Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 28-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, mandag den 2. oktober 2000

Punkt 28

Forslag til landstingslov om fordeling af tips- og lottemidler.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til Landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler.

 

I 1998 vedtog Folketinget at ændre lov om visse spil, lotterier og væddemål, således at Grønland med virkning fra den 1. juli l998 har fået tildelt en fast andel af tips- og lottomidlerne.

 

Grønlands andel udbetales kvartalsvis til Hjemmestyret, der foretager den videre fordeling.

 

Lov om visse spil, lotterier og væddemål foreskriver, at Grønlands andel af tipsmidlerne skal anvendes til almennyttige formål. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen skal Hjemmestyret fordele midlerne til de samme almennyttige formål, om de øvrige tips- og lottomidler anvendes til.

 

Landstingslovens formål er at fastlægge en klar puljefordeling af tips- og lottemidlerne til aktiviteter af almennyttig karakter ud fra politisk vedtagne fordelingsprincipper og at sikre, at midlerne anvendes hertil.

 

På denne baggrund foreslås, at de årlige midler udloddes med faste %-satset til henholdsvis breddeidræt, talent- og eliteidræt, børne- og ungdomsformål samt andre almennyttige formål. De fastlagte procentfordelinger til de 4 nævnte puljer svarer til den fordeling, der har været fastlagt administrativt af Landsstyret siden den 1. juli 1998.

 

Om lovens nærmere indhold henvises i øvrigt til lovforslaget og tilhørende bemærkninger.

 


Landstingslovforslaget har været sendt til høring hos Grønlands Idrætsforbund, Idrættens Råd, Sorlak og Team Grønland samt Direktoratet for Natur og Miljø, Direktoratet for Sundhed, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Økonomidirektoratet. Høringssvarene er i videst muligt omfang indarbejdet i forslaget. Landsstyret skal derfor ikke her knytte særskilte bemærkninger til høringssvarene. Dog giver høringssvarene fra Grønlands Idrætsforbund, Team Grønland, Idrættens råd og Sorlak anledning til kommentering.

 

Sorlak har i sit høringssvar anført, at tilskuddet til Sorlak bør forhøjes, da Sorlak efter det oplyste ikke er i stand til at igangsætte flere aktiviteter på grund af pengemangel.

 

Idrættens Råd har i sit høringssvar konkluderende udtalt, at rådet må konstatere, at det samlede beløb, der ydes Grønlands Idrætsforbund og Team Grønland ikke dækker de reelle behov, der er for at udvikle idrætten i Grønland og fastholde deltagelsen på internationalt niveau. Rådet anbefaler derfor, at idrætten tildeles en større procent end det, der fremgår af forslaget til tips- og lottoloven.

 

Grønlands Idrætsforbund har i sit høringssvar anbefalet, at såvel puljen til breddeidræt som til talent- og eliteidræt forhøjes væsentligt, og at dette sker ved en reduktion af puljerne til såvel børne- og ungdomsformål og til andre almennyttige formål.

 

Team Grønland har meddelt, at de tildelte penge langt fra rækker til at dække al elite-idræt på Grønland.

 


Hovedbegrundelsen for såvel Idrættens Råds anbefaling som anbefalingen fra Grønlands Idrætsforbund anføres at være stigende udgifter som følge af idrættens internationalisering. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at netop idrættens internationalisering var medvirkende årsag til, at Team Grønland i forbindelse med ændringen af tips- og lottoloven blev tildelt ca. 1 million kroner i tilskud årligt, hvor organisationen ikke tidligere har modtaget tilskud fra tipsmidlerne. Desuden fik Grønlands Idrætsforbund i samme forbindelse øget sit tilskud med ca. 1 million kroner. Idrætten i Grønland får dermed i alt 59,1 % af midlerne.

 

Det kan endvidere oplyses, at det daværende Landsstyre i forbindelse med lovændringen lagde betydelig vægt på, at børne- og ungdomsområdet ikke måtte stilles ringere end før lovændringen, hvorfor puljen til dette område er fastsat til at være af samme størrelse som før lovændringen.

 

Som det ses, ønsker såvel idrættens organisationer som Sorlak tilført flere midler, ligesom det sikkert også kunne være behov for flere midler til de øvrige almennyttige formål. Landsstyret finder imidlertid, at den i forslaget fastlagte fordeling som hidtil tilgodeser såvel idrætten som andre almennyttige formål i rimelig grad.

 

Idet der i øvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger, overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling. Tak.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet, o vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundets og   løsgængerens bemærkninger. Først er det Siumuts ordfører, Tommy Marø.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Tak. Vi har fra Siumut følgende kommentarer til nærværende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler.

 

Indledningsvis er vi i Siumut tilfredse med, at lovforslaget har været sendt til høring hos alle relevante parter. Efter af have foretaget en nærmere vurdering, skal vi udtale, at vi godkender Landsstyrets forslag til lov om fordeling af tips- og lottomidlerne.

 

Alligevel har vi ikke kunne undgå, at ligge mærke til, at Grønlands Idrætsforbund og Sorlak ønsker om større andele - end den nuværende fordeling til deres opgaver, og det kan vi godt forstå fra Siumuts side.


Omsætningen fra spil i Grønland har i tidligere år ikke været til gavn for Grønland, men først i begyndelsen af 90'erne er man begyndt, at afsætte midler til arbejdet indenfor børne- og ungeområdet. Ved indførelsen af forskellige spil indenfor de senere år, og efter spillenes yderligere tiltag har Landsstyret igennem den danske Stat ved ændring af lov i 1998 tilvirket, at Grønland fik tildelt en fast andel til børne- og ungdomsformål og som noget nyt til idrætsformål og til almennyttige formål.

 

Tips- og lottospillet i Grønland har hurtigt taget til i styrke, og dette kan eksempelvis ses af det der er blevet brugt i 1999 og i første halvdel af i år. I Grønland er der i 1991 til tips- og lottospil spillet for 46.000.114 kroner, og i første halvdel for i år, er der blevet spillet 26.347.000 kroner.

