Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 25-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

9. mødedag, onsdag den 1. marts 2000

Punkt 25. Forespørgselsdebat om en tilbundsgående redegørelse vedr. Puisi A/S.

Otto Steenholdt, forslagsstiller, Atassut.

Inden jeg går i gang vil jeg anmode Formandsskabet om, at man vedrørende mit brev til Landstingets Formandsskab af 16. februar år 2000, og at jeg læser dem begge to op.

Men indledningsvis skal jeg lige udtale til Landstingets orientering meddele, at det jeg foreslår nu er skrevet den 11. januar år 2000 og har følgende overskrift: "Tavsheden omkring driften af Puisi A/S er ikke længere betryggende for de bevilgende myndigheder".

Det er på tide, At Landsstyret kommer med en fyldestgørende redegørelse til Landstinget.

Allerede i 1997, så blev det meddelt Landstinget, at det bliver muligt at indhandle de grønlandske fangeres sælfangst, fordi man har fundet en sikker afsætningsmulighed i Kina.

Men hvorfor har vi imidlertid ikke fået nogen underretning om den nye store virksomhed i det nye år vi er kommet ind i ?

Med en bevilling på 50 mio. kr. har vi ellers haft gode forhåbninger om en virksomhed med fremtid i. Da indhandlingen startede steg forhåbningerne yderligere, for hvordan kan man starte at indkøbe råvarerne, for man har vel sikret afsætning af de indhandlede råvarer inden da ?

Jeg skal ikke skjule at jeg er meget glad på vegne af fangerne i Sydgrønland, der jo har haft en god indhandling. Men såfremt afsætningsmulighederne ikke bliver en realitet, vil deres forhåbninger da være forgæves.

Da man i sin tid anlagde de små fabrikker langs kysten havde jeg hele tiden sat spørgsmålstegn ved, om man nu også havde sikret sig de vigtigste minimumskrav for at drive en fabrik, nemlig: 1) Havneanlæg, 2) Vandforsyning, 3) Arbejdskraft og endelig den vigtigste 4) om der er rigeligt med råvarer. Men det er som om, der også må være et 5 punkt, nemlig om der er 5) afsætningsmuligheder

Det skal ikke skjules, at etableringen af disse små fabrikker ikke altid har været vellykket, fordi disse 4 mindstekrav ikke altid er blev opfyldt.

Har man nu dannet et aktieselskab på falske forudsætninger, så virksomheden opkøber masser af råvarer, selv om man ikke har sikret afsætningsledet godt nok, eller selv om man slet ikke har sikret det ?

Det varer sikkert ikke længe, før vi får besked om, at ejerne skal afsætte yderligere mange mider, fordi man ikke har afsat midler nok, eller fordi de afsatte midler er blevet ødslet bort. Dette har vist sig at være rigtigt.

Grunden til min bekymring er, at Hjemmestyret er med til at finansiere denne virksomhed. dette ville ellers være ønskeligt at høre, hvad dem andre ejere, F.eks. Nanortalik kommune, SIK, Sulisa A/S og ikke mindst det landsstyremedlem som har ressortområdet i Hjemmestyret, der vedrører Puisi A/S.

Det er på tide, at man kommer med en redegørelse omkring driften af Puisi A/S til Landstinget.

Efterfølgende har jeg den 16. februar 2000 efter det, som vi har erfaret igennem pressen, og da man erfarede at Puisi gik i betalingsstandsning i januar år 2000, fremsendt følgende brev som tilføjelse til mit tidligere forslag.

Der er bredt kendskab til, at jeg har fremsendt et debatoplæg til Landstinget om Puisi A/S.

Mens sagen om selskabet stadig kører, har jeg gennem A./G erfaret, som jeg har forventet, blevet gjort bekendt med, at fiskere og fangere i Sydgrønland, for at kunne være på forkant med udviklingen, har omdannet deres fartøjer til brug for sælfangst, idet der var afgivet vidtløftige løfter på en indbringende indhandling, og nu går det op for dem, at deres disposition vil medføre dem økonomiske tab.

Disse fiskere og fangere er uden skyld i konsekvenserne af deres disposition og bør derfor ikke hæfte for udgifter til disse dispositioner.

Det vil være helt på sin plads, allerede på nuværende tidspunkt at signalere, at der bliver udbetalt erstatninger til disse fiskere og fangere, da de er uden skyld i løfter baseret på luftkasteller, og fordi de har handlet i god tro med priser op til 500 kr. pr. kg. sælspæk..

Jeg overdrager disse supplerende bemærkninger til mit allerede fremsatte forslag til Landstinget, da de i høj grad har at gøre med mit forslag til drøftelse, og jeg forventer ligeledes at ordførerne og Landsstyret også vil forholde sig til mit sidste indlæg.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med et svarnotat til forespørgeren, Simon Olsen, værsgo.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Hr. Landstingsmedlem Otto Steenholdt har bedt om redegørelse omkring driften af Puisi A/S, som jeg her skal fremkomme med.

Som det er bekendt i Landstingets partier og i offentligheden har udviklingen i Puisi A/S taget voldsom fart i de seneste måneder. Foreløbig er den meget beklagelige udvikling i selskabets økonomi og dispositioner kulmineret i, at bestyrelsen for Puisi A/S den 16. februar år 2000 har indgivet konkursbegæring for Puisi A/S.

I de følgende skal jeg opridse hovedlinierne i den seneste tids begivenhedsforløb, idet jeg går ud fra, at Landstingets partier er bekendt med Landstingets behandlinger af sagen i forbindelse med finanslovene, hvor den første bevilling blev afsat allerede i Finansloven for 1997.

Sagen har senest været behandlet i Landstinget i efteråret 1999, hvor Landsstyret indhentede Landstingets bemyndigelse til at afgive en garantierklæring til en ekstern långiver i forbindelse med en driftskredit på højest 12 mio. kr. til Puisi A/S. Garantierklæringen er efterfølgende blevet udstedt. Hjemmestyret knyttede bl.a. betingelser om udlevering af oplysninger til Hjemmestyret som var relevante for en bedømmelse af selskabets økonomiske situation. Puisi A/S bekræftigede at ville indlevere de ønskede oplysninger, hvilket dog først er sket på et for Hjemmestyret ganske sent tidspunkt.

I december måned blev Hjemmestyret orienteret om, at selskabets økonomistyring og udgiftsanvendelse efter bestyrelsens vurdering ikke var tilfredsstillende. Bestyrelsen havde samtidig taget skridt til at overlade selskabets bogføring til selskabets revisor. Bestyrelsen besluttede ligeledes at sende en delegation til Kina for at undersøge forholdene og for at skabe overblik over Puisi A/S's økonomiske situation. Endelig besluttede bestyrelsen at stoppe for afholdelse af yderligere udgifter, som ikke havde karakter af forpligtigelser.

Hjemmestyret afventede herefter bestyrelsens snarlige tilbagemelding til aktionærerne om selskabets økonomiske situation og fremhævede i den forbindelse vigtigheden af en snarlig redegørelse samt initiativ til at bremse udviklingen, såfremt den som indikeret var negativ.

Hjemmestyret blev efterfølgende foreløbig orienteret om selskabets økonomiske situation den 6. januar 2000, hvorefter Hjemmestyret afventede en indstilling fra bestyrelsen i Puisi A/S.

Efter et bestyrelsesmøde den 25. januar 2000 orienterede bestyrelsen den samlede aktionærkreds om selskabets situation og de deraf afledte beslutninger, herunder at bestyrelsen havde besluttet at indgive begæring om betalingsstandsning. Efterfølgende fremsendt bestyrelsen den 2. februar 2000 et forslag til finansiering af en fortsættelse af en betalingsstandsning og herunder bl.a. udgifter til en rekonstruktionsundersøgelse.

Landsstyret vurderede nøje fordele og ulemper ved bestyrelsens forslag samt alternative muligheder. Endvidere afventede Landsstyret at Puisi A/S's bestyrelsesformand og et bestyrelsesmedlem undersøgte mulighederne for en mulig økonomisk medvirken fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond i Danmark til at undgå en konkurs.

Landsstyret ønskede ved behandlingen af indstillingen fra bestyrelsen i Puisi A/S, at der blev skabt de bedste muligheder for faglige og kompetente undersøgelser af grundlaget for at opstarte en virksomhed med udgangspunkt i fabrikken i Nanortalik.

Efter nøje økonomiske vurderinger besluttede Landsstyret ikke at tilslutte sig bestyrelsens forslag til rekonstruktion af selskabet. Ud fra de faktiske omstændigheder var det mest hensigtsmæssigt ikke at søge yderligere midler til Puisi A/S, men i stedet at lade selskabet gå konkurs. Dette vil bl.a. gøre et fremtidigt projekt fri af forpligtigelser, der kunne fremkomme ved en rekonstruktion i Puisi A/S's regi.

Landsstyret lægger vægt på, at der nu i alle relevante instanser fokuseres på, at finde såvel midlertidige samt langsigtede løsninger - løsninger der kan forbedre beskæftigelsessituationen som fiskerne og fangernes situation i Nanortalik.

