Grønlands Landsting

Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 02

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 15. April 1996 kl. 13.00

 

Udenfor dagsordenen:

 

Knud Sørensen, Landstingets formand:

 

Forinden vi går over til vores dagsorden, har jeg nogle meddelelser:

 

Først vedrørende Kuupik Kleist´s udtræden af mødet , så har Formandskabet bestemt at hans 1. suppleant Manasse Bertelsen kan indkaldes og kan udtale at Manasse Bertelsen opfylder  § 6 i Landstingslov  om Landsting og Landsstyre vedrørende valgbarhed, at det er blevet opfyldt af ham. Jeg skal anmode, at Manasse Bertelsens indtræden bliver godkendt af Landstinget. Det er godkendt.

Og vi skal hermed byde Manasse Bertelsen velkommen og bede ham sætte sig på sin plads her i salen.

 

Endvidere skal jeg også meddele, at Landsstyret har indsendt et for sent indkommet dagsordensforslag, da den indeholder Landstingets godkendelse til overdragelse af Ilulissat Hallen til Ilulissat Kommune og forslag til procedure i fremtiden i henhold til § 30 stk. 4  i forretningsorden, jeg citerer :" forslag  forespørgsler eller sager iøvrigt der er i regeringen eller Landsstyret betegnes som hastende skal optages på dagsorden". I henhold til dette så skal formandskabet indstille, at dagsordenen bliver optaget som pkt. 50 i dagsordenen. Jeg skal anmode Landsstyret om at godkende denne anmodning.

 

Endvidere har Direktoratet for Kultur Uddannelse og Forskning ønsket at dagsordenen pkt 44, betænkning fra kulturudvalget bliver udsat, og det har formandskabet modtaget. Baggrunden herfor er, at man mangler høringssvar. Formandskabet skal foreslå, at sagen udsættes, og at den bliver behandlet den 23. april. Og jeg skal anmode Landstinget om, at godkende anmodningen. Det er godkendt.

 


Og endelig  den 15. april har vi flere dagsordenspunkter. For det første forslag til beslutning om ændring af Landstingets forretningsorden pkt. 25 om Hjemmestyrets udtalelse om udkast til anordning om ikrafttrædelse af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade i Grønland.

Pkt. 16. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.

Pkt. 17. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter.

Pkt. 12. Forslag til landstingstillægsbevillinglov 1, 1996.

 

Og nu skal vi starte med dagsordenspunkt 5, nemlig forslag til beslutning om ændring af landstingets forretningsorden. Da jeg selv skal forlægge den, skal jeg bede landstingets næstformand Ruth Heilmann om, at lede mødet.