|
Dagsordenspunkt 23-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag, mandag den
28. februar 2000
Jeg har brugt min ret til at sende
en forespørgsel, og overskriften er "Forslag om, at Landstinget drøfter
det offentliges informationsvirkomhed samt oplysningsarbejdets organisering i
Grønland.
Formålet med forslaget er, at
Landstinget drøfter Hjemmestyrets generelle oplysningsvirksomhed omkring
Landstingslove, Landsstyrets politiske målsætninger samt den generelle
informationsvirksomhed overfor borgerne.
Efter min egen mening bør
oplysnings- og informationsvirksomheden overfor borgerne udføres bedre end i
dag. Som et eksempel kan nævnes den utilstrækkelige oplysning og information om
de mange love, som Landstinget vedtager. Og ikke mindst dem, som medfører
forpligtigelser overfor borgerne, brugerne eller kommunerne, så har man
adskillige gange informeret om dem, for sent, og i for utilstrækkelig grad.
En af de sidste beviser på
forholdet er, at visse kommuner igennem medierne har udtalt, at informationer
om den nye lovgivning vedrørende forhøjelsen af pensionsalderen fra 60 år til
63 år har været for mangelfuldt, hvilket bl.a. har ramt visse aldersgrupper af
befolkningen
Endvidere mener jeg, at den
information, der drives af det offentlige overfor borgerne er for tilfældigt og
uorganiseret. Jeg har flere gange været ude for, at medarbejderne i
Tusagassiivik har haft behov for rådgivning.
i dag kan Landstinget ikke få et
klar overblik over, hvor mange midler der er afsat til Tusagassiivik, hvor
mange der bliver anvendt til oplysning og information af borgerne, og endeligt
hvor stort et behov der er. Der er derfor grund til for os, at Landstinget får
kendskab til disse spørgsmål, og får mulighed for åbent at drøfte disse.
En af de ting, som Landstinget
også er nødt til at tage stilling til, er spørgsmålet om, hvad Tusagassiivik
skal bruges til og af hvem. Herunder om Tusagassiivik skal reorganiseret og i
såfald om, hvilket ressortområde, der er bedst egnet, eksempelvis om det skal
høre under Landsstyret eller Landstinget. Herunder skal man også medtage hvilke
opgaver, der skal prioriteres.
Landsstyreformanden med et
svarnotat.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Hjemmestyret
informationsvirksomhed varetages som bekendt af Tusagassiivik. Tusagassiivik
står til rådighed for både Landstinget og Landsstyret og således også for
direktoraterne. En lang række informationsopgaver løses af direktoraternes
selv, men ofte samarbejder man med Tusagassiivik om en række opgaver - stor som
små.
I forespørgslen nævnes særskilt
informationsindsatsen omkring loven om offentlig pension af 30. oktober 1998,
som bl.a. indeholdt den ændring, at aldersgrænsen for alderspension pr. 1.
januar 2000 hæves fra 60 til 63 år.
Og jeg skal her kort nævne
hovedelementerne i Landsstyrets information om loven- også som en illustration
af hvilke kanaler, der typisk anvendes i informationsarbejdet:
- Loven blev efter
efterårssamlingen 1998 lagt ud på internettet på Hjemmestyrets hjemmeside.
Under de almindelige bemærkninger til loven er der et kortfattet og
letforståeligt afsnit om de ændringer, der er i den nye lov i forhold til den
gamle.
- Tusagassiivik producerede
efterfølgende en pjece, som kortfattet fortalte om indholdet i de nye love,
således også om loven om alderspension. Pjecen blev udsendt til offentlige
kontorer over hele Grønland.
- I april 1999 produceredes
indlægsavisen "Det Sociale Sikkerhedsnet", som blandt andet udførligt
omtalte ændringerne i lov om alders- og førtidspension.
- Og i uge 49, 50, 51 og 52, der
udsendtes 3 gange dagligt på KNR - lige før den danske radioavis - fire
forskellige radiospots, som udelukkende handlede om, at pensionsalderen steg
fra 60 år til 63 år den 1. januar 2000, og at folk skulle henvende sig til
deres kommune, hvis de var i tvivl om deres stilling.
- Og endelig handlede den
orienterende og uddybende radioudsendelse "Paasissutissiineq", som
blev udsendt den 14. december 1999, om samme emne. Der blev bragt et interview
med en medarbejder i Socialdirektoratet omkring den nye lov, samt et interview
med en medarbejder fra kommunen, der dagligt arbejder med pensioner.
Alle disse tiltag skete inden
den nye aldersgrænse for alderspension trådte i kraft pr. 1. januar år 2000.
Der skal ikke herske tvivl om,
at Landsstyrets målsætning er, at informationen til borgerne omkring
lovgivningen skal være tilstrækkelig - at den enkelte borger bliver informeret
om den lovgivning, der berører hans eller hendes verden.
Vi ved, at KNR's udsendelser når
ud til en meget stor del af befolkningen, hvis man sammenligner med andre
lande. Og vi ved også, at vores 2 aviser også bliver læst af ganske mange
mennesker.
Vi har altså gjort opmærksom på,
at en ændring var undervejs, og de konkrete følger ligger beskrevet for alle på
internettet, i pjecer og hos kommunerne. Så jeg mener ikke, at man - efter at
have hørt, hvilke forskellige initiativer, der er gennemført - kan klandre
Landsstyret for informationsindsatsen i det konkrete tilfælde. Vi må hver især
som borgere have et ansvar for at følge med og deltage i samfundsudviklingen.
