Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 29-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

9. mødedag, onsdag den 1. marts 2000

Punkt 29. Forespørgselsdebat om lempeliggørelse af vilkårene på steder, hvor fangst er eneste næringsvej.

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Først skal jeg lige nævne, at det er to forslag jeg har stillet.

Først sendte jeg det som et dagsordensforslag i foråret 1999, men den nåede desværre ikke frem og heller ikke i efteråret, og det første forslag vedrører, forslag om lempeliggørelse for vilkårene på steder hvor fangst er eneste næringsvej.

Og forslaget lyder sådan:

Jeg foreslår, at der lempeliggøres for de økonomiske vilkår ved anskaffelse af .... og vi ved, at der er en del bygder, som udelukkende lever af fangst, og m.h.p. at man ikke behandler disse anderledes i forhold til andre, således at jeg så foreslår, at man lempeliggøre forholdene omkring disse.

Og det er vedrørende fiskeri i Sydgrønland. Og såfremt man ikke lever af rejefangst, så er der jo igennem mange år været mangel på rejer, hvorfor jeg så foreslår, at man undersøger fiskernes økonomiske forhold i Sydgrønland, idet det god kan være, at det er nødvendigt, man gør en speciel indsats, også fordi de også selv har nogle økonomiske forpligtigelser, som de ligesom også skal sørge for.

Og uanset hvor et stort behov de har for at henvende sig hos socialforvaltningen, så gør man det ikke, hvorfor jeg så foreslår, at man undersøger deres økonomiske forhold.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen, der kommer med en besvarelse.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Hr. Landstingsmedlem Finn Karlsens forslag har i efteråret 1999 været behandlet i Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalget, og jeg har ved den lejlighed på Landsstyrets vegne udførligt kommenteret forslagene.

På daværende tidspunkt fandt Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalget ikke anledning til at afgive betænkning om forslaget. Dette tager Landsstyret som udtryk for, at udvalget er enig i mine bemærkninger til forslaget fra Landstingsmedlem Finn Karlsen.

Det fremgår af det fremsendte forslag, at der tænkes på mulighederne for at opnå tilskud til anskaffelse af joller med påhængsmotor efter § 8 stk. 5 i landstingsforordning nr. 13 af 30. oktober 1998 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Ordningen med tilskud til anskaffelse af joller indebærer, at der normalt kan ydes et tilskud på 75 % af anskaffelsessummen for en godkendt erhvervsjolle og ansøger selv skal betale eget indskud på 25 %. I Qaanaaq distrikt og i Østgrønland ydes der dog et tilskud på 84 % medens eget indskud her er på 16 %.

Forslaget fra Landstingsmedlem Finn Karlsen går ud på, at den ordning, der gælder i Qaanaaq og i Østgrønland skal indføres på andre steder, hvor der kun er fangsterhverv.

Men hensyn til forslaget om at udvide bestemmelsen om eget indskud på 16 % til andre områder end Qaanaaq og Østgrønland, skal jeg bemærke, at tilsvarende forslag blev rejst fra anden side under Landstingets samling i foråret 1998. Disse forslag blev efterfølgende behandlet i Landstingets Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalg under Landstingets efterårssamling i 1998 i forbindelse med Landsstyrets forslag til ændring af landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug blev derefter vedtaget af Landstinget med de ændringer, som udvalget og Landsstyret var enige om.

Landsstyret finder på den nævnte baggrund, at der har været en udtømmende behandling af forordningen og især af spørgsmålet om størrelsen af eget indskud og tilskud til anskaffelse af joller med påhængsmotor.

Med hensyn til Landstingsmedlem Finn Karlsens bemærkninger om, at der bør gennemføres en økonomisk undersøgelse for fiskere i Sydgrønland, finder Landsstyret ikke anledning til at foretage særlige undersøgelser for Sydgrønland. De administrative og analytiske ressourcer bør i stedet koncentreres om målrettet at undersøge de muligheder, der kan være for at udvikle indtægtsskabende aktiviteter.

Sammenfattende finder Landsstyret, at forslagene fra Landstingsmedlem Finn Karlsen tidligere har været behandlet udtømmende.