Landsstyret har derfor allerede sammen med Nanortalik kommune bevilget i alt 5.000 mandetimer, som kan holde de i alt 24 medarbejdere fra Puisi A/S beskæftigede i 7 uger med 30 arbejdstimer pr. uge. Desuden iværksættes en del kurser, der finansieres delvist af Hjemmestyret og tilrettelægges lokalt i samarbejde med den lokale erhvervsskole. Endelig er det oplyst, at SIK afholder kurser i 2 uger på Sulisartut Højskoliat for sine medlemmer.

Der har for nylig været afholdt møder med repræsentanter for Nanortalik kommune og Hjemmestyret om mulighederne for at skabe yderligere aktiviteter, der på kort sigt kan afhjælpe situationen i Nanortalik.

Der er fra kommunens side peget på muligheden for i samarbejde med Nuka A/S og Great Greenland at etablere indhandling af fisk og sælskind i Narnortalik. Landsstyret er indstillet på at medvirke til, at alle aktiviteter, som har en positiv effekt bliver undersøgt og igangsat, såfremt der er et rimeligt ressourcemæssigt og økonomisk perspektiv heri.

Med hensyn til de mere langsigtede bestræbelser på at etablere en varig aktivitet i fabrikken i Nanortalik må vi nødvendigvis afvente de kommende måneders bestræbelser i Sulisa A/S på at afdække mulighederne.

Det er beklageligt, at Puisi ikke blev den succes, vi alle havde troet og håbet på. Landsstyret ønsker, at der fortsat skal gøres en indsats for at skal et bæredygtigt projekt for indhandling og eksport af produkter af sæler. Det er Landsstyrets håb, at der også i Landstinget er tilslutning til at vi arbejder fremadrettet og konstruktivt om at klare denne udfordring.

Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Otto Steenholdts forespørgselsdebat om hændelsesforløbet i Puisi A/S.

I Siumut er vi også overrasket over hændelsesforløbet i Puisi A/S igennem de seneste måneder. I denne forbindelse finder vi det naturligt og er trygge ved, at Landsstyret spiller og har spillet med helt åbne kort i sagen, idet det mest relevante udvalg i sagen, nemlig Landstingets Finansudvalg, løbende er blevet orienteret om hvordan forholdene egentlig er.

Der er ikke tvivl om, at ikke alene politikerne, men hele befolkningen og ikke mindst fangerne har haft gode forventninger til Puisi A/S inden selskabets start, og vi har alle ventet i spænding. Og vi har jo givet stærk politisk støtte siden slutningen af 1990, da man begyndte at tale om mulighederne for eksport af sælkød og sælspæk, ligesom vi har været med til den første bevilling i forbindelse med Finansloven for 1997. Følgelig har vi fra Siumut støttet stiftelsen af aktieselskabet Puisi A/S i 1998.

Da der efter næsten to års drift viste sig, at selskabet havde alvorlige og meget lidet betrykkende problemer har vi været parate, og er det stadig til de nødvendige initiativer fra Landstingets side.

De oplysninger som vi til dato er blevet bekendt med, samt de oplysninger, som nu kommer frem gennem Landsstyrets svar bevidner at Puisi A/S bestyrelsesprojekt i Kina ikke har været muligt at realiseres til trods for, at der blevet etableret et bekosteligt anlæg i Nanortalik m.h.p. produktion af sælkød og sælspæk. Denne Puisi A/S bestyrelse, og ledelsens utilfredsstillende håndtering af sagen, og mangelfuldt information kan vi ikke acceptere. Bestyrelsen er jo underlagt Aktieselskabslovgivningen, på samme måde som andre aktieselskaber.

Af Landsstyrets svar fremgår, at selskabet desværre står til at tabe mange penge. Samtidigt vil forskellige håbefulde investorer også tabe penge. Blandt andet vil Grønlands Hjemmestyre miste sin garantistillelse på 12 mio. kr.

I Siumut er vi naturligvis meget kede af det hidtidige hændelsesforløb, men mener ikke, at vi bør stoppe her. Derfor har vi nøje gennemgået og vurderet det af Landsstyret forelagte muligheder for at komme videre i sagen, og vi har selvsagt også overvejet eventuelle andre muligheder.

Uanset hvad der er sket fastholder vi, at vi vil arbejde for en realisering af formålene bag Puisi A/S. Vi stoler og har tiltro til, de fortsatte muligheder for at producere sælkød til eksport, og vi er ikke i tvivl om, at det vil blive en økonomisk gevinst for Grønland. Desuden stoler vi på mulighederne for, at producere sælkød til eksport, og også her stoler vi på, at det vil give ..

Endvidere stoler vi på, at begge nævnte produkter, altså sælkød og sælspæk kan produceres her i landet igennem anlægget i Nanortalik, uden nødvendigvis at etablere et stort anlæg i Kina.

I Siumut forstår, at Landsstyret meget nøje har vurderet forskellige muligheder for at videreføre formålet med Puisi A/S. Derfor er vi enige med Landsstyret i, at det vil være mindst belastende for os alle, ikke mindst for Grønlands Hjemmestyre, at man arbejder videre igennem Sulisa A/S. I dette kommende arbejde vil vi som sædvanlig være med, i form af gode råd og engagement.

Fra Siumut vil vi ikke undlade at sige, at det naturligvis ville have været bedst, at genoplive selve Puisi A/S, men som sagen står nu, kan man ikke sige, at dette vil være den bedste løsning.

Fra Siumut regner vi med, at man vil nærme sig formålene med stiftelsen af Puisi A/S, når produktionen af sælkød og sælspæk kommer godt i gang, og stabiliserer sig.

De daglige ansvarlige og bestyrelsesmedlemmerne fra starten af Puisi A/S, skal naturligvis behandles på en korrekt måde, såfremt de har udvist forsømmelighed eller misbrug af deres stilling.

Fra Siumut er vi tilfredse med, at Landsstyret har taget hurtige og omfattende initiativer i samarbejde med Nanortalik m.h.p. beskæftigelses- og produktionsmulighederne. Uden at opremse de forskellige initiativer, skal vi fra Siumut fastslå, at vi støtter og vil medvirke til disse initiativer.

Til slut skal vi fra Siumut understrege, at vi til alle tider vil medvirke til forbedring af fangererhvervets økonomi og muligheder.

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svar til forespørgslen til efterretning.

Så er det næste partiordfører, Anders Nilsson, Atassut.

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Landsstyremedlemmet for Erhverv siger i sit svar til forespørgselsdebatten, at udviklingen i Puisi A/S har taget voldsomt fart i de seneste måneder. det er ikke en opfattelse vi deler i Atassut. Der har helt fra starten været usikkerhed om erhvervsmulighederne for Puisi A/S. Men vi har i Atassut støttet projektet, fordi det ville være en stor ting for samfundet og ikke mindst fangererhvervet, hvis der kunne banes vej for nye produkter, baseret på indhandling af sæler.

Men hvad vi ikke har støttet og hvad vi kun har haft en mistanke om, det er den totale mangel på overblik og faglig indsigt, der har præget såvel bestyrelse, som ledelse i Puisi A/S. Bestyrelsens passivitet overfor det der er foregået i ledelsen af Puisi A/S er så ekstrem, at det efter Atassuts opfattelse må være ansvarspådragende,

Vi tog det for givet, at Landsstyret som hovedaktionær, løbende holdt sig tæt orienteret om udvikling i Puisi A/S. Sådan et tilsyn kunne f.eks. være inspireret af de mange beretninger i den trykte presse om tingenes skæve gang i selskabet i hele 1999.

Det kan vi nu se ikke er sket. Landsstyret har som hovedaktionær, siddet passivt fra sidelinien, og fundet sig i en sludder for en sladder, i stedet for regulære budgetter og konkrete handlingsplaner, i et omfang der også for Landsstyret er ansvarspådragende. Landsstyret bærer et tungt politisk ansvar, for det der er sket. Havde Landsstyret som hovedaktionær grebet ind i tide, kunne meget havde set anderledes ud i dag.

Landstingsmedlem Mikael Petersen har netop her fra talerstolen oplyst, at Finansudvalget løbende er blevet orienteret om situationen i Puisi A/S. Jeg er ked af at skulle sige det, men det passer ikke.

Da vi på efterårssamlingen tog stilling til en ansøgning om en garanti på 12 mio. kr., da fik vi ikke at vide, at man forgæves havde bedt Puisi om et budget for bevillingen. Og siden efterårssamlingen har vi efter det bedste jeg kan huske, intet hørt om udviklingen i Puisi A/S, før den 18. februar, efter konkursen, hvor vi ganske vist fik et omfattende materiale.

Vi har tabt en masse penge, det er ved at udvikle sig til en dårlig vane, men af skade bliver man klog, siges det, og vi skal også meget gerne blive klogere af det der er sket. Derfor skal vi ikke passivt afvente Sulisa's bestræbelser på at afdække mulighederne for at genoplive Puisi A/S.