 

Til slut skal vi fra Siumut kræve, at vi skal arbejde på, at få en større andel af de midler, som kommer ud af Grønland. Vi får i dag kun 0.9 %, hvilket svarer til 12 % af tipstjenestens overskud.

 

Og fra Siumut er vi af den opfattelse, at det er nødvendigt og retfærdigt, at Landsstyret genforhandler med den danske Stat om at forhøje det procentvise beløb, som vi får.

 

Og med disse ord, skal vi henvise til, at Landsstyrets forslag, at det i dens form fremsendes til 2. behandling.

 

Næste taler er Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler.

 


Lov om visse spil, lotterier og væddemål foreskriver, at Grønlands andel af tipsmidlerne skal anvendes til almennyttige formål.  Atassut mener, at puljefordelingen af tips- og lottomidlerne til breddeidrætten inklusive handicap- og ældresportsudøvelse og til talent- og eliteidræt generelt skal forøges.

 

Det er velkendt, at sporten er den mest udbredte fælles fritidsaktivitet i Grønland. Sport styrker også både fysisk og psykisk, som skal støttet til enhver tid. Det er i de senere år blevet mere og mere almindelig, at Grønland også gør sig gældende, hvad angår deltagelse ved internationale sportsstævner m.m., og netop dette kan der hurtigt blive begrænset af økonomiske hindringer. Og ligeledes skal man også støtte den forøgede interesse for sport, der er indenfor handicappede og for ældre personer. Og vi er bekendt med, at disse befolkningsgruppers deltagelse ved sportsarrangementer er afhængig af økonomisk støtte.

 

Derfor skal Atassut foreslå, at fordelingen til sport og idræt udgør 68,6 % af tips- og lottomidlerne, og derudover skal fordelingspulje til børne- og ungdomsformål udgøre 13,6 %, og at fordelingen til andre almennyttige formål udgør 8.9 %. Og vi skal foreslå, at de resterende 8,9 % af puljen, skal tilgå til noget helt andet formål, nemlig til brug for bekæmpelse af ludomani.

 

Når vi foreslår dette, så er det på baggrund af, at vi ikke har undgået at bemærke, at mange familier lider under store økonomiske problemer, netop fordi der blandt familiemedlemmerne er misbrugere af spilleautomater. Og at dette misbrug kan være svært at overvinde som en sygdom. Og vi har forstået, at man i andre lande med held har behandlet den slags personer, for deres spillelidenskab, og vi synes, at det er naturligt, at nogle af midlerne bliver brugt til bekæmpelse af denne lidelse.

 


Atassuts forslag om nedsættelse af fordelingspuljen til andre almennyttige formål, udvikling af sport, og således vil flytte nogle af midlerne til bekæmpelse af ludomani, har overhovedet ikke baggrund i mulighederne for at kunne få tips- og lottomidler til andre formål, f.eks. til kulturelle formål, folkeoplysning, bekæmpelse af sygdomme, forebyggende arbejde, sociale formål, naturoplysningsmidler, til forskning og andre nyttige formål. Atassut mener, at Landskassen skal være forpligtet til, at finansiere disse omtalte formål.

 

Atassuts fremkommer med disse bemærkninger til forslaget til landstingslov, og vi skal henstille, at sagen videresendes til behandling i det rette fagudvalg inden 2. behandlingen.

 

Og den næste er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.                                     

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Som allerede nævnt har vort land allerede fra 1. juli 1998 fået en tildelt en fast andel af tips- og lottomidlerne. Rent konkret 0,9 % af overskuddet. Og således kommer en del af de penge, som vi bruger på spil tilbage til Grønland, som kan fordeles til almennyttige formål.

 

Nærværende lovforslags formål er at de midler vi får også bruges til almennyttige formål, og det er blot en opfyldes af lov om tips m.m., og det er vi glade for fra Inuit Ataqatigiits side. Set sporten under et, hvor sporten skal have 59,1 % af midlerne, og det skal dertil nævnes at Grønlands Idrætsforbund fra Landskassen får lidt over 4 mio. kr. fra Landskassen. Inden for de 59,1 % er også midler til handicap- og ældresport og midler til eliteidræt, hvorfor vi må udtale, at de midler der er øremærket til sport, ikke er forfordelt f.eks. i forhold til de midler, der skal bruges til kultur.

 

Vi vil gerne benytte nærværende anledning og udtrykke vortes klare tak til Idrætsforbundet, at de i de senere år aktivt har virket indenfor at forøge ældreidrætten, og ønsker dem alt held fremover i dette arbejde.

 


Vi vil heller ikke undlade at bemærke, at det under vores forårsmøde i 1998, at Landsstyret fremkom med en redegørelse til Landstinget om eliteidræt, ikke mindst vores internationale position. Og dengang var målsætningen af Landsstyret skulle arbejde for, at vi blev langt mere synlige i internationalt sammenhæng. Dette gav Landstinget deres tilslutning til, og dengang i forbindelse med redegørelsen udtalte Landsstyret også for såvidt angår internationalt idræt, at man skulle undersøge dette nærmere, og jeg vil gerne forespørge Landsstyremedlemmet om, hvordan stadet er på dette arbejde.

 

På baggrund af vores debat i 1998, så bør man bide mærke i, at der blev det også ønsket, at der indenfor kommunaltplan skulle styrkes forholdene omkring f.eks. trænere m.m. Inuit Ataqatigiit skal foreslå, for såvidt angår idræts- og kulturelle formål, at der for såvidt angår kommunale konsulenter, at der etableres en sådan ordning, hvor midlerne bliver delt mellem Hjemmestyret og kommunerne.

