Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 27-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 8. juni 1994

 

Dagsordenens punkt nr. 27.

Betænkning afgivet af Handels- og Industriudvalget.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Kaj Egede, formand for handels og industriudvalget:

Udvalget har følgende medlemmer: Landstingsmedlem Kaj Egede, (formand), Siumut, Landstingsmedlem Pavia Niel­sen, Siumut, Landstingsmedlem Knud Sørensen, Atassut,

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut og Lands­tings­medlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

 

Handels- og Industriudvalget har forud for sin be­tænk­ning afholdt fire møder. 7 medlemsfor­slag blev hen­vist til udvalgsbehandling, derudover Landstings­medlem Bendt Frederiksen's forslag om, at der i vinteren 1994/95 ind­sættes ind­handlings­skibe i Upernavik Kommune samt Lands­tingsmedlem Pa­via Nielsen's forslag om drøftelse af de ringe pladsforhold på indhandlingsstederne i Nordgrøn­land, der af Landstingets Formandskab var henvist til skriftlig besvarelse, og efter forslags­stillernes indven­dinger henvist til udvalgsbehandling.


 

Udvalget har op­delt med­lems­forslagene i 5 em­ner:

1.  Med­lemsfor­slag ved­rørende produktion af grøn­landsk mad.

2.  Medlemsfor­slag ved­røren­de skindspørgs­mål.

3.  Medlemsforslag vedrørende erhvervsforhold.

4.  Medlemsforslag vedrørende fangererhvervet.

5.  Medlemsforslag vedrørende produktions­forhold.

 

Under Landstingets første forårssamling fik udvalget en orien­tering om, at der var en konsulentrapport under ud­arbejdelse vedrørende Great Greenland, denne konsu­len­­t­rapport er nu omdelt til Landstinget efter anmod­ning fra udvalget.

 

Resume af Landstingsmedlemmernes forslag.

 

Forslag vedrørende produktion af grønlandsk mad.

Landstingsmedlem Ole Lynge har fremsat forslag om fremme og udvikling af fangererhvervet, herunder en større udnyttelse af sæler, hvidfisk, narhvaler og mo­skus, med henblik på salg til hjemmemarkedet.

 

Landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen har frem­sat forslag om, at anmode Landsstyret om at indlede drøftelser med KNI-sel­skaberne og Royal Greenland A/S med det formål, at virksom­hedernes avancer på grøn­landske fødevareprodukter sænkes eller helt bortfalder.

 

Forslag vedrørende skindspørgsmål.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsat forslag om etableri­ng af mindre skindværk­steder i Qaanaaq, Il­loqqorto­ormiut, Upernavik og Tasiilaq.


 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsat for­slag om opførelse af en fabrik til fremstilling af møbler betrukket med sælskind.

 

 

Forslag vedrørende erhvervsforhold.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsat forslag om, at Landskassen stiller garanti for private nærings­drivende, der ved banklån har etableret arbejdspladser.

 

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har frem­sat for­slag om regions­vise bevillinger til udvikling, uden ske­len til om der er tale om by eller bygd.

 

Forslag vedrørende fangererhvervet.

Landstingsmedlem Konrad Steenholdt har fremsat for­slag om, at fritidsjægere får mulighed for at kunne tage på moskusoksejagt.

 

Forslag vedrørende produktionsforhold.

Landstingsmedlem Bendt Frederiksen har fremsat for­slag om, at der i vinteren 1994/95 indsættes indhand­lingsskibe i Upernavik kommune.

 

Landstingsmedlem Pavia Nielsen har fremsat forslag om drøftelse af de ringe pladsforhold på indhandlings­stederne i Nordgrønland.

 

Indstillinger fra Handels- og Industriudvalget.

Handels- og Industriudvalget har efter drøftelse af for­slag fra Landstingsmed­lemmerne Ole Lynge og Peter Grønvold Samuelsen  følgende bemærkninger:

 


Udvalget har fået en orientering om, at Royal Greenland A/S er i gang med produktudvikling, og udvalget skal i den for­bindelse indstille, at der arbejdes mere mål­rettet med pro­duktudvikling af grønlandske madvarer.

 

Derudover vil udvalget kræve, at Neqi A/S arbejder målbevidst med produktudvik­ling. Udvalget skal endvi­dere henstille, at Erhvervs­udviklingsselskabet A/S arbejder på at fremme  produktforædling.

 

Udvalget indstiller, at der arbejdes på en tidssvarende pro­duktudvikling, og udvalget ind­stiller endvidere, at der bevilges midler til produktud­vikling, og udvalget henstiller overfor hotel- og restaura­tionsbranchen, at de anvender grønlandske produk­ter i deres menuer.

 

Udvalget har fået en orientering om, at KNI-selskaberne og Royal Greenland A/S i februar måned 1994 har indgået en aftale, der fremover, på visse produkter, vil med­føre et lavere prisniveau for forbrugerne end det nuværende.

 

Da der er tale om en eksklusiv pris- og samhandelsafta­le, er det mellem parterne aftalt, at de konkrete engros­­priser ikke offentliggøres.

 

Aftalen er trinopdelt i føl­gende trin:

Trin 1: KNI Detail A/S gennemgår Royal Green­land A/S's sortiment med henblik på at tage stilling til, hvilke varenumre der bør udgå af sortimentet, idet der for visse af produkternes ved­kommende sælges så små mængder, at de ingen afsætningsmæssig eller forbruger­mæssig betydning har.

 

Trin 2: Her forventes det, at der både i KNI- selska­berne og Royal Greenland A/S skal træffes beslutning om, at visse produkter skal sælges til lavere priser, det vil sige priser, hvor avancens størrelse hoved­sagligt fastsættes under hensyntagen til, at salget ikke må medføre tab for hverken KNI-selskaber­ne eller Royal Greenland A/S. Avancen på disse produkter vil således være minimal.


 

Udover de ovennævnte tiltag skal udvalget indstille, at fragt­priserne på grønlands­ke madvarer bortfalder i en tidsbestemt periode. Udvalget mener, at et sådant tiltag vil fremme købely­sten hos forbrugerne.

 

Udvalget har i forbindelse med behandling af de to for­slag fra Lands­tingsmedlem Jakob Sivertsen, drøftet for­sla­gene i for­længelse af udvalgets drøftelse af kon­sulentrapporten om Great Greenland, og udvalget har følgen­de bemærkninger:

 

Udvalget har ved flere møder indgående drøftet van­skelige spørgs­mål om skind, og udvalget er grundliggen­de enig med konsulen­trapporten om Great Greenland.

 

Udvalget er enig med konsulenten og Great Greenland's bestyrelse i følgende indstillinger:

      1.     - At man adskiller skindindhandling og erhvervs­virk­somhed.

      2.     - At man beholder skindindhandlingen som et hjemme­styreselskab.

      3.     - At man omdanner Great Greenland Qaqortoq til et A/S på længere sigt.

      4.     - At man etablerer en lille handlekraftig bestyrel­se i selskabet.

      5.     - At man gør det danske selskab til et dattersel­skab eller filial af det grønlandske og rydder op i de interne mellemhandler.


      6.     - At man sikrer skindindhandlingsselskabet mulighed for at kunne levere det nødvendige antal skind (60 - 80.000 pr.    år) til Great Greenland i den bedst muli­ge kvalitet.

      7.     - At man lægger en langsigtet strategi- og hand­lingsplan for hele selskabet.

      8.     - At man udvider ledelsesgruppen i Great Greenland med en produktionschef.

      9.     - At man beslutter, at Great Greenland skal være pro­­­du­cent af praktisk, smart overtøj "i pagt med na­turen" i stedet for et internationalt modehus.

      10.   - At man beslutter hurtigst muligt, at styrke salgs­afdelingen med henblik på at for­doble salget på 3 år.

      11.   - At man tager skridt til at øge den samlede udnyt­telse af skindene markant.

      12.   - At man starter garvning af ca. 135.000 skind fra lageret over de kommen­de år, som et sup­ple­ment til indhandlingen.

      13.   - At man specialiserer sig i sælskind.

      14.   - At man beslutter at gennemføre en række nødven­dige produktivitetsfrem­mende foranstalt­ninger i både gar­veri og systue.

      15.   - At man indfører flere økonomiske styringsred­ska­ber.

      16.   - At man indfører en ny og mindre krævende mar­keds­føringsstrategi.

      17.   - At man beslutter at afvikle læderkollektionen.

 

Konsulentrapport om Great Greenland er vedlagt udval­gets betænkning. Udvalget støtter forslaget omkring etab­lering af et selvstændigt selskab for skindind­handling, og udvalget støtter tillige forslag om merbe­villing på 10 mio. kr. til skindind­handling, idet formålet er at forhøje mængderne af skindind­handling.


 

Udvalget kræver, at skind fra andre arter, f.eks. får, rensdyr, isbjørne, moskusok­ser o.s.v., stadig skal kunne indhandles til Great Greenland, indtil anden indhand­lings- og for­arbejdningssted er etableret.

 

Udvalget indstiller, at der arbejdes på etablering af skindværk­steder i de kommuner, hvor der er stor ind­hand­ling af sælskind i samarbejde med kommuner­ne.

 

Udvalget støtter således Jakob Sivertsen's forslag om etablering af skindværk­steder.

 

Udvalget har følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Jakob Sivertsen's forslag om etablering af fabrik til fremstilling af møbler betrukket med sælskind, at konsu­lentrapporten om Great Greenland viser, at der ikke er økonomisk grundlag for produktion af sælskinds­læder.

 

Dog mener udvalget, at man ikke skal udelukke mulig­heden, og at man bør undersøge mulighederne f.eks. i samarbejde med andre virksomheder.