Vi kan heller ikke nøjes med at spise Nanortalik af med 5.000 mandetimer og en række kurser, og til hvilke arbejde ? Hvad har kursisterne at se frem til, når kurserne er gennemført ? Vi skal her i Landstingssalen koncentrerer os om det vi er valgt til. Vi skal som politikere sikre de ydre rammer, for et erhvervsliv, som andre der har forstand på den slag, skal igangsætte og udvikle.

Nanortalik kommune har snart igennem mange år ønsket sig en vandforsyning, der er tilstrækkeligt til at holde en fiskefabrik i gang hele året rundt. Netop fraværet af en tilstrækkelig vandforsyning var Royal Greenlands argument, for at lukke fiskefabrikken i Nanortalik, og give den som indskud i Puisi A/S.

Vi kan stille nogle spørgsmål:

For det første, skal Nanortalik have en forbedret vandforsyning, ja eller nej. Det er et spørgsmål om, at udvikle infrastrukturen, som vi skal forholde os til i Landsstyre og Landsting. Vi kunne også stille spørgsmål, skal Nanortalik have en gruslandingsbane ti l mindre fly, til erstatning for den dyre helikoptertrafik, det er også et spørgsmål om udvikling af infrastrukturen, som vi skal forholde os til her i Landsstyret og Landstinget.

Og vi kunne spørge om en genåbnet fiskefabrik i Nanortalik f.eks. kunne sikres ugentlige landinger af rødfisk fra de fremmede fiskere - ved Syd- og Østgrønland, som en del af fiskeriaftalen med EU. Det er også et spørgsmål, som vi Landsstyre og Landsting skal forholde os til.

Det er sådanne spørgsmål vi skal beskæftige os med som politikere. Nanortalik er hårdt ramt af den måde ledelse og bestyrelse i Puisi A/S og Landsstyret som hovedaktionær har ageret på. I forhold til Nanortalik har vi her i Landstinget en pligt til at være hurtigere og konkret.

Den politiske vej frem er en forbedring af infrastrukturen og de ydre betingelser for erhvervslivet. Vi kan ikke som Landsstyremedlemmet for Erhverv ellers foreslog, passivt afvente de kommende måneders bestræbelser i Sulisa på at afdække mulighederne.

Det ser ud som om samfundet, os alle, i fællesskab har tabt 50 mio. kr. på Puisi eventyret. Det er nødvendigt, at der igangsættes en uvildig undersøgelse af omstændighederne. Hvis ikke andre tager initiativet til en sådan undersøgelse, kan vi fra Atassut allerede nu meddele, at vi til den kommende forårssamling, vil fremsætte et forslag om en sådan uvildig undersøgelse.

Det må være slut med denne skalten og valten med offentlige midler, der aldrig får konsekvenser for de involverede parter. Et antal af de involverede personer, sidder på ansvarsfulde poster i samfundet, vi har en legitim interesse i at få blotlagt sagsforløbet, så vælgere, bestyrelser og aktionærer kan få et konkret grundlag, og revurdere deres valg af personer til de forskellige tillidsposter. Vi har ikke råd til andet.

Og vi fortsætter med partiernes ordførere, så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Vi har fra Inuit Ataqatigiit haft en positiv tiltro til Puisi A/S, idet vi endelig så muligheder for afsætning af sælkød og spæk, for vores fangere. Vi havde en stor tillid til formålet, og derfor har vi gang på gang anbefalet bevillinger fra Landstinget.

Men nu betragter vi formålet, som meget beklaget, afkræftende og meget alvorligt. Da dette sket sidste år med vores aktieselskab, havde vi ikke regnet med igen, at skulle tage sagen op i gen i overgangen til år 2000.

For det første satte man i gang med at undersøge afsætningsmuligheder for produktion af sælspæk i 1988 under Proex, og der påbegyndte man produktionen i 1992 i forsøgsbasis. nu er canadierne i gang med at sælge sælspæk, og således misbrugte de markedsføringen ved at nævne vores dygtige lægers navne. Derfor kan man godt sige, at canadierne benyttede vores egne muligheder.

Arbejdets gang og resultaterne betragter vi fra Inuit Ataqatigiits side som alvorlige, idet det kostede mange penge. Derfor vil vi anbefale anvendelse af høring i følge vores nye forretningsordens § 21. Vi vil anmode om, at der skal arbejdes frem mod bemyndigelse til Revisionsudvalget, for at foretage en åbent undersøgelse herom, med en tidsfrist, idet der foreligger flere spørgsmål herom, som bør besvares.

Det er rigtigt, at bestyrelsen for Puisi A/S på nært hold er vidende om, hvad der foregår omkring Puisi A/S, og accepterer disse tiltag. Hvordan er Landsstyret og Landstinget stillet til denne sag, som bevilger midlerne ? Hvad drejer fejlene sig om ? Er det rimeligt med den pågældende lov om revision eller findes der alt for mange huller i lovgivningen, som den er i dag ?

Hvordan er kuratorerne stillet lovmæssigt i deres bemyndigelse i forbindelse med ansvarets stillelse ?

Disse spørgsmål må mindst besvares.

Vi er naturligvis i Landstinget involveret i denne sag, som bevilger, om vi vil eller ikke vil, herunder folkevalgte i denne valgperiode og folkevalgte under den tidligere periode. Herudover mener vi i Inuit Ataqatigiit, især i forhold til vores fangere, at vi skal kæmpe for sagens videre forløb, vi må udnytte vores viden, for at kunne gå videre med arbejdet.

Vi vil gerne anbefale, at der skal samarbejde med specialister i medecinalindustrien, for deres fremtidige arbejde. Selvom vi skulle debattere sagen nu uden at vedtage noget, vil vi anbefale, at fangere der har erhvervet sig både gennem ESU, foreløbig stopper deres rentefrie afdrag. Det vil vi anmode om, at tage stilling til, fra Inuit Ataqatigiit. Fangerne får jo ikke indkomst når de ikke har afsætningsmuligheder og derfor er det ikke hensigtsmæssigt, når de skal betale afdrag.

Vi er i Inuit Ataqatigiit tilfredse med, og støtter de særlige tiltag fra Landsstyret, SIK og Nanortalik kommune.

Med disse ord fra Inuit Ataqatigiits side, vil vi anbefale, at der foretages en høring os sagens forløb, og anmode om at tage stilling til, om fangerne der har erhvervet sig både gennem ESU bevilges foreløbig afdragsstop.

Så er det Kandidatforbundets ordfører, Mogens Kleist.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vedrørende forespørgselsdebat om tilbundsgående redegørelse vedrørende Puisi A/S og der har vi så fra Kandidatforbundets side følgende bemærkninger.

Og skal vi tage udgangspunkt i Hr. Otto Steenholdt forespørgsel, så er det ikke kun Puisi A/S, fordi han klart forespørger om, de problemer fiskerne er kommet ind i, og hvordan de så kan komme videre derfra.

Men vi ved, at Puisi er gået konkurs, og en af de ting, som det så har forårsaget er, at fiskerne og fangerne har mistet meget efter af de ikke har længere har afsætningsmuligheder. Og fra Kandidatforbundets side skal vi nævne, at fangerne og fiskerne, dem har vi medfølelse med, og ikke mindst med Nanortalik kommunea.

Nanortalik kommune har sikkert også mistet en hel del, for det første igennem det de har indskudt og også gennem tabte skatteindtægter, ligesom det også vil få indflydelse på deres sociale udgifter.

Vi ved at sagen om Puisi A/S har været i mediernes bevågenhed, og fra Kandidatforbundets side skal vi nævne, at vi gerne vil vide, hvad der er sket, siden Puisi er startet og hvordan man har fundet samarbejdspartnerne og hvordan man så har undersøgt de mulige finansieringsmuligheder. Fordi man kan også godt stille spørgsmålstegn ved, om Landstinget har fået den rigtige orientering fra Landsstyret, ved at de garantistillede for et beløb på 12 mio. kr.

Og hvad med Nanortalik kommunea, hvor tilbageholdende vil de så være med at samarbejde yderligere med Landsstyret. Nanortalik kommunea har ellers bestræbt sig på, at Landsstyret yderligere indskød penge, for at redde det de allerede har indskudt, og for at redde arbejdspladser, men det har så resulteret i, at Puisi A/S er gået konkurs. Og det bliver spændende at se, hvordan man kan finde en løsning for fiskerne og fangerne.

Og Landsstyret nævner, at man har fundet en foreløbig ordning ved brug af mandetimer, og nævner, at man afholder kurser i samarbejde med Sulisartut Højskoliat. Men fra Kandidatforbundet vil vi gerne spørge, hvem skal så give tilskuddene når mandetimerne er blevet opbrugt ?

Man prøver på at finde afsætningsmuligheder for fangerne, hvor Nanortalik kommunea og Hjemmestyret samarbejder. Det må være mange penge man har mistet, ikke bare for fangerne, men kommunen må også have mistet en masse indtægter.