 

Hvis vi kikker på vores nuværende situation og vores internationale placering, så bliver disse forbedret, dog ikke så hurtigt som ønsket. Dette er der ikke noget mærkeligt i, da verden omkring os også bruger en hel del midler til sport, og hvis man ikke bruger de nødvendige midler, så opnår man heller ikke de ønskede resultater.

 

Hvorfor at hvis vi fastholder, at Grønland skal være mere synligt på internationalt niveau, så er det nødvendigt med yderligere initiativer, og vi vil gerne spørge Landsstyret om, hvilke planer de har i så henseende.

 

For såvidt angår arbejdet omkring børn og unge, så er dette blevet prioriteret højt fra politisk side dem sidste par år, og der er stadigvæk behov for, at man styrker området. Og i dette arbejde, så har vi behov for folk, som har viljen, og de kvalifikationer der skal til for at arbejde der.

 

Grønlands Ungdoms Fællesråd - Sorlak - bliver der ydet driftstilskud til fra Landskassen.

 

Vi må udtale, at de tilskud der gives fra Landskassen ikke er særligt stort, hvorfor vi vil opfordre til, at man undersøger mulighederne for, at give dem øget støtte til driften af deres organisationer.

 


Andre kulturelle formål, som man ikke bider så meget mærke i til daglig, er der også en del af. F.eks. arrangerer Silamiut adskillige teaterarrangementer rundt omkring på kysten, og  vi kan også nævne Utoqqaat Nipaat, og kunstersammenslutningen Kimik, Kvindeforeningernes sammenslutning og mange andre som hører ind under andre kulturelle formål. Dertil skal også lægges musikere og pladsestudier, filmskabere og kunsthåndværkere.

 

Vi fra Inuit Ataqatigiit mener, at ovennævnte er områder, hvor vi må styrke vores indsats, da det er dem. der primært skal sikre bibeholdelsen af vores kultur, de skaber kunstværker og giver os oplevelser, som vi ikke kan glemme, ligesom de også skaber billeder og lyde, som ikke bliver glemt lige med det samme.

 

Jeg vil heller ikke komme uden om tidsskriftet Kalaaleq, som støtter brugen af det grønlandske sprog og som også er en del af andre kulturelle formål, som er et område, som Inuit Ataqatigiit mener bør styrkes.

 

Et af de andre områder, som skal gives midler til fra tips- og lottomidlerne er f.eks. folkeoplysning, bekæmpelse af sygdomme m.m., hvorfor vi må erkende, at vores økonomiske muligheder via tips- og lottomidlerne er begrænsede. Hvorfor vi på det kraftigste vil anbefale overfor Landsstyremedlemmet for Kultur, at vi følger nøje med i, hvor meget der bliver spillet for i Grønland, og at man hvis disse stiger, at man også vurderer den fastsatte procentsats i forhold dertil.

 

Vi vil også benytte nærværende anledning til, at få at vide, hvad Landsstyret fremover forventer der vil komme ind på den konto.

 


Til allersidst vil Inuit Ataqatigiit i forbindelse med vores gennemgang af lovforslaget bemærke en ting. i de almindelige bemærkninger, så nævnes det, at nærværende bestemmelser kan læse i lovbekendtgørelsen nr. 110 af 22. februar 1999, vi har fundet ud af, at den gældende tips- og lottolov er blevet ændret ved lov nr. 456 af 31. maj 2000, og opfyldt af en bekendtgørelse nr. 765 af 14. august 2010, hvorfor vi finder det på sin plads, at der i de almindelige bemærkninger retter op på dette.

 

Med disse bemærkninger skal vi henvise til, at forslaget bliver behandlet i Kultur- og Undervisningsudvalget inden 2. behandlingen af forslaget.

 

Den næste der får ordet er Mogens Kleist på vegne af Kandidatforbundet, værsgo.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi finder Landsstyremedlemmets forelæggelse som værende interessant, og i øvrigt støtter det fremsatte forslag, men har dog også et par bemærkninger dertil.

 

For det første skal vi anføre, at der m.h.t. Ttipsmidelnævnet, der skal have 6 medlemmer - ingen repræsentation har fra Grønlands Idrætsforbund. Dette bør vurdere i betragtning af, at vedkommende forbund har baggrund i idrættens arbejde og som sådan har mange medlemmer.

 

For det andet skal vi anføre, at der vil ydes midler til Landsstyreområdet til dækning af personaleudgifter. Dertil fristet man til at spørge om tilfældet er således, at de pågældende medarbejdere i direktoratet skal have en indtjening ud over deres normale løn, eller om det er hensigten at ansætte yderligere medarbejdere. Dette i betragtning af, at man vil anvende en del af midlerne til administration.

 

Ud fra de fremsatte vil vi fra Kandidatforbundet opfordrer Landsstyret til, at arbejde for en forøgelse af tips- og lottomidlerne fra Danmark, idet vi er bekendt med de millionbeløb der årligt ydes heroppe fra.

 


Lad os tænke på, hvor mange midler der i Danmark anvendes til både idræt og kulturliv - beløbet er på over 1 mia. kr. Derfor finder Kandidatforbundet det for passende, og således vil henvise det til Landsstyret, at der ydes en væsentlige større andel end de nuværende 0,9 %, der i 1999 udgjorde et beløb på 11,8 mio. kr. Eksempelvis kunne man ved opnåelse af ca. 2 % del få mindst 20 mio. kr , hvorfor vi mener, at de 0.9 %, der er til fordeling er et for lille beløb.

 

Vi kan forestille os, hvilken virkning en forøgelse ville medføre for Grønland. I dag snakker vi jo om, at sænke forbruger af alkohol, hvorfor en del af indsatsen kunne være, at de øgede midler der bliver udbetalt bliver uddelt fra tips- og lottomidlerne.

 

Sport er en stor del af forebyggelsen, og derfor bør vi søge de forskellige muligheder, såfremt vi herunder ønsker at yde en ordentlig indsats for de næstkommende generationer.