 

Udvalget har til brug for behandling af spørgsmålet an­modet om, at blive orienteret om mandetime-ordningen. På baggrund af denne orientering mener udvalget ikke, at tiden er inde til gradvis nedsættelse af mandetime-til­skud til skindværksteder og -systuer. Udvalget nsker, at mandetime-tilskuddene videreføres ubeskåret.

 

Udvalget har drøftet forslag fra Landstings­medlem Jakob Sivertsen og Josef Motzfeldt sammen og har følgende be­mærkninger.

 

Flertallet i udvalget, bestående af Siumut og Inuit Ata­qatigiit, har følgende bemærkninger til Jakob Sivert­sen's forslag, at kommunernes mulighed for i stør­re grad at være medfinansierer i erhvervsprojekter er et af de områder, der for tiden bliver afdækket i Kommunal­reform­kommissionen, hvorfor flertallet mener, at man bør af­ven­te tilbagemelding.

 

Flertallet skal endvidere hen­stil­le, at Erhvervsud­viklingssel­skabet A/S skal arbejde for re­gionsvis erhvervsudvikling, samt at Greenland Tourism A/S skal undersøge mulighederne for udvikling af turisme i yderdistrikterne.

 

Mindretallet i udvalget, bestående af Atassut, fasthol­der forslaget om, at der gennem ESU skabes mulighed for en garan­tistillelse til private næringsdrivende i yder­distriktsområderne.

 

Udvalget er enig med Josef Motzfeldt i, at der bør ska­bes mulighed for bevillinger til regionsvis udvikling.

 

Udvalget har efter drøftelse af Landstingsmedlem Konrad Steen­holdt's forslag, følgende bemærkninger:

 

Udvalget har haft vanskeligt ved at tage stilling til forslaget, idet der admini­strativt stadig arbejdes med løsningsmuligheder.

 

Udvalget skal dog alligevel henstil­le, at der gives mulighed for at herboende fritidsjæ­gere, mod betaling, kan komme på moskusok­sejagt.

 

Udvalget har fået en orientering om, at der pågår arbej­de omkring en redegørelse om moskusoksejagt, udvalget ønsker fortsat at blive orienteret i sagen.

 

Udvalget har behandlet forslag fra Landstings­medlem Bendt Frederiksen og Pavia Nielsen, i sammenhæng med Hvidbog for Uummannaq og Upernavik distrikter, og har følgende bemærkninger.

 

Udvalget er meget tilfreds med Hvidbog for Uummannaq og Upernavik distrikter, idet denne giver mange oplys­ninger om forholdene i distrikterne, udvalget har bemærket bi­ologernes henstillinger om forsigtighed med hensyn til forhøjelse af fiskekvoter, udvalget mener i forlængelse heraf, at undersøgelser af fiskebestande­ne skal in­tensi­veres.

 

Udvalget er enig i betragtningerne om, at der forinden en større investering i landanlæg, for en 3 årig perio­de indsættes indhandlingsskibe, udvalget er endvidere enig i, at der senere tages stilling til en samlet anlægsin­vesteringsplan.

 

Udvalget skal henstille, at der udarbejdes hvidbøger for andre yderdi­striktsom­råder, som f.eks. Avanersuaq, Illoqqortoormiut og Ammas­salik.

 

Udvalget bemærker, at hidtidige anlægsplaner fort­­­sætter uændret.

 

Udvalget mener, at Hvidbog for Uum­mannaq og Upernavik distrikter, giver løsningsmulighed for de problemstil­linger, som Landstings­med­lemmerne har stil­let.

 

Ud­valget kræver, at mulighederne for anvendelse af andre fiskearter der idag ikke produceres søges afdæk­ket.

 


I forbindelse med Landstingets første forårssamling i 1994 blev det forelagt for Lands­tingets Handels- og In­dustriudvalg, at der forventes et mindrefor­brug på kto. 60.70.38/Indhandling af sælskind. Og at Landsstyre­området for Handel og Industri ville vende til­bage til dette ved Landstingets anden forårs­samling 1994.

 

Great Greenland har på sit seneste bestyrelsesmøde i begyndelsen af maj d.å. fået forelagt årsregnskabet for 1993, og resultatop­gørelsen for indhandling af sælskind viser et mindre­forbrug på skindindhandlin­gen på kr. 876.7­14,00 (kto. 60.70.38).

 

Landsstyret har på sit møde den 3. juni 1994 besluttet, at dette mindreforbrug skal komme fangerne til gode. Det vil sige, at der udbetales ekstra 40,- kr. pr. indhandlet tørret sælskind i 1993.

 

Denne ekstra udbetaling pr. indhandlet tørret sælskind ville kunne komme til udbetaling i løbet af sommeren, i forbindelse med endelig afregning af bonusord­ningen for 1993.

 

Udvalget støtter Landsstyrets beslutning.

 

 

Afslutningsvis skal jeg sige, at Handels- og Industri­udvalget har fået forelagt rede­gørelser om forskellige hjemmestyreejede, delvis hjemme­styreejede og hjemmesty­retilskudsstøttede virksom­heder.

 

Der blev forelagt redegørelser om følgende virksom­heder: Great Greenland - Qaqorsaasiorfik A/S - Nuna Plast A/S

 

Udvalget har desuden anmodet om, at blive orienteret om følgende projekter:

- Produktion af Sikublokke (bygningselementer)

- Udnyttelse af de grønlandske vandresourcer

 

Udvalget finder orientering om produktion af Sikublokke inter­essant og skal i den forbindelse henstille overfor Landsstyret, at der søges skabt de fornødne midler til videreførelse af projektet, idet projektet tager ud­gangs­punkt i tilstedeværende materialer, samt at det kan skabe beskæftigelse.

 

Udvalget har behandlet udkast til udvalgets forret­nings­orden og har efter godkendelse fremsendt denne til Lands­tingets For­mandskab.

 

Betænkningen er udarbejdet af:

Landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut

Knud Sørensen, Atassut

Jacob Sivertsen, Atassut

Johan Lund Olsen, IA

Kaj Egede, Siumut (formand).

 

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Handel og In­dustri:

Handels- og Industriudvalget har under denne samling afholdt en række møder og afgiver hermed sin 3. be­tænkning.

 

Udvalget har behandlet medlemsforslag indenfor for­skellige emner. Det glæder mig, at udvalget har modta­get Landsstyrets orienterin­ger om en række virk­som­heder og projekter med inter­esse.

 

Med hensyn til udvalgets indstilling om, at lade fragt­priserne på grønlands­ke madvarer bortfalde i en tidsbe­stemt periode, finder Lands­styret ikke, at der på nuværende tidspunkt er et gennembe­arbejdet grundlag for at træffe en sådan be­slutning, idet såvel indstillin­gens økonomiske konsekvenser, som andre følge­virkninger af forslaget ikke er tilstrækkeligt belyst.

 

Dog skal jeg sige, at Landsstyret er enig i tanken om billig­gørel­se.

 

Landsstyret noterer sig, at udvalget støtter de ind­stillinger, som konsulentrappor­ten har fremsat ved­rørende Great Gre­enland.

 

Supplerende kan jeg oplyse, at Lands­styret har igangsat en nærmere vurdering af merbe­vil­lingsbe­hovet i for­bindelse med en udvidelse af sælskindsindhandlingen. Lands­styret er i den forbindel­se positivt ind­stillet på ­nær­mere at vurdere velbe­grundede an­søgninger om en forøgelse af bevillingen.


 

Landsstyret er enig med udvalget i, at der fortsat skal være mulighed for ind­handling af andre skindarter end sæl­skind.

 

Med hensyn til udvalgets indstilling vedrørende etable­ring af lokale skindværk­steder kan jeg oplyse, at Landsstyret har udarbejdet en analyse i forbin­delse med etablering af skindværk­steder.

 

Den grundlæggende model er, at skind­værk­stedet skal kunne være økonomisk selvbærende. Landsstyret vil sam­arbejde med de kommuner, der er interesseret i etable­ring af skind­værkste­der.

 

Udvalget ønsker, at den nuværende ordning med mande­timer skal kunne fortsæt­te ube­skåret, hvad angår til­skud til skindværk­steder og systuer.

 

Landsstyret skal hertil bemærke, at udgangs­punktet må være at videreføre de nævnte skindværksteder og systuer på et forstærket forretningsmæssigt grund­lag, uden at disse nødvendigvis skal være afhængige af mandetime tilskud, men at dette må ske på en sådan måde, at der ikke er funktionstab.

 

Landsstyret er opmærksom på det rådgivningsbehov, der eksisterer i denne forbindelse, selvfølgelig ønsker Landsstyret ikke, at der sker produktionstab.

 

Landsstyret er enig med udvalgets anbefaling om, at styrke den regionsvise erhvervsud­vikling, og her skal man også huske på, at der er et Erhvervsud­viklingssel­skab, der er i gang med at arbejde på sagen, hvilket Lands­styret støtter fuldt ud.

 

Landsstyret noterer sig udvalgets tilfredshed med den hvidbog, der er udarbejdet om Uum­man­naq­ og Upernavik's distrikter.

 

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Landsstyret i denne uge har modta­get en hand­lingsplan for det videre forløb i Sikublokpro­jektet, og at Landsstyret har ydet støtte til en kvali­tetstest­ning af produktet.

 

Når vi kommer med en sådan konklusion til forslagene uden at besvare de enkelte forslag, kan jeg sige, at vi er enig med flertallet af udvalgets indstillinger, og jeg fremkommer også med nogle særskilte punkter, hvor vi kan være uenige, men vi kan være enig på en lidt anderledes måde.

 

 

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Først skal det nævnes, at vi har bemærket, at Lands­tingets Handels- og In­dustriudvalg har behandlet vigti­ge forslag fra Landstings­medlemmerne.

