Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ]

Dagsordenspunkt 41-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

5. mødedag, tirsdag den 22. februar 2000

Punkt 41. Forespørgselsdebat om en åben diskussion af trafikstruktur og planlægning i den nærmeste fremtid.

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Først skal jeg indledningsvis anmode om, at man bemærker, at jeg har skrevet forslaget den 12. oktober 1999, og jeg vil gerne spørge formanden om jeg kan nævne de ting, som jeg allerede har omdelt i forbindelse med mit forslag.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Jeg kan godkende, at du uddyber dit forslag yderligere, men du skal selvfølgelig holde dig inden for tidsfristerne.

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg har fremsat forslag om en åbent drøftelse af en trafikstruktur og planlægning vedrørende trafikområdet i Grønland i nær fremtid.

Hvis man skal tage udgangspunkt u ytringerne omkring generelle målsætninger vedrørende trafikområdet, der blev fremført under åbningsdebatten sidste år, samt i forbindelse med behandlingen af Finanslovsforslaget, er det tydeligt, at der er behov for nytænkning og nyordning, derfor anser jeg det som værende vigtigt, at man i den forbindelse tager en debat op om emnet.

Flertallet efter bl.a. 1) En revurdering af planerne og yderligere udskydelse af anlæggelsen af en landingsbane i Paamiut, 2) en ændring af den tostrengede trafiksystem, der drives med store tilskud fra Landskassen, således at trafiksystemet tilpasses anlæggelsen af landingsbaner, 3) at trafikken gennemføres på baggrund af faktiske priser, 4) endvidere overvejer Finansudvalget om vi ikke blot skal afhænde vores aktieandele i Grønlandsfly A/S.

Da vi ikke blot kan forbigå disse, har jeg fundet det af stor vigtighed for debatten, har jeg derfor fundet det nødvendigt, at disse bliver drøftet i en åben dialog mellem Landstinget og Landsstyret, således at Landsstyret kan få klare retningslinier at gå efter i forbindelse med deres løsninger inden for trafikområdet, og ikke mindst fordi man fra politisk hold må melde ud med, i hvilke omfang man ønsker at give private igangsættere muligheder.

Der har jo allerede været udmeldinger om interesse for finansiering i parentes bemærket (uden at man dog ikke har nævnt et bestemt beløb) ved en eventuelt igangsætning, men man må finde det vigtigt, at høre om kan fra politisk side, kan støtte tanken, om en selskabsdannelse, hvis formål er, at billiggøre trafikområdet. Og i forbindelse med ovennævnte drøftelser bør disse forhold også bringes i orden.

Og da det er yderst nødvendigt, at man gennem en drøftelse i salen fremkommer med en klar udmelding om målsætningerne, har jeg fremsat mit forslag.

Derudover til orientering skal jeg sige, at for det første, på baggrund af offentlige oplysninger, så har Hjemmestyret tilskud i 1999 til lufttrafikken været på 124 mio. kr, til skibstrafikken 111 mio. kr., således at Hjemmestyrets tilskud alt i alt har været på 235 mio. kr. sidste år.

Derudover kan man også se på baggrund af disse tal, at Grønlandsfly ruter, at hvis man kikker på de overskudsgivende ruter, det er Nuuk-Kangerlussuaq-Illulissat, så er det kun de, der giver overskud.

Trafikfordelingen er således, det er cirka tal. Lufttrafikken, så er op til 90 % offentligt betalte, i Skibstrafikken er det omvendte tilfælde, således at de fleste passagerer betaler af egen lomme. Når vi kikker på de offentlige betalte rejser, så ved vi, at de fleste er offentlige ansatte og folkevalgte. Det er f.eks. således, at tilskuddene alene kun er til glæde for 20 % af befolkningen, d.v.s. de offentlige ansatte og de folkevalgte.

Langt de fleste borgere i dette land, nemlig dem med de laveste indtægter, får ikke støtte af de tilskud som Landskassen giver til trafiksystemet, således kan vi se, at der er en klar skævhed, og vi ved at de lavest bemidlede bruger primært skibstrafikken, og konkurrere med turisterne herom.

For det fjerde, har vi i pressen erfaret, at der er nogle igangsættere, det er primært Pamua, dokumenteret, at man kan have en trafikordning, der er billigere i drift, hvor man kombinere skibs- og lufttrafik. Jeg synes, at det er på tide, at igangsættere, at disse støttes fuldt ud, således at dette kan igangsættes, fordi samfundet har ikke råd til, at køre som hidtil. Tak.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge med et svarnotat.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Landstingsmedlem Per Rosing Petersen har stillet forslag om en åben diskussion omkring trafikstrukturen og planlægning af denne i den nærmeste fremtid. Landsstyret ønsker, at åbne debatten med følgende oplysninger og synspunkter.

Vedrørende de offentlige betalinger, så er størrelsen af disse ofte været debatteret. Som bekendt er forholdet mellem brugerbetalinger og ønskede serviceniveauer ofte afgørende for størrelsen af de offentlige betalinger i forbindelse med gods- og passagertransport. Landstinget har indflydelse på alle disse forhold.

Landsstyret ønsker, at den igangværende adskillelse mellem godstransport og passagerbefordring fortsætter. Der ønskes en størst mulig sammenhæng mellem transporten over Atlanten og transporten internt i Grønland.

Med udgangspunkt i redegørelsen om ensfragtsystemet, som blev præsenteret for Landstinget i oktober 1999, agter Landsstyret at fremlægge forslag til en reform i fragtratestrukturen.