 

Endvidere vil vi fra Kandidatforbundet anføre, at vi har forståelse for Grønlands Idrætsforbunds høringssvar, herunder m.h.t. hvorledes midlerne bliver fordelt. Fra Kandidatforbundets side håber vi, at man blandt fordelingshaverne vil være opmærksom på de af Grønlands Idrætsforbund fremsatte bemærkninger.

 

Kandidatforbundet vil endvidere anføre, at en forøgelse af midlerne vil kunne medføre mulighed, for at kunne yde støtte til idrætsklubbernes rejseomkostninger. Forholdet er jo det, at flere idrætsklubber jo må foretage storstilede indsamlinger for overhovedet at kunne deltage i de forskellige mesterskaber. Kandidatforbundet vil foreslå, at de frivillige træner på kysten får større opmærksomhed, idet vi mener, at man overfor dem bør yde en vis opmuntring af en art eftersom de yder en stor forebyggende indsats.

 

Endvidere er vi glade for, at de ældre har fået en større bevågenhed fra Grønlands Idrætsforbunds side, hvor indsatsen overfor dem er øget i forhold til tidligere, og det er vores håb, at denne indsats med tiden vil blive fulgt yderligere op.

 

Med disse bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet og uden at komme ind på de enkelte paragraffer, henvise forslaget til det respektive udvalg og samtidig henvise til, at forslaget bliver gennemgået grundigt inden 2. behandlingen. Tak.


Vi siger tak til Mogens, og så er det Otto Steenholdt, værsgo.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Det plejer at være godt, at lige se tilbage, og jeg skal nævne, at dengang jeg var medlem af Folketinget, så havde vi en indgående drøftelse vedrørende dette punkt, nemlig at vi har forsøgt at få flere midler til Grønland. Og dengang var det et godt argument, at grønlændere spiller meget lotto og tips, og derfor støtter jeg Landsstyrets forslag.

 

Og jeg undrer mig ikke over, at når man foretager en fordeling, så er nogen af modtagerne, de er ikke tilfredse med det de får, og jeg forstår ud fra forelæggelsen, at det samme også er tilfældet.

 

Men m.h.t. fordelingen og det der bliver nævnt i kapitel 1 med de 4 punkter, og de 3 første har jeg ikke noget imod, men jeg mener at det 4 punkt er meget indholdsrigt, idet det henviser til nogle formål, hvor de 27,3 % skal bruges til andre almennyttige ting inklusive kulturelle formål, forebyggelse, sygdomsforebyggelse, folkeoplysning, bekæmpelse af sygdomme, forebyggende arbejde, sociale formål, naturoplevelsesformål eller forskning eller andre nyttige formål. Det er meget meget indholdsrigt, og jeg håber at man gerne vil gøre mere ud af det.

 

Men jeg kan se ud fra kapitel 2, at Landsstyret agter at etablere noget, således at man danner et udvalg med medlemmer fra Landsstyret, hvor de 6 medlemmer skulle være Landsstyret, og at formanden så skulle udpeges af Landsstyremedlemmet for Kultur.

 

Og jeg er også meget glad for, at der i kapitel 3 § 10 står, at dem der får tilskud skal udarbejde et regnskab, og det bliver igen understreget i § 11, at man eventuelt kan kræve tilskud tilbage, såfremt tilskudsmodtageren er kommet med urigtige oplysninger.

 

Og jeg synes, at det er et betryggende forslag, som Landsstyret er fremkommet med. Og med disse korte bemærkninger støtter jeg forslaget.


Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der skal fremkomme med en besvarelse, Lise Skifte Lennert, værsgo.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Tak. Først vil jeg sige tak til alle der har støtte forslaget, og så skal jeg så fremkomme med bemærkninger til de enkelte partier og løsgængeren.

 

Først Siumut ordfører, der bliver efterlyst, og siger at man fra Siumut kræver, at vi må få en større andel af pengene som kommer ud fra Grønland, og siger også at vi i dag kun får 0,9 % og den svarer til ca. 12 mio. kr. Og så ønsker man fra Siumut at det er nødvendigt og retfærdigt, at Landsstyret igen må forhandle med den danske Stat.

 

Og til det kan jeg nævne, at indeværende forslag, at den procentvise fordeling, og i forbindelse med forhøjelsen af de 0,9 %, så kan vi i samarbejde med Landsstyremedlemmet for Økonomi, idet ansvaret for skattebetalinger ligger hos ham, så kan vi i samarbejde med Skattedirektoratet arbejde for en genforhandling igennem Folketinget i Danmark, selvom vi den er indeholdt i den danske lovgivning vedrørende tips-og lottomidler, og der er jo allerede åbnet mulighed for, at vi indbyrdes med hinanden kan finde en løsning.

 

Men i de seneste år, så er udviklingen inden for omsætningen er sådan, at i 1999 er der den 0.82 %, men vi får 0,9 % d.v.s. at det er en større andel vi har fået, men ud fra den aftale vi har været igennem, at når vi er kommet over 50 mio. kr., så vil der være et grundlag for, at komme ind i nye forhandlinger vedrørende fordelingen, d.v.s. en ændring af det hidtidige, der er det så udgangspunktet, at vi når op over de 50 mio. kr.

 

Og indtil 1. juli i år, der er det så et spørgsmål om det bliver fordoblet, men i henhold til det nuværende vi har, så er det op på 46 mio. kr., og i Danmark der er det over 5,6 mia. kr., der er det 46 mio. kr. vores andel er.

 


Men arbejdet vil pågå, men jeg kan se og høre ud fra de bemærkninger der er kommet fra partier og Kandidatforbundet og løsgængeren, at størrelsen på de 0,9 %, og muligheden for, at det bliver forhøjet, det efterlyser man, men som før nævnt, så afhænger det af den omsætning der sker i Grønland, og det betyder så, at såfremt andelen bliver større, og det ser ud til, at det kommer til at blive tilfældet, selvom jeg ikke ved, hvordan udviklingen vil være her i tiden op til jul. Det vil så vise sig, og såfremt det så bliver tilfældet, så vil vi i samarbejde med Landsstyremedlemmet for Økonomi arbejde for, at opnå en større andel.

