Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 16-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 6. oktober 1994 kl. 13.00

Forslag til landstingsfinanslov for 1995

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender og Boliger, Ane-Sofie Hammeken, Pavia Nielsen, Jacob Sivertsen, Peter Ostermann, Jonathan Motzfeldt, Aqqaluk Lynge, Nikolaj Heinrich, Peter Grønvold Samuelsen og Ole Lynge)

Partiet Atassut har mandag den 3. oktober 1994 indgivet forslag om forespørgselsdebat med følgende ordlyd: Atassut har erklæret mistillid til landsstyremedlemmet for kultur og undervisning, idet vi mener, at landsstyremedlemmet har søgt at sløre sit ansvar ved at give ansvaret til sine embedsmænd.

I den anledning skal Atassut tillade sig at indlevere et begrundet dagsordensforslag med ønske om udtømmende redegørelse om de omtalte sager. Det drejer sig om Ilisimatusarfik-, afskedigelses- og kulturhussagerne."

Forespørgselsdebatter behandles i henhold til forretningsordenens ' 41, og jeg har anmeldt forslaget jf. ' 41, stk. 1 i mandags og jf. stk.2 skal Landstinget på et følgende møde uden forhandling afgøre, hvorvidt forespørgslen må stilles.

Jeg skal derfor spørge, hvor mange der kan stemme for at forespørgslen må stilles? - 10.

Hvor mange stemmer imod, at forespørgslen stilles? - 13.

Hvor mange stemmer hverken for eller imod at foresspørgslen stilles? - ingen.

Dermed kan det kostateres, at forespørgslen ikke må stilles.

Formandskabet har på given foranledning drøftet, hvorvidt landsstyremedlemmernes svarnotater til udvalgenes betænkninger skal omdeles til Landstinget.

Formandskabet skal henstille til Landsstyret, at landsstyremedlemmernes svarnotater, så vidt det er muligt, omdeles til Landstinget, forinden betænkningernes behandling i Landstingssalen.

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender:

Landsstyret fremlægger hermed det omdelte forslag til landstingsfinanslov for 1995 med tilhørende bilag og budgetbidrag.

Lovforslagets 3 paragraffer og de tilsvarende 3 bilag indeholder:

- forslag til bevilling af indtægter og udgifter

- forslag til tekstanmærkninger samt

- forslag til normering af tjenestemandsstillinger

Herefter følger landsstyrets generelle bemærkninger til finanslovsforslaget og budgetbidrag vedrørende de enkelte hovedkonti.

Landsstyrets forslag til finanslov for 1995 og budgetoverslagsårene 1996 til 1998 er udtryk for en videreførsel af landsstyrets økonomiske politik siden tiltrædelsen i 1991.

Det vil sige en økonomisk politik, der består af 3 hovedelementer:

- en videreførsel af den stramme udgiftspolitik for at nedbringe den langfristede gæld til omverdenen,

- en række tiltag til sikring af borgernes velfærd på såvel kort som mellemlangt sigt,

- en økonomisk politik, der har til hensigt at styrke erhvervslivets indtjening og dermed beskæftigelsen på længere sigt.

Det er landsstyrets vurdering, at de senere års tilpasning af den økonomiske aktivitet til de udefra givne rammebetingelser på nuværende tidspunkt stort set er gennemført. Det vil sige, at samfundet har tilpasset sig til de senere års generelt faldende markedspriser på rejer, det stærkt reducerede torskefiskeri samt den fortsatte mangel på mineindtægter. Det er tilfredsstillende, at tilpasningen er sket, men det har ført til en høj gennemsnitlig ledighed på 8% og til et stærkt behov for en stram styring af den økonomisk politik.

Andre faktorer i samfundet skærper kravene til den fremtidige økonomiske politik.

Den seneste prognose for befolkningsudviklingen i Grønland viser, at vi kan forvente en betydelig stigning i antallet af unge og gamle i forhold til antallet af borgere i den erhvervsaktive alder.

Væksten i antallet af unge og gamle betyder, at vi vil opleve et voksende udgiftspres på vores budgetter for uddannelse, sundhed og social velfærd.

Hvis vi skal fastholde samfundets nuværende høje service- og velfærdsniveau, er det derfor af afgørende betydning, at resultaterne af de senere års økonomiske politik fastholdes og udnyttes til at sikre en langsigtet forøgelse af samfundets indkomstdannelse.

Med andre ord: Hvis der ikke sker forbedringer i indtægtsgrundlaget, vil de kommende års ændrede befolkningssammensætning indebære en risiko for, at hjemmestyrets anlægs- og erhvervsinvesteringer i stigende grad må vige pladsen for passive driftsudgifter på landskassens budgetter.

Landsstyrets forslag til finanslov for 1995 tilgodeser såvel behovet for en social afbalanceret vækst, som ønsket om en langsigtet nedbringelse af vores gæld til omverdenen.

Overskudsmålet er således fastsat til 150 mio. kr. i 1995 og hvert af budgetoverslagene 1996 til 1998. Derved fastholdes en af hjørnestenene i vores stramme økonomiske politik, der har til hensigt, at sikre en nedbringelse af udlands- og realkreditgælden fra det nuværende niveau på i alt ca. 1,8 mia. kr. Et gældsniveau der i øjeblikket lægger beslag på 120 til 130 mio. kr. om året i renteudgifter.

Behovet for en økonomisk politik, der medvirker til en gældsafvikling samt styrker den langsigtede indkomstdannelse, tilsidesætter ikke landsstyrets målsætning om en sikring af befolkningens velfærd.

Landsstyrets forslag til finanslov fastholder den moderate udvikling i borgernes leveomkostninger, det vil sige: et uændret skatte- og afgiftsprovenu samt uændrede eller faldende priser på el, vand, varme, husleje, transport og teleydelser.

For så vidt angår indsatsen mod ledigheden foreslår landsstyret, at de hidtidige års omfattende beskæftigelsesindsats forsættes. Der er i forslaget til finanslov for 1995 afsat i alt 78,5 mio. kr. til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Ledigheden er på nuværende tidspunkt karakteriseret ved, at det er de sydgrønlandske kommuner, der er hårdest ramt, og ved at ca. 80% af samtlige ledige består af ufaglærte. Landsstyrets forslag til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger tager udgangspunkt i disse forhold. Vi foreslår således, at der afsættes 40 mio. kr. til en videreførsel af projekt råvarekøb i 1995. De resterende 38,5 mio. kr. foreslår landsstyret blandt andet benyttet til renoveringsprojekter og mandtimetilskud til kommunerne.

Det er landsstyrets forventning, at projekt råvarekøb kan beskæftige 300 til 350 personer på årsbasis. Hovedparten af arbejdspladserne skabes ved produktionsanlæg i Sydgrønland og i Diskobugten. Beskæftigelsesvirkningen af de øvrige projekter forventes at være på niveauet 200 til 225 helårsstillinger.

Hvad angår beskæftigelsesindsatsen i Nordgrønland, skal jeg bemærke, at der her er planlagt en forøget indhandling af hellefisk i Upernavik og Uummannaq kommuner på 3.000 tons årligt. Landsstyret har i forslaget til finanslov for 1995 taget højde for merudgifter til indhandlingstilskud som følge af den forøgede indhandlingsmængde.

Boligforsyningen i bygderne er et påtrængende problem. Landsstyret har på denne baggrund ønsket, at der gennemføres et særligt boligprogram i bygderne, og foreslår derfor, at der afsættes 20 mio. kr. i 1995 og 25 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene til formålet udover de bevillinger, der foreslås afsat til 60/40-byggeri, boligstøtte- og selvbyggerhuse.

Landsstyret foreslår, at de samlede bevillinger på bygdeboligområdet fastsættes til 52 mio. kr. i 1995 stigende til godt 57 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

Det er vores hensigt, at midlerne især skal bruges i de bygder, som har en meget dårlig boligforsyning, herunder Upernavik kommune.

Forslaget til finanslov indebærer, at den samlede investeringsindsats i bygderne vil komme til at ligge på niveauet 165 mio. kr. om året. Hvor det tidligere har været omkring 135 millioner.

For at sikre en fortsat nedbringelse af ventelisterne på sygehusene foreslår landsstyret, at der i 1995 afsættes en særlig pulje på 10 mio. kr. til formålet. Denne ekstraordinære indsats forventes at kunne fjerne ca. 280 patienter fra ventelisterne.

På uddannelsesområdet foreslår landsstyret blandt andet, at der etableres et uddannelsescenter i den tidligere Nuna Tek indkvarteringslejr i Ilulissat til varetagelse af visse typer af uddannelser inden for socialområdet. I forlængelse heraf foreslår landsstyret, at Uddannelsesstøtteforvaltningen ligeledes udflyttes til Ilulissat. Endvidere foreslås det, at søfartsuddannelserne i Nuuk og Paamiut lægges sammen ved en udflytning af Skipperskolen i Nuuk til Paamiut. Det er landsstyrets forventning, at de nævnte udflytninger og omlægninger kan skabe i alt 30 - 40 permanente arbejdspladser i Ilulissat og Paamiut.

De vækstorienterede elementer i landsstyrets økonomiske politik har i de senere år været rettet mod en række strukturpolitiske initiativer, der har til hensigt at styrke erhvervslivets rammebetingelser. Eksempler herpå er markedsorienteringen af vores virksomheder, strukturtilpasningen i den havgående trawlerflåde samt modernisering af infrastrukturen, herunder investeringer i havneanlæg i forbindelse med containiseringen af godstransporten.

Udover en videreførsel af initiativer, der har til hensigt at forbedre de generelle erhvervsbetingelser, er det et af landsstyrets mål i de kommende års økonomiske politik, at vi i stigende grad målretter vores indsats mod de erhvervssektorer, der har de mest gunstige betingelser for at udvikle selvbærende erhvervsaktiviteter.

Vi har i de seneste år konstateret en stigende interesse for mineralefterforskning i Grønland. Det skyldes primært, at der er gjort interessante fund forskellige steder i landet. Men det hænger også sammen med, at vi har sørget for, at olie- og mineindustrien løbende har modtaget information om udviklingen. Hvis vi skal gøre os håb om at tiltrække investorer på råstofområdet, er det vigtigt, at vi også fremover fastholder et højt videns- og informationsniveau om den grønlandske undergrund.

Landsstyret foreslår på denne baggrund, at der afsættes 42 mio. kr. til råstofaktiviteter i 1995.

En af hovedaktiviteterne inden for råstofområdet er et forslag om gennemførsel af seismiske undersøgelser og testboringer i Sigguk/Svartenhuk. Det sker for at vurdere, om olieudsivningen på Nuussuaqhalvøen kan sammenkædes med de konstaterede strukturer ud for Nordvestgrønland, der muligvis kan være oliefelter.

Derudover er det hensigten, at videreføre den flybaserede elektromagnetiske kortlægning af undergrunden, der blev igangsat i 1994, ligesom Ujarassiorit og Aatsitassarsiorit foreslås videreført uændret.

Der foreslås endvidere indskudt 10 mio. kr. om året i Nunaoil A/S i de kommende par år, således at Nunaoil A/S kan opretholde sin nuværende efterforskningsaktivitet.

Turismeaktiviteterne i Grønland er øget mærkbart i år, og der er begrundet håb om en yderligere stigning i de kommende år. Det er således landsstyrets vurdering, at det ikke er urealistisk, at turismeantallet allerede i 1998 vil være oppe på 15 - 20.000 besøgende om året.

En sådan forøgelse af turismeaktiviteterne vil lede til en forøgelse af beskæftigelsen på en række områder, lige fra hotelbranchen til fangere med hundeslæder og producenter af kunsthåndværk.

For at fastholde de allerede opnåede resultater og udbygge dem foreslår landsstyret, at der afsættes 27 mio. kr. i 1995 til fremme af turismeudviklingen.

Ud fra erhvervsmæssige og beskæftigelsesmæssige hensyn har landsstyret til hensigt at fastholde den udvikling, der er igangsat med etableringen af Erhvervsudviklingsselskabet. Landsstyret foreslår på den baggrund, at der afsættes 10 mio. kr. om året i perioden 1996 til 1997 til indskud i selskabet.

Midlerne skal give selskabet mulighed for at fortsætte sine aktiviteter inden for områderne evaluering, rådgivning og tilvejebringelse af risikovillig kapital.

For så vidt angår fiskeriet, vil jeg gerne fremhæve den nye fiskeriaftale med EU, der betyder, at fiskerisamarbejdet mellem EU og Grønland er blevet forlænget med 6 år indtil udgangen af år 2000.

Aftalen indebærer dels en forøget betaling fra EU for fiskerirettigheder i grønlandske farvande på ca. 25 mio. kr. om året og dels nogle nye muligheder for grønlandske rederier. Rederierne får nu mulighed for, med finansiel støtte fra EU, at indgå joint-ventures med rederierne fra fællesskabet. Aftalen betyder endvidere, at private rederier i rejefiskeriet fra henholdsvis EU og Grønland kan indgå i kvotebyttearrangementer.

På lufttrafikområdet foreslår landsstyret, at der fortsat afsættes midler til sikring af en afdæmpet omkostningsudvikling på såvel kort som langt sigt.

På kort sigt foreslår landsstyret, at der afsættes 16,9 mio. kr. til en forhøjelse af det prisdæmpende tilskud til den interne beflyvning.

På længere sigt forventes anlæggelse af regionale landingsbaser til fastvingefly at føre til en betydelig reduktion i det fremtidige omkostningsniveau for den interne flytrafik. Landsstyret foreslår, at der i 1995 afsættes knapt 94 mio. kr. til en udbygning af landingsbanestrukturen i Grønland. Med dette forslag vil der være afsat i alt godt 700 mio. kr. til projektet i årene 1994 til 1998.

Udgifterne til udbygning af landingsbanestrukturen vil blive selvstændigt behandlet under landstingets dagsordenspunkt vedrørende forslag til landstingslov om anlæg af regionale landingsbaser.

Der er i de senere år gjort, og vil fortsat blive gjort en række bestræbelser på at nedbringe samfundets omkostningsniveau, både af hensyn til familiernes levevilkår og virksomhedernes konkurrenceevne.

Jeg vil gerne understrege, at bestræbelserne på at reducere omkostningsniveauet ikke afhænger af finanspolitiske tiltag alene. Lønudviklingen spiller også en afgørende rolle. Det er derfor landsstyrets håb, at arbejdsmarkedets parter ved fremtidige overenskomster kan enes om en indkomstpolitik, hvor det ikke kun er lønniveauet, der er afgørende. Reallønnen for den enkelte lønmodtager afhænger i lige så høj grad af de daglige leveomkostninger. Jeg skal i den forbindelse nævne, at det er landsstyrets erklærede mål, at fortsætte de hidtidige tiltag til sikring af uændrede eller faldende priser på el, vand, varme, husleje, transport og teleydelser med mere.

Sammenfattende vil jeg sige, at landsstyret har forelagt et finanslovsforslag, der fastholder en ansvarlig og socialt afbalanceret politik. Målsætningen er fortsat,at sikre en langsigtet nedbringelse af vores gæld til omverdenen, at fastholde et højt velfærdsniveau for hele befolkningen samt at gennemføre en langsigtet økonomisk politik til gavn for indkomstdannelse og beskæftigelse.

Blandt hovedelementerne i forslaget til finanslov for 1995 er:

- et overskud på 150 mio. kr. om året til gældsnedbringelse,

- et omfattende beskæftigelsesprogram,

- en hurtig nedbringelse af ventelisterne til sygehusene,

- et omfattende investeringsprogram for bygderne,

- en økonomisk politik, der styrker råstofaktiviteterne, turismesektoren, fiskeriet, landbaseret virksomhed samt effektiviserer lufttrafiksystemet,

- et uændret skatte- og afgiftsprovenu,

- uændrede eller faldende priser på el, vand, varme, husleje, transport og teleydelser.

Jeg skal afslutningsvis nævne, at landstingets formandsskab har henvist en række medlemsforslag til behandling sammen med finansloven for 1995. Forslagene overdrages sammen med landsstyrets forslag til finanslov for 1995 til behandling i Landstinget og herefter i Finansudvalget med henblik på 2. behandling af lovforslaget den 27. oktober 1994.

Mødeleder:

Forinden vi går over til partiordførerne så har medlemmerne, der har stillet forslag som nævnt af landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender, deres forslag til behandling i finansudvalget og i henhold til rækkefølgen så skal det fremlægges. Men jeg skal gøre opmærksom på og anmode om medlemmer, der vil fremlægge deres forslag, at de så vidt muligt fremlægger dem i forkortet stand. Og i henhold til rækkefølgen, er det først Ane-Sofie Hammeken, Siumut, der skal forelægge. Værsågod.

Ane-Sofie Hammeken, Siumut:

Jeg har stillet forslag om udvidelse af skolen i Ittoqqortoormiit. I de senere er man holdt op med at sende elever fra folkeskolens ældste klasser til vestkysten med henblik på afsluttende eksamen, da dette nu kan ske i selve byen. På denne baggrund er skolen blevet alt for lille, da skolebørnene efter konfirmation kan gå i skole her i byen i mindst fire år. Hvis man ikke skal vende tilbage til de gamle forhold, er det absolut nødvendigt, at skolen udvides, idet dette også kan medføre, at skoleelevernes videreuddannelse stoppes, således, på baggrund af det forskellige sociale forhold, der er herskende. Derfor er det absolut nødvendigt med en udvidelse af skolen i Ittoqqortoormiit for ikke at vende tilbage til det gamle herskende uhensigtsmæssige forhold.

Pavia Nielsen, Siumut:

Jeg har stillet tre korte forslag, som ikke længere kan forkortes. Dem vil jeg fremlægge.

Først bevilling af midler til udvidelse af skolen i Ukkussisat. Det, jeg er orienteret om, er, at bevillingen til udvidelsen af skolen i Ukvussisat er blevet rokeret om til anvendelse i Qaarsut til udvidelse af skolen der. At der herefter ikke er blevet afsat midler til udvidelse af skolen i Ukkussisat, hvis udvidelse absolut er nødvendig. Jeg skal derfor foreslå, at der på kontoen for anlægsarbejdere afsættes midler til udvidelse af skolen i Ukkussisat.

Endvidere har jeg udstedet forslag om opførelse af en ny skole i Ikerasak. Der i dag bygden Ikerasak stor mangel på undervisningslokaler og problemet er så stort i dag, at der er planer om, at tage bygdens kirke i anvendelse til undervisningsbrug. Bygdens befolkning er stigende bl.a. ved tilflytning sydfra. Og jeg skal lige redegøre, at der i dag i Ikerasak er to skolebygninger i brug henholdsvis B 421 og B 215. B 421 er beregnet til at skulle indeholde 2 undervisningslokaler, men på grund af mangel på undervisningslokaler, er det ene lokale delt i to, ligesom det lokale der er beregnet til læreværelse også benyttes som undervisningslokale. B 215 benyttes til sløjd- og formningslokale, og hvis den skal bruges som undervisningslokale, må der foretages et større istandsættelsearbejde. Det er derfor på sin plads, at der i anlægsplanerne indplaceres en ny skole til opførelse i de nærmeste år.

Jeg har endvidere stillet forslag om opførelse af lærebolig i Nuugaatsiaq. Baggrunden for mit forslag er, at der ikke er opført en egentlig hjemmestyre- og lærebolig i Nuugaatsiaq. Og da lærerne indkvarteres i private lejede boliger, hvorfor der vil opstå et problem, hvis lejeren ikke længere vil have udlejet sit hus med deraf følgende lærermangel. Og jeg skal derfor foreslå, at der opføres en egentlig lærerbolig i Nuugaatsiaq med finansiering fra Grønlands Hjemmestyre.

Jakob Sivertsen, Atassut:

Til landstingets efterårssamling har jeg stillet forslag om anlæg af en passende idrætshal i bygden Kuummiut, og har fremlagt følgende redegørelse. Som bekendt er Kuummiut en af de største bygder i Grønland, og har de bedste økonomiske muligheder i Ammassalik Kommune. Ligesom man vil foretage væsentlige forbedringer i produktionsanlægget i år. Beklageligvis er der imidlertidig ikke muligheder for fritidsaktiviteter bortset fra en lille fritidsklub. Jeg må også indrømme, at der de seneste år er øvet flere voldelige forhold i bygden, som blandt andet skyldes den manglende fritidsbeskæftigelse. Beklageligvis måtte bygdens eneste forsamlingshus også lukkes i år, idet myndighederne ikke kan godkende dets elnetsfaciliteter. Kuummiut er en bygd, hvor der er aktivt fiskeri og fangst. Beboerne går rigtigt op i deres indtjening, hvor især ungdommen med iver driver fiskeri og fangst. Det største problem er så den manglende fritidsbeskæftigelse for de unge. Jeg skal uden flere bemærkninger foreslå, at Landstinget drøfter afsætning af midler til etablering af et passende idrætshal til bygden Kuummiut i 1995. Mit forslag er begrundet med, at Kuummiut er en aktiv bygd, der udvikles og når udviklingen stadig skal bære frugt, er det også nødvendigt, at ungdommen har noget sundt at beskæftige sig med. Med den korte bemærkning ønsker jeg forslaget debatteret til Landstinget.