Landsstyret har bedt Arctic Umiaq Line A/S om at udarbejde forslag til nedbringelse af Landskassens betalinger til selskabet. Vi bør i denne forbindelse inddrage de relativt lave brugerbetalinger i forhold til de samlede omkostninger i selskabet.

Rederiet er igang med nogle meget spændende tiltag. To skibe bliver forlænget og vil primært servicere de byer og bygder, hvor passagermængderne er størst. Samtidigt udbydes produkter for turister i et tæt samarbejde med flyselskaber, hoteller og turoperatører.

For at bane vejen for sænkning af de høje omkostningsniveau i flysystemet har Landstinget iværksat anlæggelse af landingsbaner til fastvingede fly. Fire nye landingsbaner er allerede åbnet,.og inden længe vil landingsbaner i Upernavik, Qaanaaq og Paamiut blive taget i brug.

Landsstyret har en positiv dialog med Trafikministeren om ændring af reglerne for etablering og drift af landingsbaner, som kan reducere anlægs- og drfitsomkostningerne. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra lufthavnsmyndighederne i Danmark, Island, Canada og Grønland, skal i den nærmeste fremtid udarbejde forslag til sådanne ændringer. Anlæggelse af islandingsbaner vil også indgå i disse analyser.

En stor del af omkostningerne i flysystemet genereres hos Mittarfeqarfiit. En analyse af omkostningsniveauet er igang. Samtidigt så skal der ses på muligheder for ar rationalisere driften og større brugerbetalinger i tæt samarbejde med de øvrige transportselskaber.

Flere landingsbaner vil sandsynligvis medføre, at flere luftfartsselskaber vil etablere sig i Grønland. Landsstyret ser frem til, at se flere konkurrerende selskaber på disse ruter. Landsstyret glæder sig til, at blive præsenteret for selskabernes forslag til flyvalg, frekvenser og billetpriser. Landsstyret har yderligere ikke intentioner om at investere i nye flyselskaber.

Vi vil i mange år stadig være afhængige af helikoptere. Måler er at minimere og synliggøre omkostningerne ved indgåelse af servicekontrakter. Servicekontrakter for beflyvning for Østgrønland, Uummannaq og Upernavik er indarbejdet i Finansloven. En udbudsproces er igangsat for så vidt angår beflyvningen af de øvrige helikopterruter. To selskaber ønsker at deltage i disse udbud.

Krydssubsidiering i trafiksystemet bør elimineres samtidig med en revision af billetprisstrukturen. Landsstyret agter at fremlægge forslag til nye prisstrukturer og vil samtidig udarbejde forslag til finansiering af underskud på de ruter, som ikke kan drives kommercielt.

Landsstyret ser frem til en god og konstruktiv debat og et tæt samarbejde med Trafikudvalget.

Så går vi over til partiernes ordførere. Første taler er Tommy Marø, Siumut, siger også velkommen til Tommy.

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Per Rosing Petersen Siumut har stillet en forespørgsel om en åben drøftelse af en trafikstruktur og planlægning vedrørende trafikområdet I Grønland i nær fremtiden, og vi vil fra Siumut, dertil knytte følgende bemærkninger.

De høje billetpriser for flytrafikken har været til diskussion i årevis, og det er på tide, at vi politikere finder frem til holdbare løsninger på området.

Fra Siumut mener vi ikke, at det offentlige tilskud til det 2-strengede trafiksystem med godstransporter og passagertransporter kan fortsætte uændret i fremtiden. Tværtimod vil vi fra Siumut opfordre Landsstyret om, at fortsætte bestræbelserne på, at nedbringe de høje offentlige tilskud til trafiksystemet. Trods vort lands størrelse og beskaffenhed er afstanden mellem byerne blevet kortere på grund af anlæggelse af lufthavnene.

Og fra Siumut mener vi, at anlæg af lufthavnene til fastvingede fly er en klog disposition på længere sigt, selvom de økonomiske udgifter er høje. Men lufthavnene er nødvendige, hvis billetpriserne skal nedbringes.

Og vi er ikke i tvivl om, at billetpriserne vil blive mærkbare billigere når samtlige lufthavne er blevet bygget og taget i brug.

Fra Siumut mener vi, at det er nødvendigt, at vurdere perspektiverne for en større konkurrence inden for lufttransporten af gods og passagerer. Fordi de nugældende priser er meget ukonkurrencedygtige, for de enkelte mennesker. En større konkurrence vil medføre bedre service og billigere priser. Der er interessenter, som gerne vil befordre passagerer med fastvingede fly i Grønland, og fra Siumut mener vi, at der bør indføres en mere åbent konkurrence, således at nye interessenter, som både har viljen og kan tilbyde billigere priser, får muligheden. For man kan ikke se bort fra, at der er interessenter, der tilbyder priser, der kun er halv af, hvad Grønlandsfly tilbyder.

Vi har ligeledes set, at der sagtens kan skabes konkurrence for beflyvningen til og fra Grønland. Fra Siumut vil vi ikke undlade, at udtrykke vores glæde over, at Grønlandsfly virkelig har sat Grønland på verdenskortet, da de indledte deres flyvning af Atlantruten i konkurrence med SAS.

Fra Siumut skal vi fremhæve, at vi ikke ser nogen hindringer i indførelse af konkurrence inden for den interne passagerbeflyvning i Grønland, sålænge dette kan udføres billigere, enklere og sikrer for alle.