Landsstyret skal derfor anbefale, at Landstinget tager til efterretning, at Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget ikke har fundet grundlag for at fremme forslagene. Tak.

Og så går vi over til partiernes ordførere. Første taler er Hans Enoksen.

Hans Enoksen, ordfører. Siumut.

Tak. Til Landstingsmedlem Finn Karsen fra Atassut forslag om lempeliggørelse af vilkårene på steder, hvor fangst er eneste næringsvej, og dertil skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger.

Fra Siumut skal vi udtale, at vi i princippet fuldt ud støtter, at alle der ernærer sig ved fangst, skal have anstændige levevilkår. Vort kolde, langstrakte og tyndt befolket land er rig på naturgivne ressourcer, som giver muligheder for dem, der udnytter ressourcerne godt og fornuftigt. Og fra Siumut støtter vi altid fuldt ud initiativer, der har til formål, at lette erhververnes vilkår. I Siumut ligger vi vægt på lempeligere vilkår for fangerne, og på denne baggrund har vi forbedre erhvervsmulighederne med henblik på lempeliggørelse af fangernes vilkår.

Følgeligt har vi været med til, at forhøje tilskuddet til jollefiskere og fangere i yderdistrikterne, netop for at lempe deres vilkår. Ligeledes er der indført højere tilskud til skindindhandling i yderdistrikterne og vi kan sige, at fangerne er godt tilfredse med dette skridt.

Fra Siumut skal vi udtale, at det er positivt, at det offentlige træder hjælpelig til, ikke mindst når det gælder fangerfamilier, men i samme åndedrag, må vi fra Siumut erindre, at enhver borger er pligtig, at sørge, for sig selv og sin familie, uden at blot at læne sig op af de offentlige tilskud.

Landstingets Fangst- og Fiskeriudvalg har tidligere afslået nærværende forslag med den begrundelse, at der allerede er blevet indført forbedringer for folk, der alene ernærer sig ved fangst. Eksempelvis. har et enigt Landsting forhøjet tilskuddet til jollefiskerne og på denne baggrund mener vi, at der ikke er belæg for ændringer på nuværende tidspunkt.

Med disse bemærkninger kan vi ikke støtte nærværende forslag.

Og så er det Siverth K. Heilmann, Atassut.

Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.

Jeg skal indledning anmode om, at man giver mig tilladelse til at citere fra sagsgangen. Landstingsmedlem Finn Karlsen Atassut fremlagde pr. 7. maj 1999 et forslag om lempeliggørelse af vilkårene på steder, hvor fangst er hovedernæringserhverv, men som alligevel først blev medtaget som et dagsordenspunkt under Landstingets efterårssamling samme år.

Landstingets Fiskeriudvalg har under sit møde den 22. september 1999 anmodet Landsstyremedlemmet pr. brev den 27. september om en skriftlig redegørelse for eventuelle muligheder, for at kunne realisere Finn Karlsens forslag. Landsstyremedlemmet bemærkede under sit svar til Fiskeriudvalget pr. brev af 11. oktober 1999, at Landsstyremedlemmet p.g.a. en nylig ændring af forordningen ikke fandt det hensigtsmæssigt, at man reducerede betalingerne eller afdragene, men modsatte sig ikke, at vilkårene for de sydgrønlandske fiskere bliver under nærmere.

Alligevel fortsætter Landsstyremedlemmet sit brev med, at vi må bruge alle vores kræfter på, at forbedre vores indtjeningsmuligheder. Landsstyremedlemmet siger endvidere, at han forventer, at ved oprettelse af Puisi A/S samt ved tilladelse til krabbefiskeri ved Paamiut, at disse initiativer vil styrke de sydgrønlandske fiskeres indtjeningsmuligheder. Fiskeriudvalget besluttede under sit møde den 29. oktober, at sende et spørgsmål ved brev af 2. december til Landsstyremedlemmet om, hvorvidt denne forestiller sig det videre forløb m.h.t. forslagsstillerens ønske om en nærmere undersøgelse.