Og man har også været inde på Nuka A/S, hvor man gerne vil samarbejde med dem. Og Hjemmestyret og Nanortalik kommunea har samarbejdet ved afholdelse af kurser for dem der har været medarbejdere i Puisi A/S og hvem finansierer disse kurser og hvem bærer den største økonomiske byrde vedrørende dette ?

Den forhenværende bestyrelsesformand har nævnt, at en af årsagerne til, at Puisi A/S er gået neden om og hjem er jordskælvet i Taiwan, som har forårsaget at materialet ikke nåede frem til Kina. Og det er ligesom, det er nogle forkerte oplysninger, vi har fået at vide. Det der har været årsagen er, at bestyrelsen ikke har været dygtige nok, og de har ikke undersøgt mulighederne tilstrækkeligt i deres arbejde, for at finde samarbejdspartnere, også i Kina.

Og vi vil også spørge, om man har tænkt på, at man kan stille den forhenværende bestyrelse for ansvar? Og hidtil har det jo været, at man har tilgivet dem, og ikke stillet dem til ansvar, og ser vi tilbage, så er der mange ting, vi kan sammenligne det med, og her vil vi blot nævne Disco-sagen.

Men fangerne i Nanortalik har mistet en hel del, og så er det nødvendigt, at man undersøger sagen, såfremt det Otto Steenholdt har nævnt, vi kan også nævne sagen i Sisimiut, dengang fabrikken brændte, så kunne man ikke indhandle krabber i ca. 2 måneder, og de mistede også dengang - en hel del penge. Kan det ikke være på tide, at man eventuelt etablerer en katastrofefond ?

Og vi har nu været igennem partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Så skal vi fortsætte, men jeg skal lige nævne, at der er en hel del spørgsmål, som partierne har stillet overfor Landsstyret og i henhold til vores forretningsorden, så vil jeg gerne henvise til vores taletider, og jeg regner ikke med, at man kan nå, at give svar på alle de spørgsmål, der er blevet stillet, hvis ikke de forskellige landsstyremedlemmer deler spørgsmålene imellem sig.

Og jeg foreslår derfor, at vi skal drøfte ud fra, at man ikke forlader sagen og kun snakker om Puisi A/S, og den næste der får ordet er Per Rosing-Petersen uden om partiernes ordførere.

Per Rosing-Petersen, Siumut.

Det var det Inuit Ataqatigiits ordfører Maliinannguaq Markussen Mølgaard også kom ind på, at Revisionsudvalget kunne bemyndiges og i den forbindelse, så er jeg som formand for Revisionsudvalget været inde på, og der henholder jeg mig til vores forretningsorden § 35, der kan man ikke træffe en beslutning vedrørende det. Og Revisionsudvalget er heller ikke bemyndiget til, at foretage nogle undersøgelser af aktieselskaber.

Og så er det Landsstyremedlemmet for erhverv, der vil fremkomme med en besvarelse.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Indledningsvis er jeg meget glad for, at samtlige partiers ordførere klare besked, der er fremkommet der, og de signaler der er kommet frem.

Til Siumuts ordførers udtalelse vedrørende det videre forløb, at vi arbejder videre ud fra det udgangspunkt vi har i dag, så er jeg enig i dette. Og at arbejdet skal gå videre igennem Sulisa A/S, således at videreførelsen sker på den mindst belastende måde for alle - ikke mindst for Grønlands Hjemmestyre.

Atassuts ordfører kom ind på, at vi kun havde bevilget 5.000 mandetimer og det er jeg også glad for bliver nævnt, ligesom de små ideer til det videre forløb, er også meget tilfredsstillende for Landsstyret, det er noget vi kan bygge videre på.

Men såvidt angår Atassuts bemærkninger om det hidtidige forløb, som Atassut har deltaget aktivt i, så undrer jeg mig over, og har svært ved, at acceptere, at de frakender sig deres ansvar. For forholdene har jo været sådan, at sagen ikke har kørt i en år, den er startet op fra lang tid siden, og i dette forløb har man selvfølgelig været vågen overfor de problemer der er, hvor der også har været muligheder for, at stille spørgsmål m.m.

For såvidt angår IA's ordførers spørgsmål og svar, så kan vi godt undersøge de spørgsmål og de forslag der bliver stillet videre.

Kandidatforbundet gør også klart, at for såvidt angår, at Puisi A/S bestyrelse har været for dårlige til at lede arbejdet, derfor synes jeg, at der fra alle partiers side, så håber jeg, at den fortsatte debat - kører i det spor som den er kommet ind i.

Næste taler er Mikael Petersen, Siumuts ordfører, derefter er det Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, først Mikael Petersen.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Indledningsvis vil jeg sig tak til Landsstyremedlemmet for dennes bemærkninger til vores ordførerindlæg, fordi en videreførsel er formålet bag Puisi A/S, at Landsstyret ligeledes støtter vores forhåbninger, så det er således, at ideerne bag Puisi kører videre.

For såvidt angår de andre partiers ordførere, så vil jeg ikke komme uden om, at kommentere dem, f.eks. vedrørende Atassuts ordførers indlæg, da han har sagt i sine bemærkninger vedrørende mine bemærkninger om Finansudvalget.

Som jeg kan se, så har Atassuts ordfører i sit indlæg tilføjet noget, som ikke står i ordførerindlægget men bemærkede noget vedrørende mit indlæg. For såvidt angår Finansudvalgets deltagelse i arbejdet, altså de orienteringer der er givet til Finansudvalget.

Men Atassuts ordfører modsagde mig, og sagde det på en sådan måde, at det kunne forstås som om, at Finansudvalget ikke har været orienteret herom. Jeg skal blot præcisere, at vi i vores bemærkninger sagde, at vi i forbindelse med debatten om Sulisa i 1997 i Landstinget, at vi alle gav tilslutning til via Finansloven, at der blev bevilget midler, der deltog vi fra Siumut, ligesom også dengang, at samtlige Siumuts medlemmer af Landstingets Finansudvalg, deltog også, og også Anders Nilsson som daværende medlem af Finansudvalget.

Siden dengang har Finansudvalget deltaget i arbejdet - direkte. I 1998 hvis Finansudvalget har undgået noget i forbindelse med selskabsdannelsen, så må det være mærkeligt, jeg forventer ikke, at det daværende Finansudvalg har forbigået dette.

Efterfølgende for såvidt angår selskabet , må der have foregået debatter i Finansudvalget herom.

Jeg synes selvfølgelig, at det er på sin plads, at påpeger overfor Landsstyret, at de ikke har reageret for langsomt, men Landstingets Finansudvalg kunne selvfølgelig også selv have gjort det - påpeget forholdet på et tidligere tidspunkt.

Siden jeg blev medlem igen af Finansudvalget, så har vi fået et omfattende materiale vedrørende Puisi. Hvis andre medlemmer af Finansudvalget har glem, hvad de har modtaget af materiale må det være deres eget ansvar.

Den 18. februar fik vi et omfattende materiale til Finansudvalget, hvor det blev meddelt, hvor vi fik omfattende materiale omkring det, der allerede var igangsat, og de sager der kørte nu, og hvor Landsstyret overdrog os samtlige oplysninger de havde, dem har Anders Nilsson også modtaget.

Tidligere blev der også nævnt, hvorfor Finansudvalget ikke har modtaget materialet før. Jeg er derfor meget glad for det materiale, som vi har modtaget i Finansudvalget. Så er det ikke sådan, at Finansudvalget ikke er blevet informeret, det er blevet informeret.

Vedrørende formålet bag Puisi A/S og arbejdet kører, så må vi ikke slukke lyset for formålet bag Puisi. Der er håb forude, det er rigtigt, og forholdene er ikke sådan, at vi bare på grund af den ulykkelige situation, vi er endt i, at vi skal ligge lov på vores planer om produktion af sælkød og sælolie til eksport. Der bliver hvert år fanget omkring 150.000 sæler om året. I 1996 blev der fanget 176.000 sæler, i 1977 blev der fanget 159.100. Alt dette fremgår i statistisk årbøger fra Grønlands Statistik.

Derfor når vi harm disse tal, og når vi ved at der er mange sæler, så er det meget nødvendigt, at vi på en anden måde baner vejen for eksport. Der er selvfølgelig nogle problemer i omverdenen, der er nogle som har forbudt import af sælkød, men det er nogle ting, som vi kan arbejdere videre med, når vi kan dokumentere, at sælfangsten foregår på et bæredygtigt. Der er muligheder og derfor skal arbejdet fortsætte.

For såvidt angår Landsstyrets yderligere indstillinger, og Inuit Ataqatigiits spørgsmål om f.eks. muligheder for en høring, det er selvfølgelig nogle muligheder, der er åbne, som Landsstyret eller de enkelte landstingsudvalg, selv må vurdere. Derfor venter vi spændt på, hvad Landsstyret vil foretage sig yderligere, hvor vi selvfølgelig ikke kan tage beslutning om, da det er en forespørgselsdebat, der er tale om.

