Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 11-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 15. oktober 1993

 

 

 

 

 

 

Dagsordenens punkt 11.

 

 

Udenrigspolitisk redegørelse.

(Landsstyreformanden og Aqqaluk Lynge)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har til Landstingets efterårsamling fremsat et forslag om etablering af et internationalt sekretariat under Grøn­lands Hjemmestyre.

 

Forslaget af etablering af et særligt sekretariat for udenlandske anliggender har det formål, at vore uden­landske relationer kan betjenes på en tidsvarende måde.

 

Det er blevet nødvendigt at opbygge et sådant organ, der med vågne øjne kan varetage vore nationale relatio­ner frem til år 2000 med udgangspunkt i vores egen hverdag heroppe.

 

Hidtil har vore relationer til udlandet f.eks. til EF og vore stammefrænder blevet varetaget med et centrum udenfor vort land.

 

Udviklingen er imidlertid gået så stærkt og så hurtigt, at Hjemmestyrets udenlandske interesser er blevet flere og flere samtidig med, at det er blevet nødvendigt, at vi selv har hånd i hanke med udviklingen. I den for­bindelse er de om­råder, der i første række påkalder sig opmærksomhed, områder som økonomi, handel og udenrigs­politik.

 

I disse henseender synes det ganske uomgænge­ligt, at Hjemme­styrets placering af udenrigsanliggender til­rettelæg­ges således, at den passer ind i de nye tider og ikke mindst vores rettig­heder, som en oprinde­lig befolkning.

 

Når man ser på vores selvbestemmelsesgrad i dag, så må man sige, at Hjemmestyrets varetagelse og tilende brin­gelse af officielle anliggender er så fremskre­det, at denne side af varetagelsen af opgaverne kan måle sig med den officielle udenrigstjeneste.

 

Erfaringerne på dette område viser samtidig, at vare­tagelsen af interesserne vil stå svagt, hvis admini­strationen ikke udgår fra vores hverdag, og hvis man ikke har ansvarsområdet under sig.

 

I relation til vores forbindelser til udlandet, så må man først og fremmest forfølge økonomiske, handels­mæssi­ge og udenrigs­politiske forhold med henblik på officiel styrkelse og udbygning fra vores side. Vi må koncen­trere vore kræfter og økonomiske ressourcer omkring disse områder.

 

Samarbejdet med det nordiske lande og ikke mindst samarbejdet med Circumpular folk, viser klart et behov for en central admini­stration. I takt med, at der uddannes flere og flere velkvalifi­cerede grønlændere vokser samtidig antallet af vore officielle forpligtel­ser, herunder vore opgaver, som verdensbor­ger, som f.eks. arbejde under FN i relation til de oprindelige folks rettigheder.

 

Disse målsætninger peger i retningen af, at det er nødven­digt med et øget og mere koordineret og frem­adrettet indsats på det udenrigs­politiske område end hidtil.

 

Nordisk Råds sekretariat er i dag alene om at vareta­ge de officielle anliggender i forhold til udlandet, og hvis vort lands stadig voksende arrangement i uden­landske udenrigspolitiske anliggender, skal varetages forsvarligt, er det nødvendigt at etablere et centralt internationalt sekretariat bl.a. med udgangspunkt i Nor­disk Råds sekretariat.

 

Uden nærmere konkretisering af ideen gælder det i denne ombæring, at Landstinget drøfter ideen og tager en principiel stilling til sagen, hvorefter Landsstyret kan tilrettelægge den konkrete etablering af sekretari­atet, såfremt der måtte være tilslutning hertil.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:


Jeg nævnte i åbningstalen til denne landstingssamling, at der er behov for en politisk helhedsdebat om forhol­det til vore internationale samarbejdspartnere. Det skyldes flere forhold:

 

      -       Vi må være opmærksomme på, at udviklingen i vort eget land på alle områder i stigende grad er betinget af den internationale politiske og øko­nomiske udvikling.

 

      -       Grønlands Hjemmestyre, erhvervslivet og de mange inter­esseorganisationer indgår i stigende grad i det inter­nationale samarbejde, som ligeværdige deltagere og med forpligtende relationer til vore samar­bejdspart­nere.

 

      -       De mange samarbejdsrelationer på både det øko­nomiske, kulturelle, sociale og politiske område nødvendiggør, at den udenrigspolitiske strategi og en prioritering af vore indsatsområder efter­hånden bliver et nød­vendigt redskab i tilrette­læggelsen af det politiske arbejde.

 

Landsstyret har derfor ønsket en debat om disse for­hold.

 

Samtidig er der fra landstingsmedlem Aqqaluk Lynge fremsat forslag om etablering af et internationalt sekretariat under Grønlands Hjemmestyre.

 

Landsstyret har til baggrund for denne debat udarbejdet en særlig redegørelse om baggrunden for og udviklingen i vores inter­nationale samarbejde. Redegørelsen er omdelt til Landstingets medlemmer.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at det gennem årene er lykkedes Hjemmestyret at placere sig ganske centralt og med en selvstændig profil i det internationale samar­bejde.

 

Det skyldes først og fremmest de kræfter, vi selv har lagt i arbejdet, men også det faktum, at vi fra den danske regerings side har mødt stor forståelse og smidighed i forhold til hjemmestyrelovens bestemmelser om Grøn­lands muligheder på det udenrigspolitiske om­råde.

 

Det er mere end på noget andet område her, vi kan aflæse, at såvel Grønland som Danmark betragter hjem­mes­tyreord­nin­gen som en dynamisk aftale. Denne aftale skal først og fremmest bruges aktivt til at udvikle det grønlandske samfund og forbedre vore muligheder, når det er til gavn for Grønland og for rigsfælles­skabet.

 

Det ses først og fremmest af aftalen med Danmark om etabler­ing af Landstingets Udenrigs- og Sikkerheds­politiske Udvalg. Et udvalg, som var utænkeligt under udarbejdelse af hjem­mestyrelo­ven, men som i dag er en realitet.

 

Det ses også af, at Danmark gradvist har overladt for­handlings­kompetencen til Grønland i interna­tionale fora, hvor det først og fremmest er fis­keri­politiske inter­esser i vore egne farvande, der er under behan­dling. Dette er således også tilfældet i forbindelse med de kommende EF-for­handlinger om den nye fiskeri­protokol, hvilket er et konkret resultat af at Lands­styret pr. juni 1992 har oprettet en selvatændig repræ­sentation ved Danmarks ambassade i Bruxelles, Belgien.

 

Vi har dermed for første gang brugt den mulighed i hjemmestyrelo­ven, der giver os ret til at placere vores egne folk på danske ambassader. Dette er specielt sket med de kom­mende EF-for­handlinger for øje. 

 

Det ses ydermere af, at Danmark inden for de sidste år har åbnet for etablering af konsulater for udenlandske regeri­nger i Grønland. Ligeledes er Hjemmestyret nu direkte repræsenteret i samarbejdet mellem USA og Danmark om de amerikanske baser her i landet.

 

Og det ses endelig af, at regeringen har tildelt Grøn­land to pladser i parlamentarikerdelegationen ved FNs general­forsamling.

 

Jeg vil også gerne pege på, at den danske regering direkte har støttet, at Hjemmestyret i forbin­delse med FN-året for op­rindelige folk har været selvst­ændigt repræsen­teret i FN flere gange.

 

Samtidig kan vi i disse år konsta­tere, at der særligt for det arktiske område sker et stigende internationalt samar­bejde, primært om forskning, miljøsikring og ressourceud­nyttelse. Det er naturligvis livsvigtige områder for Grønland, og vi har fra Landsstyret priori­teret disse områder højt.

 

Det kan ydermere ses som en direkte følge af afspændin­g­en mellem øst og vest, at det nu er muligt at bringe de gamle supermagter sammen i et arktisk samarbejde. En udvikling, vi kun kan hilse med glæde. Det var også baggrunden for, at vi fra Landsstyret tog initiativ til, at der i september blev afholdt den anden Arktiske Miljøministerkonference her i Nuuk.

