|
Dagsordenspunkt 15-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
19. mødedag, onsdag den 1. november, 2000
Inden vi går rigtigt i gang, så har jeg lidt at sige vedrørende punkt 15.
I henhold til forretningsordenen skal ændringsforslaget være omdelt den foregående dag inden det forslag til ændringsforslaget kommer til behandling.
I denne forbindelse så har Landsstyret ønsket, at fremsætte ændringsforslag til forslag for Finansloven for 2001.
Da tidsfristen ikke er overholdt, skal jeg præcisere, at Finansudvalgets betænkning, når Udvalget har fremsat sin betænkning, så kan der som sædvanligt i denne forbindelse...
Landsstyret har et svarnotat til betænkningen.
Der er ingen regler for hvornår svarnotater skal være omdelt, der er ikke nogen tidsfrister der.
Formandskabet har drøftet Landsstyrets anmodning om at fremsætte 4 ændringsforslag, hvor Landsstyret i dag har meddelt, at Landsstyret ønsker at fremsætte 4 ændringsforslag til forslag til Landstingsfinanslov år 2001 ligesom Landsstyret har meddelt, at man ønsker at trække ændringsforslag, som i Finansudvalgets betænkning er betegnet som ændringsforslag nr. 55 og 94 tilbage.
Efter forretningsordenens §33 stk.4, så skal ændringsforslag være omdelt senest den foregående dag inden det forslag som ændringsforslaget vedrører kommer til behandling.
Ændringsforslag, der fremsættes samme dag, som det forslag som ændringsforslaget vedrører skal behandles i Landstinget, så kan den ifølge forretningsordenen §33, stk. 5 alene behandles af Landstinget, hvis Landstinget giver tilladelse til at ændringsforslaget kan fremsættes.
Formandskabet har på sit møde i dag drøftet Landsstyrets anmodning om at 4 ændringsforslag. Et enigt Formandskab indstiller til Landstinget, at Landsstyret ikke får tilladelse til at fremsætte ændringsforslagene.
Formandskabet skal istedet henvise Landsstyret til at fremsætte ændringsforslagene til 3.behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2001.
Formandskabet har orienteret Landsstyret om deres indstilling, og Landsstyret har efterfølgende meddelt, at Landsstyret ønsker at fastholde ændringsforslag nr. 55 og nr. 94, hvis Landstinget ikke giver tilladelse til fremsættelse af de 4 nye ændringsforslag.
Det er selvfølgelig op til Landstinget at tage stilling herom.
Er der nogen, der har bemærkninger?
Otto Steenholdt, løsgænger.
For så vidt angår Landsstyrets anmodning, så har jeg ikke set Landsstyrets ændringsforslag, men Landsstyret kan jo selv fremsætte, hvis de ønsker noget, hvis det er vedrørende landets styrelse, så må jeg acceptere, at Landsstyret får lov til at fremsætte deres ændringsforslag ligesom jeg ønsker, at høre, hvad ændringsforslagene vedrører.
Jeg mener ikke, at man lige sådan uden videre kan stryge Landsstyrets forslag af bordet. Vi må tage stilling, og jeg vil derfor anmode om, at Landsstyret redegør for, hvilket grundlag, man har ønsket at fremsætte ændringsforslagene.
Ruth Heilmann, Siumut.
Fra Siumuts side forstår vi Formandskabets indstilling, og går ind for Formandskabets indstilling.
Siverth K. Heilmann, Atassut.
Atassutgruppen har hertil morges drøftes det, som Landstingsformanden også var inde på, og har udarbejdet et oplæg, så kan Atassut da der har været rygter om, at få punktet udsat, så har Atassut ellers ville udtale, at man under ingen omstændigheder skulle gå med til at udsætte punktet.
Men Landstingets Formandskab har nu fremsat en indstilling, hvor Formandskabet indstiller, at Landsstyret ikke får tilladelse til at fremsætte ændringsforslag, og det er vi glade for fra Atassuts side, da Finansloven er langt den vigtigste sag på efterårssamlingen, hvorfor også behandlingen følges af det meste af befolkningen og kommunerne og vi må derfor tage 2.behandlingen færdigt i dag.
Med disse korte bemærkninger skal jeg på Atassutgruppens vegne, udtale at det er nødvendigt, at vi nu tager 2.behandlingen op i dag.
Og er derfor glad for, at Formandskabet har indstillet, at Landsstyret ikke får tilladelse til at fremsætte ændringsforslag.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
For så vidt angår vores dagsorden i dag og Landsstyrets ønsker at fremsætte ændringsforslag og Formandskabets indstilling om at Landsstyret ikke får tilladelse, så støtter vi det fra Kandidatforbundets side.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Ganske kort også fra vores side. Også Inuit Ataqatigiit går ind for Formandskabets indstilling.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Til Otto Steenholdts spørgsmål vedrørende Landsstyrets ændringsforslag, så skal vi fremkomme med den forklaring, at for så vidt angår behandlingen af Landstingets forslag til Landstingsfinanslov og ændringsforslagene, så skal ændringsforslagene, som har økonomiske konsekvenser gerne skulle behandles flere gange, og det har vi ellers ønsket
fra Landsstyrets side, da vi ellers har ønsket at det blev fremsat i dag. Det er 4 ændringsforslag i 1.behandlingen, så ansøgte Landsstyret om 10 mio. kr til en universitetspark i Nuuk og omkring 25 mio. kr. i budgetoverslagsårene.
Landsstyret foreslår nu på baggrund af Finansudvalgets betænkning og for at møde Finansudvalget, at vi først tager endelig beslutning om universitetsparken efter forudgående drøftelse i Landstinget for at realisere finansudvalgets ønske om, at der først udarbejdes et sobert beslutningsgrundlag over for Landstinget, at vi trækker vores ansøgning om 10 mio.kr. tilbage og af der i stedet alene afsættes 4 mio. kr. næste år til projektering af et universitetspark ikke mindst i forbindelse med udarbejdelse af et beslutningsgrundlag til Landstinget, således at de restende 6 mio. kr. henlægges under udisponerede anlægsreserver.
Og det har blot været vores forslag, som Formandskabet har været inde på, hvis der ikke er noget, der inde på, så ser vi heller ikke noget til hinder for at disse vil kunne fremsættes under 3.behandlingen.
Per Berthelsen, Formand for Finansudvalget, Siumut.
Indledningsvis vil jeg gerne sige tak til Formandskabet, at jeg har fået lov til at fremlægge Finansudvalgets betænkning.
Som mine medlemmer vil være bekendt, så er jeg ikke så glad for lange taler herfra, men jeg vil dog allerede meddele, at det godt nok bliver en lang tale selvom den kun består af 1/4-del af den oprindelige betænkning.
Men vi har fra Finansudvalget fundet det vigtigt, at fremkomme med bemærkninger her fra Landstingets talerstol.
Finansudvalget har under behandlingen af Finanslovsforslaget bestået af
landstingsmedlem Per Berthelsen (S), formand
landstingsmedlem Asii C. Narup (IA), næstformand
landstingsmedlem Mikael Petersen (S)
landstingsmedlem Anders Nilsson (A)
landstingsmedlem Anthon Frederiksen (K)
Landsstyret fremsatte Forslag til Finanslov 2001 på Landstingets møde onsdag den 20. september 2000. Landstingets Finansudvalg har over en længere møderække underkastet lovforslaget en grundig behandling. Som led i behandlingen af finanslovsforslaget har Finansudvalget haft samtlige Landsstyremedlemmer i samråd. Udvalget har endvidere indhentet en del supplerende oplysninger fra samtlige Landsstyreområder, ligesom Landstingets fagudvalg er anmodet om at afgive bemærkninger til de overordnede prioriteringer i det fremlagte lovforslag fsva. deres fagområder.
Landsstyret har efterfølgende fremsat 97 ændringsforslag. Udvalget noterer sig, at 46 af de 97 ændringsforslag vedrører Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur. Landstinets Finansudvalgs indstillinger til ændringsforslagene fremgår af betænkningens afsnit 4 og 5.
Landstingets Finansudvalg kan generelt tilslutte sig Landsstyrets Forslag til Finanslov 2001. Udvalget har dog fundet det fornødent at fremsætte to ændringsforslag, som det fremgår af betænkningens afsnit 6. Udvalgets kommentarer til det fremlagte lovforslag uddybes under betænkningens afsnit 2 og 3.
Finansudvalget har følgende generelle bemærkninger om information vedrørende Forslag til Finanslov 2001.
Landstingets Finansudvalg fidner anledning til at bringe det generelle informationsniveau i Forslag til Finanslov 2001 op til drøftelse.
Udvalget noterer sig med interesse Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan, som vurderes at være et nødvendigt og spændende initiativ fra Landsstyrets side. Handlingsplanen er medvirkende til at styrke den almindelige opmærksomhed om og kendskabet til bevillingslovene og den prioritering, der ligger til grund for bevillingerne i finanslovsforslaget.
Igen i år har Landstingets Finansudvalg anmodet om kommentarer om de overordnede prioriteringer på fagområder, der har tilknytning til Landstingets fagudvalg. I forbindelse med tilbagemeldingen fra fagudvalgene blev der rejst kritik af finanslovsforslaget som et fagpolitisk værktøj.
Landstingets Finansuvalg skal udtrykke ønske om, at Landsstyret bestræber sig på løbende hen over finansåret at orientere Landstingets udvalg. På denne vis kan det sikres, at eksempelvis forslag til aktiviteter med betydelige økonomiske konsekvenser har fundet en faglig afklaring inden finanslovsforslaget fremlægges for Landstinget.
Fvsa. strukturpolitik bifalder Landstingets Finansudvalg og skal fremhæve Landsstyrets arbejde med at skabe transparens på områder, der traditionelt har været svært gennemskuelige. Landsstyrets arbejde med at synliggøre de interne krydssubsidieringer på særskilte bevillinger i Finansloven er medvirkende til at synliggøre omkostningsniveauerne - og og dermed styrke det politiske beslutningsgrundlag.
Fvsa. incitamentstrukturer noterer Landstingets Finansuvalg sig de store fremskridt, Landsstyret har gjort i forbindelse med den indgåede bloktilskudsaftale mellem Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA. Førtidspensioner finansieres efter en ny model, som kan medvirke til at bremse væksten i antallet af førtidspensionister.
Der forestår dog fortsat Landsstyret et stort stykke arbejde på andre områder, hvor finansieringsstrukturerne er medvirkende til at fastholde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.
Som konkret eksempel herpå, skal Finansudvalget fremhæve ansvarsfordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner på skolernes anlæg. Grønlands Hjemmestyre opfører skolerne, mens kommunerne over bloktilskuddet får tildelt midler til den løbende vedligeholdelse. Når skolerne er renoveringsmodne, afholdes denne udgift af Grønlands Hjemmestyre. Udvalget er under sine rejser blevet bekendt med, at kommunerne ikke prioriterer sin vedligeholdelsesopgave i det fornødne omfang, hvilket i et vist omfang kan tilskrives, at en nedprioritering ikke er forbundet med konsekvenser.
Denne ansvarsfordeling, og problemsstillingerne, der følger af den, er ikke unikke, hvorfor der bør være desto større tilskyndelse til at forbedre systemet. Såfremt Landsstyret agter at fastholde den nuværende finansieringsmodel, bør det indgå i overvejelserne, hvorvidt intentionerne om løbende vedligehold kan understøttes af en kontrolmekanisme, som sikrer skolerne den fornødne vedligeholdelse - både af hensyn til de daglige brugere, som oplever skolernes forfald på grund af manglende løbende vedligehold.
Landsstyret kunne alternativt overveje en administrativt mere enkel model, som skærper kommunernes interesse i at vedligeholde de kommunale skoler.
Landstingets Finansudvalg har i forbindelse med arbejdet med Forslag til Finanslov 2001 indhentet yderligere oplysninger om Arbejdsmarkedsområdet fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Udvalget har efterfølgende afholdt samråd med Landsstyremedlemmet med henblik på at få bedre indblik i initiativet vedrørende bekæmpelse af sæsonledighed.
Udvalget hæfter sig på baggrund af de indhentede oplysninger og samrådet med Landsstyremedlemmet ved, at Arbejdsmarkedsområdet ikke er dokumenteret i det fornødne omfang.
Udvalget finder den statistisk svage fundering af området stærkt beklagelig, da denne er til hinder for en målrettet indsats, hindrer den fornødne effektmåling og endelig vankseliggør en saglig vurdering af om den til stadighed øgede indsats på området gør en forskel og i givet fald - hvilken forskel indsatsen gør.
Det er udvalgets vurdering, at kravene til Arbejdsmarkedsområdet har været lempelige i forhold til de dokumentationskrav, som almindeligvis rejses som grundlag for at tildele bevilling. En del af forklaringen fndes antagelig i den øgede opmærksomhed, som er blevet området til del over de senere år. Det er Finansudvalgets vurdering, at det nu er tid til at tage skridtet videre fra denne "indkøringsperiode" til en "konsolideringsfase", hvor fokus rettes mod afgrænsning af Arbejdsmarkedsområdet og en opprioritering af dokumentationsopgaven.
Det tages i forlængelse heraf for givet, at Landsstyreområdet arbejder på at etablere den fornødne dokumentation af Arbejdsmarkedsområdet, således at indsatsen på området kan tilrettelægges med afsæt i konkrete data og således, at effekten af indsatsen kan måles med deraf følgende mulighed for en bedre styring af bevillingerne på området.
Landstingets Finansudvalg ser frem til, at Landstinget forelægges en status for Arbejdsmarkedsområdet, hvor Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked blandt andet præsenterer resultaterne af Landsstyreområdets interne overvejelser over og stillingtagen til de på området anvendte metoder, indsatsen og endelig de opnåede resultater.
I lyset af ovenstående skal Landstingets Finansudvalg derfor henstille til tilbageholdenhed med igangsætning af nye initiativer på området, førend der er etableret overblik over området, som også de bevilgende myndigheder kan forholde sig til.
I OECD-rapporten "Grønlands Økonomi: En strategi for fremtiden" fra 1999 fremgår det, at det er nødvendigt med et løft i det uddannelsesmæssige niveau. Samme vurdering fremgår af Landsstyrets Politisk-Økonomiske beretning for 2000. En forbedring af det generelle uddannelsesæssige niveau forudsætter ifølge OECD-rapporten en forbedring af folkeskolen, således at ungdommen kvalificeres og anspores til at fortsætte studierne efter endt folkeskoleforløb. Landsstyret agter derfor at gennemfre Atuarfitsialak-projektet - Den gode Skole - med henblik på at nå den ønskede effekt.
Finansudvalget har haft Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i samråd om blandt andet prioriteringen inden for Landsstyreområdet. Udvalget har også modtaget en henvendelse fra Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg angående prioriteringen inden for Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Kultur- og Uddannelsesudvalget har over for Landstingets Finansudvalg givet til kende, at et reelt kvalitetsløft af folkeskolen fordrer en opprioritering af folkeskolen de kommende 5-10 år for at sikre elevernes faglige fundament for at tage en videregående uddannelse. En sådan indsats sikres ved at afsætte de fornødne bevillinger til drift og anlæg, således der tages højde for både forberedelsern og realiseringen af Atuarfitsialak.
Landsstyremedlemmet har under samråd med Finansudvalget tilkendegivet, at der i det fremlagte finanslovsforslag for 2001 skønnes afsat de fornødne midler til udvikling af den pædagogiske indsats, således den er rede til Atuarfitsialak-projektet.
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur har fremsendt en besvarelse angående udvalgets spørgsmål om, hvorvidt de afsatte midler under renoveringskontoen for kommunale skoler er tilstrækkelige i forhold til intentionerne om Atuarfitsialak. Af svaret fremgår det klart, at dette ikke er tilfældet.
Finansudvalget skal ikke anfægte, at en universitetspark i Nuuk kan afhjælpe en række pladsproblemer og udvalget anfægter ikke, at en universitetspark kan opleve synergier mellem forskellige uddannelsesretninger. Dette kan på baggrund af samråd og fremsendt materiale dog ikke anses for dokumenteret i fornødent omfang.
Finansudvalget skal dog bemærke, at etableringen af en universitetspark på nuværende tidspunkt synes at kræve midler af et omfang, der vil vanskeliggøre de anlægsrammer, som Atuarfitsialak-projektet fordrer. Det bemærkes, at Atuarfitsialak-projektet har behov for at få tilført endog meget store bevillinger til renovering og ombygning af samt tilbygning til de kommunale skoler. For Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk alene, drejer det sig om beløb på niveauet 100 mio. kr.
Som Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg hæfter Landstingets Finansudvalg sig ved, at der ikke synes at være foretaget den fornødne prioritering på Landsstyreområdet. Idet Landsstyret selv fremhæver det væsentlige i at sikre folkeskolen et kvalitetsløft, stiller udvalget sig undrende over, at Landsstyret ikke har fremsat ændringsforslag, der tager højde for den fordyrelse af skolerenoveringerne, som Atuarfitsialak-projektet indebærer.
Grønland oplever i disse år højkonjunktur, og Landsstyret benytter på ansvarlig vis lejligheden til at revurdere en række af de tilskudsstrukturer, som har fungeret i en årrække og efterhånden er blevet en institutionaliseret del af hverdagen.
Finansudvalget bifalder Landsstyrets arbejde med at reducere erhvervstilskuddene i opgangstid. Udvalget finder endvidere tiden moden til yderligere at fremme forståelsen for, at erhvervslivets aktører fremover bør øge bidrage til opdyrkning og udvikling af egne erhvervsområder, således det offentliges engagement med tiden reduceres til et minimum.
Finansudvalget finder overvejelserne vedrørende en gradvis omlægning af ESU mod et Erhvervsfond interessante, og skal opfordre Landsstyret til at udføre nøjere undersøgelser heraf. Som udgangspunkt for omlægningen skal udvalget anbefale, at der gennemføres en behovsanalyse i fiskeriet generelt, således ordningen ikke bliver en ubetinget videreførsel af det nuværende system.
Udvalget skal fremhæve, at det som udgangspunkt for en omlægning af finansieringsstrukturen i fiskerierhvervet, må sikres, at erhvervet har alternativer til finansiering af fartøjsindkøb, som ikke underminerer mulighederne for at etablere sig og drive fiskeri.
Afslutningsvis skal udvalget bemærke, at der i det fremlagte finanslovsforslag for 2001 ikke budgetteres med en gradvis nedsættelse af bevillingerne til erhvervsudvikling - eller alternativt stilles større krav til erhvervslivet om at øge eget bidrag til formålet.
Finansudvalget noterer sig efter samråd med Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, at Landsstyremedlemmet sigter mod en jævn aktivitet inden for bygge- og anlæg år for år i de enkelte kommuner. Når en kommune har færre anlægsopgaver et år, bestræber Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur sig således på at erstatte aktiviteten med renoveringsopgaver.
Det er Finansudvalgets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, om Landsstyret i forbindelse med fremlæggelsen af det årlige finanslovsforslag redegør indgående for strategierne på eksempelvis bygge- og anlægsområdet.
Finansudvalget efterlyser, at der af finanslovsforslaget fremgår følgende informationer:
- en opgørelse over renoveringsbehovet fordelt på områder
- takten hvormed renoveringsbehovet vokser op de enkelte områder
- en analyse af årsagerne til væksten
- hvorledes væksten i renoveringsbehovet forsøges imødegået
Udvalget skal opfordre Landsstyret til at nedfælde sine overvejelser angående renoveringsindsatsen i kommende finanslovsforslags almindelige bemærkninger - herunder om der er sket ændringer i det samlede renoveringsbehov, samt hvilke tiltag der søges fremmet igennem finanslovsforslaget.
Det vurderes at være nødvendigt med en sådan tilbagevendende redegørelse, således at der tilvejebringes et bedre grundlag for en politisk drøftelse af problemsstillingen, af Landsstyrets strategi på området og af hvorledes strategien afspejles i det fremlagte finanslovsforslag.
Grønland står over for at betale prisen for flere års nedprioritering af det løbende vedligehold af anlægs- og bygningsmassen.
Dette er blot et område blandt flere, hvor der gennem årene er "optaget lån", som skal indfries på et senere tidspunkt. Nikissiorfiit har tilsvarende et stort efterslæb, som Landsstyret ved sidste års forhøjelser af taksterne på vand og gennem sektorrenoveringsprogrammet er i færd med at tage hånd om, mens der for landets skoler ikke afsættes de fornødne bevillinger til at gennemføre den påkrævede indsats.
Hjemmestyret bidrager gennem sin flittige anvendelse af vakant indkvartering til presset på boligmarkedet og dermed prisniveauet. Udvalget rettede på den baggrund i januar 2000 henvendelse til Landsstyret med ønske om at modtage en orientering om Landsstyrets politik vedrørende vakant indkvartering. Landsstyret har meddelt Finansudvalget, at Landsstyret har fastlagt en handlingsplan, og at der pågår forhandlinger med Nuup Kommunea, om hvilke udvalget senere vil modtage en orientering.
Det tages for givet, at Landsstyret i bestræbelserne på at sænke udgifterne til vakant indkvartering, fører tilsyn med de lejemål, som indgås af direktorater samt underliggende institutioner under Hjemmestyret om leje i offentligt byggeri, herunder at de overholder gældende lovgivning. Dette kunne ske gennem udstedelse af en instruks, såfremt det vurderes at være nødvendigt.
Det er således med forventning, at Landstingets Finansudvalg ser frem til færdiggørelsen af et cirkulære omkring central styring af lejemål indgået på det private boligmarked.
Finansudvalget skal på baggrund af en henvendelse fra Landstingets Socialudvalg anføre, at der er et stort behov for videre- og efterudannelse inden for det sociale område, således at det er muligt at tiltrække og fastholde de fornødne personalemæssige ressourcer.
Bevillingerne på videre- og efteruddannelsesområdet er ikke samlet i finanslovsforslaget, og udvalget skal opfordre til en samtænkning af indsatsen på de forskellige Landsstyreområder.
Målsætningen om at sikre kvaliteten i det social-faglige arbejde forudsætter dels øget styring og koordinering af indsatsen på området, dels at mål, indhold og finansiering hænger sammen.
Økonomisk
vurdering kontra barnets tarv ved institutionsplacering
Det er i dag de enkelte Kommuners Socialudvalg, der træffer afgørelse om institutionsanbringelse og hjemgivelse af unge, placeret på en institution. Kommunen, som henviser den unge til anbringelse på en social døgninstitution, påfører sig ved beslutningen en udgift.
Ved vurderingen af institutionsanbringelse eller hjemgivelse kan kommunens Socialudvalg ikke lovligt varetage økonomiske hensyn. Men som systemet er i dag, er der risiko for, at økonomiske hensyn vægtes i forbindelse med beslutning om institutionsanbringelse og hjemgivelse. Landstingets Socialudvalg har således givet til kende over for Landstingets Finansudvalg, at det er et reelt problem i ikke vestillede kommuner.
Da systemet indebærer denne risiko, skal udvalget opfordre Landsstyret til at overveje alternative finansieringsmodeller for anbringelse af unge på døgninstitutioner, således at der ikke kan rejses tvivl af denne karakter om ordningen og således, at mindre velstillede kommuner ikke føler sig ansporet til at varetage økonomiske hensyn ved beslutningstagen.
Finansudvalgets
bemærkninger til specifikke områder i Forslag til Finanslov 2001
11.01.12 Servicekontrakter på Råstofområdet
Finansudvalget har indhentet yderligere oplysninger til hovedkontoen til Landsstyreformanden. Udvalget har drøftet bevillingen på hovedkontoen og efterfølgende vurderet, at det er nødvendigt at føre bedre kontrol med anvendelsen af bevillingen.
Finansudvalget indstiller, at Landsstyret frem til 3.behandlingen af Forslag til Finanslov 2001 fremsætter et ændringsforslag, hvorved der til nærværende hovedkonto tilknyttes en tekstanmærkning, som indebærer, at midlerne på denne hovedkonto kan udmøntes efter ansøgninger om konkrete projekter til Finansudvalget.
30.14.16 Forsøgsprojekter med sociale formål
Finansudvalget har ved henvendelse af 27. september 2000 til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked gjort Landsstyremedlemmet bekendt med situtionen vedrørende værestedet for børn og unge i Qaanaaq, Naapiffik, som efter udvalgets vurding har stor lokal betydning.
Thulefondet har i en tre-årig opstartfase ydet økonomisk bistand til værestedet. Denne støtte ophører, hvorfor værestedet inden for en overskuelig fremtid står uden finansiering.
Landsstyremedlemmet har meldt tilbage til Udvalget, at der ikke er taget højde for denne situation i det fremlagte finanslovsforslag. Udvalget må herefter tage det for givet, at Landsstyremedlemmet med sit nyvundne kendskab til situationen, tager de fornødne skridt til at inddrage værestedet i sin prioritering af børne- og ungeområdet.
50.06.16 Ekstraordinær beskæftigelsesindsats
Finansudvalget har indhentet yderligere oplysninger om aktiviteterne under hovedkontoen fra Landsstyret for Erhverv. Udvalget modtog som bilagsmateriale blandt andet "Rapport for 1998 og 1999 samt midtvejsevaluering af Kapacitetstilpasningsaftalen mellem Grønlands Hjemmestyre og Royal Greenland A/S".
Udvalget finder anledning til at rette skarp kritik af, at redegørelsen ikke på et langt tidligere tidspunkt er bragt til Landstingets kendskab, idet rapporten har været til Landsstyremedlemmets rådighed siden begyndelsen af juni 2000.
50.0618 Driftsaftaler, produktionsanlæg
Udvalget skal påpege, at det forekommer særdeles uhensigtsmæssigt, at der i flere Nordgrønlandske bygder henstår ubenyttede bygdeindhandlingsanlæg, idet Royal Greenland A/S har valgt at lukke for aktiviteten på dem.
Udvalget har i foråret haft samråd med Landsstyreformanden, som delte udvalgets opfattelse af det uhensigtsmæssige i, at anlæggende står ubrugte hen. Under samrådet afgav Landsstyreformanden løfte om at undersøge, hvilke muligheder der er for at motivere Royal Greenland A/S til at afgive eller udleje bygdeanlæg til lokale, som agter at bringe dem i anvendelse.
Det er efter udvalgets vurdering betænkeligt, at Landsstyret tillader, at et offentligt ejet aktieselskab dikterer beskæftigelsessituationen i yderdistrikterne, og skal opfordre Landsstyret til at undersøge, hvorledes man forebygger lignende situationer fremover.
50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind
Finansudvalget har indhentet yderligere oplysninger om aktiviteterne under hovedkontoen fra Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Finansudvalget bifalder på linie med Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg Landsstyrets initiativ til en målrettet indsats for at forbedre kvaliteten af de indhandlede sælskind.
Udvalget tager det for givet, at Landsstyret har overvejet hvorvidt nedsættelsen af bevillingen vil være til ulempe for de personer, som ernærer sig ved fangst alene, da tilskuddet primært er møntet på denne gruppe.
52.12.01 Turisme
Finansudvalget har anmodet Landsstyremedlemmet for Erhverv om at fremsætte et ændringsforslag til 2.behandlingen af Forslag til Finanslov 2001, således det sikres, at turismens organisationer for indstillingsret til bestyrelsen i Greenland Tourism A/S.
Landstingets Finansudvalg har efterfølgende drøftet besvarelsen fra Landsstyremedlemmet og skal efter moden overvejelse opfordre til, at Landsstyret forud for generalforsamling i Greenland Tourism A/S hører turistbranchens organisationer, således at disse organisationer sikres indflydelse på Landsstyrets varetagelse af aktionærbeføjelser i forhold til valg af bestyrelse i aktieselskabet.
Finansudvalget indstiller, at Landsstyret frem til 3.behandlingen af Forslag til Finanslov 2001 fremsætter et ændringsforslag, hvorved der til nærværende hovedkonto tilknyttes en tekstanmærkning, som indebærer, at der ikke kan disponeres over bevillingen i 2001, førend nettoprovenuet ved salget af M/S Disko er ført tilbage til landskassen, og der er afgivet en fyldestgørende redegørelse til Landstingets Finansudvalg om de økonomiske omstændingheder i tilknytning til salget.
73.20.09 Intern beflyvning, servicekontrakter
Finansudvalget har noteret sig, at Direktoratet for Boliger og Infrastruktur pr. 1. oktober 2001 lægger servicekontrakterne vedrørende Qaanaaq Lufthavn ud i åbent udbud. Udvalget skal knytte følgende bemærkninger hertil:
Landstinget har tidligere besluttet at anlægge en lufthavn i Qaanaaq med henblik på at frigøre byen af begrænserne ved at flyve via Pituffik og dermed afhængigheden af amerikansk velvilje. Landstingets Finansudvalg har under samråd med Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastrur den 19. oktober 2000 gjort rede for udvalgets forventning om, at Landsstyreområdet fremlægger et veldokumenteret forslag til nyt beflyvningsmønster på forårssamlingen, såfremt der ønskes ændret på den oprindelige forudsætning.
84.40.13 Universitetsparken i Nuuk
Finansudvalget har med udgangspunkt i udvalgets gennemgang af Forslag til Finanslov 2001 haft Landsstyremedlemmet for Kultur, uddannelse, Forskning og Kirke i samråd med henblik på at drøfte status på Universitetsparken i Nuuk. Under samrådet gav Landsstyremedlemmet til kende, at der forventes at foreligge et projektforslag primo marts 2001 samt, at det ikke anses for realistisk at påbegynde fundraising før da.
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har orienteret Landstingets Finansudvalg om udvalgets betænkeligheder ved den foreslåede prioritering af Landsstyreområdet.
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har for det første betænkeligheder ved den manglende dokumentation af de forhold, som angives at begrunde projektet. Der tænkes her dels på muligheden for at opnå en synergi-effekt, dels den tilsyneladende manglende analyse af alternative løsninger på pladsproblemerne.
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg er for det andet betænkelig ved den usikkerhed, der fortsat eksisterer vedrørende finansieringen af Universitetsparken, hvor risikoen for at fondsmidler ikke kan rejses i fornødent omfang eller en fordyrelse af det samlede projekt vil efterlade behov for yderligere finansiering.
Endelig noterer Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg sig, at det ikke fremgår af Landsstyrets fremlæggelse af Forslag til Finanslov 2001, hvorledes en Universitetspark fremefter skal indgå i den samlede prioritering af Landsstyreområdet.
Under henvisning til ovenstående samt bemærkningerne til hovedkonto 94.40.10 Kommunale skoler, renovering og bemærkningerne under betænkningens Generelle bemærkninger, skal Finansudvalget hermed fremsætte et ændringsforslag til nærværende hovedkonto 84.40.13 Universitetsparken i Nuuk.
Ændringsforslaget betyder, at midlerne i 2001 samt budgetoverslagsårene rokeres til hovedkonto 90.00.00 Udisponerede renoveringsreserver, med henblik på udmøntning når der foreligger den nødvendige politiske afklaring af de overordnede prioriteter på området.
89.71.40 Grønlands Energiforsyning - Nukissiorfiit, anlægsudlån
Finansudvalget har indhentet yderligere oplysninger om hovedkontoen fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, idet udvalget ønskede Landsstyremedlemmets tilkendegivelse af, om der med det forelagte finanslovsforslag er taget de fornødne skridt til, at vandforsyningen i Nanortalik Kommune kan forsyne en krabbeproduktion.
Af Landsstyremedlemmets besvarelse fremgår det, at tre forslag indgår i overvejelserne.
1. Etablering af et afsaltningsanlæg
2. Inddragelse af sø 260, i opland E
3. Inddragelse af sø 410, i opland H
Ad 1 Anlægsudgifter: 7 mio. kr.
Pris pr. m3 vand ved et forbrug på 10.000 m3: 154 kr/m3
Pris pr. m3 vand ved et forbrug på 80.000 m3: 50 kr/m3
Ad 2 Anlægsudgifter: 200 mio. kr.