Jeg skal lige præcisere, at Siumut vil være med i det fortsatte arbejde, og at vi vil kulegrave hele forløbet, men vi må også over for Atassut kræve, at man opnår mere gensidigt tillid og et samarbejde. Hvis man ikke har været tilfreds med det materiale som man har fået i Finansudvalget, så kan man selvfølgelig kræve yderligere informationer.

Næste taler er Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Indledningsvis vedrørende Siumut's IA's ordførere sige tak til dem, for det vedrørende beskæftigelsen og arbejdsløsheden i Nanortalik, at de giver deres tilslutning til Landsstyrets initiativer på området.

Men jeg bemærker, at Atassuts ordfører i sit indlæg, for såvidt angår de arbejdsløse ikke er tilfreds med de initiativer, og har svært ved at forstå dem, for Atassuts ordfører siger jo i sit indlæg og jeg citerer "Vi skal heller ikke nøjes med, at spise Nanortalik af med 5.000 mandetimer og en række kurser, men til hvilket arbejde". Der synes jeg, at jeg må præcisere, at kommunen, Hjemmestyret og SIK i samarbejde med hinanden har taget sådanne initiativer og jeg mener ikke, at der er nogen som helst grundlag fra Anders Nilssons side, for at nedgøre det arbejde vi har igangsat.

For såvidt angår Atassuts spørgsmål, så har jeg et klar svar. Kursernes formål er, at de som bliver arbejdsløse, at de bliver omskolet, således at de kan påtage sig et andet arbejde, således at de får større mulighed for, at påtage sig et andet arbejde.

Derfor er vi i samarbejde med kommunen, Hjemmestyret og SIK via de kurser, som vi arrangerer, så er det selvfølgelig vort håb, at kursisterne efter kurserne vil se en lysere fremtid i møde. Derfor er der ingen grundlag for det spørgsmål, som Atassut stiller.

Vi skal videre i solidarisk samarbejde, baggrunden for situationen i Puisi nu, så må vi videre med baggrund i dette og i samarbejdets ånd.

Så er det Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand. Næste taler er Otto Steenholdt, Atassut.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Vedrørende sagens videre forløb, og at man så kan foretage en undersøgelse, hvor man også kan ligge ansvaret, der forstår jeg at Atassut gerne vil fortsætte med sagen, og til det skal jeg nævne, at Landsstyret også ligger stor vægt på, at man afdækker alle spørgsmålene, og således de kommer til vores kendskab og det skal man også være sikker på, fordi det er Landsstyrets ønske, at samtlige oplysninger bliver afdækket.

Men status er, at det er kuratorerne og her har man peget på Malling og Nuna-advokaterne og en af deres opgaver er, at man selv også vurderer, om bestyrelsen og direktionen, således at man afdækker deres ansvar, og kuratorerne er også, at komme med en politianmeldelse, såfremt kuratorerne mener, at der er grundlag for, at foretage en politiundersøgelse. Og kuratorerne arbejder nu på sagen, og vi følger stadigvæk med i deres arbejde, og derfor når tiden så kommer, så skal vi nok reagere, ud fra den melding, som de så giver os.

Og så længe undersøgelsen står på vedrørende ansvaret og lovgrundlaget og en eventuel erstatning, så når kuratorerne er færdige med.., og når man så har fundet ud af værdien af deres ejendom, så skal sagen gå videre.

Men Puisi bestyrelse har også deltaget, og i henhold til IA's ordfører, så har man også bevilget nogle midler, og man har også har haft oplysninger, hvor man også i 1997, der havde Landsstyret den 12. januar 1997, der har Landsstyret foretaget noget der, og vi er blevet oplyst fra bestyrelsen om, hvordan arbejdet pågår, og de oplysninger som det offentlige ejer, der får vi så de oplysninger om, hvordan sagerne står.

Men som man ved, så fik vi først efter nytåret de oplysninger, som vi nu har til stede, og så er tingene foregået meget hurtigt efter den 1. januar. Og de sidste oplysninger, som blev stilet til Finansudvalget, og der har man så også ønsket fra Finansudvalgets side, at oplysninger skulle ske på grønlandsk og dansk, og det betyder så, at tiden yderligere går, fordi det hele skal oversættes, og det er jo det, som vi tilstadighed møder, og vi bliver jo allesammen nødt til, at vente til det hele foreligger.

Og til slut vil jeg gerne sige tak til medfinansørerne, selvom det ikke er lykkedes, og her er det Sulisa, SIK og Nanortalik kommunea, og vi har også selvfølgelig været med.

Men sagen er ikke blevet smidt ned på gulvet. Fabrikken er der og det vil være underligt, såfremt man ikke finder en løsning, for at finde en god løsning om hvordan man kan komme videre i samarbejde med Sulisa og selvfølgelig vil vi fra Landsstyrets side også samarbejde om såfremt man finder en god løsning.

Og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, som forslagsstiller og derefter er det Mogens Kleist.

Otto Steenholdt, forslagsstiller, Atassut.

Efter at have hørt partierne og Kandidatforbundets ordførere, så må vi vurdere det hen i retning af, at arbejdet ikke stopper her, og vi må holde fast ved, at sagen går videre.

Først vi skal desværre ikke træffe en beslutning om sagen, men vi må sikre os, at den fortsætter, idet Siumuts ordfører også siger, at de også er klar til at deltage i det videre arbejde, og i den forbindelse, så vil jeg gerne sige tak til IA, for de smukke ord de har sagt, hvor de så også har peget på vores nye forretningsorden, og de henholder sig til 21, hvor de så vil anmode om, at der skal arbejdes fremefter, at give bemyndigelse til Revisionsudvalget, og det ønske, stemmer også overens med Atassuts ønske.

Jeg er led og ked af, at Siumuts ordfører var inde på, vedrørende fangernes egne investeringer, men jeg forstår fra Landsstyreformandens side, at man ud fra Atassut's, IA's og Kandidatforbundets bemærkninger, og de er så også klar til en eventuelt erstatning til fangerne.

Men jeg tror, at det der vedrører Revisionsudvalget, der mener jeg, at vores ordfører Anders Nilsson selv vil kommentere det der vedrører Finansudvalget.

Der er mange ting, man gerne vil tage med, vedrørende mandetimer m.m., det skal jeg ikke kommentere nærmere.

Til Atassut siger man, at Atassut selvfølgelig også skulle have prikket lidt mere til Landsstyret. Det er netop derfor jeg har stillet denne forespørgsel frem. Siumuts ordfører har ikke været inde på det, Atassut er den eneste som har taget det op og stillet det spørgsmål, og det er derfor, at vi nu er kommet frem til denne sag, hvorfor jeg nu har kastet bolden tilbage.

Og til Mikael Petersen, hvad skal vi med alle de tal, vedrørende hvor mange sæler der er blevet fanget i Grønland ? Vi skal nok fange alle disse sæler, såfremt vi fortsat vil, det er afsætningsmulighederne vi snakker om.

Det er rigtigt nok, at hele Landstinget også bevilgede i 1997, men det er fordi de penge, nu er blevet tabt, og det er derfor vi så har stillet det spørgsmål, hvor er alle disse penge blevet af nu ? Og man må derfor også finde ud af, hvor ansvaret er, og heldigvis kan vi ikke træffe en beslutning her under nærværende punkt, men jeg er glad for, at man vil fortsætte med arbejdet, p.g.a. den alvorlige sag.

Jeg skal med beklagelse til Jørgen Wæver sige, at man selvfølgelig skal takke det parti man er i koalition med, og uanset hvor lidt der er noget at takke for.

Atassuts ordfører var inde på det kursus der var, og spørger til hvad, fordi det ikke står klart i besvarelsen, der var jeg ellers lige ved at tro, at det var kursus i sælflænsning, fordi sælindhandlingsstedet er i Nanortalik. Men Wæver nævner bare, at man generelt vil løfte deres viden, og såfremt er det også nødvendigt, at man tænker på, hvad det koster.

I burde have sagt, hvad det er man skal dygtiggøre dem til. Nogle gange bruger man lidt for gode toner, uden at man direkte siger, hvad disse toner skal hentyde til, og det lyder da også meget godt, at vi skal arbejde i den ånd, men jeg ved ikke rigtigt, hvad det er for en ånd han hentyder til.

Vi skal ikke komme uden om, at vi skal finde de fakta, der er sket her i løbet af sagen.

Og så til Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist og derefter Anders Nilsson.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Til Landsstyremedlemmet for Erhvervs besvarelse til ordførerindlæggene, så er jeg ikke tilfreds med den besvarelse som Landsstyremedlemmet for Erhverv er fremkommet med.

Landsstyreformanden nævnte, at der arbejdes med nogle løsninger, men det vi spurgte om er, hvordan er situationen nu, vedrørende fangernes situation, ikke kun Puisi men også Nuka A/S. Ikke mindst de fiskere og fangere, som har tilpasset deres fartøjer til at kunne indhandle sælkød. Hvordan kan man løse deres problemer nu, fordi de kan jo ikke bruge deres fartøjer til sælfangst og indhandle deres fangster. Jeg er glad for de 5.000 timer til mandetimer.

