Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 06-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Den 28. februar 1994 kl. 15.55

 

Dagsordenspunkt 6.

 

Forslag til landstingsforordning om leje af boliger.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boli­ger)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert:

Vi går over til punkt 6 Forslag til lands­tings­for­ord­ning om æn­dring af landstingsforordning om leje af boli­ger m.v. Det er Landsstyremedlemmet for Bo­liger, der kommer med forelæggelsesnotatet.

 

Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der og Boliger:

Jeg skal herved fremlægge forslag til landstingsfor­ord­ning om leje af boliger.

 

På efterårssamlingen 1993 vedtog landstinget at etable­re et landsdækkende boligselskab, og det er A/S Bolig­sel­ska­bet INI.

 

Det blev i forbindelse med vedtagelsen tilkendegivet, at der på forårssamlingen 1994 ville blive fremsat æn­dringsforslag til reglerne om leje af boliger.

 

Det forslag, landsstyret hermed fremlægger for lands­tin­get, inde­holder dels en række regler, der videre­føres uændret fra den nugældende lejeforordning, dels en række nye regler, der har sin baggrund i hensigten med etab­le-ringen af et boligselskab. Af overskuelige grunde er de regler, der skal videreføres, og de nye regler samlet i det samme forordningsforslag. De nye regler er markeret med en streg i margenen.

 

I forhold til gældende regler indebærer forslaget først og frem­mest, at der etableres beboerdemokrati i de of­fentligt ejede udlejningsboliger.

 

Regler om lejernes ret til at vælge beboerrepræsenta­tion blev indført i 1990. I det fremlagte forslag styrkes le­jernes beboer­demokratiske rettigheder, såle­des at de sikres en reel indfly­delse på deres boliger, både hvad angår økonomi, drift og bomil­jø.

 

Forslaget indebærer, at boligmassen opdeles i over­skue­lige og sammenhængende boligafdelinger med hver sit bud­get. Fremover foreslås den samlede leje for en afdelings boliger fastsat såle­des, at afdelingen af sine indtægter kan afholde de udgifter, der er for­bundet med driften af afdelingens boliger.

 

Der foreslås med andre ord indført omkostningsbestemt husleje. I den forbindelse skal det dog understreges, at landsstyrets poli­tik om generel fastfrysning af husle­jerne bliver fastholdt sam­tidig med, at lejerne i de en­kelte afdelinger får medbestemmelse om fastlæggel­se af niveauet for serviceydelser, vedligeholdel­ses- og for­bedringsarbejder samt fornyelser m.v. i deres bolig­afde­linger.

 

Lejerne får dermed medbestemmelse om huslejens størrel­se, idet der lokalt kan træffes beslutning om service­ni­veauet og dermed også huslejen.

 

Forslaget indebærer endvidere, at der indføres nye reg­ler for vedligeholdelsespligten for de offentligt ejede udlejningsboli­ger. Forslaget har baggrund i, at der fra flere sider tidligere har været fremsat kritik over, at lejlighederne ikke altid blev istandsat, når der flyt­te­de nye lejere ind.

 

Dette ændres nu ved det fremsatte forslag, der inde­bærer, at udlejer har pligt til at stille en normal istandsat bolig til rådighed for indflytteren. Det vil sige, at lejerne i forbindel­se med nye lejemål fremover har ret til at få en bolig, der er i god og brugelig stand, hvor vægge, lofter og gulve er normal­istandsat.

 

Til gengæld foreslås ansvaret for boligens indvendige vedlige­holdelse i boperioden og i forbindelse med fra­flytning overført til lejeren. Udlejeren overtager dog i løbet af en periode på 100 måneder gradvis lejerens ud­gift til normalistandsættelse af boligen i forbindel­se med fraflytning.

 

Siden indførelsen af den nugældende lejeforordning i 1990 har der i forordningen været en bemyndigelse for landsstyret til at fastsætte nærmere regler for lejer­nes overtagelse af den ind­vendige vedligeholdelse i de of­fentlige udlejningsboliger.

 

Nu foreslår landsstyret altså, at der indføres nye be­stemmelser omkring vedligeholdelse af de offentligt eje­de udlejningsboliger såvel i forbindelse med ind­flyt­ning, i boperioden som i forbin­delse med fraflyt­ning.

 

Forslaget indebærer også, at depositum bl.a. kan an­ven­des til dækning af lejerens eventuelle andel af istand­sættelse ved fra­flytning. Afdragsperioden på depositum foreslås i øvrigt forlæn­get fra 9 måneder til 12 måne­der.