Fra Siumut må vi dog udtale, at vi finder det kritisabelt, at Grønlandsfly, slet ikke kan konkurrere med SAS's billetpriser, inden for Atlantruten. For priserne er nemlig lige så høje, som hos SAS's priser, og det er ikke konkurrence. Og vi vil derfor forespørge Landsstyret, om man agter at gøre noget ved de mange tomme pladser på Atlantruten i vinterpeioden.

Det er uacceptabelt, at et fly med kapacitet på 200 passager, kun befordrer 40-50 passagerer i visse tilfælde. For i andre lande, tilbyder man billigere priser på sådanne pladser.

Afslutningsvis skal vi fra Siumut præcisere, at vi støtte udviklingen af passagerbefordringen inden for flyvning.

Fra Siumut vil vi anmode Landsstyret om, at fortsætte arbejdet med at styrke luftpassagertransporten, ved at sikre gode konkurrenceforhold.

Fra Siumut vil vi også ligeledes ønske, at der fortsat arbejdes med passagertransporten, hvor private virksomheder, får muligheder for at være med. Grønlandsfly beflyvning over Atlanten går allerede godt, derfor mener vi fra Siumut, at passagerne fra Grønland, skal kunne tilbydes billigere billetpriser.

Med disse bemærkninger er vi fra Siumut enig i Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens debatoplæg om konkurrence inden for passagertransporten, og håber, at andre partier kan tilslutte sig dette. Tak.

Å går vi over til næste partiordfører, det er Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Først skal jeg beklage, at vores sekretær har glemt noget i den grønlandske udgave af vores bemærkninger.

Vi har vedrørende nærværende forespørgselsdebat om åbent drøftelse af en trafikstruktur og planlægning vedrørende trafikområdet i Grønland i nær fremtid, fra Atassut følgende bemærkninger.

Vi der alle i dag, der deltager i nærværende drøftelse, må nok erkende, at Grønland ikke er placeret på bedste plads, når vi snakker om trafikpriser i Grønland. Tilskuddet på 236 mio. kr. i 1999 til luft- og søtrafikken er alt for højt. Den politiske målsætning er nemlig meget klart, så lidt økonomisk støtte som muligt, til den fremtidige trafik.

Atassut finder det derfor meget interessant, at være med til, at finde løsning på det fremtidige

trafiksystem. Udgangspunktet til løsninger, skal ikke være et spørgsmål om hvem , med hvad, løsninger skal findes.

Vi har allesammen ikke overset det af Landsstyremedlemmet i sit svarnotat omtalte forlængelse af skibe. Men hvad gavner det, at skibene bliver forlænget, uden at nævne prisnedsættende effekter. Sammen forhold synes, at gælde for lufttrafikken. Med tanken for de nutidige flytyper, min samtlige siddepladser bliver fyldt op ?, det virket ikke sådan ! Hvorfor næste spørgsmål bliver nærliggende. Når landingsbanerne i Paamiut og Upernavik etc. indgår i trafikken, bliver mon de pågældende flytyper ikke for store, når passagerantallet i dag, er så lavt ?

Det fremgår nemlig af tilbuddene, at de tidligere nævnte mindre og hurtigere flytyper, kan være i drift, på en mere rentabelt måde. Disse flytyper bliver også nævnt at være billigere, ja helt op til 1# del billigere. Hvorfor skal man blive ved med, at nøle med den slags oplysninger, når man forsøger at finde seriøse løsninger på problemerne.

Det er chokerende oplysning, at støtten til det offentlige lufttrafikområde, andrager 85-90 % af hele støtten. Til disse hører sikkert også rejse for ansatte i Grønlandsfly og deres familiemedlemmer. Hører disses rejser med til det høje tal, for støttens størrelse ?

Her i salen er det ikke længere en nyhed, at der er flere forhold, som der træffes beslutninger om, uden at man på forhånd har foretaget en grundig undersøgelse. Disse har haft store økonomiske konsekvenser for Landskassen, og samfundet. Hvis vi i fremtiden skal undgå den slags tiltag, er det nødvendigt med grundigere forundersøgelser.

Priser for trafikken internt i Grønland, er nemlig alt for høje, og det er på tide, at der igangsættes en grundig undersøgelse af forholdene. Landsstyret har da også i deres svarnotat udtrykt, at de ikke har til hensigt, at være med til at finansiere en oprettelse af et nyt flyselskab. Det vil ellers være en god idé til at fremme privatiseringstanken, som netop Atassut har haft, som en af sine mærkesager.

Hvis vi skal se på de nuværende trafikforhold, så er det selvfølgeligt sørgeligt, at den lange ventetid for passagerne, er en af de mest dominerende. Det har længe været en af målsætningerne, at så og så mange turister, skal til at besøge vores land. Hvis målsætningerne har været realiseret , ja hvilke problemer ville vi ikke have haft, rent transportmæssigt i dag, og det er meget tydeligt, at de fastboende har så store transportmæssige problemer. Alene dette viser, hvor dårlig en planlægning, der foregår.

Tilsidst vil vi gerne fra Atassut have oplyst, hvor meget billetpriserne bliver sat ned, når samtlige landingsbaner ti l fastvingede fly, bliver sat i drift.

Med disse bemærkninger, henstiller vi sagen sendt til Trafikudvalget for videre behandling. Med disse bemærkninger støtter vi forslagsstilleren, vi har glemt, at tage det sidste med i vores indlæg, at vi støtter forslagsstilleren.

Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Per Rosing Petersen har fremsat en forespørgselsdebat om åbent drøftelse af en trafikstruktur og planlægning vedrørende trafikområdet i nær fremtid.

Inuit Ataqatigiit er ikke blevet begrundet de meget dyre billetpriser i den interne trafik, så giver Landskassen gennem forskellige aftaler mange penge i tilskud til trafikselskaberne, og sidste år har man givet i alt 125 mio. kr. til lufttrafiktilskud og til søtransporttrafikken har man givet 111 mio. kr. i tilskud.

Til trods for det store tilskud er trafikfordelingen generelt meget ulig i den grønlandske trafikstruktur. 80 % af flypassagerne rejser på det offentliges regning, mens på den anden side over 80 % af skibpassagererne tilgengæld rejser på egen regning.

Derfor har Inuit Ataqatigiit meget forståelse fra protesterne fra borgerne i Upernavik fornylig og nu, da de ikke længere bliver besejlet af passagerskibene fra denne sommer, og i følge de informationer, der er uddelt til samtlige landstingsmedlemmer, så vil f.eks. en familie med to børn kunne sejle med passagerskib fra Upernavik til Illulissat, for små 6.000 kr. Tilgengæld vil den samme strækning koster godt 24.000 kr med S-61 helikoptere, og disse tal er blevet bekræftet overfor Landstingets Trafikudvalg fra Direktoratet for Trafik.

Inuit Ataqatigiit ser frem til, at Landsstyret fremkommer med et løsningsforslag, for trafikproblemerne for borgerne i Upernavik. Ligeledes har borgerne i Qasigiannguit på det kraftigste protesteret gennem deres kommunalbestyrelser overfor Landsstyret, fordi de ikke længere vil blive besejlet fra august til november af passagerskibene Sapit Sarfak og Sapik Ittut.

P.g.a. amerikanernes og Grønlandsfly monopol på trafikken i Thuleområdet har beboerne deroppe, især bygdebeboerne i dag meget trænge vilkår rent trafikmæssigt. Inuit Ataqatigiit skal på det kraftigste kræve, at de uacceptable trafikforhold i Thuleområdet bliver bragt i orden.

Når lufthavnene i Qaanaaq er færdig, skal man beflyve Qaanaaq med DASH-7 uden om Pittufik-basen, og den helikopter, der i fremtiden skal betjene bygderne, skal også have base i Qaanaaq og ikke som i dag Pittufik. Dette er helt i tråd med de hensigter som Landstinget havde, da vi besluttede, at anlægge en landingsbane i Qaanaaq, og det skal der ikke ændres på, uden om Landstinget.

Derfor vil Inuit Ataqatigiit endnu engang opfordre Landsstyret til at arbejde for, at de regionale Trafikudvalg bliver nedsat igen m.h.p. samarbejde med Landstingets Trafikudvalg, i forbindelse med planlægning af trafikplanerne for fremtiden, for hele Grønland, fra de to trafikselskaber.

Inuit Ataqatigiit mener ikke, at en reducering af et reducering af tilskuddet til trafikken, altid skal reducere i, at trafikserviceringen af bygderne og yderdistrikterne forringes. Ligeledes mener Inuit Ataqatigiit, at arbejdet med koordinering af den grønlandske trafik til søs og i luften, skal indledes snarest muligt. Blandt andet skal man undersøge mulighederne for, at de to trafikselskaber i Grønland, kan slås sammen. Og borgerne ønsker billigere billetpriser i den interne trafik.

Som bekendt har Landstinget allerede vedtaget færdiggørelsen af de 7 lufthavne til fastvingede bliver realiseret i den nærmeste fremtid. Vi ser frem til, at dette vil resultere i, at det bliver billigere, at rejse internt i Grønland.

Inuit Ataqatigiit regner med, at der i takt med anlæggelse af flere lufthavne i Grønland, kommer flere rejseselskaber til, for at konkurrere om billigere rejser i Grønland, og at disse selskaber p.g.a deres dygtighed, vil tage konkurrencen op, selv uden det offentlige, skal bydes mere end velkommen.

Landsstyret mener, at de kan fremkomme med en detaljeret redegørelse om trafikforholdene til Landstingets efterårssamling i år, og det ser Inuit Ataqatigiit allerede frem til, og vi vil samtidigt opfordre Landsstyremedlemmet for Trafik, i samarbejde med Landstingets Trafikudvalg til, at undersøge mulige forbedringer af fly- og skibstrafikken, og man har sidste år gennem tv vist, at man kan rejse billigere internt i Grønland, selv uden tilskud fra Landskassen. Man bør bekræfte, om disse påstande virkelig har noget på sig.

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svar til forslagsstilleren til efterretning.

Så er det Tom Ostermann, Kandidatforbundet.

Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har følgende bemærkninger vedrørende Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag om en åbent drøftelse af trafikstrukturen og planlægning vedr. Trafikområdet i Grønland i nær fremtid, så skal vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger.

Da vi fra Kandidatforbundet i de foregående år allerede har påpeget vanskelighederne her i landet, finder vi det helt på sin plads, at der hermed forelægges forslag herom. Der er allerede anlagt flere lufthavne, der er blevet meget dyre for samfundet, og det blev i sin tid lovet, at lufttrafikken her i landet, ville blive billigere.