Pris pr. m3 vand ved et forbrug på 10.000 m3: 2.109 kr/m3
Pris pr. m3 vand ved et forbrug på 80.000 m3: 266 kr/m3
Ad 3 Anlægsudgifter: 500 mio. kr.
Ingen oplysninger vedrørende prisen pr. m3 vand.
Landstingets Finansudvalg tilslutter sig Landsstyremedlemmets vurdering af, at de to forslag vedrørende inddæmning af søer må anses for urealistiske. Udvalget er derimo forundret over, at kommunens eget løsningsforslag vedrørende etablering af et ekstra vandreservoir fortsat ikke er underkastet den fornødne analyse, således at dette forslag kan indgå i beslutningsgrundlaget på lige fod med de øvrige forslag.
Udvalget efterspurgte under samråd den 27. april 2000 og senere ved opfølgningsskrivelse af 20. juni 2000 en orientering om de konkrete vurderinger af fordele og ulemper ved etablering af et ekstra vandreservoir, idet udvalget umiddelbart anser denne løsningsmulighed for et realistisk alternativ til et afsaltningsanlæg.
Nanortalik Kommune vurderer, at de udgifter, der er forbundet med drift af et afsaltnignsanlæg, bevirker, at de kostægte priser ved denne løsning vil være markant højere end de tilsvarende udgifter ved etablering af et ekstra vandreservoir.
Kommunen frygter, at usikkerheden om, hvorvidt der indføres kostægte priser på vand, vil kunne afholde industrien fra at etablere sig i kommunen - eller endog få industrien til at lukke en opstartet produktion.
Under samrådet den 27. april var der enighed om, at det videre arbejde skulle foregå i nært samspil mellem kommunen og Landsstyreområdet. Idet Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur i skrivelse af 29. juni 2000 betyder, at han ikke kender årsagen til kommunens aversion mod et afsaltningsanlæg, stiller udvalget sig tvivlende over for, om den tætte kontakt med rimelighed kan siges at være etableret.
Landstingets Finansudvalg har senest ved skrivelse af 23. oktober 2000 efterspurgt
konkrete oplysninger for "reservoirløsningen" på samme detaljeringsniveau, som de anførte vedrørende de af Landsstyreområdet foreslåede løsningsmodeller. Landsstyremedlemmet har meddelt Landstingets Finansudvalg, at dette ikke kan lade sig gøre nu, da manterialet først skal udarbejdes.
Udvalget finder på baggrund af sagsforløbet anledning til at udtale kritik af Landsstyreområdets håndtering af sagen og forventer, at kommunens løsningsforslag med et ekstra vandreservoir underkastes samme grundige analyse som de øvrige forslag, således forslaget kan indgå i beslutningsgrundlaget på samme præmisser.
94.40.10 Kommunale skoler, renovering
Finansudvalget har haft Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i samråd med henblik på at drøfte folkeskolens renoveringsbehov. Landsstyremedlemmet oplyste udvalget, at den hidtidige opgørelse over renoveringsbehovet skønnes at være utidssvarende samt, at der er en samlet tilstandsvurdering under udarbejdelse, hvorfor Landsstyremedlemmet for nuværende ikke kunne udtale sig om behovet. Landsstyremedlemmet kunne dog meddele udvalget, at Atuarfitsialak-projektet vil medføre en væsentlig fordyrelse af renoveringen af Atuarfik Samuel Kleinschmidt.
Landstingets Finansudvalg har efterfølgende indhentet yderligere oplysninger til hovedkontoen fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, som med sin besvarelse kunne bekræfte udvalgenes betænkeligheder ved skismaet mellem den ene side et stort behov for renovering på et område, som har høj politisk prioritet og på den anden side de relativt beskedne bevillinger, som Landsstyret har valgt at afsætte til renovering af den kommunale folkeskole.
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur konstaterer, at intentionerne om Atuarfitsialak, forudsætter øgede midler til de forestående renoveringer og ombygninger.
På baggrund af et pilotprojekt vedrørende Atuarfik Samuel Kleinschmidt er det vurderingen, at forberedelsen af byskoler til Atuarfitsialak vil medføre en meromkostning på niveauet 30%. Det anføres endvidere i Landsstyremedlemmets besvarelse, at erkendelsen af denne fordyrelse er så ny, at der ikke er taget højde for det i det fremlagte Forslag til Finanslov 2001.
I konsekvens af den fordyrelse af renoveringerne, som følger af Atuarfitsialak-projektet, er det Landsstyremedlemmets vurdering, at renoveringen af skolerne med det givne bevillingsniveau må strækkes over en længere årrække. Det bemærkes i forlængelse heraf, at renoveringsbehovet er meget påtrængende, da mange skoler er stærkt nedslidte.
Landstingets Finansudvalg efterlyser på baggrund heraf et konkret udspil vedrørende Atuarfitsialak-projektet, som efter Finansudvalgets og Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalgs opfattelse bør afspejles i den afsatte bevilling under hovedkontoen.
Landsstyrets
ændringsforslag til bevilling i Forslag til Finanslov 2001
I min gennemgang af Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger så vel som ændringsforslag til tekstanmærkning, så vil jeg begrænse mig til at fremhæve de af Landsstyret ændringsforslag, som Finansudvalget indstiller til forkastelse eller hvor der er mindretalsudtalelser.
10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration
Landsstyret har til 2.behandlingen af Forslag til Finanslov 2001 søgt en forhøjelse af bevillingen med 100.000 kr. i 2001. De bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene fordeler sig med 0,1 mio. kr. 2002, 0,0 mio. kr. i 2003 og 0,0 mio. kr. i 2004. Forhøjelsen møntes på bistand til Paamiut kommune i forbindelse med den verserende sag, hvor PIP har sagsøgt kommunen.
Bistanden ydes, idet sagen er af principiel betydening for Hjemmestyret.
Et flertal i Landstingets Finansudvalg indstiller, at ændringsforslget vedtages.
Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten fra Kandidatforbundet, indstiller ændringsforslaget til forkastelse, idet repræsentanten finder det rigtigst at afvente rettens afgørelse i sagen, da det er Paamiut Kommune - ikke Hjemmestyret - der er sagsøgt i nærværende sag.
Det er ændringsforslag nr. 1.
60.01.10 PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme
Landsstyret har til 2.behandlingen af Forslag til Finanslov 2001 søgt en årlig nedsættelse af bevillingen med 300.000 kr. til delvis finansiering af et permanent professorat i Arktisk Medicin. Nedsættelsen modsvares af en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 60.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål.
Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål.
Finansudvalget indstiller, at nedsættelsen forkastes.
Finansudvalget
har indhentet yderligere oplysninger om den foreslåede besparelse. Efter moden
overvejelse finder udvalget det hensigtsmæssigt at nedsætte bevillingen af
PAARISA gennem forslag til besparelser på tilskud til Landssammenslutningerne
Hvide Kors/Grønne Bånd og Blå Kors. Der henvises i øvrigt til betænkningens Generelle
bemærkninger.
60.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål
Landsstyret har til 2.behandlingen af Forslag til Finanslov 2001 søgt en årlig forhøjelse af bevillingen med 800.000 kr. med henblik på at gøre et femårigt forsøgsprofessorat i Arktisk Medicin ved Statens Institut for Folkesundhed permanent. Forhøjelsen modsvares delvis af en nedsættelse af bevillingen med 300.000 kr. på hovedkonto 60.01.10 PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme, mens der ikke er anvist finansiering for de resterende 500.000 kr.
Landstingets Finansudvalg indstiller, at ændringsforslaget forkastes.
Det er ændringsforslag nr. 39
Landstingets Finansudvalg indstiller, at Landsstyret til 3.behandlingen af Forslag til Finanslov 2001 fremsætter et ændringsforslag, således det fremgår, at de 300.000 kr., som søges via en nedsættelse af bevillingen under hovedkonto 60.01.10 PAARISA, erstattes med finansiering via hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven. Dette er en konsekvens af udvalgets indstilling til forkastelse af Landsstyrets ændringsforslag nr. 38.
84.40.13 Universitetspark i Nuuk
Landsstyret
har til 2.behandlingen af Forslag til Finanslov 2001 fremsat et nyt
budgetbidrag til erstatning for det i Forslag til Finanslov 2001 fremsatte.
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 94
Under henvisning til Finansudvalgets bemærkninger, som fremført under betænkningens Generelle bemærkninger samt bemærkninger til hovedkonto 84.40.13 Universitetsparken i Nuuk og bemærkninger til hovedkonto 94.40.10 Kommunale skoler, renovering, skal Finansudvalget indstille forslaget til forkastelse.
Det er ændringsforslag nr. 55.
Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkning i Forslag til Finanslov 2001
Landsstyret - Aktivitetsområde 10 - 99
Landsstyret bemyndiges til at afholde omkostninger for trediemand til ekstern juridisk bistand i retssager, hvor overordnede og principielle spørgsmål af betydning for Hjemmestyrets lovgiving er til vurdering.
Et flertal i Landstingets Finansudvalg indstiller, at tekstanmærkningen vedtages.
Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten fra Kandidatforbundet, indstiller tekstanmærkningen til forkastelse, idet repræsentanten finder det rigtigst at afvente rettens afgørelse i sagen, da det er Paamiut Kommune - ikke Hjemmestyret - der er sagsøgt i nærværende sag.
Det er ændringsforslag nr. 85.
Til hovedkonto 84.40.13 Universitetsparken i Nuuk
I 2001 kan Landsstyret udelukkende disponere over den del af bevillingen på 10 mio. kr., der vedrører projektering. Anvendelse af midler til egentlige bygge- og anlægsopgaver forudsætter godkendelse fra Landstingets Finansudvalg.
Med henblik herpå skal der til Finansudvalget fremsendes et konkret beskrivelse af det samlede projekt. Der forudsættes i denne forbindelse fremlagt skøn over de samlede anlægsudgifter, herunder for Hjemmestyrets andel, samt afledte virkninger på Hjemmestyrets driftsudgifter og eventuelt anlægsudgifter. et forudsættes tillige oplyst, hvorledes disse anlægs- og driftsudgifter er indregnet i FL 2001 eller hvis ikke dette er sket, hvorledes dette konkret vil ske.
Foreslås udtaget og erstattet af:
Til hovedkonto 84.40.13 Universitetsparken i Nuuk
I 2001 kan Landsstyret udelukkende disponere over den del af bevillingen på 10 mio. kr., der vedrører projektering.
Anvendelse af midler til egentlige bygge- og anlægsopgaver forudsætter godkendelse af Landstinget.
Med henblik herpå fremlægger Landsstyret for Landstinget et forslag til beslutning om etablering af en universitetspark i Nuuk. Beslutningsgrundlaget forudsættes at indeholde en konkret beskrivelse af det samlede projekt og skøn over de samlede anlægsudgifter. Der fremlægges oplysninger om omfanget af fondsfinansiering og om udgifterne for Grønlands Hjemmestyre. Der fremlægges endvidere oplysninger om de afledte virkninger på Hjemmestyrets driftsudgifter og anlægsudgifter, samt om hvorledes disse merudgifter forudsættes finansieret.
Under henvisning til Finansudvalgets bemærkninger, som fremført under betænkningens generelle bemærkninger, bemærkninger under betænkningens afsnit 3.1 til hovedkontiene 84.40.13 Universitetsparken i Nuuk og 94.40.10 Kommunale skoler, Renovering, så skal Landstingets Finansudvalg indstille ændringsforslaget til tekstanmærkningen til forkastelse.
For såvidt angår Finansudvalgets ændringsforslag til bevillingen til forslag til Finanslov år 2001, så har Finansudvalget på baggrund af en henvendelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget i samråd med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt efterfølgende oplysninger fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur fundet det nødvendigt, at fremsætte 2 ændringsforslag vedrørende Universitetsparken i Nuuk.
Og jeg skal her nøjes med at henvise til de bemærkninger, jeg løbende har fremhævet fra betænkningens tidligere afsnit.
Ændringsforslagene er som følger:
Til hovedkonto 84.40.13 Universitetsparken i Nuuk, så foreslår et enigt Finansudvalg, at bevillingen nedsættes med 10 mio. kr. i 2001. De bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene fordeler sig med minus 10,10 mio. kr. i år 2002, minus 25 mio. kr. i år 2003 og minus 35 mio. kr. i 2004. Nedsættelsen modsvares af en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 90.00.00 udisponerede renoveringsreserver. Midlerne under nærværende hovedkonto søges rokeret til hovedkonto 90.00.00 udisponerede renoveringsreserver m.h.p. udmøntning, når der forelægger den fornødne politiske afklaring af de overordnede prioriteringer på området.
Til hovedkontoens sidste hovedkonto 90.00.00. Udisponerede renoveringsreserver, så foreslår et enigt Finansudvalg at bevillingen forhøjes med 10 mio. kr. i 2001. De bevillingsmæssige konsekvenser i budgetoverslagsårene fordeler sig med 10 mio. kr. i 2002, 25 mio. kr. i 2003 og 35 mio. kr. i år 2004.
Forhøjelsen modsvares af en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 84.40.13 Universitetsparken i Nuuk. Midlerne kan udmøntes fra nærværende hovedkonto når der foreligger den nødvendige politiske afklaring af de overordnede prioriteringer på området.
Med disse bemærkninger, så har Landstingets Finansudvalg afsluttet gennemgangen af forslaget til Finanslov for år 2001, og jeg skal afslutningsvis som finansudvalgsformand gerne sige tak for Finansudvalgets medlemmer, for det store arbejdsindsats I har ydet i forbindelse med udarbejdelse af betænkningen, og ikke mindst overfor vores personale under Finansudvalget, som har gjort alt for at arbejdet blev færdigt til rette tidspunkt, ligesom jeg også retter en tak til tolkene, oversætterne af forslaget.
Jeg har således afsluttet gennemgangen af forslaget til Finanslov 2001 og forslaget overgives hermed til 2. behandling i Landstinget. Mange tak.
Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt,
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
På Landsstyrets vegne vil jeg hermed takke for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkningen til 2. behandling af Forslag til Landstingsfinanslov for 2001.
Jeg vil begrænse mig til at kommentere en del af Finansudvalgets generelle bemærkninger og de tre ændringsforslag fra Landsstyret som Finansudvalget indstiller til forkastelse. Finansudvalgets bemærkninger til enkelte områder i finanslovsforslaget vil blive kommenteret af de enkelte Landsstyremedlemmer.
Finansudvalget påpeger de uheldige incitamenter, der ligger i ansvarsfordelingen mellem kommunerne og Hjemmestyret. Finansudvalget fremhæver dette i forhold til vedligeholdelse af de kommunale skoler, hvor det er en kommunal udgift at vedligeholde skolerne, mens renoveringsopgaven ligger hos Hjemmestyret.
Det skal understreges, at kommunerne også bidrager til renoveringen. Som et led i bloktilskudsaftalen for 2000 blev det aftalt, at kommunerne over en 4-årig periode skulle bidrage til en forøgelse af skolerenoveringer med årligt 9 mio. kr. I bloktilskudsaftalen for 2001 er der enighed om at henstille til kommunerne om af afsætte 150 til 200 kr. pr. kvadratmeter til vedligeholdelse af kommunalt ejede bygninger, for at forlænge levetiden for bygningerne og reducere det langsigtede renoveringsbehov.
Landsstyret er meget opmærksomme på at den nuværende renoveringsindsats skal være et enkeltstående tiltag, som ikke skal gentages om 10 - 15 år. Renoveringsindsatsen er en tretrins proces. Første trin er at vurdere og kortlægge behovet. Dette arbejde er gjort på en lang række områder, mens det på andre områder først lige er ved at være færdigt. Andet trin er at prioritere renoveringsbehovene og indarbejde disse på finansloven. tredje trin er, i de fremtidige strukturer at tage højde for, at der ikke opbygges et nyt renoveringsbehov, men at de istandsatte bygninger også vedligeholdes.
Landstingets Finansudvalg undrer sig over, at Landsstyret ikke har fremsat ændringsforslag, der tager højde for den fordyrelse af skolerenoveringen, som Atuarfitsialak-projektet indebærer. Landsstyret skal i den forbindelse bemærke, at Atuarfitsialak-projektet endnu kun er ved trin 1 i fasen, hvor behovet afdækkes. Når behovet er endeligt afklaret i forbindelse med fremsættelse af forslag til ny folkeskoleforordning til efterårssamlingen 2001, vil eventuelle anlægs- og renoveringsmidler blive prioriteret ind på de kommende finanslove. Denne prioritering skal ske både i forhold til andre presserende renoveringsbehov og i forhold til de øvrige drift- og anlægsudgifter.
Finansudvalget sammenligner i sin betænkning renoveringsefterslæbet med en gæld optaget i anlægsmassen. Jeg kan oplyse i Finansudvalgets sprogbrug, at gælden er opgjort til omkring 4 mia. kr., og at vi i 2001 ifølge finanslovsforslaget afdrager 318 mio. kr. på gælden. På finansloven for år 2000 er der sket en opdeling af midlerne i Finanslovens anlægsafsnit, således at midlerne til renovering er udskilt fra nyanlæg. Samtidig skete der et betydeligt løft i renoveringsbevillingerne. Det er muligt, at der i de kommende år skal ske yderligere opprioritering af renoveringsindsatsen, men det skal ske under hensyntagen til samfundets økonomiske formåen.
I øvrigt har Finansudvalget noteret sig, at Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur i et samråd har nævnt, at Landsstyret siger mod en jævn byggetakt i de enkelte kommuner. Det skal dog understreges, at det er behovet for renovering og nye anlæg, der skal være grundlaget for fordelingen kommunerne imellem og ikke lokale ønsker om arbejdsopgaver. Inden for disse rammer vil Landsstyret arbejde for, at når en kommune et år har færre anlægsopgaver, så bestræber Landsstyret sig på at erstatte anlægsaktiviteten med renoveringsopgaver.
Desuden udtrykker Finansudvalget ønske om, at Landsstyret u forbindelse med fremlæggelse af finanslovsforslaget redegør indgående for strategierne på bygge- og anlægsområdet. I følge Budgetlovens § 24 skal Landsstyret udarbejde en årlig redegørelse til Landstinget om Anlægs- og renoverringsfondens aktivitet de forudgående år. Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur vil fremlægge den første af disse redegørelse på Landstingets forårssamling 2001. Landstingets tilkendegivelser på dette område vil herefter blive inddraget i prioriteringen af anlægs- og renoveringsområdet ved udarbejdelsen af finanslovsforslaget for år 2002.
Finansudvalget har hæftet sig ved at arbejdsmarkedsområdet ikke er dokumenteret i fornødent omfang og kritiserer den statistisk svage fundering af området. Landsstyret vil dog gerne understrege, at der allerede findes en del arbejdsmarkedsstatistik, som løbende er under udvikling.
I begyndelse af november vil Grønlands Statistik udgive publikationen ”Beskæftigelse i Grønland”, der bl.a. vil indeholde en opgørelse af den samlede beskæftigelse på køn, alder og brancher samt en geografisk fordeling. Med vedtagelsen af loven om Det Grønlandske Erhvervsregister på efterårssamlingen i 1999, blev der åbnet for betydelige forbedringer for arbejdsmarkeds- og erhvervsstatistikken, Det Grønlandske Erhvervsregister sættes i drift i 2001, og det vil herefter blive muligt at udarbejde branchebaserede statistikker.
Det er Finansudvalgets vurdering, at kravene til Arbejdsmarkedsområdet har været lempelige i forhold til de dokumentationskrav, som almindeligvis er gældende for bevillinger, og at det nu er tid til at tage skridtet fra indkøringsperioden til konsolideringsfasen.
Landsstyret har besluttet, at arbejdsmarkedsområdet bliver et af temaerne på Finanslov 2002, hvor opgaven bliver at få prioriteret og dokumenteret de forskellige tiltag, der er iværksat. Da der er en faldende arbejdsløshed for øjeblikket forventer Landsstyret, at dette kan ske inden for de givne rammer, og at en hovedopgave i de kommende år bliver en ekstraordinær fokusering på de vage grupper på arbejdsmarkedet.
Finansudvalget har fremsat ændringsforslag til bevillingen til projektering af Universitetsparken. Finansudvalget foreslår at midlerne på denne konto overføres til renoveringsreserven. Herfra kan midlerne udmøntes, efter at der er fundet den fornødne politiske afklaring af de overordnede prioriteringer på Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Landsstyret finder det vigtigt at understrege, at beslutningen om opførelse af en universitetspark først bliver taget, når Landstinget behandler et beslutningsforslag om dette.
Landstinget besluttede at give bevilling til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag med vedtagelsen af Finansloven for år 2000. Landsstyret er enig med Finansudvalget i, at det bør være det samlede Landsting, der beslutter om vi skal opføre en Universitetspark. Landsstyret har foreslået en tekstanmærkning, der forudsætter at beslutningen om, at etablere en Universitetspark skal ske i Landstinget. Derfor sørger Landsstyret alene om hjemmel til at afholde udgifter, der skal bruges til at færdiggøre et beslutningsforslag til forelæggelse for Landstinget.
Det er vigtigt for Landsstyret at understrege, at en Universitetspark ikke skal være et prestigeprojekt. Det er ikke for de store og flotte bygningers skyld, vi arbejder så seriøst med dette projekt. Det er derimod fordi det er et påtrængende behov for kvalitetsudvikling i vores højere uddannelser. Der er behov for, at vi kan skabe flere og bedre uddannelser til ungdommen. Der er behov for, at vores kulturskatte og samfundshistorie i Grønlands Arkiv og Groenlandica kommer op fra kælderen og ud af papkasserne, så de kan bruges aktivt af de studerende og forskerne. Og der er behov for at uddannelserne, forskningen og det praktiske arbejde i samfunds- og kulturspørgsmål bringes sammen, under same tag.
Landsstyret vil fremsætte et beslutningsforslag om opførelse af en Universitetspark i 2001. indtil da er det nødvendigt at kunne disponere over en del af de afsatte midler til projektering af og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for Universitetsparken, for at grundlaget for Landstingets beslutning kan blive så godt som muligt. Landsstyret foreslår, at der afsættes 4 mio. kr. i 2001 til fortsat projektering.
Og jeg skal lige understrege, at der i det allerede omdelte svarnotat, det er tage væk og erstattet af 3 nye afsnit som jeg nu er kommet frem til, fordi punkterne er jo blevet stemt væk af Landstinget.
Ved påbegyndelsen af denne 2. behandling afviste Landstingets medlemmer, at de 4 nye ændringsforslag som Landsstyret har fremsat kunne blive behandlet nu. Som en konsekvens heraf finder Landsstyret det mest hensigtsmæssigt at stillingtagen til alle forslag der vedrører Universitetspark-projektet udskydes til 3. behandlingen. Landsstyret skal derfor anmode om, at stillingtagen til ændringsforslag nr. 55, 94, 98 og 99 udskydes til 3. behandlingen. Herved vil Landsstyrets nye ændringsforslag kunne indgå i den fortsatte udvalgsbehandling i Finansudvalget.
Hvis afstemningen om disse ændringsforslag ikke udskydes til 3. behandlingen vil Landsstyret anbefale, at de 2 ændringsforslag, nemlig nr. 98 og 99 fra Finansudvalget bliver forkastet. Hvis Landstinget forkaster ændringsforslag nr. 98 og 99, så ønsker Landsstyret at trække ændringsforslag nr. 55 og 94 tilbage, således at den fortsatte behandling finder stred samlet i forbindelse med 3. behandlingen.
Og jeg er nu tilbage i det allerede omdelte talepapir.
Landsstyret skal endvidere meddele, at man ikke kan tilslutte sig de indstillinger som Finansudvalget har afgivet til hovedkonto 11.01.12 Servicekontrakter p Råstofområdet og hovedkonto 52.12.01, Turisme samt hovedkonto 30.16.21, Sæsonledighed.
Landsstyret kan ikke tilslutte sig , at turismeudviklingsarbejdet med Greenland Tourism som operatør sættes i stå indtil sagen om MS Disko er endeligt afsluttet.
På råstofområdet og beskæftigelsesområdet kan Landsstyret ikke tilslutte sig Finansudvalgets forslag om, at midlerne på hovedkonto 11.01.12 og 30.16.21 kun kan udmøntes efter ansøgning om konkrete projekter til Landstingets Finansudvalg. Det er ikke hensigtsmæssigt at Finansudvalget som bevillingsmyndighed skal foretage politisk sagsbehandling på, hvordan Landsstyret og administrationen i det daglige forvalter de bevillinger, vi i Landstinget er blevet enige om.
Vi gør et stort arbejde med at beskrive bevillingsforudsætningerne så godt som muligt i finanslovsforslaget. Og vi er rede til at debattere med Landstinget om, hvordan vi prioriterer midlerne. Men når bevillingen er givet, så må det være overladt til Landsstyret og administrationens ansvar at føre Landstingets beslutninger ud i livet.
Derfor håber jeg, at både Finansudvalget og Landstinget er enige i, at vi fortsat skal holde en klar skelnen mellem den lovgivende magt, Landstinget, og den udøvende magt, Landsstyret. Samtidigt vil Landsstyret gerne efterkomme Finansudvalgets ønsker om indsigt ved, at Landsstyret fremsender servicekontrakter om råstofaktiviteter til Finansudvalget til orientering, når de er indgået.
Landsstyret er glad for at Finansudvalget bifalder arbejdet med at reducere erhvervstilskuddene i opgangstider. Finansudvalget konstaterer dog, at der ikke budgetteres med en gradvis nedsættelse af bevillingerne. Landsstyret har i finanslovsforslaget for 2001 indarbejdet besparelser på erhvervstilskuddene på ca. 30 mio. kr. Som nævnt i de almindelige bemærkninger til finanslovsforslaget, vil Landsstyret på de kommende finanslove komme med forslag til yderligere besparelser på erhvervstilskuddene.
Landsstyret finder som Finansudvalget vigtigt at en omlægning af ESU ikke bliver en ubetinget videreførsel af det nuværende system. Landsstyret vil arbejde for at tilvejebringe de rette betingelser for at erhvervslivet, herunder fiskerierhvervet, kan finansiere nye investeringer på markedsmæssige vilkår. Landsstyret er i den forbindelse åbent for at undersøge mulighederne for en erhvervsfond som led i de strukturpolitiske overvejelser. Som Landsstyret har tilkendegivet i den Strukturpolitiske Handlingsplan, er det nødvendigt, at omlægninger bliver baseret på et fornuftigt analysearbejde.
Finansudvalget konstaterer at de forskellige bevillinger til videre- og efteruddannelse ikke er samlet i finanslovsforslaget. På denne baggrund opfordres der til en samtænkning af indsatsen mellem de forskellige landsstyreområder. Landsstyret skal i denne forbindelse bemærke, at når de enkelte tiltag er optaget på Finansloven under det ressortområde, hvor de hører hjemme, er dette ikke ensbetydende med, at der ikke sker en koordinering af indsatsen.
Landsstyret er enigt med Finansudvalget i, at der kan være uheldige incitamentstrukturer i finansieringsmodellen for anbringelse af børn og unge på døgninstitutioner. Det skal understreges at der er et stort element af solidaritet i den nuværende finansieringsordning. Halvdelen af udgiften ved anbringelse på døgninstitution bliver betalt af samtlige kommuner via en reduktion af bloktilskuddet på ca. 30 mio. kr. Det betyder med andre ord at de kommuner der anbringer børn og unge på døgninstitutioner kun betaler halvdelen af de faktiske udgifter til anbringelse. Ved dette solidariske element ikke tilstede i ordningen ville takstbetalingen således være det dobbelte af den nuværende døgntakst.
Det solidariske element kunne øges, men man skal være opmærksom på, at hvis døgnanbringelse bliver gratis eller meget billig for den enkelte kommune, kan det skabe en anden incitementstruktur, som er lige så uheldig. En del kommuner yder en meget stor indsats for at undgå anbringelser af børn- og unge på døgninstitution.
Denne indsats kan være i form af familierådgivning og - behandling og anbringelse i plejefamilie. disse tiltag vil også være en udgift for kom kommunen og kan kun bruges, hvis der gribes tidligt ind til i forhold til en social belastet familie. Hvis anbringelse på døgninstitution er gratis, så har kommunen således et økonomisk incitament til at undlade at gribe ind, før den eneste løsning er anbringe barnet på en døgninstitution, hvilket ikke vil være til gavn for barnet.
Landsstyret er dog klart over, at den nuværende model er en kompliceret konstruktion. Derfor vil vi i samarbejde med KANUKOKA forsøge at finde en anden model for byrdefordelingen på dette område.
En del af løsning på problemet kan være at sikre, at alle kommuner har de økonomiske muligheder for at hjælpe børn og unge til en ordentlig opvækst. Dette kan gøres via bloktilskudsordningen og skatteudligningen. Den nye bloktilskudsmodel er som Finansudvalget selv nævner en enkel og gennemskuelig model. Landsstyret finder det vigtigt at fastholde enkelthed i tilskuds- og udligningsordninger, og at man skal undgå unødige knopskydninger, der komplicerer modellen uden at bidrage væsentligt til en løsning af problemet.
Den nye bloktilskudsmodel giver også flere midler til netop de mindre velstillede kommuner. Derudover er Landsstyreområdet for Økonomi i færd med at udarbejde en ny model for skatteudligning. Der arbejdes i samarbejde med KANUKOKA på at en ny skatteudligningsmodel kan træde i kraft fra og med finansåret 2002.
Landsstyret har noteret sig at Finansudvalget ønsker en bedre information til Landstinget om virket i råd, nævn og foreninger. Finansudvalget indstiller, at de enkelte råd, nævn og foreninger afleverer en målsætning, en handlingsplan, en årsberetning, og et årsregnskab, før der kan disponeres over tilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Finansudvalget ønsker endvidere, at beretningerne overdrages til Landstinget.
Landsstyret finder ikke disse krav urimelige, men hvis man vil sikre sig, at dokumentationen er fyldestgørende og kan bruges som beslutningsgrundlag kræver det, at der er udarbejdet retningslinier eller minimumskrav for den. Derudover skal de enkelte råd, nævn og foreninger udarbejde selve beretningen, som skal godkendes af de enkelte foreningers kompetente forsamlinger. Det kan ikke forventes, at dette arbejde kan gøres færdigt i begyndelsen af 2001. Dermed vil de ønskede beretninger først kunne udleveres til Landstinget på næste efterårssamling.
Landsstyret vil derfor i stedet foreslå en fremgangsmåde, hvorefter Landsstyreområdet for Økonomi udarbejder en vejledning om minimumskrav til en beretning, som indarbejdes i det nye budgetregulativ i foråret 2001. Beretningen skal indeholder et årsregnskab og en årsberetning på baggrund af regnskabet for år 2000. Derudover skal den indeholde en målsætning og en handlingsplan for år 2002.
Beretningerne fra de enkelte råd, nævn og foreninger skal være godkendt af de respektive organisationer i løbet af 1. halvår 2001. Landsstyret kan så på baggrund af de indkomne beretninger afgøre om et råd, nævn eller forening skal medtages i finanslovsforslaget for 2002. Beretningen skal efterfølgende udarbejdes hvert år. De oplysninger om aktivitetsregistrering og handlingsplaner, der ligger i beretningerne, vil i stort omfang kunne indarbejdes i de enkelte budgetbidrag, hvorefter Landstinget får en bedre grundlag, for at kunne tage stilling til bevillingen.
Landsstyret finder, at der må findes en praktisk løsning på spørgsmålet om beretninger fra råd, nævn og foreninger, som ikke sætter arbejdet i stå. Det er f.eks. ikke holdbart, at Konkurrencenævnet ikke kan udføre sine opgaver i en del af 2001 på grund af usikkerheden om bevillingen til nævnets virksomhed.