Peter Ostermann, Atassut:

Som der allerede er blevet sagt i forbindelse med denne efterårssamling, har jeg foreslået følgende: Nanortalik Kommune er en af de steder torskens udebliven er gået stærkt udover. På den baggrund foreslår jeg, at produktionen af elementer til boligbyggeri opstartes i Nanortalik. Bortset fra Alluitsup Paa er hele fiskeriet i kommunen baseret på torsk der giver beskæftigelse. Torskens udeblivelse skaber problemer i dag, fordi der ikke er anden beskæftigelse. Gennem projekt råvarekøb skaber man beskæftigelse, der dog ikke er tilstrækkelig. På den baggrund foreslår jeg, at produktionen af elementer til boligbyggeri opstartes i Nanortalik. Dette bør ske i samarbejde med de private næringsdrivende. Ved etablering af denne virksomhed vil der blive skabt varig beskæftigelse, der giver arbejde, og kan modvirke kraftig import af færdige elementer. Etableringen af virksomheder sker igennem ESU eller erhvervsudviklingsfonden. Etablering af en økonomisk selvsikker økonomi eller virksomhed vil gavne kommunens økonomi betydeligt.

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Mit forslag blev også diskuteret i åbningstalen. Derfor vil jeg blot henvise til, at den bliver undersøgt af udvalget, dvs., at det er vores princip tilslutning, at produktion af energi kan ske ved hjælp af vandkraft. Således har man foretaget undersøgelser forskellige lokaliteter såsom Ilulissat, Sisimiut og Sydgrønland. Derudover har man allerede gjort nogle forslag med vandkraftværker, der er tilpasset bygder og fåreholdersteder. I den henseende har man stor erfaring i Island. Sålænge vort land importerer så megen olie fra andre lande, er det på længere sigt hensigtsmæssigt at satse på mere rene former for energi. Som landsstyreformanden også nævnte om investeringer udefra i sin åbningstale. Som bekendt kan man producere megen energi ved vandkraft i Qorlortorsuaq i Sydgrønland, som menes at kunne dække meget af den energi, der er behov for i Sydgrønland.

Jeg skal derfor foreslå, at etablering af et vandkraftværk ved Qorlortorsuaq for alvor planlægges, at der afsættes midler dertil fra næste år til anlæggelse af værket.

Til slut skal jeg sige, da jeg kommer med dette forslag, skal det ikke forstås således, at jeg ønsker planerne for Ilulissat, Paamiut m.v. nedprioriteret, det er overhovedet ikke hensigten. Efter min mening er det meget ønskeligt, at planerne om vandkraftværket drøftes yderligere og føres ud i livet.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har stillet dagsordensforslag til landstingetsefterårssamling 1994. Fire forslag. Det er et forslag om drøftelse af en række økonomiske udviklingerinitiativer og for at spare tiden, så skal jeg blot nævne overskrifterne.

Først forslag om forhandling af en ny gældsafviklingsplan med henblik på afvikling af gælden for de kommuner, der har særlige tilbagebetalingsforpligtelser overfor Grønlands Hjemmestyre. Jeg skal lige medtage redegørelsen dertil. Nogen kommuner afdrager deres gæld til Grønlands Hjemmestyre uden de store problemer, mens der også findes kommuner, som har mange forpligtelser overfor hjemmestyret. At de har en meget begrænset handlefrihed på grund af deres aftaler. Sådanne enkelte kommuner må gøre et usædvanligt stykke arbejde i deres budgetlægninger. I Inuit Ataqatigiit mener vi, man må sikre de økonomiske rammer for de vanskeligt stillede kommuner, men samtidig tage alle kommuner i betragtning, når vi laver budget for 1995 og overslagsårene. Landstinget må sikre de økonomiske midler til formålet gennem finansloven ved afsættelse af reserver. Det næste - det er ikke sådan, at jeg finder det mere eller mindre vigtigt, men som sagt, så vil jeg blot læse overskrifterne for at forkorte tiden - og mit andet forslag har følgende overskrift :

Forslag om at etablere et specielt erhvervsudviklingsråd, der ligger særlig vægt på økonomisk udvikling for Ittoqqortoormiit Kommune i østgrønland på forsøgsbasis.

Det tredje: Forslag om undersøgelse af vor vidt man kan indføre en slags statslotteri i Grønland.

Og det fjerde forslag: Med henvisning til redegørelsen, så skal jeg nævne overskriften. Det er forslag om indgåelse af en samarbejdsaftale mellem Grønlands Hjemmestyre og det kommende Inuit Hjemmestyre Nunavut i Canada omkring erhvervsudvikling, og at der etableres en samhandelsfond til støtte for at fremme initiativer. Disse fremlægger jeg til landstinget.

Mødeleder:

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia og derefter Ole Lynge, IA

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Til behandling af finanslov for 1995 har jeg stillet forslag om, at man ved opførsel af huse ved lån fra ESU forhøjes bevillingen med 100 mio. kr. med følgende begrundelse.

Ændringerne i de senere år i finansieringsmulighederne for forskellige boligbyggere er stort set kun tilgodeset for boligforeninger, og dette har haft til følge, at familier, der har opført huse gennem banklån, ikke længere har kunnet overholde deres betalingsforpligtigelser pga. de stadigt stigende rentesatser.

Hvorfor man så har været nødsaget til at søge at tvangssælge deres huse. Vi skal fra IP anbefale, at man undersøger mulighederne for at søge at få en rentebetalingsordning på lettere vilkår og med et længere årmål til afdragstiden end det, der er eksisterende i dag. I denne forbindelse skal vi anføre, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for en selstændig kreditforening her i Grønland.

Ud over det så har jeg også et forslag om, at overslagsbeløbet til opførselse af huse ved lån fra BSU fra 1995 forhøjes med 100 millioner kroner, og at denne bliver gjort til genstand for behandling i Landstinget.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har to forslag, hvor jeg blot skal læse overskrifterne.

Forslag om ekstraordinær afsætning af midler i 1995 og overslagsårene, for at sikre en anden form for beskæftigelse i kommuner med fabrik og bygder med produktionsanlæg, hvor man til tider mangler råvarer eller beskæftigelse af anden årsag.

Dertil foreslår jeg, at der til værfterne i forbindelse med ændring af fiskeriet afsættes ekstraordinære midler. Dette må ske i samarbejde med kommuner, der har værfter. I den forbindelse vil jeg foreslå, at landstyret bebyndies til at afgøre, hvilke beløb og til hvilke formål midlerne skal bruges i samarbejde med kommunerne.

Det er det første forslag og det andet forslag, det er forslaget om landstingets afsatte midler til udvidelse af skolen i Igniarfik i 1997 fremrykkes til 1995. Og jeg vil blot henvise til begrundelserne.

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Siumut vil aktivt deltage under debatten i Landstinget under behandlingen af forslag til landstingets finanslov for 1995, med den hensigt, at vort land får en mere stabil og sikker økonomi i fremtiden, idet vi af denne vej kan bane vejen for bedre levevilkår for befolkningen

Med den hensigt og under erkendelse af, at vi ikke mister grebet om den stramme økonomiske styring, giver det en forpligtigelse for os i Siumut, at arbejde med alle partier her i salen. Med det formål at sikre, at Landstingsfinansloven kommer alle samfundsgrupper til gode.

I de seneste fem år, er vort lands eksportindtægter reduceret med over en milliard kroner, idet vi ikke længere har flere indtægter i forbindelse med udvinding af mineralske råstoffer, torsken er forsvundet og verdensmarkedspriserne på rejer er dalet. Disse forhold har medført, at arbejdsløsheden er vokset, hvilket har resulteret faldende skatteindtægter. På trods af det har vi med glæde konstateret, at den kedelige tendens med skatteindtægter er vendt til en positiv udvikling med større skatteindtægter.

Vi har en gæld til udlandet på 1,8 milliarder kroner, som vi afdrager med ca. 130 millioner kroner om året. Vi er klar over, at landskassens indtægter ikke kan overstige 4 milliarder kr. om året, og at Landskassens udgifter til driften af samfundet udgør 3,9 milliarder kroner om året. Fra Siumuts side tilslutter vi os, at landskassen har et overskudsmål på 150 millioner kroner, som skal sikre afdragene vedrørende tilbagebetalingen af gælden fra udlandet.

Kort sagt, der er ikke plads til nye udgiftskrævende tiltag, uden først at vurdere dette med nøje omtanke. Det er nødvendigt at foretage en prioritering på grundlag af behovet blandt befolkningen og være tilbageholdende med vore individuelle ønsker. Vi ønsker at bestræbe os på, at midlerne i højere grad kommer det brede samfund til gode med den hensigt at forstærke økonomien i fremtiden, idet vi kun af denne vej kan få råd til at realisere vore andre ønsker.

Vi kan udtrykke dette klarere ved at sige: For at udvikle samfundet og realisere ønsket om bedre levevilkår - er det en nødvendig forudsætning med en vellykket erhvervsudvikling. Det er nødvendigt med en erhvervsudvikling for at vi i fremtiden kan få råd til at bibeholde og videreudvikle velfærdssamfundet. Dette fremgår også klart af Landsstyreformandens åbningstale, og bliver fulgt op i nærværende forslag til Landstingsfinanslov.

Vi har haft Hjemmestyre i 15 år, og vi har overtaget områder fra staten og i samme forbindelse har vi overtaget statsejede virksomheder, som vi har omstruktureret, således at samfundet ikke har flere udgifter til disse virksomheder.

Vi er godt på vej mod år 2000. Udviklingen rundt om os går frem med forrygende hastighed, og vi må ikke glemme at vi skal følge med i denne udvikling. Det grønlandske samfund må hele tiden stille krav til sig selv hele tiden.

Det er derfor, at vi i Siumut mener, at man bør sælge aktier fra de offentligt ejede aktieselskaber til private investorer, som måtte ønske at være medejere af disse virksomheder. Vi skal gøre det med det formål at frigøre midler til gavn for den fortsatte erhvervudvikling. Den omkostningsdæmpende økonomiske politik må videreføres. Mulighederne i trafikstrukturen bør udnyttes fuldt ud, den forstærkede indsats med henblik på udnyttelse af mineralske råstoffer bør videreføres, og den positive udvikling i turismeerhvervet bør fortsætte. Mulighederne for de unges uddannelse og deres videreuddannelsesmuligheder bør derfor til stadighed forbedres i takt med udviklingen.

Efter at have sagt disse ord skal vi ikke glemme, at det i vort politiske arbejde altid skal være plads til at tage vare om befolkningens levevilkår og serviceniveauet i samfundet og til stadighed arbejde for forbedringer. Som folkevalgt er det vort væsentligste opgave at fordele samfundets goder til gavn for alle i samfundet.

For at sikre dette, er der netop afholdt en undersøgelse af levevilkårene. På grundlag af undersøgelsesresultaternes budskab bør der træffes konklusioner med den hensigt at forbedre tiltag til forbedring af nye vilkår. Vi skal fra Siumuts side anmode landsstyret om, at arbejde videre med resultaterne af levevilkårsundersøgelsen og i den forbindelse træffe klare og nødvendige konklusioner for de forskellige samfundsgrupper.

I den forbindelse skal vi anmode landsstyret undersøge gældende barselsorlovsordning med henblik på forbedringer, samt undersøge om der kan indføres orlovsordninger i tilknyning til gennemførelse af en videre uddannelse.

Uden at man har afventet resultaterne af familiernes økonomiske kår, er der under denne valgperiode sket markante lettelser og forbedringer i familierne økonomiske vilkår.

Prisernes himmelflugt på dagligvarer er stoppet, og er nu faldet markant. Fragtrater på gods over Atlanten er faldet med 20 %, og reduceres yderligere med 10 % fra nytåret. Der udvises tilbageholdenhed på skatte- og afgiftsstigningerne, og der har gennem flere år været tilbageholdenhed med hensyn til huslejestigninger.

Der er sket prisfald på flydende brændstof, der har været tilbageholdenhed med prisstigninger inden for passagertrafikken, og der foreligger nu planer om at indføre markant prisloft for udgifter på flypassagertrafikken til strækninger til og fra yderdistrikter, der vil medføre markante reduktioner af udgifter til billetter.

El- og vandpriserne indenfor industrien er reduceret, hvorved fiskeindustriens konkurrenceevne er blevet forøget. Der sker en fortsat udbygning inden for tele-kommunikationen, og i takt med udbygningen sker der en gradvis nedsættelse af teletaksterne. Pr. 1. januar 1995 vil der ske en yderligere markant nedsættelse af teletaksterne.

Derved er reallønnen ikke faldet gennem en årerække. Reallønnen er tværtimod stigende.

Selv om der har været udvist en tilbageholdenhed med hensyn til huslejestigninger, fremgår det af levevilkårsundersøgelsen, at udgifter til husleje er en væsentlig post i familiernes økonomi.

Vi mener i Siumut, at udgifter til huslejen, ikke mindst huslejerne i de offentligt ejede udlejningsejendomme er for høje, samt at stigningen af rentesatsen på boligstøttelån fra 4 % til 6 % bør genvurderes. Ligeledes bør der foretages vurderinger af størrelsen af generelle tilskud i forbindelse med boligstøttelån.

Boligbørnetilskudet er et tilskud, der letter børnerige mellemindkomstfamiliers økonomi som ikke kan undværes. Derfor fastholder Siumut, at det ikke vil være klogt, at afskaffe denne tilskudsform. På den anden side kan Siumut gå med til at foretage forbedringer i den nugældende boligsikringsordning, med henblik på at forbedre lavindkomstfamiliernes kår.

Siumut er imod koncentrationspolitikken. Siumut er opstået for at bekæmpe G-60´s politik, der resulterede i affolkning af bygder og nedprioritering af yderdistrikterne. Derfor støtter Siumut fuldt ud landsstyrets udflyning af Hjemmestyrets arbejdspladser langs kysten.

Siden Hjemmestyrets indførelse har Siumut ubøjeligt arbejdet for at udvikle bygderne og yderdistrikterne, samt foretaget markante forbedringer og lettelser i vilkårene på disse steder. Bevillinger til bygderne og yderdistrikter er gennem årene gradvist steget.

På trods af dette er vi fuldt ud klar over, at det i visse bygder er tiltrængt med ekstraordinær indsats, bl.a. indenfor boligområdet serviceringen inden for sundhedsområdet, indenfor forsyningsområdet af dagligvarer inden for el- og vandforsyningen, inden for skolebyggeriet samt inden for modernisering af produktionsområdet og forbedring af beskæftigelsessituationen.

I nogle bygder er det blevet nødvendigt med ekstraordinær indsats inden for boligbyggeriet. Vi støtter derfor i Siumut fuldt ud, at landsstyrets finanslovsforslag, hvor landsstyret foreslår en fordobling af de afsatte midler til boligbyggeri i bygderne. Vi ønsker fra Siumuts side, at Landsstyret tager et snarligt initiativ til en ekstraordinær indsats indenfor boligbyggeriet, sundhedsområdet og indenfor renovations- og renholdelsesområdet i bygderne, der er kommet så langt bag ud i udviklingen, at forholdene tilsiger en ekstraordinær indsats på disse områder.

Der sker en erhvervsudvikling i yderdistrikterner. Avanersuaq er igang med mange forskellige initiativer, og som suplement til indkomster fra fangererhvervet er der etableret en kunsthåndværkerhus, og der er planer om, at udvikle turismeerhvervet i området.

I Tasiilaq kommune er der igangværende forsøgsfiskeri og i Kuummiut er man i færd med at opføre en fiskefabrik. Og i Ammassalik by har Grønlands Hjemmestyre netop afleveret en bygning til kommunen til brug for kunsthåndværksfremstilling.

Og vi er vidende om, at Ittoqqortoormiit kommune i samarbejde med Hjemmestyret er i gang med flere erhvervsudviklingsinitiativer.

Vi er alle klar over vigtigheden af skolens rolle i samfundet, uddannelsen og vigtigheden af et veloplyst samfund. De mange dagsordensforslag som de forskellige medlemmer har fremsendt til dette landstingssamling, viser med al tydelighed nødvendigheden af, at der foretages forbedringer, moderniseringer og udvidelser af skolerne i bygderne og yderdistrikterne. Vi er i Siumut åbne for, at der op til anden behandlingen af finanslovforslaget søges at få disse ønsker og forslag om fremskyndelser og forbedringer indplaceret i finansloven.

Med hensyn til nybyggeri af skoler i bygder med lav befolkningstal, skal vi bede landsstyret om at overveje om på en smidig måde kombinere et kommende skolebyggeri med opførelse af et servicehus, hvor skolen indgår i byggeriet, hvor forskellige funktioner såsom fremstillingssted til kunsthånsværk, forsamlingshus og lægekonsultationsrum indgår i byggeriet.

I forbindelse med udflytning af Hjemmestyrets arbejdspladser langs kysten, støtter vi fuldt ud i Siumut landsstyrets planer om flytning af skipperskolen til Paamiut. Siumut støtter uden den mindste tvivl etablering af et uddannelsescenter i Ilulissat i 1995, hvor pædagoguddannelsen og en nyetableret uddannelsesgren vil få til huse, dvs. sundhedsmedarbejdernes skole ligesom elevservicefunktionen også vil blive flyttet til Ilulissat.

Det er vigtigt, at en efterskoleordning indføres i vort land. Vi bør derfor ikke gå fra tankerne om etablering af efterskoler.

Selvom der i dag ikke eksistere tilskudsmuligheder for personer, der ønsker at gå på en efterskole, er der mange forældre, der sender deres børn på efterskole i Danmark på egen regning. Og dette er dokumentation for, at der er behov for efterskoler her i vort land.

Vi støtter fra Siumuts side landsstyrets forslag om at indføre tilskudsmuligheder til forældrenes betalinger for deres børns efterskoleophold.

Vi er glade for den gode start som sygeplejeskeuddannelsen har fået, og Siumut ønsker at fastholde, at der fortsat afsættes midler til brug for dygtiggørelse og videreuddannelse af bygdernes sundhedspersonale.

Vi skal fortsat sikre, at der afsættes midler til folkekirkens arbejde, ikke mindst efter at vi er blevet et selvstændig stift med egen biskop, og vi skal ikke mindst påpege vigtigheden af en fortsat udbygning og forbedring af kirkerne i bygderne.

Vi skal fra Siumut give udtryk for vores dybe beklagelse over, at Groenlandica-samlingen ikke har fået plads i det kommende kulturhus, som man netop er gået igang med at opføre. Vi mener, at der i forbindelse med besparelsesbestræbelser er fokuseret i en alt for lille tidshorisont, der vil medføre, at etableringen af Groenlandica-samlingen på et senere tidspunkt vil være mere bekostetlig end nu. Groenlandica-samlingen vil være en meget vigtig del i vort fortsatte åndelige og kulturelle udvikling, og Siumut skal derfor overfor Landsstyret fremkomme med et ønske om, at Groenlandica-samlingen, som er vort nationale klenodie, og som vi er meget stolte af, igen indgår i byggeplanerne, og at gennemførelse af dette ikke nødvendigvis bør finansiers af det offentlige og at der åbnes mulighed for en sponsor-finansiering.

Siumut har på et tidligere tidspunkt anmodet Landsstyret undersøge mulighederne for en general takstnedsættelse af elprisen. Såfremt der ikke er mulighed for en markant generel reduktion af el-prisen, skal vi anmode landstyret bane vejen for eltakst reduktion i lighed med reduktion af el-prisen for fiskeindustrien og Nunaplast A/S og lignende industrier. I Siumut fastholder vi vores standpunkt, nemlig at der sker en generel reduktion af el-prisen som nu er på 2,24 kr. pr. kwh til gavn for familieøkonomien. Vi fastholder i Siumut kravet om, at Landsstyret undersøger mulighederne og baner vejen for el-prisreduktionen med uformindsket styrke.

Fra Siumut finder vi det nødvendigt, at undersøgelserne omkring etablering af flere vandkraftværker videreføres i 1995. Vi har allerede i dag en sikker viden om, at nogle af vandkraftpotentialerne kan køres rentabelt, og man har allerede de nødvendige og tilstrækkelige oplysniger for så vidt angår anlæggelsen af disse. Derfor er det nødvendigt, at landsstyret baner vejen for, hvorledes f.eks. vandkraftprojektet i Qorlortorsuaq kan finansieres.

Vi er ganske enig i landsstyrets forslag om endnu engang at afsætte betydelige midler til beskæftigelsesformål. Tilførsel af råvarer til fiskefabrikkerne må fortsætte. Vi må sikre råvaretilførsel til rejefabrikkerne i Diskobugten i islægsperioden og på den måde sikre den stabile beskæftigelse, også i vintermånederne. Samtidig skal vi opfordre landsstyret til at undersøge mulighederne for, at også større bygder med små produktionsanlæg, såsom Kangaamiut og Qeqertarsuatsiaat kan indgå i projekt råvarekøb udover Alluitsup Paa.

Andre beskæftigelsestiltag må fortsætte. Samtidig må man iværksætte og videreføre beskæftigelsestiltag i forbindelse med udbygning i bygderne, f.eks. for så vidt angår vedligeholdelse af selvbyggerhuse og anlæg af vejnet.