Men de reelle forhold er sådan, at persontrafikken i luften er blevet dyrere og endda i visse ruter er blevet op til mere end fordoblet, og her kan vi blot tænke på rejserne fra bygder til byer. Men ganske vist er der visse ruter her i landet, at det er blevet lidt billigere at rejse, men når vi ser på persontrafikken i luften i hele landet over, så er det blevet dyrere, at rejse af luftvejen.

Hvad anlæggelsen af rejsefaciliteter landet over af bygderne og yderdistrikterne er blevet tabt bag en vogn. F.eks. Kangaatsiaq kommune og i andre bygder i den nordlige del af landet, samt i Østgrønland, er der p.g.a. mangel på ventefaciliteter, er der strengt at skulle vente på afgange p.g.a. kulden, og indimellem må spædbørn og deres mødre, vente på afgang mens de fryser i den stærke kulde. Sådanne forhold har vi allerede tidligere påpeget fra Kandidatforbundets side.

Nu er 4 landingsbaner blevet færdiganlagt i Sisimiut, Aasiaat, Maniitsoq og Uummannaq og endelig vil man i de nærmeste år have færdiganlagt landingsbanerne i Upernavik og Qaanaaq. Og der er ingen tvivl om, at samfundets rejsemuligheder i luften vil være forbedre ved færdiganlæggelsen af lufthavne.

Men vi vil påpege følgende som generende, og det er at man inden for det seneste år, at de offentliges aktiviteter har kvalt private initiativer i luften som f.eks. Nunaair og Suluitair, som følge af, at der ikke er blevet fri konkurrence i lufttrafikken, hvorfor de ikke har fået mulighed for at fortsætte, uanset at de ikke har kunne opnå de mindste tilskud fra Landskassen.

Sådanne forhold er en påvisning af, at man ønsker, at gennemføre et system i enevældens navn, hvilket er helt uacceptabelt, da en sådan handlemåde ikke er i overensstemmelse med at man samtidig taler om, at man skal give de private en chance.

Landsstyremedlemmet for Trafik og hele Landsstyret kan man ønske, at spørge, hvorfor der skal skabes så store ændringer i vejen for initiativer, som ikke belaster samfundets egen økonomi. Det er vanskeligt, at finde tingenes rette sammenhæng, når man samtidigt hele tiden hører tale om, at der er muligheder i den konkurrence, der eksisterer i denne sammenhæng, sålænge forholdene ser sådan ud. Kan sådanne forhold skyldes, at man ikke tiltro til sine medmennesker ?

Er sund konkurrence ikke sådan, at ethvert mennesker, skal have en mulighed for, at etablere sig ? Der må sættes en stopper for, at vi her i landet har en betydelig skjult mulighed, for at begrænse andres initiativer. Har vi ikke pligt til, at søge muligheder, for at kunne søge, at nedsætte samfundets muligheder, for at kunne rejse af luftvejen ?

På nuværende tidspunkt ved vi ganske vist, at en del af serviceydelserne, som f.eks. i Østgrønland bliver drevet af Airalpha, men enhver ved at dette selskab hører hjemme uden for Grønland.

Nu vil rejsemulighederne i luften blive forbedret for borgerne, gennem anlæggelsen af de mange lufthavne, og derfor bør det enevældige og ligesom et undertrykkelsesforhold gennemførte omstændigheder, blive ændret. Det må være et mål, at give initiativer til bedste for vores land, som forsøges startet op, og som vil være til bedste for borgerne, skal søges hindret fortsat at kunne virke som ældretiders forståelsesmåde, hvor man skabte hindringer i vejen for nye initiativer.

Hvor mange gange har vi mon hørt i årenes løb, hvor meget det har kostet samfundet fra det offentlige myndigheders eller landsstyremyndighedernes store rejseudgifter. De sidste oplysninger fra Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi, der er offentligt tilgængelige, oplyser blandt andet om tilskuddenes anvendelse indenfor Grønlands Hjemmestyre i 1999 til eksempel.

Til lufttrafikken, tilskud 125 mio. kr., til trafik af søvejen 111 mio. kr., det samlede udgifter i tilskud 236 mio. kr. Heraf er følgende rejseudgifter opregnet; rejser fra det offentliges side 85-90 % af udgifterne og endeligt at kun 10-15 % af udgifterne er blevet betalt, at de lokale rejsende, og at m.h.t. rejserne af søvejen, er der anvende følgende fordelinger; at de offentliges rejseudgifter har kun dækket de 10-15 % af rejseudgifterne, og at endeligt de private rejsende tegnede sig for de resterende 85-90 % af udgifterne.

Det er således, at Grønlandsfly A/S har kunne anvendes på en smidigere måde, men et der ikke er blevet anvendt, da det er alt for økonomisk belastende. På nuværende tidspunkt bliver der skrevet i pressen, at man for tiden arbejder på, at få oprettet et nyt transport- og rejseselskab, som vist man går ud fra de nugældende rejse- og transportpriser vil kunne skabe mulighed for at kunne holde priser, på halvdelen eller endnu lavere. Derfor er vi skuffet over, at Landsstyremedlemmet i sit svarnotat anfører, at de ikke ønsker, at give tilskud eller støtte til private initiativer.

Vi skal fra Kandidatforbundet henstille, at man søger, at anvende de nye omtalte muligheder, for de vil have nedsættelse af udgifterne, set samfundet som helhed. Tak.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur med et svarnotat til partiernes indlæg, det skal selvfølgelig være en besvarelse og ikke et svarnotat.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg har ikke det store, men af hensyn til den bedste forståelse, så har jeg yderligere oplysninger. Det vi drøfter er billetpriser, såvel til skibs- som lufttrafikken.