Forslaget ved brev af 2. december samme år tilskrevet af den nye formand for udvalget, endnu før der forelå en besvarelse fra Landsstyremedlemmet, at udvalget i de gældende lovhjemmel, ikke kunne finde begrundelser om en henstilling om yderlige lempelser for fiskerne.

Landsstyremedlemmet svarede Fiskeriudvalget ved brev af den 6. januar i år, ved at meddele, at han ikke havde yderligere tilføjelser til sit brev af 11. oktober 1999. Men fandt at man i den kommende fremtid var mere magtpåliggende, at bruge de administrative ressourcer samt de midler der fandtes indenfor de bevilgede rammer, for at prøve, at forbedre indtjeningsmulighederne.

Atassut finder det ikke mærkeligt i, at Landstingsmedlem Finn Karlsen er skuffet over, at Landstinget endnu ikke besvaret hans forslag, hvorfor Atassut vil fremkomme med følgende udtalelse:

Det er korrekt, at Landstingsmedlem Maiinitsoq Petersen fra Atassut under Landstingets efterårssamling 1998 fremlagde et forslag om forhøjelse af ESU-lån til erhvervsjoller til brug for jollefiskerne i yderdistrikterne. Atassut forstår fuldt ud Finn Karlsens begrundelser for sit forslag, idet Atassut vedvarende har påpeget. at de hårde vilkår for de ikke rejefiskende- eller ikke hellehellefiskere erhververe, at opretholde livet.

Atassut har blandt andet påpeget, at det ikke kun er i yderdistrikterne, der er store problemer med, at skaffe indskuddet til anskaffelse af joller eller mindre fartøjer.

Atassut vil gøre opmærksom på, at vi efter at have tiltrådt ændringerne af landstingsforordningen om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug under Landstingets beslutning i 1998, hvorfor vi også her skal henvise til de bemærkninger, vi fremlagde dengang, under behandlingen af ændringsforslaget.

Atassut er heller ikke blind for, at Landsstyret selv har intentioner om, at ændre erhvervsstøtteforordningen, hvorfor Atassut herved skal benytte lejligheden til, at forespørge, om hvornår denne ændring vil blive igangsat.

Tilsidst skal Atassut opfordre Landsstyret om, at igangsætte en nærmere undersøgelse af vilkårene samt deres indtjeningsmuligheder, for de erhververe, som hovedsageligt erhverver sig som fangere som forslagsstilleren anmoder om.

Med disse bemærkninger håber vi fra Atassut på, at der derved er flere begrundelser til det videre arbejde med ændringen til næste forordning.

Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Fra Inuit Ataqatigiits side har vi vedrørende Landstingsmedlems Finn Karlsens ikke de lange bemærkninger, vil vi indledningsvis udtale, at vi fuldt ud støtter Landsstyremedlemmets svarnotat i sin fulde helhed, da det som nævnt, at det er du fuldstændigt korrekt, at netop denne sag, allerede er blevet behandlet i Landstingets Fiskeri-, Fanget- og Landbrugsudvalg i efteråret 1999, hvor man ikke tilsluttede sig forslaget og heller ikke støttede at den blev fremmet.

Men Inuit Ataqatigiit ligger vægt på, at vi kan finde andre måder, at lette fangernes vilkår på, og vi vil herved fremlægge følgende del- til det videre arbejde. Om man ikke med KNI Pilersuisoq kan indgå en aftale om billigere benzin. Det er en anden mulighed til at lette forholdene.

I 1993 har vi f.eks. gjort det på den måde, at i satte gasolieprisen ned pr. liter, således at gasolieprisen blev sat ned til 1,65 kr. pr. liter. Og dengang så blev man også enig om, at benzinprisen skulle gives tilskud, således at den nu er faldet fra 5 kr. til 2,80 kr.

Da de der indhandler får samme indhandlingspris, når de indhandler til RG eller AG, så finder de det på sin plads, at der kommer en mere prisordning, for såvidt angår brændsel. Dette kan være en stor hjælp for dem, der alene erhverver sig med fangst, hvorfor vi henstiller til, at man drøfter dette, at Landsstyret tager dette op med KNI A/S.