Vi må være åbne for, og interesserede i, at opsøge den information, der er
relevant for os.
Udover den direkte borgerrettede
informationsindsats - pressemeddelelser, referater fra landstingssamlingerne,
produktion af radioudsendelser, udkast til taler osv. - anvendes Tusagassiiviks
ressourcer bl.a. på formidling af nyheder internt, på at svare på henvendelser
fra hele verden om Grønland, og på protokol ved modtagelse af officielle gæster
fra udlandet.
Herudover har flere større
enkeltstående projekter i 1999 ligget i Tusagassiiviks regi, som blandt andet
produktion af fire TV-udsendelser om inuits erfaringer med råstofudvinding i
Alaska, sekretariatet for .. /Flygtning 99, en del af arbejdet med
Hjemmestyrets 20 års jubilæum samt endelige planlægningen af Grønlands
deltagelse EXPO 2000.
Tusagassiivik budget var i 1999
på 2,9 mio. kr. - men også Tusagassiivik har måtte bære sin del af det seneste
års besparelser på administrationen, hvorfor budgettet i 2000 er på 2,2 mio.
kr. Hertil komme naturligvis de midler, direktoraterne hver for sig anvender på
information.
Tusagassiivik opgaver er således
mangesidet - men den centrale opgave er den information landets egne borgere
har krav på og behov for. Jeg har i Landsstyrets svar beskrevet nogle af de
kanaler, der bruges. Landsstyret arbejder på at udarbejde en samlet
informationsplan, og jeg håber at kunne fremsende den til Landstinget som en
redegørelse i forbindelse med Landstingets efterårssamling år 2000, altså i år.
Jeg er naturligvis åben for en
drøftelse med Landstingets Formandskab, hvis Landstingets medlemmer har
konkrete ønsker til Tusagassiiviks fremtidige arbejde med informationen om
Landstingets arbejde.
Så går vi over til partiernes
ordførere. Første ordfører er Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Fra Siumut har vi følgende bemærkninger
til Landstingsmedlem Daniel Skiftes forespørgsel om, at Landstinget drøfter det
offentliges informationsvirksomhed samt oplysningsarbejdets organisering i
Grønland.
Fra Siumut er vi helt enig i, at
man skal formulere og udforme bedre oplysninger om de gældende grønlandske,
love, forordning, bekendtgørelser samt cirkulærer i forhold til i dag.
Landsstyret i deres svarnotat fremført en række muligheder, hvor nogle allerede
benyttes i dag, for hvordan man kan forbedre oplysningsarbejdet.
Fra Siumut mener vi, at der bør
udarbejdes oplysningskampagne i KNR-radio, lokale radiostationer, lokale
aviser, og andre trykte medier samt internettet, udover de eksisterende
oplysningskanaler, således at love og regler løbende bringes ud til
befolkningen, og vi vil derfor opfordre Landsstyret til, at arbejde videre med
disse tanker, sådan som vi også tidligere har fremført i samarbejde med
Landstingets Formandsskab.
Selvfølgelig vil der være
økonomiske udgifter i den forbindelse, men vi mener, at man kan nå meget ved,
at omlægge arbejdet og fastholde udgifterne på et lavt niveau, og vi vil derfor
deltage i dette arbejde.
Brugen af internettet er i dag
udbredt, hvor folk kan komme på internettet igennem f.eks. biblioteker og
private internetcafeer og her kan man hente eller udbrede oplysninger.
Forslagsstilleren har som
eksempel nævnt, hævelsen af pensionistalderen fra 60 til 63 år, som efter
forslagsstillerens opfattelse har været mangelfuldt oplyst til offentligheden.
Herom er vi fra Siumut helt enig i Landsstyrets svarnotat, hvor der udførligt
gøres rede for, hvordan der er blevet oplyst omkring lovændringen.
Debatten om hævelsen af
pensionsalderen startede allerede i 1995, hvor befolkningen deltog aktivt
debatten, og Socialreformkommissionen medtog dette spørgsmål i sit arbejde, og
der blev efterfølgende igangsat en oplysningskampagne, som stadigvæk kører i
dag, efter Landstinget har vedtaget loven.
Fra Siumut skal vi fremføre, at
oplysningsarbejdet i Grønland har ændret sig igennem tiderne i takt med udviklingen,
og i kan vel sige, at jo bedre oplysningsarbejde bliver, så bliver uddannelse-
og efteruddannelsesmulighederne bedre, således at det herigennem, også bliver
nemmere, at realisere forslagsstillerens forslag eller intentioner bag
forslaget.
Fra Siumut vil i ligeledes
fremhæve behovet for, at samle de offentliges oplysningsarbejde i samarbejde
med kommunerne. I dag kører Grønlands Hjemmestyre, kommuner og de
offentligtejede virksomheder en masse oplysningskampagner, og derfor er der et
behov for, at man igangsætter et arbejde, for at samle disse
oplysningskampagner. en mere fælles indsats omkring disse oplysningskampagner
kan man derigennem få bragt bedre oplysning ud til befolkningen.