Men vi ved også allesammen, at Landskassens tilskud, det er Arctic Umiaq Line, Royal Arctic Bygdeservice, Grønlandsfly, Mittarfeqarfiit, og at der også gives tilskud til havnene. Vi har også forskellige indtægter, for så vidt angår Grønlandsfly, så er der en meget stor krydssubsidiering inden for Grønlandsfly, vedrørende de priser, som bliver nævnt fra privat side, så må vi også se, om de virkelig kan konkurrere med Grønlandsfly, og vi vil også afskaffe krydssubsideringen således.

I vores servicekontrakter, så har vi blandt andet udarbejdet servicekontrakter på beflyvning for visse regioners vedkommende, helikopterruterne. Vi ved, at disse ruter ikke kan hvile i sig selv, og når vi har indgået aftaler vedrørende disse ruter, så har vi meget lettere med, at finde ud af, hvordan vores tilskudssystem skal være fremover. Vi glæder os meget til disse servicekontrakter.

Det var mine korte bemærkninger indledningsvis.

Forslagsstilleren Per Rosing-Petersen, har også bedt om ordet.

Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Jeg bemærker, at der er en stor interesse omkring mit forslag, og jeg vil gerne takke partiernes ordfører for den tilslutning, de har givet mit forslag. Jeg kan tydelig mærke, at samtlige landstingsmedlemmer, partier og Kandidatforbundet, støtter den tanke, som har været baggrunden for mit forslag, og det er jeg meget glad for.

Vedrørende de enkelte bemærkninger, så vil jeg vedrørende Siumuts ordfører, så støtter Siumut ordføren mig i mit forslag, men i planlægningen har vi i forbindelse med vores planlægning nævnt, at måske priserne kan halveres.

Siumuts ordfører nævnte også i sit indlæg, at der ikke synes noget til hindring for, at der kan være en øget konkurrence på området.

Atassut gav også en klar støtte til mit forslag, ligesom Inuit Ataqatigiit., og jeg glæder mig til det fortsatte nære samarbejde med Trafikudvalget.

Kandidatforbundet efterlyste specifikt, hvad der kunne gøres vedrørende Kangaatsiaq. Vi har i vores gruppe drøftet Kangaatsiaq, og det gjorde man specielt omkring vores planlægning, i blandt andet samarbejde med et rådgivende ingeniørfirma.

Vedrørende Steffen Ulrich-Lynges svarnotat, så gav han en hel del informationer, så nævnte han blandt andet, at islandingsbaner også vil indgå i de videre analyser. Vi ved, at det nu lukkede flyselskab Suluit allerede har en hel del erfaring på dette område, f.eks. ved beflyvningen af Uummannaq og Upernavik, hvor man har taget udgangspunkt i gældende regler fra Canada om islandingsbaner.

Jeg er lidt skuffet over, at Landsstyret i sit svarnotat har nævnt, at de ikke har intentioner om, at investere i nye flyselskaber, når man på årsbasis giver så mange tilskud, så burde man kunne støtte opstarten af nye selskaber, det bør man være mere åbent overfor, og ikke på forhånd lukke af, for eventuelt støtte til nye selskaber.

Med disse bemærkninger takker jeg for den store opbakning, der er til mit forslag.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, som også har bedt om at svare. Den næste taler er Godmand Jensen, Atassut.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Om der er alt for urimelige priser, så kan man først finde ud af det ved en reel konkurrence, sådan er forholdene også, for såvel luft- som skibstrafikken

Forslagsstilleren stiller et klart spørgsmål, at han gerne vide, om Landsstyret vil støtte etableringen af et sådan selskab, der åbner op for konkurrencen. Landsstyremedlemmet nævnte i sit svarnotat, at Landsstyret glæder sig til, at blive præsenteret for, eventuelle selskabers forslag til flyvefrekvenser og billetpriser.

Det er Landsstyret åbent overfor, det er ikke Landsstyrets intention, at investere i et nye flyselskaber. Tværtimod, så har vi fra Landsstyret, som allerede nævnt her i salen, for så vidt angår vores ældste trafikselskab Grønlandsfly, så er det Hjemmestyret der ejer 37,5 %, så har man muligheden for, at disse kan sælges til andre.

Og det er ikke en nyhed i denne sal, at et flertal af partierne, at offentlig deltagelse, kan skabe en mistillid til selskaber. Men på den anden side, alt i mens vi snakker om privatisering, så er dette i strid med, at vi altid skal have det offentlige med i i en igangsætter fase.

Det er en nyhed, at Airalpha og Grønlandsfly nu har kunne konkurrere på visse ruter, og vi efterlyser også, at der kan være flere selskaber, der kan byde på ruterne, derfor vedrørende det offentliges deltagelse i offentlige flyselskab, så må vores formål være, at det offentlige skal sikre, at sådanne selskaber skal køres privat. Så skal selskaberne gerne være økonomisk velfunderet på en sådan måde, at der ikke skal herske tvivl om at sådanne selskabers genfinanseres eksternt, f.eks. fra finansieringsselskaber. Banerne skal således have en beskaffenhed, at de skal have en sådan kvalitet, at man finansierer dem uden fra.

Hvis vi ikke kan lave sådanne selskaber, så kan vi ikke etablere en reel konkurrence. Vi skal have selskaber, som man også kan have tillid til udefra.

