Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 72-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

17. mødedag, mandag den 30. oktober, 2000

Punkt 72

Ombudsmandens beretning for 1999

 


 

Til beretningen har Landstingets Lovudvalg afgivet en betænkning ligesom der ikke fra Udvalgets side har været ønske om særskilt mundtlig fremlæggelse, og jeg skal spørge om næstformanden har noget specielt at bemærke i forhold til betænkningen. Det har hun ikke.

 

Så kan vi gå over til partiernes ordførere, først er det Lars Karl Jensen, Siumut.

 

 

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

 

I henhold til Udvalgets korte indstilling, skal vi blot fra Siumut tage Udvalgets indstilling til efterretning.

 

Vi har i Siumut gennemlæst beretningen fra Landstingets Ombudsmand nøje, og vi vil blot benytte denne lejlighed til at takke Ombudsmanden og dennes medarbejdere for et godt stykke arbejde i det forgangne år.

 

 

Jakob Siverthsen, ordfører, Atassut.

 

Atassut har som altid støttet og ønsket etableringen af  en ombudsmand i Grønland. Atassut har nemlig altid fundet det meget vigtigt, at borgerne, der føler sig uretfærdigt behandlet i forbindelse med det offentliges behandling af deres egne sager, at de skal kunne sikres lovgivningsmæssigt færdigt samt en mere korrekt sagsbehandling.

 

Atassut har derfor fulgt nøje med i Ombudsmandens årlige beretninger og plejer at granske dem meget grundigt.

 

Og efter at Atassut grundigt har gennemgået Ombudsmandens beretning for 1999, så skal Atassut udtrykke sin glæde over og fremhæve, at beretningen er grundigt og veludført.

 


Som det fremgår af beretningen, har Ombudsmanden i 1997 behandlet 112 sager, i 1998 155 sager samt 49 sager i 1999.

 

Derudover er sagerne blevet kategoriseret afhængig af hvad sagerne har drejet sig om, så det ikke kan misforstås ligesom derudover er anført hvor mange medarbejdere, og hvilke udgifter, der har været dertil. Dette viser, at Ombudsmanden har været loyal overfor sin arbejdsgiver, nemlig Landstinget og viser samtidig også hvor grundigt arbejdet er blevet udført.

 

Derfor har Atassut sine grunde til at rose Landstingets Ombudsmand og de ansatte i Ombudsmandsinstitutionen.

 

Ombudsmanden udtaler i sin beretning for 1999, at 25 sager ud af de ialt 49 sager, altså 51%, og dermed lidt over halvdelen af de behandlede sager omhandler klager i forbindelse med sagsbehandlinger i kommunerne. Og dette er vi ikke overrasket over i Atassut.

 

For de fleste borgere i Grønland bliver nemlig sagsbehandlet i kommunerne ikke mindst inden for de sociale områder. Dette viser samtidig også, at kommunerne stadig mangler veluddannet personale i forbindelse med deres servicering af borgerne, hvorfor Atassut skal tilkendegive, at kommunerne fortsat skal forsøge at videreuddanne deres personale, ikke mindst dem, der arbejder i de sociale forvaltninger.

 

Det kan endvidere læses i beretningen, at en fungerende borgmester har været indblandet i behandlingen af en social sag, som Ombudsmanden klart har påpeget. Dette er en klar overtrædelse af styrelsesloven fordi det er blevet pointeret, at man ikke kan tage beslutning på vegne af de sociale udvalg.

 

Og Atassut tilslutter sig fuldt ud påpegningen. For vi har nemlig kendskab til, at der i Grønland er nogle borgmestre, der unødigt bliver indblandet og blander sig i behandlingen af enkelte sager.

 


Og med disse korte bemærkninger tager Atassut med glæde mod Ombudsmandens Beretning for 1999 til efterretning.

 

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit vedrørende Landstingets Ombudsmands beretning siger vi tak til beretningen og tager betænkningen fra Lovudvalget til efterretning og vil benytte nærværende lejlighed til også at takke Landstingets Ombudsmand og dennes medarbejdere og glæder os til et fortsat godt samarbejde fremover.

 

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

 

Vi har fra Kandidatforbundet med interesse gennemgået Ombudsmandens beretning for 1999.

