Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 62-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag 28. oktober 1996.

 

Dagsordenspunkt 62.

 

Betænkning afgivet af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

(Udvalgets formand, Josef Motzfeldt, Ruth Heilmann, Anthon Frederiksen)

 

 

Mødeleder, Knud Sørensen, Landstingets formand.

 

Vi går over til punkt 62, betænkning afgivet af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Der er tre medlemmer, der har fremsat forslag. Først Josef Motzfeldt. I må meget gerne forkorte indlæg­gende lidt.

 

 

Josef Motzfeldt, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:

 

Jeg har i forbindelse med efterårssamlingen 1996 fremsendt følgende forslag:

 

Forslag til ændring af § 2, stk. 2 i landstingsforordning nr. 11 af 1. november 1982 om takst­mæssig hjælp fra det offentlige med senere ændringer i 1983, 1984, 1985, 1986 og den seneste ændring ved landstingsforordning nr. 3 af 11. maj 1993.

 

Vi foreslår, at § 2, stk. 2 får følgende tekst: "Retten til takstmæssig hjælp efter stk. 1 indtræder efter at man i de seneste 13 uger har haft beskæftigelse som lønmodtager i mindst 100 timer."

 

Jeg har følgende begrundelse til det.

 

I den omhandlende paragraf i den gældende forordning er det forudgående beskæftigelseskrav på 180 timer. Dette krav blev fastsat den 19. november 1984 hvilket er snart 12 år siden. Landstinget skal til stadighed være opmærksom på, at bestemmel­serne tilpasses de skiftende forhold. Et godt eksempel herpå er Landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 om vederlag m.v. til medlemmerne til Landstinget, Landsstyre m.v.

 


Som nævnt er kravet, om forudgående beskæftigelse i de seneste 13. uger på mindst 180 timer, fastsat i 1984. Siden den gang er beskæftigelsessituationen ændret radikalt ikke mindst har man for at undgå massefyring af medarbejdere under SIK-overenskom­sten indført ugentlig deltidsar­bejde for at overgangen fra arbejde til arbejdsløshed ikke skulle være for smerteligt for disse medarbejder og de resterende medarbejdere. Blandt andet som følge heraf viser arbejdsløsheds­statistikken et helt andet pyntet billede af arbejdsløsheden, selv om Landsstyret vil have det til at se ud som om, at arbejdsløsheden er faldende. Derfor formoder vi, uden at kunne fremkom­me med statistisk dokumentation herfor, at det er blevet svære at nå op på det antal timer der berettiger til ydelse af takstmæssig hjælp.

 

Vores forslag tilsigter ikke blot en forbedring af vilkårene for de arbejdsløse, men det er vores håb, at forslaget vil være med til, at intensivere bestræbelserne på at skabe varige arbejds­pladser.

 

 

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

 

Jeg har fremsat forslag om, at der skal gøres noget ved den store mangel af uddannet arbejds­kraft indenfor det sociale område. Vi har en ufattelig stor mangel på uddannet arbejds­kraft indenfor det sociale område. Når man blader aviserne igennem, ser man et ubehageligt stort antal af kommunale stillingsopslag. Det er også meget ubehageligt at se, hvor mange medhjæl­pere man mangler i dag- og døgninstitutionerne, ældrekollektiverne og ungdomsklubberne, ja endog hjemmehjælpere er der mangel på. Og det i tider hvor der er masser af arbejdsløse der desværre ingen uddannelse har. Der skal gøres noget ekstraordinært for at følge med i behovet.

 

Der skal være større kampagne for at tiltrække elever, der er ved at færdiggøre folkeskolen.

 

Den eksisterende arbejdskraft, såkaldte ufaglærte men med gode erfaringer, skal hjælpes gennem kurser således, at de opfylder kravene indenfor deres arbejdsområde. Uddannet ar­bejdskraft skal arbejde hvor de hører til, og deres lønforhold skal forbedres. Der skal holdes kurser for hjemmehjælpere og andre medhjælper til børn, ældre og handicappede.

 

Det er min oprigtige mening, at der skal gøres noget eks­traordinært mod den mangel af ar­bejdskraft, der er indenfor det sociale område. Jeg syntes denne opgave er meget vigtig, og håber på, at Landstingsmedlemmerne og Landsstyret skal deltage i debatten om, hvad der skal gøres ved det.