 

Endelig indebærer forslaget regler omkring anvisning af boliger efter venteliste, dog under hensyntagen til an­visning af boliger til bestemte formål, f.eks. perso­na­leboliger og boliger til kommunerne til løsning af bo­ligsociale formål.

 

Landsstyret foreslår, at det fremlagte forslag under­ka­stes før­ste behandling på denne forårssamling, medens an­den og tredje behandling udsættes til næste forårs­sam­ling. Dette indebærer desuden, at henholdsvis KANU­KOKA og IPK, Ineqartut Peqatigiif­fiisa Kattuffiat, kan få mu­lighed for at forelægge deres syns­punkter for landstin­gets boligudvalg inden anden behandling.

 

Med disse bemærkninger fremlægger jeg hermed lands­styrets for­slag til landstingsforordning om leje af bo­liger til behandling i landstinget, og skal foreslå, at forslaget inden anden og tredje behandling på næste for­årssamling behandles i boligudval­get. Derved giver man også de forskellige beboerforeninger mu­lig­hed for at få ind­fly­delse på de forskellige ændrin­ger og ba­ner ve­jen for beboernes medind­fly­delse og an­svar ­for for­hol­de­ne på bo­li­gom­rå­det.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Vi har følgende bemærkninger til forslag om landstings­forord­ning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger m.v.:

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af lands­tingsfor­ordning om leje af boliger m.v., har til formål at forøge lejer­nes medindflydelse.

 

Selvom vi er vidende om, at reglerne, der trådte i kraft i 1990, indeholdt bestemmelser om beboerrepræsen­tation, skal vi fra Siumut udtrykke vores tilfredshed og støtte til, at man igennem fremsættelse af herværen­de forord­ningsforslag tydeliggør be­boernes mulighed for større indflydelse i forhold til tidligere.

 

Vi skal fra Siumut også fremhæve, at selvom formålet er, at der fremover skal betales en husleje, der er til­pas­set boligens be­skaffenhed, så må vi klart kræve, at husle­jer­ne ikke stiger i forbindelse med A/S Bolig­sel­ska­bet INI's etablering, hvilket heller ikke er lands­styrets politik.

 

Vi støtter i princippet, at lejerne i forslaget får mu­lighed for at være med til at fastsætte huslejen, da vi heller ikke kan komme uden om dette, idet lejerne har stiftet deres interesseor­ganisation.

 

Vi støtter ligeledes forslaget om, at afdragstiden for depositum forhøjes fra 9 måneder til 12 må­ne­der.

 

Vi skal til slut fremhæve vigtigheden af, at lejerne og udlejer­ne har tæt samarbejde.

 

Vi går i Siumut ind for, at forordningsforslaget kun førstebehandles under herværende samling, og at den vi­dere behandling af forordningsforslaget sker un­der maj-samlingen. Vi går ligeledes ind for, at forord­nings­for­sla­get i mellemtiden sen­des til ud­valgsbehandling.

 

Med disse bemærkninger skal Siumut meddele, at vi går ind for forordningsforslaget under herværende første be­handling.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

For vort land set i helhed er boligmanglen et af de stør­ste proble­mer, og vi ved alle, at man ikke kan komme ud over problemet i løbet af kort tid. Selvom der til sta­dig­hed bygges boliger, kan disse ikke længere følge med i befolkningsudviklingen, især i yderdi­strikts­byer­ne. Udover boligmanglen er den meget dyre husleje i den of­fentlige boligmasse blevet et meget stort pro­blem, især for de lavestlønnede arbejdere samt fangere og jol­le­er­hververne.

 

Fra Atassut har vi altid anset det for vigtigt, at alle ind­byggere i vort land skal have tryghed i deres liv, også i boligmæssig henseende. I disse år, hvor vi her i lan­det har økonomisk van­skelige tider, har en del af bor­gerne trange forhold i forbin­delse med at skulle be­tale husleje og andre udgifter, som det også blev påpe­get af alle partier under Boligudvalgets afgivelse af sin be­tænkning. Vi håber at man til foråret, når en re­de­gørel­se vedrørende borgernes økonomiske forhold og be­ta­lings­evne foreligger, kan træffe en beslutning, der kan rette op på for­holdene.

 

Da forslaget om en landstingsforordning om et boligsel­skab blev forelagt landstinget under efterårssamlingen i 1993, kom vi fra Atassut med et længere indlæg i debat­ten. Da vi i forbindelse med forelæggelsen af forslag til landstingsforordning om leje af boliger kan se, at man har været lydhør overfor vore ønsker, vil vi udtryk­ke vor glæde over det.