Hvis Finansudvalget ikke kan tilslutte sig de tilkendegivelser Landsstyret her er fremkommet med om råd, nævn og foreninger, skal Landsstyret anmode om et samråd med udvalget mellem 2. og 3. behandlingen af finanslovsforslaget.
I denne forbindelse er Landsstyret ikke enigt i Finansudvalgets vægring mod at fjerne tilskuddene til de to afholdsforeninger under PAARISAs bevilling. Der henvises her til ændringsforslag nr. 38. Det er gives på forhånd, at den ene af de to sammenslutninger ikke vil kunne opfylde de her skitserede krav til en årlig beretning, hvilket Finansudvalget er blevet orienteret om i et skriftligt svar fra Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Derfor ønsker Landsstyret at fastholde sit Ændringsforslag som indebærer at bevillingerne til de to afholdsforeninger bortfalder, idet disse på lige fod med andre organisationer har mulighed for at søge støtte andre steder, f.eks. Innuneq Nakuuneq fonden, samt tips- og lottomidler.
Finansudvalget finder anledning til at bringe det generelle informationsniveau i finanslovsforslaget op til drøftelse. Landsstyret vil frem mod udarbejdelsen af finanslovsforslaget til 2002 arbejde for at forbedre oplysningsniveauet i finanslovsforslaget. Dette arbejde vil bl.a. medføre, at der for alle hovedkonti medtages en forbedret oversigt, der kort redegør for opdelingen på centrale udgiftsposter.
Desuden vil Landsstyret arbejde for, at kvaliteten af de tekstmæssige beskrivelser i budgetbidragene forbedres. I dette arbejde vil vi i høj grad være opmærksom på de spørgsmål og forslag til ændringer, der er stillet til Forslag til Finanslov for 2001 fra Landstingets Finansudvalg.
Desuden vil Landsstyret fortsætte arbejde med at tydeliggøre Landsstyrets prioritering. Dette arbejde vil betyde, at Forslag til Finanslov for 2002 vil indeholde flere oversigtstabeller der i højere grad muliggør en vurdering af udviklingen på centrale udgiftsområder over en årrække.
Endelig arbejder Landsstyret med et langsigtet projekt med at få indsamlet oplysningerne om aktiviteterne på de enkelte institutioner, og med at få systematiseret disse oplysninger, så de kan bruges i finanslovsarbejdet. Det vil efterhånden føre til, at Landsstyret og Landstinget får bedre mulighed for at vurdere om vi opnår de resultater, som ligger i de politiske målsætninger for Hjemmestyrets virksomhed.
Endelig skal Landsstyret takke for Finansudvalget opbakning til den Strukturpolitiske Handlingsplan og herunder især arbejdet med at gennemskueliggøre krydssubsidieringerne og synliggøre omkostningsniveauerne. Den Strukturpolitiske Handlingsplan vil blive fulgt op i de årlige Politisk-Økonomisk Beretninger og i de kommende finanslovsforslag.
Dette var Landsstyrets kommentarer til Finansudvalgets betænkning.
Så går vi over til partiers og Kandidatforbundets ordførere. Så er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
I forbindelse med nærværende 2. behandling af Forslag til Landstingsfinanslov for år 2001 her i Landstinget, så har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Forinden vores bemærkninger til Landsstyrets og Finansudvalgets bemærkninger til 2. behandlingen, så vil vi fra Siumut erindre om nogle af vores bemærkninger under 1. behandlingen.
For det første forhøjelsen af eltaksten til fiskeriindustrien fra 0,57 kr. pr. kilowatt time til 0,80 kr. pr. kilowatt time, som forventes at give en årlig merindtægt på ca. 6 mio. kr. til Nukissiorfiit. Selvom vi fra Siumut forstår forslaget, så skal vi dog ønske, at dette bliver grundigt vurderet i Finansudvalget for en sådan forhøjelse af industritaksten, at dette kan have en omfattende virkning på beskæftigelsen og på fiskernes indhandlingspriser, og vi erfarer i Siumut, at Landsstyret er indstillet på denne målsætning, således at der foretages en mere grundigt vurdering, og det tilslutter vi os fuldt ud fra Siumuts side.
Og for det andet, så har vi nu i flere år talt om en reducering af de alt for høje priser på grønlandsk proviant men tiltagene herom er i dag endnu ikke tilendebragt, hvorfor vi skal sige, at vi vil deltage i arbejdet på at tage initiativ til at kunne reducere priserne på grønlandsk proviant.
For det tredje, så har vi fra Siumut krævet en fuldstændigt revision af finansieringsformerne ved boligbyggeriet, således at dette bliver en del af huslejereguleringen, herunder eventuelle samarbejdspartnere med tilbud fra andre finansieringsselskaber, og således ikke alene ty til de offentlige kasser.
For det fjerde, at såfremt de afsatte midler til veterinærområdet ikke modsvarer det faktiske behov, så må der til en tilstrækkelig betjening indenfor område, nødvendigvis afsættes flere midler.
Fra Siumut kræver vi, at ovennævnte bliver til genstand for en grundig vurdering, og såfremt det er muligt, at der ydes en målrettet indsats m.h.p. en løsning.
Efter 1. behandlingen af finanslovsforslaget har Landsstyret fremkommet med 97 ændringsforslag, og det tager vi fra Siumut som en markant tilnærmelse til Landstingets bemærkninger under forslagets 1. behandling. Det er vi fra Siumut meget tilfredse med, og uden at nævne de enkelte ændringsforslag særskilt, så vil vi ikke fremkomme med bemærkninger til de punkter, som vi er enige i, men på de enkelte områder, som vi er uenig i, så ønsker vi at fremkomme med bemærkninger.
Vi har med glæde i Siumut noteret os, at flere af vores væsentligste indstillinger under 1. behandlingen af finanslovsforslaget er medtaget som indstilling i Finansudvalgets betænkning. I den forbindelse vil vi ikke undgå at nævne udvalgets opfordring til Landsstyret om, at vores ønske om en etablering af en erhvervsfond skal undersøges nærmere.
Vi er i Siumut ikke i tvivl om, at dette vil have en omfattende virkning for moderniseringen af erhvervslivet og at dette vil bane en ny vej for fiskeriet og det landbaserede erhverv, for de kommende erhvervsdrivende.
Det hører til Landsstyrets ændringsforslag, at der i forhold til det nuværende projekt bliver en merindtægt på 68,3 mio. kr. i Landskassen, da man regner med merindtægter for aftalen med EU, skatteindtægter, Statens bloktilskud og flere renteindtægter. Og det er vi fra Siumuts side selvfølgelig meget glade for.
Landsstyret har foreslået et ændringsforslag til hovedkonto 60.01.10, PAARISA forebyggelse og sundhedsfremme, hvor der fra kontoen ønskes en nedsættelse af bevillingen på 300.000 kr. til et professorat for arktisk medicin, hvilket vil gå ud over tilskuddene til Blå Kors, Hvide Kors og Grønne Bånd. Derfor skal vi fra Siumut indstille, at der fra Inuuneq Nakunneq fonden og at der også fra tips- og lottomidlerne søges midler til tilskud, således at der fortsat kan gives tilskud til frivillige organisationer.
Landsstyret foreslår igennem finanslovsforslaget for år 2001, at der afsættes 10 mio. kr. til det videre arbejde omkring projekteringen af en Universitetspark, og gennem Finansudvalgets betænkning, så indstilles det, at disse 10 mio. kr. skal flyttes til hovedkonto 94.40.10 Kommunale skoler, Renoveringsarbejder.
Vi vil gerne fra Siumut understrege, at Landstinget igennem de sidste par finanslove har afsat mindre midler til projektering af Universitetsparken, hvor der også for indeværende år med accept fra Finansudvalget atter igen er bevilget 8 mio. kr. til projekteringen.
Og med udgangspunkt i disse bevillinger er det nødvendigt, at man foretager en vurdering af, hvad der er opnået hidtil i dag, samt få indblik i, hvad der reelt er behov for af midler til en færdiggørelse af den igangværende projektering, hvorfor vi fra Siumut ligger stor vægt på, at man snarest udfærdiger disse, samt at man m.h.p. af færdiggørelsen af projekteringen af Universitetsparken. Så kræver vi at Finansudvalget fremkommer med et nyt forslag inden lovforslagets 3. behandling samt m.h.p. et mere klart før grundlag før en endelig beslutning tages her i Landstinget.
Således forventer vi fra Siumut, at når projekteringsfasen af Universitetsparken er tilendebragt og beslutningsgrundlaget for Landstinget bliver mere klart, at Landsstyret foreligger en klar finansieringsplan overfor Landstinget fra Landsstyrets side.
I Siumut er vi tilfredse med, at der for såvidt angår Siumuts erklærede mål på det sociale område, socialrådgivning, på familiebehandlingen og behandlingen af misbrugte, at der skal til at igangsættes initiativer. Ligesom vi fra Siumut giver vores støtte til bevillingen til revalidering.
Vi har i forbindelse med hovedkonto 73 bemærket, d.v.s. Forhold under trafik og landingsbaner, at Landsstyret har fremsat markante ændringsforslag. Vi ligger i Siumut vægt på, at der før der tages en beslutning herom, at der foretages en mere grundigt vurdering af disse, da disse vil have omfattende indvirkning på billetpriserne, hvorfor vi kræver, en mere indgående og dybere behandling før 3. behandlingen.
Efter at have sagt dette, så skal vi til det videre arbejde omkring finanslovsforslaget fremkomme med vores ønsker i den forbindelse.
I forbindelse med, at uddannelsesstøtten indenfor de sidste 10 år ikke er ændret, så har vi forstået, at de grønlandske studerendes organisation KIK og de grønlandske studerende organisation i Danmark DKIK sammen har rettet og fremkommet med et forslag til Landsstyret.
Fra Siumut skal vi opfordre Landsstyret til, at man til finanslovsforslagets 3. behandling fremkommer med en regulering af uddannelsesstøtten, således at dette svarer til 1991 forbrugerprisindeksets udvikling frem til i dag. Uddannelsesstøtten har det formål, at give støtte til de studerendes livsførelse, således er uddannelsesstøtten skattefrit.
Vi forstår at Landsstyret har planer om en nyordning omkring uddannelsesstøtten, og i skal fra Siumut udtale, at m.h.p. en god løsning på sagen, at vi agter at deltage i arbejdet, ligesom vi kræver, at man i forbindelse med dette arbejde, arbejder tæt sammen med de studerendes organisationer.
Finansiering af anlægsbyggeri alene med Landskassens midler har en stor indvirkning på samfundsøkonomien, hvorfor er det som tidligere sagt - nødvendigt med, at man gennem nytænkning, at man smidiggøre Hjemmestyrets finansieringsformer indenfor anlægsbyggeri, hvilket netop er formålet med etablering af Anlægs- og renoveringsfonden, men vi skal i den forbindelse fra Siumut kræve, at Landstinget gennem Finansloven bemyndiger Landsstyret til at undersøge andre finansieringskilder, med billigelse fra Finansudvalget eksempelvis 100 % hjemmstyrefiansiering samt til kommunale medfinansieringer, herunder til boligbyggeri, institutionsbyggeri samt etablering af vandkraftværker.
Sportshallerne på kysten, behovet for renoveringer bliver mere og mere klart, hvoraf flere p.g.a. dårlig økonomi ikke selv kan begynde en renovering ikke mindst i de mellemstore kommuner, hvorfor vi fra Siumut skal opfordre Landsstyret til, at tænke på, at man i de kommende år sætter midler til side, således at en eventuelt 3-part finansiering af renovering kan påbegyndes, hvilket vil sige, at man finansiere renoveringen fra den selvejende sportshal, kommunen og Hjemmestyret, således at man deles om udgifterne.
Der foregår stadigvæk en omfattende privatisering af værfterne, og selvom der har været problemer, så er det nogle steder blevet til en realitet, men endnu er privatiseringen af de største værfter, nemlig det i Nuuk og Sisimiut ikke helt slået igennem selvom der foretages ihærdige tiltag i den retning. Siumut ligger vægt på og finder det meget vigtigt, at der findes sikre løsninger for disse, fordi der kan etableres mange nye arbejdspladser, såfremt der findes gode løsninger på disse.
Vi har i Siumut heller ikke undgået at bemærke, at der i nogle værfter, f.eks. det i Qaqortoq beskæftigelsesmæssigt er hårdt ramt p.g.a. det stærkt reducerede byggeri af mindre fiskefartøjer. Derfor er det gennem nytænkning nødvendigt, at man vurdere eventuelle nye opgaver for værfterne, om det f.eks. kan tænkes at værfterne påtager sig en del opgaver fra anlægsbyggeriet.
Vi skal ligeledes fra Siumut opfordre Landsstyret til, at man påbegynde elementbyggeri indenfor boligbyggeri, hvor f.eks. elementerne kan færdiggøres i en af værfterne. Vi har erfaret, at et sådan byggeri kan praktiseres i Grønland, hvilket ikke alene vil være en besparelse for byggeriet, ligesom det også vil have en positiv afsmittende virkning for den lokale beskæftigelse, hvorfor man fra det offentliges myndigheders side ikke skal vise tilbageholdenhed m.h.t. til dette, men drage nytte af situationen.
I det foreliggende forslag til Finansloven foreslås omfattende fremtidige bevillinger i Grønland og nye finansieringsformer, og såfremt vi uden at gå væk fra formålene og fører disse ud i livet, så må vi holde fast i Landsstyrets grundlag og udgangspunkt der er i Forslaget til Finansloven.
Og det er Siumuts mening, at Finansudvalget fremlagte betænkning er et grundigt stykke udført arbejde, der i en meget stor udstrækning har tilgodeset Landsstyrets prioriteringer samt Landsstyrets grundlæggende målsætninger.
I Siumut er vi glade for, at man i søndags afholdt en højtidelig afslutningsceremoni for 9 færdiguddannede kateketere, da det er Siumuts ønske, at der for såvidt angår behovene for forbedringer af kateketernes arbejds- og lønvilkår, at man endvidere forbedrer pædagogernes vilkår og løn, og hvilket vi fra Siumut indtrængende skal opfordre til.
Siumut er at den opfattelse at såfremt initiativer omkring Atuarfitsialak skal have den bedste løsning, så må de decentrale uddannelser udbygges. Dertil skal vi opfordre til, at partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens bemærkninger her i 2. behandlinger af disse, at disse bliver til genstand for en grundig forhandling i Finansudvalget, inklusiv Landsstyrets forslag.
For såvidt angår finanslovsforslaget for år 2001, som vi mener er nyskabende, så vil vi fra Siumut deltage til en ligelig, fornuftig og enig færdigbehandling af forslaget.
Og med disse ord går vi ind for Finansudvalgets betænkning, og henviser vores henstillinger her i vores indlæg til arbejdet inden lovforslagets 3. behandling.
Så er det Anders Nilsson, Atassut.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Der er nu gået godt 5 uger siden 1. behandling af Forslag til Finanslov for 2001. Og det fremgår af betænkningen, at der i den mellemliggende tid er gjort en stor indsats i Finansudvalget i et frugtbart samarbejde dels med Landsstyret og dels med enkelte fagudvalg her i Landstinget.
I det vi går ud fra, at hver enkelt medlem omhyggeligt har læst den omfangsrige betænkning igennem, så skal vi fra Atassut koncentrere om de punkter, som vi finder særlig vigtigt at fremhæve.
Det er først og fremmest ”Den gode skole”. Finansudvalget har siden 1. behandling set nærmere på vilkårene for at forbedre folkeskolen, og det har bragt en række vigtige kendsgerninger frem i forreste række. Først og fremmest det store renoveringsbehov i folkeskolen.
Det ser ud som om men inden i Landsstyret ved det tilsyneladende særlig præcist, at der er et akut renoveringsbehov på ikke under 800 mio. kr. En af grundene til at renoveringsbehovet er vokset sig så stort er en mangelfuld kommunal vedligeholdelse af skolerne. Der er stor forskel på den omhu de enkelte kommuner viser for deres skoler. Fra Atassut skal vi opfordre til, at kommunerne via en aftale med KANUKOKA pålægges årligt, at redegøre for vedligeholdelsen af deres skoler
Det er siden 1. behandlingen af finanslovsforslaget kommet frem, at såfremt intentionerne om den gode skole skal føres ud i livet, så vil renoverings- og nybygningsbehovet stige med yderligere 30 %. Det vil sige, at renoveringsbehovet ryger op på ikke under 1. mia. kr.
I Forslag til Finanslov for år 2001 afsættes der i år 2001 22,5 mio. kr. til nyanlæg og 24,5 mio. kr. til renovering. Hvis det er tempoet, så vil det tage mellem 20 og 50 år, at forny folkeskolen og bringe den op på et niveau, som den allerede skulle have haft i dag.
At finanslovsbevillingen på dette punkt er helt ude af trit med virkeligheden kan også belyses ved at se på renoveringsplanerne fra Atuarfik Samuel Kleinsmith i Nuuk by. Det påregnes, at det vil koste 34 mio. kr. at renovere Atuarfik Samuel Kleinsmith som det er indrettet i dag. Hvis den skal renoveres og indrettes i forhold til intentionerne i ”Den god skole”, så vil renovering og ombygning koste 100 mio. kr.
Og det er kun en enkel stor byskole vi her snakker om, og den er ikke engang på Finansloven endnu. Det er i lyset af dette kolossale uopgjorte renoveringsbehov indenfor folkeskolen, at man skal se planerne om anlæg af en Universitetspark i Nuuk. Det har vi ganske enkelt ikke råd til, hvis vi mener noget med ”Den gode skole”, og med ønsket om at skabe anstændige rammer om undervisningen i folkeskolen.
Siden man i 1998 begyndte at værdisætte Nukissiorfiit anlægsaktiver under hensyn til genanskaffelsesværdi, afskrivninger og restlevetider har det fremgået klart af regnskaberne, at der er et skrigende misforhold mellem indtjening, d.v.s. el-, vand- og varmepriser, og udgifter til nødvendige reinvesteringer. Det betyder, at vi i de kommende år enten må sætte energipriserne op i forhold til forbrugerne eller vi må regne med, at behovet for øget tilskud til Nukissiorfiit fra Landskassen vil eksplodere.
Vi skal for dette problem for Nukissiorfiit og problemet med renoveringsbehovet i folkeskolen henvise til Finansudvalget bemærkning om det samlede renoveringsbehov og renoveringsefterslæb. Det er vores allerstørste økonomiske problem, som Finansudvalget for eftertiden ønsker indarbejdet i Finansloven, så enhver på tryk kan se, hvor alvorligt det står til.
På Finansloven, det er en lidt mindre til, søges der om 17 mio. kr. til opførelse af et sikkerhedshegn omkring landingsbanen i Kulusuk. Ansøgning begrundes med et international krav om beskyttelse mod terrorisme og lignende hændelser. Der bor godt 300 mennesker i den nærliggende bygd Kulusuk. Sikkerhedsproblemerne omkring landingsbanen i Kulusuk burde være til at håndtere på betryggende vis uden anlæg af et hegn til 17 mio. kr. Vi skal opfordre Landsstyret til at afsøge alle muligheder for dispensation fra dette monstrøse krav, så vi kan undgå denne meningsløse udgift.
På nogle områder på Finansloven, der er nogle områder, der får en positiv særbehandling. På den måde, at der ikke stilles de samme krav om overblik og struktureret planlægning, fordi området omfattes af almindelig sympati og velvilje. Det gælder f.eks. arbejdsmarkedsområdet, hvor der bevilges store millonbeløb, uden at man fra Finansudvalget bare har kunne få en nødtørftig beskrivelse af de handlingsplaner, der ligger til grund for bevillingen. Vi skal fra Atassut opfordre, såvel Finansudvalg som Revisionsudvalg og de relevante fagudvalg, at gå disse diffus beskrevne områder af Finansloven igennem med en lup.
Anvendes pengene efter gennemtænkte planer, og udnyttes pengene optimalt i forhold til de generelle målsætninger ? Det udredningsarbejde vil vi gerne have gennemført og indarbejdet i
næste års forslag til finanslov.
Afslutningsvis skal vi fra Atassut oplyse, at vi ikke i forbindelse med 2. behandlingen ønsker, at tage stilling til Landsstyrets svarnotat. Det er omdelt kun 1 time før mødet her i salen, og vi har ikke haft mulighed for en grundig gennemgang af svarnotatet. Såfremt Landsstyret mener, at de stadig har ændringsforslag til finanslovsforslaget efter 2. behandlingen her i salen, så må de fremsætte disse ændringsforslag forud for 3. behandlingen her i salen.
Med disse ord skal vi tilslutte os betænkningen som den er fremlagt af Finansudvalget her ved 2. behandlingen.
Så er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I forbindelse med 2. behandlingen af Landsstyrets Forslag til Landstingsfinanslov for år 2001 har Finansudvalget har fremsat en betænkning som bl.a. viser, at der mellem Landstinget og Landsstyret har pågået flere forhandlinger, som har resulteret i nærværende betænkning, således vedrørende hvordan vi vil bruge de midler, som vi vil få ind næste år.
Ligeledes er Landstingets ressortudvalg blevet bedt om at fremkomme med deres principielle bemærkninger vedrørende deres områder i finanslovsforslaget. Denne opfordring er blevet godt modtaget, og har således banet vejen for ønsket om en bred behandling af finanslovsforslaget.
I forhold til 1. behandlingen af finanslovsforslaget er der til 2. behandlingen flere punkter, der er værd at ligge mærke til.
For det første. Under forberedelse af Landsstyrets finanslovsforslag op til 2. behandlingen, så er det tydeligt, at man i bestræbelser for realiseringen af Atuarfitsialak har erkendt, at der skal store forandringer til i folkeskolen m.h.t. folkeskolens bygninger og lokaler, og der skal mange investeringer til, som man hidtil ikke har været klar over.
Og for det andet, så skal man bemærke, at der til nogle af Finansudvalgets indstillinger til godkendelse, at der medfølger krav.
For det tredje, så har Landsstyret fremsat 97 ændringsforslag til 2. behandlingen af finanslovsforslaget. Og dette fortolket IA som en kompromisløsning overfor Landstingets ønsker, og på een måde kan man sige, at man mellem Landsting og Landsstyre kan opnå kompromiser om Landstingets ønsker og krav.
Vi har følgende mere generelle om uddybende kommentarer til bemærkningerne i betænkningen.
Det kan ikke bestrides at tiltag på arbejdsmarkedområdet er vigtige. IA vil være med til at højne borgernes kvalifikationer, og ligesom vi finder det vigtigt, at man sikrer, at dem der bliver ramt af ledighed, at de ikke får forringet deres kvalifikationer som arbejdere og socialt mens de er arbejdsledige. Gennem forskning i udlandet har man fundet ud af, at det har stor indflydelse på de arbejdsledige når vedkommende har været ledig i mere end 3 måneder, som f.eks. at man stagnere., mister selvopholdelsesdriften, at man mister selvtilliden, ligesom man får en følelse af, at være sat uden for samfundet.
Det videst også at nogle ustabile arbejdspladser har skyld i disse forhold, ikke mindst i forbindelse med indhandlingsstop eller produktionsstop i fiskeindustrien. Derfor anser vi det for meget vigtigt og nødvendigt, at der bliver gjort noget ved årsagerne til arbejdsstop og arbejdsløshed, og det er derfor glædeligt, at der vil blive afsat et større beløb til ovennævnte problemstillinger, men vi skal dog ikke glemme, at man først kan opnå resultater med gode målsætninger og en god tilrettelagt planlægning på disse tiltag.
Hvis vi skal opnå de bedste resultater med de bevilgede penge, så er det nødvendigt, at man sikrer sig, at man har indhentet de nødvendige oplysninger, der bygger på faktuelle data. Under behandlingen af finanslovsforslaget har vi fra IA sat spørgsmålstegn ved, om de sidstnævnte krav er blevet indfriet tilfredsstillende.
Til uddannelsesområdet, så har Landsstyret i de sidste år i deres finanslovsforslag fremlagt prioriteringer af tiltag, der skulle finansieres af det offentlige til samfundet, som har fået støtte af Landstinget. Man er endvidere blevet enige om, at det kommende selvstyrende Grønland har behov for veluddannede grønlændere og i dette spørgsmål er noget af det vigtigste en god folkeskole, og sådanne tiltag er under planlægning i forbindelse med Atuarfitsialeq-projektet.
Og for nyligt blev det konstateret at Atuarfitsialeq-projektet har behov for store økonomiske midler på anlægsområdet. Hvis man skal arbejde ansvarsbevidst, og hvis man skal tage prioriteringerne alvorligt, så bør man i forbindelse med realiseringen af Atuarfitsialeq genvurdere om samfundet i det nærmeste fremtid i det hele taget har råd til en Universitetspark i Nuuk samtidigt.
Selve formålet bag Universitetsparken er værdifuldt, spørgsmålet er blot hvornår det skal realiseres. Hvis skolebygningerne skal tilpasses formålet bag Atuarfitsialeq er det meget betænkeligt, hvor mange penge der skal bruges med udgangspunkt i de senest indhentede oplysninger som vi har fået. IA er af den opfattelse, at disse beregninger skal undersøges nøjere, hvorefter der skal indledes en politisk diskussion om i hvilket omfang man ønsker og hvilke standard skolebygninger skal have, og hvordan vi ønsker, hvilken afstand vejen fra hjemmet til skolen skal have samt i hvilket omfang økonomisk kan klare dette.
Meget snart nemlig den 16. november indledes en konference i Kangerlussuaq om Atuarfitsialeq status. Budskaberne derfra må medtages i den videre diskussion, og i IA mener, at man ikke bør finansiere store anlægsopgaver inden man har foretaget en total vurdering af f.eks. Universitetsparken i Nuuk.
IA kræver, at der skal være en bred og ensartet planlægning af anlægsaktiviteterne i Grønland. Vi har tidligere nævnt, at vi mener, at vi ikke kan acceptere, at der i planlægningen er sådan, at nogle kommuner får store anlægsopgaver, mens andre får meget lidt, ligesom vi har nævnt Qeqertarsuaq som et godt eksempel.
Finansudvalget har undersøgt om planlægningen af anlægsopgaverne bliver foretaget bredt nok. Vi har fundet ud af, at Landsstyret i deres planlægning har haft følgende forhold til grunde, at der i alle kommuner skal være vedvarende arbejde indenfor byggeriet, at kapaciteten i alle kommuner skal udnyttes optimalt, og ligesom der for det tredje, at der er bevågenhed overfor, at det er blevet lovet de byer, der ikke harm behov for nye anlægsopgaver, at disse får renoveringsopgaver.
Inuit Ataqatigiit skal minde om, at Landsstyreformanden i sin åbningstale flere gange nævnte, at Grønlands udvikling skal foregå med respekt for landets geografiske og demografiske udstrækning. Det er IA=s opfattelse, at så er disse udmeldinger et løfte om, at beboelserne i Grønland skal udvikles ens. Hvis vi har misforstået budskabet så ønsker vi en ærlig udmelding.
Da det ikke ser ud til at være tilfældet, vil vi atter engang spørge Landsstyret om man står ved, at der i 2001 i Qeqertarsuaq skal bygges for alene 1,1 mio. kr. og at der alene skal renoveres for 0,5 mio. kr.
Ifølge aftale mellem kommunerne og hjemmestyret i forbindelse med fordeling af opgaver og byrdefordelingen, så er kommunerne forpligtet til at sørge for vedligeholdelse af skolerne. Det kan ikke benægtes, at nogle kommuner ikke er i stand til at opfylde denne forpligtigelse fuldt ud, hvorfor der er et stort behov for en stor renovering af bygningsmassen i folkeskolen.
Derfor er IA glade for, at man i forbindelse med forhandling af bloktilskuddene til kommunerne for 2001 har opfordret kommunerne til, at vedligeholdelse af kommunernes bygninger skal intensiveres, hvilket er sket ved aftale underskrevet af Landsstyremedlemmet for Økonomi og Kommunernes Landsforenings formand. I forbindelse med denne aftale skal der afsættes midler til renovering af kommunernes bygninger fra 150 kr. pr. kvadratmeter til 200 kr. om året.
Da dette kun er en henstilling, skal vi venligst spøge Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvad han agter at gøre, hvis denne henstilling forbliver overhøring, og hvilke sanktioner Landsstyret har i tankerne overfor kommunerne. Baggrunden for vores spørgsmål er, at kommunerne har negligeret deres vedligeholdelses forpligtigelser, hvilket har resulteret i en byrde for Landskassen, og hvilket IA anser for at være meget problematisk.
Så har vi traditionen tro nogle bemærkninger til enkelte hovedkonti, også til konto, som godt nok ikke har stor økonomisk betydning, men som er vigtigt for vores målsætninger.
Til hovedkonti 10.0.01, Landsstyrets Administration. Under sidste behandling af finanslovsforslaget så skulle der over en 4-årig periode afsættes 1,6 mio. kr. til arbejdet omkring børn, der bl.a. skulle bruges til kurser og oplysning om børns rettigheder.
Vi vil godt spørge Landsstyreformanden, hvor mange af de penge der er på førnævnte konto, der er afsat til oplysning om børns rettigheder, da det er vigtigt for IA, at afsatte og aftalte midler i Landstinget ikke bare forsvinder ud i den blå luft.
Til hovedkonto 50.07.16, Indhandlingstilskud sælskind. Landsstyret har planer om en nyordning i forbindelse med indhandlingstilskud til sælskind. IA støtter tanken om en nyordning, der bl.a. vil have udgangspunkt i, at der bl.a. skal hæve prisen for prima sælskind. De afsatte midler til tilskuddene er reduceret med 2,4 mio. kr., og Landsstyret gør sig forskellige tanker om, at prioritere midlerne, men hidtil er der ingen grundlæggende tiltag. IA mener, at det haster med grundlæggende tiltag på tilskudsområdet, og vi mener, at det er nødvendigt, at prioritere de, der alene ernærer sig af fangst, således at det er dem, som får størst glæde af tilskuddene.
IA kræver, at Landsstyret i forbindelse med sagen, skal samarbejde med relevante instanser, for at komme frem til en nyordning, så som KNAPK, Great Greenland, lokale skindindhandlingssteder, skindbehandlingsstederne i Qeqertarsuaq og Maniitsoq, fangstrådet og ikke mindst Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.
Til hovedkonto 51, Erhvervsstøtte. Alle de tilskud som i mange år er blevet anset som en selvfølge skal revurderes og skal have en nyordning, og det går IA principielt ind for, og heri indgår erhvervsstøtten, og derfor vil vi støtte en reform indenfor området, og i den forbindelse så støtter vi også tanken om oprettelse af en erhvervsfond. Men vi er dog klar over, at man i enhver overgangsperiode skal tage nogle forhåndsregler, og nogle af de forhåndsregler der skal tages er, at man skal bevågenhed overfor, hvem man kommer til at ramme i forbindelse med en nyordning, og i den forbindelse er det nødvendigt, at man giver muligheder for, at ændre beslutningerne.
I den forbindelse skal vi henvise til Maliinannguaq Markussen Mølgaards indlæg på vores vegne ved åbningsdebatten, hvor hun udtalte, at ved en ændring af erhvervsstøtteordningen, så skal man sikre sig, at bankerne er rede til at være med til at finansiere. For hvad hjælper det, at hvis man f.eks. hæver rejekvoten til det kystnære fiskeri, hvis man ikke kan anskaffe de nødvendige fartøjer.
Vi er nået frem til et spændende sted i udviklingen. Vi sal til at finde en nyordning for tiltag fra det offentlige og borgernes ansvar og pligter. Vi skal ikke længere være afhængig af det offentlige i enhver henseende, og det er nødvendigt, at man tager de nødvendige skridt med omtanke i den forbindelse.