 

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kanditatforbundet

 

Jeg har på vegne af Kanditatforbundet fremsat forslag om at sømandsloven ikraftsættes for Grønland.

 


Med henblik på at beskytte arbejdsvilkårende for sømænd, fiskere og besætning på handelsski­be og andre som ernære sig ved at sejle i de grønlandske farvande, er det nødvendigt at ændre sømandsloven i Danmark således, at den bliver tilpasset de grønlandske forhold, og kan komme til at gælde i Grønland når den er blevet ændret.

 

 

Ruth Heilmann, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har drøftet følgende medlemsforslag:

 

Hr. Josef Motzfeldts forslag om ændring af landstingsforordning om taktmæssig hjælp fra det offentlige, således at retten til taktmæssig hjælp fra det offentlige i tilfælde af arbejdsløs­hed nedsættes fra de nuværende 180 timer til 100 timer.

 

Fr. Ruth Heilmanns forslag om, at der gøres noget ved den store mangel på uddannet arbejds­kraft inden for det sociale område, samt Hr. Anthon Frederiksens forslag om ikraftsættelse af sømands­loven i Grønland.

 

Hr. Josef Motzfeldts forslag går ud på, at det minimums timetal et SIK-medlem skal have været i arbejde indenfor de sidste 13 uger for at opnå ret til udbetaling af taktmæssig hjælp fra det offent­lige i tilfælde af arbejdsløshed, nedsættes fra de nuværende 180 timer til 100 timer. Forslaget er begrundet med, at beskæftigelseskravet er fastsat i 1984 for snart 12 år siden, og derfor bør tilpasses de skiften­de forhold.

 

Siden 1984 er den beskæftigelsesmæssige situation væsentligt ændret. Man har blandt andet indført en del deltidsbeskæftigel­se for at undgå massefyringer, hvilket har gjort det sværere at opnå retten til udbetaling af taktmæssig hjælp.

 

Josef Motzfeldt anfører, at forslaget tilsigter at intensivere bestræbelserne på at skaffe varige arbejdspladser gennem en synliggørelse af de reelle arbejdløshedstal.

 

Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked har ligesom KANUKOKA og Skatte­direktoratet oplyst, at de ikke ligger inde med statistisk materiale, der gør det muligt, at bereg­ne de økonomiske konsekvenser af en sådan ændring, idet der ikke er foretaget undersøgelser i kommunerne af hvor mange arbejdsløse SIK-medlemmer, der har været beskæftiget mellem 100 og 180 timer de sidste 13 uger før arbejdsløsheden indtrådte.

 


Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har drøftet forslaget. Hele sikringsydelsesområdet, herun­der taktmæssig hjælp behandles i øjeblikket i Socialreformkommissionen. Udvalget skal anbefa­le, at der sideløbende med dette arbejde iværksættes en udregning af et sådant statistisk materi­ale, så konsekvensberegning på forslaget kan foreligge ved forårssam­lingen 1997.

 

Med hensyn til forslaget fra Fr. Ruth Heilmann, har udvalget drøftet spørgsmålet om nødven­digheden af og behovet for, at der gøres noget ved den store mangel på uddannet arbejdskraft indenfor det sociale område, på baggrund af en redegørelse fra Direktoratet for Sociale anlig­gender og Arbejdsmarked.

 

Udvalget er blevet orienteret om, at uddannelse af den grøn­landske arbejdskraft primært sker fra de 3 uddannelsesområder, socialpædagoguddannelsen, socialrådgiveruddannelsen samt social-og sundhedsmedhjælperuddannelsen, der afløser den tidligere socialmedhjælperuddannel­se.

 

Udvalget har noteret sig, at der i Grønland er uddannet ca. 400 personer som socialpædagoger. Endvidere er der uddannet ca. 70 socialrådgivere, og desuden har ca. 450 personer gennemført en socialmedhjælperuddannelse.