 

I Atassut har vi lagt mærke til, at man i forordnings­forslaget har forstærket beboerindflydelsen i det of­fentliges udlejnings­ejendomme. Dette er et positivt skridt, og vi er ligeledes til­fredse med, at lejerne på de forskellige bosteder vil få større medindflydelse på fastsættelsen af huslejen i de boliger, de er lejere af.

 

 

Vi finder det vigtigt og ønskeligt, at man i for­bin­del­se med fastsættelse af huslejestørrelserne sø­ger at få fastsat huslejerne rundt om i landet så ensar­tet som mu­ligt, da vi fra Atassuts side mener, det kan give an­ledning til flytnin­ger, såfremt man i nogle byer vil ta­ge beslutninger om at kræve lavere huslejer.

 

Landsstyret udtaler i deres forelæggelse, at der med hensyn til ved­ligeholdelsespligten i det offentliges ud­lejningsejen­domme skal udarbejdes et nyt regelsæt på baggrund af tidligere rejst kritik mod, at man i for­bin­delse med nye indflytninger i det offentliges ud­lej­ningsboliger, ikke har foretaget istandsættelser.

 

I forelæggelsesnotatet er anført, at udlejeren bliver forpligtet til ved genudlejningen at aflevere en efter reglerne foretaget istandsættelse. Denne ordning finder vi tilfredsstillende fra Atassut, men på den anden side er det anført, at ansvaret for den indvendige vedlige­holdelse og istandsættelsen ved fraflyt­ningen fremover skal påhvile lejeren. I den forbindelse vil vi gerne spørge, da der udover det depositum, der anvendes til på­krævede istandsættelser ved fraflytning af en bolig, i ? 34, stk. 2 står, jeg citerer: "Ved en fraflytning af en bolig gen­nemføres for fraflytterens regning en nor­malistandsættelse." Citat slut. Betyder dette, at fra­flytteren udover depositum kommer til at betale mere? Fra Atassut vil vi gerne have en for­klaring herpå.

 

Vi har forstået, at man vil ændre reglerne for indbe­ta­ling af depositum, da man vil forlænge af­dragstiden for deposi­tum fra 9 måneder til 12 måneder. Selv­om dette er en vis forbed­ring, kan det være en tung øko­no­misk byrde, især for de mindrebemidlede blandt vore borgere, hvorfor vi fra Atassuts side skal ønske, at det bliver genvur­deret inden 2. behandlingen i udval­get.

 

Med disse bemærkninger vil vi foreløbig tiltræde for­ord­ningsfor­slaget og skal anbefale, at det inden 2. behand­lingen overgår til behandling i udvalget, og vi indstil­ler, at udvalget har god tid til at behandle det.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit støtter det fremlagte forordningsfor­slag om leje af boliger.

 

Vi er glade for, at det omfattende regelsæt nu bliver samlet i én forordning, og at lejernes medbestemmelses­ret nu bliver for­ordningsbestemt og søges forøget.

 

Da det fremlagte forslag skal 1. behandles under inde­værende samling, og 2. og 3. behandles under landstin­gets anden forårs­samling, vil vi begrænse vores be­mærk­ninger under dette møde.

 

Udover det, jeg allerede har bemærket, mener vi, at det er helt på sin plads, at lejernes organisationer, kommu­ner­ne og andre rele­vante instanser høres i den kommende tid.

 

I denne forbindelse skal vi fra Inuit Ataqatigiit også under­strege, at vi håber at landstinget og landsstyret fastholder det huslejestop, vi har indført.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os, at forslaget gøres til genstand for grundig behandling i Boligudval­get før 2. og 3. behandlingen i foråret.

 

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Etablering af et landsdækkende boligselskab, A/S Bolig­selskabet INI, er vedtaget af landstinget. Det næste er så, at få selska­bet til at virke fornuftigt.

 

Forslaget til landstingsforordning om leje af boliger indehol­der, i forhold til den i dag gældende forord­ning, en række nye regler, som vi kan betragte som væsentlige ændringer, som det er svært at vurdere, om disse nu er for­nuftige, når man til dag­lig ikke delta­ger aktivt i områ­det.

 

Det er ikke noget uvæsentligt dagsordenspunkt, som vil give væsentlige ændringer i forholdet mellem lejer og udlejer. Der er foreslået ændringer i forpligtelser, som helt givet vil binde parterne endnu mere sammen end hid­til, og som umiddelbart kan vurderes som svære at få re­aliseret.