For så vidt angår den del af landsstyrets finanslovsforslag, der omhandler de store anlægsopgaver skal vi pointere, at følgende opgaver må fastholdes:

De allerede eksisterende planer om anlæggelse af lufthavne til fastvingede fly rundt om på kysten må fortsættes. Man må sikre sig, at de allerede afsatte midler til anlæggelse af lufthavne anvendes efter hensigten. Derudover skal Siumut kræve, at man undersøger mulighederne for anlæggelse af atlantlufthavn i Nuuk, og skal kræve, at landsstyret fremlægger en redegørelse herom ved forårssamlingen næste år.

Man må fortsat kraftigt arbejde for, at mineralindustrivirksomhed kommer i gang i Grønland. Derfor er vi fra Siumut glade for, at olieefterforskningen i Nuussuaq og Sigguk fortsættes næste år med vores deltagelse, samt at mineralaktiviteterne i Pearyland videreføres i stort omfang. Fra Siumut finder vi det positivt og opmuntrende, at der er tegn på, at mineralvirksomheden nyder stadig stigende opmærksomhed fra udlandet.

Efter at vi har bevilget midler til turistvirksomheden gennem flere år, er det opmuntrende at erfare, at turiststrømmen har været markant stigende i år. Siumut er parat til at medvirke til at videreudvikling på turismeområdet fortsættes.

Vi må forøge antallet af virksomheder og dermed varige arbejdspladser, som kan medvirke til formindskelse af tilførsel af varer fra udlandet. Vi har store forventninger til Erhvervsudviklingsselskabet, som nu er færdigorganiseret administrativt. Nuuk Imeq A/S, Nuna Plast A/S, Neqi A/S, isfabrikken i Narsaq og lysfabrikken i Paamiut og skindsystuerne rundt om på kysten er gode eksempler på, at vi kan begrænse import fra udlandet samtidig med, at disse medvirker til at merværdien ved virksomhederne forbliver her i landet. Sådanne initiativer må fortsætte.

Man må fortsat udbygge sundhedsvæsenet. Man må fortsat udbygge sygeplejestationerne i bygderne samt ansættelsesforholdene dér. Fra Siumut skal vi udtrykke vor respekt for de medarbejdere, som har medvirket i mange år, selvom de ikke har faglig uddannelse, og vi skal udtrykke vort ønske om, at disse gives mulighed for kontinuerlig videreuddannelse.

Vi har i år bevilget 15 mio. kr. med henblik på reduktion af ventelisten for patienter, der venter på behandling, og ved hjælp af disse midler behandles yderligere 540 patienter. Det vil sige udover de almindelige behandlinger, der sker.

På den baggrund er vi fra Siumut enig i, at der igen afsættes 10 mio. kr. i 1995 med henblik på yderligere reduktion af ventelisterne, og vi er tilfredse med, at bevillingerne til sundhedsvæsenet foreslås yderligere forøget i 1996.

For så vidt angår fiskeri er det naturligvis ønskeligt, at priserne på vore rejeprodukter ligger noget højere. Gennem de gennemførte omlægninger er den søgående fiskerflådes økonomi kommet på plads. Man må i den forbindelse overveje mulighederne for at rette op på 79'ernes økonomiske problemer. Et af de næste års opgaver er i øvrigt ordninger vedrørende den kystnære fiskerflåde.

Vi skal i løbet af nærværende samling separat drøfte jollefiskernes forhold, og her må målet være forbedring af disses vilkår.

Forøgelsen af kvoten på vågehvaler til næste år vil være en forbedring af fiskernes og fangernes økonomi, samtidig med, at det vil være et gode for forbrugerne og samfundet som sådan. Udnyttelsen af moskusoksekød i de senere år har også været til gavn, ligesom genoptagelsen af rensdyrjagten i 1995 vil bidrage yderligere til forbedring af frierhververnes økonomi.

Jagtbetjentordningen må gennemføres mere generelt på kysten, og vi skal opfordre landsstyret til at overveje, om denne ordning ikke kan gennemføres på samme måde som fiskerikontrollen.

Det er ønskeligt, at hellefiskefiskeriet i Nordgrønland køres på ressourcebevarende principper. Og fiskeriundersøgelserne på Østkysten har vist, at der også her er muligheder for ekspansion.

Fra Siumut er vi enig i, at der afsættes 53 mio. kr. til indhandlingstilskud i 1995, men det ideelle ville være, hvis eksportpriserne var stigende.

Vi må undersøge mulighederne for bedre udnyttelse af sælskind og sælspæk, i stedet for at snakke om emnet i tide og utide. Ved sin nylige rejse til Norge har handels- og industriudvalget erfaret, at der er interesse for opkøb af sælskind og sælspæk. Fra Siumut mener vi, at denne mulighed må undersøges og udnyttes snarest muligt.

Vi er fra Siumut tilfredse med, at EU-forhandlingernes resultat blev 10% forhøjelse i forhold til tidligere, og resultatet hilser vi velkommen fra Siumut.

Et af de erhverv, der udvikles videre, er fåreavlen. I den forbindelse støtter vi fra Siumut bestræbelserne på intensivering og forøgelse af produktionen indenfor fåreavlererhvervet.

En række kommuner har økonomiske problemer, nogle har beklageligvis meget tunge problemer, som er svære at komme ud over. Fra Siumut er vi tilfredse med, at hjemmestyret er mere venligsindet i forhold til de kommuner, der skylder hjemmestyret penge. Samtidig skal vi fra Siumut støtte landsstyrets planer om, hvorledes man kan forholde sig til de hårdt ramte og hårdt trængende kommuner.

Således fremsætter vi fra Siumuts side, traditionen tro, vore generelle bemærkninger til finanslovsforslaget, uden at komme for meget ind i detaljerne. Vi skal fra Siumut aktivt deltage i behandlingen af finanslovsforslaget inden anden behandlingen af forslaget, og vi er rede til at forhandle med de øvrige partier, med henblik på, at det samlede landsting giver deres tilslutning til finanslovsforslaget.

I de foregående år, nu næsten i en fireårig periode, har det samlede landsting, i forbindelse med finansloven og i det øvrige lovarbejde, udvist en vilje til at tage samlet ansvar, og vi ønsker fra Siumut at dette også bliver tilfældet med dette punkt. Selvom der er valg til næste år er det nødvendigt at fastholde den førte stramme økonomiske politik, som vi alle gennem årene har været med til.

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at forslag til landstingsfinanslov for 1995 inden anden behandling overgår til behandling i finansudvalget.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Landsstyrets fremlagte forslag til finanslov for 1995 fortæller os klart, at det økonomiske råderum er kraftigt indskrænket i takt med, at forsørgerpligten er vokset.

Derfor er det meget vigtigt, at vi prioriterer rigtigt og i nøje overensstemmelse med, hvad samfundet kan bære økonomisk. Det er derfor af største betydning for Atassut, at vi prioriterer med mennesket i centrum, for derved at opnå en mere social afbalanceret udvikling.

Landsstyret siger klart i deres forelæggelse, at vi kan forvente en betydelig stigning i antallet af unge og ældre i forhold til antallet af borgere i den erhvervsaktive alder, men Atassut må her tilføje, at vi ikke kan, men skal forvente dette faktum, idet dette sker i en tid, hvor vores økonomiske råderum bliver mere og mere markant indskrænket.

De store og omkostningskrævende omstruktureringer indenfor hjemmestyrevirksomhederne er godt på vej til at komme på rette kurs, omend med forskellige overgangsproblemer. De fremadrettede erhvervsrelaterede omlægninger skal fortsætte, men det er vigtigt at vurdere hvor vi står, og hvordan vi skal komme videre.

Lad os se på situationen i dag.

Den nyligt afsluttede levevilkårsundersøgelse viser klart, at størstedelen af befolkningen lever under vilkår, der er svære at acceptere, og mange endda helt uacceptabelt. Det er nu, der skal handles, hvis ikke alt for mange skal falde dybere og dybere i kølvandet på de omfattende omstruktureringer.

Det er godt, at landsstyret har været i stand til at holde inflationen i ro, endda i faldende tendens, lønudviklingen taget i betragtning. Men er det nok? Det mener Atassut ikke.

Det er nu vi skal indføre huslejebetaling efter betalingsevne, idet en sådan ordning vil komme mange tilgode, ikke kommunerne.

Det kystnære fiskeris og fangererhvervets vilkår er fornylig også blevet blotlagt. Resultatet er klart og tydeligt.

Atassuts hidtidige politiske mål har altid været:

Det er nu vi skal handle med at indføre føromtalte huslejebetaling samt ESU-afdrag efter betalingsevne.

Det er nu, vi skal give jollefiskeriet bedre etableringsvilkår for at kunne bane vej for bedre udvikling.

Det er nu, vi skal give fangererhvervet bedre etablerings- og udviklingsbetingelser til sikring af erhvervet og sikre overgang til fiskeri.

Det er også værd at hæfte sig ved, at 79'er flåden indenfor rejefiskeriet må siges at være i svære økonomiske vanskeligheder, som også vil betyde ikke ringe økonomiske tiltag fra samfundets side, hvis dette fiskeri skal fortsætte.

Vil det være på sin plads blot at konstatere, at vi skal forvente en betydelig stigning i antallet af unge og ældre, uden efterfølgende at præcisere, hvad dette indebærer? Det er vores pligt at konstatere, at vi omkring denne befolkningsgruppe har mange lovpligtige forpligtelser, vi ikke kan lægge til side, og det betyder ikke blot større sociale udgifter, men også behov for flere boliger, flere fritids- og omsorgsfaciliteter, flere tiltag indenfor sundheds- og uddannelsesområderne og mange andre tiltag til sikring af trygge levevilkår, vel at mærke oveni de mange problemer vi slås med i dag.

Vi må heller ikke glemme forholdene indenfor de kommunale skoler, også kaldet folkeskolen, samt indenfor sundhedsområdet. Der er meget stort behov for forbedringer og nyetableringer indenfor de kommunale skoler, en opgave der vil vokse med årene. Dette er også gældende indenfor sundhedsvæsenets personaleområde, hvor det haster med forbedringer, hvis der ikke skal ske uoprettelige skader.

Disse og mange andre forhold tvinger os til socialt afbalanceret konsolidering, men med plads til fremadrettede investeringer.

Så må vi spørge os selv, hvad skal vi gøre?

Hele landstinget har truffet en principbeslutning om at anlægge syv landingsbaner. En fremadrettet beslutning, der trafikalt vil binde landet sammen til gavn for erhvervsudviklingen. En beslutning, der i de kommende 5-6 år vil betyde investeringer i milliardklassen.

Og her er det så, vi må spørge os selv, om samfundet, ud fra de forhold jeg før har præciseret, har råd til disse investeringer indenfor så kort en periode?

For at undgå misforståelser og misfortolkninger må Atassut her præcisere, at Atassut fortsat har den politik, at anlæggelse af lufthavne er vejen frem til bedre udvikling for erhvervslivet, men må samtidig erkende, at de økonomiske realiteter tvinger os til at prioritere anderledes.

Atassut er parat til den fortsatte debat omkring dette forhold, og vil medvirke til et resultat, der gavner samfundet bedst.

Med disse ord vil jeg komme ind på detaljerne omkring finanslovsforslaget.

Atassut har altid præciseret, at Atassut står bag landsstyrets økonomiske politik, der betyder videreførelse af den stramme udgiftspolitik, og at overskudsmålet fastholdes, således at udlandsgælden kan nedbringes, men skal endnu engang understrege, at ikke-budgetterede merindtægter udmøntes til konsolidering af økonomien og til erhvervsfremme.

Landsstyret foreslår, at der afsættes i alt 78,5 mio. kr. til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, således at der afsættes 40 mio. kr. til projekt råvarekøb og 38,5 mio. kr. til bl.a. renoveringsopgaver. Det byder Atassut velkommen, og skal pointere, at disse investeringer er helt nødvendige for visse dele af landet, og skal ønske oplyst, hvori de største bygder er placeret i forslaget.

Atassut skal i denne forbindelse kraftigt understrege, at mange kommuners økonomi er stærkt afhængig af disse foranstaltninger, hvorfor der må gøres de største anstrengelser for, at disse foranstaltninger realiseres så vidt muligt. Det er ikke tilfredsstillende og til tider uacceptabelt, at renoveringsforanstaltninger ofte stoppes midt i året til stor gene for kommunerne.

I forbindelse med genbevilling til kulturhuset er flere anlægsopgaver inden for skolevæsenet, nogle af dem af forståelige årsager. Af hensyn til disse anlægsopgavers hastende og alvorlige karakter, skal Atassut forlange, at de udskudte anlægsopgaver indplaceres klart i finansloven for 1995, og ikke vente på genbevillingssagerne i januar/februar måned 1995.

Råstofområdet er ét af de områder, hvor vi specielt i de senere år har anstrengt os for at skabe klarhed over, hvilke mineraler undergrunden har at byde på. Vi har anstrengt os med at lokke internationale virksomheder med deres enorme kapital til landet, for derved at skabe minevirksomhed til gavn for landets økonomi.

Interessen er stor og voksende. Der er lokaliseret lovende forekomster af forskellig art, men miraklet venter på sig. Atassut støtter landsstyrets forslag om yderligere investeringer til olie- og råstofeftersøgninger, og skal udtrykke ønske om, at der egentlig burde investeres mere på det område, hvis altså økonomien kan tillade det.

Bestræbelserne for at fremme turismen ser nu ud til at bære frugt, og denne udvikling må fastholdes. Derfor må hotelbranchen tilbydes bedre vilkår, bl.a. i form af billigere el og vand. Det må være muligt at indgå aftale med denne branche, således at overnatningspriserne kan nedsættes. Når vi taler om turisme, må landets unikke turistmål, yderdistrikterne, ikke glemmes. Der må skabes bedre trafik- og overnatningsforhold i disse områder, således at turismen også kan udvikles i disse områder og derved også være til gavn for levevilkårene.

Derfor skal Atassut byde den nye trafikstruktur på atlantruterne, som Grønlandsfly har forhandlet på plads, hjertelig velkommen, og skal udtrykke sin glæde over den nye prisstruktur på de lange flyruter. Disse initiativer vil også medvirke til fremme af turismen, væsentligt lavere priser og antagelig bedre udnyttelse af kapaciteten. Atassut skal dog ønske, at trafikken til Østkysten også omfattes af den nye prisstruktur, da flyvning er den eneste trafikmulighed til disse steder.

Når vi nu har erkendt, at vi økonomisk set er i fuld gang med en vanskelig periode, må vi også tænke på, på hvilke områder vi kan skabe beskæftigelse og dermed meningsfyldt arbejde for mange. Her tænker Atassut på importbegrænsende virksomheder, der allerede er eksempler på. Det er vigtigt, at der skabes opstarts- og konsolideringsvilkår. Lovgivningen omkring dette forhold må samles indenfor erhvervsstøttelovgivningen, således at det bliver enkelt for den private sektor til at igangsætte.

I de forløbne år er der i mange bygder etableret mange nye og moderne produktionssteder, der med små midler må kunne omlægges til hjemmemarkedsproduktionen. Atassut skal derfor anmode finansudvalget om at undersøge Royal Greenlands forbrug af landskassens tilskud til drift af disse anlæg. Vi må klarlægge, om tilskuddet er tilstrækkeligt, og hvad der skal til, for at egnede bygdeanlæg kan producere bl.a. til hjemmemarkedet.

Atassut er tilfreds med, at Landsstyret alligevel vil yde en særlig indsats i bygderne på boligområdet specielt i Upernavik kommune. Det er meget vigtigt, at der her igangsættes en målrettet operation til forbedring af sundhedsforholdene i bygderne.

Der må i forbindelse med dette spørgsmål igangsættes en undersøgelse af boligforholdene i bygderne, således at man fremover kan forebygge sundhedsfarlige forhold.

Ligeså vigtigt er det at få afklaret problemet omkring lærerboliger i bygderne. Landsstyret har tidligere lovet at komme med et løsningsforslag omkring problemet. Atassut efterlyser et sådant forslag.

Forholdene omkring de kommunale lossepladser er et af de spørgsmål, der kræver snarlig løsning. Generelt set er forholdene meget dårlige. Der er en løsning i gang omkring affaldsbortskaffelse i bygderne, det er positivt, men det er ligesom om, at Landsstyret viger udenom det værste problem, og det er lossepladserne i byerne.

Eftersom det er et meget stort problem, som kommunerne ikke kan løse alene, havde Atassut forventet, at Landsstyret vil komme med et løsningsmodel, men den er udeblevet.

Atassut skal forlange, at Landsstyret under denne samling fremlægger et forslag om, hvordan man i samarbejde med kommunerne vil løse dette meget store problem specielt med hensyn til etablering af forbrændingsanstalter.

Torskens forsvinden har fået alvorlige økonomiske konsekvenser for mange kyst- og jollefiskere. Derfor er indhandling af sælskind blevet en vigtig faktor i disse fiskeres/fangers indkomster. Og i betragtning af at fangerbefolkningen er stærkt afhængigt af skindpriserne, kan Atassut ikke acceptere, at finanslovsforslaget fastholder tilskud til skindpriser fra 94 til 95, og skal anmode finansudvalget om især at være opmærksom på dette forhold.

Der er indgået en ny fiskeriaftale med EU. En aftale, der generelt er bedre i forhold til den nuværende aftale. Idet Atassut nu klart skal meddele, at partiet vil godkende aftalen, skal vi oplyse, at det er vort håb, at aftalen i sit fulde indhold skal være til gavn for samfundet og ikke mindst for fiskeriet.

Selvom det kan være fristende at komme ind på enkelte områder i anlægsplanerne, skal Atassut komme med et par enkelte områder.

Atassut skal her klart give udtryk for, at Atassut støtter Landsstyrets udflytningsplaner af hjemmestyreinstitutioner til kysten og støtter derved, at skipperskolen flyttes til Paamiut, således at hele den søgående uddannelse kan komme under samme tag. Men Atassut forventer, at der snarest fremlægges en samlet plan for udflytningen med klar melding om forhold omkring lærerpersonale og faciliteter på stedet.

Et andet udflytningssted, som godt nok ligger udenfor vores kompetenceområder, er Grønlands Kommandos planer om udflytning fra Kangilinnguit. En stor arbejdsplads, der har særlig betydning for landet.

Atassut skal anmode Landsstyret om at gøre sin indflydelse gældende i retning af, at udflytningen kan ske til Paamiut, der er en åbentvandsby og er centralt beliggende i forhold til de store fiskepladser, og har gode havneforhold.

Atassut skal endvidere anmode Landsstyret om at undersøge, på hvilke områder man kan samarbejde med Forsvarskommandoen. Her tænker vi især på etablering af en landingsbane.

En udflytning af Kangilinnguit, Grønnedal, kræver også forbedring af sundhedsbetjeningen i Arsuk, idet Arsuk-borgerne indenfor sundhedsbetjeningen har nydt godt af flådestationens nuværende placering.

Under forårssamlingen blev en bevilling på 2 mio. kr. givet til bl.a. forbedring af veje m.v. i bygderne. Det ser ud til, at der her er tale om et godt initiativ. Derfor skal Atassut anmode finansudvalget om at genoverveje dette gode initiativ.

Atassut er ikke tryg ved, at flere kommuner med klare behov for nybyggeri indenfor boligområder nu i flere år har fået afslag på tilskud. Det er ikke betryggende af hensyn til boligforsyningen og beskæftigelse. Atassut anmoder finansudvalget om særligt at se på dette forhold.

Atassut skal endvidere anmode finansudvalget om i sin gennemgang af finanslovsforslaget om at være opmærksom på hele administrationens samlede rejse- og materialeanskaffelsesomkostninger. Her må den den store lup tages frem og findes besparelser.

Der er til dette forslag henvist til en række medlemsforslag. Atassut vil se positivt på disse forslag i finansudvalgets behandling, men skal her særligt fremhæve et forslag fra landstingsmedlem Aqaaluk Lynge vedrørende afdragsforhold for kommuner, der er kommet i gældsforhold til Hjemmestyret.

Det er vigtigt for Atassut, at der i den forbindelse etableres afdragsbetingelser, der står i forhold til vedkommende kommunes erhvervsforhold. Her tænker vi især på Avanersuup Kommunia.

Med disse bemærkninger går Atassut ind for, at forslaget behandles i finansudvalget inden 2. behandlingen.

Mødeleder Ole Lynge:

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Ved førstebehandling af denne valgperiodes sidste Finanslovsforslag skal vi fra IA benytte lejligheden til at fremkomme med nogle betragtninger om de langsigtede mål i den økonomiske politik. Vi vil selvfølgelig også kommentere enkelte af de konkrete forslag til Finansloven.

Landsstyrekoalitionen IA og Siumut har brugt de forgangne år til en stabilisering af landets økonomi. Gennem de årlige finanslove har vi bestræbt os på at skabe balance mellem indtægter og udgifter. Ydermere har vi kunnet afsætte op mod 150 mio. kr. årligt til løbende og rettidige afdrag på vores udlandslån. Vi har anstrengt os for, at forhindre forringelser i levestandarden i hårde økonomiske tider udover de betydelige tiltag, der er gjort for at skabe så gode erhvervsmæssige betingelser, som det var muligt.