Til Maliinannguaq Markussen Mølgaard vedrørende en henvisning til Revisionsudvalget, da erfarede vi, da vi var i Danmark, så fik vi fra Statsrevisionen, så undrede man sig over, at Revisionsudvalget har ikke kunne behandle forhold vedrørende aktieselskaber. Det eneste problem er børsnoterede aktieselskaber, andre selskaber kan indgå i udvalgsarbejdet.

Hvorfor kan vi ikke lade Revisionsudvalget køre en høring, i stedet for en politianmeldelse, som måske foregår over mere end 2 år.

For såvidt angår ansvar og ansvarspådragelser, det vender vi også tilbage til på et senere tidspunkt, de ansvarlige i aktieselskaberne og hvordan disses ansvar er og hvordan disse kan dømmes, hvis de har gjort noget ansvarspådragende. Vi har flere erfaringer med aktieselskaber der er gået ned, men der sker jo aldrig noget med deres ansvar, det er de forhold, som jeg mener, at vi bør forfølge i det videre arbejde.

Jeg håber for såvidt angår Nuka A/S, og forholdet der, at dette også løses snarest muligt, for når vi har udnyttet mandetimerne 5.000, hvem er det så, der får udgifterne, det er Nanortalik kommune, det er Nanortalik kommune, der bliver ofret.

Så er det Anders Nilsson, Atassuts ordfører, og derefter er det Vittus Mikaelsen, Siumut.

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Jeg kan forstå på Mikael Petersen, at vi er enige om, at vi i den 18. februar i Finansudvalget fik et meget omfattende materiale. Det vi så er uenige om, er om vi så på den måde er blevet løbende orienteret eller om vi er blevet for sent orienteret. Konkursen var indtrådt da vi blev orienteret. Det synes jeg ikke er en løbende orientering.

Det er rigtigt når Jonathan Motzfeldt siger, at vi et par uger tidligere kunne have fået en del af materialet, men vi forlangte at få det oversat, og det forsinkede det, det var en del af materialet.

Landsstyremedlemmet for erhverv siger, at Atassut kunne have gået mere aktivt ind i sagen om Puisi. I efteråret 1998 var Finansudvalget på rejse i Nanortalik kommune, og alle steder hvor vi kom frem, var der stor optimisme, stor begejstring over Puisi-projektet, man var næsten millionærer.

Jeg prøvede at advarer dem der nede, også ved et møde med kommunalbestyrelsen, at det altså ikke var helt sikkert, at vi var millionærer endnu, det kunne godt være, at det ikke gik som vi alle sammen håbede. det tog man meget ilde op, for man var i den grad blevet pumpet op med begejstring. Det gjorde mig noget bekymret.

Jeg vil også sige, at det ikke var hvem som helst, der sad som bestyrelsesformand for Puisi. Det er Vicekoncernchefen i landets absolut største firma, det skulle da gerne borge for kvalitet. Man kunne jo godt komme til at fremstå som lidt tosset, hvis man året igennem blev ved med at stille spørgsmål om Puisi, når der sad så kompetente folk i ledelsen, det gjorde der så ikke alligevel.

Jørgen Wæver bryder sig ikke om, at vi stiller spørgsmålstegn ved de der 5.000 mandetimer, der er bevilget til Nanortalik. Det skal gå over 7 uger, Finansudvalget vil formodentlig være i Nanortalik på det tidspunkt kurserne er afsluttet, og hvor kursisterne skal til at have arbejde og tjene nogle penge. Jeg håber, at Jørgen Wæver også har tid til at være der nede, og se på, hvad der egentlig er af jobtilbud til de her folk, når de har gennemgået kurserne.

Det er job det drejer sig om, det er godt nok at lære noget, men der skal også være noget at bruge det til, så man kan tjene nogle penge.

Endelig er der det her med det ansvarspådragende. Det er heldigvis stadigvæk ikke strafbart at være dum og uduelig, ubrugelig og inkompetent. Så uanset hvad kuratorerne finder frem til, så kan der være begået mange dumheder og mange ting og sager, som ikke kan meldes til politiet, men som alligevel er vigtigt at kende til, når man skal stemme og når man skal udpege folk, og når man skal ansætte folk.

Vi mener stadigt, at der bør udarbejdes en meget grundig hvidbog over det der er sket. Ikke sådan set for at dukke folk, men for ikke at dumhederne skal gentage sig, så det var det.

Der er flere der har bedt om, at få ordet, der er 7, men uden om partiernes ordførere, der skal de der får ordet, uden om partiernes ordførere, så vil jeg anmode dem om, at gøre det kort og ikke komme med gentagelser.

Og efter Vittus Mikaelsen, så er det Daniel Skifte.

Vittus Mikaelsen, Siumut.

Først er jeg meget medfølende overfor de andre fangere, mine medfangere, fordi jeg er sikker på at især bygdebeboerne lytter til denne debat, og hører hvad man når frem til, og jeg ser ikke mest på partitilhørsforholdene, fordi jeg selv som fanger føler, at der er mange der ellers gerne vil tilkendegive deres mening, fordi det er klart, at man i forbindelse med Ottos fremlæggelse, at man i 1997, der fik fangerne det glade budskab om Puisi A/S, men glæden varede kun 1900-tallet ud, og det er det eneste der ligger klart.

Og nogle af de ting, som jeg også har bemærket er, at man endnu engang arbejder meget ensidigt. Nu er Puisi lukket, så har man givet en mulighed for disse 24. Hvad så med den anden side, dem der fanger dem, dem gør man ikke noget ved, og Landsstyret gør ikke noget for fangerne, det ligger også klart.

Det er ligesom, det politisk er blevet en vane, og må jeg gerne citerer, og der sagde en af Landsstyreformandens sange, "mandfolkene er fangerne, som lever i det stille". Men vi ved, at noget af det, som også ligger klart er, at dem der har anskaffet sig et fartøj, de kommer bagud med deres afdrag, ikke kun fiskerne men også fangerne.

IA's ordfører Maliinannguaq Markussen Mølgaard har ret i når hun siger, at man bør give dem et forslag om, at de foreløbige får et afdragsstop, og ligesom Kandidatforbundet også var inde på det, men jeg er glad for den besvarelse jeg har fået fra Landsstyreformandens side, fordi man er åbent overfor, at man foreløbig får et afdragsstop.

Hvorfor jeg på medfangernes vegne, vil sige, at det ikke er nok med et afdragsstop. ved lukningen af Puisi A/S, så er de fangere, som er blevet ramt, der bør vi for fangerne finde en anden løsningsmulighed, således at de kan fortsætte deres erhverv, fordi fangerne som regel er storfamilier, og de har jo også faste udgifter til hus og el m.m.

Og med disse korte bemærkninger, så vil jeg overfor mine medfangere rundt omkring på kysten, og som lytter til denne debat, at man prøver på, at genåbne det, der nu er lukket, og det er mit største ønske.

Og uden om partiernes ordførere, Daniel Skifte. Og derefter Godmand Rasmussen.

Daniel Skifte, Atassut.

Tak. Jeg vil gerne have placeret et par spørgsmål. For det første så sagde Landsstyremedlemmet for Erhverv overfor Atassut, så sagde han, at han havde svært ved at acceptere tonen i Atassuts indlæg, men at han var tilfreds med en hel del af vores bemærkninger. Det er fordi vi fra Landsstyrets svarnotat ikke klar kan se, hvad Landsstyret agter at gøre i det videre forløb, det fremgår ikke klart fra Landsstyremedlemmet for erhvervs svarnotat. Det er derfor vi i vores ordførerindlæg brugte den tone. Hvis svarnotatet havde været klare, så havde lyden været en anden.

Det er rigtigt, at Atassut er medansvarlig. I 1997 da vi begyndte at drøfte sagen, det kan vi ikke flygte fra, og vi har et medansvar. I 1998 var vi også med, og støttede og det flygter vi heller ikke fra. i april 1999, så blev fabrikken indviet efter valget i 1999. Og det var på det grundlag vi udarbejde vores ordførerindlæg. Og jeg mener, at det er vores pligt at påpege, hvis der er noget forkert eller galt, det der er sket i 1999 i slutningen af året.

Jeg har ikke yderligere bemærkninger til det der er sket i år, og jeg har heller ikke nogen yderligere bemærkninger vedrørende Mikael Petersens bemærkninger, om de orienteringer, der er gået videre til Finansudvalget.

Vedrørende Landsstyreformandens bemærkninger, skal jeg ganske kort udtale, at jeg bemærker, at samtlige partiers ordfører er enig om, at dagens debat i henhold til § 35, som forespørgselsdebat, der kan man ikke tage beslutninger om, hvad der skal ske i det videre forløb, men som jeg allerede har sagt, så har Landsstyret i deres svarnotat ikke nævnt, hvad de vil gøre, det er det vi har efterlyst, og jeg er glad for, at Landsstyreformanden i sit indlæg klar udtalte, at kuratorerne nu er i fuld gang med deres arbejde, for hvis Landsstyret havde nævnt det klart i deres svarnotat, så havde vores ordfører ikke taget det op

Men jeg er glad for, at samtlige partiers ordførere mener, at der skal være en mere tilbundsgående undersøgelse af sagen.

