Tirsdag
den 8. Oktober 1996.
Mødeleder:
Knud Sørensen, Landstingets formand.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Hermed forelægges forslag til ændring i Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1993 om hjælp til personer med vidtgående handicap.
Det Sociale Ankenævn har stillet spørgsmålstegn ved tilstrækkeligheden i hjemmelsgrundlaget for en bekendtgørelse fra 1994 om hjælpeforanstaltninger til personer med vidtgående handicap, og for at fjerne enhver tvivl om bekendtgørelsens gyldighed er en utvetydig hjemmel nødvendig.
Landsstyret har behov for at kunne præcisere hvilke hjælpeforanstaltninger der kan ydes i medfør af forordningen, da selve forordningens bestemmelser er meget brede.
Landsstyret har allerede fastsat disse præciserende bestemmelser i form af 2 bekendtgørelser fra 1994. Det er den ene af disse 2 bekendtgørelser, nemlig den, der indeholder regler om de hjælpeforanstaltninger, der kan tilbydes personer med vidtgående handicap, der er sået tvivl om gyldigheden af. Det er vigtigt, at der ikke kommer usikkerhed i befolkningen og forvaltningen om hvilke regler der er gældende.
Med disse bemærkninger vil Landsstyret foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Sociale Udvalg, før det går til 2. behandling.
Agnethe Davidsen, Ordfører for Siumut:
I Siumut er vi tilfredse med at se at de hidtidige forhindrer i Landstingsforordningen om hjælp til vidtgårende handicappede skaffes af vejen med til nye forslag til landstingsforordning. Der har for eksempel hidtil været tvivl om, hvormeget hjælp man måtte give. Forordningsforslaget vil muliggøre det for Socialdirektoratet, at yde hjælp efter vurdering af de enkelte handicappedes behov. I dag er det sådan at de som ansøger om at få hjælp eller blive vurderet får afslag fordi der ikke er hjemmel for dette i følge den gældende lov. Derfor er vi i Siumut for at handicappede med dette ændringsforslag får sikker adgang til den hjælp som de har brug for. Med disse bemærkninger godkender vi fra Siumut, at forslaget tages op i Landstingets sociale udvalg inden 2. behandlingen.
Jakob Sivertsen, Ordfører for Atassut:
Alt for mange forordninger og bestemmelser i hjælpeforstaltninger i Grønland gør betjeningen af borgerne meget kompliceret. Der er mange driftsudgifter som også er med til at forskelsbehandle ældre, vidtgående handicappede og andre som har behov for hjælp. Hvis vi skal opnå tryghed i samfundet må forordninger og bestemmelser følge med i udviklingen, især må og skal vidtgående handicappede vide utvetydigt hvilke rettigheder de har hos det offentlige. På baggrund af Atassuts udtalelse og for at undgå tvivl om hjælpeforanstaltninger til de vidtgående handicappede går vi ind for at der tilføjes en bestemmelse i forordningen om at Landsstyret kan fastsætte regler vedrørende hjælpeforanstaltninger. Med disse bemærkninger tilslutter vi i Atassut for at forslaget inden 2. behandlingen overgives til Landstingets socialudvalg til drøftelse.
Lars Sørensen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit støtter forslaget om ændring af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994. Vi er glade for at ændringsforslaget indebærer tilvejebringelse af tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for det sociale ankenævn for hjælpeforanstaltninger til personer med vidtgående handicap og ikke mindst over at man fjerner enhver tvivl på området. Med disse bemærkninger støtter vi at forslaget henvises til behandling i Landstingets sociale udvalg før det går over til 2. behandling.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat støtter forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til vidtgående handicappede. Akulliit Partiiat forstår at landsstyret har behov for at kunne præcisere hvilke hjælpeforanstaltninger, der kan ydes jævnfør forordningen, da selve forordningens bestemmelser er meget brede. Med disse få ord indstiller Akulliit Partiiat at forslaget går videre til Landstingets sociale udvalg før 2. behandling.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet finder vi at det selvfølgelig er meget vigtigt at ordlyden i love, forordninger og bekendtgørelser er affattet i en klar tekst, der ikke er til at misforstå, især med henblik på at befolkningen og forvaltningerne kan være helt sikre på hvilke regler der er gældende. Derfor går jeg for det forelagte ændringsforslag. Med disse korte bemærkninger skal henstille at forslaget inden 2. behandling går til drøftelse i Landstingets sociale udvalg.
Knud Sørensen, mødeleder:
Således er punkt 47, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsfordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, færdigbehandlet, og skal behandles i det sociale udvalg før det går over til 2. behandling.