 

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til betænkning afgivet af Landstingets Handels- og Industriudvalg af 3. juni 1994, med følgende ord:

 

Siumut støtter fuldt ud udvalgets indstillinger og henstillinger vedrørende produktion af grønlandsk mad. Men vil med beklagelse særskilt nævne Royal Greenland A/SŽs politik omkring central emballering af grønlandsk mad, før disse sendes ud til butikker­ne uden af tænke på hvilket produktart, hvorfor vi må opfordre Royal Green­land A/S om at vurdere lokal emballering, for at opnå bedre salg og kvalitet.

 

Endvidere støtter vi Peter Grønvold SamuelsenŽs forslag om avancen for grønlandsk mad, så vidt muligt holdes nede fra KNI og Royal Greenland A/SŽs side. Særskilt vil vi opfordre til, at man særligt støtter grønlandsk mad, som grønlændere værdsætter højt, som fødevare, således at disse kan købes af alle og enhver.

 

Som eksempel kan vi nævne, at sådan en ordning prakti­seres i Japan, hvor Japanerne støtter deres risproduk­ter, således at disse kan købes af alle Japanere, idet ris er japansk national føde.

 

Siumut er glædeligt bekendt med, at Royal Greenland A/S til stadighed udvikler og producerer grønlandsk mad, således at disse er let købelig. Dette udviklings­arbej­de som Royal Greenland A/S kører, opfordres videreført af Royal Greenland A/S.

 

Siumut støtter generelt udvalgets indstillinger ved­rørende skindspørgsmål. Særligt vil vi nævne følgende vedrørende skind, at skindindhandling snarligt gen­vurderes, idet vi efter de sidste meldinger har fået oplyst, at indhandling af sælskind er stærkt faldende, her tænker vi også på at fangere i Upernavik området mere og mere går over til fiskeriet, som betyder fal­dende indhandling af sælskind, hvorimod fiskere i Sydgrønland har mindre og mindre fangst muligheder, og derfor ser vi gerne, at disse fiskere får flere ind­handlingsmuligheder.

 

Fra Siumuts side ønsker vi, at man tilvejebringer mulighed for lettere og mere praktisk indhandling, for eksempel indhandling i form af oprullede frosne skind.

 

Siumut støtter tanken omkring etablering af et selv­stændigt selskab for skindind­handling, som betyder merbevilling på flere millioner kr. til skindindhand­ling.

 

Siumut er tilfreds med, at Landsstyret har besluttet at udbetale ekstra 40,- kr. pr sælskind på baggrund 1993-indhandlinger, ved brug af mindreforbruget i 1993 - på baggrund af forslag af landstingsmedlem Uusaqqaq Qujau­kitsoq.

 

Endvidere skal vi opfordrer til, at man arbejder på forhøjet ind­handling af ræveskind, som kan betyde øget indtjening hos fangerne.

 

Siumut støtter udvalgets henstillinger vedrørende erhvervsfor­hold.

 

Siumut kan være med til udvalgets henstilling om, at herboende fritidsjægere får mulighed for moskusokse­jagt, mod betaling. Men, dette skal ikke betyde for­værret mulighed for salg af oksekød for erhvervsfan­geren, og at dette ikke betyder forringet mulighed for fangst af moskusokse for erhvervsfangeren.

 

Siumut støtter fuld ud udvalgets henstillinger og krav omkring produktionsforhold. Vedrørende fremtidige etableringer af produktionsanlæg, men vi mener, at dette må ske med omhyggelig vurdering - idet man også må tænke på allerede etablerede anlæg -når byggerierne skal videreføres fremover.

 

Vedrørende Jacob SivertenŽs forslag, vil jeg lige bemærke, at vi støtter flertallet i udvalget.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os generelt de krav, indstillinger og henstillinger, som udvalget har fremsat i sin betænkning.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Stort set alle de forslag, som udvalget har behandlet er gen­gangere og har op til flere gange været debat­teret her i Land­stinget. Dette betyder, at Landsstyret ikke har taget tidligere debatter om disse emner alvor­ligt - hvorfor skal de ellers blive gentaget.

 

Med udgangspunkt i landstingsmedlem Ole LyngesŽs for­slag om større udnyttelse og større hjemmemarkedspro­duktion af fangerer­hvervets produkter, indstiller udvalget, at der igangsættes mere målbevidst produktud­vikling.

 

Atassut er helt enig i denne indstilling, men skal kraftig påpege, at uddannelses­stedet INUILI i Narsaq allerede eksistere og  hidtil er fremkommet med en hel serie af forslag til produktudviklingsforslag, der faktisk uden videre kan danne basis for produktion til hjemmemarkedet, og som vil ganske godt falde i tråd med ATASSUT's politik om importbe­grænsende foranstaltnin­ger.

 

Det er initiativet til at komme videre, der hidtil har manglet. Vi har allerede haft mange dygtige elever i INUILI. Det er på tide, at vi bakker op om deres gode initiativer og opfindsomhed og realisere dem, og skal her endnu engang gentage, at Atassut er fast besluttet på, at der nu skal igangsættes mange flere initiativer for importbegrænsende tiltag.

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har foreslået, at der i Qaanaaq, Ittoqqortoor­miit, Upernavik og Tasiilaq etab­leres skindværksteder, som udvalget i princippet har tilsluttet sig, men henviser den til konsulentrap­porten om Great Greenland, idet konsulentrapporten foreslår etablering af et selstændigt selskab vedr. skindind­handling.

 

Atassut må her påpege, om et sådant initiativ harmo­nerer med igangværende bestræbelser for afbureaukrati­sering, forenkling og nedsættelse af administrations­om­kost­ningerne.

 

Derfor mener Atassut, at KNI-Service (KNI-Pilersuisoq) er et til opgaven ganske udmærket selskab, der har apparat og administrative funktioner til at tage sig af skindind­handlingen. Lad os her udnytte de muligheder vi allerede har og faciliteter, vi i forvejen har og kombinere dem med Jakob Sivertsen's forslag om etablering af skindværk­steder i nævnte kommuner.

 

I denne forbindelse må Atassut også gøre opmærksom på, at der allerede i flere år har eksisteret kommunale skind­værksteder i Aasiaat og at der fornylig er op­startet et i Qaqortoq. Lad os bruge disse eksempler til forbedring af fangerbefolk­ningens vilkår.

 

Peter Grønvold Samuelsen har foreslået, at KNI-sel­skaberne og Royal Greenland A/S nedsætter eller helt fjerner avancerne på hjemmemarkedsprodukterne.

 

Selvom Atassut kan være helt enig i forslagets intentio­ner, må Atassut her gøre opmærksom på, at vi her har med selvstændige selskaber, der skal føre deres han­delsvirk­somhed efter forretningsmæssig principper, at gøre.

 

Det vi her konkret kan gøre og burde gøre er, at nedsætte deres omkostninger ved nedsættelse af el- og vandpriser på prodkuktionsledet, idet en sådan virksomhed er en importbegrænsende virksomhed, som ogsså skaber beskæfti­gelse.

 

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har fremsendt et enteressant forslag om regionsvise bevillinger til udvikling.

Atassut støtter forslaget fuldt ud, idet et sådant forslag kan indgå i en landsplan, hvor man med bevil­lingsmæssig baggrund kan fremme udvikling i en region.

Et sådant initiativ vil skabe en mere afbalanceret udvikling i samtlige af landets regioner.

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har også foreslået, at der etableres en møbelfabrik til møbler betrukket med sælskind. Et forslag, som alle må interessere sig for, i lyset af at mange kommuner idag driver små værksteder til fremstilling af et mindre udvalg af møbler og lign.

 

I tilslutning til forslaget skal Atassut foreslå, at Landsstyret tager sagen alvorligt og anmoder KNI-Detail (KNI-Pisiffik) om indenfor sit samarbejde med IKEA-møbler undersøger mulighederne for en produktion som foreslået.

 

Et initiativ, som kraftigt vil underbygge alles påstand om, at vi udnytter aller resourcer.

 

Med udgangspunkt i, at etableringsudgifter i yderdis- trikter kan være meget sværere i forhold til det øvrige land, har Landstingsmedlem Jakob Sivertsen foreslået, at der gennem ESU skabes mulighed for en garantistil­lelse til private næringsdrivende i yderdistrikterne.

 

Atassut er forundret over, at Landsstyrepartierne, der fuldt ud er klare over kommunernes, specielt yderdi­striktkommunernes, økonomiske situation, har nedstemt forslaget.

 

"Giv private en chance" forbliver en tom snak, hvis man ikke vil give privat initiativ bedre muligheder i bestræbelserne for bedre levevilkår i samfundet, speci­elt i yderdistrikterne.

 

Landstingsmedlem Konrad Steenholdt er fremkommet med forslag om, at fritidsjægere skal kunne jage moskusok­ser, som udvalget har tilsluttet sig. Det går Atassut helt ind for og foreslår, at Lands­styret afklarer dette spørgsmål efter høring hos her­værende forening for fritidsjægere.

 

Udvalget for handel- og industri har bemærket, at der indenfor skindindhandlingen er et mindreforbrug på 876.714,00 kr., og at Landsstyret har besluttet, at dette skal komme fangerne til gode.

 

Idet Atassut går ind for denne tanke, skal Atassut udtale, at vi i Atassut betragter det som det første spæde skridt til forbedring af fangernes meget anstrengte økonomi, men betragter det som helt utilstrækkeligt, idet Atassut altid har fastholdt, at det haster med forbedrin­ger indenfor fangernes levevilkår, således at fangerbe­folkningen kan planlægge deres fremtid under trygge forhold.