Med disse bemærkninger støtter vi Landsstyrets svarnotat, og vil anmode om, at Landsstyret overvejer, hvorvidt vores forslag om billigere gasoliepriser kan realiseres.

Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Finn Karlsens forslag.

Fra Kandidatforbundets side ligger vi afgørende vægt på, at de af os der udelukkende ernærer sig af fangst, at de får de bedste muligheder rent indhandlingsmæssigt, og at de har de bedste muligheder for det, således at de få det bedst mulige udbytte af deres fangster.

Fra Kandidatforbundet skal vi udtale, at der visse steder i vort land er visse steder, hvor fangst er eneste erhvervsgrundlag, men hvor fangernes forhold er vidt forskellige. F.eks. i Nordgrønland, hvor fangst er eneste erhvervsmulighed, så er der ret ynkelige forhold, for såvidt angår mulighederne for indhandlingen af skind. Derfor er det nødvendigt, at man giver fangerne de samme forhold, uanset hvor de er i landet.

Fra Kandidatforbundet ligger vi afgørende vægt på, at man fra sted til sted, at fiskerne og fangerne har de samme muligheder og samme forhold.

Fra Kandidatforbundet skal vi sige, at der fra sted til sted ikke er de store forskelle, men selvom der visse steder kan være ret store forskelle. Derfor er det nødvendigt, at for såvidt angår muligheden for anskaffelse af fartøjer, at fangerne har lige og andre muligheder.

Fra Kandidatforbundet ser vi gerne, at eget indskud nedsættes for dem, som vil anskaffe eget fartøj, således at man på den måde letter forholdene for dem, der vil anskaffe joller.

Kandidatforbundet mener, at man uanset hvor man er, uanset hvilke kommune man kommer fra, at fiskerne og fangerne skal have samme vilkår.

På den baggrund støtter vi forslagsstillerens forslag.

Jeg ved ikke om Landsstyremedlemmet for Erhverv har et svar til ordførerindlæggene, ja det har han.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Ja tak for partiernes ordfører indlæg.

Siumut og Atassut nævner i deres bemærkning, hvad der er sket i sagen, og vi tager selvfølgelig deres opfordring til, at igangsætte en nærmere undersøgelse op. For såvidt angår IA's forslag om mulighederne for billigere gasoliepriser, hvor man opfordrede til, at Landsstyret tager det op, vi tager det selvfølgelig op og undersøger mulighederne her for.

For såvidt angår Kandidatforbundets bemærkninger, så støtter de forslagsstillerens forslag og jeg forstår det på den måde, at flertallet ikke er enig i Landsstyrets synspunkter.

Så er det forslagsstilleren Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Til de forskellige partiers indlæg. Jeg tro jeg har misforstået det, jeg har forstået det på den måde, at samtlige partier støtter, at man letter vilkårene for fangsterhvervet.

Siumut støtter Landsstyrets svarnotat, men Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet gav deres principielle tilslutning til forslaget om, at man undersøger mulighederne for at lette vilkårene, for dem der udelukkende har fangererhvervet. og jeg er derfor glad for deres bemærkninger.

For såvidt angår de steder, hvor fangst er det eneste erhverv, det er ikke fangerne her i Nuuk, jeg tænker på, men vi har bygder, hvor fangst er eneste eksistensgrundlag i yderdistrikterne, og det er dem jeg specielt gerne vil fokusere på, således at disse der lever af fangst alene, mit forslag er begrundet i, at man giver samme vilkår til alle.

For såvidt angår mine muligheder for undersøgelse af fiskerierhvervets forhold i Sydgrønland, så mener jeg, at det er fra Maniitsoq og sydover, jeg har stillet forslag om, at de fiskere som ikke ernærer sig med rejefiskeri, de har haft store økonomiske vanskeligheder i de senere år, og jeg har derfor fremsat forslag om, at deres økonomiske forhold undersøges, således at man derigennem kan finde ud af,. hvordan man kan lette deres problemer.

Men som sagt er det en forespørgselsdebat, hvor vi ikke kan tage en beslutning, men jeg har dog et spørgsmål til Landsstyremedlemmet omkring de administrative og analytiske ressourcer, så sagde han, at disse i stedet for bør koncentreres om målrettet at undersøge de muligheder der kan være, for at udvikle indtægtsskabende aktiviteter. Jeg vil gerne vide, hvad dette konkret indeholder.