Der er nogle usikkerhedsmomenter, som vi vil fremlægge i forbindelse med hovedkonto 51. Her i efteråret så fremlagde Landsstyremedlemmet for Erhverv under punkt 22 et forslag om ændring af landstingsforordning om erhvervsstøtte, der havde som mål, at finde en nyordning for finansiering af det kystnære fiskeri uden om ESU.
Som bekendt blev punktet udsat sammen med forslaget til en ny ændring af Fiskeriloven. Og derfor vil IA spørge Landsstyremedlemmet, hvad dette vil indebære for Finanslovsforslaget.
Mens vi er ved erhvervene, så vil vi vende tilbage til vintersamlingen vedrørende betænkning fra Landstingets Frednings- og Miljøudvalg, hvor Landsstyret blev opfordret til, at man foretager sig noget i forbindelse med oprydning af mistede redskaber fra fiskeriet i samarbejdet med relevante instanser. Da vi regner med, at nogle af udgifterne vil blive dækket af Hjemmestyret skal vi spørge om, de nødvendige midler er afsat gennem Finansloven ?
Til hovedkonto 52.12.01 Turisme. Så har Inuit Ataqatigiit i flere tilfælde påpeget Greenland Tourism status som et aktieselskab selvom det fungerer som et Turistråd. Dette har andre partier tidligere påpeget, og siden Landsstyret ikke har foretaget sig noget i den retning skal vi spørge om, hvilke grunde der ligger til grund for, at det fortsat skal være et aktieselskab, hvilke fordele er der i denne forbindelse, og er der slet ingen .. indsigter fra Landsstyret.
Til hovedkonto 52.12.02 Støtte til Turisterhvervet. Så er det vigtigt for IA, at nævne, at vi mener, at det er værdifuldt at de forskellige tiltag støttes fra denne konto, og vi vil særskilt nævne, at det er vigtigt, at man giver støtte til iværksættere. Efter vores mening, så skal man udvikle turismeerhvervet ved at styrke iværksætternes arbejde. På den måde vil det bære frugt de forskellige steder, ved at man støtter driftsrødderne, og kan således sikre, at man sætter en udvikling igang med respekt for kulturen i Grønland.
Til hovedkonto 73.20.09 Interne beflyvning. Så har vi dertil følgende bemærkninger. Anlæggelse af lufthavnen i Qaanaaq bliver færdigt i oktober 2001. Ved 1. behandlingen af finanslovsforslaget spurgte vi fra Inuit Ataqatigiit Landsstyret om hvor langt man var nået med planlægningen af beflyningen til og fra Qaanaaq. Jeg skal erindre om til Landstinget, at formålet med at man vedtog anlæggelse af en lufthavn ved Qaanaaq var, at man ville åbn mulighed for en direkte beflyvning af Qaanaaq uden om Pituffik. I september i år blev Landstinget informeret om de forskellige muligheder er ved at bliver undersøgt, og at man var ved at undersøge den billigste mulighed for samfundet. Amerikanernes militærbase i Pituffik hindrer på forskel måde beboerne i Avarnersuaq og resten af det grønlandske samfund i, at føle sig som et samlet samfund, derfor glæder man sig til lufthavnen i Qaanaaq.
Vi er godt klar over at amerikanerne har meget at skulle have sagt. Derfor har Landsstyret et stort stykke arbejde at se frem til, for at man kan blive uafhængig af Pituffik som et trafikknudepunkt.
Til hovedkonto 84.40.15 Anlæg af kollegier. Under 1. behandlingen af finanslovsforslaget kom i fra Inuit Ataqatigiit ind på behovet for udbygning af kollegier, ikke mindst p.g.a. de stigende antal studerende i de gymnasiale uddannelser. Vi skal opfordre Landsstyremedlemmet for Uddannelse om, at svare klart på to spørgsmål, om hvilke grunde der var for beslutningen for at bygge kollegierne i de byer der blev udpeget, var det p.g.a. behov ? Og for det andet, så vil jeg også gerne spørge Landsstyremedlemmet om, hvordan hun har vurderet behovet for kollegiepladser i Aasiaat i de kommende år, og hvilke planer hun har for at bygge kollegier i Aasiaat i de nærmeste år ?
Til hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit, udlån, anlægsopgaver. Da det fortsat er uklart m.h.t. vandforsyning i Narnortalik, så vil IA gerne have en gensidig forståelse for dette spørgsmål inden produktionen af krabber bliver igangsat, og derfor vil vi spørge Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur om han mener, at det er rimeligt med en vandforsyning på 14.400 kubikmeter, der er behov for pr. år til produktion af krabber, sådan som Narnortalik mener, at kunne levere.
Landsstyret har stillet 97 ændringsforslag til 2. behandlingen af finanslovsforslaget. Som tidligere udtalt så tolker IA dette som en kompromisløsning overfor Landstingets ønsker, og på den måde kan man sige, at man mellem Landsting og Landsstyret kan opnå kompromiser om Landstingets ønsker og krav og der er forskellige beviser der på. F.eks. var der kun et forslag der blev afvist fra Finansudvalget.
Vi har ligeledes 4 mindre bemærkninger til ændringsforslag til hovedkonto 30.14.20 og hovedkonto 30.14.21, så glæder det os i IA, at Landsstyret har erkendt, at der er behov for særskilt tiltag for Avarnersuaq og Ittoqqotoormiit kommuners vedkommende og IA sætter sin lid til de særlige bevillinger, og vi ønsker at disse tiltag bærer frugt. Et af de største spørgsmål vil så være, hvordan disse bevilgede midler bliver brugt, for de kan jo først blive brugt efter hensigten, hvis man i samarbejde med lokalbefolkningerne de nævnte steder igangsætter tiltag der kan bruges til udvikling. Og vi glæder os til at følge med i udviklingen gennem Landstingets udvalg.
For såvidt angår hovedkonto 50.12.10 vedrørende vareforsyning, så var det vigtigt for IA under 1. behandlingen, at de høje oliepriser ikke skulle give direkte byrder for forbrugerne i Grønland, hvilket vi fra IA opfordrede Landsstyret om at søge muligheder for at hindre. Og det glæder os, at det vil blive sat i kraft med udgangspunkt i den nævnte konto.
Til Hovedkonto 61.01.13 Naturinstituttet. Der skal ikke pilles ved vores bestræbelser for en bæredygtig udnyttelse af vores lands levende ressourcer. Grønland er jo afhængig af disse, hvilket stiller store krav om, at man ikke udnytter dem over hvad ressourcerne kan bære. Derfor støtter vi Landsstyrets hensigter om, at man giver bevillinger til undersøgelse af krabbebestanden, hvor der i dag er stor efterspørgsel af krabber.
Til hovedkonto 60.10.16 Behandlingssteder for alkoholproblemer, så er det en glæde for IA, at Landsstyremedlemmet har igangsat en rapport om status for Qaqaffik. IA har uden omsvøb udtalt, at det var på tide, at Grønland skal have sine behandlingssteder for folk med alkoholproblemer, og vi ønsker at Landstinget bliver grundigt informeret og bliver rådspurgt af de relevante udvalg i Landstinget når rapporten ligger på bordet.
Den sidste hovedkonto vi har bemærkninger til vedrører også sundhedsområdet, nemlig 60.11.08 Sundhedsvæsenet, lægebetjening sundhedsdistrikter. Så er det en glæde for IA at Landsstyret har afsat midler til en samlet styring af sundhedsvæsenet på kysten via en kystledelse, da vi mener, at man på den måde kan forbedre servicen på sundhedsområdet på kysten, og at man således hurtigere kan få en bedre udbytte af de bevilgede midler på det økonomiske og personalemæssige områder.
Gennem de sidste måneder har det politiske arbejde været i et sand stormvejr, men desuden kan man generelt ikke undgå, at ligge mærke i, at der i Landstinget er en vilje til at samarbejde omkring den økonomiske styring.
Det var således vores bemærkninger til 2. behandlingen af finanslovforslaget og vi ser frem til at få svar på de stillede spørgsmål fra vores side.
Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Først skal vi fra Kandidatforbundet kraftigt klage over, at man i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget, der har Landsstyret åbenbart glemt at komme med et svarnotat. Til en svag der er af så stor vigtighed for befolkningen og for landet, så kan man ikke acceptere, at Landsstyret først kommer med et svarnotat blot en time før mødets start, og derfor må jeg sige, at vi ikke har haft mulighed for at undersøge svarnotatet nærmere, p.g.a. en så kort en tid, hvorfor vi ikke har kunne kommentere svarnotatet.
Og ligeledes m.h.t. Universitetsparken i Nuuk, der har de også stillet et ændringsforslag blot 1 time før mødets start. Når en sag har en værdi på ca. 150 mio. kr., så synes jeg ikke at det er på sin plads, at Landsstyret stiller et ændringsforslag med en så kort en tidsfrist og det vurderer vi fra Kandidatforbundets side, som fuldstændigt uacceptabelt især når det også går udenom Finansudvalget i så vigtig en sag.
M.h.t. finanslovsforslaget og 1. behandlingen af det, og m.h.t. vores bemærkninger fra Kandidatforbundets side, så har vi følgende bemærkninger til Finansudvalgets bemærkninger.
Først m.h.t. til den strukturpolitiske handlingsplan, så vil vi fra Kandidatforbundets side kræve, at det store arbejde bør foregå meningsfyldt og først afdække de konsekvenser der må være overfor befolkningen, og at man så også arbejder tæt sammen med hele Landstinget som helhed.
M.h.t. Atuarfitsialeq og såfremt projektet ikke skal tabes på gulvet, så er der jo skoler der er forfaldne og er blevet for små, f.eks. Jørgen Brøndums skole i Illulissat, der har man så måtte bruge en container som en slags udvidelse. I Saqqaq, Ilimanaq og Qeqertaq har også nogle skoler der er blevet for små, og nogle af dem er opført i 40'erne og de trænger kraftigt til en renovering, og til det kræves der en hel del økonomiske midler. Og selvfølgelig er der også mange andre skoler rundt omkring på kysten som også har behov for større renoveringer.
Og derfor er de midler der er afsat til renovering på 24,5 mio. kr., det anser vi for at være alt for lille i forhold til behovet, hvilket vi gerne vil erindre om igen fra vores side. Og man har jo allerede i loven medtaget at kommunerne selv skal bidrage med 9 mio. kr. og vi mener, at de 9 mio. kr. bør lægges oven på de 24,5 mio. kr. Og de 24,5 mio. kr. rækker jo ikke engang til renovering af éen skole.
Her i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget, og der kan man ud fra Finansudvalgets betænkning se, at en af skolerne i Nuuk, nemlig Atuarfik Samuel Kleinsmith, der vil en almindelig renovering koste ca. 30 mio. kr., men såfremt den skal tilpasses til kravene til Atuarfitsialeq så siges det, at det så vil koste ca. 100 mio. kr. Alene derud fra kan vi se, at de midler der er blevet afsat til renoveringer af skolerne langt fra rækker, og derfor vil vi overfor Landstingets Finansudvalg og Landsstyret indtrængende anmode om, at man inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget øger midlerne til renovering og udbygning af skolerne.
Fra Kandidatforbundet bemærker vi, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har under sin høring hos Finansudvalget, hvor også Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur også deltog, der mener man, at denne høringsrunde vedrørende Atuarfitsialeq har været utilfredsstillende, og vi vil gerne have at vide, om de virkelig har talt sandt under denne høringsrunde, hvorfor vi fra Kandidatforbundets side ønsker, at der kommer en nærmere redegørelse herom.
Vi ved, at de midler der er blevet afsat til anlæg bliver ikke brugt fuldt ud, idet man regner med, at man ikke kommer til at forbruge ca. 90 mio. kr., og derfor er de midler der er blevet afsat til anlæg på 771 mio. kr., om det er så virkeligt realistisk at man har afsat disse midler til anlæg- og renoveringsopgaver. Vi har ikke noget imod anlægsopgaver, men såfremt anlæggelsen, men vi mener, at anlægsopgaverne må tilpasses til dem store renoveringsopgaver og derfor er det vigtigt, at man prioritere i forbindelse med anlægsopgaver og renoveringsopgaverne.
I betænkningen nævner man yderligere, at man i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget, der har man haft en høringsrunde hos de forskellige udvalg, det er helt i orden, men fra Kandidatforbundets side, vil vi gerne opfordre til, at høringer hos udvalgene, og deltagelse i forberedelsen af finanslovsforslaget, det bør startes på et langt tidligere tidspunkt, således at de forskellige fagudvalg også kan have en større indflydelse og en mere realistisk medvirken i selve udarbejdelsen af finanslovsforslaget.
Og i den forbindelse, så vil vi også fra Kandidatforbundet kræve, at kommunernes anlægsopgaver, som allerede bliver sendt til Hjemmestyret i marts måned hvert år, der skal de så vurderes i de relevante udvalg, og det bør være et krav. Fordi de fleste landstingsmedlemmer har sikkert ikke et større kendskab til de forskellige anlægsopgaver i de forskellige kommuner.
Fra Kandidatforbundets side, så mener vi, at det er vigtigt for landstingsmedlemmerne, at man i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget, at landstingsmedlemmer så har kendskab til kommunernes anlægsplaner. En af årsagerne til dette ønske er, at i forbindelse med fremlæggelse af finanslovsforslaget, der kan man næsten altid se, hvor store forskellene er mellem anlægsopgaverne fra kommune til kommune.
Og så vil vi også benytte lejligheden til at sige, at Kultur- og Uddannelsesudvalgets pressemeddelelse også er blevet behandlet i Finansudvalget, og det er vedrørende Universitetsparken som vil koste omkring 150 mio. kr. Og fra Kandidatforbundet skal vi kraftigt opfordre til, at netop for at realisere Atuarfitsialeq-projektet, så skal man midlertidigt stoppe de forberedelser der er m.h.t. Universitetsparken. Og de midler der ellers er blevet afsat til Universitetsparken, så bliver inddraget i Atuarfitsialeq-projektet.
Som man ved, så blev der under landstingssamlingen sidste år bevilget, at man undersøgte mulighederne for et anlæg af et universitet, men dengang blev der ikke sagt noget om, hvor stort et beløb, der så skulle bruges, og det man ved er, at Finansudvalget har bevilget 8 mio. kr. til forundersøgelserne, og derudover er der 10 mio. kr. som er blevet afsat til næste år eller at man ønsker at afsætte disse 10 mio. kr. til næste år. Fra Kandidatforbundet skal vi sige, at idet v jo også har været med til at vedtage det, havde vi dengang vist, at det ville koste 18 mio. kr., så ville vi dengang have stillet spørgsmålstegn ved det, idet pengene sagtens kunne være brugt til noget andet, f.eks. til Atuarfitsialeq.
Derfor skal vi fra Kandidatforbundet spørge Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke om hvordan de 8 mio. kr., hvordan de er blevet brugt, og såfremt man så går ind for de 10 mio. kr., hvordan de så skal bruges.
I Kandidatforbundet mener vi, at folkeskolen bør prioriteres, og det kan man jo ikke komme udenom, og derfor i forbindelse med anlæg- og renoveringsopgaver, der skal vi fra Kandidatforbundet indtrængende opfordre til, at man tager udgangspunkt i de virkelige forhold i forbindelse med anlægsopgaverne.
Vi ved jo godt, at man næsten hvert eneste år, der forbruger man ikke midler på op til 100 mio. kr, og i år regner man med, at man ikke forbruger 90. mio. kr., og det er derfor vigtigt, at man planlægger ud fra de faktiske forhold, ligesom man også skal tænke på det som sektoren kan klare, ligesom man også har et tæt samarbejde med kommunerne omkring planlægningen.
Og m.h.t. de uddannelsessøgende, så skal vi fra Kandidatforbundets side kræve, at man undersøger de uddannelsessøgendes forhold og at man så også forhøjer uddannelsesstøtten. Og i den forbindelse skal vi sige, at ordningen med uddannelsesstøtten og ændringen af den, der har vi bl.a. erfaret, at der i år, der er nogle af de studerende der har startet deres uddannelse, der har de så ikke fået udbetalt deres uddannelsesstøtte helt til oktober måned, og det vil vi gerne have, at man fra Landsstyrets side kommer med en nærmere redegørelse.
M.h.t. erhvervene, der skal vi understrege, at vi fra Kandidatforbundets side, fastholder at erhvervsstøtten ikke mindst til det kystnære rejefiskeri og hellefiskefiskeri, og der kan vi ikke acceptere, at man nedsætter det beløb til dem der ansøger om et nyt fartøj, og vi skal anmode Finansudvalgets medlemmer om, at man i forbindelse med 3. behandlingen finder en løsning på det. Fordi vi ved, at man ellers har stillet et forslag om en ny forordning vedrørende fiskeri, fanget og landbrug. Og den bliver jo ikke drøftet her i år. fordi ud fra det vi kan se, der er der vedrørende støtte til fiskeri, fangst og landbrug, som jo ellers skulle have været et forslag, og der kan vi se, at det ellers har været indarbejdet i det nuværende finanslovsforslag.
M.h.t. indhandlingstilskud til sælskind, der sagde vi fra Kandidatforbundets side under 1. behandlingen, at vi ikke kan acceptere en så kraftigt en nedsættelse af beløb, men v kan se nu, at man i forbindelse med tilskud til indhandlingstilskuddene, der vil må finde en løsning, således at man ikke yderligere rammer befolkningerne i bygderne og i yderdistrikterne, hvorfor vi tilstadighed vil følge sagens gang.
Og i forbindelse med 1. behandlingen af finanslovsforslaget, så har man ellers foreslået at nedsætte beløbet der er afsat til forsyning af bygder og yderdistrikter, og det har vi allerede dengang sagt, at vi går imod dette forslag. Og derfor vil vi i forbindelse med 2. behandlingen her hvor der så er blevet stillet et ændringsforslag, som så åbenbart kommer til at være mere end 10 mio. kr. i forhold til beløb der er blevet afsat i år.
Og i forbindelse med 1. behandlingen af finanslovsforslaget, så har Landsstyret kommet med nogle udtalelser omkring ophævelsen af ensprissystemet, og de sagde så også, at det ville få en indflydelse på finansloven for 2002, og vi skal derfor fra Kandidatforbundet kraftigt kræve, at man i forbindelse med fragt af varer og ved en indgåelse af aftale, så må vi sikre os, at det ikke får uheldige konsekvenser for bygder og yderdistrikter.
Og m.h.t. tilskuddene til fåreholderne og nedsættelse af tilskud til dem, der har vi ligeledes fra Kandidatforbundets side ikke ville gå ind for denne nedsættelse, men da man nu stiler efter at finde en løsning, og det anser vi for at være på sin plads, og også fordi man nu måske kan finde en løsning omkring de problemer med at sælge lammekød, hvorfor vi også er enige i dette ændringsforslag.
I forbindelse med 1. behandlingen af finanslovsforslaget, så har Landsstyret kommet med nogle udtalelser omkring ophævelse af ensprissystemet, det skal jeg ikke gentage her. Hjemmestyret, Royal Greenland A/S har i forbindelse med aftalen omkring kapacitetstilpasningen, der er der så kommet en midtvejsstatus, og det er jo ikke blevet fremsat overfor Landstinget, og det er vi fra Kandidatforbundets side skuffet over, hvorfor vi gerne vil opfordre til, at det bliver taget op under Landstingets forårssamling i 2001.
M.h.t. bygdeproduktionsstederne, dem skal vi ikke kommentere yderligere, men idet Landsstyret allerede har lovet, at man gerne vil vente på, hvad der sker med Royal Greenland, men tiltrods herfor, så støtter vi Finansudvalgets reaktion på de bygdeproduktionssteder, som står ubenyttet hen.
Og m.h.t MS Disko, så støtter vi også Finansudvalgets bemærkninger herom, og støtter det fuldt ud. M.h.t. Landsstyremedlemmet for Erhvervs, der vil vi så vente med den besvarelse som han så vil komme med.
M.h.t. trafik, der skal vi fra Kandidatforbundets side erindre om, at man skal huske på, at man har lovet at nedsætte billetpriserne. Ja det er jo sådan, at man er begyndt at snakke om at forhøje billetpriserne, hvorfor vi fra Kandidatforbundets side skal indstille, at man i forbindelse med skibs- og lufttrafik i Grønland, der skal man i forbindelse med indgåelse af en aftale skal sikre, at billetpriserne ikke bliver dyrere.
M.h.t. sagen hvor PIP har indgivet Paamiut kommune til retsvæsenet, der vil Kandidatforbundet ikke gå nid for, at man afsætter midler til det, idet vi mener, at vi bør vente på rettens afgørelse, fordi vi anser det ikke for at være på sin plads, at en lille forening .......... får landskassetilskud på den måde.
Vedrørende de særlige sociale tiltag i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit og ansættelse af psykologer til gavn for kommunerne, at man så også har afsat midler til det, det er vi tilfredse med fra Kandidatforbundets side.
M.h.t. anbringelse af børn uden for hjemmet, og vejledningen til disses forældre, der er vi også tilfredse med, at der er blevet afsat midler til det, og ikke mindst med, at man har afsat midler til hjælp for børn, der er blevet seksuelt misbrugt, det støtter vi fuldt ud fra Kandidatforbundets side.
Og med disse bemærkninger tager vi Finansudvalgets betænkning til efterretning, og skal til de fleste ændringsforslags vedkommende stemme for, men som før nævnt, også m.h.t. de punkter, som vi er uenig i, så ønsker vi at disse bliver taget op igen i Finansudvalget.
Dernæst er det Otto Steenholdt, løsgænger uden for partierne.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Udvalget har som sædvanligt fremlagt en omfattende betænkning overfor Landstinget, hvor man nødvendigvis må prioritere sit indlæg, hvis man ikke gør det, så kommer man med en meget lang tale.
Som bekendt har jeg haft skarpe bemærkninger overfor Finansudvalget måske mere med baggrund i landsstyrekoaltionens medlemmer i Finansudvalget. Jeg vurderer at nærværende betænkning er et sobert stykke arbejde, hvor udvalgets medlemmer fortjener en stor ros, og at man ikke har siddet med hænderne i skødet kan bl.a. eksemplificeres ved, at udvalget for såvidt angår Landstingets beslutninger har rejse til kysten, for at finde ud af om hvorvidt Landstingets bevillinger bliver brugt på baggrund af de forudsætninger der lå for vedtagelserne.
Jeg håber, at selvom disse rejse kan være trættende for udvalgsmedlemmerne, at disse kan fortsætte, da disse ikke kan undgås i forbindelse med samfundets kontrol med de givne bevillinger overholdes.
Lige fra begyndelsen af betænkningen kan man læse kritikpunkter overfor Landsstyret, ligesom man heller ikke har glemt at rose enkelte landsstyremedlemmer. Det er sådan forhold, som vi som enkelte landstingsmedlemmer kan se lige med det samme.
En af de ting, som blev påpeget i de generelle bemærkninger er, at Landstingets fagudvalg på baggrund af en anmodning fra Finansudvalget har kritiseret, at Finansloven ikke er det bedste redskab for at følge med i, om de politiske mål indenfor de forskellige områder virkelig bliver realiseret, ligesom Finansudvalget har anmodet Landsstyret om, at de i løbet af finansåret, så vidt muligt holder udvalgene løbende orienteret. Jeg finder dette meget vigtigt, da jeg finder det vigtigt, at man nøje kan følge med i bevillingerne, og finde ud af om bevillingerne bliver brugt efter hensigten, og hvor meget der er blevet opbrugt af bevillingen, og på den måde kan man også sikre, at f.eks. projekterne ikke løber løbsk og giver underskud.
For såvidt angår Finansudvalgets bemærkninger om de mangler der i det oplysningsniveau der er i de enkelte budgetbidrag, så blev dette påpeget fra Finansudvalget, hvor man også påpeger der er fejl i den. Hvor bl.a. Finansudvalget opfordre Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag, som er klare end forslagets budgetbidrag, og dette krav må jeg støtte, ligesom jeg forventer, at samtlige landstingsmedlemmer støtter dette.
Selvom kommunerne modtager penge til vedligeholdelse, så bliver det påpeget, at kommunerne ikke bruge midlerne til vedligeholdelse. Prioritering af skoler og skoleelever som vi jo ved er ret stor, så må vi i den forbindelse passe på, at skolerne ikke får deres undervisning i skoler der tilstadighed vedligeholdes eller som er ved at styrte sammen. Skolerne har virkelig et stort behov for vedligeholdelsesarbejder.
For såvidt angår Hjemmestyrets virksomheder, så har udvalget indhentet yderligere oplysninger fra Landsstyret, selvom det måske burde være sådan at Landsstyreområderne løbende orienterede Finansudvalget om disse forhold.
Hvorfor man ikke har gjort det fremgår også at betænkningen, da man har manglende oplysninger, og det mener jeg, at man må påpege, at man har haft manglende oplysninger til at udarbejde budgetbidragene på bedste vis, da disse oplysninger vil være et meget godt redskab i forbindelse med vurderingen af de enkelte budgetbidrag. Jeg er fuldt ud enig med udvalget i, at ovennævnte påpegninger, at det må vurderes, og hvis man ikke har tilstrækkelig kendskab til budgetbidragenes indhold, så må man være meget tilbageholdende med, at give disse bevillinger.
For såvidt angår uddannelse, så ved vi allesammen, at OECD=s rapport om det grønlandske uddannelsessystem ikke er til at råbe hurra for. Det er rigtigt, at der for såvidt angår uddannelse, at udbygning af uddannelsessystemet må have til grund, at vi har en velfungerende folkeskole, ligesom der også er påpeget behov for en kvalificering af uddannelserne.
For såvidt angår skoleområdet, er der konvergerede opfattelser blandt to landsstyremedlemmer. Landsstyremedlemmet for skoleområdet har udtalt, at de midler der er afsat i 2001, mens Landsstyremedlemmet for Boliger har udtalt, at de penge der er afsat de kommende år langt fra er nok for at realisere Atuarfitsialeq=s formål, og jeg forventer, at der kommer en nærmere forklaring herom.
De store forhåbninger til at Atuarfitsialeq og med baggrund i disse, så vil jeg ønske, at uddannelsen ikke mindst i folkeskolen vil være på et sådan niveau, at vores børn får s¨å god en uddannelse i folkeskolen, at der virkelig opstår en form for Universitetspark. Derfor vil jeg klart udtale, at jeg mener, at de midler, der ønskes afsat til Universitetsparken først bruges til udbygning af skoleområdet, og at vi når vi har givet vores børn den bedste uddannelse, at vi først da opretter en Universitetspark, for vi kan jo heller ikke anlægge en Universitetspark uden elever. Det er ligesom om, at man her også prøver, at sælge skindet før bjørnen er skudt.
Vi har under nærværende samling også drøftet forholdene for de handicappede, og er også kommet ind på hjemtagning af disse til Grønland. Jeg skal gentage, at jeg ikke mener, at man skal hjemtage bare for hjemtagningens skyld, vi må være forberedte og være sikre på, at deres forhold ikke vil blive forringet ved hjemtagning til Grønland. Jeg er glad for, at der i betænkningen fremgår, at man m.h.p. at forbedre forholdene for de handicappede i Grønland, at man har afsat midler hertil, selvom der på en konto, for såvidt angår handicappede i Danmark, at bevillingerne dertil er blevet formindsket, hvad jeg inderst inde ikke er så glad for.
For såvidt angår en erhvervsfond, så vil jeg benytte denne anledning til at udtrykke mine tanker herom. I forbindelse med privatiseringsprocessen, så har jeg tilstadighed støtter dette, således at vi kommer væk fra de systemer, der har eksisteret siden statstiden, som har afstedkommet at vi venter på at få tilskud, at vi er blevet tilskudsnarkomaner.
Og vi kan ikke med en håndevending ændre på dette forhold, at for såvidt angår ESU, at vi er varsomme med, at vi ikke nedsætter tilskuddene og støttemulighederne alt for drastisk da der stadigvæk er flere der anstrenger sig for at etablere sig indenfor fisker. og fangererhvervet, og da det eneste de har at ty til nu er erhvervsstøtten.
I forbindelse med minimering af de forskellige tilskudsordninger er en af de første områder, hvor man har nedsat tilskuddene sælskindsområdet, hvor man sidste år har sparet 2 mio. kr. væk på den konto. På denne baggrund har jeg kraftigt påpeget, at jeg ar anmodet om, at man for såvidt muligt ikke anså de fangere som alene har sælskindene som indtægtsgrundlag, at det ikke er der man først skal spare.
For såvidt angår renoveringsbehovet og de forsinkelser der normalt kommer der, så har Finansudvalget fremsat 4 punkter som jeg er enig i. Da det er meget ønskeligt, at Landstinget i forbindelse med deres ønsker for renoveringsarbejder klart må beskrive, hvilke initiativer og hvilke følgekonsekvenser dette vil få.
For såvidt angår anbringelse af unge på institutioner, så er kommunerne ikke så villige dertil, fordi det vil få en meget stor udgift, og det er derfor meget nødvendigt, at man kommer med en anden ordning på området.
Som jeg allerede nævnte i indledningen, så er meget sobert stykke arbejde som udvalget har fremlagt, og med disse bemærkninger skal jeg udtale, at jeg går ind for fremlagte betænkning.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Og inden de enkelte landsstyremedlemmer, som der er blevet stillet spørgsmål til, så skal jeg lige komme med nogle bemærkninger, idet Landsstyret i det nye svarnotat skriver, at Landsstyret finder det mest hensigtsmæssigt at stillingtagen til alle forslag der vedrører Universitetspark-projektet udskydes til 3. behandling og anmoder på den baggrund at stillingtagen til ændringsforslag 55, 94 og 98 og 99 udskydes til 3. behandlingen.
Jeg skal i den anledning præcisere, at forslagsstiller efter Forretningsorden har krav på, at vedkommende ændringsforslag bliver sat til afstemning. Alle ændringsforslag der vedrører Universitetspark-projektet vil derfor blive sat til afstemning ved afslutningen af denne 2. behandling med mindre forslagsstilleren forinden har trukket ændringsforslagene, og at andre ikke tager ændringsforslagene op.
Og det vil jeg gerne lige mide Landsstyret om. Og derfor vil vi forinden afstemningen, så har Finansudvalgets formand ønsket, at Finansudvalget ønsker lige at mødes og tage stilling til det.
Og vi går nu videre til næste taler, først er det så Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, derefter Jørgen Wæver Johansen.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Dagen i dag er jo en god dag, og jeg mener at samarbejdet, selvom Inuit Ataqatigiits ordfører har været inde på, at det ikke altid er en sejlads i smult vande, men samarbejdet i Finansudvalget, og mellem Landstinget og Landsstyret og de forskellige fagudvalg imellem. Og det samarbejde der er blevet vist der, der synes jeg, at jeg har grundlag for at rose det gode samarbejde der har været.
Denne metode, når man nogle gange er i opposition til hinanden, men det kan siges som, at være en handling som er blevet løftet i flok. Vi kan være uenige, men vi kan også komme til enighed med hinanden, men denne Finansudvalg, som er af stor vigtighed for hele samfundet som helhed, det har vi gerne ville forme sådan efter de mange udtalelser der har været igennem mange år, og det har altid været en opgave, som er blevet stillet overfor Landsstyret.
Men i har heller ikke kunne undlade at bemærke, at der stadigvæk er nogle små ting, som man bør rette op på, også fordi der også er nogle ting, som vi skal rette op på. Men jeg vil anmode jer om at bemærke, som Landsstyret i deres besvarelse har sagt, at de gerne vil finde en løsning på, og derfor har vi så også i sinde, at realisere det samarbejde med de forskellige udvalg.