Vi kan i dag sige, at vi har nået langt størstedelen af de mål, som vi satte os for, for snart 4 år siden. Det har selvfølgelig kun kunnet lade sig gøre i kraft af, at alle partier i Landstinget har bidraget positivt i finanslovsarbejdet, og ved at alle partier hvert år har stemt for finansloven. Vi håber selvfølgelig også, at vi efter forhandlingerne om næste års finanslov, at alle vil kunne stemme for en vedtagelse.

Men når det er sagt, må vi også fra IA indrømme, at vi ikke har kunnet opnå at få alle vores ønsker realiseret eksempelvis, hvad angår arbejdsløshedsbekæmpelse, yderligere forbedringer af børnefamiliernes vilkår og især de enlige mødres vilkår og ikke mindst boligmanglen for de mange af vores unge. Men sådan er vilkårene i det politiske arbejde - vi kan opnå resultater i forhold til vores politiske styrke - men samarbejde skaber nu engang de bedste resultater for alle parter.

Vores indtægter er vigende. Og den eneste farbare vej er prioritering indenfor de givne økonomiske rammer.

Ikke overraskende er Landsstyrets forslag til finanslov for 1995 centreret omkring behovet for erhvervsudvikling. Den samme linie har gjort sig gældende i de senere år, og på trods af at Landskassens indtægter har været stagnerende, har omstruktureringen af de store offentligt-ejede virksomheder givet os mulighed for, at investere de frigjorte subsidier i store anlægsopgaver vel at mærke uden af forøge vores udlandsgæld.

Det er dog et andet væsentligt moment at bemærke: Der er en tydelig tendens til, at driftsudgifterne forholdsmæssigt er stigende i forhold til anlægsinvesteringerne, hvilket bør give anledning til en revurdering af vores økonomi i den nærmeste fremtid.

Et land med en sund økonomi bør til stadighed have resurcer til anlægs- og infrastrukturinvesteringer - sagt med andre ord, bør der skabes en balance mellem drift- og anlægsomkostninger for at skabe grobund for en stadig stærkere erhvervsudvikling.

Et andet væsentligt moment er, at selvom Landskassens økonomi er sund og stabil, må mange kommuners økonomiske situation betegnes, som fuldstændig gået i stå. Den væsentligste årsag er den generelle økonomiske afmatning, men det der gør kommunernes økonomi mere sårbar end Landskassen er, at kommunerne med det samme mærker følgerne af vigende fiskeri og arbejdsløshed, i langt højere grad end Landskassen gør det.

De stigende sociale udgifter og de faldende skatteindtægter har ramt kommunerne hårdt, hvilket vi ikke må sidde overhørigt. Det er et faktum, at der i den forløbne tid ikke har været væsentligere opreguleringer af de kommunale bloktilskud, hvilket har bevirket, at kommunerne er sakket bagud i økonomisk henseende. IA sætter sig som mål, at der skabes mere lige betingelser for de kommunale kasser og Landskassen. Det er kommunernes økonomi, der har en direkte indflydelse på den service, der tilbydes borgerne og på borgerens dagligdag.

Jeg skal i den forbindelse komme med et eksempel. De førnævnte forhold har haft uhyggelige konsekvenser i Kullorsuaq i Upernavik Kommune. Forholdene har fået lov til at udvikle sig i en grad, så vi må betegne den manglende indsats, som noget der ligner ansvarsforflygtigelse. IA mener, at det er tvingende nødvendigt, straks at sætte initiativer i gang i Kullorsuaq, og dette kan ske udenom kommunalbestyrelsen, hvis det er nødvendigt.

Vi ved alle, at Upernavik kommune igennem flere år er blevet opfordret til at tage initiativer i sine bygder, der er endda fra centralt sted sendt embedsmandsgruppper til Upernavik for at hjælpe kommunen på vej, hvilket desværre indtil dato ikke har haft synderlig effekt.

I Upernaviks 6 bygder findes ikke et eneste servicehus, omend servicehuse i andre bygder anses som et stort aktiv. I Upernavik kommune med en overvældende mængde af pengekrævende opgaver, har den kommunale skatteprocent i en årrække ligget ca 3% under landsgennemsnittet. Der er et stort behov for renovering og nybygning af boliger, der er et stort behov for lettere adgang til rent vand, der er behov for afskaffelse af affald og renovation, og ikke mindst er der behov for ernærings- og sundhedsmæssig vejledning - kort sagt drejer det sig om liv og død.

Hvis ikke myndighederne i Upernavik kommune har evne eller vilje, må Landstinget beslutte at rette op på betjeningen af borgerne.

Grønlands Statistiske Kontor har fornyligt barslet med den længe ventede levevilkårsundersøgelse, undersøgelsens resultater tegner til at blive et vægtigt instrument for opnåelsen af IA´s politiske og økonomiske målsætninger. Det væsentligste og dokumenterede budskab i dag er, at indkomstfordelingen i samfundet er meget ulige. IA mener, at ingen nu kan frasige sig et ansvar for at arbejde for en indkomstudjævning i samfundet.

Vi kan derfor med fornyet styrke fremføre et tilbagevendende forslag om sammenlægning af de forskellige boligtilskud og dermed tilgodese de grupper, som har størst behov for tilskud.

IA vil gerne høre andre partiers holdning til et forslag, der går ud på at give tilskuddene til dem, der har det største behov.

Med hensyn til Landsstyrets forslag til erhvervsfremmende foranstaltninger og herunder specielt en bevilling på 27 mio. kr. i 1995 til turisme, har IA´s opbakning. Vi skal i den forbindelse hilse de nye flyruter fra Montreal over Ottawa, Eqaluit, Kangerlussuaq til Thule, velkommen og ønske Landsstyret tillykke med de gode resultater.

Historisk set, er det første gang, at de Inuit-ejede selskaber og Grønlandske selskaber i så stor udstrækning åbner op for samarbejde over landegrænserne. Vi skal opfordre til, at de nye forbindelser bliver udnyttet fuldt ud, og vi er ikke i tvivl om, at de nye ruter specielt vestover, vil give grundlag for en forretningsmæssig og turistmæssig udvikling.

I tilknytning til flytrafikken, skal vi også fra IA understrege, at det er væsentligt, at grønlandske firmaer og arbejdere i så høj grad som muligt, beskæftiges ved anlæggelsen af de regionale landingsbaner. Ved et så stort anlægsprojekt vil vi ikke endnu engang stå som tilskuere med hænderne i lommerne. Lad os få de ledige hænder i arbejde.

I forbindelse med turisme debatten kan vi ikke undlade at kommentere de fuldstændig uacceptable forhindringer amerikanerne bliver ved med at stille op for trafikken til Avanersuaq. Det berører ikke alene vores muligheder for at rejse frit i eget land, det forhindrer også Avanersuaq kommunes muligheder for at udvikle turismen. IA opfordrer Landsstyret til at henvende sig til den danske regering for at opnå en aftale, der er tilfredsstillende for Avanersuaq Kommune.

Vi har siden verdenskrigen udtrykt vores taknemmelighed overfor USA, fordi de holdt krigen væk fra Grønland. Men i dag hvor den kolde krig er ophørt, er vi efterhånden blevet grundigt trætte af den uvenlighed, der udvises på de amerikanske militærbaser.

Vi skal knytte nogle kommentarer til enkelte af de foreslåede anlægsopgaver.

For de første: I forbindelse med landingsbaneprojektet, har de sydgrønlandske landstingsmedlemmer udtrykt ønske om en sammenlignende vurdering mellem opførelse af et vandkraftværk ved Qorlortorsuaq og anlæg af en landingsbane i Qaqortoq. IA finder dette forslag interessant, fordi et vandkraftværk ved Qoqlortorsuaq vil kunne forsyne flere byer og måske også bygder med ren energi, hvilket også vil medvirke til at formindske vores olieimport.

Derudover mener vi, at det er muligt at forbedre den flytrafikale betjening af Sydgrønland fra Narsarsuaq i forbindelse med omstruktureringen af flytrafikken.

IA skal foreslå, at der udføres en sammenlignende analyse af de samfundsmæssige gevinster ved anlæg af en landingsbane i Sydgrønland og ved opførelse af et vandkraftværk.

For det andet: Vi har ved flere rapporter, og gennem flere forslag fra landstingsmedlemmerne erfaret, at der er et stort behov for renovering eller nybygning af skoler eller rettere sagt undervisningslokaler, især i bygderne. Hvis ikke børnene og lærerne kan arbejde under tålelige forhold, får det en uheldig konsekvens for indlæringen, som vil føre andre problemer med sig, som det senere kan være for sent at rette op på.

IA foreslår at alle renoveringstrængende skoler registreres, og at der efterfølgende udarbejdes en prioriteret plan for de kommende års renoverings- og nybygningsopgaver.

Det er i den forbindelse vigtigt, at der gås til opgaven med politisk årvågenhed, og at planlægningen ikke hastes igennem, men udføres grundigt.

Det forholder sig ligeledes med Grønlands Radio i Nuuk og regionalradioerne, hvor især regionalradioerne er forfaldne. Vi har erfaret, at KNR-ledelsens ansøgninger end ikke har nået Landsstyrets bord.

Vi har fra radiobestyrelsens medlemmer fået oplyst, at der er behov for og søgt 4,5 mio. kr. i årene 1995 - 97 til en nødvendig opretning af KNR´s faciliteter.

Hvorfor er disse ansøgninger ikke medtaget i Finanslovsforslaget, og hvorfor er ansøgningerne ikke blevet præsenteret for finansudvalget?

Vi anmoder om en redegørelse af Landsstyret vedrørende disse spørgsmål før 2. behandlingen af lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit skal beklage, at medlemsforslagene til finansloven uden at være behandlet i landsstyret, blot bliver forelagt i dag.

Det viser endnu engang problemerne i Landstingets arbejdsgang. Hvorfor skal vi fremsende forslag 2 måneder i forvejen, hvis ikke de bliver sagbehandlet alligevel?

Flere medlemsforslag går ud på forbedring på skoler.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side kraftigt opfordre til, at der bliver strammet gevaldigt op på sagsbehandlingen af disse sager i Kultur- og Undervisningsdirektoratet, idet planlægningen i mange tilfælde har været mangelfuld. Vi vil afvente med vores kommentarer til de enkelte medlemsforslag har været behandlet i landsstyret og finansudvalget.

Vi skal til sidst under denne første behandling, som vi allerede har bebudet, knytte nogle kommentarer til det kommende uddannelsescenter i Ilulissat.

Indledningsvis skal Inuit Ataqatigiit erklære sig sin fortsatte principielle støtte til planerne om spredning af hjemmestyreinstitutioner til kysten. Men som vi allerede udtrykte det under sidste forårssamling, er det også magtpåliggende at gentage, at implementeringen af den slags planer, bør foregå efter absolut nøje overvejelser.

Tilstedeværelsen af mange uddannelsesinstitutioner, som der er i forvejen, her i Nuuk, har absolut sine fordele, hvor fællesskab og gensidig inspiration i de forskellige uddannelsesgrene imellem ikke er uvæsentlige fordele for uddannelsernes kvalitet. Vores uforbeholdne støtte til planerne, om at etablerer et uddannelsescenter i Ilulissat fra næste år at regne.

Inuit Ataqatigiits forbehold er alene begrundet i, hvad uddannelsescenteret skal huse, det, vi således insisterer på, er, at planlagte tiltag og de forskellige hertil beslægtede forslag bliver vurderet undet ét, her tænkes først og fremmest på følgende:

1. Planerne om etablering af et uddannelsescenter i Ilulissat med et bevillingsbehov på 26 mill. kr. Vi har vores betænkeligheder over planerne om at dele socialuddannelsen tænkes inddraget i dette center. En flytning af socialpædagogerne, som nemt kan betyde en forringelse af uddannelsens kvalitet. Inuit Ataqatigiit har sin sympati for, at brancheskoledelen af STI-uddannelsen bliver placeret i centret med start pr. 1. august 1995 at regne. Men tanken om fra 1996 at flytte hele socialpædagoguddannelsen til det planlagte uddannelesescenter, ønsker vi en fornyet vurdering af, og vi har tid til det.

Beslutningen om at flytte skipperuddannelsen til Paamiut, som kommer til at betyde afgang for hele den grønlandsksproget del af lærerstaben på skolen. At en stor del af skipperuddannelsen negligeres. Selve planerne om at flytte uddannelsen, er Inuit Ataqatigiit i princippet enig i, men en væsentlig del af intentionerne med planen, mener vi vil bortfalde, dersom den nuværende lærerkorps falder fra, formodentlig med en forringelse af produktet til følge.

3. Forslag fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt, om igangsætning af initiativer til forbedring af udviklingsvilkårene for den voksende antal unge, der forlader folkeskolen uden det fornødne såvel boglige som menneskelige kvalifikationer. Og endelig et enigt landstingsvedtagelse fra sidste forårssamling, om etablering af efterskoler, som desværre ikke er medtaget i finanslovsforslaget overhovedet.

Vi skal derfor foreslå, at ovennævnte spørgsmål inklusive de bevillingsmæssige konsekvenser, bliver sendt både til kultur- og undervisnings- og finanudvalget til en fornyet vurdering med optimal effekt for de unge som overordnet mål.

Uden at komme ind på samtlige af forslagets detaljer, har jeg hermed fremlagt Inuit Ataqatigiits bemærkninger under denne første behandling af finanslovsforslaget. Vi skal herefter indstille, at vores fremsendte bemærkninger bliver taget med i finansudvalgets fortsatte behandling af forslaget, inden dets andet behandling her i salen.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Landsstyret skal have ros for store dele af det finanslovforslag, der ligger på bordet, og som i mange henseender, kan opfattes som en direkte forlængelse af landsstyreformandens åbningstale her i tinget.

Vi er fra Akulliit Partiiats side helt enig i de tre hovedelementer i den økonomiske politik. Vi siger ja til at være med til, at vi har fået en stram udgiftspolitik for at nedbringe den langtfristede gæld til omverdenen. Vi siger ja til at sikre borgernes velfærd, og endeligt er vi naturligvis indstillet på, at medvirke aktivt til at styrke erhvervslivets indtjening og dermed beskæftigelsen på længere sigt. Det kan så sagtens være, at der i vores vurdering af metoderne til at opnå disse mål er forskelle i vores holdning. Lad mig allerede nu advare mod en holdning, der skinner igennem i såvel landsstyreformandens åbningstale som landsstyremedlemmet for økonomiske anliggenders forelæggelse af finanslovsforslaget. Her hedder det at, fiskerierhvervet henholdsvis, at strukturtilpasningen i det havgående fiskeri, er ved at blive gennemført, og at der er indtrådt mærkbare forbedringer i rederiernes økonomi, samt at samfundet har tilpasset sig de seneste års generelt faldende markedspriser på rejer og det manglende torskefiskeri.

Yderpunkterne i en fornuftig fiskeripolitik er en levende ressource og et marked, hvor forbrugerne, gang på gang, vælger at købe grønlandsk. Imellem disse to yderpunkter drejer det sig for politikkerne og erhvervet om, at følge udviklingen så nøje som overhovedet muligt, med henblik på, at hente det størst mulige udbytte hjem. Det er for billigt at nøjes med at tage den slags øjebliksbilleder af situationen, som der er tale om i landsstyreformandens forlæggelsestale. Det er direkte vildledende at fremstille fiskerierhvervet, som en verden, hvor tingene er i orden.

Lad mig erindre om, at den havgående grønlandske flåde er ved at komme op i årene. Af 25 produktionsfartøjer i reje- og torskefiskeriet er kun 2 mellem 0 og 5 år gamle, 17 er mellem 6 og 10 år gamle, der er ingen i aldergruppen 11 til 15 år, 2 er mellem 16 og 20 år gamle, 3 er mellem 21 og 25 år gamle, og endeligt finder vi et enkelt fartøj i gruppen 26 til 30 år. Det betyder, at hovedparten af fartøjerne allerede har nået eller stærkt nærmer sig den alder, hvor de skal skiftes ud. Moderne og velfungerende fartøjer er nemlig en helt klar forudsætning for, at vi kan bevare vores stilling helt fremme blandt verdens førende fiske- og rejeproducenter.

Hvis jeg skal tillade mig et gæt på vort investeringsbehov indenfor de næste 10 år, for at bibeholde vores placering, må det ligge på mellem 2 og 2,5 milliarder kr., det er den slags oplysninger, vi skal forholde os til og ikke til landsstyrets mere eller mindre seriøse forsikringer om, at det jo egentlig går meget godt. Der er endog meget lang vej igen, inden vi kan sige, at vi har overvundet følgende krise i fiskerierhvervet.

For den del af flåden, vi kalder 79-erne og som på mange områder udgør en gråzone mellem havfiskeriet og det kystnære fiskeri, har vi at gøre med et helt andet problem, som vi må løse. Denne politisk skabte flådekomponent er forgældet til op over skorstenene, og har behov for en økonomisk indsprøjtning, på i hvert fald 70 mill. kr., inden rederierne får udsigt til rentabel drift. Dette er fra deres organisation APK dokumenteret overfor medlemmerne af såvel finans- som fiskeriudvalg, ligesom landsstyremedlemmerne har fået en orientering herom. Hertil kommer, hvad landsstyret også har påpeget, at der er behov for sanering i det kystnære fiskeri, hvilket jeg er helt enig i.

Fiskeriet vort hovederhverv, som vi til dato kun har kunnet finde beskedne supplementer til, har det altså langtfra godt endnu.

Det skal i denne forbindelse retfærdighedsvis nævnes, at landsstyret og tinget i de allerseneste år har gjort flere ganske nyttige tiltag, som erhvervet bør være glad for og taknemmelig over.

Helt afgørende er imidlertid priserne på verdensmarkedet, og jeg er ikke sikker på, at det er rigtigt, når det gang på gang, her i salen er blevet nævnt, at vi ikke kan gøre noget ved de priser.

Lad mig derfor med det samme bebude, at Akulliit Partiiat til anden behandling af finansloven for 1995, vil stille et konkret forslag til oprettelsen af et Grønlandsk Eksportråd. Vi ønsker ikke, at Hjemmestyret skal gå ind og styre vores fiskerieksport. Det er der dygtige folk til i de store grønlandske salgsselskaber. Men vi ønsker en offentlig økonomisk og helt praktisk medvirken i bestræbelserne på, at sikre og udbygge vore markeder rundt omkring i verden. Når priserne er nævnt, må jeg også stoppe op ganske kort ved omkostningsstrukturen.

Der var mange, inklusive mig selv, der stillede store forventninger til det løfte, som landsstyret kom med i den store politisk-økonomiske redegørelse under anden forårssamling i år. Her stod der bl.a., jeg citerer:

"Landsstyret har således til hensigt at forelægge nogle modeller for alle parter på arbejdsmarkedet såvel fiskeindustrien, som det offentlige og andre erhverv om en reduktion af den løn, arbejdsgiveren betaler, samtidigt med at det ved andre midler, herunder skattekompensation af lønmodtagerne bliver muligt at fastholde eller endog styrke den realløn, borgerne har til rådighed. Dette for at sikre, at virksomhederne ikke har uforholdsmæssige store udgifter til lønninger i forhold til konkurrenter". Citat slut.

Landsstyret havde samtidigt sagt nej til en seriøs behandling af mit forslag til indførelse af sømandsbeskatning på produktionsfartøjer og sammen med andre, var jeg naturligt nok spændt på, hvad der så skulle ske. Vi ser og hører det i landsstyremedlemmets forlæggelsestale til finansloven, hvor det hedder, og jeg citerer igen:

"Jeg vil gerne understrege, at bestræbelserne på, at reducere omkostningsniveauet ikke afhænger af finanspolitiske tiltag alene. Lønudviklingen spiller også en afgørende rolle. Det er derfor landsstyrets håb, at arbejdsmarkedets parter ved fremtidige overenskomster, kan enedes om en indkomstpolitik, hvor det ikke kun er lønniveauet, der er afgørende. Reallønnen for den enkelte lønmodtager afhænger i lige så høj grad af de daglige leveomkostninger. Jeg skal i den forbindelse nævne, at det er landsstyrets erklærede mål, at fortsætte de hidtidige tiltag til sikring af uændrede eller faldende priser på el, vand, varme, husleje, transport og teleydelser m.m.". Citat slut.

Dette afsnit er det eneste, der blot nogenlunde hænger sammen med løfterne i den politisk-økonomiske redegørelse, og mine damer og herrer i landsstyret, det er en meget tynd kop te, I serverer. Det er ikke på denne måde, man fremmer vores internationale konkurrenceevne. Der skal helt andre tiltag til.

I forbindelse med ønskerne om at sætte omkostningerne ned, må vi i første omgang kigge på de muligheder, vi selv kan finde. En af de mange muligheder er, en total bortskaffelse af rejeafgiften. Der er nok nogen, som vil sige, at den resterende del af rejeafgiften ikke drejer sig om mange penge. Selvom det er tilfældet, er enhver besparelse i rederidriften nødvendig, især i denne tid, hvor økonomien er stram. Vi bør bane vej for en total afskaffelse af rejeafgiften.