Men jeg har forstået det på den måde, at flertallet ønsker, at vi på en eller anden måde støtter vilkårene for dem som forslaget vedrører. F.eks. nævnte Inuit Ataqatigiit muligheden for, at nedsættelse af gasoliepriserne.

Under vores valgkamp så blev det spurgt, om hvilke partier, der ville arbejde for dette, og alle partier sagde, at de ville støtte forslaget om forbedring af vilkårene for dem, der alene har fangst som erhverv.

Det er korrekt, at der ikke skal tages beslutninger, men jeg forventer selvfølgelig, at Landsstyret tager meldingerne til efterretning, som et pejlingspunkt i det videre arbejde.

Den næste taler er Siverth K. Heilmann, Atassuts ordfører.

Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.

Det bliver ganske kort. Landsstyremedlemmet sagde i sin besvarelse eller jeg forstår det også lige som forslagsstilleren, hvor det ikke er flertallet, der forkaster forslaget, men principielt er det et flertal der i princippet støtter forslaget, jeg håber, at Landsstyremedlemmet vil få det afklaret.

Om hvornår der eventuelt skal foretages en undersøgelse, det blev spørgsmålet ikke besvaret, og det er vi lidt skuffet over.

Og jeg plejer at ligge vægt på, at man snakker om dette meget indgående. Alle de partier jeg har stående her, er det et tilbageblik på Fiskeri-, Landbrug- og Fangstudvalgets arbejde, jeg har været igennem, hvorfor jeg har fremkommet med Atassuts ordførertale på den måde.

Når jeg har gentaget under fiskeriseminarer m.m., så plejer Landsstyremedlemmet at sige, at man ikke kan komme uden om omstrukturering af erhvervsstøtten, og at tilskudsgivningen til jollefiskere, at det så også skal ændres, og jeg vil godt have at vide, hvornår der så kommer et konkret udspil, fra Landsstyret side.

Som formand og ordfører, så er det ikke Landstingsformanden, der skal komme med konklusioner. Og det er så ud fra de trykte papirer, vi så skal arbejde ud fra. Der er flere ting man var inde på, men selvfølgelig er det så forslagsstillerens forslag og den overskrift han har givet, vi primært skal arbejde ud fra.

Først er det Johan Lund Olsen, og derefter er det Hans Enoksen, men først Johan Lund Olsen.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det bliver ganske kort, fordi der ikke skal være nogle misforståelse, idet vi i vores ordførertale, som Fiskeri-, Fangst-, og Landbrugsudvalget også har været inde på, så har vi i efterårssamlingen sidste år, der har vi været inde på, at man øger støtten ved anskaffelse af joller, det har vi ikke gået ind for den gang, og hvorfor vi har foreslået fra Inuit Ataqatigiits side, at man prøver på, at lette forholdene på anden vis, hvorfor vi venligst har anmode Landsstyret om, at tage vores betragtninger med i deres forhandlinger med KNI, og Landsstyremedlemmet siger også, at han er åbent over for det, og det er jo også meget glædeligt.

Og så er der lige en ting, idet Atassuts ordfører i sin første fremlæggelse nævnte, at Landstingets Fiskeriudvalgs nye formand, den 2. december, dengang blev jeg formand for dette udvalg, der siger han, at hvilket indhold brevet har haft, hvorfor jeg gerne vil anmode om, at man citerer disse breve fuldt ud, fordi Atassut blot har sagt, at der ikke synes at være grundlag for det.

Men vedrørende det brev fra den 2. december til forslagsstilleren, dem skal jeg lige citerer, det er ikke i sin helhed, jeg vil komme med, "men udvalget vil gerne meddele dig, at man i følge reglerne om erhvervsstøtte er blevet ændret i stor udstrækning, og med den baggrund, synet udvalget ikke at have grundlag for, at der yderligere kommer nogle ændringer". Og til det skal jeg lige nævne, at det ikke er tilstrækkeligt, at man blot citerer et ord eller to. Hvis man blot medtage et ord eller to, så kan man fordreje meningen med det man gerne sige, hvorfor jeg gerne vil anmode Atassuts ordfører om at citere korrekt.

