Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 34-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, tirsdag den 16. maj 2000

 

Dagsordenens punkt 34

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at der fastsættes ens mindstegrænse for beløbsstør­relsen, gældende for hele landet, i forbindelse med ydelse af offentlig hjælp til arbejdslø­se.

 

Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

 

Indledningsvis skal jeg udtale, at mit forslag, at jeg ellers havde søgt om, at den ville blive behandlet sammen men punkt 24, men Formandskabet har besluttet, at den skulle behandles som et selvstændigt punkt, da det var forslag til landstingsbeslutning, hvorfor jeg nu fremsætter det.

 

Ser vi på beløbsstørrelsen af den ydede offentlige hjælp i vort land, så er der som bekendt store forskelle fra kommune til kommune.

 

Endvidere så fastsætter kommunerne størrelsen af beløbet af offentlig hjælp på baggrund af deres økonomiske formåen. Derfor indstiller Kandidatforbundet, at Landstinget og Lands­styret snarest igangsætter en undersøgelse og træffer beslutning.

 

Vi ved, at når ens ydelse af offentlig hjælp, gældende for hele landet, bliver indført, så vil arbejdsløse få udbetalt ens ydelse, uanset hvor i landet de bor.

 

Og indførelse af en sådan ordning kan ske i samarbejde med Kommunernes Landsforening, idet vi jo må regne med, at det vil resulterer i, at nogle kommuner vil få større udgifter til offentlig hjælp.

 


Og vi fremsætter hermed beslutningsforslag om fastsættelse af ens ydelser gældende for hele landet vedrørende offentlig hjælp, dette vil ikke mindst være betryggende for befolkningen, der derigennem vil få udbetalt ens ydelse uanset, hvor de befinder sig i landet.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender med et svarnotat til forslaget til landstingsbeslutning.

 

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

 

Tak. Da Landsstyrets svarnotat allerede er omdelt, og da principperne i nærværende forslag har stor berøringsflade med vores tidligere ting, så vil jeg blot henviser til vores allerede omdelte svarnotat.

 

Ja tak. Og så går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

I Siumut indstiller vi også, at man tilbageviser forslaget, og så tager vi så Landsstyremedlem­mets besvarelse til efterretning.

 

Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Vi skal gøre vores bemærkninger kortere, idet talerstolen her flere gange har kommet med nogle kommentarer vedrørende personlig hjælp til befolkningen, hvor nogle får større hjælp end andre, selvom de alle har lige meget behov for at få hjælp, og her tænker jeg som før på nævnt på takstmæssig hjælp.

Og i Atassut men vil, at Landstinget har en forpligtigelse til, at yde ens hjælp til de grønlands­ke borgere, og derfor er vi glade for, at Landsstyret har sagt, at de vil være med til, at realisere det.


Atassut vil gerne blive ved med til at være med til at finde arbejdspladser til de arbejdsledige i Grønland. Det er også et af de vigtigste mål for fremtiden for Atassut, at vi vil være med til, at samarbejde, alt det vi formår, for at sikre, at folk klan hjælpe sig selv igennem deres arbejde, især raske unge, fordi selvhjælp i længden er den sundeste hjælp, for ethvert mennesker.

 

Med disse bemærkninger vil Atassut hermed meddele sin erklæring om ikke, at være enig i det fremlagte forslag, og med henvisning til Landsstyrets redegørelse, i det vi vil drøfte det samlet her til efterårssamlingen.

 

Og så er det Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Førnævnte forslag hidhører meget de offentlige sociale ydelser som takstmæssig hjælp. Og før dette debatoplæg har vi debatteret redegørelsen vedrørende omlægning af de sociale sikringsydelser, og i denne redegørelse fremgår det helt klart, at der er igangsat beskæftigel­sesforanstaltninger for arbejdsløse.

 

Vi fra Inuit Ataqatigiits side har altid fremhævet, at det ikke nytter ret meget, at yde kontan­thjælp alene til de arbejdsløse. Det er meget nødvendigt, at arbejdsløse, får klare beskæftigel­sesforanstaltninger, således at de kan komme videre i arbejdsmarkedet, arbejde, videreudvik­ling som menneske, genopstarte uddannelse, det er disse foranstaltninger, som er det vigtigste man kan give den arbejdsløse.

 

Disse førnævnte foranstaltninger er man i forskellige kommuner begyndt at opstarte, og vi er derfor fra Inuit Ataqatigiit fortrøstningsfulde over disse tiltag, man bør vise respekt for at kommunerne selv kan tage initiativer efter deres behov og efter hvad økonomien kan bære.

 

Og derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits side meddele, at vi ikke tilslutter os landstingsmedlems Mogens Kleists forslag.

 

Så er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.


 

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak. Først skal jeg lige meddele, at vi eller havde anmodet, om de to sidste punkter blev behandlet under et, fordi de har relation til hinanden, men det er så blevet afslået.