 

Ligeledes må det konstateres, at verdens syn på oprin­delige folk og deres rettigheder er i bedring. FN-året er et udtryk herfor. Landsstyret har set det som vores pligt, som et selvstyrende oprindeligt folk, at bidrage til at vise resten af verden, at det kan lade sig gøre.

Vi vil hermed understrege, at selvstyre for oprindelige folk er et gode, en modvægt til den stigende racisme og en fordel for det samlede rige. Vi har derfor deltaget aktivt i dette arbejde, selvom det ikke direkte kan siges at have indflydelse på vore egne rettigheder.

 

Der findes i andre dele af verden stadig oprindelige folk, som hører til de mest undertrykte og forfulgte folkeslag i verden.

 

Landsstyret vil derfor forstsat lægge vægt på - via vores indflydelse på og samarbejde med de nationale regeringer - at lægge pres på det inter­nationale sam­arbejde omkring disse folks ret­tigheder.

 

Men for hele udviklingen på det internationale område gælder, at dette jo sætter de standarder og retnings­linier, hvorefter den moderne udvikling måles. Det er derfor afgørende for vore bestræbelser på at sikre det moderne Grønlands integration i verdenssamfundet, at vi til stadighed er opmærksomme på de politiske og økonom­iske forhold, der omgiver vort land.

 

Ligeledes er det vigtigt at understrege, at selve syn­ligheden af Grønland i det internationale samarbejde er vigtig for vore muligheder på det handelspolitiske område. Det gælder både i relation til turismen, til erhvervssamar­bejde og til økonomisk samarbejde.

 

I jo højere grad omver­denen konstaterer, at vi i Grøn­land er i stand til at operere internationalt ansvar­ligt, i jo højere grad stiger den internationale tillid til vort land som samarbejds­partner.

 

Derfor lægger Landsstyret stor vægt på det internation­ale samarbejde, også selv om det er forbundet med udgifter. Lands­styret betragter en stor del af vore internationale aktiviteter som en investering for samfundet og for fremtiden.

 

Som bekendt henhører Grønlands internationale relatio­ner under landsstyreformandens ressortområde. Det er således fra Lands­styrets Sekretariat, de politiske beslutninger på dette område koordineres og udføres, samtidig med, at sagsbe­handlingen af specifikke fagom­råder i det inter­nationale samarbejde foregår i de enkelte fagdirek­torater.

 

Enhver beslutning på det internationale område tages således i Landsstyret, hvilket nok må siges at have udgangspunkt i vores egen hverdag her i Grønland.

 

Ligeledes foregår den faglige betjening med udgangs­punkt i Landsstyrts Sekretariat. Til Sekretariatet er knyttet såvel betjeningen af Udenrigs- og Sikkerheds­politisk Udvalg, som betjeningen af det nordiske sam­arbejde.

 

Ligeledes er Danmarkskontoret og vores repræ­sentation i Bruxelles afdelinger under landsstyrefor­mandens res­sort. Alle disse områder er enten etableret eller moder­niseret indenfor det sidste år, netop med henblik på, at vore udenlandske relationer kan betjenes på en tidssvar­ende måde.

 

Lad mig samtidig slå fast, at vi i Landsstyret hylder nærheds­princippet. Ikke kun i forhold til borgerne, men også i forhold til det internationale samarbejde. Det er begrundelsen for, at vi har såvel en ambassadefunk­tion i Danmark som i Bruxelles. Jo tættere vi er på beslut­ningstagerne og samarbejdspartnerne, jo større mulig­hed­er har vi for indflydelse i dagligdagen.

 

Når det i Aqqaluk Lynges forslag anføres, at Sek­re­tariatet for det nordiske samarbejde i dag er alene om at varetage de officiel­le anliggender i forhold til udlan­det, er det ikke korrekt.

 

Dette sekretariat fun­gerer, ligesom de øvrige instan­ser, på instruks fra Landsstyret og har absolut ingen selv­stændig officiel status. Det er Landsstyret, der ud­former Hjemmestyrets politik over for omver­denen og det er Landsstyret, der varetager de officielle an­liggender i forhold til udlandet.

 

Det er min klare overbevisning, at vores politik på dette område ikke bliver bedre af, at der skabes mere bureau­krati omkring dette arbejde.

 

Tværtimod søger vi til stadighed at rationalisere og effektivisere den admini­stration, vi har.

 

Dette har også medført en indsats på det økonomiske, handels­mæssige og udenrigspolitiske område, som nu er stærkere og bedre end nogensinde før. En indsats, som Landsstyret i stigende grad søger koordineret med erhvervs­livet og interesseorganisationerne, ved deres direkte del­tagelse.

 

Landsstyret finder således ikke, at der umiddelbart er behov for at oprette yderligere stillinger på et om­råde, som fungerer tilfredsstil­lende.

 

For hele udenrigsområdet skal Landsstyret dog erkende, at der kan være behov for øget kommunikation og koor­dinering, specielt i takt med den stigende indsats fra Grønland på området.

 

Danmarkskontoret fungerer som Landsstyrets udenrigs­politiske sekretariat, og jeg vil gerne påpege, at der naturligvis under en omstrukturering som den, der er foregået, kan forekomme situationer, hvor betjeningen af politikerne ikke synes optimal.

 

Ligeledes vil jeg gerne påpege, at en overflytning af Råstoffor­valtningen til Grønland vil medføre en yder­ligere forstærkning i forhold til det internationale område, specielt på det handelsmæssige og økonomiske område.

 

Lad mig slutte med at understrege, at Landsstyret generelt finder, at samarbejdet med det danske uden­rigsministerium fungerer meget tilfredsstillende, og at vi kan konstatere, at vi derfra gives større og større selvstændigt uden­rigspolitisk spillerum.

 

Dette sidste er markeret via Uden­rigsministeriets villighed til at undersøge nye mulige tilknytningsfor­mer til FN for selv­styreområder og del­tagelse i det kommende EF-Råd.

 

Vi har en enestående mulighed for at betjene os af det danske udenrigspolitiske system, både i Danmark og i andre lande, som vi fortsat skal benytte.

 

Landsstyret har derfor ikke haft til hensigt, at denne debat skulle fokusere på vores udenrigspolitiske stil-l­ing i forhold til Danmark og Hjemmestyreloven, men mere på, hvordan vi prioriterer og udvikler de mulig­heder, vi allerede har.

 

Her er det særligt Landsstyrets hensigt at søge ideer og veje til styrkelse af vores handelsmæssige og indu­strielle samarbejde med udlandet. Vi opfatter en stor del af det udenrigspolitiske arbejde som et arbejde, der har til formål at bane vejen for bedre eksportsmu­lighed­er og bedre tekniske samarbejdsmuligheder, såle­des som det f.eks. blev gjort i forhold til Tele over for den russiske republik Komi ved en regeringsdelega­tions besøg her i år.

 

Samtidig skal vi ikke glemme, også at bruge vores inter­na­tionale position til at forsvare såvel vores egen kultur, herunder vores rettigheder til fangst, som alle de øvrige oprindelige folks menneskerettigheder.

 

Med disse bemærkninger skal jeg anmode Landstingets partier om en god og inspirerende debat om vore uden­rigspolitiske samar­bejdsrelationer.

 

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Fra Siumuts side vil vi gerne slå fast, at vi finder, at det er en god idé, at vi her i Landstinget får en selvstændig lejlighed til at drøfte vore udenrigspoli­tiske relatio­ner.

 

Vi mener at Grønlands relationer til omverdenen gennem de sidste år er blevet så omfattende, at det er nøven­digt med et særligt punkt på dagsordenen til drøftelse af disse. 

 

Vi vil derfor gerne takke Landsstyret for den udenrigs­politiske redegørelse, som er udarbejdet her til efter­årssamlingen. Vi mener, at redegørelse er godt dækkende for de arbejdsrammer vi har på dette område, og som en oversigt over den in­volvering der er mellem os og udlandet idag.

 

Når det er sagt, vil vi fra Siumut også understrege, at vi fremover kan ønkse os redegørelser, der mere peger i retning af hvilke strukturer og prioriteringer, Lands­styret overvejer i forbindelse med udenrigsrelationer­ne.