Vi kan fremhæve ..... rådets
initiativ, for at samle oplysninger sammen under et slags vejvisere på
internettet med navnet Qifaq.
fra Siumut er vi glade for, at
konstatere, at Tusagassiivik oplysningsudsendelser i KNR har stor interesse
blandt befolkningen, og vi vil herfra, derfor opfordre Landsstyret til, at bane
vej for en bedre benyttelse af denne mulighed.
Med disse bemærkninger skal vi
fra Siumut opfordre til, at man medtager vores synspunkter i det videre arbejde
i sagen.
Så er det Siverth K. Heilmann,
Atassut og derefter Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Atassut skal hermed tiltræde
Landstingsmedlems Daniel Skifte forespørgselsdebat forslag om, at Landstinget
drøfter det offentliges informationsvirksomhed som oplysningsarbejdets
organisering i Grønland.
Atassut er fuldstændigt enig med
forslagsstilleren Daniel Skifte i, at nogle lov- eller forordningsarbejder i
flere tilfælde er blevet informeret om meget sent eller meget lidt.
Forslagsstilleren påpeger blandt andet igennem f.eks. aldersgrænseændringen fra
60 til 63 år for alderspensioner, som nogle kommuner har klaget over, at de
først fik information om forordningen igennem pressen, og et meget mangelfuldt
...
Atassut bemærker, at Landsstyret
bruger meget tid i deres svarnotat at forklare, at der blandt andet til de konkrete
eksempel i lang tid er foregået en borgeroplysningen igennem pressen. Men dette
er udmærket i sig selv, men hvorfor har nogle kommuner alligevel påpeget, det
forkerte i dette forhold.
Som et andet godt eksempel, vil
Atassut nævne beslutningen af beskatningen af fri bil ordningen, som blev
truffet under Landstingets efterårssamling sidste år, mage medborgere som selv
har fri bil og kommunerne der stiller fri biler til rådighed for deres ansatte,
har også svært ved at forstår, hvad der er blevet besluttet, og fortsat drøfter
det endnu den dag i dag. De nævnte forhold viser, at der tilsyneladende bliver
givet mangelfulde informationer.
Atassut finder det vigtigt, at
en hvilken som helst lov- eller forordningsarbejde, skal så hurtigt som muligt
informeres ud til offentligheden, ligeså snart det er færdigbehandlet. Derfor
vil Atassut samarbejde omkring forslagsstillerens udtalelse, om at benytte og
organisere informationsarbejdet endnu bedre, også på den økonomiske side.
Atassut er glad for, at Landsstyret
arbejde på en samlet planlægning for informationsvirkomhed, og vi vil spændt
vente på redegørelsen herom, til efterårssamlingen. Atassut er dog skuffet
over, at Landsstyret ikke svarer entydigt på forslagsstillerens efterlysning af
præcisering af Informationskontorets organisation, f.eks. hvor den mest
hensigtsmæssige ressortplacering ville være til ansvaret etc. etc.
Med disse bemærkninger skal
Atassut tiltræde forslagsstillerens efterlysninger, og anmode om en ny
vurdering af informationsvirksomheden.
Så er det Olga Poulsen, Inuit
Ataqatigiit, og derefter er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Forslagsstillerens udgangspunkt
for sit forslag er, at vi drøfter det offentliges generelle oplysningsvirksomhed
omkring love, Landsstyrets politiske målsætninger samt en generel
informationsvirksomhed overfor borgerne,
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi
oplyse, at vi sætter det af afgørende vigtighed, at befolkningen, så vidt
muligt ved mest, og dette har også været baggrunden for, at vi i 1998,
fremsatte et forslag om, som blev godkendt, om at grønlandsksprogede kan
henvende sig til det offentlige på deres sprog.
Et oplyst folk er et aktivt
folk, der deltager i samfundsformidling, og føler, at de har et ansvar der i.
Landsstyremedlemmet siger i sit
svarnotat, at Tusagassiivik tjener Landstinget og Landsstyret. Det er vi glade
for at hører, og vi håber, at Landstinget ved en bedre brug af Tusagassiivik
kan styrke deres informationer overfor samfundet.
Det fremgår af svarnotat, at
midlerne til Tusagassiivik er blevet mindre gennem årene. Set m.h.t. at
Tusagassiivik både skal service Landsstyre og Landsting, kan der være behov
for, at Tusagassiivik styrkes personalemæssigt. Som allerede nævnt, har
forslagsstilleren som baggrund nævnt, at borgerne skal oplyses bedre om
lovgivningsarbejdet. Ikke mindst når, der skal træde en ny lovgivning i kraft.
Og vi vil her opfordre til, at i forbindelse med oplysningsarbejderne i lang
højere grad og mere end hidtil, samarbejder med kommunerne.
Når vi snakker om, hvordan vi
bedre kan udnytte Tusagassiivik, vil det være meget passende hvis Tusagassiivik
i større grad end hidtil og mere direkte kan samarbejde med Landstinget. Vi ved
at dette sker, og vi er ikke i tvivl om, at hvis dette bliver styrket, så vil
dette være en fordel for oplysningsarbejdet.
Det vil være helt på sin plads,
hvis Tusagassiivik udenfor landstingssamlingerne kan informere befolkningen
bedre om Landstingets og udvalgenes arbejdsformer, og det vil vi gerne have, at
Formandsskabet og Landsstyret tager til efterretning.