 

Og landstingsmedlem Mogens Kleist forslag støtter vi fra Kandidatforbundets side, idet vi men er, at i hele Grønland giver alt for forskelligartet hjælp. Og som vi ved, så har vi ligesom to måde at give hjælp på. F.eks. har vi takstmæssig hjælp, mens andre blot har den offentlige hjælp til at ty sig til, tiltrods herfor, så er der flere kommuner, som giver endnu mindre hjælp til disse.

 

Og vi bør tilstræbe os på, at vi yder hjælp i samme størrelse, fordi det bør jo være sådan, at menneskeværd et er det samme, især når det er uforskyldt, at man er arbejdsløs. Det kan være mere betryggende for et menneske, at følge og vide, at ville kun få samme størrelse bistands­hjælp til at kunne leve for ved uforvarende arbejdsløshed, uanset hvor i landet man bor.

 

Derfor er vi fra Kandidatforbundet fuldt ud enig med Landsstyrets plan, om snarligt, at få erstattet det enstrengede bistandssystem med en smidige ordning, ligesom vi er enige i, at den kommende arbejdsløshedsforsikring iværksættes som et initiativ og sikring mod ledigheden fra arbejde.

 

I Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt, at der fremover finder en skelnen mellem i arbejdet for folk, der kommer ud i ledighed og folk der har stærkt behov for social bistand. På den måde vil det blive nemmere at vurdere personer, der også p.g.a. sygdomme, ikke længere kan varetage et arbejde. Derved vil man også få mulighed for, at man får bedre tid til, at kunne arbejde med arbejdsgenoptræningskrævende personer.

 

 På den måde vil tilværelsen for arbejdsvillige personer bliver tryggere, idet man igennem arbejdsgenoptræningsarbejdet sikrere vil kunne igangsætte andre personer, ikke mindst m.h.t. de bistandsydelser, som bare udbetales til mange personer.

 


Vi ved, at man uanset, hvor man bor, må betale det samme for fødevarerne eller at det siges, at man betaler det samme. Men indimellem er priserne højere i yder- og islægsdistrikterne og derfor støtter vi forslaget fuldt ud fra Kandidatforbundets side.

 

I Kandidatforbundet er vi tilfredse med, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender finder arbejdet vigtigt, og fra arbejdets igangsætning selv deltager i det med et ønske om, at det bliver gennemført med bedst mulige planlægning og indsat. Da vi fra Kandidatforbundet anser målet som vigtigt, vil vi foreslå, at man i salen indleder et nært samarbejde med Kommunernes Landsforening, KANUKOKA.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet indstille, at sagen går til behandling i Landstingets Socialudvalg.

 

Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og vi skal lige minde om, at det har stor relation til det før behandlede punkt, og jeg skal lige nævne, at man flere gange har været inde på at man havde ansøgt om, at det blev behandlet under et med det forrige punkt, men da berøringsfladerne ikke er så store, så er det så blevet behandlet som et særskilt punkt.

 

Og så er det Mogens Kleist.

 

Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Og jeg bemærker, at et absolut flertal henviser mit forslag til den videre behandling af det forrige forslag, og jeg vil så gerne takke for den opmærksomhed, som forslaget har fået.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.


Det er for, at der skal være misforståelser, så vil jeg til Atassuts ordfører sige, at vi til efteråret ikke fuldt ud kan komme med forslag til hele området, men vores intentioner er, at vi snarest muligt, tager dette punkt om, i de kommende landstingsmøder.

 

Så er det Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Vi har ikke misforstået noget, hvorfor vi heller ikke er gået ind for dette forslag, således at det eventuelt kan tages med i de vurderinger, som bliver taget til efteråret.

 

Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og der er ikke andre der har bedt om, at få ordet, og jeg bemærker, at et absolut flertal ikke støtter forslaget, ligesom forslagsstilleren også er tilfreds med, at han venter på det, der bliver fremlagt her til efteråret.

 

Og det er heller ikke blevet henvist til udvalgsarbejde, og Kandidatforbundet har indstillet det, men andre partier har ikke indstillet, at det bliver henvist til udvalgsarbejde, men selvfølgelig skal den 2. behandles, og inden 2. behandlingen, så måske til efteråret, så kan man eventuelt medtage det til det der bliver fremlagt til efteråret. Og det er kun Kandidatfor­bundet, der har indstillet, at det bliver behandlet i udvalg.

 

Og jeg skal forespørge om den skal bringes videre til udvalgsbehandling, og jeg forstå ikke rigtigt, hvilke standpunkt i tager, for nogle nikker og andre viger med hovedet.

 

Og så Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Jørgen Wæver Johansen.

 

 

 

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

 

Jeg vil gerne foreslå, at den bliver behandlet i udvalget, også kan den så behandles som alle andre forslag, hvorefter vi så går til afstemning ved 2. behandlingen.


 

Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Det er så en klar melding, og det er fordi et absolut flertal har afvist forslaget, men jeg forstår, at den 2. behandlingen bliver udvalgsbehandlet, hvorefter den så går til 2. behandling.

 

Og dermed har vi så behandlet dagens sidste punkt, punkt 34 færdigt.