En af de ting man har lagt vægt på er Atuarfitsialeq. Selve projektet er jo ret nyt, selve projektet blev startet for 2 år siden, og selve betegnelsen Atuarfitsialeq blev først til her sidste år. men nu da vi er kommet ind i det nye årtusinde, så må jeg sige at selve projektet blev startet i 1994 i forbindelse med den blå betænkning som Kommunalreformkommissionen også fremkom med, og allerede dengang så påpegede man så også på, at man skule finde en løsning af styringen af skolerne, og så blev lovgrundlaget for etablering af skolebestyrelserne vedtaget, hvorefter vi så også fik mulighed for, at forældrene fik medindflydelse
Siumut peger på 4 punkter, som man gerne vil have, at man tænker på, bl.a. hævning af takten på el til industrien, men det der vedrører priserne på grønlandske madvarer, og finansieringsmodellen på bygning af huse, ligesom afsatte midler til dyrlægerne, og til det skal jeg nævne, at de alt for høje priser på Grønlandsk Proviant, og en eventuelt nedsættelse af priserne, det skal Landsstyret se på i forbindelse med FFL 2002.
Og m.h.t. finansieringsformerne til boligbyggeri, det er jo blevet ændret igennem de seneste år, BUS-husene, der er andelsboliger og der er 60-40 finansieringsmodellen mellem kommunerne og Hjemmestyret og den sidste nye der hedder 10-40-50. Men Landsstyret har allerede bebudet at de vil bruge år 2001 til at se på alle former for finansieringer, således at man fra 2001 også kan lave de eksisterende boligblokke som andelsboliger.
M.h.t. erhvervsstøtten og så tanken om, at man eventuelt kan etablere en erhvervsfond, og det hilser Landsstyret velkommen, og så må vi så også se på, hvem det er der skal være med til at finansiere det, og et er sikkert, at de store hjemmestyreejede virksomheder, der har vi grundlag for, at inddrage dem i det videre arbejde. Og såfremt erhvervene skal gå upåklageligt, så er det på sin plads, at man også inddrager disse virksomheder.
Og m.h.t. de enkelte punkter som jeg ikke har større indflydelse på, fordi det hører ind under andre landsstyremedlemmers ressortområder, og der skal jeg så nævne, at med de forskellige finansieringsformer, der har Landsstyret allerede sat sig som mål, at revurdere disse, hvorfor vi også har meddelt det i forbindelse med åbningen af denne samling her i efteråret.
Det er jo ikke noget der kan klares i løbet af 1 dag, og vi har jo også fra forskellige medlemmer her i salen hørt, at man skal være forsigtigt efter at man har analyseret på kryds og tværs. Og Landsstyret regner jo også med, at vi har lært af de fejl der er blevet begået forud, hvorfor vi er glade for den støtte vi har fået fra Landstingets side.
M.h.t. idrætshaller, det er jo selvejende institutioner, og en af de store tunge opgaver, som vi i Landstinget også skal føre er, at de offentlige ejede bygninger, der har vi jo snakket om anlægsopgaver på op til 3-4 mia. kr., men det er jo gratis at tænke sig om, hvorfor vi så også skal gøre det.
M.h.t. værfterne, der er Landsstyret fuldstændigt enig i de bemærkninger der er kommet, og dengang initiativet startede med privatisering af værfterne, så har vi bl.a. beklaget os over, at fordi det er værfter, så er det alt for begrænset, at de blot skal arbejde som værfter for fartøjer. De mange bygninger kan jo og de mange arbejdspladser kan jo også bruges til meget andet, og det er jo noget som vi også gør andre folk opmærksom på.
M.h.t. de bemærkninger der er kommet fra Atassut om renovering af skolerne, og hvor flere andre ikke var tilfredse med de midler der er blevet afsat til det. I vores besvarelse i dag i Landsstyret er, at de midler der er blevet afsat til næste år, der kan det være nødvendigt, at man efter en nærmere analyse kan ændre på dette beløb, og det er Landsstyret også klar til at gøre, såfremt det bliver nødvendigt også fordi der skal jo være gennemgribelige analyser, og det kan så også indebære, at der kommer nogle radikale ændringer i Finansloven.
Vores svarnotat som er blevet omdelt for sent, og som siges at være omdelt alt for sent, der siger man jo også at man har en dialog igang med kommunerne om deres medfinansiering til renoveringsopgaverne, og fra næste år, der er kommunerne blot blevet opfordret til, at de bygninger som dem selv har, at de så afsætter 150 til 200 kr. pr. kvadratmeter de har.
Og til Atassuts ordfører skal jeg så nævne, at det er ud fra den anmodning der er kommet fra Finansudvalget, der har vi så tilsendt vores aftale med Kommunernes Landsforening, den har vi sendt videre til Finansudvalget, og der kan man så også se, hvilke ansvarsområder, man ønsker at give overfor kommunerne. Og såfremt man ikke gør noget ved denne opfordring, fordi det jo er kommunernes opgaver, så kan vi stramme op omkring reglerne, såfremt vi opdager denne opfordring ikke bliver realiseret fra kommunerne. Så kan vi stille nogle krav om, at man kommer med en indberetning om, i hvor udstrækning kommunerne har realiseret deres vedligeholdelsesopgaver.
Og ved debatten her, og m.h.t. Atuarfitsialeq og det man så påpeger er, at det bliver meget dyrt. Og fra Landsstyrets side skal jeg erindre om, at to landsstyremedlemmer, nemlig Landsstyremedlemmet for Uddannelse og Landsstyremedlemmet for Boliger, der har de så under et samhør været inde på, om hvor meget det skulle koste, og såfremt vi så skal følge det ,som bliver praktiseret i andre lande, så vil det koste så og så meget.
Men vi skal lige minde om, at her i midten i denne måned, så er der et seminar om Atuarfitsialeq i Kangerlussuaq, hvor vi så også vil få mulighed for at forhandle med kommunerne om, i hvor stor udstrækning det skal være. Og jeg erindrer, at man i henhold til det Grønland økonomisk kan bære, der ønsker man ikke, at man ønsker at anlægge store uddannelsesinstitutioner, man vi er klar over, at der er behov for at der bliver gjort noget.
M.h.t. Atassuts bemærkninger om, at man bliver nødt til at forhøje el- og vandpriserne, og Landsstyret har jo allerede indrømmet at det ikke kan realiseres med det samme. Vi må se på de mulige konsekvenser og de analyser skal vi først have tilendebragt, og Atassuts opfordring om, at det skal realiseres straks, og det ønsker Landsstyret ikke, idet vi først skal have gennemført de konsekvensberegninger, og det analysearbejde, forud for at der bliver taget en beslutning.
Og m.h.t. ændringsforslagene i forbindelse med 3. behandling, og dem vi gerne vil have gennemført allerede i dag ved 2. behandlingen. Jeg vil gerne komme med en dybfølt undskyldning til Jer allesammen, for da vi forleden dag fik den meget omfattende betænkning, så har vi prøvet at samle samtlige landsstyreområder, for at komme med en helhedsbesvarelse, og da vi så var færdige med den i går middag, så afleverede vi så den til tolkning i Tolkesektionen og den fik jeg så i morges. Men vi har jo nogle meget strenge regler, og det er jo ikke noget vi har gjort med vilje for at holde nogle oplysninger tilbage, og Landsstyret har jo anstrengt sig for at komme med en meget uddybende besvarelse. Men forholdene har jo været sådan, og jeg undskylder den sene aflevering af besvarelsen.
Der er mange ting, som også er blevet nævnt fra Inuit Ataqatigiits side, og da det så skal besvares af andre landsstyremedlemmer med andre ressortområder, men til trods for det, så er der jo denne mulighed for, at man kan komme med nogle stærkere krav til kommunerne m.h.t. deres vedligeholdelsesforpligtigelser, og det er vi også vågne overfor.
Og det er nu anden gang, at jeg så har været med til at indgå en aftale med KANUKOKA, men det hele har jo til hensigt, at vi får de bedste forhold overfor befolkningen og også overfor kommunerne.
Og til Kandidatforbundet skal jeg blot sige, at undskyldningen om den sene aflevering af besvarelsen, så vidt jeg ved så er Anthon Frederiksen med i formandskabet, og m.h.t. tidsfristen, den er jo allerede taget væk, i den nuværende Forretningsorden, og jeg skal lige minde om, at det ikke er en overtrædelse af nogen retningslinier.
Men m.h.t. vores 4 ændringsforslag, de har kun det ene formål, nemlig at Landsstyret har hørt og erfaret, at Finansudvalget har et krav om at Universitetsparken skal have sit grundlag i en landstingsbeslutning, og det er netop for at efterkomme dette krav, at vi så er komme med dette ændringsforslag, som ikke betyder en forværring af selve Finansloven, men at Landstinget får mulighed for at gøre deres indflydelse gældende, hvorfor vi så er kommet med dette ændringsforslag.
Om at man så også opstarte finansudvalgsarbejdet på et tidligere tidspunkt, selve beslutningen ligger alene hos Finansudvalget, og det er et krav overfor Landsstyret, at finanslovsforslaget skal omdeles 1 måned før, og det er så også gjort, den 15. august blev det afleveret, og det at arbejdet kan påbegyndes på et tidligere tidspunkt, det kan Anthon Frederiksen selv have en indflydelse på igennem sit medlemsskab.
Og det er jo også vigtigt, at man også ser på de enkelte kommuners ansøgninger, således at man også kan se på hvilken prioritering Landsstyret har givet, og vi ved jo godt, at de forskellige ønsker fra kommunerne, det ved jeg ikke om alle ansøgninger skal afleveres til alle Tingets medlemmer, men vores døre er altid åbent for indhentning af forskellige oplysninger.
Og m.h.t. forsyning og yderdistrikter, der har vi en servicekontrakt med KNI Pilersuisoq og Kandidatforbundets bekymringer, og der har vi allerede fra Landsstyrets side være inde på, og sagt, at vi skal være taknemmelige for, at det går godt med KNI Pilersuisoq, der er der så de servicekontrakter der blev skrevet under på fra 1995 og senere hen. Men den aftaleperiode er nu overstået og der er kommet en ny generation, og det er den næste der nu er blevet gældende. Og fra dengang er det så blevet erfaret, at de store bekymringer der var, det har vi så erfaret ikke er nødvendigt, og derfor betyder det så også, at det ikke behøver at være så dyrt.
Og til Otto Steenholdt skal jeg nævne, at d manglende oplysninger, som Finansudvalget også har påpeget, det anser Landsstyret at være på sin plads, men på Landsstyrets vegne har jeg også bemærket, at det er en meget letforståelig Forslag til Finanslov, det er 1. gang, at den er så lettilgængelig. Og det er også på sin plads, at de forskellige udvalg også om hvordan det skal være.
F.eks. når vi køber et stykke legetøj, og måske læser en brugsanvisning, så kan det godt være at vi nogle gange synes det er noget meget lettilgængeligt, men hvor så synes det ikke er.
Med disse foreløbige bemærkninger, så vil jeg udtrykke min glæde over, at nærværende forslag, at der alligevel er så stor enighed omkring forslaget, og det kan vi kun glæde os over.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Jørgen Wæver Johansen. Derefter Alfred Jakobsen, men først Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Tak. Indledningsvis vil jeg gerne sige tak for Finansudvalgets bemærkninger vedrørende de vurderinger de er fremkommet med vedrørende mit ansvarsområde, ligesom jeg også gerne vil sige tak til partiernes ordførerindlæg.
Først vil jeg her i forbindelse med min besvarelse komme med besvarelse af Finansudvalgets betænkning til den del som vedrører arbejdsmarkedsområdet. Finansudvalget har bemærket, at man finder den statistisk fundering af området stærkt beklageligt, og dette begrundes i de oplysninger som vi er fremkommet med overfor udlandet. Det er rigtigt, men det er også lige så rigtigt, at vi ikke kan pålægge Grønlands Statistik arbejdsopgaver.
Grønlands Statistik arbejder som en selvstændigt forskningsinstitution, ligesom det er kommunerne der er i besiddelse af de enkelte oplysninger. Det er også lige så rigtigt, som Landsstyremedlemmet for Økonomi også var inde på, at Grønlands Statistik arbejde vedrørende arbejdsmarkedsstatistik er i fortsat udvikling, ligesom en sådan rapport vil blive fremlagt fra Grønlands Statistik omkring arbejdsmarkedsforholdene i Grønland. Dette vil være en stor fordel for vores arbejde i mit direktorat.
Landstingets Finansudvalg vurderer at kravene for såvidt angår dokumentation til arbejdsmarkedsområdet, så har disse været mildere end i forhold til andre områder. Jeg har lidt svært ved at forstå en sådan vurdering, da alle bevillinger er godkendt og vurderet på samme område, som alle andre bevillinger på Finansloven. Men jeg har stor forståelse for, at det man ønsker er, at man ønsker mere konkrete tal i bevillingen om hvordan bevillingerne bliver realiseret om virkelig opfylder intentionerne, og det søger vi at få realiseret, og jeg vil gerne love, at dette også vil ske indenfor andre områder indenfor mit ressortområde. Jeg er ikke i tvivl om, at Finansudvalget, hvis de stiller større krav overfor samme områder, at dette kun vil resultere i noget positivt og noget brugbart.
I de generelle bemærkninger vedrørende udbygning af efter-og videreuddannelse af personale indenfor det sociale område, så har jeg følgende bemærkninger hertil. Landstingets Finansudvalg anbefaler, at der for såvidt angår uddannelse, at man samtænker i de forskellige direktorater som har videreuddannelsesaktiviteter i gang.
Jeg skal her præcisere, at initiativer indenfor forskellige områder, at disse initiativer har fast mål, således at de er fokuseret på familiebehandlingsområdet - primært. Dette er stadigvæk igangsat indenfor de socialpædagogiske uddannelser, og hvis vi skal udbygge uddannelserne, så er det nødvendigt, at give uddannelsen flere grene, hvilket vil være meget dyrt, og det er derfor vi har igangsat disse efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Det fremgår af betænkningen af man gennem videreuddannelse og efteruddannelse af det eksisterende personale, at man på denne måde kan opnå målene lettere, hvorfor man satser på denne uddannelsesform.
Dette har vi også udtrykt i forbindelse med Ruth Heilmanns forslag vedrørende henvendelses steder og behandling af seksuelle misbrugte og i forbindelse med den debat der var herom. For såvidt angår pædagoger i døgninstitutioner, så har disse gået på kurser, som endnu ikke er færdige, således at de bliver bedre egnet til at arbejde med familieproblemer. Den uddannelse er modulopbygget, således at pædagogerne er på kursus 2-3 gange om året i forskellige metoder, og de videreuddannelse sig således i det de har lært i de moduler.
Det har vi gode erfaringer med hidtil, og jeg må udtale, at formålene er blevet realiseret. Vi gør også brug af primært grønlands arbejdskraft i forbindelse med disse kurser, det skal v også gøre.
Inden jeg går i gang med bemærkningerne til de faldne bemærkninger, så skal jeg udtale, at Finansudvalgets forslag vedrørende råd, nævn og foreninger, at jeg ikke vil kommentere forslaget, da Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender klart har besvaret den sag i sit svarnotat, men jeg må nævne at vi må erindre, at f.eks. Ligestillingsrådets arbejde ud fra en landstingslov, nemlig landstingslov nr. 5 af 20. maj 1998, hvor en af lovens krav er, og på baggrund af lovens bestemmelser.
For såvidt angår konto 30.10.11 Røde Kors Børnehjemmet og Finansudvalgets bemærkninger herom, så er de helt rigtige, men jeg vil udtale, at for såvidt angår udslusningsdelen, at denne bliver brugt som en del af institutionen, et af de væsentligste grundlag herfor er, at vi har meget begrænset plads i vores døgninstitutioner, hvorfor man må udnytte den eksisterende kapacitet bedre
Til konto 30.13.06, så er der blevet fremsat et ændringsforslag vedrørende ....
Til hovedkonto 30.13.08 Handicapforsorg i Grønland skal jeg til orientering meddele ,at vi i den nærmeste fremtid agter, at igangsætte initiativer vedrørende registrering af og indsamling af data, for såvidt angår de handicappede, så der etableres en handicapdatabase. Efterfølgende vil de data vi har blive samlet i en database, som Regionalkontorerne og kommunerne i fremtiden kan bruge. De data man har og de data der skal indsamles skal bruges på en sådanne måde, at de kan bruges i forbindelse med dokumentation, og i den nærmeste fremtiden, nemlig indenfor 2 måneder, så forventer vi, at den vil tage den endelig form.
Da initiativet ikke vil være helt billigt, skal vi vedrørende til 3. behandlingen af finanslovsforslaget indgive ansøgning om finansiering af dette.
Til konto 30.14.16 Forsøgsordninger inden for det sociale område. Socialdirektoratet har i forbindelse med værestedet Naapiffik i Qaanaaq ikke forsøgt om midler, fordi den ikke er blevet orienteret om etablering af dette værested. Ligesom vi heller ikke er blevet orienteret om, at Thule-fonden ikke længere vil give tilskud til Naapiffik i Qaanaaq.
Vi har på den baggrund undersøgt hvad Naapiffik egentlig er for noget, og hvordan den bliver udnyttet og brugt, og vi har erfaret at Naapififik om morgenen er en fritidsklub, ligesom der er mulighed for overnatning på stedet. I weekenderne bliver Naapiffik brugt som krisecenter. Qaanaaq har den 13. september år 2000 fremlagt en plan overfor de fremtidige brugere at Naapiffik, hvor det fremgår at man ikke har indstillet dette som værested, men har inddraget den til, at den i weekenderne bliver brugt til krisecenter. Vi har erfaret at planerne endnu ikke er blevet realiseret, og at værestedet fungerer som sådan.
Hvis Qaanaaq kommunes planer skal realiseres, så er der ikke behov for tilskud fra Hjemmestyret, men vi må dog atter engang undersøge, hvordan planernes status er, det har vi forgæves forsøgt at få undersøgt, men vi hidtil ikke fået de ønskede oplysninger. Men hvis der skal fremlægges andre planer som anført i Finansudvalgets betænkning, så man søge om op dette, og fremkomme med ændringsforslag til Landstingslovforslaget ved 3. behandlingen, hvilket man må forvente.
Til hovedkonto 30.14.17. Finansudvalget ønsker vedrørende krisehjælp og kriseberedskab, så ønsker Finansudvalget yderligere oplysninger.
Til hovedkonto 30.16.17 Arbejdsmarkedsreform, vi finder det for meget at man fremsender 2 årlige redegørelse, da der indenfor arbejdsmarkedsreformen foregår et stort initiativer, ligesom man har brug for de tilstedeværende ressourcer bedst muligt. Mulighederne for ansættelse af en ekstra medarbejder til registrering og dokumentation, det tvivler vi på, at vi kan realisere, men vi finder det på sin plads, at der fremsendes årlige redegørelser.
Til hovedkonto 30.16.21 Sæsonledighed. Finansudvalget indstiller, at Landsstyret frem til 3. behandlingen fremsætter et ændringsforslag, hvorved der til hovedkontoen tilknyttes en tekstanmærkning som indebærer, at midlerne på hovedkontoen kan udnyttes efter ansøgninger om konkrete projekter til Finansudvalget. Sådanne forhold ligger hindringer for Landsstyrets arbejde, og jeg er betænkelig, hvorfor Landsstyremedlemmet for Økonomi i sit svarnotat, så finder Landsstyret det meget betænkeligt, at Finansudvalget blander sig i direktoraternes opgaver.
Landsstyret har i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til finanslov for næste år, og i deres ændringsforslag vedrørende mit ansvarsområde fremsat ændringsforslag, så siger jeg tak for at Finansudvalget har indstillet alle forslag som vedrører mit område som godkendt, og det siger jeg mange tak for, og er glad for dette.
Men for såvidt angår nogle ændringsforslag, så skal jeg udtale, at de initiativer, det her drejer sig om, at vi ikke på nogen måde kan undgå at man løbende orienterer Socialudvalget, men det er ikke på sin plads, at hvis man finder at i forbindelse med realiseringen af initiativerne, så skal man ikke forvente, at jeg vil arbejde som tjenestemand for udvalget. Landstinget er vores lovgivende forsamling, og den udøvende magt som ligger i Landsstyret, de må holdes klart adskilt, hvilket jeg finder er meget vigtigt, som Landsstyremedlemmet for Økonomis også var inde på i sit svarnotat til betænkningen.
Og nu vil jeg gå over til de enkelte partiers ordførerindlæg. Først til Siumuts ordfører Michael Petersen, så bemærker jeg, at Siumut for såvidt angår det sociale område, at man er glad for de initiativer der er i Finansloven, ligesom man for såvidt angår de initiativer der er på uddannelsesområdet, at Siumut støtter det fuldt ud, og det siger jeg tak for.
Til Atassuts ordføren Anders Nilsson vil jeg gerne udtale, at du var mere reel. Atassut ordføren sagde i sit ordførerindlæg, og jeg vil gerne citerer AAt .... men jeg ved ikke om Anders Nilsson har undgået at bemærke, at vi har fremsendt en Arbejdsmarkedspolitisk Redegørelse, hvor den danske er på 26 sider, hvor de ting som Anders Nilsson efterlyser i sit indlæg kan findes.
Jeg skal ligeledes erindre om, at der efterfølgende, for såvidt angår sæsonledighed, så har vi haft et samråd med Finansudvalget herom, hvor jeg i dette samråd som varede 8 minutter, og dette viser, at Finansudvalgets medlemmer ikke have større spørgsmål til undertegnet om de ting som Anders Nilsson påpeget i sit indlæg, men jeg vil atter engang understrege, at man finder, at der er behov for yderligere dokumentation ikke mindst med hensigt på, at finde ud af om hensigterne bliver realiseret.
Men jeg vil afslutningsvis ikke undlade at bemærke, at vi her i Landstingssalen ved hvem der er ..
Jeg er meget enig i Asii Narup Chemnitz bemærkninger og jeg forstår også at man fra IA=s side ønsker, at der kommer klarere dokumentation for, hvordan effekterne af Landstingets bevillinger er. Som sagt vil vi realisere dette fra Landsstyrets side, og jeg forventer, at dette også vil være tilfældet, for såvidt angår andre områder end arbejdsmarkedsområdet.
Hvis dette krav bliver gældende for alle områder, så vil dette utvivlsomt resultere i noget positivt.
For såvidt angår jeres bemærkninger vedrørende 30.14.20 og 30.14.21, så kan jeg også forvente, at udvalget bliver orienteret når der sker noget nyt.
I spurgte om i Jeres indlæg vedrørende der er afsat 1,6 mio. kr til arbejdet med børn, hvad disse penge er brugt til. Det fremgår af Finansloven for år 2000, at disse penge varm afsat til oprettelse af et Grønlandsk Børneråd. Som bekendt gik Landstinget ikke ind for at Børnerådet bliver nedsat som blev drøftet under punkt 38 i 1999, og da forslaget ikke blev vedtaget, så blev de 1,6 mio. kr. overført til reserven og hvor Landsstyret fik bemyndigelse til at indstille til, at ud af disse skulle 250.000 kr. skulle bruges til oplysning om FN=s konvention om børns rettigheder, 550.000 kr. skulle indføres til kommunale forsøgsordninger med det formål, at man gav støtte og udvikling til nye initiativer på børneområdet ikke mindst for såvidt angår forebyggelsesområdet til kommunerne.
Disse penge bliver administreret af forskellige institutioner og direktoratet som foreslået. 150.000 kr blev overført til 30.14.16 nemlig til kurser vedrørende børns rettigheder og ikke mindst om oplysningsarbejdet om FN=s konvention om børn og unge som også er blevet godkendt af Finansudvalget og dertil skal jeg til orientering meddele, at vi som lovet, for såvidt angår kurser om børns rettigheder og om tidligt svigtede børn.
Og for at få et større kendskab til disse områder, at vi i denne måned igangsætter 3 kurser, det første er startet i dag og vil foregå frem til den 14 i Narsarsuaq, det næste skal foregå i Kangerlussuaq fra den 3.-4. november ligesom der også vil foregå et kursus i Illulissat på et lidt senere tidspunkt.
Til Kandidatforbundet ordførers Anthon Frederiksens indlæg og støtte, så siger jeg tak for de meldinger. Jeg har lyttet til at I støtter de forslag der er på mit område. Til Otto Steenholdts bemærkninger om arbejdsmarkedsområdet, så vil jeg gerne henvise til mine tidligere bemærkninger.
For såvidt angår de midler der overføres fra behandlingen til handicappede i Danmark, så skyldes det, at der er blevet færre handicappede i Danmark mens der er blevet flere i Grønland. For såvidt angår anbringelser af børn på døgninstitutioner og den gældende finansieringsordning og ønskerne om en reform, så tager Landsstyret dine bemærkninger herom til efterretning, ligesom også Landsstyremedlemmet for Økonomi allerede har nævnt, at der skal findes en ny form for finansieringsordning efter forhandlinger med KANUKOKA.
Med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til Landstingets Finansudvalg vedrørende det store arbejde de har udført, ligesom jeg også vil takke partier, Kandidatforbundet og løsgænger, tak for de bemærkninger de har fremført, for såvidt angår mine ansvarsområder.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, derefter er det Lise Skifte Lennert, men først Alfred Jakobsen.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed.
Jeg har også bemærket, at Finansudvalget at Finansudvalget også har udført et godt stykke arbejde mellem 1. og 2. behandlingen, og jeg har jo også blevet indkaldte til høring, og jeg er tilfreds med det arbejde der er blevet udført, og jeg vil gerne sige tak for det grundige arbejde.
Og m.h.t. de ansøgninger jeg har indgivet og de ændringsforslag jeg har stillet, det er så blevet støttet. Dog har jeg dog et lille hjertesuk, men jeg håber så, at det så vil blive ændret i forbindelse med 3. behandlingen.
Jeg har jo forståelse for, at fordi det også er en del af vores samfundsudvikling, at vi stiller nogle større krav til hinanden, og som enkeltmennesker, så må vi også hele tiden huske på det, ligesom det også skal gøres under vores ressortområder, men også i forbindelse med vores medlemsskab i nogle forskellige foreninger. Og jeg forstår, at det også er et generelt krav fra Finansudvalgets side, men det er lidt betænkeligt, at man i forbindelse med råd, nævn og foreninger, at man så også ønsker en information fra disses side, men også ikke kræver nogle større krav overfor afholdsforeninger. Jeg synes, at det måske er en lille forskelsbehandling, men det håber, at vi så kan komme i forståelse med hinanden inden 3. behandlingen, fordi vi i Landsstyret ligger vægt på, at den generelle folkesundhed eller måske usundhed.
Det er jo noget vi vedvarende skal følge med i, og det vedrører jo vores ansøgning om et professorat i arktisk medicin, og vi har jo forsøgt at finde midlerne indenfor de allerede til os tildelte midler. Og i forbindelse med 3. behandlingen, så vil vi så også komme med nogle mere uddybende bemærkninger.
Og til de enkelte ordførere fra partierne, der skal jeg så komme med nogle kommentarer til det. Først til Siumuts ordfører, nemlig Mikael Petersen, der mindede os om noget som jeg også er glad for, også fordi det jo også er en del af mit ansvar dyrlæger, således at de også hele tiden skal have de bedste forhold, at arbejde under, og det vil vi fra Landsstyrets side, også være med til at sikre.
Og i den forbindelse, så skal jeg lige minde om eller nævne, at disse dyrlæger har jo en meget vigtigt opgave, som de skal udføre, som også er af vigtighed for os, idet de jo har to ting, de skal arbejde med, nemlig at de skal holde kontrol med produktionssteder restauranter, dem skal de holde øje med, ligesom de også skal forebygge sygdomme hos husdyrene.
Og jeg skal også nævne, da jeg så kom til Nordgrønlands dyrlæge, der besøgte jeg vedkommende, der har vi så planer om, at i forbindelse med forberedelsen til finanslovsforslaget for 2002, der agter vi at stille et forslag, der vedrører dyrlægernes forhold og om hvordan vi så kan forbedre de forhold.
Men derudover vil jeg også nævne hundeslædehold, som jo også er af stor vigtighed for fangerne, og som heller ikke kan undværes, og der har de så en stor opgave at udføre i samarbejde med fangerne, og kommunerne. Fordi dyrlægerne alene ikke kan løfte hele opgaven, hvorfor det er nødvendigt, at man har et tæt samarbejde med fangerne. Vi ved jo, at der nogle gange udbryder hundegalskab, og det har vi også flere gange oplevet forskellige steder her i Vestgrønland, og det er vigtigt at man forebygger, og det er også vigtigt, at hundene bliver vaccineret mod denne sygdom. Og selve kontrollen og serviceringen og såfremt det så sal forbedres, så er det også nødvendigt at se på de midler der bliver afsat til det.
Og til slut vil jeg gerne sige tak til Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup, fordi hun også specielt kom ind på og støttede de forskellige ting, der vedrører sundhedsområdet.
Og til partiernes og Kandidatforbundet og løsgængeren vil jeg også gerne sige tak fordi man også har imødekommet min ansøgning vedrørende Naturinstituttet.
Så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Lise Skifte Lennert.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Først vil jeg gerne lige meddele m.h.t. Universitetsparken, der har Josef Tuusi Motzfeldt allerede kommet med nogle kommentarer, og jeg har ikke nogen yderligere kommentarer på det område, og det er jo en sag, som vi også skal finde en løsning på inden 3. behandlingen.
Og derudover vil jeg også lige nævne, at nogle af de ting man efterlyser, nemlig de 8 mio. kr., dem skal jeg nok kommentarer på et lidt senere tidspunkt.
Finansudvalget betænkning på side 7-8 under de generelle bemærkninger, der vil jeg nævne, fordi der er flere ting, som bliver kritiseret vedrørende Atuarfitsialeq, hvor man kommer til at se det ud som at Direktoratet og Steffen Ulrich Lynges direktorat vedrørende skolebygningerne, at de så ikke er, at vi arbejder ligesom tvedelt, og det er ikke tilfældet.
Og m.h.t. vores initiativer omkring skolebygningerne, der har vi et tæt samarbejde mellem vores to direktorater, og vi har sågar nedsat et udvalg, således at man til 2001 og til 2002, der skal der foretages nogle tilstandsregistreringer, og ligesom Josef Motzfeldt, også var inde på det, så er der m.h.t. bygningerne og vores planer vedrørende 2003 og 2004, og det vil så også først blive udmøntet når vi er færdige med Atuarfitsialeq-projektet.
Og vi har nedsat 4 arbejdsgrupper, og det er så deres indstillinger, som vi skal til at vurdere, og i denne vurdering, så indgår også den vurdering der er m.h.t. bygningerne, der har vi ikke kunne medtage det i indeværende Finanslov for 2001, og det er først når vi har vurderet de forskellige arbejdsgruppers indstillinger og efter seminaret i Kangerlussuaq, så kan vi så også komme med nogle indstillinger og en videre planlægning af disse, og jeg håber at man så er tilfreds med denne besvarelse. Fordi det også vil være en del af indholdet i Atuarfitsialeq, og det er så også afhængig af hvilken pædagogik der så skal udøves efter denne reform.
Og under mit mødet med Finansudvalget, så gjorde jeg så også opmærksom på, at man indenfor denne pædagogik også har afholdt nogle kurser, idet arbejdet allerede er påbegyndt, og de initiativer der er, og de midler vi har ansøgt til udvikling af bøger og undervisningsmateriale, og der har jeg så også sagt, at jeg er tilfreds med de midler jeg har fået til indeværende år.
Men det er også først efter de demokratiske principper, at vi så først skal vente på disse indstillinger, ligesom vi også har inddraget børnene i denne beslutningsproces, og der er det også vigtigt, at forældrene også er med, fordi det er en kæmpe opgave, vi er igang med, som også kan være meget bekosteligt. Men jeg håber, at partierne er tilfredse med denne prioritering vi har foretaget os. Og jeg håber så også på, at jeg har givet en tilfredsstillende besvarelse på det spørgsmål som partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren også har efterlyst.
