Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 05-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

1. mødedag, mandag den 14. februar 2000

Punk 5. Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Justitsministeriet har forelagt Grønlands Hjemmestyre forslag til anordning om ikrafttræden af lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen til udtalelse.

Lovens ikrafttræden vil indebære, at begrænsningen af retten til agtindsigt i offentlige ansattes personalesager også vil omfatte Rigsmyndighedernes behandling af sager om grønlandske anliggender. Den danske offentlighedslov - hovedloven - er sat i kraft i Grønland ved kongelig anordning, som trådte i kraft 1. januar 1995.

Landstinget har ved landstingslov nr. 1 af 31. maj 1999 vedtaget en ændring af Offentlighedsloven, hvilket medfører en tilsvarende begrænsning i retten til aktindsigt i personalesager. En ikrafttræden vil således betyde, at sager om aktindsigt i offentliges ansattes personalesager behandles ens, uanset om anmodning om aktindsigt rettes til en Rigs- eller Hjemmestyremyndighed, herunder de grønlandske kommuner.

Forslaget til anordning har været sendt til høring i Landsstyrets administration og KANUKOKA og har ikke givet anledning til bemærkninger.

Med disse bemærkninger skal Landsstyret derfor anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret meddeler Justitsministeriet, at Grønlands Hjemmestyres kan anbefale, at lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen sættes i kraft i Grønland. Tak.

Og så går vi over til partiernes ordfører, og den første er Lars Karl Jensen,

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Ved forelæggelse af forslag om anordning om ikrafttræden af lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen har vi fra Siumut bemærket at høringen i Landsstyre administrationen og KANUKOKA ikke har givet anledning til bemærkning, og ikrafttræden af lovændringen er helt på sin plads.

Fra Siumut anser vi det som helt naturligt, at der er et ens regelsæt omkring offentlighed i forvaltningen indenfor Rigsfællesskabet, og vi finder således, at der ikke er nogen hindring til ikrafttræden af kongelig anordning af 1. januar 1995.

I henhold til Landstingets nye forretningsorden skal vi fra Siumut, anbefale Landsstyret at meddele Justitsministeriet om Landstingets tilslutning til ikrafttræden af lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen i den foreliggende form. Jeg beklager, at jeg er lidt forkølet. Tak.

Næste taler er Otto Steenholdt, Atassut

Otto Steenholdt, ordfører, Atassut.

Landsstyret anmoder Landstinget om, at godkende nærværende forordningsforslag om aktindsigt vedrørende personalesager.

Forordningsforslaget blev sendt til høring blandt de relevante høringsparter og ved fremlæggelsen er det nævnt, at der ikke er fremkommet udtalelser der kan være til hindring for ikrafttrædelse af forordningen.

Vi skal fra Atassuts side godkende Landsstyrets fremlæggelse på baggrund af den danske lov, som bliver brugt som udgangspunkt, og som trådt i kraft allerede i 1995 samt landstingslov nr. 1 af 31. maj 1999, som Landstinget allerede har godkendt.

Atassut finder det endvidere vigtigt, at ændringsresultatet, vil resulterer i, at oplysninger der omhandler offentlige ansatte, vil kunne blive frigivet og på den måde, at der åbnes mulighed for ens behandling af de ansatte uden at kunne sætte spørgsmålstegn ved, om man ved indhentning af oplysninger, først skal henvende sig til staten eller til Grønlands Hjemmestyre, som sagt i indledningen Atassut er enig i det fremlagte.

Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Under Landstingets forårssamling 1999, så vedtog Landstinget landstingsændring af landstingslov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen, og nu har Justitsministeriet fremlagt forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen til formålet, da forslaget er ens regelsæt om offentlighed i forvaltningen inden for Rigsfællesskabet, hvor vi finder dette helt på sin plads, hvorfor vi går ind for forslag til udtalelse fra Grønlands Hjemmestyre.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

I Kandidatforbundet er vi glade for, at vi er enig i de herved forelagte forslag fra Grønlands Landsstyre om Hjemmestyrets udtalelse om ikrafttræden af lov om offentlighed i forvaltningen for Grønland som foreslået af Justitsministeriet og vi skal derfor hermed tilkendegive, at forslaget til udtalelse bliver sent til ministeriet i sin foreliggende form.

