Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 48-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

10. mødedag, mandag den 22. maj 2000

 

Dagsordenens punkt 48

 

Spørgsmål til Landsstyret om forlængelse af 7-dages reglen efter jagtsæsonen for salg af rensdyr og moskusoksekød, d.v.s. vildt, på brædtet.

 

Ruth Heilmann, spørgsmålsstiller, Siumut.

 

Jeg har fremsat forslag om forlængelse af 7-dages reglen efter jagtsæsonen for salg af rensdyr og moskusoksekød, d.v.s. vildt, på brædtet.

 

Jeg har fremsat nøjagtigt samme forslag i forbindelse med vintersamlingen, men da jeg ikke er tilfreds med den skriftlige besvarelse af samme spørgsmål, har jeg fremsat det samme beslutningsforslag til denne samling.

 

Der er allerede i dag, stor viden om, hvordan man behandler kød, så det ikke går i forrådnelse, og at det bevarer en god kvalitet, hvilket sælgerne har den fulde kendskab til. Vi lever i teknologiens og frysernes tidsalder, hvorfor sælgerne og fangerne bedst af alle ved, hvordan man skal kontrollere og bevare deres erhverv Og ikke mindst kræver brugere som er den endelige køber, at varen skal være af allerfineste kvalitet.

 

Derfor må man forstår den bekymrede tone, og den ringe tillid, der udvises i besvarelsen, som et udtryk for, at man som følge af indførelse af dyrlægeembede i vort land er begyndt, at bruge dansk lovgivning for husdyrhold i Danmark, som værende gældende for Grønland. Dette er yderst uhensigtsmæssigt og bør revurderes.

 

For dyrene i vort land er for det meste vildt og fanget i den reneste natur, d.v.s. så økologisk, som det overhovedet kan være.


Og for at opnå et resultat der medfører en ordning, genfremsætter jeg forslaget, idet fangerne og sælgerne er meget utilfredse med den gældende ordning og ikke mener, at den er hensigts­mæssig.

 

Og nu er det Landsstyreformanden på vegne af Landsstyremedlemmet for Erhverv med en besvarelse.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Ruth Heilmann har til denne samling stillet forslag om ophævelse af bestemmelsen vedrøren­de mulighed for salg af rensdyr og moskusokser i op til en uge efter jagtsæsonen.  Forslaget er oprindeligt blevet henvist til skriftlig besvarelse, men i stedet for blevet henvist som et spørgsmål til Landsstyret.

 

De motiverer forslaget med følgende formulering. AVi er i teknologiens og fryserens tid, derfor ved sælgerne og fangerne bedst af alle, hvordan han skal kontrollere/bevare sit erhverv@. Da jeg forstår selve forslagets substans som meget lig Deres fremsatte forslag under vintersamlingen 2000, ligger min argumentation nedenfor på linie med mit svar afgivet under vintersamlingen.

 

For at belyse problemstillingen, nemlig udvidelse af salgsperioden for rensdyr og moskusok­ser - er der navnlig to forhold, der bør fremhæves:

 

For det første er der spørgsmålet om de faktiske kvoters størrelse og udnyttelsen af dem. For det andet er der hensynet til gennemførelsen af en effektiv, troværdig og smidig kontrolvirk­somhed.

 


De faktiske kvoters størrelse bygger på den viden som biologerne til stadighed tilegner sig gennem videnskabelige undersøgelser af den enkelte arts populationsstørrelse, populations­sammensætning, reproduktionsgrad, generelle kondition, vegetationsforhold m.v. En vigtig del af denne viden frembringes i samarbejde med fangerne, hvilket er glædeligt, hvilket bl.a. sker i umiddelbart forlængelse af kvotejagterne, ved at fangerne fremsender fangstmeldings­skemaer til direktoratet.

 

Efterhånden som man centralt får opbygget et mere detaljeret kendskab til den enkelte art og bestands udvikling, så er det målsætningen at udarbejde forvaltningsplaner for de enkelte bestande af rensdyr og moskusokser, med deraf forbedrede muligheder for at vurdere og tilpasse niveauet for erhvervsmæssig og rekreativ udnyttelse af disse levende naturressourcer.

 

Det sidste sker i relation til moskusokser, men ikke for rensdyrenes vedkommende fordi disse dyr af flere grunde er meget svære at forvalte.

 

Ud over de faktiske jagtkvoters størrelse, den erhvervsmæssige og rekreative udnyttelse af disse, anser jeg det for overordentligt vigtigt, at man tillige tilvejebringer de nødvendige forudsætninger for gennemførelse af en effektiv, smidig og troværdig kontrol.

 

Til varetagelse af bl.a. denne kontrolopgave eksisterer der som bekendt et korps af jagt- og fiskeribetjente, der i kraft af det gældende licenssystem, med tilhørende plumper, ift. de kvoterede landdyr, rensdyr og moskusokser, har et præcist kendskab til, hvilke personer der opfylder kravene til jagtdeltagelse. Der kan imidlertid aldrig blive tale om andet end en stikprøvevis kontrol, hvorfor jeg finder det helt nødvendigt med en tidsbegrænset salgsperio­de.

 

I forbindelse med den igangværende revision af rensdyr- og moskusoksebekendtgørelserne har jeg bedt Landsstyreområdet for Erhverv om at tage initiativ til en ophævelse af den føromtalte 7-dages regel til fordel for indførelse af en 3-ugers regel for så vidt angår vinterjagt på moskusokser.