I forbindelse med den
mediepolitiske redegørelse, under forårssamlingen 1998, der drøftede vi
oprettelsen af en mulig kanal 2. Dengang støttede vi i Inuit Ataqatigiit
forslaget, hvilket vi stadigvæk gør. En etablering af en kanal 2 på radioen,
vil også give mulighed for, at journalisterne efter landstingssamlingerne, kan
drøfte de punkter der har været debatteret i Landstinget.
F.eks. kan man lade
udvalgsmedlemmer forklare, hvad de har lavet og hvad de laver i udvalgene,
således, at befolkningen får en indsigt i, hvorvidt enkelte sager der drøftes i
samfundet, hvordan de ligger, og dette vil være en stor hjælp for befolkningens
muligheder, for at følge med i lovgivningsarbejdet i øvrigt.
Landstingets forhandlinger
bliver sendt i KNR og beklageligvis og for det meste bliver udsendelserne
stoppet brat mit i det hele, af hensyn til KNR's øvrige programlægning. Og
dette ligger selvfølgelig en grænse for at følge med, ligesom det ikke er til
glæde for en øget interesse i landstingsarbejdet, og vil derfor hurtigt
opfordre til, at der oprettes en kanal 2 i KNR.
Landsstyret nævnte i sit
svarnotat, at de til efterårssamlingen kan fremlægge en redegørelse. Fra Inuit
Ataqatigiit ønsker vi, at man i forbindelse med denne redegørelse, inddrager en
mulig opbygning af Tusagassiivik, og hvordan Tusagassiivik kan forbedres
indenfor en længere årrække, ikke mindst m.h.t. information til borgerne, og at
dette præciseres og konkretiseres i redegørelsen.
Og med disse bemærkninger har vi
taget stilling til, forslagsstillerens forslag til forespørgselsdebat.
Så er det Mads Peter Grønvold,
Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold,
ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet
følgende bemærkninger til det af Landstingsmedlem Daniel skiftes forslag.
I Kandidatforbundet finder vi
det meget vigtigt, at alt oplysningsarbejde overfor befolkningen altid sker i
god tid, og at denne bliver gennemført grundigt. I Kandidatforbundet har vi de
senere år været opmærksomme på, at man i befolkningen i de senere år, flere
gange har efterlyst, at oplysningsarbejdet overfor befolkningen bliver
gennemført bedre end i dag.
Som eksempel kan nævnes, en del
kommuner har efterlyst et bedre informationsarbejde i forbindelse med
forhøjelsen af alderspensionen fra 60 år til 63 år. Sådanne forhold er ikke
bare utilfredsstillende, men er tillige også svært acceptable. Der er mange
ældre mennesker, der sætter pris på, at gå tidligt til ro om aftenen, og som
gør det. Derfor er det helt nødvendigt, at informations- og oplysningsarbejdet
via TV og radio overfor ældre fremover bliver sendt så tidligt, som muligt, og
på et for de ældre, mere passende tidspunkt, og vi skal fra Kandidatforbundet opfordre
til, at disse fremover bliver tilpasset på en for de ældre - mere passende
tidspunkter.
Fra Kandidatforbundet vil vi
opfordre til, at der bliver taget initiativer til, at man til befolknings
oplysningsarbejde, fremover vil kunne anvende Tusagassiivik i endnu højere
grad. At Tusagassiivik i de senere år mest har arbejdet med udlandsstof er
udmærket, men samtidigt har man i befolkningen savnet mere indenlandsstof i
dette arbejde, og vi mener i Kandidatforbundet, at man m.h.t. dette arbejde i
endnu højere grad bør anvende hjemmehørende uddannede medarbejdere og ledelse,
idet vi mener, at man på den måde, kan opnå et mere fuldstændigt informations-
og oplysningsarbejde overfor befolkningen.
Derfor er det helt nødvendigt,
at man søger, at opnå, at Tusagassiivik i endnu højere grad end hidtil, søger
at opnå en bedre og mere fuldstændigt dækkende informations og
oplysningsarbejde.
Tilsidst vil vi fra
Kandidatforbundet vil vi fra Kandidatforbundet ikke undlade, at påpege, at man
i de senere år i medierne giver information af en ensidigt karakter, således at
de politiske mål her i landet bliver oplyst overfor befolkningen på en ensidigt
måde.
Endvidere finder vi det fra
Kandidatforbundet det svært acceptabelt, at det der er sket i de sidste dage i
forbindelse med radioavisens tiltag, selvom en nyhedsformidling, at man med et
indslag om nyhedsformidling her i landet talte med Atassuts gruppeformand via
mobiltelefon, mens denne opholdt sig på toilettet, og videre forlød det, at man
havde forsøgt at tale med Siumuts gruppeformand, mens denne opholdte sig hos
frisøren, hvorfor vedkommende havde slukket for sin mobiltelefon, og at
radioavisen af den grund ikke kunne komme i kontakt med vedkommende.
da man søgte at kontakte
Kandidatforbundet talsmand for 2. gang, så blev telefonen taget af en oplyst
person. Kan man virkelig ikke stille det spørgsmål, at man ved en sådan
nyhedsformidling tilsidesætter god presseskik og etik. Man må kunne påpege, at
KNR radio og tv, som jo er ejet af samfundet og finansieret af denne, at uanset
at de ved, at pressens medarbejdere har frihed til at formidle nyheder i
pressen.
