Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 34-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 6. Juni 1995

 

Dagsordenens punkt 34.

 

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om kommunal­bestyrelser og bygdebestyrelser m.v.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder, Knud Sørensen

 

Vi går nu til punkt 34, Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. Som skal forelægges af Landsstyreformand Lars Emil Johansen.

 

Landsstyreformanden, Lars Emil Johansen

 

Jeg vil med glæde forelægge ændringsforslaget til forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v.

 

Landstinget vedtog under efterårssamlingen 1994 en ny styrelseslov. Efter den nye styrelseslov ændres sammensætninger og opgaverne for Tilsynsrådet.

 

Efter den styrelseslov skal formanden for Tilsynsrådet have juridisk uddannelse og må ikke selv være medlem af Landsstyret.

 


Imidlertidig henhører Grønlands indre styrelse, og de overordnede relationer mellem Grønlands Hjemmestyre og Kommunerne under Landsstyreformandens ressort. Dette har været tilfældet lige fra indførelsen af hjemmestyret. Derfor finder Landsstyret, at landsstyreformanden samtidig bør være formand for Tilsynsrådet.

 

Landsstyret erindrer ikke, at dette forud for vedtagelsen af den nye styrelseslov har medført nævneværdige problemer.

 

Tilsynsrådet har ikke været funktionsdygtigt siden Landstingsvalget, da det ikke har kunnet få en formand. Det er således af afgørende betydning, at Tilsynsrådet bliver funktionsdygtigt snarest muligt.

 

Efter grundige overvejelser har Landsstyret besluttet at foreslå at den gældende bestemmelse ændres, således at den tidligere praksis med at Landsstyreformand­en er rådets formand bliver bevaret.

 

Lovforslaget vil ikke medfører ændringer i Tilsynsrådets opgaver. Tilsynsrådets opgave vil fortsat være legalitetstilsyn med kommunerne med hjemmel til bl.a. omgøre kommunale beslutninger samt pålægge kommunerne tvangsbøder m.v. Godkendelsesprocedure og regeludstedelse vil fortsat ligge hos Landsstyret.

 

Jeg skal således indstille, at forslaget overgår til 2. behandling i uændret form.

 

Endvidere skal jeg indstille, at Landstinget i henhold til forretningsordenen fraviger tidsfristen, således 2. og 3. behandlingen af lovforslaget kan foregå på fredag den 9. juni 1995, hvis arbejdet fortsætter så langt.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

 

Nærværende ændringsforslag kommer meget pludseligt, så pludseligt, at vi ikke har haft mulighed for at gennemdrøfte emnet.


 

Under kommunalreformkommissionens arbejde har emnet været behandlet indtil flere gange, både sammen med KANUKOKA og kommunerne.

 

Konstruktionen med en juridisk formand for Tilsynsrådet baserer sig bl.a. på en ordning, som vi kender fra det danske folketings praksis, og tager hensyn til andre lovgivningsområder mellem Landsting og Landsstyre.

 

Ingen af os ønsker, at Tilsynsrådets arbejde indstilles, fordi man ikke kan finde en juridisk formand. Derfor ønsker vi, at man undersøger ændringsforslaget, således at Landsstyreformanden fortsætter som formand for Tilsynsrådet, indtil man finder et passende arrangement i denne sag, og der er ikke juridiske hindringer herfor.

 

Da ændringsforslaget ikke er i overensstemmelse med kommissonens betænkning og den efterfølgende lovgivning, ønsker vi, at den videre behandling sker i forfatningsudvalget inden 2. behandlingen. Bl.a. under henvisning til andre hensyn end de juridiske m.v., der kan komme på tale.

 

Sivert K. Heilmann, ordfører for Atassut:

 

Jeg skal indlede med at beklage, at vi ikke har drøftet det indgående, da det kom så pludseligt.

 

Jeg har ikke omdelt mit indlæg til medlemmerne eller til tolkene, det beklager jeg.

 


Med hensyn til Landsstyreformandens ændringsforslag, så har spørgsmålet været drøftet i Kommunalreformkommissionen. M.h.t. personsammensætningen af Tilsynsrådet, så har det tidligere været sådan, at Landsstyreformanden har været formand, men i forslaget fra kommissionsarbejdet er man gået ind for, at der skal være en juridisk formand, som forholdet også er i Danmark.

 

Tilsynsrådets opgaver er jo at føre tilsyn med kommunerne. Derfor har man i Kommunalreformkommisionen fundet det vigtigt, at der skal være en juridisk formand. Da sagen har vigtighed, skal vi fra Atassut anmode om, at forslaget forinden 2. behandlingen behandles i forfatningsudvalget.

 

Bla. m.h.t. habilitetsregler omkring Landsstyrets arbejde - også omkring ansvarlighed,  jeg skal stille spørgsmål om, hvorfor forslaget, som er blevet godkendt, ikke er gennemført. Hvis rådets opgaver ikke er opfyldt, vil vi gerne være med til at drøfte muligheden for, at man finder midlertidige ordninger.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatiigiit:

 

Jeg skal hermed på vegne af IA udtale, at vi ikke på stående fod og uden videre kan gå ind for ændringsforslaget, som er fremlagt her, for så vidt angår kommu­nernes Tilsynsråd, og som ændrer den på efterårssamlingen 1994 godkendte ændring af bestemmelsen.