For så vidt angår Atassuts ordførers bemærkninger, så arbejder Landsstyret seriøst på, at løse problemerne.

Det samme er for så vidt også tilfældet, for så vidt angår Tom Ostermanns udtalelser og spørgsmål til Landsstyret, om hvorfor man ligger så mange hindringer i vejen, når der bliver startet selskaber op. Som sagt ligger Landsstyret ikke hindringer i vejen, og vi mener, at hvis der er selskaber man kan have tillid til, så vil der nok være nogle i eksterne finansieringsselskaber, der vil kunne finansiere det.

Næste taler er Godmand Jensen uden for partiordførerrækken, hvorefter det så bliver Mogens Kleist, men først Godmand Jensen.

Godmand Jensen, Atassut.

M.h.t. debatten her vedrørende den to-strengede trafikstruktur, der har jeg fulgt godt med, og jeg forstår godt, at man skal nedbringe det totale tilskud til trafikstrukturen, og de melding der er kommet her, vedrørende en bedre koordinering af ruterne, og det er jeg også godt tilfreds med.

Men årsagen til, at jeg kommer her op på talerstolen er, at jeg kommer fra en kommune, som ligger ude i periferien af Grønland, og vi har også store problemer trafikalt. I efterhånden flere år har vi ventet på, at få en klar melding, fordi vi har erfaret, at man ikke længere, skal besejle Upernavik kommune, og det har vi selvfølgelig også snakket om - hjemme.

Og vi har også med kommunen haft en dialog med Landsstyret, og det er først nu, at vi nu klart får en melding om, at man fra sommeren år 2000, så stopper man besejlingen i hele Upernavik kommune. Vi forstår godt denne beslutning, vi har ikke krævet, hvad der er op til det grænseløse, men vi ved, at landingsbanen til fastvingede fly, først bliver taget i brug i oktober måned, og det er juni, juli og august oh måske også september med, hvor der bliver sejlet mest, og vi har jo forsøgt, at opnå, at man bibeholder besejlingen i disse måneder, men vi erfarer nu, at Landsstyret står fast ved, at man stopper.

Og vi ved også, at man prøver på, at finde rabatordninger for området. Hvorfor kan man ikke bruge midlerne til, at besejle området ? Og hvordan ville de ærede medlemmer i Tinget have følt, såfremt de selv blev ramt i samme udstrækning som os ? Det ligger jo i enhver grønlænders ånd, at kunne sejle rundt ved kysten, ligesom det så også vedkommer os.

Og i den forbindelse skal vi også nævne, at m.h.t. beflyvningen heroppe, og det er især i det område, hvor passagerne er offentlige ansatte, mens dem der sejler i området, især er private. Men vi glæder os til den fortsatte debat vedrørende området, således at vi kan finde en løsning, som alle kan leve med, men jeg er hermed kommet med mit hjertesuk, og jeg håber, at vi kan komme til forståelse med hinanden.

Tilsidst har Atassuts ordfører været inde på, om billetpriserne falder, når alle landingsbaner til fastvingede fly bliver sat i drift i Grønland, og det har vi ikke fået nogen besvarelse på, fra Landsstyremedlemmet, hvorfor vi ønsker, at der kommer en klar besvarelse på spørgsmålet.

Der er flere der har markeret, og der er jo interesse omkring punktet her, og det er der ikke noget mærkeligt i, og jeg skal blot minde om, at dem der får ordet, uden om partiordførerne, højst harm 5 minutter, og efter Mogens Kleist, så er det Otto Steenholdt, men først Mogens Kleist.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Til Siumuts ordfører skal jeg nævne, hvor man siger, at de glæder sig over, at Grønlandsfly har sat Grønland på verdenskortet, men det er ikke tilfældet, det viser ejerforholdene, fordi SAS er medejer af Grønlandsfly.

Til Godmand Rasmussen, Atassut, skal jeg nævne vedrørende familiemedlemmer og ansatte i Grønlandsfly, de betaler kun 10 % af, hvad vi andre betaler, hvorfor skal de behandles særskilt i forhold til resten af befolkningen ?

Og til Steffen Ulrich-Lynge, vi ved godt, hvad prissubsidier er, men da man i 1993 lavede trafikpolitikken, spurgte man så dengang befolkningen, om det skulle være en to-strenget eller en-strenget trafikstruktur ? Men man har også sagt til befolkningen, at man skal nedbringe priserne, at billetterne bliver billigere når landingsbanerne bliver taget brug, men det er jo blot noget man lover og lover, uden at der sker noget.

Det er først i den seneste tid, at vi i Trafikudvalget har erfaret, at man holder op med besejlingen af Upernavik kommune, hvorfor vi har henvendt os til Landsstyremedlemmet og har snakket med Landsstyremedlemmet om det, hvor han lovede os, at man skulle finde en løsning til dette punkt.

Og så er jeg tilbøjelig til, at stille et spørgsmål til Landsstyret, om de ting i har lovet, hvornår bliver de opfyldt, vi ved godt, at de får tilskud på over 100 mio. kr., og jeg synes, at det er på sin plads, at det i har lovet, kommer til offentligheden kendskab.

Og det er også vigtigt, om hvilken trafikstruktur befolkningen ønsker, at have, en-strenget eller to-strenget, det er en del af den grønlandske kultur, at man sejler, og det er jo befolkningen, vælgerne som har valgt Jer ind, og de må også høre befolkningen, hvad de ønsker.