 

Idet Atassut går ind for udvalgets øvrige indstillin­ger, skal Atassut vedrørende konsulentrap­port om Great Greenland udtale, at Atassut ikke kan være enig i rapportens  indstilling om helt at stå af moderæset, idet denne afdeling må betragtes som vores reklaring om vort fangererhverv, en reklamering, der på længere sigt vil skabe større forståelse og accept af fangererhver­vet.

 

Med disse bemærkninger tager Atassut udvalgets betænk­ning til positiv efter­retning.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit har med interesse deltaget i udarbej­delsen af denne betænkning afgivet af Handel- og In­dustriudvalget, og jeg skal derfor udtale, at vi stort set er enige i de fremførte synspunkter fra udvalgets side.

 

Vi har således med særlig tilfredshed konstateret, at Ole Lynge's forslag stillet på vegne af Inuit Ataqatigiit, om fremme og udvikling af fangererhvervet, herunder en større udnyttelse af sæler, hvidfisk, narhvaler og moskus, med henblik på et øget salg til hjemmemarkedet, har fået så god en modtagelse i udvalget.

 

Det har jo ikke undgået Inuit Aatqatigiit's opmærksom­hed, at fremme af grønlandske produkter til hjemmemarkedet efter vores absolutte opfattelse bør fremmes, eftersom grønlandsk proviant, foruden at være sund kost, også derved vil kunne understøtte fisker- og fangerer­hvervets udøvere.

 

Dette er ligeledes nødvendigt med henblik på en op­bremsning af vores nuværende store import af udenlandske fødevarer for derved også, at minimere den store kapi­talflugt vi derved også skaber. Alene ved en gennemgang af statistisk årbog fra GSK for 1992 vil vi jo kunne se, at vi importerer fødevarer for en værdi af ca. 400 mio. kr. årligt, mens at vi til gengæld kun har pro­duceret grønlandske fødevarer til det indlandske marked for ca. 17,5 mio. kr.

 

For at komme ud over dette store misforhold, mener Inuit Ataqatigiit således som for­slagsstilleren også er inde på, at vi i de kommende år fortsat bør intensivere produktion og salg af vores eget grønlandske proviant.

Netop derfor er det også nedslående for os, at konsta­tere at Landsstyremedlemmet for Handel- og Industri omkring udvalgets indstilling m.h.t., at lade fragt­priserne på grønlandske madvarer bortfalde i en tidsbe­stemt periode, udtaler at man ikke finder tiden inde hertil.

 

På baggrund af denne udtalelse skal Inuit Ataqatigiit derfor overfor Landsstyret kræve, at bestræbelserne for  at fremme salget og produktionen af grønlandske mad­varer fortsat skal intensiveres via mere mærkbare foranstalt­ninger fremover.

 

Derudover finder vi det fra Inuit Ataqatigiit's side ganske tilfredsstillende, at udvalget er enig med Josef  Motzfeldt i, at der bør skabes mulighed for bevillinger til en regionsvis udvikling, hvorfor det også er vort håb at samtlige partier bakker op herom.

 

Selvom at konsulentrapporten om Great Greenland viser, at der ikke er økonomisk grundlag for produktion af sæl­skindslæder, til bl.a. fremstilling af møbler betrukket med sælskind, skal vi fra Inuit Ataqatigiit ikke stoppe op her, og vil derfor henstille til Landsstyret om, at man mere målbevidst end hidtil, sætter en undersøgelse i gang med henblik på fremstilling af møbler betrukket med sælskind.

 

I denne forbindelse skal Inuit Ataqatigiit således ikke udlade at komme ind på, at der i Aasiaat ved Trænings­skolen nu er igangsat en møbelproduktion, der er til­passet Grønland og de behov grønlandske forbrugere sætter hertil, og hvor man event. også kunne betrække disse med sælskindslæder. Dette initiativ vil, hvis den blev støttet noget mere, ikke alene betyde noget for be­skæftigelsesmulighederne, men vil utvivlsomt også blive modtaget med kyshånd fra fangererhvervets side.

 

Med disse bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ind for den veludarbejdede betænkning fra udvalget.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Lad mig indledningsvis nævne, at der efter vores mening er tale om en på mange måder fornuftig betænkning.

 

Vi er således helt enige med udvalget i den holdning, det indtager til Great Greenland. Ligeledes deler vi den anskuelse, der kommer frem om, at Erhvervsud­vik­lingssel­skabet selvsagt skal arbejde for en regionsvis erhvervs­udvikling.

 

Det forslag, der er stillet fra Peter Grønvold Samuel­sen om, at Royal Greenland og KNI's avancer på grøn­landske fødevareprodukter skal sænkes eller helt fjer­nes, vil vi opfatte som lidt af en uartighed.

 

Man kan ikke den ene dag omdanne store Hjemmestyreejede virksomheder til aktieselskaber og pålægge dem kommerciel drift, for derefter at forbyde dem at tjene på deres produkter.

 

Der skal knyttes nogle få bemærkninger til hvidbogspro­jektet for Uummannaq og Upernavik distrikter.

Vi har ikke noget imod den slags projekter, selvom vi heller ikke fuldt ud deler udvalgets begejstring.

Hvidbøger har en kedelig tendens til at blive til bib- ler, som man altid skal rette sig efter, og de medfører en træghed i beslutningsprocesserne. De er kun et øje- bliksbillede af situationen, og som sådan kan de være meget udmærkede at støtte sig til, de såkaldte hvid­bøger. Men når talen er om fiskeri, har vi at gøre med en levende ressource, der hele tiden forandrer sig i en dynamisk proces. Derfor er det først og fremmest en løbende kontrol med situationen og ikke en tilfældig status, vi har behov for.

 

Med disse ord tilslutter vi os, uden at kommentere det enkelte forslag, be­tænkningen fra Handels- og Industriud­valget.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Flere Landstingsmedlemmer har med forskellige bevæggrunde stillet forslag, der har en erhvervsmæssig betydning og indflydelse i vort land.

 

Da udvalgets stillingtagen til de forskellige forslag, udvalget har fået til opgave at behandle i princdippet er så gode, kunne jeg fristes til at tage udvalgets ind­stillinger til efterretning, men vil dog komme med nogle bemærkninger vedr. de forskellige forslag.

 

Landstingsmedlemmerne Ole Lynge og Peter Grønvold Samuelsen har stillet forslag, der i princippet kan forstås at være enslydende, og jeg skal anføre, at jeg fuldt ud støtter forslagsstillernes intentioner.

 

Vedr. Ole Lynge's forslag om en øget produktion af vore levende ressourcer i vort land, bør man ikke alene give støtte, men  må intensivere arbejdet omkring at ville realisere forslaget samtidig med at man fortsat søger at bane vejen for, at vi i samfundet bruger disse ressourcer i højere grad, f.eks. i restaurationer og andre samlings­steder, og også af hensyn til turisterne.

 

Peter Grønvold Samuelsen har stillet forslag om ned­sættelse eller bortfald af den prisfor­højelse, der bliver lagt på de grønlandske madvarer for at kunne få avan­cefortjeneste på disse varer.

 

Jeg mener, at dette vil være vanskeligt, da det på almindelige handelsmæssige vilkår, hvor også det priva­te erhvervsliv deltager, ville være vanskeligt at blande sig i, uden videre.

 

Men til trods herfor mener jeg, at der ved en omlægning af handelsforholdene ville kunne realisere prisnedsæt­telsesmuligheder indenfor området.

 

Vi ved alle, at vor produktion af grønlandske madvarer i dag også varetages, langt for det meste, i Royal Green­land's regi, og at salget, for langt det meste, sker gennem KNI eller private næringsdrivende. Så længe forholdene er sådan er det ikke særlig realistisk at forestille sig følelige prisnedsættelser på dette område, men dette kan først gøres føleligt, såfremt produkternes omsætning kunne blive ordnet på den måde, at opkøbet af råvarerne og videresalget af produkterne til kunderne kunne varetages af en og samme. Og jeg mener, at Royal Greenland burde kunne overveje dette.

 

Jakob Sivertsen har stillet forslag om, at der etable­res mindre skindsystuer i alle yderdistrik­ter.

 

Jeg mener, at man i forbindelse med forslaget langt overvejende bør lægge kommunernes egne muligheder til grund. For når vi ser på vor udstrakte kyst, er det i dag bedre at sige, at der på hele kysten findes fanger-

erhververe, og dermed er det et stort spørgsmål om alle kommunernes muligheder for at kunne gøre nogen ved skindsystuerne.

 

Efter hvad vi ved, har de forskellige skindsystuer i deres drift opnået forskellige resultater, hvor det her har været vigtigt med dygtigheden til at kunne organi­sere disse værksteder, og ikke mindst spørgsmålet om, hvor dygtige kommunerne har været til at håndtere denne værksted-/systueform.

 

Derfor mener jeg, at ansvaret for de mindre skindværk­steder-/systuer fortsat bør ligge hos kommunerne, så længe forholdene er som de er i dag.

 

Men vedr. forslaget om at kunne bruge sælskind brugt til møbelbetræk, vil jeg anføre, at selvom dette for­slag ikke vandt udvalgets tilslutning, er det for tidligt at komme med budskabet om tilbagevisning, uden at man i større omfang har haft forsøg med det. Dels har vi jo allerede set resultater med forsøg af at bruge sælskind som møbelbetræk. Ikke alene viser arbej­derne at give et smukt resultat, men at der også er mulighed for en produktion.

 

Jakob Sivertsen har ligeledes stillet forslag om Lands­kassegaranti ved optagelse af banklån, i forbindelse med etablering af landbaserede arbejdspladser.