Jeg mener også at det er på sin plads, at jeg siger, at for såvidt angår Puisi, så er det kun 48 % af aktierne i Puisi A/S der er hjemmestyreejet, og det er det udgangspunkt vi skal have. Vi ejer kun 48 % af aktierne i Puisi A/S, men da vi skal passe på samfundets penge, så må vi indenfor vores ejerskab være opmærksom på, og det er vores pligt.

Afslutningsvis vil jeg undgå at udtale, at vi fra Atassuts side, siger tak til Vittus Mikaelsen og denne bemærkninger, for dine bemærkninger, også for såvidt angår mandetimerne.

Forslagsstilleren nævnte i sit tillægsforslag, som ikke er blevet besvaret, hvad så med de fiskere og fangere, der er kommet i problemer p.g.a. Puisi's konkurs, der er ikke komme et klart svar herpå.

Også uden for partiordførerne er det Godmand Rasmussen, og derefter er det Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Tak. Også med en ganske kort bemærkning som indlæg i debatten. Indledningsvis skal jeg udtale, at Daniel har besvaret en del af det, jeg ellers ville have sagt.

I Grønlands historie er det ikke særsyn, at man arbejder for samfundets bedste, også her fra denne sal. Det er selvfølgelig glædeligt, men det er heller ikke er særsyn, at ting der bliver igangsat mange gange kører dårligt, p.g.a. dårlig fundering, der er alt for mange sådanne oplevelser, som vi har haft. Selvom vi kun har fulgt med i sagen via medierne, så synes det hele at være foregået i et sådant tempo, at der f.eks. ikke har været grundlag, for opstart af kontor i Kina m.v.

Det havde været det samme, f.eks. hvis fabrikkens direktør havde sagt, at det er det samme som at sige, at man fylder en spand op løbende med vand, og sige, at hver gang man har fyldt den, så skal i have så mange penge for den. Det er det samme.

Vedr. Mikael Petersens udtalelser om gensidigt tillid, så er jeg meget enig i dette, men er det ikke tegn på det modsatte, at vi i den senere tid, ikke mindst i den senere tid, at meldingerne om, hvordan situationen er, har været for dårligere fra ledelsen og bestyrelsen, det kan der ikke herske tvivl om, at forholdene har været sådanne.

Jeg er glad for bemærkningerne vedrørende mandetimer, ikke mindst fra Landsstyrets side, det er ikke et særsyn, at i forbindelse med at der opstår problemer, at man tyr til mandetimeordningen, fordi når en virksomhed går dårligt, så betyder det en helt del ekstra udgifter for kommunerne.

Jeg synes, at vi har lidt svært ved at lære af vores erfaringer, hvor mange penge har vi tabt på sådanne ufunderede planer, og p.g.a. af dårlig planlægning, hvor mange millioner har vi tabt allerede. Uanset vores partitilhørsforhold, må vi erkende, at vi har været med til at opstarte sådanne virksomheder, som ikke har været velfunderede.

Vi har fra Atassut altid sagt, at det er godt at vi altid kan erkende at vi har lavet fejl. Las os erkende, at vi har lavet fejl, så vil befolkningen meget lettere acceptere det vi skal foretage os yderligere. Men alene, at vi klart har erkendt, at vi har taget fejl, det er den bedste måde, når man skal videre. Atassuts ansvar i sagen har fremdraget flere gange, og Atassuts rolle i Finansudvalgets formål, har jo været godt, men som Mikael Petersen også sagde, så har der måske manglet noget omkring gensidigt tillid.

Jeg vil ikke give enkelte personer skylden for noget, men jeg har selvfølgelig også medlidenhed med dem, der er blevet ramt af mistede forhåbninger, ikke mindst fangerne i Nanortalik, og de andre fangere der eller skulle have indhandlet til fabrikken. Det er ærgerligt, at det ikke er gået som håbet, og jeg håber meget at selve formålet og ideen bag kører fortsat, jeg håber meget at vi får et positivt resultat i fremtiden.

Jeg vil afslutningsvis også præcisere, at når vi bliver ramt personligt, at man skal lade det være, at tage det meget personligt, men i stedet for samarbejde. Hvis vi samler kræfterne og arbejder sammen, så opnår vi meget mere, for såvidt angår Grønlands økonomi.

Man har 5 minutter på talerstolen, såfremt man er uden om partiernes ordførere. Men den næste er Steffen Ulrich Lynge.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Atassut stiller et direkte spørgsmål vedrørende forbedringen af vandforsyningen i Nanortalik, og om man skal have en landingsbane til mindre fly Nanortalik, og til det kan jeg besvare, at Nanortalik nu har en tilfredsstillende vandforsyning, men såfremt man skal have en vandkrævende fabrik, så er det nødvendigt med en nærmere undersøgelse vedrørende vandforsyningen, der er allerede foretaget nogle undersøgelser, men spørgsmålet om, hvad der er bedst, det skal yderligere undersøges, og det koster fra 10 til 200 mio. kr. med de forskellige løsningsmodeller der er.

Og m.h.t. eventuelt anlæggelse af landingsbane, da vi havde drøftet punkt 24, så sagde vi, at undersøge grundlaget for en eventuelt anlæggelse af mindre landingsbaner, og det er det, jeg gerne vil henvise til.

Og jeg siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, og den næste, der får ordet er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, og efter ham er det så Per Rosing Petersen, men først Josef Motzfeldt.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Først om hvad Landsstyret agter at gøre, og Atassuts formands spørgsmål, fordi Landsstyret ikke klart er kommet med en udmelding om det, og det er naturligt, at man udpeget nogle, der kan drive et selskab, som er gået neden om. Og man bruger så også Skifteretten, der peger man på nogle personer, som skal drive det videre, således at man eventuelt kan finde ud af, hvem der måtte have et ansvar.

Og det har ikke været nødvendigt for os, at tage det op som et grydeklar pakke, fordi vi også ved at vi som partiformænd, også selv må hente de oplysninger, som vi måtte hente.

Landsstyret har taget de initiativer efter de er gået konkurs, hvorefter vi så har overgivet opgaven videre til de personer, som måtte arbejde videre med det, og det burde Atassuts formand også have haft kendskab til.

Og til Vittus Mikaelsens bemærkninger om fangernes og jollefiskernes situation, hvor der så ikke sker noget med dem, og hvor man så har taget nogle initiativer overfor de medarbejder, som har været på fabrikken. Og Landsstyremedlemmet for erhverv har allerede været inde på det, således at vi med Great Greenland og Royal Greenland, der skal vi i samarbejde med dem, finde ud af, hvad vi kan gøre, og man bør ikke sige, at vi ingen ting gøre, vi bør står sammen om, at vi ikke blot giver op, og det er ud fra det Landsstyret arbejder.

Og det er korrekt, at det har været meget.., hvor man har haft nogle store forhåbninger om det, der blev etableret, og det forrige Landsstyre har også stolet på det, og har også ved etableringen af et selskab som Puisi A/S.

Og i juli 1998, så vedtog Landsstyret, det daværende Puisi's bestyrelses strategiplan, og denne accept har jo fortsat, selvom man også har kendskab til, at markedet var nyt, ligesom produkter var nye, og markedet har jo man heller ikke været helt sikkert på, men vi har allesammen været med til at give tilskud til det, og vi bør kende hvor ansvaret ligger.

Og såfremt det er Landsstyret der har været ejere med Landstinget som bagland, så bør de vide hvilke opgaver de har og hvor ligger de forskellige ansvarsområder og i § 54, det er aktieselskabsloven der bliver citeret til, som tolkene ikke har til rådighed, der skal jeg blot henvise til § 54.

Og det betyder så, at man har et ansvar, når vi så har dannet selskaber og ikke har haft kendskab til den paragraf, så er det kedeligt, når man ikke har haft kendskab til hvilke ansvarområder, de forskellige grupper har, og det har vi selvfølgelig kendskab til.

Og Mogens Kleist på vegne af Kandidatforbundet og Anders Nilsson, og deres bemærkninger, så vil jeg gerne stille et spørgsmål. Først så siger Mogens Kleist, at Landstinget ikke har fået tilstrækkelig orientering fra Landsstyret. Jeg ved ikke hvilke Landsstyret han tænker på, det er sikkert det nuværende Landsstyre han tænker på.

I forbindelse med vedtagelse af TB 2 her i efteråret, den 18. oktober, så fremlagde jeg Puisi A/S's ønske om en garantistillelse, og sagde dengang, at Puisi A/S's långiver, der ønsker Landsstyret en bemyndigelse til, at stille en garanti på 12 mio. kr, således at Puisi har ønsket at få et lån, men långiveren har vurderet Puisi's økonomi, og har så ønsket at Landsstyret stillede en garanti, og heraf kan man se, at Puisi A/S ikke for nuværende kan køre efter forretningsmæssige principper, hvorefter det så kan ske, at der kan være en fare ved garantistillelse. Og samtlige partier i Landstinget vedtog, at man skulle stille den garanti.