 

Og Inuit Ataqatigiit spørger, først skal jeg lige kommentere en anden ting, nemlig at Grønlands Idrætsforbund får 59,1 %, og her kommer man også ind på, at man derudover får ca. 4 mio. kr., de får nemlig 4,285 mio. kr, og det er også nævnt i vores finanslovsforslag, selvom der fra samtlige direktorater har været et krav om, at vi skal have en besparelse på 3 %, og selvom vi har fået et diktat om denne besparelse, så har vi så bibeholdt det beløb der, også med tanke på de forskellige ordninger, som sportsorganisationen også skal give støtte til.

 

Også for at det skal gøre mindst ondt, så har vi ikke ville ramme de bevillinger, der bliver givet til kultur og idrætten.

 

Man kommer også ind på, at man kan ansætte nogle kommunale konsulenter. Man har før været inde på dette spørgsmål, men her under vores dagsordenspunkt, så er det fordelingen af tips-og lottomidlerne, hvorfor jeg ikke synes, at det er på sin plads at komme ind på det, selvom forslaget umiddelbart er støtteværdigt. Men det kan ikke støttes indenfor tips- og lottomidlerne, nemlig at vi skal have nogle konsulenter som ansatte.

 

Og m.h.t. jeres forskellige opfordringer, dem siger jeg tak til, og fra Landsstyrets side følger vi selvfølgelig godt med i udviklingen, som jeg også var inde på under minde kommentarer til Siumut.

 


Og ligesom andre kulturelle initiativer, som I også var inde på f.eks. Silamiut de får 383.000 kr. gennem Finansloven, og derudover er der altid muligheder, at ansøge om midler fra tips- og lottomidlerne, men de andre ting, som i også har været inde på, nemlig ældreforeningen og der kan man også igennem Finansloven se, at de får for 216.000 kr., og derudover så har de også fået tilskud til deres kontor og en konsulent for 380.000 kr., og derudover har de fået 150.000 kr. fra Socialdirektoratet.

 

Selvom vi hele tiden efterlyser flere midler, og selvom det måske ikke synes, at være så mange penge, så bliver pengene udnyttet fuldt ud, og det er så de midler de får, udover de ting, som de får igennem Finansloven, og jeg synes det er glædeligt, at man igennem en god vejledning kan få nogle midler til gavn for deres foreninger.

 

F.eks. foreningen Kalilaat. de får 200.000, det får de så igennem Finansloven, og snarligt skal de have afholdt en konference, hvor de så også har fået et beløb på over 100.000. kr.  så vidt jeg husker. Og jeg er glad for den udnyttelsesgrad som foreningerne og organisationerne har, det er jo mærkbart, og der kan vi så kun håbe på, at der er større bevågenhed overfor dem, og det er jo også hensigten, at samtlige tips- og lottomidler bliver brugt til ungdoms- og børnearbejdet og også til idrætsarbejdet.

 

Og det som Inuit Ataqatigiit også efterlyser med bekendtgørelsen eller ved lovforslaget, som man kan læse i lovforslaget om det ikke er en fejl. Ved forberedelsen af lovforslaget nem bekendtgørelse nr. 110 af 22. februar 1999, den har været brugt som udgangspunkt, men derudover det der så er sket i august måned, det skal selvfølgelig tilpasses, og under udarbejdelsen af forslaget, der var førnævnte gældende.

 

Og fra Atassut efterlyser man det der bliver givet til sport- og idrætsudøvere, der foreslår man, at det forhøjes til 68,6 %, men det lovgrundlag som vi nu har, der er det sådan, at der står skrevet hvordan det skal fordeles.

 


Og fordi vi er bundet gennem vores aftale om, hvordan pengene skal fordeles, men det som Atassut efterlyser, der kan jeg nævne, at pulje A, B og C og fra pulje C, så er det jo nemlig meget nyttige ting i også nævne, så kan man selvfølgelig prøve, at finde nogle andre midler til bekæmpelse af ludomani, og der kan man søge om midlerne fra pulje C.

 

Og til Kandidatforbundet og her efterlyser Kandidatforbundet, at Grønlands Idrætsforbund ikke har medlemmer i det udvalg, der skal nedsættes, 6 mands udvalget. Med udvalget er det blot sådan, at det er ikke sådan, at det er Landsstyremedlemmerne der skal være medlemmer, men det er de forskellige landsstyremedlemmer, der skal udpege medlemmerne, og der skal vi så sørge for, at det er nogle uvildige medlemmer, der bliver udpeget, og fordi Idrætsforbundet  er så stærkt involveret i fordelingen af disse, at de ikke kan have nogle medlemmer i dette udvalg.

 

Og afslutningsvis, så vil jeg gerne sige tak til Ottos støtte og hans indstillinger.

 

Den næste der har bedt om at få ordet er Augusta Salling, Atassut. Dernæst er det Olga Poulsen, men først Augusta Salling.

 

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse af vores forslag, men jeg finder det lidt mærkeligt, at i forbindelse med vores forslag om forøget procentsats til idrætten, det vi har foreslået er, at der indenfor lovgivningens rammer, det er at man øger midlerne til sport og idræt.

 

For såvidt angår vores forslag omkring ludomani, så er vores forslag begrundet i, at vi afsætter et fast beløb til ludomani, således at vi går igang med behandling af folk der har ludomani. Ludomani er blevet et alvorligt problem i Grønland, ikke mindst i forbindelse med enarmede tyveknægte, hvorfor vi foreslår, at en del af midlerne øremærkes til bekæmpelse af ludomani.

 


Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, og derefter er det Tommy Marø; Siumut.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis så er vi allesammen bekendt med, at det beløb vi snakker om er på omkring 11,8 mio. kr. i år.