 

Først skal vi fra Kandidatforbundet med glæde anføre, at selvom Ombudsmanden ind i mellem støder på forhindringer, hvor hun til dels kan mangle lovmæssigt grundlag og  materiale i sit arbejde, så finder vi det vigtigt at anføre, at Ombudsmanden arbejder godt for befolkningen og sikrer at det offentlige udfører deres arbejde på den bedste måde.

 

Kandidatforbundet finder det meget vigtigt, at servicering af befolkningen fra det offentlige myndigheder udføres på den rigtige måde efter eksisterende regler, love og forordninger.

 

Og derfor er det også helt rimeligt, at Ombudsmanden udfører sit arbejde ved at tage rundt til kommunerne og dette er værd at støtte til hver en tid.

 

Vi ved at ikke alle forhold kan gøres færdigt her og nu, men vi ved også, at 20% af vort lands befolkning bor i bygderne, hvorfor vi fra Kandidatforbundet skal opfordre til at Ombudsmanden også overvejer at tage bygderne med i forbindelse med sine rejser.


Vi kan også se, at Ombudsmanden i forbindelse med sine rejser også kommer ud for forhold, som Ombudsmanden ikke burde være kommet ud for at arbejde med.

 

Et af Ombudsmanden mange arbejdsopgaver er at udføre råd og vejledning som selvfølgelig er en meget vigtig oplysning og rådgivning til befolkningen om disse arbejdsopgaverne efter beretningen, så har disse overvejende haft relationer til det sociale område ligesom der har været mange sager om anlægsbyggeri og boliger samt sager om arbejdsforhold hvilket fremgår af beretningen, hvorfor vi fra Kandidatforbundet skal henstille til Landsstyret at da Ombudsmanden skal kunne udføre sit arbejde på den bedst mulige juridiske grundlag, at hun til orientering også får tilsendt materiale om konkurrencevilkår samt materiale om vilkår for serviceydelser for hjemmestyret, der i forvejen bliver tilsendt konkurrencerådet og vi skal ligeledes fra Kandidatforbundet henstille, at Landsstyret overvejer nøje at dette sker i fremtiden.

 

Og med disse korte bemærkninger tager vi Ombudsmandens beretning til efterretning.

 

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Landstingets Lovudvalg har udarbejdet en meget fyldestgørende betænkning efter et stort stykke arbejde på 4 linier.

 

Den årlige beretning i forhold til de tidligere beretninger, så kan man deraf læse, at befolkningen er ved at forstå, hvad det er Ombudsmanden egentlig skal lave, men det er ikke nok endnu. Befolkningen har krav på mere information om hvad Ombudsmandens egentlige arbejdsopgaver er.

 

Jeg undskylder, at det er lidt trættende at læse beretningen igennem, når man kigger på alle de A'er og B'er, hvor sagen går frem og tilbage mellem A og B og efterfølgende, at man også har samme kontakt med det offentlige.

 


Det havde været bedre hvis beretningen efter nøje gennem i Landstingets Lovudvalg sammen med deres jurist blot afleverede beretningen til Landstinget, og at denne først bliver bragt frem til Landstinget, hvis Ombudsmanden i sit arbejde har stødt på områder, som bør komme Landstinget for øje.

 

Men det er selvfølgelig vigtigt, at Ombudsmandens beretning bliver omdelt til Landstingsmedlemmerne, således at Landstingsmedlemmerne følger nøje med i hvad Ombudsmanden laver.

 

Inden jeg blot tager beretningen til efterretning, så vil jeg gerne vide på hvilke områder Ombudsmanden har givet uddybende forklaring over for Udvalget, men når jeg først har erfaret dette, så forventer jeg at få klarhed over, at der fra Ombudsmanden har været uddybende bemærkninger, som jeg mener, at Landstingsmedlemmerne bør kende.

 

 

 

Olga Poulsen, fung. formand for Lovudvalget.

 

  

Til den sidste taler vil jeg sige, at vi i forbindelse med vores arbejde omkring beretningen har brugt meget tid sammen med Ombudsmanden og dennes medarbejdere for at gennemgå beretningen.

 

Det som du ønsker, nemlig det, at vi har bedt om at få nøjere forklaring, vil vi gerne give videre over for Landstingsmedlemmerne, således at de får kendskab til disse. Jeg håber, at du på den måde er tilfreds med besvarelsen.

 

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget.

 


Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, således er vi færdige med Lovudvalgets betænkning vedrørende Ombudsmandens beretning for 1999, hvor Landstinget tager orienteringen til efterretning.

 

Hermed er vi færdige med behandlingen af punkt 72.