 

Vi kunne ønske os en dybere vurdering af, hvorledes Landsstyret ønsker at prioritere og behandle forhold så som: internationlt miljøsamarbejde, international samhandel, menneskerettigheder, FN- arbejdet, det nordiske samarbejde og det arktiske samarbejde.

 

Det må være disse emner, vi skal diskutere nu, hvor redegørelsen har givet os det almene grundlag.

 

Fra Siumut mener vi, at det væsentlige udenrigsspørgs­mål i det kommende år bliver vores forhandling med EF om ny fiskeriaftale.

 

Vi vil gerne i den anledning udtrykke vores fulde støtte til netop den forhandlingsdeligation, som Lands­styret har nedsat. Vi mener, at Landsstyret har fundet den rigtige sammensætning af viden om økonomi, fiskeri og inter­nationale forhandlingsforhold.

 

Dette mener vi ikke mindst, fordi der til forhandlings­deligatio­nen vil blive knyttet rådgivere fra fiskerior­ganisationerne. På den måde kan alle gode kræfter samles om denne vigtige opgave.

 

Vi er alle klare over, at det bliver svære forhand­linger. Men Siumut mener bestemt ikke de er umulige.

 

For det første er det jo kun torsken, der for tiden er borte fra vore vande. Og vi har andet at tilbyde.

 

For det andet har vi gennem årene oparbejdet et meget godt forhold til EF, som vi stoler på, at begge parter ønsker at bibe­holde.

 

For det tredje er vi overbeviste om, at vi ved - på tværs af partiskellene - at stå samlet om denne opgave, har det bedste  udgangspunkt for at få EF til at for­stå, hvor vigtigt denne aftale er for Grønland

 

Siumut har også med glæde noteret sig en prioritet, som såvel den danske udenrigsminister, som Landsstyret lægger på denne sag.

 

Vi finder det helt rigtigt, at forhandlingerne åbnes ved at landsstyreformanden mødes med EF-kommisionens for­mand Jaques Delores. Dermed får vi lagt forhand­lingerne på det rigtige niveau fra starten.

 

Ligeledes finder vi, at det er rigtigt, at den parla­mentariske  dækning af forhandlingsforløbet finder sted i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg, således at vi i tinget løbende kan følge udviklingen. Idet vi i Siumut er optimister, stoler vi på, at vi kan opnå et godt resultat. Vi tror, som det siges i vor national­sang "på evnens morgenrøde"

 

Generelt vil vi fra Siumut udtrykke vor fulde støtte til den filosofi, der er fremlagt fra Landsstyrets side om, at vore mulige udenrigspolitiske relationer skal være vejvisere for vor mulige økonomiske relationer og eksportmuligheder. Derfor kan vi også støtte det arbej­de, der gøres via ICC med at søge at skabe handelsfor­bindelser indenfor det arktiske område. Det er en god ny platform ICC, vi er startet på.

 

Men vi må ikke glemme vor solidaritet med de oprindeli­ge folk i verden, der ikke har fået lov til at få så gode forhold, som vi selv.

 

Siumut støtter på det kraftigeste den tanke, at Grøn­land har en særlig forpligtelse til at komme overalt hvor vi har mulighed for at vise, at selvstyre for det op­rindelige folk er et gode.

 

Vi har jo vist, det ikke kun er et gode for os slev - men også for hele rigs­fællesskabet.

 

Her må vi arbejde med vore relationer til udlandet og de internationale organisationer uden tanke for egen vinding. Her er det solidariteten med dem, der har det dårligt, der må drive værket - også når FNs år for oprindelige folk slutter.

 

 

Endelig vil vi fra Siumut gerne pege på, at det fortsat er meget vigtigt at kæmpe for vores fangeres ret til at høste af vore fangstdyr - og tjene på det. Det er en indsats, vi fra Siumut gennem mange år har lagt særlig vægt på, og det mener vi fortsat bør prioriteres meget højt. Vi skal arbejde for at bringe verden til at forstå, at fangererhvervet er et respektabelt erhverv, der har lige så retmæssig en plads i verden som alle andre former for høst og produktion.

 

Siumut vil gerne slutte med at støtte Landsstyrets hoved­syns­punkter i holdningen til forslaget fra lands­tingsmedlem Aqqaluk Lynge.

 

Med landsstyreformandens Sekretariat som centrum, har vi idag en række udenrigspolitiske kontorer, som alle er enten nye eller nytilpassede til dette arbejde. Det gælder Danmarkskontoret, som er vort udenrigspolitiske sekretariat generelt det gælder Nordisk Sekretariat i forhold til det nordiske samarbejde, det gælder den nye position i Bruxelles, som varetager EF-relationerne og endelig har vi også nu to observatører ved FNs ge­neral­forsamling.

 

Vi mener således i Siumut, at vi har et moderne og tidssvarende apparat til varetagelse af disse opgaer. Vi vil dig ikke undlade at påpege, at med det stigende omfang af opgaver, der skal koordineres fra Sekretaria­tet, kan det være hensigtsmæssigt om Landsstyret over­vejer muligheden af i fremtiden at oprette en stilling hertil.

 

Med disse ord skal vi fra Siumut opfordre til, at Lands­styrets redegørelse tages til efterretning, samt at tinget beslutter at etablere et fast dagsordenspunkt om udenrigsforhold ved frem­tidige samlinger.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Atassut og Issittup Partiia skal starte denne debat med komplimen­ter til Landsstyret.

 

Landsstyret har gjort et godt stykke arbejde for at gøre Grønland internationalt kendt, og for at få om­verdenens øjne til at fokusere på Grønland.

 

Landsstyret har spillet deres rolle heldigt på det område ved at udnytte enhver lejlighed til at gøre Grønland kendt og anerkendt i udlandet.

 

Landsstyreformandens optræden i FN, som fortaler for de op­rindelige folkeslag, har haft en stor betydning for Grønlands placering på verdenskortet.

 

Andre landsstyremedlemmers optræden i Wien og andre steder i verden har forstærket dette forhold, ved deres fremtrædende roller ved forskellige konferencer.

 

Vi skal specielt nævne Landsstyrets arrangement af miljømini­sterkonferencen her i Nuuk.

 

Herefter går vi over til vore kommentere lands­styrefor­man­dens redegørelse om udenrigspolitiske for­hold.

 

Redegørelsens indhold, som vi er blevet bekendt med i årets løb og derfor kender i forvejen, har vi allerede stiltiende accep­teret, hvorfor vi tager den til efter­retning.

 

Vi skal udtrykke glæde over, at den danske stats re­gering gradvist har overladt forhandlingskompetancen til Grønland inden for udenrigspolitiske sager, således at der er overladt større kompetance til grønlandske myndigheder end Hjemmestyreloven har forudsat.

 

Men så skal vi også vogte os for ikke at udnytte den til at fjerne os fra rigsfælleskabet i vor al for store trang til uafhængig selvbestemmelsesret. Alt skal forvaltes i fuld forståelse med rigets myndigheder.

 

Vi må hele tiden have i erindring, at vi handler på bemyndigelse fra rigsmyndighederne. Sådan en bemyndi­gelse indebærer for­pligtelse til at handle med respekt for rigsenheden.

 

Vor glæde gælder al samarbejde inden for de inter­natio­nale relationer. Her er der dog en undtagelse, som ikke er nævnt i landsstyreformandens redegørelse.

 

Landsstyreformanden og landsstyremedlemmet for sociale an­liggender har skrevet brev direkte til sydamerikanske myndig­heder.

 

Vi er meget enige i brevets indhold, men fejlen ligger i, at de har gjort det uden om de rette kanaler. Hvis det havde gået via Udenrigsministeriet, havde det været rigtigt. Hvis brasilianske myndigheder reagerer via Udenrigsministeriet, kan det indebære problemer, når Udenrigsministeriet ikke er inde i sagen. Det siges, at man har gjort det i ICC's regi. Men Landsstyret kan ikke blot skifte kasket.