En stagnering af lønomkostningerne gavner os allesammen, Men, når vi snakker om lønninger, bør der iværksættes en grundig og vurderende undersøgelse af lønstrukturen i sundhedvæsenet. Vi mener, at der skal ske en lønudjævning i vort samfund, selvom vi her taler om overenskomstmæssige lønninger, mener vi, at den enorme store forskel i lønninger, i de forskellige institutioner, bør underkastes en undersøgelse, således en mere retfærdig lønudjævning kan gennemføres.

Jeg vil ikke bruge mange ord på landsstyrets fornuftige dispositioner, i retning af udvikling af turisme, råstofaktiviteter og erhvervsudviklingsselskab. Der er tale om uhyre fornuftige dispositioner, som fortjener vores positive opmærksomhed.

Akulliit Partiiat går ind for, at Grønlands infrastruktur udbygges, også hvad lufthavne angår.

Lufthavne, som Grønlands befolkning, kan få gavn af til bl.a. kontakt med hinanden, udbygning af den interne handel og ikke mindst, til videreførelse af den igangværende udbygning af det grønlandske samfund. Men det koster penge. Der foreslås afsat mange midler, til udbygning af lufthavnene, og dette må give anledning til, at stille os selv det spørgsmål, om vi har råd til det hele.

Vi vurderer, at etablering af lufthavne i den nordlige del og i den sydligste del af Grønland, vil blive alt for dyrt for samfundet. Vore omgivelser har allerede vist, at en anden form for flyvning også kan lade sig gøre. Det har blandt andre det lille private flyselskab i Nuuk også bevist. Muligheden er, at man indsætter en flytype, som kan lande i vandet og på isen og som størrelses- og kapacitetsmæssigt sagtens kan anvendes i de nævnte områder, derved kan man spare de enorme omkostninger til bygning og drift af lufthavne.

Når vi alene tænker på de handlende, der af de klimatiske årsager må gardere sig med varer for vinterhalvåret, kunne der spares store pengebeløb, endda mange millioner, når vi alene tænker på renter og varer, der bliver ukurante p.g.a. forrådnelse. Mange millioner kan spares ved, at der laves en ordning på flytrafikken.

Akulliitpartiet går ind for landsstyrets politiske holdning omkring skatter og afgifter. Vi ønsker, at den hidtidige praksis bevares. En tankegang hvor progressiv beskatning ønskes indført, må udelukkende stå for Inuit Ataqatigiits regning.

Akulliitpartiet går i princippet ikke ind for udflytning, dvs. tvangsflytning af Hjemmestyrets funktioner. Vi kan ikke gå ind for planerne omkring skipperskolens flytning, da vi indtil dato ikke kan se nogen logik i disse planer. De foreslåede midler til denne flytning bør anvendes til andre bedre formål.

Vi er i en situation, hvor det af beskæftigelsesmæssige årsager, nok desværre igennem nogle år endnu, vil være nødvendigt at bevillige penge til beskæftigelsesfremme gennem projekt råvarekøb. Situationen vil bedre sig, når torsken vender tilbage til vore farvande, men indtil da er en ekstraordinær indsats nødvendig. Akulliitpartiet støtter tanken om sådanne initiativer, men vil atter engang gøre opmærksom på, at arbejdspladser på havet er lige så værdifulde, som landbaserede arbejdspladser. Derudover vil jeg godt appelere til, at man ikke mere anvender hellefisken fra Davidsstrædet til projekt råvarekøb. Vort fiskerierhverv skal have lejlighed til at udvikle sig, og de allernyeste erfaringer viser også, at hellefiskeressourcen kan danne baggrund for en beskeden udvidelse af aktiviteterne. Derfor må den ikke bruges til projekt råvarekøb, men skal indgå i udviklingen af vores erhvervsliv til havs.

Det er naturligt, at landsstyret anbefaler en godkendelse af den nye EU-aftale. Vi støtter ligeledes aftalen, men vil godt nævne et par forhold for at sætte tingene i det rette perspektiv.

Aftalen er en begrænsning af udviklingsmulighederne i vort eget fiskerierhverv, og det må vi erkende. Vi skal nok ikke stille os alt for blinde for mulighederne af at lave samarbejdsaftaler med EU-rederier - de såkaldte joint-ventures. Fiskeriet på i forvejen økonomisk marginale arter med store EU-tilskud, vil effektivt hindre andre grønlandske rederier i at fiske på disse arter. Konkurrencen bliver simpelthen alt for hård, når vi med vort høje omkostningsniveau skal hamle op mod EU-støttede projekter. Dermed ønsker jeg ikke at sige, at vi skal holde os væk fra sådanne samarbejdsprojekter, vi skal blot analysere konsekvenserne til bunds, så vi ved nøjagtigt, hvad vi går ind til.

Iøvrigt støtter vi den ny EU-aftale fuldt ud.

Om byggeprogrammet i bygderne vil jeg nøjes med at konstatere, at der er tale om et meget påtrængende problem. Det viste tuberkulosenproblematikken i Upernavikkommune med al ønskelig tydelighed. Blot kan jeg frygte, at kommunerne vil få svært ved at følge med i programmet, hvis kommunalreformkommisionens forslag om forbud mod underskudsbudgettering bæres igennem. Så skal landskassen sikkert ud i større investeringer end de her skitserede, hvis der skal opnås en tilstrækkelig effekt.

Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at der er mange fornuftige elementer i den foreslåede finanslov. I henseende til vort forslag om oprettelsen af et grønlandsk eksportråd og med henblik på vore bemærkninger om fiskeri, dets investeringsbehov og konkurrenceevne, håber jeg på tilslutning herfra i salen. Med disse ord skal jeg tilslutte mig, at forslaget til landstingsfinanslov for 1995 overgår til 2. behandling efter behandling i finansudvalget.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Vedrørende landstingsfinanslovforslag for 1995.

Vore daglige betingelser i disse år kan ikke siges at være trygge, når man tænker på vores økonomi. Selvom man kan se, at der er en god og grundig økonomisk styring af landskassen.

Vore indtægter fra udlandseksporten går indimellem den modsatte vej istedet for at stige og vore produktmuligheder bliver ikke gjort flere, men modsat bliver færre og færre, selvom andre lande, der også har fiskeriet som erhvervsgrundlag af alle kræfter søger at udvikle deres produktmuligheder der, også med hensyn til mere forskelligartede produkter.

Selvom vi indimellem hører positive nyheder om vore råstofsproduktionsmuligheder, kan ingen af os dog med hensyn til at kunne få nytte af disse sige, hvornår vi vil kunne komme til at nyde godt af dem. Derfor må vi i vores økonomiske planlægning indtil videre alene gå ud fra det reale forhold samt den allerede igangsatte eksportproduktion. Og efter hvad vi ved, er disse meget begrænsede.

Under forårets politiske økonomiske debat var vi alle enige om, at man skal fortsætte med den samme stramme økonomiske styring af landskassen. Når man skal opfatte dette kort, betyder det, at man absolut er nødsaget til at have en økonomisk politik, der har grundlag i nøje gennemtænkt prioritering af de vigtigste opgaver.

Når man gennemgår landsstyrets finanslovsforslag for 1995 kan man se, at man til en hvis grad har fraveget ønsket om en absolut prioritering af de vigtigste opgaver. Som vi kan se, er anlæg af landingsbaner for fastvingede fly fastlagt, som det har været planlagt. Og på den ene side, er dette ikke så mærkeligt. Landstinget har på et tidligere tidspunkt besluttet, at få bygget landingsbaner for fastvingede fly for at kunne nedbringe rejseomkostningerne i Grønland. I sig selv er målet ganske udmærket, men vi har vist glemt sprøgsmålet om om landingsbaner for fastvingede fly, virkeligt er dem vi har størst behov for i samfundet i disse år. Jeg selv mener, efter at have tænkt sagen igennem endnu engang, at det vist ikke er tilfældet, og jeg mener, at såfremt vi virkeligt skal prioritere, først må finde løsninger for mange unge menneskers forhold i samfundet i dag. Der er behov for arbejde, uddannelsespladser og ikke mindst, at de har behov for egen bolig. Der er blevet afsat flere midler til disse formål og at dette i sig selv indeholder et budskab om, at landsstyret på nuværende tidspunkt ikke vil give penge til lettelse af de i vore dage meget tunge problemer.

Man kan ikke bruge ordet en stram økonomisk styring alene, som en sproglig vending. Såfremt vi skal have stram økonomisk styring, må vi først og fremmest se at få en løsning.

Vi må til stadighed udvikle vore erhvervsliv, stadig udvikle uddannelserne. Vi skal til stadighed have penge til vores børns behov. Og vi skal prioritere højt, at familiernes faste udgifter ikke kommer til at stige og i forbindelse hermed at søge at undgå, at afgifter og skatter ikke kommer til stige.

Flere og flere kommuner får stadig større økonomiske vanskeligheder, og vi er ved at dæmme op for denne udvikling. Til trods herfor ved vi også, at der stadig findes kommuner, der kan siges at have gode muligheder for fiskeriproduktion. Når man gennemgår tallene for tilskud til økonomisk vanskeligt stillede kommuner, man kan sige forslag om, at kommuner man ellers anså for at have de bedste muligheder året rundt blandt andre får tilskud som dem der har de største problemer. Jeg mener, at det i disse år, hvor man overalt i landet er nødsaget til at gennemføre besparelser, findes for mange kommuner der ikke grundigt nok tilstræber besparelsesforanstaltninger. Skal vi arbejde og bære byrderne i fællesskab, er det meget vigtigt med en større forståelse mellem os.

I dag indtjener vi selv 40 % af vores disponible indkomst. Vi får et større beløb som bloktilskud som følge af rigsfællesskabet, og derudover får vi kun en enkelt indtægt gennem vores aftale med EU.

I landsstyreformandens åbningstale, bliver der fremført mange planer til gennemførelse i fremtiden. Når man ser på de omfattende planer undet et, må man sige, at der bliver fremlagt planer, som kun et land med god økonomi, vil kunne realisere. Jeg er af den mening, at når man fremlægger så optimistiske planer skyldes det kun, at der snart er valg til landstinget.

I dag ved vi allerede, at vi ikke på kortere sigt ikke ville kunne nyde økonomisk godt af vore råstofressourcer. I forvejen er vi vidende om, at der slet ikke er mulighed for en forhøjelse af det bloktilskud vi får. Når man allerede ved dette, er vores eneste mulighed at vi i langt højere grad end i dag søger at udnytte vore levende ressourcer.

Vores produktion på Grønland af vores levende ressourcer har vi ordnet til alene at skulle drive på almindelige handelsmæssige vilkår. Og vi kan måske sige, at vi så må nøjes med at tage til efterretning, at ordningen i sig selv har udelukket forskellige muligheder, men efter min mening kan vi ikke nøjes med at stoppe her.

Vi ved, at man andre steder i verden, selv i de lande vi er naboer til, forsøger at udnytte de begrænsede fiskerimuligheder til det yderste af alle kræfter, selv med ressourcer som vi i dag bare er tilskuere til. Det er de tider, hvor arbejdsløsheden i landet bliver mere og mere knugende.

Det kan ikke nytte noget, at vi bare kan lade stå til og være opgivende, mens forholdene bliver værre og værre. Vore produktionsvirksomheder er ikke virksomheder som lederne i disse selv har skabt med deres egne pengemidler, for de er etablerede for skatteborgernes pengemidler. Så hvorfor skal man fortsat i driften gå ud fra nogle få enkelte personers ønske og behov? Og glemme, hvilke behov vi har i samfundet.

Der er mange problemer i fiskeriet, og her af er det ikke bare mindre gode, der er ramt, men også de større fartøjer har udsigt til ikke at ville kunne drives, såfremt det ikke får et tilskud i mange millionerkronerklassen. Det er sådanne forhold, der ikke fremgår af finanslovsforslaget for 1995, men der er reelt behov for hjælp og midler til dette.

Jollefiskerierhvervet er egentligt blevet taget op til en grundig og nøje behandling, men de forskellige oplysninger og meninger, udfra hvilke der skal arbejdes med - en reorganisering viser, at det også nødvendigvis vil koste pengemidler, såfremt det skal realiseres at få reorganiseret dette hverv.

Fangererhvervet drives stadigt her i landet til dels i stort omfang, og efter hvad vi ved, er deres årlige økonomiske indkomst stadig så lille, at man må sige, at det er forunderligt, hvor dygtige fangefamilierne er til overlevelse.

Skindproduktionsforholdene i vore dage kan ikke siges at være gode. Det er endda bedre at sige, at skindproduktionsforholdene er så uafklarede, at den risikerer at blive standset på et eller andet tidspunkt.

Det er til stadighed blevet lovet, at spækproduktion vil blive etableret, men bliver ikke realiseret. Hvor mon? Efter hvad vi har forstået, har en medicinalfabrik i Norge på grundlag af spæk næsten til stadighed mangel på spæk, selvom vi her i landet smider masser af spæk væk året rundt. Mon det måske er bedre at flytte til Norge, såfremt man fortsat vil drive fangererhvervet. Hvor skind kan indhandles under alle former - hvor spæk kan afsættes ubegrænset. De afbrænder ikke sælskind, som de ikke kan få afsat. På baggrund af blandt andet pengeknaphed udflyttes visse områder af virksomheder og administrationen til andre kommuner, såfremt man skal basere sig på hvad udflytninger har vist og på erfaringer hermed, er det dels meget tvivlsomt, om disse udflytninger virkelig er økonomisk bedre samfundsmæssigt.

Lad os tage landsstyrets beslutning om at flytte skipperskolen til Paamiut som et eksempel. Allerede da beslutningen blev taget, begyndte de, der virkeligt er velkendt med forholdene og herunder af sømandsuddannelserne at udtale, at beslutningen er forkert. Til trods her for vil landsstyret ikke ændre deres beslutning.

Hvor mange gange skal vi udtale, at vi ikke kan fortsætte, som om vi lever i overflod, og lade os fortsætte med at anvende vore velanvendte faciliteter og som uden vanskeligheder kan fortsætte fremover. For man kan begynde at flytte, når der er råd og tiden er moden til det.

Når der er økonomiske vanskeligheder i et samfund, er det vist mange gange vanskeligt, at få de ledende politikeres mening til at mødes, og det er ligesådan mærkbart i landstinget. Planer, der ikke harmonerer med vore nuværende økonomiske situation, dukker hele tiden op, og blandt disse er det mange landingsbaner til fastvingede fly, som man har lovet befolkningen til færdiggørelse inden år 2000.

Det er meget foruroligende, når planer, der indeholder så mange pengemidler bliver lagt på bordet. Og at man samtidig ved, at når planerne foreligger færdige, hvormange penge, der er kommet til, til den oprindelige planlagte pengeanvendelse. Overslaget til de planlagte landingsbane andrager op mod en milliarder kroner og, som jeg allerede har udtalt, er dette beløb kun grundlaget for realisering af planen, da der ikke tvivl om, at det kommer til at koste meget mere end én milliard kroner, når de står færdige.

Lad os sige det ligeud. Da færingerne bragte deres økonomi katastrofalt ned ved omfattende fjeldtunnelanlæg, agter vi i beundring for dette at sætte verdensrekord i landingsbanebyggeri. At dermed bringe landet i økonomisk uføre.

Man får lyst til at spørge, hvad vi skal gøre for at opfylde vores forpligtigelser overfor samfundet, overfor vore børn, de ældre der stadig bliver flere og flere, uddannelserne der stadig forbedres og stadig bliver mere omfattende, den stadigt voksende boligkø, og hvor vi endnu engang ikke ved, hvornår og hvordan vi kan skaffe arbejde til de mange arbejdsløse.

Det er blevet vores slogan, at vi skal være glade i vores liv. Vi må virkelig se, at få dette realiseret, når man ser på de reelle forhold, at der allerede er mange mennesker, og at der bliver mange flere endnu, som mere og mere mangler grundlag for at være glade. Disse forhold vil fortsætte, såfremt vi i landets højeste politiske forsamling fortsætter arbejdet uden mennesket som centrum, men arbejder på at få oplyst egne individuelle ønsker og mål.

Sådanne oppyntninger i den økonomiske forvaltninger giver muligvis indtryk af, at vi forvalter midlerne helt uden mangel på penge her i landet. Og jeg mener, at netop dette er et af grundlagene for samfundets mange og forskelligartede krav. Det er meget vigtigt, at man fortæller befolkningen grundigt om hele finanslovens indhold.

Vi ved alle, at vi også har en større gæld til andre lande, og at vi må og skal afdrage denne gæld, og derfor må denne gæld nu blive optaget i finansloven og ikke længere bryste sig med den som et overskud i økonomien overfor befolkningen.

Til behandling for finansloven for 1995 har flere af landstingsmedlemmer fremsat forslag. Når man gennemgår forslagene, kan man se, at det også er blevet helt nødvendigt med en renovering af bygdeskolerne. Renoveringsbehovet kan ikke alene omfatte Uummannaq og Kangaatsiaq kommuner. Men der er ingen tvivl om, at vi må have fået et behov i hele landet. Vi har også sådanne forpligtigelser, vi skal være opmærksomme overfor.

Ved gennemgang af medlemmernes foreslag, har jeg blandt andre stoppet op ved Aqqaluk Lynges forslag vedrørende Østgrønland. Jeg er ganske af den overbevisning, at det er nødvendigt med et sådant forslag.

Vi er vidende om, at der ved sommerens forsøgsfiskeri viste sig at være muligheder. Må jeg anføre, at mulighederne ellers blev opdaget allerede sidst i 1950'erne, hvor vi blandt deltog, men man må erkende, at der ikke var nogen større interesse for etablering af produktion i Østgrønland, og at det netop er derfor, at man endnu ikke er kommet ud over produktionsvanskelighederne der. Derfor bør Aqqaluks forslag om initiativer til økonomisk vækst i Østgrønland støttes.

I de senere år er det offentliges investeringer til udlejningsbyggeri samt til selvbyggerhuse blevet beskåret. Disse er foretaget vel vidende, at mulighederne indenfor boligområdet stadig bliver værre.

Dengang de økonomiske muligheder i landet var bedre, har dem, der har mulighed for det, bygget egne huse ved banklån og lån fra kreditforeningerne, men som følge af, at de økonomiske muligheder i de senere år er stærkt begrænsede, blev det næsten umuligt at betale afdragene til sådanne huse. Dette skyldes ikke mindst, at man her har en meget stor rentebyrde og at afbetalingsåremålene er korte.

Da dette har været betydeligt medvirkende til boligproblemerne her i landet vil jeg benytte denne lejlighed til at foreslå, at der etableres en mulighed herfor gennem BSU i håb om, at dette derved kan være med til at afhjælpe problemerne indenfor boligområdet.

Derfor håber jeg meget på, at forslaget finder en god støtte i andre partier, og at Finansudvalget giver sin støtte hertil.

Til sidst vil jeg sige, at Finansudvalget har store opgaver i fremtiden, og jeg vil ønske dem en god arbejdslyst.

Mødeleder:

Landsstyreformanden kommer med en besvarelse.

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Fra de generelle bemærkninger fra partierne er der 5 forskellige ting, jeg gerne vil kommentere.

De egentlige kommentarer til selve Finansloven, vil Landsstyremedlemmet for økonomi kommentere.

Atassuts ordfører, Peter Ostermann og IAs ordfører Aqqaluk Lynges vil jeg kommentere her.

Først om planerne omkring anlæg til landingsbaner, der kan man mærke, at der er lidt betænkelighed især fra Atassut, som har ønsket, at planerne skal revurderes. Issittup Partiiats ordfører er meget betænkelig med hensyn til landingsbanerne. Derfor finder jeg det vigtigt, at understrege vores holdning til dette spørgsmål fra Landsstyrets side.

Først, hvorfor har vi brug for de 7 landingsbaner. Udover beskæftigelsessituationen er der inden for de kommende 5 år, vil der blive skabt mange arbejdspladser og derudover vil anlæggelse af landingsbaner for fastvingede fly. Jeg skal komme med nogle tal, når de alle kommer i brug, vil man i lufttrafikken have en besparelse på ca. 35 mio. kr. Det er 25 - 30 mio. kr. årligt, en besparelse hvert eneste år.

Jeg mener, at disse besparelser vil have en god virkning for den betrængte økonomi i samfundet. Men vi kan da sige, at vi først skal ofre 750 mio. kr. til disse besparelser. Har vi virkelig råd til det ? Desværre er det sådan, at de store helikoptere som Grønlandsfly benytter sig af, S 61, hvis de ikke bliver udskiftet med fastvingede fly, så må de udskiftes med nye helikoptere, såfremt man vælger dette. Hvis man bliver nød til at købe disse, p.g.a. at man udsætter landingsbanerne, vil driftsomkostningerne ikke blive endnu større, end det er i dag. Ved at udskifte S61 helikoptere kan vi opnå at købe fastvingede fly, og derved vil vi have en besparelse på 70 - 90 mio. kr. årligt. Derfor skal vi opfordre til partierne, kraftigt, at man fastholder planerne om landingsbanerne, og at man prioriterer dem meget højt.