Og til Anders Nilsson, Atassuts ordfører, så vil jeg gerne stille et spørgsmål om, når man siger, at man skal stille Landsstyre til ansvar, hvilket Landsstyre tænker man så på, er det det nuværende eller det forrige Landsstyre. Og såfremt man tænker på et nuværende Landsstyret, så skal jeg til begge mænd sige, at ud fra den placering jeg har haft, så vil jeg ikke sætte spørgsmålstegn ved, om Landstinget sætter spørgsmålstegn ved, om jeg ikke har udført mit arbejde i henhold til mit ansvar. Jeg har allerede citeret mine ord.

Anders Nilsson stiller et spørgsmål om en eventuelt etablering af en landingsbane og vandforsyningen, og det som man ikke haft flertal om, at vedtage, nemlig en landingsbaner, så ønsker man nu, at man tager sagen op igen, hvor Siumut og Inuit Ataqatigiit er i koalition med hinanden. Og ved prioriteringen har vi villet bevilge midlerne regionsvis, og Anders Nilsson har også vedtaget, at der bliver bevilget 2 mio. kr., for at undersøge, hvor man eventuelt kan etablere de næste landingsbaner, men som medlem af Finansudvalget, så bør Anders Nilsson vide, at der er begrænset midler i Landskassen, og som naturligt også sætter en grænse for de forskellige planer man har.

Og så er det Per Rosing Petersen uden om partiernes ordførere.

Per Rosing Petersen, Siumut.

I mit første indlæg, så sagde jeg vedrørende Maliinannguaq Markussen Mølgaard, og vil sige det samme overfor Otto Steenholdt, da han åbenbart ikke har hørt efter, fordi jeg sagde til Maliinannguaq Markussen Mølgaard vedrørende deres henvisning til Revisionsudvalget, så må Otto Steenholdt også være bekendt med, at vi er i gang med en forespørgsel, hvor man ikke kan bringe sagen videre til behandling i udvalgene, som vi også fik at vide under vores forretningsordenskursus. Dette skal jeg blot erindre om.

Jeg skal atter engang erindre om, at Revisionsudvalget i henhold til vores nuværende forretningsorden, ikke har adgang til at undersøge forhold vedrørende aktieselskaberne, og det må Mogens Kleist også vide.

Og man må også vide, at vi også er i gang med, at vurdere og revurdere vores forretningsorden, hvor det aktieselskaberne også vil indgå om det skal med i vores forretningsorden og i hvilket omfang, og jeg håber, at vi kan vende tilbage til det til efterårssamlingen, hvor vi vil drøfte forholdene.

Og så er det Mikael Petersen, ganske kort, da det er 3. gang han går op på talerstolen. Og næste taler er Johan Lund Olsen.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

til de 3 ordfører, der har været fra Atassut. Indledningsvis til Daniel Skifte, så sagde Daniel Skifte, at jeg var lidt uklar, for såvidt angik mine bemærkninger vedrørende de informationer, der er givet til Finansudvalget. Det er meget meget mærkeligt, hvis han kan sige det på den måde, fordi jeg sagde jo, at Finansudvalget er blevet orienteret herom - meget åbent, og at jeg var meget glad for dette. Hvis jeg havde snakke dansk, havde han måske forstået det klarere.

Til Godmand Rasmussens bemærkninger, om reel bemærkninger af sagerne og en grundig behandling. Anders Nilsson har også været inde på, at Finansudvalget ikke har fået de oplysninger de skulle have. Anders Nilsson har også selv klart udtalt, at Finansudvalget den 18. februar fik information fra Landsstyret. Jeg beklager hvis der har været nogle sproglige misforståelser her, da vi her fra talerstolen snakker med forskellige tunger. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi i denne vigtige sag kan samarbejde om det videre forløb.

Vedrørende forslagsstillerens bemærkninger om fartøjer, så skal jeg dertil udtale, at vi i Siumut har drøftet spørgsmålet, for såvidt angår fangernes tilpasning af deres fartøjer, til en eventuelt indhandling af sæler.

Selvfølgelig er det Siumuts formål, at der skal findes en positiv løsning, og jeg venter spændt på Landsstyrets initiativer på området.

Der er flere der har bedt om ordet. Da vi ved hvordan sagen går og det videre forløb skal blive, skal jeg anmode de sidste om, at udtale sig ganske kort. Først er det Johan Lund Olsen uden for partiordførerækken, bagefter er det Landsstyremedlemmet for Erhverv Simon Olsen.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Som Landstingsformanden også sagde, så har vi pejlet os ind på, hvordan sagen skal gå videre. Vi har brugt næsten 2 timer på forespørgselsdebatten, og da man har nævnt muligheden også for yderligere en høring, som en mulighed, så har jeg forsag, men jeg vil først indledningsvis præcisere, at kuratorernes arbejde, så skal den selvfølgelig gå videre, og vi i Inuit Ataqatigiit, mener at Landstinget som medfinansierende også har pligt og ret il, at foretage sig nogen, uanset at selskabet er et aktieselskab. Vi vil også høre hvad vores penge er blevet brugt til eller ikke.

Derfor vi har overvejet et forslag til næste punkt på dagsordenen, og den har følgende ordlyd "Men henvisning til § 50 i Landstingets forretningsorden, overgår Landstinget til næste punkt på dagsordenen med følgende begrundelse". Det er muligt, og det er en mulighed vi har, som vi også har flere gange her i denne sal, og vores forslag lyder altså således "Idet Landstinget ligger afgørende vægt på, at omstændighederne omkring Puisi A/S om det efterfølgende resultat påbegyndt undersøgt nærmere og i den forbindelse ønsker, at dette påbegyndes i hjemmel i forretningsordenen § 21 stk. 1, igennem en høring, arrangeret og gennemført af Landstingets Revisionsudvalg, forinden Landstingets forårssamling år 2000, overgår Landstinget herefter til næste punkt på dagsordenen". Den vil jeg aflevere til Landstingsformanden, ligesom den også vil blive omdelt til herværende partigrupppers gruppeformænd.

Ole Lynge, Landstingsformand.

I henhold til det omdelte, så er det på sin plads, at vi først i de enkelte partigrupper tager stilling til det, i får en 1/3 time til rådighed i partigrupperne. Vi mødes igen kl. 15.30.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Vi genoptager behandlingen af punkt 25, Forespørgselsdebat om tilbundsgående redegørelse vedrørende Puisi A/S.

Under pausen så har partierne holdt samråd med hinanden og Johan Lund Olsen har bedt om ordet.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Og lige før pausen, så har Inuit Ataqatigiit landstingsgruppe med henvisning til § 50 i stillet et forslag om, at gå over til næste punkt på dagsordenen, og her vil vi sige, at Siumut og Inuit Ataqatigiit efter et fælles møde, har trukket det første forslag tilbage, men har et nyt forslag, således, at det er et nyt forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen, og så er det endnu engang med henvisning til § 50, og forslaget lyder sådan her "Under henvisning til § 50 i Landstingets Forretningsorden fremsættes der hermed forslag til overgang til næste punkt på dagsordenen med følgende begrundelse:

I det Landstinget konstaterer, at bestyrelsen i Puisi A/S har indgivet konkursbegæring, skal Landstinget henstille til Landstingets Revisionsudvalg om at undersøge forholdene omkring garantistillelsen, som Landstinget bevilgede i efteråret 1999. Landstinget overgår herefter til næste punkt på dagsordenen."

Det forslag er blevet omdelt til Landstingets medlemmer, og den giver jeg herved til Landstingets formand.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Som før nævnt, først Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet og derefter Daniel Skifte.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Vi må nævne på Kandidatforbundet vegne, at IA og heldigvis nu, henholder sig til forretningsordenen, det første forslag stemmer ikke overens med forretningsordenen, og vi vil stemme for det sidste forslag.

Og Daniel Skifte, Atassut.

Daniel Skifte, Atassut.

Fra Atassuts side, så er vi også enig med det sidste forslag, og vil også gå ind for det. Og såfremt det ikke bliver opfyldt, så vil Atassut også med henvisning til det vi har nævnt i ordførertalen, vil vi tage det op igen, men det forslag fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, det går vi ind for, og vil således også stemme for det.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Og vi skal hermed stemme om det, idet partierne og Kandidatforbundet også har meldt deres enighed.

og det er med henvisning til § 50, "Og idet Landstinget konstaterer, at bestyrelsen i Puisi A/S har indgivet konkursbegæring, skal Landstinget henstille til Landstingets Revisionsudvalg, om at undersøge forholdene omkring garantistillelsen, som Landstinget bevilgede i efteråret 1999. Landstinget overgår herefter til næste punkt på dagsordenen".

Og jeg vil anmode de medlemmer der går ind for forslaget, om at rejse sig. 29. Og det er så samtlige tilstedeværende, og dermed er behandlingen af dette punkt færdigt.