 

Grunden til, at vi er nødt til at tage dette standpunkt, skal i det væsentligste findes i, at netop denne bestemmelse såvel har været genstand for meget udførlige og grundige behandlinger i Kommunalreformkommisionen og har været gransket nøje af jurister, og derudover netop som nævnt har været igennem 3 behandlinger, så sent som i efteråret.

 

På det foreliggende grundlag nærer vi tvivl om, hvilken indvirkning denne ændring vil få for vores vedtagne lovgivning om sagsbehandlingsloven samt loven om Landstingets Ombudsmand.

 


Jeg skal derfor blot udtale, at vi først vil kunne gå ind for ændringsforslaget, såfremt denne kan udformes på en sådan måde, at den ikke bliver til gene for såvel sagsbehandlingsloven som ombudsmandsloven.

 

Efter at have sagt det, skal vi anmode om, at forslaget bliver behandlet i forfatningsudvalget med henblik på at undersøge de forskellige forhold, som skal undersøges.

 

Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Da Tilsynsrådet siden sidste landstingsvalg ikke har været funktionsdygtigt, er det meget vigtigt, at det snarest muligt bliver funktionsdygtigt.

 

Fra AP´s side ser vi ingen hindring i at Tilsynsrådet arbejder efter tidligere praksis, da dette ikke medfører ændringer i dets opgaver.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for, at Landsstyreformanden bliver Tilsynsrå­dets formand.

 

Vi skal endnu engang udtale, at man har sagt, at sagen har været undersøgt indgående, og det derefter er blevet fremsat, derfor går vi ind for forslaget, idet sagen er, som sagt, undersøgt grundigt.

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 


Fra Kandidatforbundet har jeg bemærket, at Landstingsmedlemmerne ikke har været opmærksomme på forholdene omkring ' 55 i forbindelse med lovens vedtagelse den 3. november 1994, da det efter min mening i den hidtid forløbne periode altid har været sådan, at Landsstyreformanden har været formanden for Tilsynsrådet.

 

Indtil nu har vi for 2. gang behandlet små lovændringer, og derfor må vi alle som ansvarlige været opmærksomme, når love og forordninger skal ændres. Således, at vi ansvarlige bestræber os på at vedtage love, der er korrekte. For hvis vi vedtager love eller forordninger, der ikke kan anvendes udfra de virkelige forhold, så bruger vi vores samfunds dyre tid til ingen nytte.

 

Med denne påmindelse tiltræder jeg, at lovforslaget går videre til 2. behandling i sin nuværende udformning.

 

Og jeg finder det på sin plads, at forslaget også behandles i forfatningsudvalget.

 

Landsstyreformanden, Lars Emil Johansen:

 

Jeg takker for indlæggene fra partierne og Kandidatforbundet.

 

Hvis vi skal lave småændringer, så sagde man, at  vores samfunds dyre tid bliver brugt til ingen nytte. Det kan jo tolkes på forskellige måder.

 

Vi har ikke tidligere i forbindelse med landstingsarbejdet haft mulighed for, at fremsætte dette forslag. Jeg skal gøre opmærksom på et par ting. Det er ikke sådan, at det er fordi Landsstyreformanden er i bekneb for opgaver, at man fremsætter dette lovforslag.

Når man er formand for Landsstyret så er man ikke i bekneb for opgaver.

 


Dengang Kommunalreformkommisionen fremsatte forslaget var jeg formand for Landsstyret. Og jeg var med til at gå ind for det , i respekt for forslaget, idet jeg mente, at man vurderede korrekt, at det ikke skulle være Landsstyreformanden, som skulle være formand for Tilsynsrådet.

 

Men undersøgelserne har vist, at man vurderede disse forhold ud fra de forhold, der gælder i Danmark omkring dette. Vi ingen opmand her i Grønland. Og Landsstyreformanden´s opgaver og ansvarsområder vedrører i høj grad også kommunerne. Derfor mener jeg, at vi har ændret dette forhold uden at have korrekt baggrund. Der har jo ikke i de sidste 16 år været givet anledning til at angribe formandsskabet omkring Tilsynsrådet.

 

Som Anthon Frederiksen siger, så tager vi fejl nogle gange. Og jeg mener, at det er på sin plads, at man behøver ikke at skamme sig ved at erkende dette. Det bedste ville være, at man erkender det.

 

Jeg har også bemærket, at Atassut, Siumut og IA ønsker, at forslaget behandles i forfatningsudvalget, således, at man skal undersøge om den er i strid med sagsbehandlingsloven og loven om Landstingets Ombudsmand.

 

Så jeg går ind for at det skal undersøges. Landsstyret har undersøgt disse spørgsmål , og jeg kan i den forbindelse sige, at der ikke noget til hinder for, at Landsstyreformanden også i fremtiden er formand for Tilsynsrådet. Det strider ikke imod sagsbehandlingsloven og heller ikke loven om Landstingets Ombudsmand.

