Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 24-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

5. mødedag, tirsdag den 22. februar 2000

Punkt 24. Forespørgselsdebat om en mere ligelig ordning af passagerskibenes besejling af Midtregionen, specielt bygderne.

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Det er et forslag om mere ligelig ordning vedrørende passagerskibenes besejling af Midtregionen, specielt bygderne, og det er det forslag, jeg har stillet.

Passagerskibenes besejling, specielt af bygderne i Midtregionen er utilfredsstillende og er aldrig som før besværligt. Problemerne i Atammik og Napasoq er gode eksempler herpå: Det er slet ikke nok, at have togtefartøjet Angaju Ittuk, der kun kan tage meget få passagerer som eneste mulighed i vinterperioden. Såfremt der sker en eller anden katastrofe, , kan man spørge; hvilke former for sikkerhedsmæssig beredskab man har ?

Befordring af uddannelsessøgende, skoleelever, syge og andre passagerer har man til tider måtte gennemfører ved leje af fartøjer og fiskefartøjer. Hvilke muligheder har man så, når fiskesæsonen starter ?

Sommetider har man måtte aflyse planlagte sportsstævner og andre arrangementer i Midtregionen eller at deltagerne har måtte melde afbud p.g.a. trafikale problemer, som igen har givet store problemer for de forskellige arrangører.

Endvidere er det ikke rimeligt, at trafikken i den folkerigeste region med kraftig udvikling af turismen er struktureret så usmidigt.

Sådanne forhold kan ikke længere accepteres, hvorfor vi må igangsætte initiativer for at løse problemerne. Det må debatteres grundigt i Landstinget. Det kan foreslås, at tidligere ordning med Aviaq Ittuk som passagerskib i Midtregionen genindføres.

Det er vigtigt med koordineret trafikplanlægning, der tager højde for sikkerhedsmæssige aspekter, hvor man blandt andet også kan komme ind på kajanlæg, eksempelvis er forholdene i Arsuk og Qassimiut meget dårligere, hvilket vi er opmærksom på, og der bør gøres noget ved det.

Endvidere mener jeg, at ansvaret for passagertrafikken bør placeres entydigt, f.eks. hos Royal Arctic Bygdeservice, eller Arctic Umiaq Line kan overtage det fulde ansvar for dette område. Endelig må man også overveje om ansvaret for kajanlæg skal være hos INI A/S i al fremtid. Tak.

Og Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge kommer med en besvarelse til forslagsstilleren.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Infrastruktur og Boliger.

Landstingsmedlem Ruth Heilmann har forespurgt om besejlingen af Midtgrønland, specielt bygderne.

Bygderne i Midtgrønland betjenes af kombinerede fragt- og passagerskibe. Med udgangspunkt i Maniitsoq besejler Royal Arctic Bygdeservice's skib "Angaju Ittuk" bygderne Kangaamiut, Napasoq, Atammik, Kapisiliit og Qeqertarsuatsiaat.

Napasoq og Atammik anløbes i henholdsvis nord- og sydgående retning én gang om ugen hele året af Royal Arctic Bygdeservice's kombinerede fragt- og passagerskib "Angaju Ittuk".

I perioden april til september betjenes disse to bygder også med M/S "Ikaartaat" - et glasfiberfartøj som Arctic Umiaq Line indcharter.

Landsstyret ønsker godstransport og passagerbefordring adskilt - også i Midtgrønland. Det vil give Royal Arctic Bygdeservice mulighed for at foretage godsforsyning i en rotation, der passer med atlantskibenes anløb.

I de servicekontrakter der er indgået for år 2001, vil ansvaret for al passagerbefordring i Midtgrønland derfor blive placeret hos Royal Umiaq Line A/S. Det vil så være op til Arctic

Umiaq Line A/S, om rederiet selv vil anskaffe den nødvendige tonnage, eller foretrækker at indchartre forskellige operatører til at varetage passagerbefordringen i Midtgrønland. Tak.

Og vi går nu videre til partiernes ordførere, først er det Per Rosing Petersens Siumut.

Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Til Landstingsmedlem Ruth Heilmann forespørgsel om en mere ligelig ordning af passagerskibenes besejling af Midtregionen, specielt bygderne, skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger.