 

Mens vi er ved ICC, skal vi udtrykke glæde over det stundende handelssamarbejde inden for arktis, som kan blive et stort supplement indenfor den internationale samhandel. Dog skal vi bemærke, at vi ikke skal for­gøgle os, at det kan erstatte vore relationer til Vesteuropa.

 

 

 

Vi er vendt mod øst i dag. Vor vej til omverdenen er via Danmark og Vesteuropa. Derfor kan vi ikke vende skuden 180 grader uden at det koster noget for rigs­enheden.

 

Endvidere ligner redegørelsen i sin tone et suværent statsover­hoveds redegørelse. Vi skal igen gøre opmærk­som på, at vi stadig har hjemmestyre inden for rigs­enheden. Derfor er vi, som går ind for styrkelse af rigsenheden, til trods for den udtrykte glæde over redegørelsens indhold, ikke enige i dens tone. Det kan være med til at gøre forholdene inden for rigsenheden anstrengt, ja vi kan sige så meget, at vi allerede har konstateret spændinger.

 

Initiativer som kan fjerne Grønland fra Danmark og dermed være til skade for rigsenheden, vil Atassut og Issittup Partiia ikke være med til.

 

Vi vil gerne have en redegørelse fra landsstyrefor­manden om hans omtale af overflytning af Råstofforvalt­ningen, som ellers ikke er et udenrigsanliggende.

 

Hvor meget forestiller landsstyreformnanden sig, der skal overflyttes af forvaltningen?

 

Aqqaluk Lynge, ordfører Inuit Ataqatigiit:

Ingen kan sige sig fri for at være en del af verdens­samfundet, endog i den grad, at vi under den såkaldte kolde krig var midt i brændpunketet.

 

Derfor har vi fra Inuit Ataqatigiit med stor alvor drøftet vor stilling i udenrigs- og sikerhedspolitisk anliggen­der, hvilket endog med­førte til, at vi i 1987

 

blev smidt ud af Lands­styret af vore koalisionspartnere på grund af kontr­overserne vedrøren­de de amerikanske baser.

 

Det må erindres, at Grønlands muligheder for at have medind­flydelse på det sikkerhedspolitiske plan var meget begrænset, på trods af det faktum at vi var alene om at huse fremmede tropper inden for det danske rige.

 

Netop på grund af disse forhold måtte vi først igennem en svær proces, et nyvalg og et nyt Landsstyre før vi gennem en koala­tionaftale igen kunne blive enige om, at der skulle etableres et organ, så myndighederne i Grønland kunne få mulighed for at følge med i uden­rigs- og sikkerhedspolitiske forhold, der berørte vort land.

 

Det blev så en realitet ved vedtagelsen af loven om Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i oktober 1988.

 

Dette nye tiltag, som blev til ved aftale mellem uden­rigsmini­steren i Danmark og daværende landsstyrefor­mand, var et nyt fremskridt for Hjemmestyret.

 

Det skal i samme åndedrag også indrømmes, at forud­sætningerne for de alvorlige slag, der blev kæmpet om tilbage i 1987, langt hurtigere end vi dengang har kunnet forudse, har undergået en total ændring, og Grønlands strategiske betydning ligeså, trods krig og ufred i visse andre dele af verden.

 

Aftalen med EF i 1984 som betød ændrede relationer til EF gældende fra 1985 satte skub i den udvikling, som vi idag er vidne til. Nemlig det forhold, at vi med Dan­marks regerings velsignelse, selvstændigt kan indgå aftaler med udlandet vedrørende samhandel og fiskeriar­rangementer.

 

På et tidligere tidspunkt har Inuit Ataqatigiit udtrykt sin tilfreds­hed med, at det lykkedes det nye Landsstyre i 1991 at etablere Grønlands egen EF-mission i Bruxel­les. Forud havde Grønlands nabostater etableret konsu­later her i Nuuk og i Qaqortoq, hvilken udvikling vi støtter, og som vi bør fortsætte med at støtte.

 

Et stykke tid før disse officielle kontakter blev etab­leret, har grønlandske politikere deltaget uofficielt i forskellige internationale relationer, begyndende med Arctic Peoples Conference i Købbenhavn i 1973, Oprinde­lige Befolkningers Verdenskonference i 1975 i Port Alberni, Vancouver, Canada til den forberedende ICC-konference i 1977 i Barrow, Alaska.

 

Vi i Grønland, har derfor rigelig erfaring med delta­gelse i internationale fora, ikke mindst gennem vor deltagelse i Inuits samarbejdsorgan ICC, har bevidst­heden som værende en del af verdensamfundet vokset anseeligt.

 

Her må det være passende, at give et skul­derklap til Hjem­mestyrets og Landstingets uvurderlige og fortsatte støtte til ICC, som har været med til, at respekten for ICC i international sammenhæng har vokset støt.

 

Spørgsmål så som miljø, vor ret til sælfangst og til at gå på hvalfangst, vore grundlæggende menneskerettig­heder dominerer i dag den internationale arena, dette kræver mange ressourcer - ikke mindst økonomiske.

 

Siden ICC i 1985 opnåede NGO-status i FN gennem med­lemskab i EcoSoc, har ICC ikke alene på vegne af Inuit i Alaska, Canada og Chukotka, men også i høj grad på Grønlands vegne arbejdet for, at vi blev mere synlige i FN-sammenhæng.

 

Dette forhold indebærer fuld kontinuer­lig støtte fra Grønland både moralsk og ikke mindst økonomisk.

 

I den forbindelse skal vi fra Inuit Ataqatigiit erindre om, at Grøn­land gennem ICC har været med til at udvikle et samlet grundlag for fælles arktisk politik. Lands­tin­get har en for­pligtelse til i løbet af 1994 at tage stil­ling til de forskellige elementer i arktisk poli­tik, således at vores stillingtagen kan blive præsen­teret for konferen­ce i ICC 1995.

 

Vores muligheder for at kunne præsentere os i et Inuit  fælles­skab overfor omverdenen, har betydet meget ved UNCED-konferencen i Rio i 1992, og ved vor fælles optræden igennem 1993 under FN-året for de oprindelige befolkninger.

 

Inuit Ataqatigiit lægger afgørende vægt på, at der etableres tætte samarbejdsrelationer til det kommende selvstyre­arrange­ment for Inuit Northwest Territories med start i 1997.

Myndighederne i Grønland bør allerede nu etablere relationer til de kommende NUNAVUT-myndigheder. Der er allerede nu afsat betydelige midler for den kommende NUNAVUT-regering, som vil åbne nye muligheder for samarbejdet gennem handel og økonomisk udvikling, som vil berøre Grønlands muligheder også, idet der allerede er etableret særlige aftaler mellem Grønland og North­west Territories og Quebec, skal vi allerede nu opfor­dre til at udforme retningslinier for fremtidige rela­tioner, udover de allerede gældende aftaler.

 

Grønland er geografisk placeret således, at vi grønlæn­dere udgør den menneskelige bro mellem det amerikanske kontinent via Nordatlanten til Norden. Derfor skal kontakterne til Norden og Vestnorden udbygges.

 

Vore relationer til Island er nu blevet udbygget gennem samar­bejdet omkring atlanttrafikken ved samarbejdet mellem Royal Arctic Line og Eimskip. Samarbejdet om­kring erhvervsudvikling er også blevet startet med KNIs samarbejde med et færøsk firma.

 

Norges omfattende økonomiske relationer til Grønland er etableret ved anlæggelsen af vandkraftværket, som vi med pomp og pragt har oplevet ved indvielsen af værket.

 

Frugterne i samarbejdet med Nordisk Råd vil blive høstet bl.a. ved indvielsen i 1996 af det fælles nordi­ske projekt, Kultur­huset.

 

I forbindelse med vor deltagelse i samarbejdet i Nor­disk Råd, har vi i sommerens løb oplevet visse mislyde, som vi i den her anledning ikke kan undgå at komme med nogle kritiske bemærkninger til.

 

Det drejer sig om samernes stilling i Nordisk Råd, hvor vores repræsen­tanter har givet nogle meldinger om, som kunne misfor­stås. Landsstyret har dog ved deres inter­vention rettet lidt op ved miseren, således at der stadig holdes en dør åben for samernes fremtidige ligeværdige deltagelse, som Grønland bør stå i fronten for.