 

Jeg mener, at forslaget bør undersøges nøjere, fordi det efter ordningen i dag ikke mere kan få ESU-finan­ciering til etablering af landbaserede virksomher. Og derfor er det ganske nødvendigt med at undersøge mulig­hederne for alternative erhvervsvirksomheder i steder for at bare  at lukke af for dem.

 

Josef Motzfeldt har stillet forslag om regionale in­vesteringsfonde til udviklingen af de forskellige regioner i landet.

 

Jeg mener, at det er et vigtigt forslag at kunne få realiseret, især når vi tænker på de vilkår, vi lever under i dag. Lad mig som eksempel anføre, at vi i dag ved renovering har ændret vore fabrikker til produktion med torsk som råvare, så de kan bruges til andre pro­duktfor­mer, og disse omlægninger er sket for næsten alle fabrikkers vedkommende.

 

Vi må nu spørge, hvad nu, hvis torsken pludselig kommer tilbage? Såfremt dette pludselig sker, kan vi kun sige, at vi i dag slet ikke mere er forberedt til det, og vi kan kun sige, at vi ikke vil være i stand til at ud­nytte torsken i større omfang, hvis den pludselig dukkede op igen, fordi vi slet ikke mere har beredskab til dette  rent produktionsmæssigt.

 

Konrad Steebholdt har stillet forslag med indhold om at kunne give fritidsjægerne en vis kvote af moskusokser til jagtformål. Til dette skal jeg anføre, at jeg fuldt ud er enig med udvalget i dets stillingtagen med hensyn til dette forslag.

 

Landstingsmedlemmerne Bendt Frederiksen og Pavia Niel­sen har stillet forslag, der i deres budskab kan siges at have de samme intentioner. Også da jeg, med hensyn til disse, er enig med udvalget i dets stillingtagen, mener jeg ikke der er grund til yderligere bemærknin­ger.

 

Jeg skal lige i den anledning bemærke at jeg går ind for de grundlæggende forslag ved Great Greenland.

 

Med disse bemærkninger vil jeg blot sige tak til ud­valget for et godt udført arbejde.

 

 

Mødeleder:

Der er flere forslagsstillere der har bedt om ordet, først Jakob Sivertsen og derefter Konrad Steenholdt.

 

 

 

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Først med hensyn til at man får en Landskassegaranti eller private som har aftalt et banklån at de får en Landskassegaranti, det har jeg stillet forslag om, fordi det er en omfattende problem i dag, de virksom­heder, de arbejder der ved brug af maskiner, det er det samme som fartøjer som bruger maskiner, disse bliver nedslidt og skal erstattes.

 

Derfor mener jeg, at det er nødvendigt især i yderdi­strikterne, hvor det er meget bekosteligt at drive privat virksomhed, også på baggrund af den økonomiske stagnation og at de private der kører sådan nogle virksomheder, hvis de går i stå, så har kommunerne ikke nogen økonomi til at overtage disse sådan uden videre. Derfor mener jeg, at jeg vil overveje at bringe dette spørgsmål, frem igen til efterårssamlingen.

 

Med hensyn til sælskind, at de uudnyttede sælskind, så har man omkring 200.000 sælskind i Qaqortoq på lager.

Hvis disse kan bruges til møbler kan vi uden blot at importere møbler udefra starte et værksted her i landet til produktion af møbler.

 

Grønland set under et, så importerer vi møbler ved at bruge masser af millioner og nu med hensyn til KNI's samarbejdspartner der er i Sverige, så kan man se når varen bliver købt fra fa­brikken hvor meget stor avance der lægges før den kommer til forbrugeren.

 

Derfor mener jeg at dette spørgsmål er gavnligt for hele landet. At den bliver nøje undersøgt i Lands­styret, således at dette også vil medføre oprettelse af arbejds­pladser i Grønland.

 

Med hensyn til oprettelse af små skindsystuer har jeg fremsendt forslag af mindre skindværk­steder i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, Upernavik og Tasiilaq, og jeg har også forståelse for at udval­get har behandlet forslaget med interesse.

 

I de ovennævnte byer så indhandles størstedelen af sælskind hos disse byer, og derfor vil det være på sin plads, at man på ste­der hvor der sælges flest sælskind oprettes steder hvor sælskind kan blive behandlet.

Man kan opnå mere ensartet behandling af sælskind og dette vil bevirke at man producerer bedre kvalitets­sælskind og i dag vil man også åbne for en mere ud­nyttelse af både hunde- og ræveskind og ikke mindst vil beskæftigelsen også blive hjulpet.

 

Man skal også huske på, at Landstinget i efteråret 1993 omkring mit forslag til sælskindspri­ser, at under denne debat så sagde Landsstyremedlemmet for Handel og In­dustri at på baggrund af sælskind ikke bliver behandlet korrekt, at der er så mange sæl­skind på lager i Qaqor­toq og det er den egentlige grund dertil. Hvis vi skal gøre vore sælskindsprodukter bedre, så er den ene­ste vej, at på de steder hvor der indhandles flest sæl­skind, oprettelse af små skindværksteder og som sagt ved oprettelse af mindre skindværksteder i byer hvor der indhandles flest sælskind, så støtter udvalget mit forslag.

 

Jeg skal også udtale, at jeg vil følge tæt med i arbej­det.

 

Konrad Steenholdt, Atassut:

Jeg har stillet forslag om, at fritidsjægere og fiskere får mulighed for at skyde moskusokser.

 

Udvalget har støttet det og det er jeg glad for.

Grunden til at jeg stillede dette forslag er, at jeg ellers har sendt en ansøgning om hvor jeg blev henvist til, at såfremt jeg er interesseret i sådan form for jagt, da kan jeg kontakte BIOS, Jan Thrysøe, der bor i Danmark, at jeg kunne henvende mig til dem.

 

Og et andet firma på .... i Danmark, at jeg kan rette henvendel­se dertil, fordi de har fået en bevilling på 35 moskustyre.

 

Jeg har undersøgt disse muligheder og det jeg kom frem til, er at jeg skal betale 10.000 kr. og når jeg tager afsted på moskus­jagt, så får jeg et opsyn af en jagtbe­tjent.

 

Det eneste jeg kan få ud af min fangst, det er hovedet og skin­det. Kødet og resten af dyret ville blive for­æret til f.eks. alderdomshjem.

 

Når man som ansøger og er opvokset i Grønland og har interesse i fangst, så er det meget skuffende at få sådan et svar.

 

På det tidspunkt jeg sendte ansøgningen er der ingen regler hvordan man kan tage på moskusoksejagt og jeg er glad for at udvalget har bakket op omkring mit forslag og det næste må så blive hvilke regler der skal ud­arbejdet på området.

 

Men inden man udarbejder disse regler må man huske, at de der kan tage på moskusoksejagt, det er erhvervs­jægere, hvor de efter ansøgning kan få tildelt et enkelt dyr, der har de mulighed for at søge igen hvis kvoten ikke bliver brugt op.

 

Så længe denne jagt bliver styret så kort at det er en af grun­dene til at sige at fritidsjægere ikke kan have mulighed for.

 

Siden barndommen har vi været vant til at tage på jagt fælles sammen uden at forstyrre hinanden. Jeg mener at man bør have dette in mente når man tænker på kom­mende regler, men som sagt er jeg glad for at mit forslag har fået opbakning fra udvalgets side.

 

Og således vil jeg lade sagen gå videre, og der er med hensyn til de mange fritidsjægere i Grønland, der får man åbnet en mulighed og den vil nok blive taget godt imod.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Udvalget er i princippet enige i mit forslag om be­villingsmæssi­ge princip som egnsudviklings­penge hvor man ikke skal skelne mellem byer og bygder.

Hvordan denne stillingtagen end skal forstås er jeg i det mind­ste glad for at udvalget har taget stilling til mit forslag.

 

Forskelle i udviklingspotentialer i de forskellige regioner i vort land har aldrig været så umiddelbare som nu. Pengeøkonomien er for alvor slået igennem hele samfundet.

 

Således har mit forslag baggrund i ønsket om at Lands­tingets bevillinger til udvikling får den størst mulige effekt.

 

I visse egne er der godt fiskeri, mens andre distrik­ter, bl.a. med mange bygder, er der så godt som intet fiskeri.

 

Hvis ikke Handels- og Industriudvalget blot skal være en flot betegnelse havde det klædt udvalget, om det i det mindste havde ladet sig inspirere af forslaget.

 

Landstingets mange udvalg skal jo gerne afværge mara­tondebatter i salen, og istedet tilføre Landstingets arbejde med velgennem­arbejdede inspirerende betænk­ninger.

 

Jeg vil lige citere noget: Bevillinger med sigte på udviklingen må fremover bevilges regionsvis mere ud fra erhvervsmuligheder­ne. F.eks. vedrørende turisme må 2 regioner udpeges til en kon­centreret udvikling ved bevillinger fra Lands­tinget.

 

I de berørte regioner i by og bygder må turismemulig­hederne udbygges mest muligt, således at de gives mulighed for større beskæftigelse og øgede indtjenings­muligheder, herunder trans­portmuligheder, indkvarte­ringsmuligheder, bespisning m.v.

Fødevarer og souvenirs m.v. til turisterne må selv­følgelig kunne fremskaffes fra andre regioner.

I andre nærmere bestemte regioner kan der ved tilskud fra of­fentlige foretages udbygning på skindsystuer, hus­flidsproduk­tionsprodukter fra pattedyr og fugle for at fremme disse.

 

Og dette har man taget stilling fra partierne Atassut, Issittup Partiaa og Inuit Ataqatigiit. Det vil vi selvfølgelig takke for.