 

Udvalget har noteret sig, at det er dokumenteret, at der især er stor mangel på kvalificeret personale indenfor det socialpæ­dagogiske område. Det er således oplyst, at der er normeret ca. 420 stillinger. Ca 1/4 af de normerede stillinger er ubesatte eller besat med uuddannede vi­karer. Under halvdelen af de normerede pædagogstillinger er besat med uddannede grønlandske pædagoger.

 

Dette tyder på, at en stor gruppe af de uddannede pædagoger ikke er beskæftiget indenfor deres fag. Dette er et problem for det sociale områdes udvikling.

 

Der er netop sket en revision af socialrådgiveruddannelsen, og en lignende revision af Social­pædagoguddannelsen skal iværksæt­tes, hvilket har udvalgets fulde støtte.

 

Det er helt nødvendigt, at indhold og kvalitet i grunduddannel­serne følger med udviklingen og er i overensstemmelse med de behov og krav, der stilles til de personer, der skal arbejde indenfor det sociale område.

 

Udviklingen har i de senere år medført et behov for mere professionelt behandlingsarbejde indenfor børn- og ungeområdet samt handicapområdet.

 

Således er de sociale døgninstitutioner i dag ikke alene institutioner, der varetager de primære omsorgsfunktioner, men institutioner der i højere grad stiller krav om et tilrettelagt behand­lingsarbejde.

 


Vi har et politisk mål om, at vi vil beholde de handicappede i Grønland, og at de nødvendige behandlingstilbud skal etableres og udvikles. Vores målsætning er, at der skal være tilbud og institutioner, der skaber livskvalitet og udvikling for de handicappede samt for børn og unge og familier i vanskelig­heder.

 

Udviklingen bremses af mangel på kvalificeret arbejdskraft, og dette er helt utilfredsstillende. Udvalget finder det derfor vigtigt at påpege, at der skal taget initiativer til at løse disse proble­mer.

 

Udvalget er bekendt med, at der på socialpædagogisk seminarium i Ilulissat er iværksat en forsøgsordning, hvor 14 personer med en barnehjælperuddannelse er påbegyndt en 2-årig uddannelse som socialpædagog efter særlig tilrettelagt uddannelse. Dette initiativ er prisværdigt og bør følges op med yderligere initiativer.

 

Udvalget er orienteret om, at Direktoratet for Kultur, Ud­dannelse og Kirke har taget initiativ til, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal afdække behovet for efter- og videreud­dannelse indenfor det social område.

 

Desuden skal der gennemføres en undersøgelse af behovet for socialhjælpere samt antallet af mulige praktikpladser. Under­søgelsen er iværksat på baggrund af en formodning om misfor­hold mellem de afsatte ressourcer til uddannelsespladser og det reelle behov på arbejdsmarke­det.

 

Undersøgelsen foretages af De Lokale Erhvervsskoler i sam­arbejde med kommunerne.

 

Det er udvalgets klare opfattelse, at der generelt er et stort efterslæb på efter- og videreuddan­nelser indenfor det sociale område på både faglært og ufaglært niveau. Gennem de senere år er der sket en kraftig udbygning af de sociale områder, og udviklingen er gået i retning af en øget specialisering, hvilket har medført et behov for, at medarbejdernes uddannel­ses­niveau ajourføres.

 

Udvalget skal påpege nødvendigheden af, at personale der arbejder indenfor det sociale område løbende tilbydes de nødvendige kurser og efteruddanelsestilbud, således at de får den nødvendi­ge viden og de nødvendige redskaber i deres arbej­de.

 

Udvalget skal på den baggrund anmode om, at Landstinget bliver orienteret om Kultur og Undervisningsdirektoratets undersøgel­ser af behovet for efter- og videreuddannelse indenfor det sociale område med henblik på, at Landstinget får de nødvendige informationer om, hvilke ressourcer de nødvendige initiativer kræver.


Hr. Anthon Frederiksen har stillet forslag om ikrafttræden af sømandsloven i Grønland. Loven skal tilpasses de særlige grønlandske forhold og formålet hermed er, at beskytte arbejdsvilkåre­ne for sømænd, fiskere og besætning på handelsskibe, og andre som ernære sig ved sejlads i de grønlandske farvande.