 

Det nødvendige krav om større samarbejde mellem de Circumpolare stater tog begyndelse i 1991 i Rovaie­mi og blev fulgt op af Indigenous Arctic Leaders' Summit samme år i København.

 

Dette blev igen cementeret ved mødet i Nuuk i september 1993 mellem de arktiske staters miljøministre. Dette er igen bevis på nødven­digheden af et arktisk miljøsam­arbejde. Vi deler alle samme arktiske miljø. På trods af store geografiske afstande, så forholder det sig således, at vejret, havet og isen knytter os sammen. Bl.a. på denne baggrund skal vi foreslå, at Landstinget vedtaget følgende resolution:

 

"Henvendelse til Danmarks regering:

 

Eftersom Grønlands Landsting ved en resolution i 1987 har vedtaget, at erklære Grønland som atomvåbenfri zone i krigs- og fredstid og forbudt nuklear produktion i vort territorium, og eftersom vi er ganske afhængige af vore levende res­sourcer i Nordatlanten og derfor af­hængig af bevarelsen af den økologiske balance, skal Landstinget på denne baggrund henstille til de Cirkum­polare Stater, at der tages skridt til, at stoppe russernes dumpning af atomaffald og andet nukle­ar materiel i Barentshavet og sikre en miljømæssig for­svarlig fjernelse af affaldet.

 

Desuden kræver Grønlands Landsting, at de nordiske regeringer, herunder den danske, henstiller overfor regeringen i United Kingdom, at atomaffaldsforarbejd­ningsanlægget i Sellafield, Nordengland stopper ud­ledningen af miljøfarlige stoffer ud i Nordatlanten.

 

Hvilket herved meddeles den danske regering".

 

Herefter vil vi gerne komme ind på en kommende lovæn­dring i USAs kongres omkring havpattedyrene. Det for­holder sig således, at ICC's nye præsident Caleb Pungo­wiyi er blevet udnævnt til at være medlem af Kommissio­nen for Havpattedyrene (Marine Mammal Commis­sion) og skal bl.a. derfor foretage høring i kongressen og ude i befolkningen i den kommende tid.

 

Vi skal opfordre landsstyreformanden til i denne proces at bruge de officielle kanaler til at få indflydelse på denne lovgivning. Loven som hedder Marine Mammals Protection Act (MMP) er en amerikansk lovgivning, der forbyder fangst af havpattedyr, med undtagelse af accepten på de oprindelige befolkningers ret til at bruge og handle med disse ressourcer.

 

Gennem ICC er der nu startet en proces, hvori canadiske inuit og grønlændere kan blive inkluderet i den før­nævnte klausul. Hvis vi skulle have heldet med os, ville produkter såsom produkter af sæl og husflids­arbejder, kunne komme ind på det amerikanske marked.

 

Bl.a. også i dette spørgsmål er det af stor vigtighed, at Lands­styret udnytter mulighederne i det nye samar­bejdsorgan Inuit Business Development Council.

 

På vegne af Inuit Ataqatigiit skal jeg erklære vores fulde støtte til Landsstyrets forberedelse til de kommende forhandlinger med EF, og ønsker held og lykke med landsstyreformandens planlagte turné i forskellige EF-hovedstæder til nytår.

 

I den forbindelse skal vi minde om, at Udenrigs- og Sikkerheds Ud­valget samtidig er et Markedsud­valg og vil naturligt skulle følge tæt med de nævnte forhandlinger.

 

Til allersidst må det stå klart for enhver, at vores forslag, som også blev stillet sidste år og skriftligt besvaret, men sat på dagsordenen i dag, hvor vigtigt det er, at Grønland herunder Landstinget og Landsstyret

 

har ordentlige arbejdsrelationer ikke mindst koordina­tion af de forskellige internationale relationer pla­ceret her i Nuuk.

 

Forslaget sigter ikke på en øget bureaukratisering, ydermere har vi ikke noget imod, at Danmarkskontoret i dag har en slags ambassadefunktion i forhold til Dan­mark.

 

Det, der alene sigtes på her er, at betjeningen af Landstinget i administrationen ikke længere er tids­svarende og derfor bør ajourføres.

 

Naturligvis er det Landsstyrets ret, som udøvende myndighed, at organisere sin administration som den ønsker, men jeg mener, at Tinget har et behov, hvorfor det er nødvendigt at forbedre arbejdsvilkårene.

 

Det faktum  - at den centrale hjemmestyreadministration er placeret i Nuuk gør, at det vil være ganske natur­ligt, at også internationale spørgsmål må have deres udgangs­punkt i admini­strationen her.

 

Med disse bemærkninger tager vi landsstyreformandens omfattende redegørelse til efterretning, og skal herved bede Landstinget tage stilling til det forelagte reso­lutionsforslag, som jeg overrækker til landstingsfor­manden med henblik på omdeling til medlemmerne og stillingtagen ved afslutning af dette dags­ordenspunkt.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

I Akulliit Partiiat er vi enige i, at udviklingen i vort eget land på alle områder i stigende grad er be­tinget af den inter­nationale politiske og økonomiske udvikling.

 

Vi mener, at en placering ganske centralt og med en selv­stændig profil i det internationale samarbejde er en nødvendig­hed, og vi er glade for, det i tidens løb store arbejde, men også det faktum, at vi fra den danske regerings side har mødt stor forståelse og smidighed i forhold til Hjemmestyrelovens be­stemmelser om Grønlands muligheder på det udenrigspolitiske om­råde, og ligesom vi ikke mindst er glade for, at den danske regering gradvist har overladt fiskeripolitiske interesser i vore egne farvande til vore egne myndig­heder.

 

Vi er ligeledes glade for, at der i juni 1992 blev oprettet en selvstændig repræsentation ved Danmarks ambassade i Bruxelles, Belgien.

 

Vi har dermed for første gang brugt den mulighed i Hjemmestyrelo­ven, der giver os ret til at placere vore egne folk på de danske ambassader rundt omkring i verden. Det er specielt ikke mindst sket med hensigt til de kommende EF-forhand­linger for øje.

 

Vi har også ligesom Landsstyret, set det som vores pligt, som et selvstyrende oprindeligt folk, at bidrage til at vise resten af verden, at vi også kan og er stolte af den overståede miljøkon­ference her i Nuuk, selv om det af nogle karateriseres som lutter hyggesnak uden økonomiske realiteter.

 

Det er jo rigtigt, at alene synligheden af Grønland i det internationale samarbejde er vigtigt for vore muligheder på det handelspolitiske område.

 

Vi finder ligesom Landsstyret ikke, at der umiddelbart er behov for at oprette yderligere stillinger på et område, som synes at fungere tilfredsstillende.

 

Som nævnt i forelæggelsen, så har vi enestående mulig­heder for at betjene os af det danske udenrigspolitiske system, både i Danmark og i andre lande, som vi skal udnytte, spørgsmålet er kun, hvordan vi priorieterer og udvikler de muligheder, vi allerede har til styrkelse af vores handelsmæssige og industriel­le samarbejde med udlandet.

 

Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efter­retning.

 

Landsstyreformanden:

Ved denne efterårssamling har vi i Landstinget første gang diskuteret udenrigspolitiske relationer.

 

Jeg mener, under henvisning til partiordførernes om­fattende indlæg, at der er behov for en redegørelse, om hvordan for­holdende bør være med hensyn til de udenrigs politiske relatio­ner.

 

Jeg er enig med Siumuts ordfører hr. Jonathan Motzfeldt om, at vi i fremtiden bør lave en mere tilrettelagt redegørel­se fra Lands­styret. Det også er ønske­ligt, som det blev nævnt af Siumut,  at redegørelsen fremover kommer til at indholde inter­national miljøsam­arbejde, inter­national samhandel, FN-sam­arbejde, det nordiske samarbejde og det arktiske samarbejde.

 

At man fokuserer på disse emner og fremhæver, at dette bør medtages i rede­gørelsen tager jeg til efter­retning, og vil arbejde for, at man til næste år til Lands­styrets redegørelse medtager disse emner.