Siumuts målsætning for trafikken er at skabe en sammenhængende og koordineret trafiksystem og passagerbefordring i Grønland, også når det gælder passagerskibenes besejling af bygderne i Midtgrønland.

For at forbedre servicen i passagerbesejlingen må der tages en politisk stilling til overdragelse af passagerbesejlingen til et passagerbefordringsselskab. Undersøgelse af Arctic Umiaq Line passagerbesejling af bygderne i Midtregionen har vist, at servicen er ringere i forhold til andre regioner. Landskassen yder store bevillinger til trafikken, og i den forbindelse bør vi afkræve Landsstyret om, at stille krav til transportselskaberne om såvidt muligt mere sammenhængende, og koordineret passagerbefordring - uanset hvor, også når det gælder Midtregionen.

Fra Siumut støtter vi forslagsstillerens ønske om samling af passagertrafikken under et passagertransportselskab.

Landstingsmedlem Ruth Heilmann har ligeledes ønsket, at man overvejer entydigt placering af ansvaret for kajanlæg. Henvendelser vedrørende byggeri og sikkerhed om kajanlæggene, behandles alt for længe af A/S INI, og der rettes kritik mod denne langsommelighed i sagsbehandlingen. Fra Siumut støtter vi ønsket om en entydigt placering af ansvaret for kajanlæggene, det er forståeligt, og i den forbindelse vil vi anbefale, at brugerne af havne- og kajanlæg samt kommunerne tages med på råd fremover.

Med disse bemærkninger støtter vi Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag.

Og næste partiordfører er Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Atassuts har efter grundig gennemgang af forslag om passagerbesejling af Midtgrønland fra Landstingsmedlem Ruth Heilmann, følgende bemærkninger.

Forslaget er meget forståeligt, men hvis vi skal tænke på en løsning for hele Grønland, så er forslaget dog svært at overskue. Fordi hvis vi skal tænke på en løsning for hele Grønland, så har jeg selv personligt oplevet og erfaret på nært hold, meget værre forhold i de højarktiske egne end det omtalte.

Afhængig af de ansvarlige økonomiske og praktiske formåen, er det ganske rigtigt, at det er en nødvendighed, at der findes en snarlig løsning for hele landet. For os alle er det meget sørgeligt, at studerende, elever m.m. i juletiden oplever meget sørgelige trasnportmæssige problemer.

Det under fremlæggelsen nævnte indsættelse af "Angaju Ittuk", støtter vi principielt, men det er ligeså vigtigt, at der hurtigst muligt igangsættes tiltag til at løse de trafikale problemer for hele landet.

Under fremlæggelsen nævner du også havneforhold. Jeg kan ikke finde punkter, hvor jeg er uenig med dig, fordi havneforholdene her ikke er de allerbedste. Vi har under efterårssamlingen fra Atassut, her fra talerstolen allerede sagt, at man endnu i nogle bygder benytter pramme under lodsning af fartøjer. Vi ønsker en snarlig løsning på disse problemer, fordi det er forsinkende faktorer, for hele serviceområdet.

Endvidere mene vi, at INI A/S's ønsker om, at overtage havneområderne ikke hører under nærværende sagsbehandling, fordi overtagelsesønsket kan drøftes på anden vis.

Med disse korte bemærkninger finder Atassut det vigtigt, at Trafikudvalget genvurderer forslaget, så løsninger på problemerne med trafikforholdene bliver vurderet for hele Grønland.

Og så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Forespørgselsdebat af Landstingsmedlem Ruth Heilmann, om besejling af Midtregionen, specielt bygderne. Inuit Ataqatigiit vil fortsat være med til, at nedbringe det offentliges store tilskud til passagertrafikken i de kommende år. Derved er det også formålet, at finde ud af, hvilket faktiske priser der eksisterer.

Dette tiltag forpligter, at arbejde for nedbringelse af tilskud fra det offentlige til sø- og luftfarten, og servicen for kunderne kan først blive bedre ved, at trafikstrukturen omstruktureres, og hvis det ikke sker, og hvis de nuværende forhold ikke ændres, må man regne med at den allerede dyre passagertrafik bliver endnu dyrere i fremtiden.

Inuit Ataqatigiit har bemærket, at specielt Arctic Umiaq Line igennem modernisering af deres edb-system, er gået i gang med at forbedre og effektivisere kundeservicen. Det bør kunne resultere i, at passagertrafikken til søs - generelt bliver koordineret bedre.