 

På nuværende tidspunkt omfatter den danske sømandslov ikke Grønland. Søfartsbestemmelser vedrørende Grønland er et stats­om­råde, og lovgivning på området skal foretages ved kongelig anordning, der under hensyntagen til særlige grønlandske forhold overfører den danske lovgiv­ning på området til Grøn­land.

 

Et enigt udvalg tilsluttede sig Anthon Frederiksens forslag med den bemærkning, at Hjem­mestyret i samarbejde med de relevante interesseorganisationer, og de danske myndigheder udarbejder en redegørelse, der nærmere gennemgår, hvorledes sømandsloven kan implemen­teres og tilpasses til de grønlandske forhold.

 

De fremsatte forslag er behandlet af landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

 

Udvalget var repræsenteret ved følgende medlemmer: Anders Nilsson, Atassut. Anderes Andreasse, Siumut. På grund af Agnethe Davidsens fravær, Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit og så undertegnede som formand.

 

 

Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale anliggende og arbejdsmarked.

 

Hr. Josef Motzfeldts forslag vedrørende nedsættelse af mini­mumstimetallet fra 180 timer til 100 timer for opnåelse af taktmæssig hjælp må ses i lyset af det videre arbejde i Social­reform­kommissionen.

 

Hele sikringsområdet er under grundig behandling i Social­reformkommissionen, og forslaget vil i denne sammenhæng blive nærmere gennemgået. I den forbindelse vil det tilgængelige statistiske materiale blive indsamlet, hvorefter de økonomiske konsekvensberegninger vil blive udarbejdet.

 


I forhold til Fru Ruth Heilmanns forslag angående manglen på uddannet arbejdskraft indenfor det sociale område, er Lands­styret fuldstændig enig i, at indholdet og kvaliteten i de sociale uddannelser skal være i overensstemmelse med de krav og behov, der stilles til personer, der skal arbejde indenfor de sociale områder. Alle uddannelserne indenfor de sociale områder skal leve op til disse krav og behov, således at kvalifika­tionsniveauet er så højt som muligt. Med hensyn til de videre tiltag afventer Landsstyret det udredningsarbejde som på nuværende tidspunkt foregår i direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.

 

Hele dette område har højt prioritet i Landsstyret.

 

Med hensyn til hr. Anthon Fredriksen forslag om Sømandslovens ikrafttræden i Grønland støtter Landsstyret Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling og en redegørelse der nærmere gennemgår sagen vil blive udarbejdet.

 

Afslutningsvis skal jeg rette en tak til Landsstyrets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg og overla­der betænkningen til Landstingets velvillige behandling.

 

 

 Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut.

 

Til betænkningen afgivet af Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, som tager sit udgangspunkt i forslag fra 3 landstingsmedlemmer skal vi knytte følgende bemærkninger.

 

Med hensyn til Landstingsmedlem Josef Motzfeldt forslag tilslutter vi os fra Siumuts side udvalgets indstilling, idet vi mener at det er nødvendigt at der forelægger et grundigt statistisk materiale, således at forslaget kan blive vurderet på et realistisk grundlag. Vi regner med at et sådan materiale kan forelægges Landstinget til forårssamlingen 1997.

 

I Siumut tilslutter vi os i princippet Landstingsmedlem fru Ruth Heilmanns forslag om nødven­digheden og behovet for, at der gøres noget ved den store mangel på uddannet arbejdskraft indenfor det sociale område.

 

Det er almindelig kendt, at vi har et betydeligt efterslæb når det gælder uddannede personale på det sociale område herunder pædagogisk uddannet personale. Selvom der er et ringe antal personer der gennemfører deres uddannelse, så må man indrømme, at der er problemer med at få ansat uddannet personale. 

 

Resultatet er at man er nød til at ansætte uuddannet personale, selvom det ikke harmonere med kravet om ansættelse af uddannet personale. Henset til problemets alvor, skal vi fra Siumut indstille, at man finder en løsning snarest muligt. Vi er enig i at Kultur - og Uddannelsesdirek­toratet nedsætter en arbejdsgruppe, der skal afdække behovet for efter- og videreuddannelse indenfor det sociale område, og vi skal henstille at dette arbejde gennemføres i samarbejde med Socialdirektoratet og Sundhedsdirektoratet.