 

Det er jo allerførste gang, vi kommer med en rede­gørel­se, derfor er det ikke underligt, at der kan være fejl, og at vi i vores iver for at komme med en ret­færdig redegørelse ikke har medtaget alle disse punk­ter, der er blevet nævnt.

 

Jeg er også glad for, at Siumuts ordførers indlæg præciserede, at de støtter den forhandlings­delegation, som Landsstyret har nedsat. Disse personer har stort behov for støtte, ligesom vi i Lands­styret vil have behov for politisk støtte i vore kommende for­handlin­ger, for det er jo stærke kræfter, vi er op imod, og derfor er det vigtigt, at vi optræder som samlet.

 

Landsstyret har nedsat en forhandlingsdelegation til at varetage EF-forhand­lingerne. Forhandlingedeligationen består af hr. Lars Vesterbirk, som skal være leder af delegatio­nen, souchefen i Danmarks­kontoret Ejnar Lem­che, som især har stor viden om fiskeriet og hval­fangst i Grønland, Henrik Leth, som er leder af Fi­skeri­direk­toratet, og Stig Bendtsen fra Økonomi­direk­toratet.

 

Vi har også anmodet fiskeorga­ni­sationerne APK, KNAPK og Royal Greenland om at udpege hver sit medlem til at følge forhand­lingerne. APK har valgt Peder Munk Peder­sen, KNAPK Paaviaaraq Heil­mann, Royal Green­lands fi­skeri­afdeling, direktør Jørgen Fossh­eim.

 

Disse 7 personer vil, ud over de politiske forhand­linger med hensyn til de enkelte fiskearter og økonomi­en, selv køre forhand­linger, men selv­følgelig kommer Landstinget med de indleden­de for­handlinger, for Grøn­lands fiskeriafta­le vil blive besluttet af Landstinget, det er jo ikke em­bedsmændene der skal lave en aftale. Derfor takker jeg for den klare til­slutning fra Siumut.

 

Vi mener også, at vi kan og vi vil. Vi mener også det er vigtigt, at vi fra Grønland kan vise udadtil, hvad vi er stolte af. Jeg mener, at vi overfor verdens­bor­gerne, ikke mindst til de oprindelige folk, skal vise, at vi er stolte af vores hjem­mestyreordning. Vi har en ordning som gør, at man uden at ødelægge rigsfæl­les­skabet, kan give selv­styre til de oprindelige folk. En sådan ordning er noget som Danmark og Grønland udadtil kan være stolte af.

 

Med hensyn til fangerne og deres erhverv, lægger vi stor vægt på fra Landsstyret, at det bliver godkendt ligesom alle andre erhverv.

 

Derfor er vi også fuldstændig enige med Siumuts ord­fører med hans synspunkter. Vi vil også gerne udtale at beskyttelsen af fangererhvervets interesser vil blive sikret i andre inter­nationale forum af vores samar­bejds­partner i Udenrigsministeriet, Finn Lynge. Ham vil vi også gerne benytte som medhjælper i vores forhand­linger omkring sæl- og hvalfangst. Jeg mener også, at vi i Danmark har en grønlænder, som er placeret i Undenrigs­ministeri­et som kan tale Grønlands sag med hensyn spørgsmål om sæl- og hvalfangst og miljø.

 

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge kom ind på i sit for­slag, at man bør oprette et kontor, hvor man kan samle koordinationer i det udenrigspolitiske arbejde. Dette har jeg også været åben for i min rede­gørelse på vegne af Landsstyret. I min forelæggelse har jeg udtalt, at der uden tvivl kan være behov for et koordinerende sam­arbejde.

 

Vi påtænker i Landsstyret at ansøge om oprettelse af en kontor­chefstilling på grundlag af dette forslag, såle­des at vi såvidt muligt færdiggører dette inden man er færdig med finanslovs­arbejdet for 1994, d.v.s. at hvis

 

dette kan blive godkendt inden tirsdag, at man opretter et egentligt kontor i Grønland til at varetage en koordination af det udenrigspolitiske arbejde.

 

Jeg vil gerne takke for de mange komplimenter vi fik fra Atassuts ordfører. Det er jo meget sjældent vi får sådanne komplimenter, derfor bliver også beklemt, når vi får nogle.

 

Med hensyn til FN har Landsstyret været foretaler for de oprindeligt folkeslag, hvor vi har deltaget lige fra starten. Vi har deltaget i Wien, vedrørende menneske­rettig­hedernes debat og beslutninger. Endvidere har vi også deltaget direkte ved Miljømini­sterkonferencen fra de arktiske lande og forberedelsen af disse.

 

Vi har også fra Landsstyret deltaget i Rio. Vi har også for et par dage siden haft en repræsentant fra Lands­styret i Mexico, hvor man forsøger at forbedre de op­rindelige folkeslags ­vilkår.

 

Atassuts ordfører kom ind på, at vi har gjort noget uden om de rette kanaler, idet vi har henvendt os til den brasilianske regering uden om Udenrigsministeriet.

 

Vi skal udtale, at det selvfølgelig ikke har været ønske om at gå udenom det danske Udenrigsministerium, men det er en menne­skeret at fremkomme med sin mening.

 

Vi har ikke for­handlet med de brasili­anske myndig­heder, hvis der var tale om forhandlinger, ville vi selv­følge­lig været gået via Udenrigsmini­steriet.

 

Men vi har ikke gået helt udenom Udenrigsministeri­et, vi har sendt kopi af vores skrivelse til Udenrigs­mini­steriet, ligesom vi har sendt til kopi til Justitsmini­steri­et i Danmark.

 

Jeg mener, at det grønlandske Landsstyre skal ikke være bange for at udtrykke sin mening, når det drejser sig om at udrydder de oprindelige folkeslag. Vi kommer derfor med en udtalel­se. Vi er også et folkeslag og vi kan fremkomme med vores frie mening.

 

Landsstyremed­lemmet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked har modtaget svarnotat med tak fra ju­stitsmini­steren i Brasilien, og de har givet udtryk for, at de vil arbejde for en forbedring af de oprindelige folkes vilkår, d.v.s. at vore intentio­ner har båret frugt.

 

Atassuts ordfører påpegede også, at redegørelsen ligner en redegørelse fra et suverænt statoverhoved. At rede­gørelsen har en sådan tone, beklager jeg ikke så meget, og jeg er glad over, at vi i Hjemmestyrets regi kan tillade os at komme med en sådan redegørelse, og jeg skal præcisere, at Landsstyret finder det meget vig­tigt, at man har et tæt samarbejde med Udenrigsmini­steriet i Danmark.

 

Atassut har udtalt, at dette kan være til skade for rigsenheden. Men selv med skiftede udenrigsmini­stre, så har der fortsat været et tæt samarbejdet med Udenrigs­ministeriet.

 

Med hensyn til spørgsmålet om, hvor stor overflytning af Råstofforvalt­ningen, der skal ske, skal jeg udtale, at vi jo allerede har debatteret overflytningen.

 

Det er heller ikke mærkeligt, at jeg har medtaget Råstoffor­valtningen i min udenrigspolitiske redegørel­se, eftersom råstof­efterforskning berører de udenrigs­politiske anliggender, derfor har jeg lagt vægt på at medtage den som en del af min redegørel­se.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører Aqqaluk Lynges udtalelse, håber jeg ikke, at vores udenrigs­debat her skal bruges til at man ophæver landsstyresam­arbej­det. Det er heller ikke vores hensigt.

 

Med hensyn til det forslag som Aqqaluk Lynge på vegne af Inuit Ataqatigiit fremkom med til resolution, skal jeg bemærke, at hvis man skal følge de rette kanaler skal den gå gennem Lands­styret.

 

Jeg skal også udtale, at selvom vi ikke har særskilt tid til debattere denne resolution i Landsstyret, mener jeg ikke at dette skulle være til hinder for, at Lands­styret viderebringer den til  Udenrigsministeriet.