Af disse bemærkninger vil vi fra
Kandidatforbundet opfordre til, at man arbejder for en opnå en større og bedre
anvendelse af Tusagassiivik arbejdsindsats.
Vi støtter således forslaget og
baggrunden for forslaget.
Vi skal lige erindre om, fra
Formandsskabets side, at man skal passe på, at man ikke angriber folk, som ikke
kan svare her fra talerstolen, f.eks. KNR's ledelse og journalister. Det skal
vi for såvidt muligt undgå, men kan også køre sagen af en anden vej.
den næste som har bedt om ordet
er for det første forslagsstilleren Daniel Skifte, derefter er det
Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.
Daniel Skifte,
forslagsstiller, Atassut.
Tak. Til Landsstyrets svarnotat
og partiernes ordførere, har jeg en ganske kort bemærkning.
Jeg siger tak for alle
ordførerindlæggene, og jeg er også glad for Landsstyrets målsætninger om, at
frem til efterårssamlingen i år, at fremlægge en redegørelse om informationsvirksomheden.
Det tager jeg til efterretning og ser frem til det.
Flere partier var inde på
internettet, og aviserne, de trykte medier, men jeg mener at man har for tillid
til disse medier beklageligvis er det sådan, at Grønlands Statistik har ellers en
statistik klar, hvor det fremgår, at kun 5 og 10 % af Grønlands befolkning har
adgang til internettet, derfor skal vi ikke satse på internettet, også selvom
al lovgivning bliver lagt ud der. Ikke alle et meget lille mindretal af
befolkningen har adgang til internettet.
Men alt set under et, er jeg
glad for Landsstyrets målsætninger og siger tak herfor.
Jeg siger også tak til Siumuts
ordfører, og bemærket, hans fulde opbakning til mit forslag, men for såvidt
angår, social- og førtidspensioner, så er der stadigvæk skævheder i
oplysningsarbejdet, det er hvad jeg ved, på baggrund af henvendelser fra
handicappede.
Jeg siger også tak til Atassut
og Atassut nævnte i deres ordførerindlæg, arbejdet med beskatning af fribiler,
og som også bliver drøftet i dag, og jeg skal udtale min støtte og min enighed
dertil.
Til IA vil jeg også sige, at jeg
sige tak for Jeres opbakning, og ønsket om en forbedret oplysningsindsats. For
såvidt angår medarbejderne, de ressourcer der er rent personalemæssigt, så har
Tusagassiivik 6 medarbejdere, hvis de gennemsnitligt har 400.000 kr. i indtægt
om året, så må de bruge 2,4 mio. kr. om året. Hvilke midler er der så tilbage
til informationsvirksomhed. Jeg synes derfor man har blandet flere ting sammen.
Jeg mener m.h.t. kanal 2, som Inuit Ataqatigiit også nævnte, så er jeg meget
enig i dette.
afslutningsvis er jeg glad for
Kandidatforbundets støtte til mit forslag, og bemærker at Kandidatforbundet i
deres bemærkninger, påpeger at oplysningsvirkomheden også mere skal fokusere internt
på Grønland, i stedet for at fokusere for meget på oplysningsarbejdet i
udlandet.
Derfor siger jeg tak til
bemærkninger og ser frem til Landsstyrets redegørelse til efterårssamlingen.
Så er det Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi.
Landsstyrets formand skal
selvfølgelig besvarer ordførerindlæggene på vegne af Landsstyret, men der har
været stillet en række spørgsmål vedrørende de konkrete landsstyreområder.
Men før jeg gør det, så skal jeg
lige erindre om, at på Landstingets forårssamling 1996, så foreslog vi eller
fra Inuit Ataqatigiit side, som blev besvaret fra Landstingets Formandsskabs
side, og man skrev dengang, at man havde tvivl om, at Landstinget på ovennævnte
baggrund, og det er et citat fra et Landstingets Formandsskab, og Landstingets
Formandsskab svarede dengang "at der ikke var baggrund for, at Landstinget
fik sin egen informationsvirkomhed.".
Jeg mener derfor, at man bør
være glad for, Landsstyremedlemmets melding om, at styrkelse af
informationsvirksomheden.
Vedrørende Atassuts bemærkninger
om beskatning af fribiler, så blive forslaget fremlagt og godkendt under
efterårssamlingen og det fortsatte oplysningsarbejde foregår fra
Skattedirektoratet på baggrund af henvendelser fra enkelte folk og kommuner. Det
er kun et par dage til, vi skal aflevere vores selvangivelser, og der er travlt
indenfor netop dette område, men vi skal også have for øje, at når vi beslutter
love og forordninger, så skal vi selvfølgelig vide, hvordan vi skal forklare
dette overfor befolkningen.
Men selvfølgelig er det også
sådan, at når man ikke er inde i en vis lovgivning, så har man også lidt
sværere ved, at forstår, hvad lovens egentlige formål er, og det er sådan at
når man forstår, hvad der står, så kan man også forstå det.
For såvidt angår beskatningen af
fribil, så følger jeg med i det arbejde, der er omkring dette i
Skattedirektoratet, og jeg mener, at jeg må være meget tilfreds med det
arbejde, som har været udført, men som sagt, at så er det også sådan, at når
man er uenig med noget nyt, som man ved er blevet vedtaget, så har man det også
svært ved at forstå, det bedre. Det kan også være tilfældet, for såvidt angår
alders- og førtidspensionsforordningen.