 

Herefter regner vi i Siumut med, at der fremkommer et løsningsforslag til forårssamlingen.


 

Vedrørende Landstingsmedlem hr. Anthon Frederiksens forslag om ikrafttræden af Sømandslo­ven i Grønland tilslutter vi os Landstingets Socialudvalgs indstilling.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os fra Siumut betænkningen afgivet af Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

 

 

Finn Karlsen, ordfører for Atassut.

 

Vi skal fra Atassut komme med følgende udtalelse til betænkningen.

 

Først Landstingsmedlem Josef Motzfeldt ændringsforslag om takstmæssig hjælp. Som det var udtrykt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandles denne sag i Socialreformkommissionen. Dog er vi enige i forslaget om, at man starter indsamling af talmateriale til forelæggelse på forårssamlingen 1997.

 

Atassut støtter forslaget fra Landstingsmedlem Ruth Heilmann om, at man tager initiativ til, at løse den store mangel på uddannet arbejdskraft indenfor det sociale område.

 

Der er blevet nævnt, at der er 400 uddannede socialpædagoger og 70 socialrådgivere og desuden har ca. 450 gennemført socialmedhjælperuddannelsen. Det har været konstateret, at en 1/4 af de ca. 450 normerede stillinger som socialpædagoger, er ubesatte.

 

Vi ved, at arbejdet indenfor det sociale område er ansvarsfuldt arbejde og rummer følelsesmæs­sige aspekter. Atassut ønsker derfor, at Landsstyret gør sit til, at der dannes grundlag for bedre betingelser for socialpersonalet.

 

Den iværksatte forsøgsordning i Socialpædagogisk Seminarium i Illulissat, som vi anser for et godt initiativ, venter vi med spænding.

 

Desuden anser vi det for vigtigt, at der åbnes mulighed for efter- og videreuddannelsesmulighe­der for uddannede og ikke uddannede personale på det sociale område.

 

Vi er enige med udvalget i dets udtalelser i betænkningen, om ønskeligheden i at Kultur- og Uddannelsedirektoratet afdækker behovet for, hvilke ressourcer der skal til i forbindelse med efter- og videreuddannelsen inden for det sociale område. Dette med henblik på information til Landstinget.

 


Vi er enige i Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om ikraftsætning af sømandsloven i Grønland og er desuden enig i Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets udtalelser i dets betænk­ning.

 

Og med disse bemærkninger tager vi betænkningen til efterretning.

 

 

Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til forslagene fra Landstingsmedlemmerne Josef Motzfeldt, Ruth Heilmann og Anthon Frederiksen.

 

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt foreslår, at minimumstimetal et SIK-medlem skal have de sidste 13 uger, for at opnå ret til taktmæssig hjælp fra det offentlige i tilfælde af arbejdsløshed, nedsættes fra de nuværende 180 timer til 100 timer.

 

Begrundelsen for forslaget bygger på fakta. Idet landstingsforordningen fra 1984 absolut trænger til, at blive tilpasset de forhold vi lever under idag. Inuit Ataqatigiit beklager, at forslaget, der er indleveret rettidigt, og som vil gavne SIK medlemmerne, ikke er blevet grundigt forberedt. Konsekvenserne af forslaget for kommunerne er ikke undersøgt og ej heller beregnet.

 

Inuit Ataqatigiit  vil derfor foreslår, at der nedsættes et midlertidig udvalg der er repræsenteret af de respektive lønforhandlingspartnere.

 

Inuit Ataqatigiit finder, at det er af stor betydning, at tiltag der gavner samfundsmæssige forhold løses uden først at afvente betænkningen fra Socialreformkommissionen, ligesom det har været tilfælde med de forbedringer, vi har foretaget med hensyn til børnetilskud og barsels­orlov.

 

Vi påregner derfor, at udvalget vil vende tilbage til spørgsmålet til foråret efter modtagelsen af de nævnte konsekvensberegninger.

 

Med hensyn til Ruth Heilmanns forslag om, at der gøres noget ved den store mangel på uddan­net arbejdskraft indenfor det sociale område, og Anthon Frederiksens forslag om ikraftsættelse af sømandsloven i Grønland, er Inuit Ataqatigiit fuldt enig med betænkningen fra Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, og giver således tilslutning hertil.