 

Med hensyn til det miljømæssige i Aqqaluk Lynges reso­lutionsfor­slag, mener jeg at Landsstyret kan komme med en redegørelse. Med hensyn til Inuit Business Develop­ment skal vi udtale, at Lands­styret lægger vægt på dette samarbejde. Til sidst skal jeg udtale til Aqqaluk Lynges forslag om oprettelse af en selvstændig uden­rigsfunktion kan man uden at udbygge det allerede ek­sisterende ressour­cer samle det udenrigs­politiske stof i et centralt placeret kontor, hvis Landstinget kan godkende finan­sieringen.

 

Jeg skal i den forbindelse udtale, at Lands­styret har overvejelser om, at man i Danmarks­kon­toret får placeret et kontaktorgan til varetagelse af miljøarbej­det, be­skyttelse af fangererhvervet og havpattedyrud­nyttelsen, og at vi får et formaliseret samarbejde med Uden­rigs­ministeriet på dette område.

Og til allersidst skal jeg foreslå, at man i forbindel­se med Grønlands Landstings første udenrigspolitiske debat kommer med en udtalelse til Nordisk Råds præsi­dium med følgende ordlyd:

 

At Grønlands Landsting under sin efterårssamling 1993 har besluttet at opfordre sine nordiske venner og samar­bejdspartnere i Nordisk Råd om at gøre en hel­hjertet og ikke opsættende indsats for at realisere samisk repræsentation i Nordisk Råd.

 

Med ønsket om god minisession sendes de bedste hils­ner på Grønlands Landstings vegne, lands­tings­formanden.

 

Denne udtalelse fra Landstinget, idet Nordisk Råd er parlamen­tarisk. Jeg håber, at det samlede Landsting kan gå ind for dette.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Jeg vil gerne fremkomme med en tilføjelse til lands­styreforman­dens svarnotat.

 

Jeg er selvfølgelig også glad for de udtalelser der er fremkommet med om Landsstyrets arbejde omkring miljøet, idet miljøom­rådet ser ud til at få mere og mere succes. Jeg er glad for den positive tilbagemelding, som vi har fået fra Landstinget herom.

 

I forbindelse med dette arbejde er det tydeligt at mærke, hvor godt vores samarbejde er inden for rigs­fælle­skabet. Vi er også glade for den store forståelse, vi har fået for vore holdninger i den danske regering.

 

Dette er også influeret videre inden for det nordiske samarbejde, ikke mindst inden for ressourceudnyttelsen, ikke mindst af de levende ressourcer.

 

Derfor har vi ved hjælp, af blandt andet det danske Udenrigsmini­sterium, placeret vores holdninger i de forskellige inter­nationale fora.

 

Med hensyn til de oprindelig folk er det ønskeligt med en større forståelse i omverdenen herom.

 

Den verden vi lever i er en verden i stigende foran­dring. I forhold til tidligere tiders kolonitider, er de gamle koloni­magters placering blevet helt ander­ledes, ligesom øst- og vestforholdene er blevet helt anderledes, ligesom også Sydafrikas og Palæstinas placering er blevet helt anderledes.

 

Den næste ændring der vil komme er placeringen af de oprindelige folk i verdensamfundet.

 

Under det nylige møde i Mexico erfarede jeg adskillige ting, hvor vi fik konkrete eksemplar på, hvor under­trykte oprindelige folk var i visse del af verden. Jeg er glad for, at det her igen i dag blev præciseret, at vi har en pligt som et oprindeligt folk, at vi har pligt til gøre noget ved sagen overfor om­verdenen.

 

Jeg tror, vi her kan have et samarbejde med de nordiske lande, som har vist meget forståelse for vores hold­ninger.

 

Vedrørende Inuit Ataqatigiits forslag til udtalelse til resolu­tion, vil jeg gerne komme nogle op­lysninger herom. For såvidt angår Sellafield, har man fra Nordisk Ministerråds side 3 gange kommet med udtalelser til den engelske regering vedrørende Sellafield, der er et atomaf­faldforarbejdningsanlæg, som udleder miljøfarligt affald i havene. Det er et spørgsmål som bliver for­fulgt meget nøje, fordi Sellafield anses for at kunne forurene Nordatlanten i et meget stort omfang, ligesom russerne dumpning i Barentshavet også bliver debat­teret.

 

Men uden at komme nærmere ind på det, blev det under den nylige miljøkonference vedtaget en Nuuk­de­klaration. Såfremt den bliver effektueret får den en altaf­gørende ind­flydelse, fordi den er et skridt henimod forbud mod dump­ning af radioaktivt affald i Nordatlanten.

 

Der foregår nu forhandlinger i London vedrørende den såkald­te Londondeklaration, hvor man specielt drøfter dump­ning af radioaktivt affald i havområderne. Jeg håber, at der inter­nationalt kan skabes forståelse for at man indfører total forbud mod dumpning af en hver form for radioak­tivt affald i havene.

 

Vedrørende Inuit Ataqatigiits forslag til resolution, vil dette være en hjælp i forbindelse med vores arbej­de, og jeg skal således blot fra Landsstyrets side forslå, at vi godkender resolutions­forslaget, og at Landsstyret viderebringer den til den danske regering og ikke mindst til vore nordiske samarbejdespart­nere.

 

Mødeleder:

En del af partiordførerne har bedt om ordet igen, men forinden skal jeg i den forbindelse udtale, at Inuit Ataqatigiit har fremsat et forslag om en henvendelse til den danske regering, som er blevet uddelt til medlemmerne. Derfor skal jeg anmode partierne om at kommentere dette, og ligeledes at kommentare lands­styreformandens forslag til Nordisk Råd.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Først en udtalelse vedrørende samerne. Landsstyrefor­mandens forslag er helt udmærket, og derfor er der intet til hinder for, at vi kan få ind for forslaget.

 

I den forbindel­se skal jeg lige overfor Inuit Ataqa­tigiits ordfører gøre opmærksom på, at vi der er repræ­sentan­ter for Nordisk Råd ikke er imod forslaget ved­rørende samernes deltagel­se i Nordisk Råd. Van­skelig­heden er, at der er 3 stater som har samisk befolk­ning, nemlig Finland, Sverige og Norge.

 

Der er nedsat et juridisk udvalg indenfor Nordisk Råd. Man kan ikke blot lave en aftale omkring samer­nes placering. Både jeg og også Otto Steenholdt har i vores arbejde udtalt vores allerstør­ste støtte til samerne.

 

Med hensyn til Aqqaluks forslag til resolution. Vi kan ikke se, at der skulle være noget til hinder for for­slaget, men vi vil finde det ønskeligt om Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg ser på for­muleringen, og efter at have diskuteret formuleringen, fremkommer med en udtalelse, som vi i løbet af næste møde kan frem­sætte igen.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Først med hensyn til Nordisk Råd. Den foreslåede hen­vendelse vedrører samerne skal jeg lige præcisere, at den grønlandske delegation er fremkommet med udtalel­ser, der ikke kan misforstås. Selvfølgelig har vi støttet, at samerne bliver medlem af Nordisk Råd.

 

Derfor med hensyn til midtergruppen, jeg plejer at holde møde med i Nordisk Råd, hvor det fremstår som jeg er en der ikke støtter samerne, derfor skal vi lige vende tilbage til dette spørgsmål i mid­tergruppen, før vi går til udlandet. Men vi står fast ved vor beslut­ning om, at sagen køres i henhold til de rette kanaler ligesom Island, Grønland og Færøerne plejer at gøre det.

 

Især med hensyn til Sverige, Fin­land, og Norges und­skyldning med hvilken begrundelse man gerne vil af­vente og deres henvendelse er rettet til Danmark. Derfor er det blot på sin plads, at vi gør det, men det er helt sikkert at samerne bliver medlemmer, men som jeg al­lerede har sagt er der 3 lande, der har med samerne at gøre. Der skal overhovedet ikke gøres nogen opsættende indsats fra Grønlands side.

 

Med hensyn til det næste, en henvendelse til Danmarks regering. Jeg er meget taknemlig for dette forslag, idet jeg har fremsat forlsag til protest vedrørende den omfattende dumpning, der sker i Barentshavet.