Og skal også understrege, at vi m.h.t. skolebygningerne, der har vi et meget tæt samarbejde med Steffen Ulrich Lynges direktorat, og vi skal jo afholde et seminar i midten af november, hvor Direktoratet for Boliger også vil deltage i seminaret.
Og til de enkelte partiers ordførere, så har jeg så følgende meldinger. Først til Siumuts ordfører, Mikael Petersen, han efterlyser vedrørende uddannelsesstøtten, og at de også vil være med til løsningen af dette spørgsmål. I Landsstyret har vi også vilje til at finde en løsning omkring uddannelsesstøtten, og vi er også ved at undersøge, om vi kan nå at foretage nogle initiativer, fordi vi også ligger vægt på, og der er ikke sket nogen ændringer på uddannelsesstøtten, og selvom det skal ses som en støtte og ikke som en løn, og Landsstyret har vilje til at finde en løsning, og komme med et forslag om, hvordan vi kan finde en foreløbig løsning.
Og i forbindelse med omfattende reform, den skal vi ikke vente på, men skal finde en foreløbig løsning, hvor vi også kan sige, hvor stor en procent, vi kan give som en forhøjelse, g det må så også være afhængig af det, som Grønland også kan bære.
Og m.h.t. de renoveringsmodne idrætshaller, og der efterlyser Siumut også en løsning på det. Og i den forbindelse der har Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, KANUKOKA og Idrætsrådet, der har vi en plan forinden behandlingen af finanslovsforslaget for 2002, således at vi igennem det kan komme med et fælles forslag, forud for behandlingen af finanslovsforslaget for år 2002.
Og i forbindelse med Atuarfitsialeq, så efterlyses Siumut også, at såfremt det skal lykkes, at man så i større grad arbejder med den decentral læreruddannelse, det pågår, og så vidt jeg husker, så er der mere end 90 studerende under denne ordning, det er op imod 100, og det er måske det man udnytter kapaciteten fuldt ud, og i den decentrale læreruddannelse ligger vi også stor vægt på, at bygdebefolkningen også deltager, og der er mage fra bygderne, som er med under denne uddannelse.
Og Atassuts ordfører Anders Nilsson, hvor han efterlyser, og siger at det er for lidt, der er blevet afsat så få millioner til år 2001, til nyanlæg og til renovering, selvom det jo er et større beløb der er blevet afsat. Og jeg skal blot henvise til mine bemærkninger om hvilke ting vi har prioriteret, fordi vi jo først i henhold til de demokratiske regler, så skal vi efterfølgende komme med en prioritering i samarbejdet med Direktoratet for Boliger.
Og til Inuit Ataqatigiits ordfører, og der håber jeg så også på at Asii Chemnitz Narup er tilfreds med den besvarelse jeg har brugt til samtlige partier. Og m.h.t. dine spørgsmål vedrørende kollegierne, og dem vil jeg lige komme med en besvarelse om.
Vedrørende prioriteringen omkring kollegieboliger, om hvilke grundlag man har haft på det, og ud fra det behov vi har haft sidste år, så har Landsstyret lagt nogle planer. I Illulissat Socialpædagogiske Skole, der er der et stor behov for kollegier der, og i Sisimiut i forbindelse med Bygge- og Anlægsskolen og i Sprogcenteret, der er det så deres behov der er grundlaget. Og i Nuuk er der forskellige videreuddannelsesmuligheder, hvor det primært er til uddannelsessøgende med børn, der er behovet vokset meget stærkt, hvorfor Landsstyret også i henhold til det behov der er, der har Landsstyret så planlagt bygning af kollegierne, og i Aasiaat vil der også være behov for flere kollegier.
Og Kiiip blev så også meddelt fra sundhedsvæsenet, at vores placering af nogle studerende, der vil det så ikke længere være muligt, at bruge dem som kollegier p.g.a. de renoveringer der skal ske der. Kiiip har henvendt sig hos sundhedsvæsenet om man ikke kan udskyde disse renoveringsarbejder. Og afslutningsvis skal jeg nævne, at de elever der bliver optaget på GU, de bliver flere og flere, hvorfor Kiiip er påbegyndt at udarbejde nogle nye planer, som også kan være grundlaget for finanslovforslaget for år 2002, og vi skal så komme med nogle forslag i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for år 2002.
Og jeg håber så, at det er tilfredsstillende svar til dit spørgsmål, og såfremt du ikke er tilfreds med det, så skal jeg prøve på, at komme med en anden besvarelse.
Og til Kandidatforbundet, og det de efterlyser, idet de også efterlyser det man allerede ved, de 8 mio. kr., som har været brugt til Universitetsparken, og til det kan jeg sige, at disse 8 mio. kr., skal bruges til udarbejdelse af projektforslaget, og ud fra projektforslaget, så er der så indtil det kommer til forprojektet, og det første forprojekt skal så være færdig pr. 1. maj 2001, og i 2001 så vil det være nødvendigt med en finansiering på 4 mio. kr., og Landsstyret vil så komme med et forslag inden 3. behandlingen, hvor vi så kan komme til enighed med Finansudvalget. Og det første forprojekt, der vil Landsstyret så fremkomme med en redegørelse om det under forårssamlingen 2001.
Men de 8 mio. kr, de er jo blevet brugt under det forberedende arbejde, og såfremt man kommer med en detaljeret oplysning om det, så kan vi give det skriftligt, fordi vi jo allerede har det liggende.
Og til Otto Steenholdt, hvor han siger, at jeg er uenig med Steffen Ulrich Lynge, men jeg håber, at man allerede har forstået det, at vi har udført arbejdsopgaverne i forståelse med hinanden, og de andre ting, der vedrører 2003 vil så først fremkomme efter vores seminar vedrørende Atuarfitsialeq.
Og afslutningsvis så vil jeg også nævne, at Finansudvalget siger 40.13.14 vedrørende tilskud til fritidsbeskæftigelse, idet de siger, at Finansudvalget først vil komme med deres indstilling, når der man allerede har indhentet de forskellige oplysninger. Og til det vil jeg nævne, at de foreninger der også hører ind under mit ressortområde, og såfremt det skal realiseres, så vil det betyde, at rigtigt mange foreninger blot vil gå i stå, og sagt på anden måde, så vil det så betyde overfor foreninger, at de midler de ellers vil få udbetalt, ikke vil kunne blive udbetalt, men først hen på foråret, fordi foreningernes regnskab skal jo være afleveret senest 1. juli. Og såfremt det så skal efterkommes, så vil det gøre ondt for foreningerne og organisationerne.
Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger, der er kommet fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren Otto Steenholdt. Tak.
Jeg forstår godt, at når man spørger Landsstyremedlemmet, at n¨år de bliver spurgt direkte, at de så gerne vil besvare dem allesammen, og der er 3 stadigvæk 3 landsstyremedlemmer, der skal komme med en besvarelse, og jeg vil gerne anmode de resterende om, at gøre det ganske kort, og besvare direkte på de spørgsmål, der bliver dem stillet.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich Lynge.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Det bliver for en ganske kort bemærkning. Indledningsvis vedrørende 3. Jeg vil komme ind på 3 konto vedrørende 87 og vedrørende Mittarfeqarfiit her nævner Finansudvalget og Atassut Kulusuk lufthavnen, vi ved at Kulusuk er anlagt af amerikanerne under sidste verdenskrig, og vi ved ligeledes at Statens Lufthavnsvæsen har fastsat bestemmelse om, hvordan kravene skal til lufthavnene skal være, hvor det primært er sikkerheden.
I mange år har Kulusuk kørt efter en dispensation, men nu er der ikke længere råd til en dispensation, vi har ikke længere råd til at sige, det kan vi ikke længere, det er nu på tide, at forholdene bliver sat på plads, således at sikkerheden bliver i orden, hvorfor der i de kommende år vil blive afsat mere end 30 mio. kr., således at Kulusuk bliver opgraderet sikkerhedsmæssigt til egentlig lufthavn.
Anders Nilsson Atassuts ordfører og Finansudvalget, så mener jeg, at de har misforstået det på den måde, at vi alene skal anlægge et hegn omkring hele lufthavnen. Det er ikke et sikkerhedshegn der skal anlægges, det er en sikkerhedszone, der skal anlægges omkring lufthavnene og ikke kun et hegn, således at der kan etableres sikkerhedsgrunde også for enden af landingsbanen. Og de initiativer, der skal igangsættes i 2002 som foreløbig koster 17 mio. kr., ligesom der til øvrige initiativer også skal bruges et lignende beløb, således at lufthavnen kommer på et sikkerhedsmæssigt niveau som alle andre lufthavne.
Det næste punkt vedrører 87,71,40 vedrørende Nukissiorfiit, hvor Finansudvalget og IA har påpeget forhold omkring anlæggelse af et vandværk i Narnortalik, og de forskellige muligheder der har været fremsat, som bl.a. Nukissiorfiit og som Narnortalik kommune også har undersøgt. Jeg vil ikke komme ind på selve det tekniske, men udgangspunktet er, at de nuværende forhold er sådan, at efter ophør af PUISI, så er der igangsat planer om igangsættelse af en krabbeproduktion, hvor man sætter spørgsmåltegn ved, om den nuværende vandkapacitet er nok.
Jeg har i dag erfaret, at Kontaktudvalget, hvor bl.a. Nukissiorfiit og kommunen deltager, og hvor ligeledes initiativtageren bag krabbeproduktionen, at de har erfaret at de vil bruge omkring 20.000 kubikmeter om dagen. Jeg har tidligere meddelt, at den vandkapacitet der er tilrådighed er på 14.400 kubikmeter på årsplan, og hvis produktionen bliver etableret, så går det ikke ud over vandproduktionen, der er tilstrækkelig vandkapacitet, men Kontaktudvalget påpeger, at vores kommunikation med kommunerne er efter min anseelse god nok, jeg har ellers også haft planer om at komme ned til Narnortalik, men jeg tager derned i Narnortalik og drøfter vandforsyningssituationen i den samme forbindelse.
For det tredje, så kommer IA også ind på de anlægsaktiviteter, for såvidt angår Qeqertarsuaq om vi har ændret vores planlægning og vores planer herom, hvor IA nævner at der alene er afsat 1,6 mio. kr. til anlæg næste år. Dertil skal jeg udtale, at Finansudvalget også har godkendt, at der skal bruges 4,5 mio. kr. særskilt til anlæggelse af en vej mellem de to kajanlæg der er i Kangerlussuaq, ligesom man er igang med anlæg af et sundhedscenter, som beklageligvis er forsinket, hvorfor de penge der bruges der lidt over 6 mio. kr., således at der til næste år i år 2001 i Qeqertarsuaq forventes at blive brugt 11,6 mio. kr. til anlæg, og ikke 1,6 mio. kr, som anført.
Det var hvad jeg havde at sige i denne omgang.
Så er det Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv. Derefter er det Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Jeg vil forsøge at gøre mine bemærkninger ganske korte, som ønsket af Landstingsformanden, ligesom jeg også vil forsøge at besvare de spørgsmål der er stillet af partierne, Kandidatforbundet m.m.
Indledningsvis så er jeg glad for, at man giver støtte til vores initiativer for såvidt angår erhvervsstøtteområdet. For vidt angår de forskellige spørgsmål og henstillinger m.m., så vil jeg så vidt muligt besvare disse ganske kort.
Først vedrørende de punkter der er under 51, nemlig erhvervsstøtteordningen. Jeg håber at jeg på et senere tidspunkt også vil fremkomme med bemærkninger til selve Finansudvalgets betænkning.
M.h.t. nedsættelse af bevillinger til erhvervsstøtte, så kan det af finanslovsforslaget ses, at vi i 2000 har mulighed for at bevilge rente- og afdragsfrit lån for i alt 16 mio. kr. og rentebærende lån på 26,4 mio. kr. eller i alt 42,4 mio. kr. Og når vi har taget højde for de ændringsforslag, som Landsstyret har fremsat, så vil de tilsvarende rammer for næste år være på henholdsvis på 14,1 mio. kr. og 25,4 mio. kr. eller i alt 39,5 mio. kr. De samlede rammer reduceres med andre ord med 2,9 mio. kr.
Når nettoudgiften til erhvervsstøtten reduceres med ca. 12 mio. kr., så uden dette reducere udlånsmuligheder med mere end 2.9 mio. kr., så skyldes dette, at vi får større indtægter end der har været budgetteret med i tidligere år. I budgettet er der plads til, at give lån til reparationer og ombygninger til nuværende fartøjer og fåreholderbrug i samme omfang som hidtil. Og desuden er der plads til at man kan finansiere op til f.eks. 7-8 fartøjer i størrelsen 30-35 fod. Sådanne fartøjer kan tænkes anskaffet til erstatning for joller eller mindre fartøjer som udtages af fiskeriet. Og endelig kan vi jo fortsat give til joller med påhængsmotorer til fangst og fiskeri efter andet end hellefisk.
For såvidt de af IA stillede spørgsmål omkring udsættelsen af behandlingen af Landsstyrets forslag til ændring af Fiskeriloven, og forslaget om ændringer af ESU-forordningen, om disse umiddelbart ikke har konsekvenser for det finanslovsforslag, så skal jeg bekræftige, at det ikke umiddelbart har konsekvenser for finanslovsforslaget, fordi udlån og tilskud fra erhvervsstøtteordningen skal holdes indenfor de bevillingsrammer, der er afsat i Finansloven.
Imidlertid så betyder udsættelsen, at der i yderligere nogle måneder vil være usikkerhed om væsentlige rammebetingelser for fiskeriet. Og dette vil have størst betydning for moderniseringen af den kystnære rejefiskeriflåde, som vil komme senere i gang end det måske kunne have været tilfældet.
Videre så betyder udsættelsen at der ikke foreløbig bliver udarbejdet fremadrettet regler der skal sikre, at mængden af mistede fiskeredskaber begrænset til et minimum, og at sådanne regler indarbejdes. Regler om pligt til rapportering når man mister fiskeredskaber, tekniske mindstekrav om fiskeredskaber samt forbud mod visse typer af fiskeredskaber vil således blive søgt indarbejdet i fiskerireglerne i forbindelse med Fiskerilovens ændring. Sagt med andre ord, så foruden at få indarbejdet reglerne, så arbejdes der på at skaffe oplysninger til belysning af problemets omfang, og hvor vi bl.a. forbereder initiativer herom.
Der er blevet stillet spørgsmål vedrørende hovedkonto 52.12.19 vedrørende turisme, hvor Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet bl.a. har spurgt om man agter videreførsel af Greenlands Tourism, GT, som et aktieselskab og at man i den forbindelse belyser fordelene herved.
Udviklingsselskabet Greenland Tourism A/S blev stiftet i 1992 med Hjemmestyret som eneaktionær, og selskabet har efterfølgende haft til ansvar at stå for udvikling, koordinering og markedsføring af en miljømæssig og kulturel forsvarlig turisme.
Under forårssamlingen 1996, så fremkom der på baggrund af den turismepolitiske debat i Landstinget ønsker om ændring af den rolle som GT varetager i turismeudviklingen. Hvor man ønskede at GT A/S i større omfang skulle i større dialog med turismens aktører internt i Grønland, at kort sagt at selskabet skulle virke som et Turistråd.
GT=s, Greenland Tourismes, vedtægter blev ændret på Generalforsamlingen den 3. juni sidste år, og i dag så investerer GT ikke i aktiviteter der kan virke konkurrenceforvridende i forhold til de lokale private turisterhverv eller andre aktører i det hele taget.
Og Greenland Turisme A/S skulle nu i større grad virke som rådgiver og inspirator for nuværende og potentielle aktører indenfor turismeerhvervet og opbygge og styrke lokale og regionale organiseringer. Markedsføringen af turismen foregår med GT som hovedansvarlig i samarbejde med bl.a. turoperatører, flyselskaber, nationale turistråd og vestnordiske organisationer.
For såvidt angår indhandlingstilskud til sælskind, så sker prisforhandlingerne i tæt samarbejde med KNAPK og ... Der har mellem KNAPK og ledelsen af regering været løbende møder i samarbejde med bl.a. NUKA A/S m.m. Der bliver løbende afholdt møder, ligesom man også har haft samtaler med skindbearbejdningsstederne i Maniitsoq og Qeqertarsuaq. Arbejdet foregår under Great Greenland.
For såvidt angår en ny hovedaftale, så skal KNAPK afholde møder med Great Greenland, og efterfølgende kan der rettes henvendelse til Fangstrådet, som IA også indstillet det.
Jeg skal meddele, at da jeg finder arbejdet vigtigt har jeg deltaget i de møder der har været mellem KNAPK og Great Greenland, for at følge tæt med i hvordan reorganiseringen foregår, og jeg har stor tiltro til, at udviklingen tager et skridt i den rigtige retning i den nærmeste fremtid.
Jeg vil også ganske kort kommentere de punkter i betænkningen der vedrører Landsstyreområdet for Erhverv.
For såvidt angår Konkurrencenævnet hovedkonto 50.01.14, så gør udvalget i sin betænkning opmærksom på, at man tager det for givet, at Konkurrencenævnet fremover modtager anmeldelse ved indgåelse af servicekontrakter. Jeg kan i forlængelse af det orientere om, at da Nævnet har anmode Økonomidirektoratet om, at bl.a. servicekontrakter anmeldes til Konkurrencenævnet i henhold til Konkurrenceloven, hvilket ikke forventes at give anledning til problemer.
Det skal også for en god ordensskyld meddeles fra Landsstyrets side, at Erhvervsdirektoratet ikke varetager administrationen af ejerskabsfunktionen for de hjemmestyreejede aktieselskaber, sådan som det ellers fremgår af Finansudvalgets betænkning. Det er Landsstyrets Sekretariat der varetager denne opgave. Erhvervsdirektoratet forestår en del af sekretariatsbetjeningen af Konkurrencenævnet, og dette sker i samarbejde med den danske Konkurrencestyrelse.
For såvidt angår konto 50.06.16 Ekstraordinært beskæftigelsesindsats, så er det rigtigt, at Erhvervsdirektoratet modtog RG=s rapport som midtvejsevaluering af kapacitetstilpasningsplanen mellem Hjemmestyret og RG A/S i midten af juni i år. Rapporten er af Landsstyret blevet vurderet, og vurderingen af denne samt færdiggørelsen af redegørelsen har taget længere tid end normalt. Men Landsstyrets redegørelse om midtvejsevalueringen er nu omdelt til Landstinget.
Til konto 50.06.18 Driftsaftaler, produktionsanlæg, så skal jeg udtale m.h.t. Finansudvalgets bemærkninger her om meddele, at denne konto ikke omfatte bygdeproduktionsanlæg i hellefiskedistrikterne. Produktionsanlægget i Ilimanaq har i år været lukket i 4 måneder, og er nu lejet af lokale aktører u bygden, mens produktionsanlægget i Qeqertaq i år har været lukket i 6 måneder. I Uummannaq kommune har produktionsanlægget i Qaarsut og Illorsuit været lukket i 4 måneder, mens produktionsanlæggene i Niaqornat har været lukket i 3 måneder.
Under en forespørgselsdebat i denne sal den 10. oktober, så lovede vi at der vil blive afholdt et seminar om bygdeproduktionsanlæggene, for at få afdækket de problemer som har nødvendig gjort lukning af anlæggene, og jeg har på denne baggrund taget de indledende skridt til planlægning af et sådan seminar sammen med Royal Greenland A/S.
For såvidt angår hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud til sælskind, så skriver Finansudvalget i sin betænkning, at udvalget tager det for givet, at Landsstyret har overvejet, at hvorvidt nedsættelsen af bevillingen vil være til ulempe for de personer, som ernærer sig først herved, da tilskuddet primært er møntet på denne gruppe.
I forbindelse med nedskæringen af indhandlingstilskuddet så har Landsstyret sammen med GG altså Great Greenland vurderet, hvor det ville være mest hensigtsmæssigt at spare uden at direkte at ramme de personer, der ernærer sig af fangst. Det var i denne vurdering en klar konklusion, at såfremt det grønlandske samfund fortsat skulle have den største gavn af indhandlingstilskuddet til sælskind, så var der et stort behov for nytænkning og omstrukturering.
Først er og fremmest er der et behov for, at skindkvaliteten forbedres, og dernæst er der behov for indhandling af indhandlingen, således at der bliver færre mellemled mellem leverandør og modtager. Disse tiltag er allerede igangsat ved to konkrete indhandlingssteder foreløbigt, som skal danne model for øvrige indhandlingssteder de kommende år. For at højne skindkvaliteten vil der fremover konkret kun blive indhandlet 1. og 2. kvalitetsskind af tørrede skind, desuden vil der blive standset for indhandling af skind fra remmesæl og en kraftigt begrænsning af indhandling af skind fra voksne klapsmydser og grønlandssæler. Det skal retfærdigvis siges, at disse i antal er meget begrænsede i forhold til andre skind.
Og derudover forudsættes indhandlingsprisen af skind leveret fra indhandlingscentre til garveriet i Qaqortoq fortsat lavere i forhold til priser for tørrede og ferske skind.
Endelig så kan jeg heller ikke udelukke, at der vil blive tale om prisreguleringer i nedadgående retning for at overholde bevillingerne på Finansloven. Ved at omdirigere tilskudsmidlerne til mære værdigivende skind og omlægge indhandlingsformen, og ved at forkorte de led der er mellem leverandør og modtager, så vil bevillingen trods nedsættelse i sidste ende være til større gavn ikke mindst for erhvervsfangerne.
Således mener Landsstyret at den igangsatte indsats for at forbedre kvaliteten af de indhandlede sælskind samt omlægningen af indhandlingsledene i sidste ende vil være til gavn for både de personer som ernærer sig af fangst og for selve fangererhvervet som sådan.
For såvidt angår Finansudvalgets bemærkninger til hovedkonto 50.08.10. Tilskud til indhandlingspriser, fårehold, så efterlyser udvalget en strukturtilpasning indenfor landbrugserhvervet.
Der kan i den forbindelse oplyses, at aktører indenfor landbrugserhvervet arbejder på en sådan strukturtilpasning både hvad angår størrelsen af de enkelte bedrifter, alternativer indtægtsmuligheder, og en højere grad af professionalisering af erhvervet. Landbrugsrådet afholdt i foråret i år et seminar, hvor afsætning af lammekød var hovedtema. Her diskuterede landbruget og detailhandlen, hvordan afsætningen af det grønlandske lammekød bedt sikres i fremtiden. En sådan strukturtilpasning er vanskelig at gennemføre, den vil tage lang tid, og vil kræve indsats på mange forskellige fronter.
Landbrugsrådet har her en central placering, en vigtigt rolle at spille, herunder at sikre en fortløbende proces, som kan lede frem til konkrete synlige resultater, og Landsstyret vil selvfølgelig naturligvis følge nøje med i, at der sker fremskridt i processen.
Finansudvalget spørger yderligere til effekten af det forhøjet tilskud i 1999 på 880.000 kr. I følge oplysninger fra Neqi A/S, så har dette tilskud haft en gavnlig effekt, selvom virksomheden fortsat havde en del lammekød på lager, forud for slagtningen i år. Neqi A/S vurderer således, at det forøgede tilskud har bidraget til, at det lykkedes slagteriet at afsætte 3000 lam mere end i de foregående år. Men Landsstyret finder som før nævnt imidlertid ikke, at løsningen på landbrugets afsætningsproblemer permanent skal løses via forøgede tilskud.
Til konto 50.01.10 Erhvervsudviklingsamarbejder, så vil Landsstyret imødekomme Finansudvalgets ønske om at foretage en evaluering af initiativerne i Eerhvervsudviklingssamarbejderne, som vil være nyttige, og som vil blive foretaget i samarbejde med de respektive kommuner. Når der forelægger et resultat af evalueringen, så vil en orientering herom tilgå Finansudvalget.
Landsstyret er ligeledes enig med Finansudvalget i, at det vil formålstjenesteligt, at man søger at give de forskellige tiltag en mere synlig regionalt dimension, og der arbejdes allerede derpå i forhold til turismesektoren, og det såkaldte landbaserede erhverv, men indsatsen søges forstærket fremover.
Til hovedkonto 52.12.01, så vil jeg vende tilbage lidt tilbage til det. Så opfordrer Finansudvalget til at Landsstyret giver medindflydelse til turismebranchens organisationer i forbindelse med valg til bestyrelsen af GT A/S, Grønlands Turistråd. Vi har tidligere i en besvarelse til Finansudvalget redegjort for sammensætningen af GT=s bestyrelse og udpegning heraf. Landsstyret vil gerne åbne for en yderligere inddragelse af erhvervets barncheorganisationer, og dette kan ske i form af en uformel høring af de respektive parter, som herigennem kan fremkomme med forslag forud for udpegningen af nye bestyrelsesmedlemmer.
Jeg vil dog ikke undlade at minde om, at det i forbindelse Greenland Cruise A/S krisen viste sig nødvendigt, at sikre at bestyrelsen fik en mere professionel sammensætning, hvor den tidligere i nogen grad kan siges, at være sammensat med udgangspunkt i først og fremmest at tilgodese forskellige interesser omkring turimeerhvervet.
Herudover har erhvervetsbrancheorganisationer mulighed for at få indflydelse på selskabets aktiviteter og varetagelse af deres interesser på de årlige turismefaglige dage, som i realiteten fungerer som uformelle repræsentantskabsmøder, hvor aktørerne kan komme med forslag og indstillinger til selskabets aktiviteter. Kort sagt så fungerer de turismefaglige dage som et forum, hvor de mange aktører indenfor turistbranchen har mulighed for at påvirke selskabets fremtidige indsats.
M.h.t. selskabets afhændelse af M/S Disko, så kan det meddeles, at der desværre ikke er udsigt, at der samlet set vil blive tale om et nettoprovenu, som vil muliggøre en tilbagebetaling af dele af den merbevilling til GT A/S som viste sig nødvendigt under Landstingets forårssamling 1999 p.g.a. det kysttogtprojekt, der gik på skær.
En nærmere redegørelse for salget og økonomien omkring ekstrabevillingen vil snarest tilgå Finansudvalget og Revisionsudvalget, og jeg kan på denne baggrund ikke anbefale, at man følger Finansudvalgets indstilling om, at man fremsætter et tekstanmærkning om disponering af bevillingen på kontoen.
For såvidt angår hovedkonto 52.12.06. Aktiviteter omkring den grønlandske julemand, så er Landsstyret enig med Finansudvalget i, at der fortsat bør ske en koordination af aktiviteterne i GT A/S i kontonummer 52.12.01 og aktiviteterne under Santa Claus A/S under konto 52.12.06. Dette vil Landsstyret bl.a. sikre gennem servicekontrakterne med de to selskaber.
For såvidt angår hovedkontiene 57.12.07 og 02 vedrørende samarbejdsaftale mellem Island og Kalaallit Nunaat om turismeerhvervet SAMIK , så kan Landsstyret tilslutte sig Finansudvalgets opfattelse om, at det direkte offentlige arrangement på turismeområdet gradvis bør nedtrappes.
Det er målsætningen at turismesektoren skal udvikle sig til at blive økonomisk bæredygtigt, men imidlertid, så er det fortsat nødvendigt med et vis arrangement fra det offentlige, set i lyset af erhvervets samfundsøkonomiske betydning, og ikke mindst det potentielle for forøget vækst som kan bidrage til en højere beskæftigelse og større indtjening til samfundets husholdning. Og derfor mener Landsstyret, at man må se nuanceret på støtte til turismeerhvervet, og ikke ukritisk gennemføre nedskæring blot for nedskæringernes skyld. Og dette synspunkt ligger helt på linie med intentionerne i den strukturpolitiske handlingsplan.
Landsstyret arbejder derfor målrettet på at øge nytteeffekten af de tilførte finanslovsbevillinger til turismeerhvervet. Dette sker bl.a. igennem en stadig udvikling af de indgåede servicekontrakter, f.eks. forudsættes der er en større grad af medfinansiering af branchen til markedsføringsindsatsen.
Jeg skal udtale, at der netop denne landstingssamling er lagt op til en ændring af finansieringsstøtten til turismeerhvervet, således at erhvervet fremover kommer til at bære et større økonomisk ansvar end hidtil. Alt dette trækker altsammen i den rigtige retning, men dette betyder dog ikke at støtten helt vil kunne undværes, eller at der ikke vil kunne opnås for at opprioritere indsatsen på særlige områder. Tak.
Så er det Landsstyreformanden. Derefter er det Per Berthelsen, Finansudvalgets formand.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Der er blevet brugt 2 timer på en fremlæggelse af Finansudvalgets betænkning, alle relevante ting er blevet fremført, som partierne også har undersøgt, og ganske kort skal jeg nævne, at jeg også er glad over, selvom alle vi landsstyremedlemmer også har været oppe på talerstolen, så skal jeg ganske kort sige, at vi indenfor økonomiske rammer, der er vi så kommet til enighed, der er ingen der tænker på en forhøjelse af skatterne, der er ingen der tænker på afgiftsforhøjelser og de udgifter vi nu skal afholde sker indenfor de økonomiske rammer vi har. Og det er noget vi kan glæde os over.
De mange små spørgsmål skal jeg ikke komme ind på, fordi det vigtigste er, at man i forbindelse med 3. behandlingen vender tilbage til Landsstyrets ændringsforslag, det er vi allerede blevet enige om, og i den forbindelse skal jeg også lige nævne, at selvom jeg ikke vil komme ind på de små detaljer, så er der vedrørende PIP=s anmeldelse af Paamiut kommune til retsvæsenet eller anlægges af sagen overfor retsvæsenet, der er det jo ved at afsætte nogle midler, også være med til at sikre, at sagen kommer til at gå retfærdigt. Også fordi den retssag også vil få betydning for os i Hjemmestyret.
Og såfremt jeg også skal nævne nogle detaljer, så er der et beløb på 1,6 mio. kr., som Jørgen også allerede har været inde på, så arbejder Tusasivik stadigvæk på denne opgave vedrørende børns rettigheder, og der planlægger man at arbejde med Amnesty International. Og arbejdet pågår og man prøver på, at finde den bedste løsning.
Og en af de ting, som kan være interessante at nævne i forbindelse med 3. behandlingen, der har Landsstyremedlemmet for Uddannelse været inde på, at man skal undersøge de studerendes forhold.
Vedrørende sikkerhed, som Atassut også kommer ind på vedrørende Kulusuk, det er der ikke noget odiøst i, og m.h.t. sikkerhedsforanstaltningerne der har jeg haft et telefonisk møde med Statsministeren, der blev vi så enig om, at den danske regering også skal være med til at medfinansiere indenfor de sikkerhedsmæssige krav, fordi det også er noget de ligger vægt på. Og der vil staten også være med til at medfinansiere beredskabsplanen.
Og med disse bemærkninger, så vil jeg også gerne takke for, at v så også er kommet i forståelse med hinanden vedrørende finanslovsforslaget, og jeg er overbevist om, at v i forbindelse med 3. behandlingen også kan komme til enighed med hinanden uden at der kommer nogle skatteforhøjelser eller afgiftsforhøjelser.
Og jeg glæder mig også til at vi så kommer til enighed med hinanden.
Så er det Finansudvalgets formand, Per Berthelsen,
Per Berthelsen, formand for Finansudvalget, Siumut.
Jeg regner med, at det bliver ganske kort, da jeg allerede har holdt et længere indlæg. Jeg vil ikke kommentere de enkelte punkter.
I stedet for er det Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger jeg primært vil kommentere, da det er bemærkninger der er kommet på vegne af Landsstyret. Og alle de andre ting, der skal vi også arbejde videre med det, forud for 3. behandlingen.