 

 


Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.

 

Akulliit Partiiat har studeret hr. Josef Motsfeldts forslag om ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp fra det offentlige således, at retten til takstmæssig hjælp fra det offentlige i tilfælde af arbejdsløshed nedsættes fra de nuværende 180 timer til 100 timer. Forslaget skulle tilsigte, at intensivere bestræbelserne på at skaffe varige arbejdspladser gennem en synliggørel­se af den eller de reelle arbejdsløshedstegn.

 

Vi erfarer ud fra betænkningen, at ingen ligger inde med statistisk materiale, der gør det muligt at beregne de økonomiske konsekvenser af en ændring. Vi i Akulliit Partiiat synes, at det er en skam og støtter derfor Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i, at der iværksættes en udredning af et sådan statistisk materiale, så forslagets konsekvenser kan foreligge på forårssamlingen 1997.

 

Vedrørende fru Ruth Heilmann´s forslag, giver vi forslagsstilleren ret i tanken og skal påpege nødvendigheden af, at personale der arbejder indenfor det sociale område løbende tilbydes de nødvendige kurser og efteruddannelsestilbud, således at de får den nødvendige viden og de nødvendige redskaber til deres arbejde. Vi tager orienteringen om, at en undersøgelse er i gang i Kultur- og Undervisningsdirektoratet, til efterretning.

 

Vedrørende hr. Anthon Frederiksen´s forslag støtter vi et enigt udvalg i, at Hjemmestyret i samarbejde med de relevante interesseorganisationer og de danske myndigheder udarbejder en redegørelse, der nærmere gennemgår, hvorledes sømandsloven kan implementeres og tilpasses til de grønlandske forhold.

 

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.

 

Jeg vil fra Kandidatforbundet støtte forslaget fra Landstingsmedlem Josef Motzfeldt. Det er blevet helt nødvendigt med en undersøgelse og en ajourføring. Derfor er der grund til at håbe, at Socialreformkommissionen vil fremkomme med et rimelig forslag i sin kommende betænk­ning.

 


Med hensyn til Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag er det helt rigtigt, at vi indenfor det sociale arbejde har mangel på uddannet personale. Endvidere er der ifølge udtalelsen fra udvalget ganske vist et betydeligt antal uddannede personer til dette område, men at mange af disse personer ikke er beskæftiget indenfor dette område, og at ca. en fjerdedel af de normere­de stillinger derfor ikke er besat eller er foreløbig besat med ikke uddannet personale, og endelig at under halvdelen af de normerede pædagogstillinger er besat med uddannede grøn­landske pædagoger.

 

Sådanne forhold er utilfredsstillende og bør søges afhjulpet, og derfor støtter jeg landstings­medlem Ruth Heilmanns forslag fuldt ud.

 

Endelig er jeg med hensyn til mit forslag glad for, at mit forslag har fundet støtte i udvalget og Landsstyret. Jeg glæder mig til, at der efter høring hos relevante parter og kontakt med de danske rigsmyndigheder, vil kunne forelægges en redegørelse til landstingets forårsmøde omhandlende hvad der videre kunne ske i sagen.

 

Med disse bemærkninger tager jeg betænkningen og svarnotatet til positiv efterretning.

 

Og Landsstyremedlemmet fra Sociale Anliggender og Arbejdsmarked vil fremkomme med et svar.

 

 

Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked.

 

Jeg siger tak til de bemærkninger der er faldet. Et absolut flertal er tilfreds med betænkningen og svarnotatet, selvom man ønsker at arbejdet pågår lidt hurtigere. Dette ønske kommer primært fra I.A.

 

Det relevante talmateriale indenfor socialområdet kommer meget langsom frem, idet  oplysnin­gerne ligger ude i  kommunerne. Disse oplysninger kan vi ikke uden videre få med det samme. Det vil tage tid med hensyn til undersøgelses- og høringsmaterialer. Indsamlingsarbejdet er allerede påbegyndt i samarbejdet med GSK og KANUKOKA, således at de foreløbige konse­kvenser, som en given lovændring vil foranlede, kan konsekvensberegnes.  Der vil tillige komme et fredagsforespørgsel som vil vedrører dette emne.