Nikolaj Heinrich siger, at vi ikke har nogen grund til bekymring. Det er ikke sådan, at vi efterligner færingerne, med hensyn til tunellerne, det er ikke korrekt. Jeg synes ikke, der er nogen grund til at sige det på den måde. Der har været nøje undersøgelser, økonomiske konsekvenser, og da vi ved, der så store besparelser, vil undladelse af anlæggelse af landingsbanerne være uforsvarligt, for det vil have store økonomiske byrder for samfundet fremover.

Jeg kan mærke, at Atassut sådan ikke rigtigt bakker ud, men hvis der har været nogen tvivl om planerne, vil jeg endnu en gang sige, at der vil være en besparelse på omkring 30 mio. kr. og ved at købe fastvingede fly, vil man også kunne spare 90 mio. kr.

IA's ordfører, Aqqaluk Lynge's bemærkning om udflytning af arbejdspladserne til kysten. Bl.a. kom han ind på, at der være forbundet med problemer, med hensyn til uddannelsescenter til Ilulissat og ligeledes flytning af Skipperskolen fra Nuuk til Paamiut, vil der også opstå nogle problemer. Uden at gå i detaljer vil jeg sige, at det er vigtigt, at såfremt man har ønske om decentraliserer, at man så også fastholder det. Vi er desværre sådan, at når vi fremlægger planer om udflytning fra Landsstyrets side til Landstinget og Landstinget så godkender det, at man så senere bakker ud.

Aqqaluk Lynge kom også ind på, der vil jeg omkring disse bemærkninger minde om, jeg citerer: "det er sådan at Landskassens økonomi ser positiv ud, men desværre har kommunernes økonomi helt anderledes. Kommunernes kasse er meget mere følsomme overfor økonomiske svingninger i samfundet.

Jeg mener, at Aqqaluk Lynges begrundelse er selvmodsigende, hvis man siger, at kommunernes økonomi er gået i stå, så må man også sige, at arbejdspladserne bør flyttes ud til kommunerne. Derfor fastholder Landsstyret udflytning af disse arbejdspladser, fordi vi også ved, at kommunerne har en betrængt økonomi.

Jeg understreger endnu en gang, at vi finder det meget vigtigt, at man også realiserer planerne.

Landsstyret overtager ansvaret for, at enhver udflytning af et uddannelsessted også medfører bevarelse af kvaliteten af pågældende uddannelse. Det er ikke sådan, at en uddannelse kommer til at mangle lærere, blot fordi de bliver flyttet ud på kysten. Nej, vi har i Landsstyret ansvar for, at Skipperskolen og Fiskeriskolens kvalitet også bevares. Uddannelsesstedet i Paamiut kører udmærket, og jeg synes ikke, at der burde være nogen betænkeligheder ved at flytte Skipperskolen derned. Vi kan ikke udvikle et samfund ud fra enkeltes ønsker, men vi må tage generelle holdninger. Med hensyn til Uddannelsescenteret, der skal flyttes til Ilulissat, mener jeg, at vi også skal fastholde dette. Hvis man virkelig også ønsker en decentralisering, så må man også have evnen til at realisere disse planer. Landsstyret har ansvaret for, at det bliver gjort forsvarligt.

Jeg vil minde Landstinget om, at dengang Landsplanudvalget blev afskaffet, blev ansvaret for planlægningen for Grønland overdraget til Landsstyret, og på den baggrund har vi i Landsstyret besluttet, at Skipperskolen skal flyttes til Paamiut og derudover, at Uddannelsescenteret skal placeres i Ilulissat. Bl.a. indeholdende socialpædagoguddannelsen.

Det 3. spørgsmål, som jeg gerne vil kommentere, er bygderne i Upernavik kommune. Upernavik har 10 bygder, det vil jeg lige korrigere. Det kan være, at man sommetider sætter spørgsmålstegn ved nogle af bygderne, men som bekendt, er der 10 bygder i Upernavik kommune. Udbygning af disse bygder, og især Kullorsuaq. Der er omkring 300 beboere i Kullorsuaq. Landsstyret har i de sidste dage taget en beslutning om, at der skal igangsættes en ekstraordinær indsats i Kullorsuaq. Vi anser problemerne for så alvorlige, at der skal laves indsatser, især omkring sundhedsområdet, og vi vil fra Landsstyret ansøge om tillægsbevilling til disse indsatser.

Det 4. spørgsmål jeg gerne vil kommentere, kom fra Peter Ostermann, Atassuts ordfører. Peter Ostermann sagde bl.a., at for at udbygge turismen ser det ud som om, at bestræbelserne på at udvikle turismen er ved at være brugt. Når vi taler om turisme og landets unikke turistspørgsmål vil yderdistrikterne ikke glemmes. Derfor må også hotelbranchen tilbydes bedre vilkår bl.a. i form af billigere el og vand.

Finanslovforslaget skal behandles før det bliver vedtaget. Selvfølgelig er vi i Landsstyret klar til at indgå i en dialog med Finansudvalget mhp., at man evt. kan ændre nogle punkter.

Eventuel nedsættelse af elpriserne kan have gavnlig virkning, ikke kun for hotelejerne. Der vil komme et forslag om, at nogle anlæg fremskyndes fra 1995 til 1994, og såfremt der opstår muligheder derfor, vil vi indgå forhandlinger om nedsættelse af elpriserne, uden at sige på forhånd, at det kun er hotel- og restaurationsejerne, der skal have billigere elpriser. Men vi må finde ud af, hvordan vi kan gøre det, således at det kan få en samfundsgavnlig virkning. Vi er i Landsstyret åbne for at indgå dialog omkring nedsættelse af elpriserne.

Atassuts ordfører, Peter Ostermann, kom også ind på et andet emne, som han sagde, at i og med man afsatte midler til kulturhuset, der har man udsat flere anlægsopgaver indenfor skolevæsenet. De udskudte anlægsopgaver indplaceres klart i Finanslov 1995, og venter ikke på genbevillingssagerne januar, februar måned 1995, da de har alvorlig karakter.

Jeg mener, at ud fra Landsstyremedlemmet for undervisnings ønsker, vil man kunne bane vejen for de udskudte renoveringer af nogle skoler i forbindelse med forhandlingen mellem Landsstyret og Finansudvalget omkring Finansloven.

Det er de specielle 5 spørgsmål, jeg har ønsket at kommentere mere generelt politisk.

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender har også bedt om ordet.

Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender:

Udover det, der blev nævnt af Lars Emil, og da det også ser ud som Landsstyrets vurdering, også fordi jeg har samme mening, vil jeg ikke kommentere dette igen. Men her i debatten kom man også ind på, at Landsstyret bl.a. har nogle forpligtelser overfor de økonomisk svagt stillede kommuner, at de bør være mere synlige, og f.eks. at enkelte kommuners afdragsordning til Hjemmestyrets kasse. Det er ikke så mærkeligt, at de forskellige kommuner nogen gange har skæv økonomi, og at de nogen gange ikke har muligheder for at afdrage det, på baggrund af forskellige forhold, som det blev sagt her fra talerstolen.

Kommunernes afdrag af deres gæld til Landskassen, der må man udtale, at grunden dertil er noget, der er tvunget, således at den enkelte kommune på deres økonomi, har dårlige forhold, og at nogen af dem har gæld til Landskassen. At man indgår i forhandling med dem ud fra deres likviditet. Deres betalingsevne har i tider, hvor det ikke længere kan betale sig, så plejer man at lave bestemmelser om, hvordan deres afdragsordninger kan laves. D.v.s. at vi ikke kører nogen stram afdragsordning, fordi vi også selv er vidende om, at kommunerne har forskellige problemer.

I starten af mødet her blev det fra forskellige Landstingsmedlemmer fremført, f.eks. blev det fremført af Ane Sofie Hammeken, Peter Ostermann, Jonathan Motzfeldt, f.eks. udvidelsen af skolen Ittoqqortoormiit og oprettelse af idræftshal i Kuumiut i 1995 og produktion af elementer til boligbyggeri i Nanortalik, som foreslået af Peter Ostermann og som Jonathan Motzfeldt fremførte, vandkraftværk ved Qorlortoorsuaq og Aqqaluk Lynges forslag om forhandling af en ny gældsafviklingsplan med hensyn til afhjælpning af de kommuner, der har særlige tilbagebetalingsforpligtelser overfor Grønlands Hjemmestyre. Jeg har ellers været inde på det.

Og så er der Nikolaj Heinrichs forslag omkring nedsættelse af renter, og det særskilte forslag om, at man opretter en selvstændig kreditforening her i Grønland.

Og Peter Grønvolds forslag om, at opføre et samlet servicehus i Iliniarffik i forbindelse med skolebyggeriet i 1995-96.

Og endelig Ole Lynges forslag om ekstraordinær afsætning af midler i 1995 til kommunale beskæftigelsesmidler og Pavia Nielsens forslag om udvidelse af skolen i Ukusissat og opførelse af ny skole i Ikerasaq og opførelse af en lærerbolig i Nuatsiaq.

Efter at disse forskellige forslag er blevet fremført, skal vi udtale fra vores side, at vi snarest muligt vil behandle disse forslag, og overdrage disse til Finansudvalget mhp. udvalgets betænkning forud for 2. behandlingen.

Efter at have sagt disse konkrete ting, skal jeg også udtale, at med hensyn til Akulliit Partiiats ordfører, at man skal være tilbageholdende med løn, og at man samtidig respekterer overenskomstforhandlingerne. At man med hensyn til nedbringelse af lønomkostningerne, skal vi have til hensigt, at man ser på, at der er alt for store lønninger i Sundhedsvæsenet, og dertil må jeg sige, at læger og andre eksperter, f.eks. sygeplejersker og andre personer, de fastsætter selv deres egen løn i øjeblikket pga. efterspørgselssituationen. Sygeplejersker har nu muligheder for at søge arbejde i enten Sverige, Amerika eller andre lande, hvor det er bedre lønnet.

Og aller sidst skal jeg udtale, at jeg er glad for, at partierne selvfølgelig ud fra deres politiske ståsted, fremkommer med deres politiske vurderinger.

Der er vel også medtaget økonomiske debatter, men jeg har forstået, at i den indskrænkning i vores økonomiske spillerum samt i vores intentioner er midlerne mere spredt, og at man får dem mere nøje vurderet. Det finder man vigtigt, og at der ikke er nogen egentlige kritikpunkter.

Men at det forhold som Grønland gennemløber i forbindelse med økonomien, de er alvorlige, så har man heldigvis fra partiernes side inden for de givne rammer fundet nogen og opnår mere det forstår jeg derhen ad, at man vil arbejde for. Det, der blev fremsat her, det vil blive gjort genstand for behandling i Finansudvalget og efter endte vurderinger, så vil man tage disse op igen. Jeg ser frem til, fordi vi har ikke nogen helt konkrete ting som adskiller, men det er mest generelle ting fra sted til sted.

Det vil vi selvfølgelig også være med til at vurdere. Derfor med hensyn til vurdering, så vil jeg ikke komme med mere uddybende kommentarer, fordi det helt klart står i landsstyrets forelæggelse, hvilke ting der prioriteres først, og det næste bliver så Finansudvalgets vurdering af de ting, der blev fremført fra denne talerstol. Og det må vi afvente.

Mødeleder:

Før der kommer yderligere medlemmer til orde, er der syv medlemmer der er skrevet op, og før disse kommer til orde, skal de enkelte landsstyremedlemmer have ordet, den første der tager ordet er landsstyremedlemmet for kultur- og undervisning.

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og forskning:

Først vi jeg lige præcisere 2 ting som Atassuts ordfører nævnte. Der er 2 ting, der er blevet udsat, og det har med kulturhusbyggeriet at gøre. Bevilling til kulturhuset er sket i henhold til planer, som ikke berører de andre anlægsopgaver.

Med god grund, men uheldigvis, er der ellers afsat midler til skolen i Kangaatsiaq, men disse midler kan desværre bruges. Men det er vort ønske, at nogle af midlerne allerede kan benyttes inden årets udgang.

Den anden sag er, at i forbindelse med skipperskolens flytning, og etablering af en egentlig søgående skole opføres, at der indenfor administrationen og bolig til studerende og lærere, og andre ting der vedrører flytningen, er der fremlagt klare signaler af konkrete. Den næste er der flere ting, som jeg vil præcisere.

For det første blev der fra IAs side nævnt, at der skal en registrering af de skoler, der skal renoveres på hele kysten. Jeg vil præcisere, at kommunerne i de fleste tilfælde i henhold til deres opgaver, lever op til disse krav. Selvom vi ikke har alle de nødvendige oplysninger, har vi alligevel samlet nogle. Vi har ønsket et samarbejde med kommunerne om en mere balanceret registrering af det. Og vi har inviteret alle partier og vi har hørt at man prioriterer skoleundervisningen højt. Det er nødvendigt, det vil være spændende i fremtiden, hvordan vi kan udbygge det. Vi har fremlagt en række forslag til fremtiden, som jeg har fremlagt til finansudvalget.

Til KNR er der afsat en række midler til renovering. Radiohuset har fået et hus for sig selv, og TV-huset er blevet oprettet.

Med hensyn til renovering af det gamle radiohus, er der afsat midler, og i nordregionen er der ligeledes afsat midler. Der er blevet brugt kræfter og tid og en masse midler. I disse år hvor vi af økonomiske er forsigtige, er der blevet afsat samme midler. Jeg vil ønske, at i forbindelse med regnskabsfremlæggelse, at der sker en klarere redegørelse af de enkelte poster, således at man har et grundigt beslutningsgrundlag. Det har man fra KNRs side lovet.

Med hensyn til oprettelse af en læreanstalt i Ilulissat, vil jeg præcisere, at der til uddannelsescenteret er afsat 26 mio., hvor man fra landsstyrets side har afsat 10,4 mill. kroner i 1996. Til sidst blev det fra IAs side påpeget, at der er flere der forlader folkeskolen, og jeg vil præcisere nogen afg forholdene, at der i disse år er så få, der forlader folkeskolen i år, at den videregående uddannelse går så godt, og derudover skal jeg i forbindelse med de fornødne kvalifikationer, vil jeg sige, at vi har opnået bedre resultater i forhold til 1993, at der er 2589, at det er blevet forhøjet til 3397, at så en fremgang på 31,3%, altså en fremgang på 2,1% af de uddannelsessøgende.

Med hensyn til de højere eksamener, er det blevet forhøjet til 1683, og jeg mener derfor, selvfølgelig skal det tiltag der skal bekæmpe frafaldsprocenten, at det skal fortsætte. Jeg tror, det er nødvendigt, at diskussionen tager udgangspunkt i realiteterne.

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Samtlige partiordførere kom ind på det dårlige fiskeri i løbet af året, og hvor man har afgivet masser af midler til fiskeriet og baggrund af torskens bortgang samt verdensmarkedspriserne har været faldende. Det har været medvirkende til, at det har kostet så meget. Det er korrekt, når partierne udtaler, at vi endnu ikke er nået til det sted, hvor vi har bragt det hele på plads. Selvom vi har lavet omfattende arbejder for at rette op.

Især i de seneste år har vi haft meget store opgaver for at løse problemer på dette område. F.eks. har det havgående fiskeri oplevet en hel masse tiltag. Man har kondemneret trawlere fra omkring 50 til 25. Gad vide hvordan forholdene ellers vil have set ud, hvis vi blot havde beholdt disse 50 søgående producerende trawlere.

Man sagde om landsstyrets og landstingets struktureringsarbejde, det har været udført til samfundets krav, men vi har stadigvæk masser af opgaver på det område. Og det fremlagde partiernes helt uden at skjule de kystnære fiskeri, d.v.s. de små trawlere som i de senere år har kostet så meget. Vi har eftergivet deres gæld, og man har gjort denne gældsafvikling flerårig. Men fra landsstyrets side har vi sagt, at såfremt vi skal fortsætte afvikling, så har landet ikke råd til det.

Derfor vil vi gerne have til hensigt at have et fiskeri, der er rentabel. Selvfølgelig kan dette gøre ondt, men vi skal bare være parat til fra samtlige partier at lave noget til gavn for hele samfundet.

Partiordførerne kom ind på, hvorfor man endnu ikke har taget fat på jollefiskernes særlige vilkår og problemer. Man kan medtage forøgede hvalkvoter til jollefiskerne. Og derudover kan man også f.eks. undersøge mulighederne for afsætning af sælskind og spæk til Norge, derudover må man også medtage indførelse af rensdyrjagt til næste år. Det må vi også arbejde for, fordi de, der har undersøgt rensdyrene i den tid det har været forbudt at jage rensdyr, så har de seneste undersøgelser vist, at der sker en ret stor fremgang af rensdyrene. Men man kan ikke give frit los for rensdyrjagt til alt og alle. Man må lave nogle mere restriktive bestemmelser.

Med hensyn til de kystnære fartøjer, så er der behov for en løsning, også indenfor ESU-ordningen. Samtlige partier siger, at 79-erne er gavnlige for den landbaserede beskæftigelse, uanset at det er tabsgivende for ejerne. De fisker jo gavnligt for samfundet, og deres gæld må også løses.

Derfor mener man i det videre arbejde i finansudvalget må være mere opmærksomme på det område. Og at man medtager samtlige disse, forinden anden andenbehandling, og jeg vil blot ønske finansudvalget held og lykke med disse opgaver inden andenbehandling.

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø samt handel og industri:

Ganske kort til Atassuts bemærkning omkring forbrændingsanstalter: Der ønsker man, at vi fremlægger noget. Dertil skal jeg sige, at vi ellers havde håbet, at vi kan komme med noget under nærværende samling. Også med hensyn til etablering af forbrændingsanlæg i byerne.

Det har vi ikke kunnet gøre, fordi vi ikke har nok viden indenfor det tekniske udvikling. Dog har man lagt planer i Nordisk Råd. Hvilken teknologi man kan benytte. Vi har ellers også haft planer med Miljøministeriet om at lave et møde i begyndelsen af september, således at vi kan melde ud, hvordan staten også kan være med i udbygningen. Det har ikke kunnet lade sig gøre på grund af valget i Danmark. Det vil først kunne ske i udgangen af denne måned. Det vil komme til at dreje sig om mange penge. Derfor er det interessant, i hvor høj grad staten kan være medvirkende, derfor håber jeg, at vi kan fremkomme med noget mere konkret inden udgangen af denne måned.

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Det, jeg vil sige, det er meget kort, og jeg vil blot komme med en tilføjelse til Siumuts ordfører. Vi kan se, bl.a. at man i Qaqortoq ud fra en henvendelse fra Qaqortoq, som er blevet sendt efter indleveringsfristen for forslag. D.v.s. boligbyggeriet i Qaqortoq og renovering af boliger i Qaqortoq, og de muligheder, det har man ikke kunnet opnå. Derfor på baggrund deraf, og henvendelsen fra kommunalbestyrelsen, så må jeg udtale at man på disse områder også laver sin undersøgelse.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

I denne valgperiode før landstingsvalget og starten af dette, så har jeg fremsat forslag, om mit forslag er, at man på de enkelte kommuner undgår fuldstændig stop af anlægsarbejder.

I en økonomisk vanskelig tid må man så vidt muligt sprede anlægsarbejder ud til samtlige kommuner. Og mit forslag har indeholdt disse, og disse er blevet henvist til skriftlig besvarelse af daværende landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger. I 1995 som Jonathan Motzfeldt sagde, så hvis der ikke afsættes til bevillinger til boligbyggeri til Qaqortoq, så vil der gå 4 år, hvor byen og kommunen, d.v.s. bygder, hvor der ikke findes fornyelser på boligområdet. Under en samtale med borgmesteren i Qaqortoq i sommer, så blev jeg bl.a. orienteret om, at man i år 1994 ellers havde afsat midler til renovering af boliger, så har man fået dette stoppet, og begrundelsen var, at licitationspriserne var højere end de bevillinger, der var blevet givet. Men det finder man meget vanskeligt at forstå fra Qaqortoq.

Fordi man ved hvad for nogen tilbud, der var blevet givet fordi det var mindre end bevillingerne. Jeg mener, at det er af overordentlig betydning, at samtlige kommuner, og ikke mindst i den landsdel, der er tale om, i en kommune hvor deres anlægsarbejderne foregår, det må sikres. For hvis den går helt op, så vil det være meget dyrt for samfundet at starte op forfra igen. Derfor, for at sikre en fortsættelse af et anlæg, og at der gives øget bevilling, det burde vurderes både fra landsstyret og finansudvalget, fordi man må vide dette punkt, at man omkring 10 år, i en tid, hvor man havde meget ekstraordinært stort boligmangel, så har Qaqortoq kommune selv kunnet bygge boliger dengang.

Men i dag så har man nogen lettelser til kommuner, som ikke har gennemført tilsvarende ved indførelse af 80/20 boligbyggeri. Og at jeg vil opfordre til at man medtager Qaqortoq kommune i det der 80/20 byggerier.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Landsstyrets forslag i finanslov til 1995, har vi gennemgået, og det vi har kunnet se tydeligt i Atassut er, den økonomiske grundlag for et samfund og en familie er helt det samme. Når en familie får penge skal de meste gå til boligudgifter, og restbeløbet må man så prøve at fordele mellem de nødvendigste ting. Vores husleje er vores afdrag til vores udlandsgæld. Det er først og fremmest det, vi skal have betalt.