 

Derfor er vi i Akulliit Partiiat tilfredse med lands­styrets forslag om, at forordningsforslagets 2. og 3. behandling udsæt­tes til næste forårssamling. Vi finder det vigtigt, sådan som vi også nævnte det under vores efterårssamling sidste år, at de implicerede parter, le­jerne og kommunerne, gennem deres sammen­slutninger får­ mulighed for at være med i op­byg­ningen og vur­derin­gen af de nye regler, således at der i frem­tiden ikke skal være tvivl omkring de nye ord­ninger.

 

Som det er foreslået, går vi ind for, at forslaget til lands­tingsforordning om leje af boliger behandles i Bo­ligudvalget inden 2. og 3. behandling på næste for­års­samling, og at IPK, Ineqartut Peqatigiiffiisa Kattuf­fi­at, og KANUKOKA får mulighed for at forelægge deres syns­punkter for Boligudvalget.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Der er allerede truffet en beslutning om, at boligud­lej­ningen i Grønland fremover drives i aktieselskabs­form, og ved denne be­slutning blev det bl.a. anført, at et af målene er en større beboerindflydelse. Dette er meget ønskeligt, men hvordan og på hvilke områder? Når jeg spørger sådan, mener jeg, at der er gode grunde dertil.

 

Der er efterhånden gået 15 år, siden vi fik hjemmesty­re, og da vi arbejdede på at indføre det, brugte vi netop sådanne vendinger. Vi stiler også efter mere indflydel­se fra den almindelige bor­gers side, men vi har ikke opnået dette på en mærkbar måde endnu i dag, man kan endda si­ge, at medindflydelsen for den almin­delige borger er blevet endnu mere fjern.

 

Der er mange lejligheder i vort land og derfor er der ingen tvivl om, at såfremt man virkelig arbejdede gennem foreningerne, vil man kunne opnå noget. Såfremt det­te skal realiseres, må de egentligt politisk an­svarlige ha­ve ørerne åbne i langt hø­jere grad over­for lejerne og deres medgrønlændere, end tilfældet er i dag. Først hvis det ­bli­ver så­dan, kan løfterne her i det fremlagte kun­ne op­fyl­des.

 

I forordningsforslaget er det anført, at lejerne vil få mere medindflydelse på fastsættelsen af huslejen, og dette er rart at høre og må søges realiseret med alle kræfter. Men det, der er anført i forslaget, kaster vis­se tvivl ind i sagen, da det er anført, at de for­skelli­ge afdelinger ud fra deres driftsresulta­ter kan træffe be­slutninger om deres ønskede indtægter. Selvom denne tan­ke kan give anledning til enighed, er der dog in­gen tvivl om, at følgen heraf vil blive, at husle­jestør­rel­ser­ne fra sted til sted bliver meget forskel­li­ge, og at der kan risikeres uenighed mellem lejerne sam­me sted, da der ikke er tvivl om, at lejerne ikke vil se med mil­de øjne på, eller ønske at have medle­jere, der giver an­led­ning til øgede udgifter.

 

I dag ved alle lejere ganske udmærket, at uanset hvor meget de har betalt det lejedes værdi fuldt ud, kan de al­drig opnå at blive ejere af det. Dette kan få uhel­di­ge føl­ger for lejerne og ud­lejerne, da alle ved, at de, uan­set de passer det lejede på bed­ste måde eller mis­røg­ter det, ikke vil kunne drages til ansvar for føl­gerne.

 

Jeg har til enhver tid ment, at den hidtidige meget man­gelfulde kontraktordning har været medvirkende til det store og ganske unød­vendige hærværk, og dette er meget dyrt for samfundet.

 

Førhen KGH, og senere hen KNI, plejede at fragte skibe efter bestemte aftaler, og de nævnte aftaler plejede at være så gode, at en fragtleje også kunne anvendes som be­ta­ling af en senere fuld overtagelse til ejendom af det lejede. Hvis så beslutningen om en fuld overtagelse af det fragtede skib dukkede op en dag, så kunne man se, hvor stor lejebetalingens værdi var i forhold til ski­bets virkelige pris. Denne værdi blev så fratruk­ket ski­bets pris, og derved kunne skibet overtages til en bil­lig pris. Nogle kunne endda overtages uden at skulle be­ta­le yder­li­gere.

 

Til gengæld indeholder huslejekontrakterne bestem­mel­se om lejebetaling til ubestemt tid, og her kan en le­jer, uagtet i hvor mange år lejeren trofast og i henhold til af­ta­len punktligt vareta­ger sin huslejebetaling og pas­ser sit lejemål, ik­ke op­nå de mind­ste for­de­le i le­je­må­let til sig selv.