Hvis der nogen indvendinger imod, at Landsstyreformanden skal være formand for Tilsynsrådet, så vil vi meget gerne høre dem.

 

Det har været ønsket, at man fandt frem til uafhængig juridisk person, og jeg er glad for at partierne reagerer meget hurtigt, selvom der har været meget kort frist, og jeg håber, at udvalget også vil drøfte dette indgående.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:


 

Jeg takker for, at mit forslag om, at sagen skal behandles i udvalget, er godkendt. Jeg vil gerne til Landsstyreformanden sige, at det er ikke en fejlvurdering eller fejlbehandling af spørgsmålet.

 

En af de opgaver man har været omhyggelige med under Kommunalreformkommi­sionens arbejde, det var dette spørgsmål. Man har haft spørgsmål omkring mulighed for, at KANOKOKA eller andre kunne være formand. Man har været inde på at Landsstyret skulle fungere som Tilsynsråd som tilfældet er på Færøerne. Men det blev påpeget, at erfaringerne ikke har været gode på Færøerne omkring dette forhold.

 

Som sagt så er sagen behandlet meget grundigt i udvalget og kommissionen. Altså er min vurdering, at det eneste problem er, at man ikke har  kunnet finde frem til en egnet juridisk person, som kunne være formand.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatiigiit:

 

Jeg vil også gerne fra IA udtale følgende. Med hensyn til spørgsmålet her, som vil jeg som Jonathan Motzfeldt siger, at sagen  ikke er blevet fejlbehandlet. Kommissionen har brugt tid på netop dette spørgsmål meget grundigt. Jeg ved ikke engang hvor mange jurister, der er blevet inddraget i vurderingen.

 

Jeg mener også, at det vi fremsatte fra IA, vedrørende sagsbehandlingsloven og styrelsesloven samt loven om Landstingets Ombudsmand, disse forhold blev behandlet, da vi behandlede loven om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser, og vi fik  rådgivning fra forskellige jurister. I kan se alle de papirer, som blev lagt til grund for arbejdet.

 


Og man vurderede, at det ikke var passende, at Landsstyreformanden samtidig var formand for Tilsynsrådet. Og man har godkendt det sådan, at ombudsmanden også skal kunne inddrages i forbindelse med kommunale anliggender.

 

Og hvis det så skal være sådan, at Landsstyreformanden samtidig med formandsskabet i Landsstyret og er formand for Tilsynsrådet, hvem skal så bruge muligheden for at ombudsmanden skal blande sig? Hvor skal kommunerne så klage over Tilsynsrådets afgørelser? Det er derfor, at vi fra IA, ønsker, at man først skal undersøge virkningerne af denne ændring i forhold til sagsbehandlings­loven og loven om Landstingets Ombudsmand.

 

Hvis skal anmode om, at sagen behandles i forfatningsudvalget.

 

Landsstyreformanden, Lars Emil Johansen:

 

Jeg beklager, hvis man har forstået mig på den måde, at der har været tale om fejlbeslutning, mens andre mener, at det ikke er fejlvurdering. Men jeg mener, at det er en fejl, at Tilsynsrådets arbejde er stoppet siden lovens indførelse.

Jeg beskylder ikke Kommunalreformkommisionen eller andre. Jeg siger blot, at det ikke kan være på sin plads, at Tilsynsrådet er gået i stå.

 


Jeg kan endvidere bemærke, at den eneste årsag ikke er, at man ikke har kunnet finde frem til en juridisk person som formand. Vi har i Landsstyret forsøgt at vurdere, om det ville være på sin plads, at Landsstyreformanden skulle være formand for Tilsynsrådet. En af Landsstyreformandens opgaver vedrører netop Grønlands indre anliggender og derved også forhold vedrørende kommunal­bestyrelser og bygdebestyrelser. Tidligere var det Landshøvdingen, som var formand. Altså, det ville være en tilbagevenden til  forholdene i gamle dage, hvis det var en amtmand, som var Tilsynsrådsformand. Men som sagt er jeg ikke enig, og  jeg finder det ikke på sin plads, at Rådets arbejde er gået i stå.

 

Sagen er blevet forelagt jurister, og disse har udtalt, at det ikke vil stride imod sagsbehandlingsloven samt loven om Landstingets Ombudsmand. Men jeg håber, at man vil undersøge sagen grundigt i Forfatningsudvalget og jeg håber, at man vil være åben for, at finde en fremtidig smidig ordning i erkendelse af, at det ikke har været så god en løsning, man ellers havde fundet frem til.

 

Knud Sørensen, Mødeleder:

 

Hermed er 1. behandlingen af forslag til Landstingslov om ændring af Landstings­lov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. afsluttet og skal behandles i Forfatningsudvalget, forinden 2. behandlingen.

 

Med hensyn til udvalgets opgaver, så hvis der er udvalg, de er bagud med deres arbejde, må de jo så forsøge at nå det.

 

 

Punktet slut.