Inuit Ataqatigiit mener, at det er på tide, at man undersøger mulighederne m.h.p., at de to trafikselskaber i Grønland i fremtiden kan fusionere, og sådan en nyorganisering, vil uden tvivl blot resultere i, at de daglige driftsomkostninger bliver mindre, hvilket vil være til gavn for brugerne igennem billigere billetpriser.

M.h.t. Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag, om debatindlæg om en mere ligelig ordning af passagerskibene besejling af Midtregionen, især af bygderne, skal Inuit Ataqatigiit endnu engang opfordre til, snarest at tage initiativer til, at man genopretter de regionale Trafikudvalg, der tidligere var nedsat gennem de kommunale samarbejdsorganer, så hele trafikstrukturen i Grønland kommer under fokus m.h.p. forbedringer.

Genoprettelse af de regionale Trafikudvalg, vil uden tvivl resultere i, at trafikforholdene lokalt bliver forbedret, og bliver bedre koordinere til alles tilfredshed.

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyremedlemmets svar til forslagsstilleren til efterretning.

Og så Tom Ostermann på vegne af Kandidatforbundet.

Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.

Ud fra Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forespørgselsdebat om en mere ligelig ordning af passagerskibenes besejling af Midtregionen, og især bygder, skal vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger.

Vi har udmærket forestået Landstingsmedlem Ruth Heilmanns oplæg til debat om en omorganisering, af passagerskibsbesejlingen af Midtregionens bostæder, og ser forespørgslen at være rimelig.

Vi mener, at måtte sige, at betjeningen af Midtregionens bosteder ikke er ringere i forhold til besejlingsbetjeningen på ingen måde er ringere end betjeningen af Nordgrønland, Sydgrønlands og Østgrønland.

Når man ser på tallene fra Grønlands Statistik, kan man deraf se, at passagerantallet i Midtregionen, og her tænker vi så på fra Fiskenæsset til Sisimiut. I 1998 omfattede 3875. I Sydgrønland fra Apiladoq til og med Narsarsuaq på 22339 passager i 1998 og i Nordregionen nemlig fra Attu til Uminusuaq.. På 10190 personer i 1987 og på 10391 i 1998 og endelig på 1523 personer i Tasiilak-distriktet i 1998.

I forbindelse hermed ved enhver, at der i Nordgrønland og Østgrønland er islæg, og at der derfor er større behov for en mere omfattende persontrafik i sommerperioden.

Der er ingen tvivl om, at de mange vanskeligheder med persontrafikfartøjer er følt og bekendt af os alle. Da disse vanskeligheder begyndte med bortskaffelsen af "Kunnunuaq" og "Disco", som passagerskibe og i brugtagningen af Ittuk-skibene som sådanne.

Det blev nemlig erfaret at Ittuk-skibene er for små, som passagerfartøjer, og da disse blev sat til salg blev de ikke afsat som uegnede til formålet, hvorfor man blev nødt til, at forlænge disse, ved anvendelse af mange økonomiske midler, hvilket kostede samfundet mange penge.

Endvidere skete der dette, at KNI anvendte mange midler til anskaffelse af hurtige små passagerfartøjer til betjening af bygdebefolkningerne, hvilke ordning man nærede store forhåbninger til, men senere opdagede man, at disse ikke var godkendt af skibstilsynet til formålet, hvorfor man blev nødt til, at afhænde disse.

Sådanne fejl og dårlig planlægningsdispositioner samt overilede handlinger, som samfundet ikke har råd til må standses.

Man har lovet gang på gang, at trafikken her i landet bliver billigere fremover, men vi er vidende om, at billetterne bliver dyrere og dyre, bortset fra enkelte ..persontrafikområder.

Hvad angår trafikforholdene for de ældre og de handicappede samt idrætsforeningerne mener vi i Kandidatforbundet at man må reoverveje en nyordning, for disse.

Vi mener ikke, at man alene af hensyn til turisterne om sommeren, skal tilsidesætte disse grupper i sommertiden. Ikke mindst vores ældre og vores handicappede ønsker, at kunne foretage rejser i sommerperioden.