 

Hvad angår sommer-/efterårsjagt på rensdyr og moskusokser, vil Landsstyreområdet for Erhverv arbejde for, at den nugældende 7-dages regel ophæves til fordel for en 14-dages regel.

 


Det skal for god ordens skyld afslutningsvis nævnes, at Direktoratet for Miljø og Natur har haft lejlighed til at forholde sig til mit svar her, og har i den forbindelse specielt hæftet sig ved de eventuelle levnedsmiddelproblemer, som forslaget kan afstedkomme. Direktoratet for Miljø og Natur anfører således, ift. en evt. forlængelse af salgsperioden for rensdyr- og moskusoksekød, og jeg citerer, citat:

 

AOmsætning af kød på brædtet er reguleret i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 27 juli 1998 om levnedsmiddelvirksomheder, og omfatter et direkte salg mellem fanger og forbruger. Hvis salg af vildt på brædtet skal kunne foregå i længere tid efter, at det er nedlagt er det nødvendigt med helt andre hygiejniske forhold og opbevaringsmuligheder i form af køle- og frysekapacitet for at sikre at forbrugeren får gode varer.

 

Det betyder, at brædtet skal godkendes og drives som levnedsmiddelvirksomhed med tilberedningsrum, lagerområder, køle- og fryseindretninger samt personalefaciliteter, så som garderobe, toilet og spiseplads. På denne baggrund er det specielt i forbindelse med sommer­jagt på rensdyr og moskusokser svært at give tilladelse til forlængelse af salgsperioden. ved salg af moskusokser nedlagt under vinterjagten er problemet mindre, fordi kødet holder sig meget bedre på denne årstid.@, citat slut.

 

Jeg håber, at de er tilfreds med besvarelsen. Vores opgave herefter er at tilvejebringe mulighe­den for en begrænset forlængelse af salgsperioderne i de fremtidige rensdyr. og moskusokse­bekendtgørelser, som vil blive sendt i høring og efterfølgende træde i kraft forud for som­mer/efterårsjagten for rensdyr og moskusokser i år 2000.

 

Tak. Så er det Ruth Heilmann, forespørgeren, derefter har Godmand Rasmussen også bedt om ordet, værsgo Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.


Jeg er glad for Landsstyrets besvarelse, og jeg vil gerne udtrykke og sige tak for, at man har stor forståelse for forslaget om forlængelse af salgsperioden, hvilket er meget glædeligt, hvor man klart lægger op til forlængelse af salgsperioden til henholdsvis 3-uger og 2-uger, ligesom besvarelsen også indeholder vigtige meldinger om indretning af brædterne, de er meget interessante, hvorfor jeg har forhåbninger til, at vi til efterårssamlingen, at Landsstyret er igang med at udarbejde en bekendtgørelse.

 

Godmand Rasmussen uden for forslagsstillerrækken.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg undrer mit lidt over Landsstyrets besvarelse. Jeg har ellers også fremsat et lignende forslag, som ikke er blevet besvaret, men jeg har fået samme svar som Ruth Heilmann, men jeg mener, at mit forslag er mere vidtgående end Ruth Heilmann, hvorfor jeg er glad for, at der af fra svaret fremgår, at man vil forlænge salgsperioderne efter jagtperiodernes ophør.

 

Jeg er meget glad for Landsstyrets besvarelse, men jeg undrer mig over, at mit forslag, som ligner dette meget, ikke fremgår her. Det kan godt være, at det skyldes at mit forslag har manglet lidt, men jeg er glad for besvarelsen.

 

Så er det Otto Steenholdt, løsgænger, derefter har Ruth Heilmann ligeledes bedt om ordet for en kort bemærkning.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Tilgiv mig formand, men da det vedrører levnedsmidler, så har jeg en lille melding til Landsstyret. Hotelejeren i Qaanaaq bespiser 20-30 personer, men har af deres overordnede fået besked om, at de ikke længere skal spise der, hvor de nu importer en kok fra Danmark, og de laver en særlig kantine til dem.

 

De har ellers henvendt sig til Landsstyret om en særlig godkendelse, således at de kan bespise arbejderne ved anlæggelsen af lufthavnen. I behøver ikke svare her, men I må straks tage initiativer, således at hotellet i Qaanaaq kan bespise arbejderne ved anlæggelsen af landings­banen deroppe, men jeg er åbent overfor, hvis det ikke bliver besvaret her.

 

Herefter er det Ruth Heilmann, og derefter er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, men Ruth Heilmann.


 

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Jeg burde måske ikke havde svaret på Godmand Rasmussen, jeg har selv taget initiativ til, at mit forslag blev taget op som et spørgsmål, det har du også selv haft mulighed for hr. Godmand Rasmussen.

 

Så er det Landsstyreformanden med en afsluttende bemærkning, Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg skal blot præcisere for at undgå misforståelser, at jagtperioden for såvidt angår moskusok­ser og rensdyr og forlængelse af salgsperioden, så er vi i gang med at udarbejde de nødvendi­ge bekendtgørelser, og jeg håber, at disse allerede kan træde i kraft før sommerjagten begynder, således af salgsperioden bliver mere tilfredsstillende for sælgerne.

Jeg skal også meddele, for såvidt angår forholdene i Qaanaaq, så er jeg inde i det, det vil jeg straks undersøge, og hvis der er noget rigtigt i det, så må man tage de nødvendige initiativer, og jeg vil fremlægge en skriftlig besvarelse i den nærmeste fremtid.