 

For såvidt angår Atassuts forslag, så kan vi ikke gå ind for det af Atassut fremlagte om en ændret fordeling, bl.a. at 68,6 % alene bruges indenfor til fordeling for sport og idræt, det støtter vi ikke, fordi for det første, som vi også har været inde på i vores bemærkninger, så får de allerede via Finansloven et tilskud på 4,.2 mio. kr., ligesom de får lidt over halvdelen af tips- og lottomidlerne.

 

Atassut foreslår, at fordelingen til børne- og ungdomsformål formindskes således, at de udgør 13,6 %, og vi skal præcisere at Inuit Ataqatigiit ikke på nogen måde vil være med til nedskæringer indenfor børne- og ungdomsområdet, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit ikke kan gå ind for Atassuts forslag.

 

Men på trods af det, så er vi ikke kun imod Atassut, men vi er glade for, at de i deres forslag nævner problemet omkring ludomani, vi finder det støtteværdigt fra Inuit Ataqatigiits side, vi er også bekendt med, hvilke problemer ludomani afstedkommer, hvorfor vi finder forslaget støtteværdigt, men de 27,3 % der bruges til f.eks. forebyggende arbejde, så er der mulighed for, at man kan bruge en del af de midler til bekæmpelse af ludomani. Og ikke kun ludomani, men også andre initiativer indenfor forebyggelsesområdet, dem kan der gives midler til fra de midler, der afsættes til andre almennyttige formål.

 


Til Landsstyremedlemmet svar, så siger jeg tak til besvarelserne, men jeg savner en besvarelse på et af vores spørgsmål, nemlig for såvidt angå vores deltagelse i internationale sportsgrene, vi havde en debat om det i 1998, og vi efterlyser på et hvilke stade dette arbejde er i, og jeg finder det beklageligt, at vi ikke har fået et konkret svar på vores spørgsmål.

 

Vedrørende vores forslag om ansættelse af f.eks. konsulenter indenfor sport- og kulturområdet, om at man deles om udgifterne, så nævnte du, at det ikke vedrørende forslag. Det er vi bekendt med, men vi må af anden vej også løses dette, og fordi vi giver det videre til dig, som Landsstyremedlem, som du videre kan overveje i det videre forløb, således også at vi finder en løsning på dette problem med mangel på kvalificerede konsulenter indenfor området.

 

Til Landsstyremedlemmet svar om de muligheder der er, og de tilskud der allerede gives via Finansloven, f.eks. til Kalaliaat, så siger vi tak fra Inuit Ataqatigiits side, at   man ikke har skåret ned på disse, men vi har tilstadighed brug for, at der gives øgede tilskud til musikere, kunsthåndværkere og så f.eks. folk der laver film indenfor de midlerne, det mangler vi stadigvæk fra Inuit Ataqatigiit, og det er det vi gerne vil komme frem til, og jeg håber derfor, at man i fremtiden også satser mere på det.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.

Jeg skal lige præcisere, at der også er flere talere endnu, og at det også her er på sin plads, at der er et stort flertal, der ønsker at sagen viderebehandles i Kulturudvalget, hvor man også kan behandle de her faldne bemærkninger.

 

Næste taler er Tommy Marø, Siumut.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Mange tak. Indledningsvis til Atassuts ordføren, så vil jeg gerne dertil udtale til Atassut-gruppen, at jeg ikke finder det på sin plads, at man alene skal bruge en så stor procentdel til sport- og idrætsudøvere, hvor de konkret foreslå, at 68,6 % bruges dertil.

 


For såvidt angår de midler der tilfalder sportsområdet fra tips- og lottomidlerne, så tilfalder de ikke de lokale idrætsorganisationer, det har de lokale organisationer ikke glæde af.

 

For at undgå misforståelser, så vil jeg gerne præcisere, som et eksempel nu, så var det sådan, at de midler der tilfalder Sorlak, så bliver dette til glæde for medlemmerne udefra kysten, men for såvidt angår tilskuddet til sporten, så er det sådan, at en meget forsvindende lille del af disse tilfalder ikke de enkelte foreninger direkte. Der er således en stor forskel på de tilskud, der gives til forskellige organisationer. Det er også interessant, at man arbejder på at ændre dette.

 

Til Atassuts bemærkninger omkring ludomani, hvor man foreslår, at der også tilgår en del af dette, jeg mener ikke at vi skal bruge tips- og lottemidlerne til dette, men hvis vi absolut skal gøre noget ved dette, så kan vi jo øremærke en del af de midler, som vi får fra afgiften på enarmede tyveknægte til dette formål, og jeg finder det langt mere passende, hvis pengene hentes derfra - fra afgiften på enarmede tyveknægte.

 

Kandidatforbundets ordfører var inde på, og spurgte hvorfor idrætsforbundet ikke var medlem af Tipsmiddelnævnet. Her kan man også tilføje, at de ikke bør kun være Idrætsforbundet, men at man også må have de ikke-idrætslige organisationer med, hvis man skal have sådanne organisationer ind i Tipsmiddelnævnet.

 

Hvor de andre organisationer kører på et rimeligt grundlag, jeg har et lille spørgsmål til Landsstyremedlemmet, at i forbindelse med Tipsmidelnævnet, hvad man agter at gøre med det eksisterende lottoudvalg under Sorlak, der vil jeg gerne spørge om dette afskaffes, som er et udvalg, som fordeler tilskuddene på baggrund af ansøgninger. Jeg vil gerne spørge om man vil ændre det system der er nu omkring Sorlak lottoudvalg, da vi fra Siumut ikke ønsker, at man ændrer på den eksisterende ordning med et tipsudvalg under Sorlak.

 

Augusta Salling, Atassut for en ganske kort bemærkning, da det er 3. gang.