Som bekendt blev passagerskibsforbindelsen til og fra Upernavik nedlagt. Efter afskaffelsen af denne fik vi derefter, at vide, at denne alligevel fortsat skulle bevares, hvorfor vi fra Kandidatforbundet gerne vil spørge Landsstyremedlemmet for Trafik om, om denne trafik virkelig kan fortsætte.

Endvidere vil vi af hensyn til planlægningen af passagerbetjeningen af Qasigiannguit kommune med forværring heraf til følge, hvilket de er klaget over fra manges side, fra Kandidatforbundets side der ønsker vi, at det bliver revurderet.

Nu er det blevet påvist, at man ikke kan undvære personskibstrafikken. Persontrafik pr. skib er den eneste rejsemulighed for mange familier og ældre, men uanset derfor har man ligesom stillet landets egen befolkning i baggrunden, og gjort personskibstrafikken til et problem, tilsyneladende ved at have gjort skibstrafikken, til en vigtige del af rejsemulighederne for turisterne.

Sådanne forhold bør kunne organiseres på en bedre måde, f.eks. for at åbne mulighederne for ubegrænset, at kunne etablere og organisere med konkurrenceelement - skibstrafik med gods- og persontransport, byerne og bygderne imellem.

Her kan vi tage Illulissat som eksempel, hvor flere selvstændige fartøjsejere, anvendes i arrangementer for rejser for turisterne. På den måde bliver rejsemulighederne med det offentliges fartøjer inden for Illulissat kommune ikke berørt i større omfang.

Med disse bemærkninger, skal vi Kandidatforbundet udtrykke ønsket om, at Udvalget for Trafik genvurdere trafiksystemet i hele vores land som helhed.

Og der er flere, der har markeret sig, men først forslagsstilleren, Ruth Heilmann, og derefter bliver det så Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Jeg siger tak for Landsstyremedlemmet for Trafik, for hans besvarelse, og jeg er tilfreds med det svar han har givet mig, fordi der bliver lagt op til, at der bliver fundet en løsning.

Jeg har også nævnt som et godt eksempel, at Atammik og Napasoq, hvor man i løbet af et halvt år, næsten ingen forbindelser har til disse, bortset fra Angaju Ittuk, som kan medbringe 7 passager, og her i ud fra det se, hvor stort problemet kan være, fordi der som regel ikke kun er 7 passager, som gerne vil ud at rejse, og de har selv skrevet om det, og de har foretaget underskriftindsamlinger, hvorfor det er på sin plads, at vi tager det op her i Landstingssalen.

Jeg tænker ikke kun på det lokale område, men ved at det også er et problem alle steder i Grønland, hvorfor jeg har taget det op som en forespørgselsdebat.

M.h.t. hvor ansvaret skal placeres, der siger Landsstyremedlemmet, at Arctic Umiaq Line får ansvaret, og dermed ved vi, hvor vi skal henvende os, også m.h.p. bygderne.

Til Siumuts ordfører, vil jeg gerne sige tak, fordi de støtter forslaget i stor udstrækning, og m.h.t. det jeg har nævnt med INI A/S som har ansvaret for kajanlæggene, det giver jo også problemer, hvorfor jeg har også måtte tage det med op, for det er jo netop der, fartøjerne ligger til, og såfremt Atassut mener, at det skal tages op under en anden sammenhæng, det kan man selvfølgelig også gøre, såfremt de ønsker det, så kan man tage det op, som et særskilt punkt.

Til Inuit Ataqatigiit, der bemærker jeg selvfølgelig, at man tænker på hele landet som helhed, og at man vil finde løsninger herfor, hvor man også kommer ind på, hvordan man kan samarbejde nabokommunerne imellem. Der er også et kommunalt samarbejde mellem Midtregionernes kommuner Sisimiut, Nuuk og Maniitsoq, og vi har netop drøftes, netop disse problemer i stor udstrækning, i dette samarbejdsorgan, og derfor har jeg så også taget det med op her, fordi vi i mange år, netop har talt om dette problem.

Det er jo dyrt, at rejse, og såfremt det skal indebære, at det bliver dyrere, det er jo slet ikke formålet, men her tænker jeg mest på, at man skal kunne rejse under betryggende forhold. I dag er det mange gange fartøjer, som ikke er godkendt af skibstilsynet, og såfremt, der sker et eller andet galt, hvem er det så, der har ansvaret, hvorfor jeg så også mener, at det offentlige bør træde til, for at finde en løsning.