 

Når en le­jer, der har vare­ta­get sit le­je­mål på bedste måde i 30 år og be­talt sin husleje uden at komme i re­stance, og såle­des har nået at betale lej­lig­hedens værdi endda flere gange, på et tidspunkt velbe­grundet ikke kan betale sit lejemål, må vedkommende så forlade det leje­de? Skal for­holdene fortsat være så­le­des? Jeg mener, at det er på ti­de, at vort lands­styre må for­stå, hvad det vil sige at misbruge den per­son­li­ge vær­di på den måde. KGH's fremgangsmåde i sine leje­mål må nu se at blive an­vendt indenfor husleje­sy­ste­met. Først når man begyn­der at gøre sådan, kan le­jer­ne begyn­de at have vir­ke­ligt an­svar for lejemåle­ne.

 

Jeg er enig i ændringen af afdragstiden for depositum. Det er en tung byrde for lejere, der ellers al­lerede har et lejemål, men flytter til et andet leje­mål at skulle betale 3 må­ne­ders husleje udover den almin­delige husle­je, men en forlængelse fra 9 må­ne­ders afdragstid til 12 må­ne­ders af­drag­stid, kan lette den tunge byrde no­get. Det vil el­lers være bedre, hvis systemet helt kan bort­fal­de. Man er jo allere­de bekendt med, at den al­lerede be­talte husleje ellers er beregnet til istand­sæt­telser ved fra­flytning.

 

Med disse bemærkninger er jeg enig i, at 2. og 3. be­handling sker til forårssamlingen, og jeg håber også, at mine bemærkninger kan blive medtaget i overvejelser­ne, fordi her er det hensynet til lejerne, der bliver ud­talt.

 

Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der og Boliger:

Af de enkelte partiers indlæg, der her blev fremsat, for­står vi, at man støtter den ordning, vi her drøf­ter. Ligesom man støtter, at man behandler forslaget første gang og bruger tiden inden næste samling til at høre forskellige parter og behandle, de ting man vil ret­te op på. Den ene ting er, at en bolig til fa­mi­li­en er så vig­tig for familien, at lejeren skal del­ta­ge i pas­ning af bo­li­gen.

 

Når man i de en­kelte kom­mu­ner opdeler boligerne i afde­linger, sikrer man, at lejerne der igen­nem kan få med­ind­fly­del­se, så­le­des at de en­kelte afdelinger kan drøf­te istand­sæt­telse og lig­nen­de. Dette er jo og­så et af de  vig­tigste for­mål for dis­se afdelinger.

 

Med hensyn til det, som Atassut direkte spurgte om om­kring ? 34, stk. 2, kan det oplyses, at ved fra­flytning af en lejlig­hed, hvis den ikke løbende har været i­stand­sat fra lejerens side, så vil det være så­dan, at en del af de­po­situm kan bruges til istand­sæt­telse. Det er så­dan, stk. 2 skal forstås.

 

Jeg vil ellers ikke komme med et længere indlæg, men  vil blot udtale, at der er tale om 1. fremlæggel­se, så man ved, hvilke hen­sigter vi har. De ting, der er blevet nævnt, de vurderinger og hensigter man har, de vil, so­m jeg al­lerede klart har udtalt, ikke med­føre for­ø­ge­de husle­jer.

 

Hensigten med forslaget er en styrkelse af le­jer­nes med­ind­fly­del­se og stør­re ansvar til lejerne, samt at der sker mere sta­bile istand­sæt­telser og lignen­de af bo­li­gerne. Parti­er­nes udtalelser her fra talersto­len, de­res på­peg­nin­g af kritikpunkter og deres for­slag, vil vi med­ta­ge i den fremtidige behandling, der skal ske i de kom­mende må­ne­der sammen med de hensigter, der blev fremført i vor fremlæggelse af forslaget.

 

 

 

Mødeleder:

Således er forslag til landstingsforordning om leje af boliger støttet af samtlige partier, og det skal ud­ta­les, at 2. og 3. behandling sker på næste for­års­sam­ling. In­den 2. og 3. behandling, vil man i ud­val­get med­ta­ge par­ti­ernes indlæg og de ting, der blev ud­talt her, og såle­des at man også debat­terer forslaget mellem lejer­ne og i sam­fun­det. Vi vender tilbage til punk­tet til næ­ste for­årssam­ling. Vi kan gå bort fra dette dagsordens­punkt­.

 

Punktet sluttet.