 


Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Jeg skal bare lige understrege, idet Olga Poulsen på vegne af Inuit Ataqatigiit nævnte, at vi i Atassut gerne ville gøre tilskuddene til børne- og ungdomsarbejdet mindre, det er ikke tilfældet. Vi vil følge Landsstyrets forslag, nemlig at vi fastholder med 13,3 %, men det er fra de andre formål, som man skal ansøge om, det er fra disse midler, vi gerne vil tage dette.

 

Men jeg kan forstå, at man m.h.t. ludomani, der bliver det taget forskelligt fra de forskellige partier, men jeg håber, at man vil tage det med og vurdere det i udvalgsarbejdet.

 

Den næste der har bedt om ordet er Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Til Siumuts ordfører skal jeg give dem støtte om, at fordelingen af disse må fordeles fra det udvalg, som Landsstyret nedsætter.

 

Og m.h.t. ludomani, der tror jeg, at jeg ikke anser det, som værende en del af det der skal støttes fra tips- og lottomidlerne.

 

Og m.h.t. de 6-800.000 kr. der bliver brugt til administration, det er dem jeg efterlyser et svar på, fordi vi kommer med en klar melding om administrationsomkostninger, er det noget som skal bruges som ekstra udgift til allerede eksisterende ansatte, og så vidt jeg husker, så var det dengang Konrad var Landsstyremedlem, der overførte han ca. 800.000 kr. til det.

 

Men m.h.t. sportsudøverne, de udfører jo et frivilligt arbejde, og dermed også i stor udstrækning udfører forebyggende arbejde. Men vi synes, at vi allesammen kan være enig om, at midlerne skal bruges til kulturelt- og sportsarbejde, hvorfor Landsstyret også bør arbejde for, at få en større andel.


Så Olga Poulsen, det skal være for en kort bemærkning, da det er 3. gang, Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først til Atassuts ordfører, så skal jeg lige undskylde, at jeg kom til at sige det forkert m.h.t. at i fastholder børne- og ungdomsformålene skal udgøre 13,6 %, men fra Inuit Ataqatigiits side, kan vi ikke acceptere, at man tage midler fra de andre formål.

 

Og til Tommy, så skal jeg sige, at jeg synes at det er vigtigt, at man også har repræsentanter fra ungdomsområdet, hvorfor jeg støtter Siumut i det punkt.

 

Og den næste er får ordet er Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, Lise Skifte Lennert.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Først til Augusta Salling Atassut, der skal jeg lige vende tilbage til de 68 %, som skal tilfalde sporten. Og som førnævnt, så har man igennem Finansloven og derudover tilskuddene til tips- og lottomidlerne, og sætter man så disse beløb sammen , så får Idrætsforbundet til driften eller aktiviteterne indenfor sport, så bliver 98 % af Hjemmestyret, så tror jeg tilstadighed, at et tilskud på knap 60 &, d.v.s. lidt over 58 %.

 

Og tænker man på det der tilfalder børne- og ungdomsarbejde, så har det forrige Landsstyret lagt vægt på, at man ikke formindsker andelen, således at vi har rigelig plads til børne- og ungdomsarbejdet, og jeg mener også, at når sporten allerede får 98 % af deres udgifter betalt af Hjemmestyret, så bør de også gennem egen initiativer indenfor deres organisation i lighed med andre organisationer prøve på at finde yderligere midler.

 

Men vi ved godt, at de internationale deltagelser i idrætsstævner, dem ved vi godt, at de koster mange penge, og i forbindelse med en øget deltagelse fra Grønlands side, der ved jeg, at man også søger fra forskellige fonde.


Men m.h.t. ludomani, så kan vi ud fra den danske lovgivning, som vi også bruger som udgangspunkt, der kan man ikke bruge midler til bekæmpelse af ludomani, fordi midlerne skal bruges til almennyttige formål, hvorfor man ikke kan bruge midlerne fra disse til bekæmpelse af ludomani.

 

Men m.h.t. Olga Poulsen efterlyste om, hvad man har i sine at gøre for at fremme internationaliseringen af idrætten, og vi har ikke nogen konkrete tanker, men i samarbejde med Idrætsforbundet og Idrættens Råd der har vi også nogle tanker, som vi så kan fremkomme med omkring dette.

 

Og m.h.t. Siumuts Tommy Marøs bemærkninger om Tipsudvalget, det har ikke noget med nærværende punkt, det er et udvalg, og kan komme med nogle indstillinger, vedrørende de midler fra pulje B, det er kun det, som de har indflydelse på.

 

Og Mogens Kleist, det du efterlyser med Tipsmidelnævnet eller de administrative udgifter til administration, og i den forbindelse kan jeg nævne, at det kun er udgifter til Tipsmidelnævnet og honorarer til disse eller dagpenge, der har man så afsat nole midler til det, og til lokale anlægsfonde, så er der afsat 700.000 kr, og gennem disse afsatte 700.000 kr, der kan man give støtte til etablering og opførelse af haller, men der er ingen udgifter til personale m.m.

 

Og så den næste der har bedt om ordet er Daniel Skifte, Atassut uden om partiordførerne.

 

Daniel Skifte, Atassut.


Tak. Jeg har to grunde til at tage ordet. For det første vedrørende Inuit Ataqatigiits og Siumuts ordførers udtalelser, så må de overveje, at idrætsudøvelse også har indflydelse på børne- og ungdomsarbejdet. For det andet, der undres jeg over, at formanden for Landstingets Kulturudvalg, så klart udtalte sig imod børne- og ungdomsarbejdet.  For det tredje, for såvidt angår ludomani, så har man været imod, vores ordfører udtrykte klart, at ludomani også er blevet et problem, som er kommet for at blive, som går ud over familieliv m.m., hvilket afstedkommer at familierne får store økonomiske problemer til livsførelsen.

 

Det fremgår også af nærværende lovforslag kapitel 1, at der til folkeoplysning, bekæmpelse af sygdomme, forebyggende arbejder, at midlerne skal bruges til disse formål. Det vi har sagt er, at ludomani er et problem ikke kun i Grønland, men også i resten af verden.