 

Kaj Egede, formand for handels- og industriudvalget:

Som udvalgsformand er jeg glad for at vores betænkning efter det jeg kan se, set under et, er tilfredsstillen­de for samtlige partier og med hensyn til billiggørelse af grønlandske madvarer finder jeg det lidt beklage­ligt, at Landsstyret i en tidsbestemt periode - vi tænker her på 2 eller 3 år - at man kan lave en ordning og at Lands­styret siger, at det ikke er på sin plads på nuværende tidspunkt. Men jeg håber at dette ikke bliver blot stoppet og bliver revurderet og når man har set økonomi­ske kon­sekvenser, at man kan tage det op igen her i Landstinget måske eventuelt til finanslovsud­arbejdelsen til efteråret.

 

Og jeg kan også sige, at flertallet i partiet også for udvalgs­arbejdet har baggrund i Landstingets ønsker.

 

Fra udvalgets side er vi også tilfredse med omkring byggeri af Siku-blokke og det projekt som har udspring i Narsaq og som er meget interessant, hvor vi har be­sigtiget stedet sammen med Landsstyremedlemmet for Handel og Industri, at man fra Landsstyret nu gerne vil yde støtte.

Vi mener det er en interessant opgave som ikke blot vil billig­gøre boligbyggeriet, men også bruges til bolig­byggeri privat.

 

Med hensyn til regionsvise bevillinger til egnsudvikling, forslag stillet af Josef Motzfeldt og at man helst fra Landsstyretud­valgets indstilling, det er vi meget glade over, og som Landstingsmedlem har jeg fået et åsyn, fremsat et forslag som dengang blev administrativt besvaret med meget begrænset modtagelse, men nu har jeg lagt mærke til omkring mulighederne for regionsvise bevillinger, at man er åben for det fra Landsstyrets side, og jeg håber, at Landsstyret vil behandle dette blandt andet i samarbejde med erhvervsudviklings­rådet og videreføre sagen.

 

Atassut udtalte sig og udtrykte at Inuili, at man har et samarbejde med føde­varerudvik­ling. Her er vi fuldstændig enige i, at Inuili har lavet et stort arbejde og at vi ønsker at Neqi A/S har et tæt sam­arbejde med Inuili i Narsaq.

 

Atassut nævnte omkring indhandling af sælskind, at der ikke laves særskilt selskab, men at man intensiverer samarbejdet med KNI uanset om der bliver dannet et sælskindind­handlingsselskab og at man laver en ordning omkring videreførelse af de indkøbte sælskind, så er der behov for et samarbejde med KNI og Royal Greenland, og dette samarbejde vil man heller ikke gå bort fra, men det største problem i den seneste tid har været at kvalite­ten af sælskind som kommer til Great Greenland. Det er med hen­syn til forbedring af disse, at man vil have et selskab som har kendskab til indhandling og produktudvik­ling, og det har vi hilst velkommen fra udvalgets side.

 

Vi kom med disse korte bemærkninger fra udvalget til disse for­slag. Og med hensyn til Jakob Sivertsen's forslag om garantistillelse til oprettelse af forskel­lige erhvervsvirksom­heder på yderdistrikterne, vil henvise til at kommunerne allere­de har muligheder til, og derudover så blev udvalget orienteret om, at Kommu­nalreformkommis­sionen vil medtage omkring byrdeop­gave­fordelingen blandt kommuner og hjemmestyre til efter­året, og det vil vi afvente og vi vil gerne se mulig­hederne og derefter har vi ikke noget imod at man tager sagen om igen i udvalget. Det er jeg vidende om.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for handel og in­dustri:

Vi siger tak til denne interessante debat og med hensyn til de forskellige udtalelser - både fra Landsstyret og partierne - det vil jeg lige kommentere.

 

Først med hensyn til Siumut's ordfører Pavia Nielsen kom han ind på omkring indhandling af sælskind og salg af sælskind, at man må revurdere disse.

 

I den forbindelse der skal vi udtale, at i den sidste forhand­ling, så har vi sammen med KNAPK lavet et skin­dudvalg som skal løbende følge udviklingen og denne vurdering pågår og vi håber også at i det første tids­rum, at udvalget kommer med en rede­gørelse som også bliver forelagt til Landsstyret omkring ind­handling af sælskind og handel med skind og om man har opnået hensigten med at købe kvalitetsskind.

 

Med hensyn til Atassut's ordførerindlæg hvor man gerne vil udbe­tale særskilt bonus på baggrund af, at man ikke har brugt be­villingerne op, hvor man fra Landsstyret vil fordoble dem, der skal jeg blot udtale, at jeg mener og at Landsstyret mener, at det er et ret stort skridt at man har et samlet skindindhandling og at der kommer en samlet redegørelse omkring sælskindsind­handling og produktion, og nu hvor der bli­ver indstil­let forskellige handlings­planer at man så vidt muligt sikrer bevillinger til indkøb af skindindhandling.

Og dette tiltag vil også være til gavn for fangernes indtjening, og det er på baggrund af dette at Lands­styret har fremsat dette initiativ.

 

Vi er glade for at Great Greenlands bestyrelse har taget imod denne indstilling, fordi den har været diskuteret 2 gange i Landstinget og nu må man se at det er ved at blive realiseret. En ny ordning vil så blive realitet inden årets slut­ning for Great Greenland.

 

Konkluderende, så skal jeg lige kommentere, først omkring de grønlandske madvarer. Vores egne madvarer som er produceret her i Grønland, der har jeg forstået i debatten, at Landstinget har indstillet, at man så vidt muligt får flere grønlandske madvarer og at man får forøget varemængden og at disse så vidt muligt kan billiggøres således, at de kan købes af almindelige personer og at de får en større kvalitet således at når forbrugerne køber dem, så er det kvalitets­varer der bliver udleveret samt at man skal have dem spredt ud så meget som muligt.

 

Selvfølgelig skal vi gerne følge de indstillinger og arbejde videre.

 

Vi skal til efteråret prøve på at fremlægge et projekt som inde­holder dette, og som også vil medføre penge eller bevillinger.

 

I den forbindelse, der skal jeg udtale, at ud fra de foreløbige beretninger der er lavet omkring madvarer der bliver solgt i Grønland, da er det omkring 50 mill. kr. grønlandske madvarer, der bliver solgt, og hvis det skal tredobles i løbet af en år­række, det mener vi at det skal opnås, og med hensyn til at handlen bliver forbedret.

 

Med hensyn til sælskind er det næsten enslydende der bliver udtalt. At man på de enkelte lokaliteter får afhjulpet til den første skindbehandling og det er så det man skal udbygge, samt at man har en større økono­misk omsætning på baggrund af sælskind og at det bliver udbygget for at forbedre fangererhververnes økonomi og eksporten skal også forbedres samt at sælskind in­ternt i Grønland må sælges mere og endelig, at varer på baggrund af sælskind ikke blot skal være tøj, men at man også medtager andre produkter, f.eks. læder til møbler, og at man vil bane vejen for sådan en produk­tion.

 

Til sidst, som jeg allerede har sagt, en ny omstruk­turering af Great Greenland.

 

Vi har også forståelse for, at man på erhvervs- og produktions­udviklingen ikke sker en for centralistisk udvikling, at man så vidt muligt med hensyn til regio­ner og yderdistrikter medtages i denne udvikling, og dette er vi fuldstændige i fra Landsstyrets side.

 

Afslutningsvis omkring moskusoksejagt. Så har vi for­stået fra Landsstyret, at samtlige partier som har ordførere, og at fri­tidsjægerne får muligheder for at kunne fange moskusokser, og at man fra Landsstyret fremsætter retningslinier og beslutter.

 

I den forbindelse så skal jeg lige udtale, at moskusok­sejagt og salg af moskusokse i turismeøjemed og at man på nuværende tids­punkt er ved at indhøste erfaringerne og når den er færdig, så får man indkaldt de forskelli­ge interessegrupper omkring bedre udnyttelse af de ek­sisterende moskusokser, det vil blive nøje overvejet.

 

Med disse bemærkninger, kommer jeg med et svar på vegne af Landsstyret og selvfølgelig med hensyn til indstil­linger til Landsstyret, det skal så vidt muligt rea­liseres, men vi er meget glade over, at debatten idag lyder, at det er bedre end tidlige­re fordi man har fremsat enkelte projekter. Det er nok baggrunden.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Akulliit Partiaa påpeger, at Peter Grønvold Samuelsen's forslag er en uartighed.

 

Vi fra Siumut har ikke opfattet det således, for hvis det havde været sådan, så ville formandskabet have tilba­gekaldt forslaget hvis det kan vurderes på den måde.

Og da formandskabet ikke vurdere det således, så gik den videre til udvalget og er så blevet behandlet og taget vurdering af dette, fordi de hjemmestyrede ejede virksom­heder skal også kunne komme med nogle forbe­dringsforslag til disse hjemmestyreejede virksomheder.

 

Problemerne omkring Great Greenland, der har vi stillet krav om, at skindene skal have bedre kvalitet og man har så taget ret­ningslinier ved at pege på forskellige muligheder for at gå videre, er vi enige i.

 

Og vi er også enige i - som Atassut ikke er enige i - at det ikke skal være et modehus, men skal lave smart tøj i pagt med naturen og til priser der er overkomme­lige og vi glade for, at man nærmer sig henimod dette.

Man beslutter at stoppe lædervareproduktionen fordi det er for omkostnings­krævende.

 

I bestræbelserne på at få nedsat omkostningerne, der har spillet en rolle. Det er sådanne begrundelser, at man ikke har gået ind for produktion af møbler betruk­ket med sælskindslæ­der.

 

Vi skal også huske på, at man i bestræbelserne på, at der ned­sættes omkostninger, der vil det også have en af­smittende, posi­tiv virkning for fangerne. For Great Greenland betaler 30 kr. direkte i dag. Så hvis virk­som­heden går bedre derefter, så vil de også kunne give mere til fangerne.