I forbindelse med Landsstyremedlemmet for Økonomis besvarelse, så skal jeg lige nævne i forbindelse med Universitetsparken, og Atuarfitsialeq, det synes jeg er lidt overfladisk, hvor man så også mener, at det kun er 1. trin i fasen vedrørende Atuarfitsialeq, men vi ved jo allesammen, at der kommer til at komme en hel del økonomi i forbindelse med dette projekt, og at man sågar kan komme op på 30 % forøgelse af midlerne. Og jeg forstår, at det er noget som man gerne vil drøfte dette nærmere.
Men jeg er glad for, at den planlagte Universitetspark ikke er et prestigeprojekt, men er et projekt som vil kunne blive gennemført med tanke for økonomien, og man erfarer, at man agter at anmode 4 mio. kr. og ikke 10 mio. kr. til færdiggørelsen af selve projekteringen.
Og man kommer også ind på hovedkonto 11.01.12, nemlig råstoffer og sæsonledighed, og man ønsker at man adskiller Landstinget og Landsstyrets arbejde. Og m.h.t. MS Disko, der er sagen endnu ikke endelig afsluttet, og det er ikke der blev fremført i år, men allerede i 1999 kom man med denne anmodning, fordi der blev ansøgt om et større pengebeløb, og vi glæder os til, at få denne endelige redegørelse.
M.h.t. nævn, råd og foreninger, som får op til 12 mio. kr., der har der før ikke været nogen større krav overfor dem, og det er nu ved at blive taget op og nærmere undersøgt.
Og Landsstyremedlemmet for Uddannelse siger, at der skal udarbejdes en vejledning, og jeg er i principielt enig i det, men vi kan vende tilbage til sagen, når Finansudvalget har diskuteret det, fordi jeg mener ikke, at Finansudvalget efterlyser nogen ting som kan komplicere noget overfor dem der modtager tilskud. Vi skeler jo også til Landsstyrets krav om, at vi skal have en stram økonomisk styring, og det er jo også noget, som vi også har efterlyst, og som vi også gerne vil samarbejde om.
Fra Finansudvalget skal jeg blot tilsidst nævne, at vi ligger vægt på, at vi ikke går sådan, at vi bliver nødt til at sige sådan, at det var da ærgerligt. Her i vores arbejde ligger vi vægt på, at vi på en sund måde kan vurdere, og realistisk kan tage nogle beslutninger. Og jeg håber så at vi stadigvæk i den samme ånd fortsætter vores gode samarbejde med Landsstyret.
Jeg vil ikke kommentere de enkelte partier, men skal m.h.t. det der er blevet fremsat at Mikael Petersen på vegne af Siumut om, at man eventuelt kan finansiere på en anden måde, og jeg er overbevist om, at vi på et senere tidspunkt vil kunne vende tilbage til sagen.
Og jeg bemærker også at man m.h.t. Amutsiiviit, som jo også har store økonomiske problemer, der er det nogle meget interessante tilkendegivelser, som de så er kommet frem med. Og at disse virksomheder ikke kun beskæftiger sig med fartøjer m.m., men også kommer til at arbejde med noget, som f.eks. har nogle berøringsflader med de forskellige anlægsopgaver der er.
M.h.t Atassuts ordfører Anders Nilsson, der ser jeg med interesse, at man med hensyn til Nukissiorfiit ser på de indtægter og de udgifter der er, der er jo en stor forskel på, hvilke ting, som så måtte være af renoverinsbehov m.m.
Og til Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz, der vil jeg blot sige, at det også er et godt indlæg de er komme med.
Og til Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet bemærker jeg med glæde, at man prioriterer folkeskolen på alle områder.
Og til min store glæde, så vil jeg også komme med en tak til løsgængeren Otto Steenholdt, idet her når man arbejder med politik, og ser at der er en masse problemer, så er det glædeligt, at man bliver rost lidt, så virker det jo animerende for en, og det skal jeg viderebringe overfor andre medlemmer af Finansudvalget.
Og afslutningsvis så vil jeg også gerne sige tak til de bemærkninger, der er kommet fra alle. Og til vores medarbejdere og oversætterne, embedsmændene og vores sekretærer, og alle de andre som også har arbejdet med os.
Men alle de ting, som er blevet nævnt her, vil også være grundlaget for det videre arbejde, og som Finansudvalget også hilser velkommen, og jeg lover jeg, at vi også selvfølgelig vil tage dem med i betragtning i vores videre arbejde. Tak.
Så er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, Siumut.
Indledningsvis vil jeg vedrørende landsstyremedlemmernes bemærkninger udtrykke vores glæde over, at overfor vores bemærkninger kommer med positive besvarelse. Vi har forstået det på den måde, at Landsstyret for såvidt angår priserne på grønlandsk proviant, at Landsstyret tager dette til orientering, og vil arbejde videre med det, således at der i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til finanslovsforslag for år 2002, således at der kan fremkommes med en ordning på området, og det er jeg meget glad for på Siumut vegne.
For såvidt angår vedrørende vores bemærkninger om revision af finansieringsformerne, så er jeg tilfreds med Landsstyrets besvarelse, hvor vi som bekendt ved, at for såvidt det angår, så er vi i gang med en huslejereform, og i denne forbindelse, så må man også tage det op om en revisions af finansieringsformerne, som man også giver tilslutning til, ligesom man præcisere, hvad vi altid ar søgt at opnå, og som er blevet fremsat af forskellig side fra Landstingets side, at de beboere, at der også fremsendes finansieringsformer for, hvordan almindelige udlejningsboliger kan blive etableret om ejerlejligheder.
For såvidt angår bemærkningerne om hvordan værfterne fremover kan bruges ikke kun som værfter, så er jeg glad for, at de bemærkninger, der er faldet herom, hvor bl.a. formanden for Finansudvalget i sin sidste bemærkning nævnte, at der er behov for, at vi finder en ordning omkring den fremtidige brug af værfterne, og den derværende beskæftigelse, og at det er behov for en vurdering af det.
I de kommende år er der afsat en hel del midler til nybyggeri og renovering, og der kan ikke her være tvivl om at vi skal deltage mere i dette arbejde, og værfterne har her en situation, som de kan udnytte, og som kan blive udnyttet på bedste vis, hvorfor vi fra Siumuts side er interesseret i, at man tager dette med i de videre overvejelser.
Jeg har et par små bemærkninger til de forskellige besvarelser fra Landsstyret.
Først til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggenders præciseringer, også for såvidt angår arbejdsmarkedsområdet, og statistik indenfor arbejdsmarkedsområdet og indsamling af data herom, og udvikling af disse, så er jeg tilfreds med Landsstyremedlemmets besvarelse, ligesom de initiativer der er omkring finansieringen, ligesom vi er tilfredse med hans besvarelse af de forhold der er omkring finansiering indenfor det sociale område.
Til Landsstyremedlemmet for Sundhed, så vil jeg gerne tage det op som en nyhed vedrørende det veterinære område, og levnedsmiddelområdet og ikke mindst for såvidt angår de nordgrønlandske hundedistrikter, at der er behov for en opprioritering af dette område, således at der fremlægges forslag til en styrkelse af det område omkring slædehunde, således at der m.h.p. Finansloven for år 2002 kan fremlægges et forslag, og det er jeg meget glad for at erfare.
Til Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelses besvarelse af betænkningen, og den støtte som hun gav udtryk for til vores indlæg, så er jeg glad for den støtte, ikke mindst for såvidt angår en ordning indenfor uddannelsesstøtteområdet, og den vilje der er blevet vist for Landsstyremedlemmet side.
Ligesom vi for såvidt angår det store behov der er for renovering af sportshaller ikke mindst i de middelstore kommuner, og at man kan indgå en aftale omkring finansiering af disse via kommunerne, og da disse jo er selvejende institutioner, så er jeg glad for de faldne bemærkninger fra Landsstyremedlemmet.
Og endelig vedrørende Landsstyremedlemmet for Erhvervs bemærkninger, så vil jeg også tilføje, at der også fra partierne er blevet fremført fra IA vedrørende sælskindstilskuddene, som også den uafhængige var inde på, hvor man bemærker, at Landsstyret er ret tæt på partiernes synspunkter, man er ikke ret lang fra hinanden i den henseende. Vi skal her bemærke, at vi her under 1. behandlingen klart meldte ud om sælskindstilskuddene, hvorfor vi i arbejdet fra Siumuts side er klar til at drøfte det videre, da det er meget vigtigt, som også IA=s ordfører udtalte, at selvom tilskuddene kun bliver nedsat med 2,5 mio. kr., at man såvidt muligt ikke rammer de folk, som alene har fangererhvervet som erhverv.
Og endelig vedrørende bygdeproduktionsanlæg, så fremgår det, at man allerede er igang med at planlægge det påtænkte seminar, og det vil jeg også tage som en positiv nyhed, fordi man jo her fra salen har krævet, at der kommer en løsning på de produktionsanlæg i Nordgrønland, som Royal Greenland har lukket, således at disse kan overtages af aktive aktører, og gerne med deltagelse af den lokale bygdebefolkning. Og jeg mener, at det er en god nyhed, at man i samarbejde med Royal Greenland allerede har igangsat en planlægning af et sådan seminar, og at man er godt fremme.
Og endelig vedrørende turismeområdet, så til spørgsmålet fra Inuit Ataqatigiit, så skal vi fra vores side udtrykke, at vi også drøfter det indgående Siumut, og har allerede drøftet det. Og for såvidt angår GT A/S, som også fungerer som Grønlands Turistråd, at man i forbindelse med dette, så må man finde en løsning på problemet, hvor det er som om at GT kører på to spor, en som et aktieselskab, mens det af budgetbidraget fremgår at aktieselskabet også skal fungere som et rådgivende organ. Vi finder det også betænkeligt, og vi ønsker, at der sker en mere klarere opdeling af selskabsfunktionerne, og af de rådgivende funktioner.
Til de angivne formål, så er der bevilget mere end 20 mio. kr. til formålet, hvert år til markedsføring af Grønland udadtil, og til undersøgelse af de muligheder der er for en udvikling af turismen og til rådgivning. Vi må vurdere disse mider nøjere. Hvad har vi opnået ? Hvor godt sælger man Grønland udadtil ?, og det kan godt være at markedsføringen skal foregå på en helt anden måde, hvis vi skal sikre og opnå de mål vi har sat os m.h.t. turismeudviklingen.
Man må således også revurdere, hvad de midler der bliver brugt til turismen, egentlig bliver brugt til.
Og endelig til aller allersidst, så finder jeg det meget vigtigt, at for såvidt angår Nukissiorfiit, at i forbindelse med en ny prisstruktur, vi tager dette nøjere op. Vi har allerede krævet, at Landsstyret for såvidt angår Nukissiorfiit til forårssamlingen fremlægger en redegørelse, som man venligt har taget imod fra Landsstyret side, og jeg mener, at det ville være helt på sin plads, at det for såvidt angår elpriserne, at vi tager prisfastsættelsen af el op igen.
Hvor Landsstyret jo her, også i forbindelse med finanslovsforslaget allerede har meddelt, at i forbindelse med den gradvise nedtrapning af ensprissystemet, at man også vil komme væk fra dette, for såvidt angår energiydelserne, og jeg ønsker, at denne debat sker under den redegørelse, der vil fremkomme fra Landsstyrets side til forårssamlingen. Og det vil jeg også have, at Landsstyret overvejer i samme forbindelse.
Derudover til de faldne bemærkninger, så vil jeg ikke undlade at kommentere noget som Kandidatforbundet kom frem med, nemlig vedrørende Universitetsparken, hvor Kandidatforbundet krævede at planerne bliver skrinlagt. Det er ikke vores formål fra Siumuts side, hvor vi også har præciseret det i vores forelæggelse, at vi mener, at planlægningen af en Universitetspark, som vi allerede har bevilget 8 mio. kr. til, at dette arbejde bliver tilendebragt og at vi bevilger de nødvendige midler der til.
Jeg mener, at det overhovedet ikke er på sin plads når vi allerede har bevilget midler, at vi skrinlægger planerne uden at arbejdet er tilendebragt, og det er ikke på sin plads. Lad os nu se, hvilket planer der vil blive fremlagt, som et beslutningsgrundlag, det er et omfattende arbejde med et godt formål, lad os nu lige se på de planer der ligger, og på den baggrund tage endelig beslutning om en fortsættelse af planerne, og på den grundlag bevilge de nødvendige midler.
Landsstyret har i sit svarnotat bemærket, at de også vil fremlægge finansieringsplaner i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for år 2002. Det vil vi nøje drøfte tilden tid, vi har tid nok, hvorfor det vi har behov for nu er det bedste beslutningsgrundlag, og det er vi meget åbne for fra Siumuts side. Og for såvidt angår ressourcesituationen, så er det nødvendigt med en nødvendig prioritering.
Og det var hvad jeg havde af bemærkninger i forbindelse med mit 2. indlæg.
Så er det Augusta Salling, ud over Atassuts ordfører. Derefter er det Siverth K. Heilmann også Atassut.
Augusta Salling, Atassut.
Ja det er en interessant debat, det er kun et spørgsmål, jeg gerne vil stille. Fordi Landsstyremedlemmet Jørgen Wæver Johansen nævnte og sagde, at han kun kendte en person, der blev forkælet.
Og jeg vil gerne overfor Landsstyremedlemmet anmode om, at han nærmere redegøre for, hvad han mener med denne udtalelse. Udtalelsen er jo blevet pakket ind, så man kunne misforstå det, og kan du nærmere redegøre for, hvad du mente med det, fordi du blandede det ind i besvarelsen af Atassuts bemærkninger.
Siverth
K. Heilmann uden om Atassuts ordførere. Derefter Ruth Heilmann men først Siverth K. Heilmann.
Siverth K. Heilmann, Atassut.
Vi er blevet inviteret til spisning kl .19.00, jeg håber ikke at det kommer til at vare for længe med denne debat.
Jeg er glad for, at Siumuts ordfører Mikael Petersen kom ind på idrætshallerne, hvor der er et renoveringsbehov for de ældre sportshaller, og anmoder Landsstyret om, at se på en eventuelt finansiering af det.
Og jeg vil i den forbindelse lige minde om, at jeg selv i 1998 og efterårssamlingen der, der stillede jeg et forslag om de ældre sportshaller skal kunne ansøge om økonomiske midler, hvor jeg blandt andet nævnte, at dengang i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget, at der så til budgetoverslagsårene skulle sætte 5 mio. kr. af, således sportshaller som er ældre end 15 år og andre der havde behov herfor, skal ansøge om tilskud, hvor man så skal kunne dele udgifterne med 50 % til hver.
Og jeg kan huske, at det blev støttet af Landstinget og Landsstyret dengang, men hidtil så har jeg ellers også stillet et forslag om, hvor langt man er henne med at finde de økonomiske midler til et punkt, som Landstinget allerede har vedtaget.
Og så blev det så også nævnt, at det var sat ind i hele renoveringspuljen, og jeg håber så også på, at Landsstyret kan komme med en nærmere redegørelse for det. Ligesom Mikael Petersen også har gjort opmærksom på det. Og jeg skal blot henvise til, at det er et forslag fra 1998 dateret den 20. september 1998, og der skal jeg så blot henvise til mine argumenter fra dengang.
Jeg fristes til at komme ind på de andre partiers indlæg, men jeg synes at Inuit Ataqatigiits forespørgsel omkring erhvervsstøtte, og i forbindelse med åbningsdebatten, så stillede Maliinannguaq Markussen Mølgaard om lån fra ESU, og med støtte til fiskerierhvervet, og jeg synes det er nogle meget interessante ting der bliver taget op.
Og vedrørende punkt 21, som nu er blevet taget væk fra punktet, og der undrer jeg mig ikke over, at der er nogle usikkerhed, men gennem Simon Olsens besvarelse, så forstår jeg, hvilke finansieringsmodeller man tænker på, og gerne skulle have fremsat det i forbindelse med punktet. Og jeg vil blot sige, at jeg tager det til efterretning, men når vi så vender tilbage til sagen, så kommer vi så til at drøfte det mere indgående, hvorfor jeg nøjes med det.
Men inden den næste får ordet, så vil jeg lige nævne, at vi er blevet inviteret til spisning kl. 19.00 nede i Kantinen, men vi stopper ikke mødet, fordi man jo kan skiftes til at gå derned.
Så er det Ruth Heilmann uden om partiordførerne, derefter Anthon Frederiksen, men først Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, Siumut.
For såvidt angår Siumuts ordførers bemærkninger om turismeområdet, så har jeg en lille tilføjelse til bemærkningerne, hvor det er rigtigt, at Turismeudvalget også drøfter turismeudviklingen indgående, således at dette også sker med mest mulige inddragelse af lokal arbejdskraft, og at der sker de nødvendige initiativer for såvidt angår uddannelsesindsatsen på turismeområdet, hvorfor hvis vi kikker på det stade som turismeudviklingen er i.
Så mener jeg, at der er et behov for en revurdering af status og stade, hvor man nu kører dobbelttydigt samtidigt med at man kører som et aktieselskab, og på den anden side kører som et rådgivende organ, som IA også nævnte i deres ordfører indlæg. Landsstyremedlemmet sagde i sit svar at man på de turistfaglige dage, så kan de forskellige aktører indenfor turismeerhvervet drøfte forholdene.
Vi har ellers ønsket fra udvalgets side, at deltage i disse dage, men da disse turistfaglige dage normalt bliver afholdt under samlingerne, så har vi desværre fra udvalgets side været afskåret fra at deltage i disse dage fuldt ud, hvorfor vi gerne ser, at der i forbindelse med den fremtidige planlægning sikres, at disse turismefaglige dage sker uden for Landstingets samlinger, således at vi som udvalg kan deltage.
Turismeerhvervet bør være et erhverv i fortsat udvikling, og på baggrund af den store interesse der er, at vi for såvidt muligt inddrager alle dele i Grønland i udviklingen, så er der behov for en større debat, rådgivning og deltagelse, også fra lokalt plan. Og da jeg finder det nødvendigt, så ønsker Turismeudvalget, således at man revurdere Greenland Tourisme A/S nuværende status som et aktieselskab, samtidigt med at det fungerer som et rådgivende organ.
Og for det andet, så vil jeg gerne udtale vedrørende Landsstyremedlem for Sundhed om ens eget ansvar for sundhed, så er jeg meget enig i dette. At vi har et ansvar for vores egen sundhed.
Landstingsmedlem Per Rosing Petersen har fremsat forslag om etablering af en børnelægeordning, og i den forbindelse, at man afsætter midler til en sådanne ordning, så er vi fra en herværende overlæge blevet påpeget, at vi ikke kan løse børnedødeligheden alene ved at have børnelæger, men at dette bedst sikres ved, at man arbejder for alles sundhed, og det er jo der initiativerne bør tages, det er det vigtigste således at de bedste forudsætninger det er, at man har et godt sted at bo og som er sundt at bo i. Og at det er den vigtigste forudsætning for mindskelse af børnedødeligheden. Det er også sådanne ting, som vi bør have ind i drøftelserne.
Og i den forbindelse vil jeg også sige, at det i flere bygder er sådan, at boligstandarden er meget meget lav, og hvis vi kikker på det stade som vi er i, som vi også har et medansvar for fra Landstingets side, så er der tilstadighed behov for at vi satser på bygdeboligsituationen, o at vi ikke glemmer dette.
Hvis jeg ikke husker det forkert under forrige valgperiode, så fremkom INI A/S med en undersøgelse af boligforholdene i bygderne, hvor man bl.a. fremviste billeder om, hvor dårlig standarden var, og disse boliger blev stadigt beboet, og disse boliger er totalt utidssvarende, hvorfor man også her må søge at finde en ordning, og være forberedt på det, da vi som bekendt for øjeblikket er bekendt med, at skibsovne stadigvæk bliver brugt i de meget fugtige huse endda uden badefaciliteter. Hvorfor jeg som landstingsmedlem overfor Landsstyret gerne ønsker en besvarelse på og forklaring på, hvilke initiativer Landsstyret agter at tage initiativer, for at få forbedret forholdene.
I forbindelse med den store anlægsrenoveringsplan, så vil dette nok indgå i prioriteringen, og jeg finder i den forbindelse det meget vigtigt, at man opprioritere en løsning af dette problem, og at man på en eller måde gør noget ved det frem til 3. behandlingen af finanslovsforslaget, ligesom jeg ønsker at få at vide, hvilke initiativer der er på området, hvorfor jeg mener, at Landsstyremedlemmet må præcisere, hvilke initiativer der er på området, da debatten jo heller ikke er færdig endnu.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg vil gerne sige tak til alle landsstyremedlemmers besvarelser, så vil jeg lige komme med nogle forskellige kommentarer.
Først på det erhvervsmæssige område, idet det jo er et område, der er af stor vigtighed for samfundet, og ikke mindst for fiskerne, rejefiskerne og hellefiskefiskerne, og i forbindelse med tilskud til disse. Der bemærker jeg, at Landsstyremedlemmet for Fiskeris besvarelse, i Landsstyrets samlede besvarelse, så kan jeg se på side 6 i den grønlandske udgave, hvor der står, ”Landsstyret har i finanslovsforslaget for 2001 indarbejdet besparelser på erhvervstilskuddene på ca. 30 mio. kr.”
Og når man så har hørt på Landsstyremedlemmet for Fiskeris besvarelse, så stemmer det ikke overens med det der står skrevet der, som jeg lige har citeret, og det er det der er svært at forstår mig. Og i forslaget til Finansloven, så kan man se, at der m.h.t. økonomien og de lån som ikke skal tilbagebetales, der har man afsat 15,1 mio. kr., og lån med renter, der er der afsat 25,4 men en anden konto på et senere tidspunkt, der kan man se, at tilskuddene for i år er på 28,4 mio. kr., og til næste år så står der så nederst i de små tal, at det er 28,6 mio. kr.
Og jeg mener, at det som kan være svært at forstå, der må man i forbindelse med 3. behandlingen af forslaget komme med en nærmere redegørelse herfor.
Og for såvidt jeg kan forstå, så vil Inuit Ataqatigiit også gerne have nogle oplysninger om netop, fordi der står noget uklart på området, og jeg håber så også på, at man i forbindelse med 3. behandlingen vil komme med en nærmere redegørelse, så misforståelser kan fejes af bordet.
Og m.h.t. til de uddannelsessøgende, så vil jeg gerne sige tak for Landsstyremedlemmets besvarelse, men vores spørgsmål under vores fremlæggelse af ordførerindlægget, der har der på grund af nogle administrative omlægninger været nogen problemer med udbetaling til de studerende der startede her i efteråret, hvor de indtil udgangen af oktober måned endnu ikke have modtaget støtte, og det vil jeg også gerne have en nærmere orientering om.
Og m.h.t. Atuarfitsialeq så siger Landsstyremedlemmet for Økonomi bl.a. kom ind på, ligesom Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke også kom ind på, at der i Kangerlussuaq skal afholdes et seminar om Atuarfitsialeq, og at man så også vil se på de henstillinger under seminaret.
Selvom det ikke er underligt, så vil jeg gerne støtte Finansudvalgets formand i, idet han klart siger, at man allerede på nuværende tidspunkt kan se, hvor stort et behov der er. Og Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, o efter hans udtalelser, så bruger man en skole, nemlig Samuel Kleinsmith skolen, og såfremt den skal renoveres ganske almindeligt, så vil det koste ca. 30 mio. kr., men såfremt den skal tilpasses til Atuarfitsialeq, så vil det koste op imod 100 mio. kr.
Og det er sikkert at der er en hel del skoler, som også vil have samme behov, hvorfor jeg mener, at uden at man venter på det seminar der skal afholdes i november måned i Kangerlussuaq. og som Atassut var inde på det, så er der kun afsat 24,5 mio. kr., og derfor mener jeg så, at man skal undersøge om man kan forhøje det beløb på 24,5 mio. kr. der er afsat til renoveringer af skolerne.
Og Inuit Ataqatigiit som jo også er koalitionspartner, de ønsker så at man så også nærmere undersøger og vurderer hele Atuarfitsialeq-projektet.
Hvad angår anlægsopgaverne så sagde vi, at de relevante udvalg også bliver inddraget i udarbejdelsen af finanslovsforslaget, det er jo sikkert, at det først kan ske efter at have ændret arbejdsgangen i Finansudvalget. Det sagde Landsstyremedlemmet for Økonomi også.
Men vi ser jo hele tiden, at efter forelæggelsen af Finanslovsforslaget og i forbindelse med 2. behandlingen, så kommer der jo op imod 100 ændringsforslag. Og når man tænker på, at såfremt udvalgene blev inddraget på et tidligere tidspunkt, så kunne det måske være sådan, at man kunne undgå alle de mange ændringsforslag. Ikke mindst når man ser på de forslag som de forskellige kommuner har, og såfremt medlemmerne havde kendskab til dette, så vil det så også betyde, at der måske ikke ville være så store differencer mellem det udmeldte og kommunernes ønsker.
M.h.t. sikkerhedsforanstaltninger i Kulusuk og de midler der ønskes afsat til det. Der er jeg ikke tilfreds med den besvarelse jeg har fået fra Landsstyremedlemmet, fordi der i finanslovsforslaget står klart i bemærkningerne, og dem vil jeg gerne citere, idet der står, ”at der til 2000 og til 2001, skal udvide huset med 100 kvadratmeter”, og til det næste punkt står der Aat luftfartsmyndighedernes krav m.h.t. sikkerhed, så er det planlagt, at man skal have lave en indhegning, og at det så skulle udarbejdes mellem 2002 og 2004". Og derfor er jeg glad for den besvarelse jeg har fået fra Landsstyreformanden, idet der er noget, som man bør undersøge nærmere.
Fordi vi har jo brug for alle de penge, som vi har behov for. Hvorfor jeg så også håber på, at man også huske de bemærkninger der er kommet fra landstingsmedlem Mikael Petersen.
Til sidst så kom Landsstyremedlemmet for Erhverv ind på vedrørende bygdeproduktionsstederne, og Royal Greenlands kapacitetstilpasning, og den rapport som vi desværre alt for sen har modtaget, der er jeg glad for den besvarelse jeg har fået, idet man påtænker at afholde et seminar. Men i den forbindelse så sagde vi om det der er blevet fremsat, eventuelt kan tages op som et særskilt emne eller punkt her til forårssamlingen.
Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak for de svar vi har fået, og selvfølgelig håber vi så også på, at Finansudvalget op til 3. behandlingen også vil få yderligere oplysninger.
Og vi går nu videre til taler nr. 21, Asii Chemnitz Narup, derefter Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Asii Chemnitz Narup, Inuit
Ataqatigiit.
På Inuit Ataqatigiits vegne siger jeg tak til besvarelsen af vores bemærkninger, ligesom jeg har bemærkninger til en del af besvarelserne.
I Finansudvalgets betænkning i de generelle bemærkninger, så indgår der her en anmodning om, at der for såvidt angår efter- og videreuddannelse indenfor det sociale område. Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender nævnte selvfølgelig som et eksempel, at man via Socialdirektoratet nævnte de muligheder der er indenfor de sociale områder.
Og det har vi selvfølgelig godkendt og har tiltro til at disse bruges efter formålet, men vi må også huske på, at der under Landsstyremedlemmet for uddannelse, at f.eks. pædagogisk seminarium og socialpædagogisk skole hører ind under kulturområdet, og at deres muligheder er meget forskellige for at kunne tilbyde kurser, hvor f.eks. den ene skole ikke engang har råd til at afholde kurser næste år, det er sådanne forhold som vi mener burde kritiseres, og det er bl.a. på den baggrund vi har efterlyst en mere koordineret indsats på efter- og videreuddannelsesområdet.
Men for såvidt jeg kan se, å sker der ikke en koordinering, selvom det fra de ansvarlige landsstyreområder, siger at der sker en koordinering, fordi at man i forbindelse med Socialkommissionens betænknings forskellige anbefalinger, hvis disse skal opfyldes, så er det meget, og tvingende nødvendigt, at der sker en opkvalificering af medarbejderne indenfor det sociale område, på en mere organiseret basis.
Jeg må også dertil sige, at hidtil, så har der ikke været en samlet vurdering og prioritering af hvilke initiativer, der skal til, og hvilke initiativer der skal prioriteres overfor hvad.
Famileområdet og betjeningen af seksuelt misbrugte har nu en høj prioritet i de eksisterende efter- og videreuddannelser, det er selvfølgelig på sin plads, men der er også flere områder indenfor det sociale område, hvor der er behov for videreuddannelseskurser, og det er bl.a. på den baggrund vi har fremkommet med vores bemærkninger fra Finansudvalgets side.
I Finansudvalgets betænkning, for såvidt angår bestemmelserne om råd, nævn og foreninger m.m., hvor man har stillet krav om øget krav til disse, så skal det ikke forstås på den måde, at vi ikke vil stille krav bare for kravenes skyld, det er selvfølgelig på sin plads, at enhver der modtager tilskud fra det offentlige også kan dokumentere, at de midler som er blevet bevilget, at de er blevet brugt til det formål de er bevilget.
Men det er ikke vores eneste begrundelse for vores krav. Vi ved og er bekendt med, at forskellige råd, nævn, organisationer og foreninger kommer frem til et kendskab til et kendskab inden for deres områder, som vi også har behov for at vide, således at det kendskab som de forskellige råd, nævn og organisationer får, at det også tilkommer os, således at de også deler de erfaringer, som de har.
Jeg undrer mig ikke over, at Landsstyremedlemmet for Sundhed undrer sig lidt over, at man på den en side skærper kravene, mens man på den anden side rejser spørgsmålstegn ved Landsstyrets forslag om de midler der er bevilget til afholdsorganisationer, at de bruges til et professorat i arktisk medicin. Hvor Finansudvalget afviser Landsstyrets forslag selvom de organisationer som der er tale om her ikke kan leve op til de krav der stilles fra Finansudvalget. Men jeg tager dette til efterretning, hvor vi ligesom sætter os mellem to stole, og det må jeg erkende, og tager det til efterretning. Der er et misforhold i det vi har sagt i Finansudvalgets betænkning herom.
For såvidt angår de 1,6 mio. kr., som vi afsatte sidste år til Børnerådet, så vil jeg vende tilbage til det. Så undrer jeg mig ikke over, at Landsstyreformanden i sine bemærkninger herom ikke vil komme ind på mindre ting, men det er selvfølgelig Landsstyreformandens eget ansvar, og det kan man heller ikke undre sig over, men som et menigt landstingsmedlem, så vil jeg også gå ind i og har pligt til at gå ind i mindre detaljer.
Og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender forklarede, at disse penge er blevet til hvilke konti, det kan vi læse ud fra vort bevillinger, men hvis man tæller dem sammen, så er der 250.000 kr. tilbage, og det er for at sikre, at disse penge bliver brugt til det de er tiltænkt, nemlig omkring oplysning via Tusagassiivik, oplysning om børns rettigheder og FN=s konvention om børn og unge.
Og selvom det er at gå ned i detaljer, så vil jeg gerne sikre, at pengene virkelig bliver brugt til formålet.
Til partiernes ordførere har jeg følgende bemærkninger.
Til Siumuts ordførers Mikael Petersens bemærkninger, så finder vi en del af det fremsatte interessant fra Inuit Ataqatigiits side. For såvidt angår uddannelsesstøtte, så har vi heller ikke fra Inuit Ataqatigiit undgået at bemærke, at uddannelsesstøtten ikke har været reguleret siden 1991, end ikke har været dyrtidsreguleret. Det har vi ikke undgået at bemærke, hvorfor vi er interesseret i, at vi også vil deltage i det videre arbejde herom.