 

Afslutningsvis så blev tips og lotto indført i Grønland ved forhandling, og jeg er glad for, at det ansvarlige Landsstyremedlem klart udtalte, at forhandlingerne om en forhøjelse af beløbet skal ske i samarbejde med Økonomidirektoratet.  Jeg er bekendt med, at forhandlingerne kan være hårde, men på trods af det, så har Grønland fået opnået et tilfredsstillende resultat, og det skal vi kun være glade for.

 

Årsagen til ændringen af tips- og lotteloven i Grønland var, at man ønskede at øge indsatsen over for børn og unge. Og dette kan vores forslag om øgede midler til idrætten også være med til. Tak.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.

Jeg skal atter engang præcisere, at et stort flertal allerede har ønsket, at sagen henvises til behandling i Kulturudvalget inden 2. behandlingen, hvor man også vil drøfte de faldne bemærkninger her. Hvorfor jeg vil anmode de næste talere om, at fremkomme med ganske korte bemærkninger.

 

Næste taler er Tommy Marø, Siumut, da det er 3. gang , for en ganske kort bemærkning. Dernæst er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.


Tak. Først så skal jeg understrege, at vi fra Siumut er fuldstændigt uenig i Atassuts forslag, nemlig det at sporten skal have 68,9 %, og at der også skal afsættes midler til bekæmpelse af ludomani.

 

Det kan godt være, at Atassuts medlemmer som sidder her, som er interesseret i sport, er det ikke rigtigt? Men vi må også huske på, at vi her i Grønland og forebyggelsesarbejdet overfor børn og unge ikke udelukkende er idræt.

 

Indsatsen overfor børn og unge ud over sporten, der er meget små midler, det kan vi også se når vi kikker på Finansloven, og skal vi se konkret på sagen, så må vi nøje se på fordelingen af midlerne, d.v.s. de midler der bliver brugt til idræt og andre aktiviteter, som ikke er idræt, og så de midler, som er blevet afsat til de forskellige formål.

 

Og idrætsudøvere skal udføre deres idræt, og først skal vi lige understrege, at vi selvfølgelig også støtter idrætten fra Siumuts side, men det at man sige, at såfremt vi skal være sunde, så kan vi ikke undvære idrætten. Men ikke alle udfører idræt, f.eks. mindrebemidledes børn kan ikke udføre idræt, hvorfor det er vigtigt, at man tænker sig godt om, når man fordeler midlerne.

 

Den næste der får ordet er uden om partiordførerne, Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Det var det som Atassuts ordfører påpegede overfor formanden for Kultur- og Uddannelsesudvalget og påpegede overfor hende, at man ikke støttede idrætten. Det er slet ikke tilfældet, vi har sågar støttet det så meget, hvis I husker det, så havde vi ellers stillet et forslag om, at der særskilt skulle bevilges midler, særskilte midler, således at man fra centralt hold skule betale halvdelen af udgifterne til idrætskonsulenter i kommunerne.

 


Og fra Inuit Ataqatigiits side, så støtter vi også Tommy Marø, nemlig at fritidsaktiviteter ikke kun er idræt. Selvfølgelig er idræt dejligt især når man selv udøver det, men det kulturelle og den åndelige styrkelse blandt børnene, det er også meget vigtigt. Lærer de at spille på trommer, musik gennem børnesangkor og andre fritidsaktiviteter, så kan man i lang større grad støtte dem på den måde.

 

Og det er også derfor, at vi ligger vægt på, at man også er vågen overfor disse ting, og kommer med det som en melding fra Inuit Ataqatigiits side.

 

Såfremt vi ikke støttede idrætten, så ville v have minimeret de 59,9 %, men vi støtter dem, så derfor er det slet ikke på sin plads, at man påpeger overfor os, at vi ikke vil støtte idrætten.

 

Jeg ønsker, at man stopper med, at snakke til de enkelte medlemmer og koncentrerer sig om selve dagsordenspunktet.

 

Og den næste der har bedt om ordet er Daniel Skifte, Atassut.

 

Daniel Skifte, Atassut.

Det bliver ganske kort. Og jeg vil blot lige understrege, at Landstingets ansvar og kommunernes ansvar, det skal holdes adskilt, og Atassut er altid i mod, at man prøver på, at pålægge kommunerne noget fra centralt hold. Og derfor såfremt KANUKOKA f.eks. havde gået ind for det, så havde Atassut ikke haft grund til at afvise det forslag som Maliinannguaq Markussen Mølgaard var inde på.

 

Og dermed når man siger, at Atassut er imod, så er det blot forklaring på, hvorfor Atassut har afvist forslaget.

 

den næste der har bedt om ordet er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 


Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Ganske kort som en besvarelse. Det forslag har ikke været et diktat ovenfra, og det skulle være et tilbud, og det samme gælder så også for forebyggelseskonsulenterne, det samme kunne i have gjort indenfor idræt.

 

Og så Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Til nærværende forslag til landstingslov om fordeling af tips- og lottomidlerne, så er der stor interesse om det. Vi kan ikke her forhandle om, hvordan procenterne skal fordeles, vi ved, hvad partierne siger om dette.

 

Men det der kan undre er for såvidt angår idrætsorganisationerne, at når man så foreslås, at midlerne dertil skal forhøjes til 68,60 % og resten til almennyttige formål, så er tilskud til ældreformål, det hører ind under de resterende. Hvis vi skal formindske midlerne dertil, så skal det tages op i udvalget, som jo skal arbejde ud fra de her faldne bemærkninger.

 

Hvis man skal til at nedsætte eller forhøje procentsatserne, så argumenterer man selvfølgelig for og imod.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.

Der er ikke flere der har bedt om ordet, således er 1. behandlingen af nærværende forslag tilendebragt, og jeg skal henstille, at forslaget sendes til viderebehandling i Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg, hvis der ikke er nogen indvendinger imod det, så anser jeg dette som vedtaget. Vedtaget.