Og til det skal jeg blot nævne, at vi fra Inuit Ataqatigiits side er glade for, og især når vi tænker på en eventuelt støtte gennem nedsættelse af deres udgifter til brændstof, og der er vi glade for, at Landsstyret er åbent overfor dette forslag.

Og så Hans Enoksen, Siumuts ordfører.

Hans Enoksen, ordfører, Siumut.

Tak. Atassuts ordfører og forslagsstilleren kom også ind på, at andre partier ikke støttede forslaget, og dengang forslaget blev behandlet i Fiskeriudvalget, og vi lod os ikke skille af paritilhørsforholdene, og der gik forslagsstillerens parti også ind for Fiskeriudvalgets indstilling.

Og M.h.t. Kandidatforbundets ordfører om, at man nedsætter deres eget tilskud, der synes jeg, at det skal vi være forsigtige med, og såfremt der er gæld hos en ansøger, så gør man det også sådan, at man får afslag, og det skal jeg lige understrege overfor Kandidatforbundet, at deres forslag kan betyde en forværring for deres forhold.

Og m.h.t. et nedslag i jollefiskernes brændstof priser, det forslag vil være meget svært at administrere, og vi der arbejder med disse sager har stor erfaring i det, således at man hele tiden skal vurdere, hvem der er fiskere eller hvem der er fangere, og så kan man måske også i gåseøjne sige, at man kan "misbruge" systemet, ikke fordi vi skal mistænkeliggøre nogen, men der er nogle der hele tiden prøver på, at finde huller til at udnytte ordningen.

Ja vi skal til at gøre punktet færdigt, og såvidt jeg kan se, så er der flere der har bedt om ordet, og her skal jeg lige understrege, at det svar, der er kommet, der har de taget besvarelsen til efterretning, og man har påtaget sig nogle opgaver i henhold til det, der er blevet indstillet.

Og først er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Om hvem der er enig eller uenige, for såvidt angår dette spørgsmål, så har vi svaret meget bredt fra Landsstyrets side på forslaget. Forslagsstilleren har nemlig foreslået, at den eksisterende ordning med 75 % i tilskud og 16 % i eget tilskud i Østgrønland, og Avanersuaq, så har han foreslået, at dette skal gælde for hele Grønland.

Dette forslag går Siumut ikke ind for, ligesom IA ikke støtter forslagsstillerens forslag herom. Men på andre områder, så bemærker jeg, at man støtter at forholdene skal lempeliggøres. Der er ikke opbakning til forslaget om, at den gældende ordning skal gælde for alle.

For såvidt angår de administrative og analytiske ressourcer, så kan vi ikke sige, at det vi gerne vi gerne vil undersøge er hvordan hvilke forhold de forskellige jollefiskere har rundt om på hele kysten, og det er vi i gang med.

Da det er 3. gang, skal jeg bede Siverth K. Heilmann, Atassuts ordfører om en ganske kort bemærkning.

Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.

Jeg skal indledningsvis beklage, at jeg ikke har citeret fuldt ud, og det skal jeg kun beklage. Men det jeg gerne vil frem med, det er at forslagsstilleren, at forslaget ikke har været drøftet indgående i selve udvalget, men lad det være det, jeg synes også, at forslagsstilleren er tilfreds med de bemærkninger, der er faldet, da man mener, at dette kan være grundlag for det videre arbejde, for at lette fangernes og fangererhvervets vilkår.

Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Siumuts ordfører, det vi snakker om er landet som helhed, at den nugældende ordning med eget tilskud på 16 % til Avanersuaq og Østgrønland, vi mener, at denne bør være gældende for resten af landet, for dem der fangst som hovederhverv. Det er fordi vi mener, at der bør være samme vilkår over hele landet.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Således er der ikke flere der har bedt om ordet.

Således er behandlingen af punkt 29, hvor man ikke skal tage beslutning færdigbehandlet med forskellige henstillinger til Landsstyret.