Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 03

1. behandling 2. behandling 3. behandling

3. mødedag, tirsdag den 19. september 2000

Punkt 3

Fastsættelse af tidspunktet for forårssamlingen 2001.

 

Ole Lynge, Landstingsformand.

Det er fastsættelse af tidspunktet for forårssamlingen år 2001.

 

Landstingets Formandsskab skal hermed indstille, at Landstingets forårssamling år 2001 starter onsdag den 25. april 2001.

 

Som det vil være Landstingets medlemmer bekendt, så skal der afholdes kommunalvalg i april 2001, og efter de oplysninger, der foreligger fra Formandsskabet, så har Valgnævnet endnu ikke fastsat den nøjagtige dato for kommunalvalget, men da konstitueringen af kommunalbestyrelserne skal være afsluttet senest den 1. maj påregner Formandsskabet, at kommunalvalget vil blive afholdt i starten af april måned. Tak.

 

Så går vi over til partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Vedrørende Formandsskabets indstilling om, at Landstingets forårssamling 2001 starter onsdag den 24. april 2001, skal vi fra Siumut meddele, at vi går ind for dette.

 

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Også vi fra Atassuts side går ind for, at Landstingets forårssamling starter som foreslået fra Landstingets Formandsskab, nemlig onsdag den 25. april 2001. Men dertil skal vi også lige bemærke og henstille, at man så vidt muligt får snarest besked om, hvornår kommunalvalget vil blive afholdt.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Fra Inuit Ataqatigiit skal vi vedrørende Formandsskabets indstilling om, at Landstingets forårssamling år 2001 starter onsdag den 25. april 2001, så går vi ind for Formandsskabets indstilling.

 

Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vedrørende det indstillede vedrørende fastsættelse af tidspunktet for forårssamlingen år 2001 og at den starter onsdag den 25. april 2001, som indstillet af Formandsskabet, så går Kandidatforbundet også ind for dette.

 

Men vil såvidt angår kommunalbestyrelsesvalget har betænkeligheder ved tidspunktet, da flere medlemmer samtidig er med kommunalbestyrelsesmedlemmer, ligesom vi må forvente, at der efter det nye valg også vil være flere landstingsmedlemmer, der bliver medlem af lokale kommunalbestyrelser, hvorfor det vil være et spørgsmål om, hvordan kommunalbestyrelsernes konstituering vil forgå. Men det vil vi nok få at vide til den tid, den tid, den sorg.

 

Dernæst er det løsgænger, Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

For såvidt angår det foreslåede, så ser jeg ikke nogen betænkeligheder ved det, Landstingets samling skal selvfølgelig beslutte, hvornår de skal begynder deres møde, ligesom kommunalbestyrelsesvalget skal foregå på det tidspunkt det er besluttet.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Således er Formandsskabets indstilling vedtaget.