 

Medlemsforslag bliver der taget stilling til i udval­get. Jakob Sivertsen's forslag fremsatte sit forslag med de begrundelser han er kommet med her fra talersto­len.

 

For at smidiggøre arbejdet, så bliver sådanne forslag sendt til udvalget, hvor man tager stilling til for­slagene. Derfor vil jeg henstille, at man ikke læser forslagene op her.

 

Jeg er glad for at udvalget har udført et stort arbejde og af­slutningsvis vil jeg takke de embedsmænd der har hjulpet udval­get i deres arbejde.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Først skal jeg udtale til Pavia Nielsen, at der ikke står i forretningsudvalget, at et medlem ikke skal kunne udtale sig omkring sit eget forslag.

 

Og til Pavia Nielsen, Siumut's ordfører, så skal jeg udtale, at Great Greenland og de forskellige initiati­ver omkring omstruk­turering, så sagde vi ikke, at vi er imod, det skal ikke lyde sådan.

 

Det vi er imod, er at det som udvalget har imod at man har et moderne sælskind. Det er det som vi er imod. Vi har ikke noget imod at man bibeholder disse modeluner, fordi man derigennem kan vise vores accept af fangerer­hvervet til omverdenen.

 

Til næste Siumut's ordfører er vi fuldstændig enige fra Atassut, at de grønlandske madvarer vist nok er blevet færdigbearbejdet nu, men det er vist sådan, at denne ordning man indførte for et par år siden, at det lyder som en molboordning, hvor man først pakkede produkterne i f.eks. Uummannaq og samlede dem i Nuuk og fik dem pakket dér, og først sendt derfra. Det er vist sådan noget som stadig pågår.

 

Derfor støtter vi fuldt ud forslaget, således at Lands­styret kommer med nogle intentioner for at rette op på det forhold.

 

Mens det der blev udtalt fra Siumut, at man får sendt rullede frosne sælskind, det er vi ikke enige i.

Det som jeg Jakob Sivertsen fremkom med som jeg også tidligere har foreslået, at hvis man skal opnå kvali­tetsskind, så er det at man på lokale steder for vasket og pakket dem. Og det er det bedste, og derfor har vi også støttet Jakob Sivertsens forslag. Det er en god mulighed, meget god mulighed for at løse disse pro­blemer.

 

Med hensyn til indkøb af sælskind, at den kommer væk fra Great Greenland, det har vi overhovedet ikke noget imod.

 

Denne tanke blev også fremsat i efterårsdebatten, men det som vi kan være imod er, hvorfor skal vi lave et nyt aktieselskab når man på bygder og i yderdistrikter har et aktieselskab som be­tjener disse.

 

Jeg mener, at vi som foreslået ved oprettelse af et ny aktiesel­skab vil skabe større bureaukratier og admini­stration.

 

Hvis det skal have aktieselskab, så skal det have en bestyrelse og en formand, og de skal så rejse.

 

Det gode initiativ i KNI-Service, de er meget egnet til at over­tage dette arbejde, og derfor vil vi stærkt indstille til Lands­styret, om nøje at vurdere vores forslag, fordi vi mener, at man ved at gøre sådan kan opnå noget billigere for samfundet og komme med en bedre service overfor fangererhvervet.

 

Med hensyn til Jakob Sivertsen's forslag om garanti­stillelse i ESU i yderdistrikter­ne. Vi fastholder vores mening, men må vur­dere at udvalget tilbageviser for­slag, men man vil gerne afvente hvad Kommunalreformkom­missionen vil sige.

 

Og her blev det sagt, at kommunerne allerede har en mulighed. Ja, man har allerede muligheder, men kommu­nerne har ikke råd til at lave f.eks. for flere mill. kr. affaldsfor­brændingsanlæg, det er på baggrund deraf vi støtter forslaget.

 

Da man skal stemme om mindretalsudtalelser, så vil vi stemme for mindretalsud­talelsen i afstemningen.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg skal ikke komme med et langt indlæg, men jeg mener, at ind­ledningsvis så må jeg rose Konrad fordi Konrad begrundede sit forslag og fremførte det meget vel.

Fordi det er alt for meget når vi bor her, at vores egne res­sourcer, at vi først skal ansøge om at fange dem, til Danmark. Det kan overhovedet ikke være til­fældet.

 

Derfor omkring en løsning på dette område, så støtter et enigt udvalg, og derfor vil vi stærkt støtte den fra Inuit Ataqatigiit og vil også støtte Konrad og ønske ham held og lykke næste gang han sender en ansøgning.

 

Men før vi går helt bort fra moskusokserne så husker jeg, at da vi afholdte møde i Handels- og Industriud­valget i februar. Da betænkningen blev fremsat, der blev det godkendt da udvalget indstillede, at der blev iværksat en ekstraordinær moskusokse­jagt, at samtlige moskusokseskind skal udnyttes, men det blev jo beslut­tet.

 

Men hvad skete der, der var temmelig mange moskusokse­skind som blot blev smidt ud i Kangerlussuaq og endda blev brændt.

 

Derfor mener jeg, at vi vist nok må klage lidt over dette til Landsstyremedlemmet, fordi Landsstyremed­lemmet sagde at hvis han ville blive gjort ansvarlige for dette, så kan han få ansvaret, fordi vi mener, at det er på sin plads at vi siden i vinters her fra Landstinget har krævet at moskusokseskindene ikke går til spilde og ikke blot brændes.

 

Fra Inuit Ataqatigiit's side - med hensyn til Ole Lynge's for­slag, at vi så fremkom med vores bemærk­ninger om, at vi må foku­sere mere på grønlandsk pro­ducerede madvarer.

 

Baggrunden dertil er, at vores meget store import af madvarer her i Grønland må gøres noget ved på en eller anden måde nu, idet import af madvarer udefra, pølser, alene dem importerer vi for 400 mill. kr. værdi, men her i vores eget land, vores pro­duktion af grønlandske madvarer er så lille, at den er på 17.613.000 kr. værdi.

 

Det er så i 1993 at Royal Greenland's grønlandsprodukt af sæl, spæk, lever og lignende er på 571.000 kr.'s værdi.

 

Derudover så har man med hensyn til hvalprodukter, mattak og hvidfisk, så er den på 5.900.053 kr.'s værdi og moskosoksekød på 392.000 kr.'s værdi. Forskellige fisk som fra Royal Greenland sælges som et grønlands produkt her i Grønland, så der som 10.680.000 kr.

 

Hvis vi skulle sammenligne alle disse med importerede madvarer udefra, så er der en meget stor skævhed.

 

Det er derfor at vi fra Inuit Ataqatigiit arbejder alvorligt for, at grønlandske madvarer her i Grønland - noget som naturen kan give til os - at vi udnytter disse og laver produktioner.

 

Og derfor har vi også i vores indlæg fundet det ærger­ligt, at et enig udvalgs indstilling, at grønlandske madvarer så vidt muligt skal udbygges og vores forslag om at fragtpriserne som et enigt udvalg ikke blev modtaget så godt fra Lands­styrets side. Derfor må vi stærkt kræve at fragtpriserne - måske i en 2-årig eller 3-årig periode - på en eller anden måde kan laves en løsning, således at grønlandske fødevarerprodukter kan blive produceret mere.

 

Og med hensyn til sælskind af læder som kan bruges til møbelbe­træk, det vil jeg lige komme ind på.

 

Vi mener, at helt klart, at træningsskolen i Aasiaat, som al­lerede er igang med møbelproduk­tion, at det er en af vejene man kan bruge, fordi sådan et initiativ vil ikke blot skabe beskæf­tigelse, men vil også gavne fangerer­hvervet som i disse år har meget store alvorli­ge pro­blemer, og derfor vil vi også indstille overfor KNI, at vi er jo enige om at KNI nu har indgået en sa­marbejdsaf­tale med møbelfabri­kanten IKEA, at KNI også kan have en samarbejdsaftale med træningsskolen i Aasiaat omkring møbler betrukket med sælskind. De kan ellers indgå en aftale med træ­ningsskolen.

 

Vi skal jo også huske og vil skal heller ikke glemme, at der er masser af sælskind på lager i Qaqortoq som i antal er så store, at en del af dem kan udnyttes til møbelbe­træk her i Grønland.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:

Jeg har stillet spørgsmål om at nedsætte prisen på grønlandske fødevarer, og jeg er glad for at det blev bakket op af udvalget og Siumut.

 

Mange grønlandske fødevarer er for dyre i butikkerne og det er tilfredsstillende, at Royal Greenland har lavet Greenland Servi­ce for at udbygge sin produktion af grønlandske fødevarer og jeg mener at det ser ud som at det er ved at lykkes.

 

Uden at sammenligne det som molbo, så synes jeg at vi skal give en ros det den store virksomhed fordi den har taget initiativ til dette.

 

Hans-Pavia Egede betegnede mit forslag som en uartighed og sagde at nedsættelse af avancen vil være at blande sig i forretnings­mæssige principper, men er det ikke også at indblande at Grøn­landsfly ikke må forhøje deres billet­priser. Den får 60 mill. kr. årligt, og i år vil den få yderligere 16 mill. kr.

 

Er det ikke også en uartighed, at for at fremme fåreav­let at Landskassen giver store tilskud.

 

Nej, det er ikke nogen uartighed. Jeg mener også at vore grøn­landske fødevare­produkter skal kunne købes af ganske almindelige forbrugere.

 

Godstransporten omlægning der betyder det at importere­de varer falder i pris.

 

Lige ved siden af ligger der grønlandske fødevarepro­dukter som vi selv producerer i Grønland. Deres priser er stadig de samme, men endda i flere tilfælde at det bliver dyrere. Det kan ikke være rigtigt.