Men vil dog på trods heraf erindre om, at Olga Poulsen har fremsat forslag om en forhøjelse af uddannelsesstøtten, hvor man dengang blev enig om, og hvor også Landsstyremedlemmet lovede at der vil komme en mere omfattende nyordning, og at der var en undersøgelse i gang. Og det hørte vi også fra et par dage siden under de uddannelsessøgendes dag, hvor man i samarbejde med de uddannelsessøgendes organisationer er i gang med arbejdet, hvorfor jeg mener, at det må vente på disse initiativer, jeg kan ikke her på stående fod love, at vi til 3. behandlingen kan finde en løsning på en så omfattende opgave. Jeg kan ikke love, at vi kan deltage.
Vi finder det fra Inuit Ataqatigiits meget vigtigt, at vi tager beslutning på det bedst mulige grundlag, og det gælder også i denne sag. Ligesom vi også finder det vigtigt, at vi også tager hensyn til de overordnede prioriteringer, og at vi ikke giver slip på dette, da vi mener, at vi må styre vores lands økonomi på en ansvarlig vis, og tilstadighed vurdere prioriteringerne, men vi vil gerne deltage i det videre arbejde omkring uddannelsesstøtten. Lad os se, hvor hurtigt, vi kan arbejde med det.
Mikael Petersen kom også ind på hovedkonto 73, og at der var behov for en genvurdering af de foreslåede bevillinger, og det vil vi gerne være med til fra Inuit Ataqatigiits side.
Til Kandidatforbundets Anthon Frederiksens bemærkninger har jeg også en kort bemærkning, hvor Anthon Frederiksen først ikke er så glad for, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur Steffen Ulrich Lynge, at de har fremført forskellige meldinger til udvalget.
Det mener jeg ikke, at de har. Jeg er af den modsatte opfattelse, og jeg mener, at de sidstgivne oplysninger, at de har overdraget de allersidste oplysninger til udvalget, jeg mener at Steffen Ulrich Lynge fremførte oplysninger på et meget sobert grundlag, og vi må også huske på, at disse oplysninger er udarbejdet af embedsmænd, teknikere, hvor det selvfølgelig er sådan, det er selvfølgelig rigtigt som Anders Nilsson sagde, at man fortsætter undersøgelser.
Vi forstår at arbejdet er igang, der er undersøgelser igang, og dette vil også fortsætte, og vi glæder os til, at der til midtvejskonferencen omkring Atuarfitsialeq, at vi der får erfaring, og bagefter er det vores ansvar som politikere at vurdere disse oplysninger politisk og på den baggrund foretage vores prioriteringer. Og det glæder vi os til.
Vi må huske på, at nu arbejder teknikerne, men hvis man skal have fred og ro til at arbejde, men de oplysninger og eksempler, som de fremkommer med, så har de gives sådanne nogle tanker overfor os, at vi må stoppe lidt, og tænke nærmere over tingene, lad os få nogle mere omfattende analyser, lad os genvurdere de foreslåede bevillinger til Universitetsparken, fordi det er sådan, at de i det nuværende arbejde med finanslovsforslaget, så er vi i gang med arbejdet, og vi må stoppe lidt og genvurdere en del af de foreslåede bevillinger.
Anthon Frederiksen har allerede forklaret, hvorfor der er en retssag mellem PIP og Paamiut kommune, og han har allerede meddelt, hvorfor han er imod, og det er han fuldstændigt i sin ret til, hvordan han vil forholder sig til Landsstyrets ansøgning, men vi vil dertil sige, hvorfor vi går ind for Landsstyrets ændringsforslag, da jeg mener, at andre landstingsmedlemmer bør vide den egentlige baggrund herfor.
Sagens kerne er, at en borger i Paamiut har rettet henvendelse om en ansøgning om takstmæssig hjælp. Pågældende har været medlem af PIP, men kommunen har givet afslag, fordi det i forordningen fremgår, at det er et krav, at hvis man kan få ydet det, så skal man være medlem af SIK.
Og på baggrund af afslaget har pågældende sagsøgt Paamiut kommune med bl.a. henvisning til, at dette er i strid i henhold til menneskerettighederne. Selvfølgelig går sagens gang i retssystemet, der er heller ikke nogen der vil blande sig, men idet vi finder at det er meget vigtigt, og det er en ren tilfældighed, at det er Paamiut kommune der er sagsøgt.
Det kunne lige så godt have været, hvilken som helst anden kommune. Kommunerne servicere selvfølgelig befolkningen på baggrund af love og bestemmelse fastsat her i Landstinget, hvorfor det er helt på sin plads, at Hjemmestyret som lovgiver og medansvarlige og at man tager dette ansvar alvorligt ved at støtte Paamiut i denne retssag, og det er baggrunden for, at vi har støttet Landsstyrets ændringsforslag om en bevilling, da Landstingets ansvar også må følges af midler.
Jeg bemærker også, at Anthon Frederiksen har udtalt, at en sølle forvaltning i PIP, det er ikke en sølle forening eller fagforening, den har et solidt bagland, og har hyret en meget dygtigt advokat til at føre deres sag. PIP er således ikke en sølle lille forening.
Jeg skal erindre om, at partiordførerne kan tale i 15 minutter ved deres 2. talerække. Derefter er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, derefter er det Jørgen Wæver Johansen. Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Det første spørgsmål jeg vil stille, der vedrører erhvervsudviklingen, hvor der i Finansudvalgets betænkning siges, at nabokommunerne m.h.p. erhvervsfremme, der kan man ...., det er et spørgsmål der vedrører det jeg ikke har fået besvarelse på, og det vil jeg gerne have, at det lige bliver besvaret.
Og m.h.t. Royal Greenlands kapacitetstilpasning, den publikation har jeg set, og jeg er overbevist om, at hvad angår rejefabrikkerne, det har vi nogle mangler på, hvorfor jeg også ønsker at få en besvarelse omkring det.
Og m.h.t. turismen, der vil jeg gerne støtte Turismeudvalgets formands bemærkninger, og så når vi tænker på, at GT er placeret som et rådgivende organ, og at det så er et aktieselskab. Aktieselskaber skal jo tjene penge, og når man så fuldt ud betaler fra Hjemmestyret ca. 20 mio. kr., og i den forbindelse, så skal man m.h.t. kontrol og alle de andre ting, og når man så også tænker på turismeudviklingen, så synes jeg, at man må sætte spørgsmålstegn ved om det er placeret på den måde, skal det virkelig være et aktieselskab ?
M.h.t. sælskindene, der blev der udarbejdet en forordning vedrørende sælskindene, og vi kender ikke status på nuværende tidspunkt, hvorfor det er tvingende nødvendigt, og som Kandidatforbundet også var inde på det, at der så kommer en redegørelse omkring dette.
M.h.t. de planer der er m.h.t. sælskindene, der er det så nødvendigt, at man udarbejder en redegørelse omkring sælskindene.
Så er det Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen, derefter er det Daniel Skifte, værsgo Jørgen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Først til det Asii Chemnitz Narup efterlyser, og hvis det kan hjælpe, så kan jeg igen sige, at de kurser der her tænkes på, som Socialdirektoratet kører, der har Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Kiiip, der har vi så en aftale der går ud på, at det er Kiip, der skal afholde kurserne, og her er det så vejledning og SPS, man her tænker på, som skal medinddrages i vejledningen.
Og til Augusta Salling kan jeg nævne, at når man gerne vil misforstå noget, så kan man også misforstå det, selvom jeg ikke vil komme ind på detaljer, og så vil jeg gerne have at når du næste gang citerer mig, så må du gerne gøre det reelt.
Og jeg har blot brugt det som står i Atassuts fremlæggelse side 4, hvor man kom ind på, at man bliver positivt særbehandlet. Og der er jo kun en der bliver positivt behandlet, og det er jo også den selv samme person, der også har brugt den samme behandling. Og man vil også undersøge om de midler der bliver afgivet virkeligt bliver brugt til det, det er bevilget til.
Der er to ting, som i skal forstå, der kan vi sige, at man har forbundet alle arbejdsmarkedskontorerne igennem Internet, og derudover så er der også brugt nogle midler til arbejdsløse personer, og fordi de ikke blot skal hente hjælp fra det offentlige, så har vi så brugt disse midler, for at de skal bruge tiden til noget positivt.
Og så er det Daniel Skifte fra Atassut. Efter ham er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, værsgo Daniel.
Daniel Skifte, Atassut.
Først skal jeg nævner, at Finansudvalgets betænkning, der har vi også rost for udvalgets arbejde. Først til udvalget og for det andet til de medarbejdere, der har været med til at lave den betænkning. Vi synes, at det er et godt stykke arbejde som man kan være stolte af. Jeg synes at det er en af de flotteste der hidtil er blevet opnået.
Og m.h.t. Jørgen Wæver Johansens bemærkninger, og Jørgen Wævers besvarelse til Augustas spørgsmål, så skal jeg nævne, at der har en af de vigtigste overskrifter været, nemlig Finansloven eller forslaget til finansloven, så har Landsstyret desværre ved et uheld, hvis det kan siges sådan, så har du så forsøgt at komme med nogle ændringsforslag, hvor man har givet os ganske kort tidsfrist, og hvor man sågar har forsøgt at udskyde punktet til i morgen. Det er beklageligt.
Og det beklagelige i, hvor man også har angrebet Atassuts ordfører, og også kommet med dette, og såfremt et af vores medlemmer i Folketinget Hans Pavia Rosing eller Ellen Kristensen får samme kritik, og får at vide, at de får positivt særbehandling, så er det ikke særlig betryggende. Og jeg skal nævne, at i formiddag der ønskede Siumut nogle ting vedrørende dette punkt, ligesom Siumut også gjorde det.
Og det er jo ikke det man snakker om, og det blev heller ikke nævnt klart, og det er det som er en positiv særbehandling. Og det er jo bedre end at vi bliver nævn på en negativ måde, hvorfor man blot springer og falder. Men såfremt landsstyremedlemmerne begynder at bruge sådanne bemærkninger, så har man ville misforstå det, og det blev også misforstået, hvorfor vi gerne vil have dette spørgsmål taget op.
Men det jeg primært vil sige er, at vi gerne vil støtte udvalgets arbejde, og de har brugt mange timer på arbejdet, og i er også stolte over at vi også har deltaget i dette samarbejde. Med hensyn til den besvarelse der angår den positive særbehandling, den er jeg overhovedet ikke tilfreds med.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi. Efter ham Mikael Petersen. Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Skal jeg sige noget generelt så er udarbejdelsen af finanslovsforslaget blevet bedre og bedre efterhånden, og som tidligere medlem af Finansudvalget, så er jeg meget glad for at udviklingen går i den retning.
Hvis Finansudvalget ønsker det, så kan der til næste år i forbindelse med udarbejdelsen af Landstingsfinansloven når denne er fremlagt, så kan Finansudvalget jo allerede indkalde mig, således at vi kan behandle forslaget på den bedste måde. Og hvis vi til den tid skal mødes, så kan jeg gøre rede for Landsstyrets målsætninger bagved finanslovsforslaget, og uddybe de ting, som Finansudvalget måtte ønske uddybet, men det er helt op til Finansudvalget.
Jeg mener også at måtte erindre om, at det er på sin plads at erindre om, at vi har begrænsede muligheder legalt, Landstinget kan kræve, at hvis Landsstyret ikke har levet op til Landstingets krav, at man gør de enkelte Landsstyremedlemmet ansvarlige i forhold til ansvarlighedsloven. Jeg mener, at dette må præciseres, det er også meget vigtigt for Landsstyret, at vi holder tingene adskilt, og hvis man fra Landstinget side kræver, at man respekterer de skillelinier der er mellem Landstinget og Landsstyret, så må man også sikre, at Landsstyret har sine muligheder, for at leve op til de krav der stilles.
Jeg synes, at Landstinget nu har det bedste grundlag, at de via udvalgsniveau kan udøve indflydelse overfor de kommende finanslove, fordi Landsstyret i forbindelse med deres strukturpolitiske handlingsplan allerede har meldt ud, hvad man i de kommende år vil satse på i de kommende finanslove.
Det har vi allerede meldt ud, fordi der bør være sammenhæng i de kommende års finanslove, og det har vi allerede lagt frem i den strukturpolitiske handlingsplan, og det er også der udvalgene har muligheder for, at gøre deres indflydelse gældende, og udvalgene har aldrig haft så gode muligheder for at gøre indflydelse gældende overfor de kommende års prioriteringer.
For såvidt angår Atassuts formands bemærkninger om fremlæggelse af forslaget, så skal jeg atter engang forklare, at Landsstyret i deres arbejde med Finansudvalgets betænkning har fremsat et kompromisforslag, har ellers fundet det vigtigt, at vores forslag som indebærer, at det havde været på sin plads, at hvis vi tager det op flere gange, og at hvis vi tager det op ved 2. behandlingen og ved 3. behandlingen, og ikke kun i 3. behandlingen.
Jeg har allerede fra Landsstyrets side erkendt, at tiden har været knap, men her i denne sag, og vi har ikke haft til hensigt, at ligge hindringer i vejen for Landstingets arbejde, det er ikke af ond mening, vi har forsøgt at få vores forslag til at blive drøftet her i forbindelse med 2. behandlingen, således at Landstinget havde mulighed for at behandle disse på 2. gange. Men vi har ikke noget imod, at Landstinget har vedtaget at forslagene skal fremsættes til 3. behandling, og det gør vi jo ikke et stort nummer ud af.
For såvidt angår idrætshallerne og Siverth K. Heilmanns bemærkninger herom, om Landsstyret vil være med til at vurdere, hvor meget vi kan bidrage til disse selvejende institutioner, men som allerede meddelt og ønsket fra Landstinget, så skal vi de kommende år bruge en hel del midler til egentlige renoveringsopgaver.
For såvidt angår erhvervsstøtten, til Landsstyremedlemmet for Erhvervs bemærkninger og dennes forklaring, så mener jeg, at denne tager luften lidt ud af debatten, og jeg skal til landstingsmedlemmernes orientering meddele, at Landsstyremedlemmet for Erhvervs forklaring vil blive omdelt til landstingsmedlemmerne, da vi mener, at den er til stor oplysning om vores initiativer omkring erhvervsstøtteordningen.
Ruth Heilmann kom i sit indlæg ind på, så lød det som om, at disse boliger i bygderne, så lød det som om at Landstinget skal finansiere alt. Det vi først og fremmest skal renovere, det er det offentliges boligmasse. Kommunernes boligmasse skal kommunerne selv sørge for at renovere, ligesom private også skal renovere deres bolig. Der er selvfølgelig muligheder i Finansloven til at give lån med mere.
For såvidt angår erhvervstilskuddene, Anthon Frederiksen nævnte i sit indlæg at Landsstyret vil spare omkring 30 mio. kr. i erhvervstilskuddene. Hvis man kikker finanslovsforslaget igennem, så er besparelsesforslagene ikke kun i erhvervsstøtten. Heri indgår også, at der vil blive sparet 10,8 mio. kr. i erhvervsstøtteordningen, 2,4 mio. kr. til sælskindstilskuddene, Mittarfeqarfiit der er også et milionbeløb, også for såvidt angår passager- og skibstrafikken, så vil der blive sparet 1,8 mio. kr. som samlet har en værdi på 25,7 mio. kr., og det er ikke kun tilskuddene på ESU-området der er tale om.
For såvidt angår renoveringsbehovet på skoleområdet, så er Landsstyret bekendt med dette, men hvilke standard der skal være i renoveringsarbejdet, det er vi ikke bekendt med endnu, hvorfor vi i forbindelse med kulegravningen og udarbejdelsen af beslutningsgrundlagene, og snakken om 30 % er der ikke tage stilling til endnu, det må være et tal der er kommet frem på et eller andet tidspunkt, men det er ikke Landsstyrets beslutning, men det er selvfølgelig Landstinget selv der bestemmer hvilket niveau skolestandarden skal være.
For såvidt angår renoveringsplaner for skoleområdet til næste år, så er der 24,5 mio. kr. afsat til formålet, men der afsat i 2001 er der en konto der hedder 90.00.00, hvor der er en anlægspulje af udisponerede anlægsreserver, som også indeholder lidt over 24 mio. kr., hvor Landsstyret agter at foreslå, at mindst 9 mio. kr. af disse bruges til forhøjelse af bevillingerne til renovering af skolemassen.
Derudover vil der i budgetoverslagsårene i 2002 så er der heller ikke fordelt 24 mio. kr. fra renoveringspuljen, i 2003 er der også lidt over 100 mio. kr., der ikke er blevet disponeret, i 233 i 2004 , og derfor vil man på baggrund af analyserne allerede varsle, at også på baggrund af beslutningerne omkring Atuarfitsialeq, at man på denne baggrund kan tage stilling til, hvor mange af disse penge, der skal bruges på skolerenoveringer, og det er vi klar til fra Landsstyrets side.
Som eksempel kan jeg nævne, at vi ikke kan realisere alle kommunernes ønsker, og vi kan heller ikke løse kommunernes problemer på et år, og jeg vil gerne fremdrage et eksempel, som jeg allerede har nævnt tidligere, at sidste år i forbindelse med vores udarbejdelse af forslag til finanslov, så fremsatte jeg 108 mio. kr. fra Landsstyrets side til en prioriteringspulje, hvor jeg anmodede Landsstyret om, at man prioriterede indenfor denne pulje, og på denne baggrund, så var der fremsat ønsker fra kommunerne på 450 mio. kr. Det er meget nødvendigt, at man prioritere, ikke mindst når man har begrænsede økonomiske muligheder, der må vi alle have i erindring.
Landstinget vil også have et kendskab til hvad forskellige foreninger erfarer, og hvilken vidensgrundlag de har, det er derfor jeg foreslår, at jeg i mit direktorat opstiller nogle mindstekrav til foreningerne i begyndelsen af næste år, således at vores krav kan bliver stillet overfor råd, nævn og udvalg. Men for såvidt angår foreninger som afholdsorganisationer og spejderne, at hvis vi kræver dette om at de fremlægger planer, regnskaber, beretninger m.m. og aktivitetsoversigter ....
Så kan man samtidig til 10.06.10 støtte til politisk aktiviteter som til næste år er på omkring 2,4 mio. kr., at Finansudvalget ikke har stillet krav herom. Det er blot et krav nu, at partierne blot melder til pågældende direktorat, at midlerne er blevet brugt til politisk formål. Det undrer jeg mig lidt over, hvorfor man ikke stiller samme krav overfor sig selv.
Men set under et så vil jeg gerne udtale, at den saglige debat, som vi nu fører, den viser, at Landstinget og Landsstyrets samarbejde kører godt på baggrund af de mål der er sat, og at der er et ønske om samarbejder herom, og at hvis vi kikker på arbejdet i dag, så er jeg meget glad for den vilje der er vist fra Landstinget og Landsstyrets side. Jeg har stor tiltro til fremtiden, at vi gennem et sobert arbejde omkring finanslovsforslagene og forhandlinger mellem partierne, at i på trods af, at vi har begrænsede midler, at vi kan komme til enighed om de vigtigste målsætninger.
Så er det Mikael Petersen, og det skal være ganske kort, da det er 3. gang. Derefter er det Per Rosing Petersen.
Mikael Petersen, Siumut.
Ja det bliver ganske kort. Jeg skal blot kommentere 2 ting. M.h.t. Kulusuk og lufthavnen der og sikkerhedsforanstaltningerne. Og det er vedrørende bevillingen til det, og som Atassut kom ind på, og som Kandidatforbundet også har kommenteret.
I Siumut er vi opmærksomme på, at det er en stor bevilling, hvor den er på 36,2 mio. kr., og det er så også fordelt på to konti 87, hvor det er 17 mio. kr. til indhegning og 10,2 mio. kr. til .. og et andet beløb til udvidelse af huset. Og 97.73.22, så er der afsat 8 mio. kr. til forpladsen omkring huset. Og derfor synes der at være grundlag for, at man nøje undersøge de afsatte beløb, og om det er nødvendigt, at bruge så mange midler netop til denne opgave, og vi vil også være med til, at det bliver taget op igen i Finansudvalget.
Og m.h.t. de midler der bliver givet til kommunerne omkring anlæg og renoveringsopgaver, det er vi fuldstændigt enig i og i det der fra Landsstyrets besvarelse fremgår at man også skal tænke på kommunerne når man ser på de forskellige anlægs- og renoveringsopgaver. Og f.eks. Qeqertarsuaq kommune som i forhold til andre, kan synes at være lidt forfordelte, og det er disse ting, som vi i Siumut også skal arbejde for, at finde en løsning på.
Og så er det Per Rosing Petersen, uden om Siumuts ordfører. Derefter er det Anthon Frederiksen.
Per Rosing Petersen, Siumut.
Tak. Jeg har et ganske kort spørgsmål til Steffen Ulrich Lynge og hans konto, det er 87.72.19, det er 10-40-50, om der så i denne er mulighed for, at man eventuelt kan benytte sig af SIKU-blokken ved denne form for anlægsopgaver.
Anthon Frederiksen, ganske kort da det er 3. gang. Derefter er det Per Berthelsen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Til Asii Chemnitz Narup vil jeg lige fremkomme med en besvarelse. Det er Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse også Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, ligesom har nogle divergerende udtalelser, hvor der i betænkningen står, og der bliver citeret, jeg ved ikke hvorfra, og således er man så klar til at arbejde med Atuarfitsialeq, og det er Lise Skifte Lennerts bemærkning.
Hvor Steffen Ulrich Lynge kom ind på, at det ikke er tilfældet i besvarelsen, og det stemmer jo ikke overens.
Og m.h.t. at vi siger at det er en lille forening PIP er, det har grundlag, at det så er en modpart til Landskassen, fordi PIP nok har langt færre midler end Landskassen.
Og til slut skal jeg vi blot overfor Landsstyremedlemmet Økonomi understrege, at vi synes det er en for stor en nedsættelse til erhvervsfremme på 10 mio. kr., selvom vi ved, at vi skal spare. Men så stor en nedsættelse er for meget, og det har nok også sin årsag der i, at bl.a. værftet i Qaqortoq er gået i betalingsstandsning
Per Berthelsen, Finansudvalgets formand.
Per Berthelsen, formand for Finansudvalget, Siumut.
Med en ganske kort bemærkning. Først til Atassuts udtalelser før jeg gik ned og spiste så er jeg glad for, at man roste os i vores arbejde, så er jeg meget glad for Atassuts formands bemærkninger på vegne af Finansudvalget. Ja vi har udført et omfattende arbejde, så det giver os også opmuntring i det videre arbejde.
For såvidt angår Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger om de 30 % ekstra behov til renovering af skolevæsenet, så skal jeg dertil udtale som formand for Finansudvalget, at man uanset, så finder jeg det vigtigt, at man fremfører dokumenterede udtalelser, da jeg føler som ansvarlig udvalgsformand, så skal jeg blot oplyse, at de 30 % er fremkommet ved en skriftlig brev modtaget fra Steffen Ulrich Lynges direktorat den 20. oktober 1999, og det var på denne baggrund vi har fremført den procent i vores betænkning.
For såvidt angår at vi ikke har stillet krav til de tilskud der ydes til de politiske organisationer, så er det en forglemmelse fra vores side, det vil i selvfølgelig også undersøge i det videre arbejde. Men jeg forestiller mig, at man nu vil sige, at i har ikke noget at gøre her, da vi som også var tilfældet da vi kom ind på råstofområdet, hvor man præciserede og håbede på, at man fortsat holder Landstinget og Landsstyrets arbejde adskilt, og det respekterer vi selvfølgeligt og har lovet at ville følge op på dette.
Men vi må huske på, at denne beslutning også virke på den anden side, ikke kun overfor Landstingets forhold til Landsstyret, men også Landsstyrets forhold overfor Landstinget.
Så er det Ruth Heilmann, der har bedt om ordet for 2. gang uden for partiordførerrækken. Derefter er det Steffen Ulrich-Lynge.
Ruth Heilmann, Siumut.
I forbindelse med min første bemærkning, så nåede jeg ikke helt besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Økonomi. Jeg mener også, at kommunernes bygningsmasse, hvor INI A/S også styrer og administrerer kommunernes udlejningsboliger. Men når ordningen er 60-40, så kan man først igennem en lang demokratisk vej, således at der nogle gange kan gå helt op til mere end 1 år, hvor man finder ud af, at Man ikke bruger de afsatte midler, fordi de planer der er lagt skal igennem så mange kanaler.
Denne proces, hvor man skal igennem mange instanser fra kommunen til INI=s lokalafdeling til INI og derfra til .. , så kan der gå en meget meget lang og træg proces, hvor kommunerne ikke kommer frem med deres ønsker. Jeg mener, at den lange proces, den lange vej der er mellem kommunerne og Landsstyret, og da Landsstyret selv har lovet at gøre processen mere smidigt og lettere, og let at administrere, således at vi også kan planlægge anlægsaktiviteterne bedre, så er dette ikke blevet løst til fulde endnu, og dette er også baggrund for, at jeg har fremsat mine ønsker.
Men det jeg mener her, det er også Hjemmestyret udlejningsboliger, som er blevet forældede, og samtlige lejligheder som kommunerne har i fællesskab med Hjemmestyret, og det er dem, som jeg har ment i forbindelse med mit 1. indlæg.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich Lynge.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Først til Per Rosing Petersens direkte spørgsmål om SIKU-blokke, så vil jeg undersøge det nærmere, og fremkomme med et skriftligt svar senere.
Til Siumuts ordførers spørgsmål vedrørende Kulusuk, så vil vi selvfølgelig også tage det op nærmere, som også Landsstyreformanden har været inde på, men jeg har ikke undgået at bemærke, at der er en lille overrsættelsesfejl, for såvidt angår oversættelsen af kontoen på 17 mio. kr. , hvor der i den danske udgave står ”sikkerhedszone”, mens det i den grønlandske kan forstås sådan, at der er tale om et ”hegn”. Der er tale om en sikkerhedszone, der bliver ikke bygget et hegn omkring lufthavnen, men vi laver et hegn i Kangerlussuaq, men det vende r vi tilbage til. Vi skal lige have undersøgt det lidt nærmere.
Til Ruth Heilmanns bemærkninger omkring renoveringer i bygderne, det vil jeg vende tilbage til inden 3. behandlingen, således at jeg kan fremkomme med en redegørelse om, hvordan forholdene er.
Til Kandidatforbundet så gentager de tilstadighed vedrørende det skisma om at vi kommer med forskellige meldinger, der skal jeg blot henvise til Asii Chemnitz bemærkninger som jeg er helt enige i.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Der er ikke flere der har bedt om ordet. Som tidligere meddelt fra Formandskabets side, så har Finansudvalget på baggrund af Landsstyrets ønske, ønsket at Finansudvalget holder et lille møde, et ganske kort møde, således at Finansudvalget kan tage stilling til Landsstyrets ønsker.
Og jeg skal foreslå,. at vi holder en pause på ca. 20 minutter, således at vi mødes her igen om 15-20 minutters tid. Vi mødes her igen 20.30.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Mødet er genoptaget.
Under pausen har Finansudvalget givet mulighed for at tage stilling til Landsstyrets forslag, og jeg vil derfor anmode formanden for Finansudvalget om at fremlægge, hvad de er blevet enige om i Finansudvalget.
Per Berthelsen.
Per Berthelsen, formand for Finansudvalget.
Finansudvalget kan efter deres lille møde meddele, at Finansudvalget ikke ønsker at trække ændringsforslagene tilbage, og skal her meddele, at Landstingets Finansudvalg ønsker, at vi fortsætter som vanligt.
Men vi har også forstået, at Landsstyret har planer om, at fremsætte ændringsforslag til 3. behandling, og det vil vi så vente på fra Finansudvalgets side til 3. behandlingen.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Således kan vi i forbindelse med punkt 15; Forslag til Finanslov 2001, 2. behandlingen gå over til afstemningerne. Hvis der ikke er nogen der har bedt om ordet, det er der ikke.
Efter Forretningsordenens .. afstemningstemaerne er blevet omdelt eller hvad ?
Efter Forretningsordenens § 30 stk. 2 kommer ændringsforslag til afstemning først, således at mere vidtgående ændringsforslag kommer til afstemning før et mindre vidtgående ændringsforslag.
Og jeg skal bemærke, at både Finansudvalget og Landsstyret har fremsat ændringsforslag til hovedkonto 84.40.13 Universitetsparken i Nuuk. Finansudvalgets ændringsforslag er i udvalgets betænkning betegnet som nr. 98 og 99. Landsstyrets ændringsforslag er i udvalgets betænkning betegnet som nr. 55 og 94. Da Finansudvalgets ændringsforslag er mere vidtgående end Landsstyrets ændringsforslag, så stemmes der først om Finansudvalget ændringsforslag.
Jeg skal bemærke, at en vedtagelse af Finansudvalgets ændringsforslag nr. 98 og 99 har den betydning, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 55 og 94 bortfalder. Og jeg vil anmode dem, der stemmer for Finansudvalgets ændringsforslag nr. 98 og 99 om at rejse sig. 26. Og jeg vil anmode dem der stemmer imod Finansudvalgets ændringsforslag nr. 98 og 99 om at rejse sig 4. Og de der hverken stemmer for eller imod Finansudvalgets ændringsforslag nr. 98 og 99 bedes rejse sig. Ingen.
Der stemmes nu af de af Landsstyrets ændringsforslag som i Finansudvalgets betænkning er betegnet som nr. 38 og 39, og som et enigt Finansudvalg har indstillet til forkastelse. De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag nr. 38 og 39 bedes rejse sig.
Vi tager det hele om igen, vi starter fra enden af, og vi stemmer nu af de af Landsstyrets ændringsforslag som i Finansudvalgets betænkning er betegnet som nr. 38 og 39, og som et enigt Finansudvalg har indstillet til forkastelse. De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag nr. 38 og 39 bedes rejse sig. 17. De der stemmer imod Landsstyrets ændringsforslag nr. 38 og 39 bedes rejse sig. 11. Og de der hverken stemmer for eller imod Landsstyrets ændringsforslag nr. 38 og 39 bedes rejse sig. 2.
Herefter stemmer vi om resten af Landsstyrets ændringsforslag. Jeg skal foreslå, at der foretages særskilt afstemning om Landsstyrets ændringsforslag, som i Finansudvalgets betænkning er betegnet som nr. 1 og 85, og som et flertal i Finansudvalget har indstillet til vedtagelse, mens et mindretal har indstillet ændringsforslagene til forkastelse. De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag nr. 1 og 85 bedes rejse sig. 26. De der stemmer imod Landsstyrets ændringsforslag nr. 1 og 85 bedes rejse sig. 4. Og jeg vil endelig anmode de der hverken stemmer for eller imod Landsstyrets ændringsforslag nr. 38 og 39 bedes rejse sig. Ingen.
Herefter stemmer vi om Landsstyrets ændringsforslag som i Finansudvalgets betænkning er betegnet som nr. 2-37, 40-54, 56-84, 86-93 og endelig 95-97, og som et enig Finansudvalg har indstillet til vedtagelse. De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag nr. 2-37, 40-54, 56-84, 86-93 og 95-97 bedes rejse sig. 30. Samtlige tilstedeværende. Således er der hverken nogen der har undladt at stemme eller stemt imod Landsstyrets ændringsforslag.
Landstingets udvalg for Forretningsorden har i enighed fremsat ændringsforslag til samtlige hovedkonto under aktivitetsområde 01. Landstingets Formandskab. De der stemmer for disse ændringsforslag bedes rejse sig. 30. Samtlige tilstedeværende, der er ikke nogen der har undladt at stemme eller har stemt imod.
Og jeg skal endelig foreslå, at Forslaget til Landstingsfinanslov for 2001 i den nu foreliggende form henvises til Landstingets Finansudvalg inden 3. behandlingen. Hvis der ikke er nogen der gør indsigelse herimod, betragtes det som vedtaget. Der er ikke nogen der er imod. Det er således vedtaget.
Således er vi færdige med 2. behandlingen af punkt 15.