Atassuts ordfører Godmand Rasmussen siger, at han selv har erfaringer og har set andre, der har endnu større problemer, hvorfor han selv som Landstingsmedlem bør stille et forslag, såfremt der er regioner, som har langt større problemer.

Jeg mener også, at spørgsmålet her bør Landstingets Trafikudvalg involveres i arbejdet, fordi vi ved, at formålet er, at selvstændige også i større grad overtager området, fordi der er nogle der gerne vil med, der er f.eks. "Ole Kreutzmann", og der kunne man i større udstrækning også bruge dette fartøj, som blot ligger forankret ud for Kanggmiut uden at blive udnyttet.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg har ikke tænkt mig, at besvare det der er blevet fremført af partierne og Kandidatforbundet - enkeltvis, men man ligger op til, og jeg kan kun opfordre til, at f.eks. Trafikudvalget bør inddrages i arbejdet i større udstrækning, og Kandidatforbundet forespurgte direkte, hvordan besejlingen fra Uummannaq til Upernavik, og vi fastholder vores planer, d.v.s. at de almindelige skibe sejler til Uummannaq og vi er i færd med at undersøge priserne, hvor man eventuelt kan give rabatordninger til familier m.m., og det er netop disse ordninger, vi undersøger, og dem giver jo så en melding om, til både Landsstyret og Finansudvalget.

Og m.h.t. Kandidatforbundet, så har jeg haft et møde med borgmesteren i Qasigiannguit, og vi kom i forståelse med hinanden.

Og Kandidatforbundet siger også, at man prioriterer turisterne, men her er det så det almindelige, hvor der er flest passager, det er det man prioriterer, der er vist også nogle der har ansvaret for kajanlæggene, og der mener jeg, at jeg vil komme med yderligere forklaring om, således at man forstår, hvem der har ansvaret for disse.

Og inden vi går videre, så skal jeg lige nævne, at forespørgselsdebatten vedrører bygderne i Maniitsoq, det er det sagen drejer sig om. Og den næste der får ordet er Godmand Rasmussens, Atassuts ordfører.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Først vil jeg gerne takke formanden, at han har understreget hvilken region, det er vi behandler nu.

Årsagen til, at jeg er kommet op på talerstolen, fordi forslagsstilleren siger, at Atassut bør samarbejde i større grad i Trafikudvalget, fordi vi også siger, at Trafikudvalget genvurderer forslaget. Vi er ikke imod dit forslag, men vi siger, at sålænge midlerne er så få, så må vi finde en løsning på de steder, som har større problemer. Såfremt jeg har hørt noget forkert, så vil jeg gerne undskylde.

De siger, at Angaju Ittuk kan medtage 7 passager, men jeg har selv været fartøjsfører der, men det er jo et lidt større fartøj, som kan medtage 12 passagerer, og så kan man medtage endnu flere passager efter en særlig ansøgning og godkendelse.

Og jeg er glad for, at Kandidatforbundet kom med meget konkrete oplysninger vedrørende passagerantallet, og såfremt der var mulighed for det, så kunne man finde en god løsning på dette forslag.

Men tænker vi på Nordgrønland, så sejler vi 16 timer fra Kullorsuaq til Upernavik, og samtidig skal vi også sejle ind til andre bygder, hvorfor det ikke er de bedste forhold, man har deroppe. Og såfremt man skal finde en løsning for den region, man har der, så kunne det godt være, at andre også ville klage over deres forhold.

Og du nævner også et fartøj som ligger forankret i Kangaamiut, men den sejlede ind i et skær og den ligger nu fast ved isen ved Aasiaat. Men vi har netop taget de andre regioner med, fordi de jo ikke har de bedste forhold i forhold til de bygder, som du har nævnt i dit forslag.

Og i henhold til vores forretningsorden, så er det jo sådan, at man ikke kan foretage nogen bestemmelser eller sende punktet videre til udvalgsbehandling, når det drejer sig om forespørgselsdebatter.

Og der er jo flere, der har nævnt, at det skal behandles i udvalget, hvorfor jeg lige minder om det.

Men først forslagsstilleren for en kort bemærkning, da det er 3. gang, og derefter Tom Ostermann.