De resterende beløb må vi så fordele, bl.a. til lovpligtige udgifter, og resten må vi så prøve at fordele så godt vi kan. Det er det, vi ser helt klart i Atassut. Og vi er slet ikke i tvivl om, at det må have fået det meget svært for de enkelte landsstyremedlemmer at prioritere. Det må have været meget svært.

Vi har faktisk meget medlidenhed med deres arbejde, for at det kan få en afbalanceret resultat.

Vi har bestræbt os på at give besvarelser, derfor vil vi ikke komme til de forskellige landsstyreområder og sige, at de skal spare der og der, fordi vi ved, at det ikke kan lade sig gøre.

Derfor har vi taget udgangspunkt i vores vurdering af levevilkårene for mange samfundsborgere, som må ændres på flere områder, og hvis vi skal have råd til det, er det eneste, som vi kan få øje på - lufthavnsplanerne - vi kan desværre ikke se andre muligheder, selvom vi ved, som landsstyreformanden, at hvis man følger planerne, så vil man have så og så mange besparelser.

For Atassut vil det være meget vigtigt ved afstemningen om finansloven at kunne se, hvilke betydning det vil få for levevilkårerne for samfundsborgerne, det ville have en afgørende betydning for vores stemme.

Der bliver fremført mange forskellige ting fra partiernes ordfører, vi skal have det og det og det. Man er tilbøjelig til at tænke, at man ikke nøje har nærlæst forslaget. Det er som om, at man tror, at vi har så og så mange penge, så derfor kan vi sagtens ønske så mange ting.

Derfor vil jeg gerne understrege, at planerne omkring lufthavnsbyggeriet, dem er vi ikke gået bort fra, og vi mener fortsat, at vi skal gennemføre planerne, men vi må også forbedre levevilkårene for samfundsborgerne bedst muligt.

Da KNI blev omstruktureret, da sagde vi, at vi også tager vores medansvar på de beslutninger, der kan gøre ondt. Når vi har besluttet at være medansvarlige, så har vi også tænkt på andre bl.a. borgerne i samfundet. Vi ved, at visse beslutninger vil ramme meget hårdt på befolkningen. Vi ved f. eks. alle sammen, at vi har brugt mange millioner på forbedringer indenfor KNI, så vi ved derfor, at vi har måttet skære ned på andre områder.

Det er det vi igennem tiderne har fremsat, at man må ændre på afdragsformerne til BSU og andre lignende lånemuligheder. Det er muligheder, som vi kan rette op på via lovgivningen, hvis vi har viljen til det. IA´s bemærkninger omkring Upernavik dem vil jeg ikke gentage, men vi er enige i nogle af punkterne. Jeg mener, at man også på andre måde end boligområdet skal lave særlige indsatser, for os er det meget kedeligt, at forholdene er sådan.

Lad mig tage et eksempel. Vandsyningen i Sdr. Upernavik, der har man fra finansudvalget krævet overfor landsstyret, at nogle ting skal ordnes, men det er ikke blevet gjort, det er da heldigt, at man laver et vandværk. Vandforsyningen i Sdr. Upernavik er ikke bragt i orden, selvom det har meget stor betydning for sundheden i bygden.

Hvis planerne skal følges, så vil man først lave et anlæg i Sdr. Upernavik i 1996.

Omkring forholdene på skolerne. Dertil må jeg beklageligvis sige, at vi ikke tror på landsstyremedlemmet Marianne Jensen, der siger, at de er gode til at planlægge, og at alt kører efter planen. Ja undskyld, jeg tror ikke på det.

Ser man på flere landstingslemmers forslag, er det sådan, at der er mange dårlige forhold, f. eks. at man benytter køkkener som undervisningslokaler, det kan da ikke tyde på, at de er ret gode til at planlægge set ud fra de faktiske forhold.

Landsstyremedlemmet Ove Rosing Olsen kom ind på forbrændingsanstalterne, hvilken forklaring jeg har svært ved at acceptere, at problemerne er de tekniske forhold, som de afventer svar på fra Nordisk Råd, når man kender Nordisk Råd´s arbejdsmåde vil man spørge om, hvornår de kommer med en tilbagemelding.

Jeg tror ikke på, at tekniske forhold er de primære begrundelser, der er fremsat forslag for flere år siden om, at man kan udbygge en forbrændingsanstalter i etaper.

De tekniske problemer kan ikke være grunden dertil, og jeg vil endnu engang efterlyse, at Landsstyret fremkommer med et forslag om, hvordan vi fordeler vores udgifter til forbrændingsanstalterne.

Bygdeforholdene er ved at komme på plads, men vi må se på udgiftsfordelingen mellem kommunerne og hjemmestyret, det er det, som vi mangler, og det som vi har efterlyst.

I forbindelse med vor 1. indlæg kom vi klart ind på boligbyggeriet i kommunerne, om at Landsstyret har afslået flere kommuners behov for boligbyggeri. Qaqortoq er blot et eksempel.

Vi ved, at for at komme ud over økonomiske vanskeligheder, har man en meget stram økonomisk styring, hvor der ikke kan laves nybyggeri.

Men forholdene i dag er sådan, at Landsstyret bør være mere åbne overfor disse problemer, fordi andre, der ikke har problemer, vil spare.

Renovering af eksisterende boliger blev stoppet midt i året juni-juli, det har jeg påpeget tidligere. Men det er de faktiske forhold i dag, jeg har med forundring lagt mærke til at bare for at opnå overskud i Landskassen, at man så bare stopper bevillingerne, og man siger, at anlæggene er for dyre. Det er ikke altid tilfældet, og jeg mener, at vi skal have rettet det op.

Til slut vil jeg sige, at vi er enig med Siumuts ordfører på mange punkter, specielt vil jeg nævne, at man begrænser importen af færdigvarer.

Fra Atassut har vi fremsat lignende forslag, men vi har altid fået afslag, og derfor håber vi nu, at der kan blive rettet op på dette forhold.

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det, jeg vil kommentere, er til landstyremedlemmet for Kultur og uddannelse, så jeg håber, at jeg bliver hørt.

Jeg har nogle forskellige kommentarer til hende, idet jeg mener, at min orientering er mere rigtig end landsstyremedlemmets orientering omkring uddannelsen i Ilulissat.

Ifølge finanslovsforslaget for 1995 vil flytningen af uddannelsescenter til Ilulissat koste omkring 10,6 mio. kr., og derudover er der tillægsbevillingslov III, på konto 221061 nye boliger i forbindelse med flytningen, som koster omkring 15,8 mio kr., således at det vil koste omkring 26 mio kr. til flytning af uddannelserne.

Derudover er der ændret på konto 221834, og det er altså 60/40 boliger, men i henhold til forslaget bliver det hjemmestyret, som betaler hele udgiften.

Jeg ved ikke, hvad man gør ved et landsstyremedlem, der giver urigtig oplysninger her i salen, der gælder helt andre regler i Danmark.

Det, der ikke er ukorrekt her, det er, at til vores møde da sagde landsstyremedlemmet i finansudvalget, at da socialpædagoguddannelsen skal flyttes, så har man hørt lærerne.

I går forespurgte vi 5 lærere fra pædagoguddannelsen, og 2 som var på rejse, og samtlige disse 7 lærere siger, at de aldrig er blevet hørt.

Først under mødet den 27. september 1994 har man orienteret både lærerne og de studerende i Kristiansminde.

Den meget dygtige planlægger, som stod her og rettede på mig, gad vide om det er god planlægning ikke at høre både lærerne og de studerende, når man gør sådan noget med en så vigtig uddannelsesinstitution.

Det er at vende Landstinget ryggen og arbejde ukorrekt, hvis jeg havde hørt dette, så ville jeg have rejst mig op, ved den mistillidsdagsordenen, som der blev afstemt, jeg er utryg ved det forhold.

Noget andet, som også viser den gode planlægning, det er vedrørende skolen i ......., og derudover der har vi fået den orientering at den meget store skole i Aasiaat .... så har man stadig haft taget den beslutning, at man skal renovere den for 6 - 7 mio kr. men ved meget nøje undersøgelse, så vil renoveringen af ...... alene koste 42 mio kr. og derudover hvis ........ vil det koste ialt 62 mio kr., det er et meget stort planlægningsarbejde.

Derfor er jeg ikke tryg, og derfor vil jeg anmode Landsstyret særskilt om at redegøre for disse punkter.

Fra IA siger vi ikke, at den er hvid, og den er sort, der er masser af farvenuancer overalt.

Overflytningen af uddannelsesinstitutioner går vi i princippet ind for fra IA, men en flytning alene af institutioner og uddannelsesinstitutionerne, det må ikke besluttes for at rede kommunernes økonomi, det viser blot, at man ikke har overblikket.

Det burde måske være sådan, at man kan bruge flere midler til flytning og til afhjælpning.

Efter at have sagt dette så siger jeg, at vi fra IA kræver en særskilt redegørelse.

Så vil jeg prøve at slutte lidt mere venligt.

Først vedrørende Hans Pavia Egede´s udtalelse vedrørende progressiv beskatning og IA, det må stå alene for IAs regning.

I vores overvejelser på det område så henholder vi os til, at som et samfund, der bærer byrderne fælles, der findes der også mange rige, og undersøgelsen viser også, at der er mange, som må betegnes fattige, når yderpunkterne er så store, så vil det være meget vanskeligt at holde sammen på samfundet.

Jeg håber, at det kun er AP, der har den mening om IAs solidaritetsprincip, det er grønlændernes kultur og deres tankegang, som vi altid har haft omkring fællesansvar.

Derimod er det helt anderledes, at vi har taget det med, og vil have det realiseret i vores politik.

Efter at have sagt dette med hensyn til kommunerne, så er vi enige med Atassut, og jeg er også glad for, at der her igennem vil banes vej for gældsafviklingsaftaler for kommunerne.

Nikolaj Heinrick, Issittup Partiia:

Med hensyn til finanslovsforslag for 1995 og drøftelsen vil jeg ikke komme med yderligere bemærkninger til ordførerne, selvom jeg kunne fristes til at sige et par bemærkninger, da vi desværre er udløbet for tid, det kan vi måske gøre efter finansudvalgets nærmere vurdering.

Men der er 2 ting, som jeg vil præcisere. Vedrørende landingsbanebyggeriet er jeg ikke ked af, at jeg fra starten tilsluttede mig ideen.

Og med hensyn til, at jeg ikke mener, at tiden er den rette til at anlægge landingsbaner, er at vi i dag har et erhvervsgrundlag ud fra næsten kun en fiskeart.

Med hensyn til fiskeeksport ved vi, hvor følsomt det er for omverdenen og 40% af den samlede omsætning, får vi igennem vor eksportvirksomhed, d.v.s. at den er begrænset, og det er den eneste indtægtskilde, vi har, og derfor er det vigtigt at ud fra alle disse betragtninger, at tiden ikke er inde til at anlægge landingsbaner.

Når fiskerimulighederne bliver bedre, og når vores udnyttelse af råstofferne kommer igang, vil vi få en større indtægt, og når vi har så stor en indtægt, at vi kan se lysere på tiderne kan man begynde at anlægge landingsbanerne, så kan vi planlægge til den tid.

Jeg er helt enig med nogle af talerne, Aqqaluk og de forskellige landstingsmedlemmer i, at man i forbindelse med flytningen af uddannelsesinstitutioner ikke kun gør det på grund af kommunernes økonomiske vanskeligheder. Det kan ikke lægges til grund for flytningen.

Løsning af kommunernes økonomiske problemer er en god ting, men det vil kun medføre en forringelse af uddannelseskvaliteten. Hvis det skal medføre en forringelse af uddannelseskvaliteten, så mener jeg ikke, at det er rigtigt.

Med hensyn til flytningen af SPS til Ilulissat vil det koste mindst 25 mio kr. Vi har hørt Skipperskolens flytning vil koste omkring 8 mio kr., derudover vil dette forårsagde store problemer omkring lærerne.

I den forbindelse vedrørende flytningen af Skipperskolen til Paamiut vil jeg nævne, at alle de autoriserede grønlandske lærere er kommet med deres opsigelse, og man har ligeledes fremsat ønske om, at disse lærere skal have en skippergrad af 1. grad.

Dette medfører, at vi skal lede efter egnede lærere udefra, hvis der er interesserede, og disse kan kun udføre undervisningen ved hjælp af tolk, hvilket vil medfører en forringelse af uddannelseskvaliteten.

Det vil ligeledes medfører en ekstra omkostning.

Jeg er helt enig med Siumuts politiske ordfører i, at der ikke er plads til en forringelse af uddannelseskvaliteten, og det er det, jeg mener der sker i forbindelse med flytning af SPS-skolens til Ilulissat.

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Først er vi fra Siumut glade for at kunne fornemme, at forslag til Landstingsfinanslov, som det blev fremført at samtlige partier.

I det store hele er man enige, og vi har også lagt mærke til, at afviklingen af vores udlandsgæld fortsætter, som hidtil. Det vil sige, at landskassens overskudsmål på 150 mio kr. fastholdes.

Med hensyn til landingsbanebyggeriet er man tilbageholdende, og man siger, at det er vore børn, unge og gamle, vi først skal sørge for.

Dertil må jeg sige, at i en tid hvor vi skal sørge for hinanden og sørge for vort eget velfærd, så er det vores tekniske trafikale muligheder, hvis vi ikke får dem udbygget, og hvis vi ikke givet et grundlag for en kommende erhvervsudvikling.

Så vil vi i løbet af få år have brugt vores penge i vores iver på at sørge for hinanden, og så vil det være endnu vanskeligere at fortsætte.

Fra Siumut mener vi, og fastholder, at der bør satses på erhvervs- og økonomiske muligheder, mens vi har kræfter. Vi kan ikke blive ved med at vente på mineralerne. Vi kan ikke vente på, at torsken kommer tilbage.

I en tid hvor vi stadigvæk har mulighederne på teknisk og trafikalt, så må vi sikre vores økonomiske grundlag, således, at vi kan sørge for at have råd til det statsstyrende ældre unge. Jeg mener, at denne tankegang må findes hos samtlige landstingsmedlemmer.

Fra IA blev der spurgt til samtlige partier, hvad man mener omkring boligbørnetilskud. Det svarer vi også fra Siumut i forbindelse med åbningsdebatten helt klart. Boligbørnetilskud kan Siumut ikke uden videre acceptere bortfalder. Medlemindkomstfamilierne med børn de bruger omkring 8-12 tusind. Vi kan ikke give dem mere udover deres egen husleje - omkring 8-12 tusind ekstra. På baggrund deraf - hvis vi fratog boligbørnetilskuddet, så vil disse udgifter komme. Vi er enig i, at den eksisterende boligsikring må udbygges.

Vi har de økonomiske muligheder, at dem der kan udnytte boligsikringen og deres indtægsgrænse på 128.000 kroner. Jeg mener, at vi må arbejde for, at den må kunne forhøjes. Dermed er vi enig med jer i, at man må undersøge dette forhold med hensyn til, at der er for store huslejebetalinger af de svagest stillede. Derfor med hensyn til vores første indlæg omkring almindelig husleje især i de offenlige udlejningsboliger. Priserne der som ellers i flere år har været fastholdt, det er helt klart, at de er alt for høje - også med hensyn til BSU-betalingerne - de er alt for høje. Det vises helt klart i det foreløbige resultat af levevilkårsundersøgelserne. Vi mener, at levevilkårsundersøgelserne af familiernes økonomi ikke blot skal stoppes der, men at familiernes økonomi og familiernes udgifter til dagligdagen, og hvor store skævheder der findes må nøje undersøges. Vi henstiller til landsstyret fra Siumut, at der kommer nogle præciseringer på dette område.

At der ikke er behov for landingsbaner til yderdistrikterne, fordi man i vinterprioden kan lande på isen og på vandet i sommerperioden. Jeg mener, at sådan noget hilser man ikke velkommen i yderdistrikterne i forbindelse med landets udvikling. Det kommer fra Akulliitpartiet. Det er vi ikke enige i fra Siumut.

I Islægsområderne, så er det jo ikke nogen nyhed, at der kommer is, og vi mener også, at udviklingen ikke må stoppes, blot fordi man bor i et Islægsområdet. Hvis det er sådan, der ikke sker erhvervsudbygning på baggrund deraf, at det vil være meget forundrende. Vi mener, at i Nordgrønland i islægsområderne har man meget store ressourcer og ved at udnytte befolkningens muligheder for trafik og økonomi, det må også udbygges på de steder i Nordgrønland. Jeg mener ikke, at vi har grund til at være tilbageholdende der, fordi ressourcerne som findes der, er meget større end dem der findes i Midtgrønland. Jeg mener, at det bør kunne udnyttes bedre.

Skolebyggeri i bygderne blev fremsat af samtlige partier, og vi sagde også helt klart, at der er behov i flere bygder, at fortsætte den udbygning af skolerne, der allerede er i gang. Fra Siumut må vi anmode til samtlige partier og række hånden efter samarbejde i forbindelse med finanslovsbehandlingen.

At skolebyggeriet som ellers burde gå i gang i år, og som ellers ikke er færdigbygget, at vi så vidt muligt skal færdiggøre dem i 1995. Det vil vi gå i forhandling med partierne. Dertil mener vi også med hensyn til elpriserne, som landsstyreformanden nævnte det, fremføre det som et forhandlingsemne. Det vil sige fra Siumut ønsker vi mest, at såfremt den generelt ikke kan nedsættes, hvorfor kan den så som start nedsættes overfor selskaber som producerer noget der er importbegrænsende. Jeg mener, at det er et godt skridt. Vi skal gøre det.

Efter at have sagt dette, så vil jeg endnu engang blot sige, at i det kommende arbejde i finansudvalget, så er vi fra Siumut parat til at indgå i forhandlinger, også med partier som ikke er repræsenteret i finansudvalget.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Jeg mener, at vi må passe på ikke at gå i panik i den debat, og jeg vil overfor IAs ordfører minde om, at man her i forbindelse med forårssamlingen under principdebatten, der har samtlige partier været enige om en decentralisering af Hjemmestyrets arbejdspladser og uddannelsessteder.

Jeg mener, at landsstyreformanden i forbindelse med sin besvarelse helt havde ret, at vores debatter her i landstinget ikke kun skal være ord. De ting som partierne bliver enige om, må også realiseres istedet for at være ord.

Og jeg mener, at jeg også må understrege, at omkring flytning af uddannelsescentret i Illulisat, da er vi jo gået ind for den tanke fra IAs, som en koalitionspartner til landsstyret.

Jeg mener, at man kommer med de oplysninger omkring disse planer. Det er korrekt, at Nuuk er en stor uddannelsesby. Der findes mange uddannelser her, og der er et stort elevgrundlag. Derfor må man på Ilinniarfissuaq og GU, hvor der har der været pladsmangel i de seneste år. Et stigende elevantal i Midtgrønland, og der kommer flere ansøgere hvert eneste år. Det være sig pædagoguddannelsen eller socialrådgiver- eller læreruddannelser.

Vi må også huske, at vi i forbindelse med forårssamlingen første forårsamling her i landstinget enigt har besluttet, at en tre-årig uddannelse skal laves om til en fire-årig uddannelse.

Og oven i det besluttede vi også, at færdiguddannede lærer fra Ilinniarfissuaq skal have mulighed for at tage et årskursus her i landet. Vi enedes om, at vi må begrænse udførsel af penge, for før i tiden der har det været sådan, at lærerne her i Grønland tager på årskursus i Danmark. Den har vi gået bort fra. Der har vi banet vejen for, at de kan tage et årskursus her på Illinniarfisuaq.

Når man ser det hele på en gang, så stiger elevantallet meget kraftigt. Der er selvfølgelig ikke plads til dem alle fordi Illinniarfissuaq ikke er udbygget og GU-uddannelsen i Midtgrønland heller ikke er udbygget.

I går orienterede jeg gennem radioavisen, at for at have kunnet skaffe plads, der er det sådan, at man har ryddet op i biblioteket. Pakket det hele i en container, fordi der ikke var plads til eleverne. Nu har man inddraget biblioteket, som eleverne ikke kan undgå som undervisningslokale, og det såkaldte eskimoslot har man også inddraget. Det er ikke en varig løsning. Vi må have alle de ting i baghovedet og drøfte det udfra det faktiske forhold.

Pædagoguddannelsen selvom den er placeret på Illinniarffisuaq, så har den ikke nogen direkte berøringsflade med uddannelserne i Illinniarffisuaq. Det gælder også for socialrådgiveruddannelsen. Tidligere har socialrådgiverne og socialpædagogerne, når de indledte deres uddannelse, kørt parallelt i basishalvåret. Det gik man bort fra allerede i 1992, fordi man finder det vigtigt både fra lærernes og elevernes side, at hvis man ønsker at uddanne sig som socialpædagog, så må man også koncentrere sig om den uddannelse. Og det gælder også for socialrådgiveruddannelsen.