 

Siumut's ordfører kom også ind på at man satser på egne produk­ter, således at de kan købes af landets egne beboere.

 

Efter at have sagt dette, da vurderede Landsstyremed­lemmet for Handel og Industri - er jeg glad for at han har fået den opfat­telse og jeg vil til slut om Johan Lund Olsen's bemærkninger om at man eventuelt kan fritage grønlandske madvarer for transpor­tudgifter, det synes jeg at man skal have en klar besvarelse fra Landsstyremed­lemmet for Handel og Industri.

 

Kaj Egede, formand for handels og industriudvalget:

Som formand for udvalget får jeg det indtryk at trans­porten af grønlandske madvarer, at man går ind for vores ønske i ud­valget hos næsten samtlige Landstings­medlemmer og partier.

 

Og vi skal anmode Landsstyret om at man i forbindelse af udar­bejdelsen af finansloven også medtager dette område.

 

Med hensyn til Atassut's bemærkninger at man skal lave et aktie­selskab for at indkøbe skind. Det der blev sagt, at det er et offentligt ejet selskab, men at det skal være et lille selskab.

 

Og vi er også enige i, at KNI og Royal Greenland bliver inddra­get i dette arbejde.

 

Jeg skal som formand for udvalget takke for at udvalget har fået en god service fra administrationen og at de stillede opgaver er gjort hurtigt.

 

Og til allersidst er jeg meget glad for, at udvalgets opgave om de skindind­handlingstilbud der ikke blev brugt sidste år, kommer fangerne tilgode, og det er så på foranledning af Ussarqak Qu­jaukitsoq's anmodning. Og vi håber at det vil komme fangerne til gavn.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Til Peter Grønvold Samuelsen, så skal vi lige udtale at vi fra Atassut overhovedet ikke er imod at billiggørel­se af grønlandsk producerede fødevarer, for hvem kan være imod.

Men man kan ikke sammenligne det med tilskud til Grøn­landsfly omkring nedsættelse af billetpriser.

 

Det ville ellers have været meget anderledes hvis Peter Grønvold Samuelsen har fremsat forslag om at tilskud til Royal Greenland og KNI for at billiggøre grønlands­ke madvarer, det kan ikke sammenlignes. Det er her forslaget om nedsættelse eller bort­fald, men det er så det vi har påpeget, at de virksomheder, de aktiesel­skaber som skal køre forretningsmæssigt, det er så det vi har påpeget, at man skal passe på.

 

Og her i udvalgets betænkning står der jo helt klart at der skal oprettes et skindind­handlingsselskab som er ejet af Hjemmestyret. Det er så det vi har været imod.

 

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Handel og In­dustri:

Først skal vi fra Landsstyret præcisere, at vi ikke er i mod billiggørelse af grønlandsk producerede madvarere og formindskelse af fragtpriser er vi heller ikke i mod. Hvis vi skal have et ansvar, må vi have bevil­lingerne. Her sagde vi, at når vi først har set bud­getter og regnskaber, at vi kan gøre det, det vil vi vende tilbage til på et senere tidspunkt. Det er blot en præcisering.

 

Med hensyn til indkøb af skind skal jeg lige under­strege, at denne grønlandske skindind­handlingsvirksom­hed ikke skal være enten aktieselskab eller anpartssel­skab. Det blev ikke foreslået som sådan, men at det køres som en nettostyret hjemmestyreejet virksomhed, det er også blot en præcisering.

 

Med hensyn til moskusokser skal jeg lige kommentere, at Landstinget's udtalelse omkring moskusoksen lyder sådan, at årligt bliver der nedlagt 600 moskusokser udfra bestanden af moskusokser. Fordelingen sker såle­des, 35 til turister sidste år og de resterende til erhvervs­jægere. Vi har taget en principbeslutning og udfra det har fritidsjægerne endnu ikke haft denne mulighed, men udfra den debat i salen, så må 565 for­deles til både erhvervsjægere og fritidsjægere. Dem der har licens som erhvervsjægere, det er 4.500 og fritids­jægere er 4.450. Denne beslutning og fordeling skal forhandles med de berørte parter.

 

Jeg mener, at indtil dette er sket og den foreliggende debat, at Landstingsmed­lemmerne og partierne allerede har taget stilling på det område, at de så er medan­svarlige i debatten omkring fordeling af ressourcerne.

 

Sidste år omkring skydning af gamle moskusoksetyre, skal jeg udtale, at samtlige moskusokse­skind blev plukket for uld, men at der er nogle skind, der er be­skadiget, så de ikke kan udnyttes og derfor må man smide dem ud. Det er i henhold til oplysninger, man har fulgt denne praksis. Selvfølgelig om praksis til ul­dindsamling fra moskusokse­skind skal det være sådan, at man skal bruge faste kamme og at man hurtigst muligt skal tage ulden, efter dyrets aflivning, mens det stadig er varmt.  Det som Johan Lund Olsen gerne vil klage over, kan så blive løst af den vej.

 

Selvfølgelig får man nogle oplysninger i udviklingen og på baggrund af disse tilrettelægger man en forbedret drift og det skal vi være glade for alle sammen.

 

Mødeleder:

Vi skal jo stemme om mindre og flertal, så jeg vil bede om, at Landstingsmed­lemmer som er udenfor salen om at indtage deres plads. Der er 2, der har bedt om ordet, det er Kaj Egede for en kort bemærkning.

 

Kaj Egede, formand for handels og industriudvalget:

Landsstyremedlemmet's og vores betænkning fra udvalget harmonerer ikke sammen. Jeg vil gerne udtale omkring moskusoksejagt, at det ikke skal være en gratis jagt for fritidsjægere. Det er ikke den mulighed, vi sagde. Vi sagde helt klart, at de skal have en mulighed for jagt mod betaling. Vi har i udvalget lagt mærke til, at i f.eks. 1993 havde en kvote på 30 og ud af disse 30 er kun 7 fanget af Bios og andre. Den resterende kvote blev ikke fanget, selvom der er nogle fritidsjægere, der mod en mindre betaling kunne have været med i denne jagt. Derfor har vi i udvalget sagt, at måske har det stået uklart i vores betænkning, at en del af kvoten f.eks. 50 skal sættes til side, så de kan blive jagtet af grønlandske fritidsjægere mod betaling.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat:

Uanset hvilket fangstdyr der kan jages med begrænsning, så plejer man at komme i tanke om fangstbeviser. Jeg mener, at sådan en sammenligning overhovedet ikke er virkelighedsnært. Det er korrekt, at man har erhvervs­jægere og fritidsjægere, men hvis man ser på de fakti­ske forhold, så har det overhovedet ikke nogen mening.

 

Lad mig, som et eksempel, nævne, at man i 1993 tildelte Nuuk kommune 30 moskusokser, men de blev overhovedet ikke fanget alle sammen og lad os håbe, at disse erhvervs­fangstbe­viser blot er noget, som er­hvervs­jægerene har på væggene.

 

Mødeleder:

Ja og således er dagordenspunkt 27, undskyld vi skal lige stemme om noget.

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har foreslået, at Landskassen stiller garanti og Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit har foreslået, at man bevilger til egnsud­vikling, men uden at skelne mellem byer og bygder. Dette har man ikke været enige om i udvalget.

 

Mindretallet i Atassut mener, at man der gennem ESU skabes mulighed for garantistillelse til private næ­ringsdrivende i yderdistrikterne og det er, at kommu­nerne burde have mere medfinansiering og at sagen behandles i Kommunal­reformkommissionen og at man må afvente resulta­teterne. Dette er opfordringer, men forinden afstemning har Kaj Egede bedt om ordet for en meget kort bemærkning.

 

Kaj Egede, formand for handels og industriudvalget:

Som Udvalgsformand skal jeg præcisere, at mindretallet er Jakob Sivertsen's forslag. Til Josef Motzfeldt's forslag kom et enigt udvalg med bemærkninger. Det er kun Jakob Sivertsen's forslag, der vedrører sagen.

 

Mødeleder:

Tak. Det er så mindretallet i udvalget, bestående af Atassut, der mener, at man skal fastholde forslaget om, at der gennem ESU skabes mulighed for garantistillel­se til private nærings­drivende i yderdistrikterne, dem der er for, bedes rejse sig. 9. Dem der er imod dette bedes rejse sig, 16. Dem der undlod at stemme bedes rejse sig. Ja, og således er mindretallets indstilling tilba­gevist.

 

Flertallet, bestående af Siumut, Inuit Ataqati­giit, har følgende bemærkninger til Jakob Sivertsen's forslag, om at kommunernes mulighed for i større grad at være medfinansierende erhvervsprojekter, er et af de om­råder, der for tiden bliver afdækket i Kommunalreform­kommissio­nen og hvorfor flertallet mener, at man må afvente tilbagemeldingen. Dem der er for denne sætning bedes rejse sig. 16. Dem der er imod dette bedes rejse sig. Der er ikke nogen imod. Dem der undlod at stemme bedes rejse sig. 9.

 

Således er flertallets indstilling godkendt her. Jeg har også lagt mærke til, at Udvalgsfor­manden ønsker, i forbindelse med denne debats færdiggørelse, at man husker bemærkningerne om billiggørelse af grønlandske madvarere, at man præciserere dette i denne afsluttende debat. Det er så, at flertallet her i salen ønsker, at billiggøre fragten af grønlandske madvarere og at disse bliver ligestillet overfor de store virksomheder.

 

Således er dagsordenspunkt 27, betænkning afgivet af Handels- og Industriudval­get færdig.

 

Vi går videre til næste dagsordenspunkt.

 

Punktet sluttet.