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Først vil jeg gerne sige tak for den berigtigelse fra Godmand Rasmussen, det kan godt være, at der kan være 12 passager, men det er alligevel et meget lille ansat, såfremt der er 7 der vil med, og det samme antal i Atammik, så er der jo ikke plads til alle, og det er jo noget man klager over, fordi dem der ikke har været plads til, til deres rejseønske, de må så vente i meget lang tid.

M.h.t. "Ole Kreutzmann" fartøj, der har man flere gange henvendt sig til Landsstyret, og jeg ved hvor den er, den er ikke isfast i Aasiaat, jeg ved hvor den er,

Man var inde på, at der er meget få, der har sejlet, det kan godt være, at det er et lille antal, så er det netop fordi, der ikke er plads, hvorfor de så ikke sejler, det er jo der er årsagen.

Og Siumuts ordfører har også erfaret, at man især i passagerbefordringen i Midtregionen der, det er der problemerne er størst, efter at indhentet forskellige oplysninger, forskellige steder fra, og det skal jeg lige understrege.

Og jeg skal lige gentage, at vi under punkt 41, der har vi også en debat vedrørende trafikområdet i hele Grønland, men nu til Tom Ostermann, på vegne af Kandidatforbundet.

Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Ruth skal jeg lige nævne, at vi ikke vil skændes om det problem her, fordi vi ved, at der er problemer her i Midtregionen, men såfremt man blot skal sige det, så er det jo hele året, der er besejling i området, hvor det ikke er tilfældet i islægsområder.

Og Landsstyremedlemmet nævnte rejsende fra Upernavik, hvor man eventuelt var inde på rabatordninger fra Grønlandsfly m.m., hvordan skal det så forstås. Skal det være sådan, at det skal finansieres på den måde, at andre rejsende, så skal betale mere, eller hvor skal man så finde midlerne ?

Og man kom også ind på, at man er kommet i forståelse, jeg ved ikke hvordan i så er kommet i forståelse med hinanden, men hensyn af besejlingen af Qasigiannguit.

Så Lars Sørensen på vegne af Inuit Ataqatigiit, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Ruth Heilmann efterlyser, at Landstingets Trafikudvalg er aktiv deltager, og som formand for Landstingets Trafikudvalg, der har vi den 25. maj 1999, efter landstingsvalget, der besøgte vi Arctic Umiaq Line, og har også der drøftet, hvordan man kan komme ventelisteproblematikken til livs, og at man koordinere skibsanløbene med Grønlandsfly beflyvninger, og planer for kystpassagerskibe.

Og i Inuit Ataqatigiit, bruger vi den metode, at vi altid giver vores andre medlemmer i partiet, oplysninger om, hvad vi erfarer i de forskellige udvalg vi er medlem af, og fordi Siumut har to medlemmer i Trafikudvalget, så regner jeg med, at du også er blevet orienteret.

Og såfremt der har været nogle fartøjer, som ikke er godkendt af Skibstilsynet, så kan det ikke accepteres, fordi reglerne siger, at såfremt der er nogle befordre passagerer uden godkendelse fra Skibstilsynet, det skal jeg nok undersøge igennem mit medlemskab i Trafikudvalget.

Og så går vi videre til Landsstyremedlemmet for Trafik.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Til Kandidatforbundet skal jeg m.h.t. Upernavik nævne, at såfremt det forslag bliver til noget, så skal det finansieres af Landskassen, og m.h.t. Qasigiannguit, så fastholder vi det, der er blevet planlagt.

Og Så Otto Steenholdt uden om partiordførerne, højest 5 minutter.

Otto Steenholdt, Atassut.

Der var en der var inde på, at det er INI A/S, der har ansvaret for kajanlæggene, og så vil jeg gerne have oplyst om til ikke er på tide, at man giver ansvaret til kommunerne, inklusive midlerne.

Og jeg vil gerne have en besvarelse på dette.

Og så Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boli9ger, for en kort besvarelse.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Til foråret og til efteråret, så kommer vi med nogle forslag vedrørende INI A/S, og til det tidspunkt, så kommer vi også til at drøfte kajanlæggene.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Og som førnævnt, og med henvisning til den besvarelse til Boliger og Infrastruktur, så har vi så færdigbehandlet punkt 24