 

Med hensyn til Ruth Heilmanns forslag omkring socialpersonalet og at der må gøres noget ved det forhold, at det uddannede personale ikke beskæftiger sig med faget. Hertil kan jeg sige, at PIP og mit Landsstyreområdet har afholdt nogle møder. Hvad angår deres arbejdsforhold prøver vi at finde en løsning uden om lønnen. Vi kigger desuden på videreuddannelsesområdet for den personalegruppe. Jeg skal her nævne, at vi ikke har drøftet lønspørgsmål, fordi vi ikke kan blande os i organisationens ressortområde. 

 


Socialpædagogernes uddannelse er den sammen men deres arbejde er meget forskelligartet og arbejdet stiller mange forskellige krav. Uddannelsen bør på et senere tidspunkt justeres og mit direktorat  samarbejde derfor med Socialpædagoisk seminarium med henblik på afholdelse af kurser. Dette siger jeg blot til orientering og tak.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Når man som landstingsmedlem anser fremsættelse af et forslag for helt nødvendigt især af hensyn til dem der har behov  for forbedringer og det så bliver udsat, så er det meget kedeligt.

 

Siden fremsættelsen af mit forslag er der gået 3 måneder og 5 dage. Til trods herfor indstiller socialudvalget, at man i løbet af de næstkommende 3 måneder vil indhente det nødvendige talmateriale. Det regner man med. Vi skal have en samling i februar måned og jeg håber at man til den tid har indhentet de oplysninger vi har brug for.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører foreslår, at der nedsætter et ad hoc-udvalg der bl.a. skal bestå af aftalepartnerne. Dette på trods af at Atassut og ”katusigasagirit” vil afvente socialreformkomis­sionens arbejde. Jeg er bange for, at selvom Socialreformkommissionen har fået nye midler, så hænger man blot nye opgaver på det lange syvtommersøm. Dette betyder, at man ikke kan nå at færdiggøre alle opgaverne. Vi har lige været igennem at BSU-området er med i reform­kommissionen og takstmæssig  hjælp behandles tillige i reformkommissionen fordi vi mangler det nødvendige statistiske materiale. Jeg håber derfor, at de andre partier tager stilling til Inuit Ataqatigiits forslag.

 

 

Ruth Heilmann, Siumut

 

Jeg vil på vegne af medlemmerne i social- og arbejdsmarkedsudvalget gerne takke for den store interesse for arbejdet. Jeg vil gerne rette en tak til de der har medvirket i forbindelse med udarbejdelsen af udvalgets betænkning og endeligt vil jeg rette en tak til landsstyret.

 

Med hensyn til mit eget forslag vil jeg gerne takke for den store opbakning. Der er et stort behov for uddannet personale i dag. Det eksisterende personales arbejde er meget tungt. Vi må derfor gøre noget ekstraordinært og jeg er derfor meget glad for, at mit forslag bliver bakket op.

 

Josef Motzfeldts bemærkninger behøver ikke flere kommentarer. Undersøgelsen bliver omfat­tende. Vi har jo ikke de nødvendige oplysninger og derfor mener jeg, at vi har et  omfattende stykke arbejde foran os. Takstmæssig hjælp fra det offentlige bliver brugt meget i kommunerne og bygderne og måske på forskelligt grundlag. Derfor kan vi ikke færdiggøre det arbejde i løbet af blot 3 måneder.


 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet 

 

Jeg har selvfølgelig ikke fremsat mit forslag blot for forslagets skyld. Jeg har så vidt muligt bestræbt mig på, at viderebringe vælgernes ønsker herom. Derfor er jeg glad for, at samtlige partier støtter mit forslag.

 

Med hensyn til Josef Motzfeldts forslag så er det korrekt, at det lange syvtommersøm hvor man  blot hænger opgaven på, snart vil være så tynget af opgaver at det måske bøjer. Selvfølgelig skal man udføre arbejdet snarest og derfor støtter jeg Josef  Motzfeldt i, at opgaven er af hastende karakter og skal udføres snarest muligt.