 

Sidst i forbindelse med åbningen af Folketinget har jeg sagt, at der i London­konventionen bør indarbej­des bestemmelser, hvor man har mulighed for kun at udlede affaldsstof­fer, der ikke indeholder radioaktive stoffer ud i vandet.

 

Det er derfor at jeg har sagt, at man igennem Nuuk deklarationen evt. kan ændre Londondeklarationnen, og at man også kan forbyde affald som også indeholder meget lidt radioaktivt stof.

 

Jeg skal også lige udtale, at USA end ikke vil høre på dette, fordi de vil fortsat have muligheden for at udlede sådan noget. Det er på det område, at vi der sidder her, ligesom repræsen­tanten fra Atassut i Nor­disk Råd helt klart har udtalt omkring dette.

 

Især omkring forholdene i Sellafield har vi i fælles­skab med Island og Færøer­ne fremkommer med fælles ud­talelser. Derfor er det meget glædeligt at Landstinget kommer med en henvendel­se. Det er ikke noget nyt, men det vil være en forstær­kende effekt af det som Atassut har udtalt, at man gør brug af mulighederne. Det må vi stærkt støtte fra Atassut.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg er meget glad for den debat, der nu foregår, også fordi det nu er vort første egentlige udenrigspolitiske debat, således at vi også for at vide hvilke holdnin­ger, vi nu arbejder efter, ikke alene her, men også i Nordisk Råd.

 

Det er ellers holdninger, som ellers ikke plejer at komme så tydeligt frem her i Tingets debat­ter.

 

Denne første debat har selvfølgelig sin baggrund i historien og vi må også huske på, at det var den danske konge, der alene havde bemyndigelse i udenrigspolitiske anliggender, og at udenrigs­politikken først kom ind i Folketinget i K. B. Andersens udenrigsminister perio­de. Det er ikke et nemt område, som vi nu debat­terer.

 

Som tilføjelse til mit første indlæg, skal jeg udtale, at jeg gerne vil give ros til de direktorater i Hjem­mestyret, der arbejder med udenrigspolitiske sager, ikke mindst de sager, der har direkte med hvalfangst og miljø at gøre. De medarbejdere, der arbejder med disse sager fortjener ros, og også de medarbejdere, der arbejder med menneskerettigheder og de oprindelige folks rettigheder.

 

Vedrørende hvalspørgsmålene er det et meget stort område med mange problemer, som vi fra vort lands side har kunnet få resultater ud af til glæde for os og til glæde for de grønlandske fangere.

 

Dertil skal jeg også erindre om, at vi har et samarbej­de med Canada, blandt andet så har vi indgået en aftale i 1991 med North-West Territories omkring fælles for­valtning af hvid- og narhvaler.

 

Det er et samarbejde omkring fælles­bestande­ne, fordi vi i fremtiden kan få nogle problemer på dette område, hvorfor vi har ønsket, at man fra Landsstyrets side var vågne over for dette problem. Jeg skal også opfordre Landsstyret til at holde nøje øje med udviklingen på dette område.

 

Vedrørende vort forslag, som Josef Motzfeldt tidligere har fremsat i 1992, så kan vi se resultatet her i dag, således at der foreslås en kontorchefstilling. Dette kan vi godt acceptere som en begyndelse og støtter fuldt ud det igangværende arbejde omkring koordinerin­gen af alle de initiativer, der er igang på det uden­rigs­politiske område.

 

Vedrørende samisk repræsentation i Nordisk Råd, så mener vi, at Landsstyrets forslag til udtalelse giver fuld opbakning for vores synspunkter. Jeg skal også foreslå at Inuit Ataqatigiits forslag til lands­tingsud­talelse, laves om med en lille ændring, således at det fremstår som en hen­vendel­se til Grønlands Landsstyre med anmodning om, at landsstyret retter en henvendelse til den danske regering med det indhold, fordi det er den rigtige måde.

 

 

 

 

Hvorfor jeg overfor mødelederen skal anmode om, at vort forslag indføjes her, således at henvendelsen stiles til Grønlands Landsstyre med an­modning om, at den frem­sendes videre til Danmarks regering.

 

Lars Chemnitz, ordfører Atassut:

At vi har fremsat kritiske røster havde jeg regnet med at jeg ville blive angrebet stærkere for. Det blev ikke til noget, men jeg har forstået, at vi ikke sidder så langt væk fra hinanden i denne sag.

 

Jeg ved ikke, om man har læst min rapport fra besøget i FN i New York. vi ved godt, at det er svært at gøre noget enormt stort i FN, men i og med, at vi fremkommer som nogle foregangsmænd har betydning og kan bruges af andre folkeslag.

 

Med hensyn til udtalelsesforslag, så går Atassut ind for Jonathan Motzfeldts forslag. Vi går ind for resolu­tionsforslaget i princippet. Det er jo kun formulerin­gen, som vi er enige om skal behandles i Udenrigs- og Sikkerhedspolitiskudvalg.

 

Landsstyreformanden:

Med hensyn til udtalelsesforslaget, som blev fremsat af Inuit Ataqatigiits ordfører, så har vi ikke haft nogle muligheder for at diskutere dette i Landsstyret, men umiddelbart er der ikke noget til hinder for, at vi kan komme med sådan en udtalelse til den danske regering, idet Landsstyret får jo henvendel­ser fra den danske regering og det gælder også i lande internt i rigs­fællesskabet.

 

Med hensyn til indholdet af udtalelsen, skal man ikke være i tvivl om, at hvis man ønsker at under­søge for­muleringen kan dette gøres i Udenrigs- og Sikkerheds­politisk udvalg, således at man kan få en tilpasset ordlyden.

 

Vedrørende andre udtalelser, kan jeg se, at man ikke har noget imod at samerne bliver repræsenteret i Nor­disk Råd.

 

Med hensyn til henvendelse til den engel­ske regering vedrørende de forhold, der er gældende i Sellafield, og landstingsmedlem Otto Steenholdt udtalte at det er ikke noget nyt, men det nye er, at det grønlandske Landsting kommer med en klar udtalelse på område, og at Lands­styret ønsker at fremkomme med dette overfor den danske regering.

 

Selv­følgelig respekterer vi, at  man har nævnt sådan noget fra andre taler­stole ligesom Otto Steenholdt har nævnt det f.eks. fra det danske folketings talerstol og andre talerstole. Men vi mener, at det er noget nyt, at Landstinget kommer med sådan en udtalelse. Det er heller ikke mærkeligt, at Otto Steenholdt har ret, at hvis han ikke selv går ind for det han har udtalt, så kan andre heller ikke gøre det.

 

Jeg vil takke for den om­fattende debat. Dette viser også, at vi skal have en mere målrettet udenrigspoli­tisk debat, ligesom det er blevet udtalt, at vi bør have en mere målrettet redegørelse således at debatten også kan køre mere målrettet. Det er jo første gang at vi har denne debat, så den skal først lige afprøves. Tak til samtlige partiord­fører.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi har forstået, at man i princippet går ind for mit forslag. Med hensyn til henvisningen til Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg kan jeg som formand for udvalget ikke sige nej til sådan en opgave. Men jeg har forstået, at det netop kun er til­retning af ordlyden af denne udtalelse, der skal behand­les, jeg har for­stået, at man går ind for den i princippet, og at Udenrigs- og Sikkerheds­politisk udvalg videre­føre resolutionen til Landsstyret med f.eks. at man tilrettelægger ordlyden.

 

Derfor er en afstemning ikke nødvendig, da samtlige går ind for forslaget i princippet.

 

Mødeleder: 

Hermed kan vi konkludere af debatten af den udenrigs­politisk redegørel­se, at man er enig om, at fremkomme med en udtalelse til Nordisk Råd vedrørende samerne, og man ikke har noget imod, at det er Lands­styret, som videresender resolutionen til den Danske Regering på Lands­tingets vegne.

 

Således er vi færdige med det dagsordenspunkt vi be­handler nu og går videre til næste dagsordenspunkt, som er punkt 31, Redegørel­se om et naturinstitut.

 

Punktet sluttet.