Derfor mener jeg, at der ikke er noget til hinder for, at socialpædagoguddannelsen kan flyttes til Ilulissat, fordi man vil lave et uddannelsescenter. Men nu vil de brancheområder, der har berøringsflade med hinanden, blive samlet under et i Illulisat. Derfor må vi føre debatten velovervejet.

Hvis vi ikke realiserer vore beslutninger, så har den også en bagside. Vi bliver nødt til udbygge både Iliniarffisuaq og Guuddannelsen, og det koster penge.

Det eksisterende kollegie her i Nuuk er meget begrænset. Dem må vi så også udbygge. I Ilulissat er der en stor eksisterende bygning, der ikke bliver benyttet, så derfor, ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, vil det være på sin plads, at man udnytter sådanne eksisterende muligheder.

Mødeleder:

Johan du må stoppe her. Landsstyremedlemmet for kulturuddannelse og forskning kommer med en besvarelse.

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og forskning:

Først, at jeg har brugt store ord - det vil jeg undskylde overfor Aqqaluk Lynge, fordi han vurderer mig sådan.

Men jeg skal præcisere, at med hensyn til, at jeg nævnte 10,6 millioner kroner til uddannelse, det er til indretning af skolen og færdiggørelsen af selve skolen, det vil koste 10,6 millioner kroner.

Med hensyn til, at jeg ikke har nogen omkring socialpædagoguddannelsen, og hvis det ikke har kendt til udflytningsplanerne, det vil jeg beklage. Hvis det har været vanskeligt at forstå, fordi jeg har oprettet to arbejdsgrupper.

Først i foråret 1992 og i denne har man diskuteret spørgsmålet omkring udflytning af socialpædagoguddannelsen til en anden by. Det har lagt op til diskussion, og det har man også medtaget i arbejdsgruppen. I arbejdsgruppen er bl.a. besat med rektor fra Illinniarffisuaq, og studielederne af de 3 underliggende uddannelsesinstitutioner.

Den anden arbejdsgruppe det er den, der vedrører modernisering af STI-uddannelsen, som blev oprettet i 1993. Der har man også en SPS-lærer i den arbejdsgruppe. Det spørgsmål, som man debatterer nu, har også været behandlet i den arbejdsgruppe.

Derfor selvfølgelig har vi også referaterne fra deres møder. Ledelsen af Illinniarffisuaq kommer med en rapport, fordi uddannelsen ligger derunder. Vi fik også helt klart en beskrivelse, der støtter udflytning af SPS-uddannelsen til Illulisat.

Med hensyn til skolerne må jeg udtale, at orientering det er en kommunal pligt, og udfra de oplysninger, så er det behovet og planlægning af det planlægningsarbejde, så har vi også videreført sager til finansudvalget om, hvordan man udfra de oplysninger kan fortsætte arbejdet. Men jeg må også uden at skjule sige, at en mere nøje analyse ud fra skolens struktur, så har jeg erkendt, at uddannelsen vil forringes. Den har været dokumenteret to gange i forbindelse med skolens reform.

Det er renovering af skolen i Maanitsoq. Der kan man se, at selvom skolen har en god og ordenlig form, så har man ud fra oplysninger kunnet sige, hvor forfalden den alligevel er. I Illoqqortoormiit har man fået vurderet, at skolen er velpasset, og at den har meget god form, men da man åbnede skolen, fandt man ud af, hvor dårlig den i virkeligheden er. Og det samme er tilfældet i Assiat.

Det vil sige, at når man går skolerne nøje efter i sømmene, så må man også regne med, at det er placeret mere dårligt, end man har forventet, og det er jeg helt overbevist om er tilfældet.

Men jeg må her endnu en gang præcisere, at vi selvfølgelig ikke laver nogen anlæg uden bevillinger. Og det gør vi ud fra planlægning og behov.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi være glade sammen med landsstyremedlemmet for, at dem der bliver færdige med folkeskolen, at det hun nævnte, det er vi enige i fordi tidligere, så har der været alt for få folk, der gennemførte folkeskoleuddannelsen.

Efter at have sagt dette og grunden til, at jeg på vegne af IA fremkommer med forslag om, at man tager nogle initiativer til forbedring af udviklingsvilkårene for det voksende antal af unge, der forlader folkeskolen uden det fornødne boglige som menneskelig kvalifikationer. Det har jeg lidt vanskeligt ved at forstå.

Omkring rådgivning, dem der arbejder i direktoratet for uddannelse, og dem der arbejder på skolerne langs kysten, der har jeg viden fra. Deres udsagn er helt klart, at de unge der forlader folkeskolen uden de fornødne boglige og menneskelige kvalifikationer, de er meget større, og deres muligheder kan forbedres. De har ikke kunnet følges, også fordi det ikke kan klares fra denne sag. Men vi har ikke kunne forfølge denne sag.

De eneste muligheder de har, de unge, det er træningsskolen i Aasiaat og Rasam... i Sisimiut. Den i Aasiaat har 20 og den i 29, den kan tage 29 elever, selvom det er meget sammenpresset.

På baggrund af disse unge som forlader sådan nogen, det influerer også familielivet. Derfor vil vi gerne have, at disse bliver medtaget i den løsningsmodel, der skal fremlægges.

Det er ikke sådan, at dem, der forlader folkeskolen med adgangsbevis, det er dem man skal være tilfreds med. Jeg kan f.eks. nævne, at i skoleåret 1994/1994 har der været 688 elever i 9. klasse og 697 i 10. klasse og 11. klasse. Og man må så regne med, at der skal være 377, der vil gå til STI, GU og andre uddannelser og de resterende 281, det er dem, der går videre til 12. klasse. Der er mange, der har behov for gennemførsel af 12. klasse og dem, der har gået i 12. klasse forlader så blot fra folkeskolen uden de fornødne krav. Derfor er der meget stor forskel fra 29 til 281.

Qaarngaaq Nielsen, Siumut:

Selvom jeg ikke kan lide en beskyldning, vil jeg sige, er landstingsmedlemmet Ussarqak til FN-generalforsamlingen, og jeg har måttet tiltræde som hans 1. suppleant og Ussarqak meddelte mig, at jeg må tiltræde under hans fravær, og jeg undskylder, at jeg desværre ikke nåede at indsende et forslag, for jeg fik først meddelelsen om at tiltræde efter fristen. Og jeg vil lige tilslutte mig, og komme med nogle kommentarer til Peter Grønvold Samuelsens tale.

Som I ved er der en fond, hvor Avanersuaq kommune har påbegyndt et projekt til at sælge noget traditionelt tøj, for mennesker med få indtægter. Vi ved, at Great Greenland i Qaqortoq behandler skindene fra kysten, men Great Greenland kan desværre ikke optage alle skindene fra hele kysten, og jeg vil gerne sikre, at man giver yderdistrikterne en mulighed for at der bliver afsat nogle midler til skindbehandling, således at der kan produceres noget traditionelt skindtøj fra Avanersuaq, så man kan producere nogle prisdygtige produkter til salg for kysten, hvor det offentlige kan være med til at finansiere projektet, således at der kan produceres noget godt traditionelle tøj, der er varmt, og på den måde kan fangerkonerne så have en indtægt ved siden af, eller udover de ringe muligheder de har for andre indtægter.

Lars Chemnitz, Atassut:

Atassuts dagsordensforslag blev afvist i starten af mødet, da man allerede har taget en beslutning kan man ikke vende tilbage til sagen. Men efter beslutning har vi efter få timer, så har Atassut indset det alvorlige i, nemlig at Aqqaluk Lynge kraftigt angreb landsstyremedlemmet for uddannelse og sagde, at hun var fremkommet med urigtige oplysninger. Atassut kan ikke undlade at nævne, at de ikke finder det betryggende med et landsstyremedlem, der er så fast.

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg har kun påpeget de ting, vi har arbejdet med, og jeg har direkte fremført disse forhold, som jeg var utryg ved overfor landsstyremedlemmet for uddannelse med krav overfor landsstyret, som jeg har sagt, at der kommer en særskilt redegørelse og især er de forskellige planer, som er gået skævt.

Vi har i tre år i finansudvalget spurgt direktoratet for uddannelse, hvor anlægsplanen er, og hvordan bevillingerne er og først for et par dage siden fik vi planerne omkring skolerne. Sådan en dårlig planlægning er ikke betryggende.

Johan Lund Olsen sagde helt klart, at man opbevarer bøgerne i containerne, og bruger biblioteket til uddannelse, fordi der ikke var planlagt. Jeg var næsten ved at sige, at al uddannelse ligger i containere. Det er på baggrund deraf, at jeg her har ønsket i de kommende dage om mere nøje redegørelse. De oplysninger jeg har fået, dem har jeg fået ved indhentelse fra andre personer, fordi det var sådan, at den, der blev fremsat fra arbejdsgruppen i november 1992, der står der skrevet, at arbejdsgruppen er tilbageholdende at denne uddannelse deles i to, og det er det vi har fået. Og det er jo kutyme med .... også fordi vi ikke har nogen maskiner, hvor man kan få oplysniger, så har vi gået hen til de berørte personer, og har haft samtaler med dem, og grunden til at jeg kom med en forespørgsel. Jeg håber ikke man vil blive fornærmet over dette, men som Johan Lund Olsen, så må vi arbejde meget velovervejet og så må vi tage beslutning om, hvem der skal være velovervejet.

Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat:

De kritikpunkter jeg fik af mit indlæg vil jeg lige kommentere på to punkter, nemlig:

Omkring skattebetaling og anlæggelse af lufthavne. Jeg tager det sidste først. Peter Grønvold Samuelsen sagde, at Akulliit Partiiat endnu engang er imod yderdistriktsbefolkningen. Vi skal overhovedet ikke have denne mening, der skal ikke tillægges denne mening til vores ord, at vi ikke vil være med til udbygning. Hvis Peter Grønvold Samuelsen havde hørt efter mit indlæg, så sagde jeg klart, at med hensyn til landingsbaner, så går Akulliit Partiiat ind for, at Grønland har så gode faciliteter til videreudvikling, men jeg sagde også videre, at der findes også nogle steder i Grønland, for hvis vi deler vores land op i sektorer, så er der bl.a. hvor det er begrænset med trafik. Det er på baggrund deraf, også fordi med hensyn til prioriteringen af bevillingerne og med prioriteringen af anlæg set under ét, så er det ved at gøre brug af en anden form for flyvning. Det er ikke sådan, at jeg vil udbygge ny helikopterbeflyvning, men man har jo bevist, at man kan bruge andre flytyper, og det er dem jeg henviser til at få dem vurderet med i planlægningen.

Derfor Peter Grønvold Samuelsen, hvis han havde hørt mere efter mine ord, så ville han ikke have givet mig denne mening, fordi vi mener det er helt oplagt den mulighed der findes. Hvis vi skal lave nogen lufthavne, hvor der lander .... og så store fly hver eneste dag, så kan jeg også forestille mig, at de besparelser, der blev nævnt, de vil også blive mindre.

Aqqaluk Lynges udtalelser omkring mine udsagn om en tankegang, hvor progressiv beskatning ønskes indført, må udelukkende stå for Inuit Ataqatigiits regning. Det står jeg stadigvæk fast ved. Det står ikke skrevet, at Inuit Ataqatigiit ikke ved hvordan investering er, at lige så snart der er nogen, der tjener på det, så fratager de den indtjening.

Og koalitionsregeringen ligesom jeg sagde det i forbindelse med åbningsdebatten i mandags, så har jeg også lagt mærke til, at der er nogen uenigheder på det område. Den skatteform, vi har i dag, skal fortsættes. Det sagde landsstyret i deres hensigt til landstingsfinanslov, men i Inuit Ataqatigiits tankegang står det endnu engang indførsel af progressiv beskatning.

Jeg glemmer heller ikke at landsstyreformanden har præciseret omkring dette, at denne ikke har nogen berøring med koalitionsaftale man har lavet, men landsstyreformanden sagde også i sin åbningstale, det harmonerer ikke med Inuit Ataqatigiits tankegang. Det vil sige, at private må være mere med. Vi har behov for penge. Vi inviterer investorer. Der vil ikke være nogen, der vil komme og investere, hvis man indfører progressiv beskatning, lige så snart de begynder at have nogen indtjening, således at de ikke vil have nogen mulighed for at have afkast af deres investeringer, og denne tankegang som Inuit Ataqatigiit har. Jeg håber også at siumutgruppen vil fastholde deres mening, fordi denne politik, som jeg endnu vil vurdere som en tvistighed blandt koalitionslandsstyret, det harmonerer ikke med flertallet her i landet omkring deres mening om den fremtidige erhvervsudvikling.

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg ved ikke, om det er en besvarelse, det er en præcisering eller understregning. Jeg mener også til Hr. Lars Chemnitz og til Hr. Aqqaluk Lynges udsagn, at jeg må præcisere, at landsstyret er valgt af landstinget,og derfor kan landstinget tage afstemning, og vi har i en afstemning for to timer siden, at man ikke tager en forespørgselsdebat, der indeholder mistillid, at det er det realistiske, at det burde have været sådan, den ellers skulle have været sådan og sådan. Det rokker overhovedet ikke ved landsstyret, hvis man har taget et nyt standpunkt, så må man også fremføre det.

Landsstyrets placering, at den ikke er betryggende, at f.eks. Aqqaluk Lynge vil have en anden mening efter endt afstemning, så må vi opfordre til, at hvis de ønsker en ny afstemning, så lad dem komme med en ny afstemning. Det kan ikke være sådan, at man efter endt afstemning siger, at man burde ellers have stemt anderledes. Man har et politisk standpunkt, til man tager et andet.

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Med hensyn til udflytning af skoler, det som Johan Lund Olsen bl.a. sagde, der må vi sige, at det er korrekt, at i landstingets kultur- og undervisningsudvalg.

Med hensyn til forlængelse af læreruddannelsen, og det som Johan Lund Olsen sagde, at årskurset skulle afholdes her i landet, og i den forbindelse, at der kommer flere til ...uddannelserne, og hvis vi skal godkende det, at sådan en udflytning til Ilulissat, det har man også peget på i udvalget som en mulighed. Derfor har landstingsmedlemmerne videreført et signal til administrationen her, at der kommer .... lille plads til dem, og jeg mener, at landstingets grund til sådan en beslutning, som man her klart siger fra Johan Lund Olsen, det er grunden til, at det er sådan og de stadig ændrende tal, som Aqqaluk Lynge nævner, og hvor landsstyret efter endt undersøgelse siger at f.eks. i Qammeqarfik og andre siger, at der er nogen skævheder i tallene, hvordan de ser ud nu, det må vi se. I dag og i går i forbindelse med kommunalreformkommissionsbetænkningen, er det også med, at overtagelse af folkeskolen, der står det også, at man er kommet meget bagud på skolerne, f.eks. på vedligeholdelses- og fornyelsesområdet, som nu ligger under kommunnalt regi, men hvor kommunerne i deres budget har sat til side. Jeg mener, at man må have et mere klart billede, når hjemmestyret skal overtage folkeskolen, så må man også regne med, at de istandsættelsesopgaver vil være større, end vi har forventet. Det skal man ikke skjule, men jeg mener, at disse tal vil komme frem, også fordi hvis man kan gå ind for, at hjemmestyret har ansvar på det område.

Og med hensyn til trafik, så skal jeg lige nævne, at det har været begrænsning for yderdistrikterne, billetternes meget høje priser. Det er vi overhovedet ikke forbavsede over her i salen. Og Grønlandsflys et års afprøvning med billigere og billigere billetpriser, det vil også vise et meget klarere billede om, hvor mange der ellers gerne vil rejse fra yderdistrikterne på grund af, at det er for dyrt at rejse. Nu giver man nogle muligheder ud fra deres indtjening og deres økonomi, at man må nok også regne med, at de vil tage vel imod tilbuddet og derved vil man også få et mere klart billede.

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Med hensyn til landsstyremedlemmet for uddannelse m.v. er der nogen konkrete ting, jeg kritiserer. Det er, at det samlede finansudvalg har påpeget, at man på nuværende tidspunkt ikke ønsker at behandle flytning af socialpædagogskolen. Der har aldrig været nogen diskussion omkring flytning af uddannelser og lignende her i salen, men ved sidste møde kritiserede jeg som vedkommende har fået her i forgårs. Grunden til, at jeg kom med en så kraftig formaning, var, at en minister fremkom med nogen konkrete kritik og nogen vildledende oplysninger.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Vedrørende Akulliit Partiiats ordførers bemærkninger sagde han, at landsstyrekoalitionen har indbyrdes problemer og uenigheder. Dem, vi gerne vil invitere her til landet, er de store selskaber, der kan investere her i landet. Vi har gennemført forbedringer med hensyn til investering for flere år siden, endda før Akulliit Partiiat blev til. Vi er fem partier her i salen. Der er ingen af os, der har flertal. Vi må se uenighederne som en styrke vi har, og ikke som en svaghed. I det politiske arbejde kan vi ikke have den holdning, at vi kun skal påtage os de nemmeste beslutninger. Vi må ikke gå hen til hegnet og så stoppe der, og så derfra bare kigge på de gode muligheder vi ellers har ovre på den anden side af forhindringen.

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:

Når man efterlyser korrekte oplysniger, så må man også selv komme med korrekte oplysninger. Aqqaluk Lynge undlod at sige, at finansudvalgets møde med hensyn til udflytning til Ilulissat, der er det sådan, at fire medlemmer deltog i mødet. Der blev ikke drøftet flytning under dette møde. Det, der blev drøftet, var landsstyrets ansøgning om, at sagen bliver taget op, og at Siumut er gået ind for. Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, medlem, og Konrad Steenholdt fra Atassut, de ønskede at sagen blev sat i bero, indtil man havde undersøgt det nøjere. På den måde kom den ind på TB III, og vi skal til at drøfte denne sag i forbindelse med TB III, det må jeg lige understrege.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg skal overfor Josef Motzfeldt understrege med hensyn til invitation af investorer, det har sit udgangspunkt i landsstyreformandens udtalelser. Her tænker vi slet ikke på selskaber eller enkeltpersoner. Vi har i forbindelse med vores fremlæggelse selvfølgelig også været åbne for at selv enkeltpersoner kan være investorer. Man kom slet ikke ind på det i forbindelse med åbningsdebatten.

Knud Sørensen, Atassut:

Jeg skal lige blande mig i debatten omkring Qammeqarfik, fordi jeg ikke kan holde mig tilbage. Jeg skal understrege, at vi har haft et møde, jeg og landsstyremedlemmet for undervisning, og blevet enige om, at den plan, der vedrører skolen og nordregionens GU planlægning, at man fastholder de planer omkring denne skole. Det eneste problem, der ligger i det, er, at man mangler de midler der skal bruges, og de skal findes, såfremt problemet skal løses. Problemet skal løses af de tilstedeværende medlemmer her, derfor mener jeg, at når man tager sagen op i finansudvalget, ville gå ind for det, og at landstinget vil bevilge de midler til GU lokalerne, fordi det også vil have den største virkning, så må man altså finde midlerne, således at den første skole, der har størst behov, kan vise uden at være pompøs, at selv gamle skoler kan renoveres, så de er tidssvarende. Jeg håber, at man finder de midler der mangler og man kan sagtens finde dem.

Emilie Lennert, mødeleder:

Der er ikke flere der har bedt om ordet, og således har vi færdigbehandlet forslag til landstingsfinanslov for 1995 i lange fem timer, og inden forslaget går over til anden behandling, vil den så gå videre til behandling i finansudvalget, og vi må holde for idag.

Punkt 34, som vi skulle have drøftet og forespørgselsdebat 1, må udsættes til imorgen. Dagsorden for landstingsmødet fredag den 7. oktober er, jeg skal forslå således, partiet har fremsat ønske om at TB III bliver udsat til mandag, og det bliver så udsat til på mandag, men i stedet for tager vi punkt 34, som vi skulle have drøftet i dag, den bliver sat ind i dagsordenen. Derefter punkt 25, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om statistisk virksomhed i Grønland. Det er en første behandling. Og punkt 30, forslag til landstingslov om tilskud til afvikling af uddannelsesgæld. Det er ligeledes en første behandling. Punkt 42, forslag til landstingsforordning om stærkstrømsanlæg m.m. Ligeledes en første behandling. Og punkt 45, landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden af sølov for Grønland. Og den forespørgsel, som vi skulle have drøftet i dag vil også blive medtaget på dagsorden og derefter fredagsforespørgsler.

Følgende møder skal holdes i udvalgene: Skatteudvalget i Skattedirektoratets mødelokale kl. 10.00. Boligudvalget i Rigsombudets mødelokale kl. 10.00. Kl. 16.00 Revisionsudvalget i Rigsombudets mødelokale og kl. 16.00 miljøudvalget i miljøafdelingens mødelokale.

Punktet sluttet.

Grønlands Landsting

Torsdag den 6. oktober 1994 kl. 13.00

Dagsordenens punk 16.

Forslag til landstingsfinanslov for 1995

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender og Boliger, Ane-Sofie Hammeken, Pavia Nielsen, Jacob Sivertsen, Peter Ostermann, Jonathan Motzfeldt, Aqqaluk Lynge, Nikolaj Heinrich, Peter Grønvold Samuelsen og Ole Lynge)

(1. behandling)