Så er det partiordfører, Mikael
Petersen, Siumut, for andet gang.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Selvom alle partier er enige, så
er der enkelte punkter, som jeg mener, at jeg bør bemærke til de øvrige
partiers ordførerindlæg. Jeg har også en lille korrektion til
forslagsstillerens bemærkninger under sin 2. talerække.
For det første, så blev det fra
Atassuts ordfører sagt, at vedrørende ændring af aldersgrænsen for tildeling af
alderspension, som nogle kommuner har klaget over, også via pressen, omkring et
mangelfuldt oplysningsarbejde, så kan der ikke herske tvivl om, at nogle
kommuner måske har ment, at der er for lidt oplysning herom fra Landsstyret og
dennes administrations side.
Men den dokumentation som
Landsstyreformanden fremlægger må være grund nok til, at kunne sige, at der har
været nok oplysning herom, som ... er blevet oplyst om, hvis dette har
forbigået enkelte kommuner, så må det være de enkelte kommuners skyld.
Selvfølgelig kan vi gøre
oplysningsarbejdet bedre under et og generelt, og det vil jeg gerne samarbejde
omkring.
Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte
vedrørende en kanal 2 i KNR, dette har vi allerede i Landstinget støttet, og
også fra Siumut side, det har vi også taget op i flere år, senest under
efterårssamlingen. Derfor vil jeg benytte denne anledning og sige tak fordi man
nævner det, og tager det op igen, hvilket vi selvfølgelig støtter. Jeg mener,
at der omkring en eventuelt kanal 2 må ske noget konkret, i stedet for, at vi
bare snakker om det, der må tages nogle konkrete initiativer, for at få dette
realiseret.
Jeg vil gerne vide, hvilke muligheder,
der er, og hvordan en kanal 2 kan drives og hvordan denne kan finansieres og
køre rent ressourcemæssigt. Og jeg håber i denne forbindelse, at der til
efteråret, at dette måske vil indgå i Landsstyrets redegørelse om
oplysningsarbejde, at man her også nævner de muligheder der er, for en
oprettelse af en kanal 2.
til Kandidatforbundets ordfører
oplysninger omkring mediernes dækning og god presseskik og etik, så vil jeg
dertil påpege selvom dette ikke vedrører det vi drøfter nu, men da jeg mener,
at det er meget vigtigt, så støtter vi på det kraftigste Kandidatforbundet her
i.
De forskellige medier i Grønland
og deres reaktion, når det bliver påpeget fra politisk hold, også selvom det
ikke vedrører de enkelte journalister, så kan vi ikke fra politisk side,
acceptere den reaktion, som kommer når medierne engang imellem bliver påpeget.
Det er ikke god beredskik at gøre grind med dem som påpeger for åbent mikrofon.
Derudover må vi have en fælles
holdning omkring dette i samfundet, som også pressen også kan acceptere og stå
indenfor. Derfor er jeg glad også for, at vi i dag har flere punkter, som
vedrører netop dette emner, nemlig medierne og spørgsmålet om god presseskik og
etik.
Forslagsstilleren nævnte i sit
2. svar, så nævnte han, at vi havde sagt noget om pensionister,
førtidspensionister og handicappede, vi har ikke sagt noget om handicappede. Vi
præciserede blot at forslagsstilleren i sit forslag har taget alderspensionerne
specifikt i sit forslag, det var bare en præcisering.
For såvidt angår bedre
udnyttelse af internettet i oplysnings øjemed, også for såvidt angår partiets
ordfører, så sagde ordføren, at alene 5 til 10 % af Grønlands befolkning havde
adgang til og kan bruge internettet. Forholdene er sådan i dag, men muligheden
vil blive kraftigt forøget i de kommende år og i den nærmeste fremtid, og jeg
er ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil se, at alle har adgang til
internettet. næsten alle børn har allerede lært, hvordan internettet kan
bruges, og vi skal ikke stille os tilfredse med den stilling vi har, vi skal
kikke videre, og kan bl.a. bygge videre på de muligheder, der er i internettet
og i oplysnings øjemed.
IT-Rådet har udarbejdet en
national strategi og fælles national portal, "Non Qifaq" og
indstiller de ting, som nævnes i den nationale IT-strategi realiseres.
Med disse ord ser vi frem til
Landsstyrets redegørelse til efteråret.
Og den næste der har bedt om
ordet, er Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, den næste taler er Siverth K.
Heilmann, Atassuts ordfører.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Til partiernes ordførere og
Kandidatforbundets ordfører, så siger jeg tak til Jeres bemærkninger.
Jeg erfarer, at Tusagassiivik
information, at man er tilfredse med den måde, det kører på for øjeblikket,
ikke mindst alene med det arbejde, som udføres i dag, men den opfølgning, der
er i direktoraterne enkeltvis, og jeg er glad for, at man også har set positivt
på den økonomiske side af sagen.
Siumut nævnte i deres ordførerindlæg,
at man selvfølgelig skal samarbejde med KNR-radio herom, det er rigtigt, at
alle radioudsendelser også dem, der hurtigt skal ud til befolkningen, så er det
nødvendigt, at så kan Tusagassiivik komme ud i samarbejde med KNR.