 

 

Agnete Davidsen , Siumut

 

Jeg er kommet op på talerstolen fordi Inuit Ataqatigiit´s ordfører har fremsat et forslag om nedsættelse af en ad hoc-gruppe og at forslagsstilleren ønsker en stillingtagen herom.

 

Det kan være fristende, at nedsætter en ad hoc-gruppe med det formål, at få det statistiske materiale tilvejebragt hurtigst muligt. Såfremt man godkender nedsættelse af denne ad hoc- gruppe og uanset at den arbejder hurtigt så vil vi her i Landstinget først tage stilling til disse ting som måske vil resultere i ændring af eksisterende grundlag ved forårssamlingen 1997. Her vil det manglende talmateriale blive fremlagt og vi vil i denne sammenhæng tage en konkret stilling til dette forslag. Derfor meddeler jeg, at jeg ikke er enig i, at der skal nedsættes en ad hoc-gruppe

 

Lars Sørensen , Inuit Ataqatigiit

 

Med hensyn til Ruth Heilmanns bemærkninger mener jeg, at det i vores arbejde i Socialreform­kommissionen er meget vigtigt, at vi medtager organisationer, kommunerne, Hjemmestyret, arbejdsgiverne og andre og at talmaterialet er behandlet korrekt. Vi kan ikke arbejde ordentligt i Socialreformkommissionen hvis vi skal tage udgangspunkt i alt for meget forskelligt statistisk materiale.

 


Derfor synes jeg, at I bør tage stilling til vores forslag. Det vil da ikke være en overtrædelse, at man i forbindelse med undersøgelsen af det statistiske materiale medtager organisationerne,  Hjemmestyret og arbejdsgiverne således at vi har et godt udgangspunkt. Derfor opfordrer jeg til, at man overvejer det igen. Det er meget vigtigt for vores arbejde i Socialreformkommissio­nen at have et korrekt talmateriale. Det er det der har manglet hidtil og jeg synes, at inddragel­se af de førnævnte instanser vil kunne løse op for problemerne.

 

Bjarne Kreutzmann,  Akuliit Partia.

Med hensyn til det manglende talmateriale ønsker og kræver vi, at man snarest muligt får afklaring omkring talmaterialet således, at vi kan have udgangspunktet på det rene ved forårs­mødet i 1997.

 

Jeg mener også at det er meget interessant og jeg vil gerne støtte det, idet vi ikke kan bruge Socialreformkommission til blot at udskyde en masse små ting og bruge den som en skuffe. Hvad  angår sagen her er det vigtigt, at man undersøger de ting der er af stor vigtighed.

 

 

Finn Karlsen,  Atassut.

 

Med hensyn til Josef Motzfeldts forslag mener jeg, at jeg måske er blevet misforstået. Efter min overbevisning så er punktet her allerede ved at blive behandlet i Socialreformkommissio­nen hvorfor jeg mener, at arbejdet fortsat skal varetages her. Jeg mener ikke, at fordi forslaget kommer her så skal vi give arbejdet til et andet udvalg. Jeg mener stadigvæk at vi må afvente Socialreformkommissiones arbejde.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit

 

Jeg siger tak. I mit første ordførerindlæg takkede jeg ikke for de bemærkninger der er faldet fra partiet derfor vil jeg gerne lige have lov til at sige tak til partierne. Atassut sagde, at Socialreformkommissionen allerede varetager dette arbejde og Atassut ville derfor ikke kom­mentere det nærmere. Men Socialreformkommissionen var inde på, at vi bør danne et ad hoc-udvalg der skal behandle talmaterialet, hvorfor vi har stillet forslag herom. Man har ikke engang hørt SIK. Som Inuit Ataqatigiit ordfører var inde på skal man høre de relevante organi­sationer for at få det bedste resultat ud af arbejdet. Derfor er det vigtigt, at Landstinget kan få det bedste grundlag for en eventuel stillingtagen.

 

 

Mødeleder.

 

Dermed er punkt 62, betænkning afgivet af landstinget social- og arbejdsmarkesdskommission

færdigbehandlet. Jeg kan nævne at efterlysningen om nedsættelse af et ad hoc- udvalg bliver tilbagevist af flertallet her, hvorfor vi nu går videre til punkt 68. Det er betænkningen afgivet af energi og telekommissionsudvalget