Men efter denne bemærkning vil vi gerne have oplyst m.h.t. forenkling af forretningsgangen af behandlingen af forskellige sager og m.h.p. fremtidig forenkling af behandling af sager, spørge om nærværende sag ikke har været principielt behandlet allerede i 1994 i forbindelse med drøftelsen af lov om offentlighed i forvaltningen til ikrafttræden for Grønland af den danske lov herom, for derved vil man kunne opnå dobbeltbehandlinger af forskellige ensartede sager.

Vi ved, at Grønlands Hjemmestyre endnu ikke i meromfattende omfang har fået ansvaret for Grønlands Politivæsen, Retsvæsen, overvågning af landets grænseforhold samt Rigsombudsmandsinstitutionen. Til trods herfor vil vi benytte denne lejlighed til, for at kunne opnå en forbedret og mere ligelig retsstilling for herværende befolkning, at spørge om, om de nævnte områder ikke burde have været behandlet sammenhængende, og derved undgå større pause under behandlingen af de forskellige områder, og vi vil benytte lejligheden til, at opfordre til, at man overvejer en forenklingsmulighed i behandlingen af sådanne sager.

Med disse bemærkninger går vi ind for forslag om udtalelse i sagen.

Og vi har været igennem partiernes og Kandidatforbundets ordførere, og Landsstyreformanden vil komme med en besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg vil gerne sige tak til partierne og Kandidatforbundet for deres støtte. Alle siger enslydende, og hilser forslaget velkommen, den kunne have været i kraft den 1. januar 1996, og det blev nævnt fra Kandidatforbundet og det er korrekt nok.

Men det har været nødvendigt, at man i sådan en lovgivning, at Folketinget giver os en bemyndigelseslov til Landstinget, og det har så også været nødvendigt, at undersøge de forskellige baggrunde for denne lovgivning, og det har så også været nødvendigt.

Og hvad angår det ansvarsområder, som stadigvæk hører ind under staten, og her gælder det så Retsvæsensområdet og politiet, og der er det så m.h.t. offentlighed i forvaltningen, der har det så også været nødvendigt, at give begge instanser samme muligheder.

Og dermed er punkt 5 færdigbehandlet og vi skal sige efter det vi har bemærket, Otto Steenholdt har bedt om at få en kort bemærkning.

Otto Steenholdt, Atassut.

Undskyld at jeg er lidt forsinket, men det jeg har undret mig over hos Kandidatforbundet, at Rigsombudsmandsinstitutionen, der er det ikke omfattet af Grønlands Hjemmestyre og i henhold til Hjemmestyreloven, så kan Hjemmestyret ikke overtage disse ansvarsområder, og staten skal altid have en repræsentation igennem Rigsombudsmanden.

Og Anthon Frederiksen har også bedt om at få ordet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til sidste ordfører, du skal ikke prøve på at forvirre folk, vi ved godt, at vi stadigvæk hører ind under staten, og her er det ansatte, der er ansat under Hjemmestyret, og der er det så personalet der her tænkes på, og det er lov 572 som gælder i Danmark, dengang den blev sat i kraft i 1995, så står der i stk. 3, at man inden for den danske stat, i kommunerne og de ansatte der, der har man allerede taget de ansatte med der.

Men dengang og så længe forholdene er sådanne her i Grønland og forvaltningen af danske stat og forvaltningen af Grønlands Hjemmestyre, og det er derfor man har behandlet disse to ting særskilt, og årsagen til, at vi har stillet dette spørgsmål er, at den danske lov nr. 572, der skal den så ikraftsættes for Grønland ved hjælp af en kongelig anordning, og her gælder loven allerede for de ansatte der hører ind under den danske stat.

Og Otto Steenholdt for en kort bemærkning.

Otto Steenholdt, Atassut.

Det bliver ganske kort, og som før nævnt, så hører Rigsombudsmandsinstitutionen om i henhold til Hjemmestyreloven, der vil den aldrig nogensinde blive overtaget fuldt ud af Grønlands Hjemmestyre.

Og det er så vedrørende beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland om lov om offentlighed i forvaltningen - aktindsigt i personalesager, der er vi færdige med 1. behandlingen, og skal gå videre til 2. behandlingen i det videre forløb, og der kan jeg forstå, at der i henhold til Kandidatforbundet og andres ønske, så er det ikke nødvendigt, at sagen bliver behandlet i de relevante udvalg, hvorfor sagen er færdigbehandlet.