Tusagassiivik har en dygtigt
stab af journalister, som er lige så dygtige som radioens ellers KNR's
TV-journalister, så hvis vi får en ekstra kanal, så kan vi lave et stort stykke
informationsarbejde, ved siden af det der bliver udført nu.
Jeg er glad for bemærkningerne om,
at man skal samarbejde med KNR, og jeg er ikke i tvivl o, at Tusagassiivik
medarbejdere, for såvidt muligt, også er interesseret i et godt samarbejde med
KNR.
Siumuts ordfører nævnte også, at
man har bemærket, at der er en stor del, der lytter til Tusagassiivik
radioudsendelser. Det er glædeligt, og viser, at der er flere muligheder her i.
Jeg er også glad for, at jeg kan
fremkomme med en mulighed, for såvidt angår Atassuts ordfører vedrørende
kommunernes påpegning af oplysningarbejdet, hvor kommunerne nogle gange har
følt, at de ikke får oplysninger nok. det er selvfølgeligt beklageligt, men i
forbindelse med vores centrale servicering af befolkningen og ud over det, så
har kommunerne en forpligtigelse, også til at oplyse overfor borgerne. Det er
ikke kun os, der skal oplyse, kommuner har også en pligt. Dette sker, således
at de nødvendige oplysninger også når ud til de enkelte brugere i de enkelte
kommuner, det kan man ikke komme uden om. Kommunerne er de, der ved bedst, hvad
befolkningen har brug for af informationer.
For såvidt angår beskatning af
fri biler, dem har Landsstyremedlemmet for Økonomi besvaret, hvorfor jeg ikke
har yderligere bemærkninger her til.
Vedrørende Inuit Ataqatigiits
bemærkninger omkring en kanal 2, jeg har altid fundet det på sin plads, at der
bliver skabt mulighed for en sådan ekstra kanal - enten via TV eller radio.
Dette skal også undersøges, og det finder jeg er på sin plads.
Jeg er også enig i, at IA's
ordfører Olga Poulsen sit ordførerindlæg sagde, at der også er en hel del
selskaber, som har informationsmedarbejder, som i også må udnytte endnu bedre i
forbindelse med oplysningsarbejdet fra vores hold. Vi kan her også bruge en
ekstra TV eller radiokanal, og vi må derfor støtte den tanke, som vi også har
drøftet og støttet tidligere fra Landsstyret side.
Vedrørende det spørgsmål som
Kandidatforbundet stiller, som også bliver stillet af andre, så skal jeg
udtale, at der i vores redegørelse til efterårssamlingen, så vil der heri også
indgå, en præcisering til Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet. At det er
rigtigt, at man m.h.t. brug af hjemmehørende medarbejdere, så er det noget, der
ikke kun vedrører medierne, jeg mener, at vi i vores arbejde med oplysning
overfor borgerne, i endnu højere grad bør anvende uddannede medarbejdere, ikke
kun dem vi har her, men også dem der sidder ude i f.eks. de enkelte
hjemmestyreejede selskaber m.m. Jeg vil også inddrage dette i vores redegørelse
til efterårssamlingen.
Kandidatforbundets påpegning
vedrørende mediernes dækning og god presseskik og etik, så kan man dertil ikke
undgå, at når man henvender sig til medierne, så kan man ikke undgå, at blive
skuffet nogle gange over den dækning der er.
Så er det Siverth. K. Heilmann,
og den næste taler er Jørgen Wæver Johansen.
Siverth K. Heilmann, ordfører Atassut.
Jeg synes vi har grund til at
udtale, at vi allesammen er enige, og fuldt ud støtter Landstingsmedlemmets
forslag.
Vedrørende de yderligere
fremsætte bemærkninger, så må sige, at dem der sagde dit og dat, jeg mener
ikke, at vi bør hænge os i dette, men vi skal ikke give skylden for dit og dat,
og hver især sige, at det ikke er vores skyld m.m.
Da vi nævnte kommunerne, så
skyldes det, fordi kommunerne via medierne har påpeget visse forhold, og disse
har vi selvfølgelig taget til efterretning, og rejst her i Tinget. Fordi det er
vores pligt, at hvis der virkelig har været nogle problemer omkring
informationsarbejdet, så skal dette selvfølgelig løses.
Jeg nævnte selvfølgelig ikke,
hvilke kommuner der har fremsat sådan nogle klager, ligesom jeg heller ikke har
efterlyst hvilke kommuner, der er bedre til at oplyse deres bedre. Men hvis der
er nogle problemer, så er det vores pligt, at hjælpe kommunerne, således at
kommunerne også er bedre i deres informationsarbejde.
For såvidt angår beskatning af
fri bil, så nævnte vi f.eks. brandfolk, og vagthavende der må have bil om
natten, hvor man ikke kan efterlade bilerne, f.eks. arbejdere ved vandværker,
som ikke må efterlade biler, blandt andet disse har påpeget de nye regler.
Men det vi ønskede at påpege
var, at man klart informerede om, hvilke regler der blandt andet gælder ud over
selve lovens indhold, man må ikke forklare det på en måde, som er svært
forståeligt, det skal ikke være tilfældet fremover. Loven må være mere
forståelige og mere lettilgængelig. Jeg mener vedrørende, at Kandidatforbundets
bemærkninger, så er vi selvfølgelig ikke glade for den behandling, som vi har
fået af pressen, men det vil vi på et senere tidspunkt vende tilbage til - uden
for denne sal.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg er enig med den sidste
ordfører i, at vi alle her i salen synes at være enige, men det er ligeså meget
at vi m.h.t. fremtiden drøfter, hvordan vores informationsvirkomhed skal
foregå. Der bør være en enighed herom, vi må have et udgangspunkt i enighed,
som vi kan være enig om.
Forslagsstilleren nævnte, at vi
ikke må have for store forhåbninger til internettet, fordi alene blandt private
brugere blandt internettet, så er det kun 10 %, der har adgang til internettet.
Det jeg ved, at det er det nok, men vi skal også nævne, at medarbejderne på de
større virksomheder, alle ansatte i Hjemmestyret, så har alle
hjemmestyreansatte adgang til internettet, alle ansatte i kommuner har adgang,
alle ansatte i TELE, alle ansatte i Royal Arctic Line, alle ansatte i Royal
Greenland, og givetvis også i Nukissiorfiit, så har alle disse adgang til
internet, og jeg formoder også, at endnu flere, igennem f.eks. foreninger,
organisationer, også derigennem har adgang til internettet og derigennem har
mulighed for at hente informationer, derfra.
Foruden det der blev nævnt af
Siumut ordføreren, vil jeg også ligge til, og tilføje, at vi som samfund må
have det som mål, at samtlige skoleelever og studerende i dette land, skal have
adgang til internettet via deres uddannelsesinstitution. Det er det vi skal
være enig om, at alle give muligheder herfor.
Derfor vedrørende IT-rådet og
national strategi, om et fælles national portal, således at man derigennem kan
hente alt vedrørende det offentlige, f.eks. lovgivningen og "Qafaq",
så er det en smadder god idé, som vi efter min opfattelse, bør støtte fuldt ud
fra Landsting og Landsstyrets side, fordi befolkningen derigennem kan få alle
de informationer, hvor de derigennem kan hente alle informationer om det
offentlige. Tak.
Så er det forslagsstilleren,
Daniel Skifte.
Daniel Skifte,
forslagsstiller, Atassut.
Jeg skal bare lige komme med en
understregning, fordi Siumuts ordfører nævnte og berigtigede mig, bl.a.
vedrørende alderspensionen. Såfremt jeg har sagt en forkert ting her fra
talerstolen, så undskylder jeg for det.
men jeg bemærker, at
landstingsforordningen, som blev vedtaget i 1998, dengang vi forhøjede
aldersgrænsen for opnåelse af alderspension fra 60 til 63 år, hvor
landstingsmedlemmerne også vedtog enigt, hvori der også vedrører
handicappensionerne, de har ikke hængt helt sammen og det har så også været
nævnt af kommunerne, det skal jeg ikke grave yderligere i, men blot lige nævne
det.
Og i mit forslag, er der en af
de ting, man var inde på, brugen af medierne, den trykte presse, fordi jeg
mener, at når der er så få, som bruger internettet, jeg kan kun være enig i, at
man skal bruge det i større grad, fordi den rapport som desværre ikke blev
udgivet her i efteråret, der fremgår det i hvor udstrækning, man læser
aviserne, Sermitsiaq og AG, og der viser det sig så, at det er under 25 %, der
læser aviserne på deres arbejdsplads, mens det er 40 %, der læser den hjemme.
Jeg snakker ikke om, at tallet
er højt eller lavt, men vi kan ikke tage udgangspunkt i Qanorooq alene, og vi
må jo bruge de trykte medier, fordi de uddyber i større grad. Men når læserskaren
stadigvæk er så lav, så må vi finde ud af. hvordan vi kan nå en større del af
befolkningen, og det må være det, som må være det politiske mål, nemlig
informations- og oplysningsvirksomheden bliver forøget i Grønland.
Og så er det Olga Poulsen, Inuit
Ataqatigiits ordfører, hvorefter det så bliver Anthon Frederiksen, og jeg skal
lige minde om, at partierne og Kandidatforbundet principielt er meget enige om
sagen, og vi skal til at afslutte behandlingen af dette punkt, men først Olga
Poulsen.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil bare lige kort nævne,
alle de mange, der har mulighed for brug af internettet, så er der også en
masse, der har mulighed for internetadgang, men på den anden side, må vi også
huske på, at der er så mange, som ikke har mulighed for adgang til internettet.
Der er mange arbejdere og ældre,
som ikke har mulighed, som os til at få adgang til internettet. Vi skal
tilstadighed kunne informeres eller oplyses igennem de trykte medier, det kan
man ikke komme uden om.
Og så er det Anthon Frederiksen
uden om Kandidatforbundets ordfører.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Det er godt, som det den sidste
taler nævnte, det er vigtigt, at man også har det i tankerne, fordi der er
mange, som ikke har adgang til internettet i Grønland, og jeg mener, at den
bedste mulighed vil være, at man eventuelt etablere et TV 2, således at
oplysningsarbejdet kan foregå gennem fjernsynet.
Men der er heldigvis mange, der
har adgang til internettet, således at de kan hente deres informationer igennem
dette medium, men der er stadigvæk endnu flere, som ikke har adgang til
internettet.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og så vidt jeg kan se, så er der
ikke flere, der har bedt om, at få ordet til dette punkt.
Og punkt 23. den kan vi ikke træffe beslutning om, ligesom det ikke kan sendes videre til udvalgsbehandling, men det bliver taget til efterretning.