Og uden om partiordførerne, Otto Steenholdt. Derefter Kandidatforbundets ordfører Tom Ostermann.

Otto Steenholdt, Atassut.

M.h.t. Upernavik, så skriver man jo også i medierne, at det måske godt kan være, at det ikke kan lade sig gøre, men der har været mange meninger. Det er på tide, at Landsstyremedlemmet bliver nødt til at besvare, vedrørende Upernavik, det er det vigtigste for os.

Hvad angår konkurrence, så forstår jeg det sådan, at SAS, den danske stat og Grønlands Hjemmestyre, det er dem, der driver beflyvningen af Grønland med SAS, det var Atassuts ordfører også inde på. Man skal gøre nærmere rede for denne konkurrence, vi er nok de eneste vi betaler for bygdebeflyningen, det har SAS trukket sig helt ud af det, hvorfor vi desværre bliver nødt til at betale mange millioner kroner for, at dække alle udgifterne til beflyvningen af Grønland.

Og til dem der arbejder i lufthavnene, og tilskuddene på ca. 65 mio. kr., når man så ser på, hvem der kan få rabatter, så rejser de måske for 15 mio. kr., og når man så giver et tilskud på 65 mio. kr., så bliver der brugt ca. 15 mio. kr. brugt til rejser, for de ansatte i lufthavnene. Men den politik, fastholder Atassut ved, at vi dengang sagde, at det vigtigste må være, lufttrafikken.

Og i Atassut har vi heller ikke noget imod, at man bruger mindre fly, såfremt det betyder, at man kan betjene borgerne på en hurtigere måde, men til en billigere penge.

Men hvad angår atlantskibstrafikken, så må vi også kunne udbyde det til licitation, således at det eventuelt kan blive billigere med atlantskibstrafikken, det er ligesom vi blot har givet det monopol til et andet selskab, vi m kunne udbyde det i licitation, for at finde den billigste måde.

Landsstyremedlemmet for Økonomi, du har lige sagt dit parti imod, hvor Lars Sørensen var inde på, at Inuit Ataqatigiit mener, at det er på tide, om mulighederne for, at de to trafikselskaber i Grønland kan slås sammen. Og det betyder, at de to trafikselskaber holder op med at konkurrere med hinanden, men blot bliver slået sammen.

Og der blev også nævnt lige før, at det er godt med en konkurrence, de to flyselskaber imellem, som nedbringer priserne. Det er konkurrence alene, der kan billiggøre det, hvor man m.h.t. skibsfarten var inde på, at man ved at dem sammen, kan gøre det billigere, det rimer ikke med hinanden. Men når man blot slår flere selskaber sammen, så er de jo alene om, at fastsætte priserne, som så indebærer, at priserne stiger.

Og så går vi så over til Kandidatforbundets ordfører, Tom Ostermann, hvorefter det så bliver Ruth Heilmann, Siumut.

Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.

Indledningsvis er jeg glad for, at IA nævnte problemerne i Thule-området. Jeg har selv haft nogle erfaringer, og jeg er meget glad for, at de nævnte trafikforsyningen i Avanersuaq.

For så vidt angår Per Rosing-Petersens tanker om, huakraft ??, så er det meget interessante tanker, og vi glæder os til, at man forsøger, at realisere disse, ikke mindst på baggrund af, at samtlige partiers tilslutning dertil.

For så vidt angår de alt for høje billetpriser i Grønland, så mener jeg, at når vi snakker om konkurrence, f.eks. hvad såvidt angår, så kan man med udgangspunkt i Danmark, flyve verden rund for 20.000 kr., hvis vi ser på forholdene i Grønland, kan en enkeltrejse, fra Grønland til Danmark koste det samme i pris.

Vi finder også, at det er interessant, at komme ind på, så har vi indenfor de sidste dage i pressen hørt, hvad såvidt angår, så er der tanker om salg af Hjemmestyrets aktieselskaber, altså aktieandele der i, hvorfor udbyder vi ikke disse til vores medgrønlændere eller at man giver mulighed for, at medarbejderne kan blive ejere af selskaberne ? Jeg synes også, at man må overveje dette her i Grønland. For såvidt angår flypriserne, ikke mindst fra bygderne, så er det blevet meget meget dyrere, at flyve fra bygderne, og bygdebeboerne er meget utilfredse med dette.

Men alt i alt, så er tankerne om en sund konkurrence, så er jeg glad for, at jeg erfarer, at samtlige partier støtter tankerne, om mere konkurrence.

Ud over partiordførerne, så har Ruth Heilmann bedt om ordet, ligeledes har Johan Lund Olsen også bedt om ordet, uden for partiordførerne.

Ruth Heilmann, Siumut.

Jeg er meget glad for denne debat, således at vi kan drøfte trafikproblemerne i Grønland, som kan være ganske omfattende visse steder.

Man har nævnt problemer omkring Upernavik, Qasigiannguit og Avanersuaq. Selvfølgelig for såvidt angår passagerskibene, så vedrørende den debat, der har været her omkring og problemerne her i, så har vi også andre kanaler, hvor vi erfarer problemerne, blandt andet via pressen.

Vi følger selvfølgelig med i problemerne og tager problemerne op i de forskellige udvalg, hvor vi er medlemmer, for at komme tril bunds og få problemerne belyst. Jeg synes heller ikke, at man skal hindre, at man hindrer folk i at stille forslag herom i denne sal.

Vedrørende godstransporten, så har man ikke været ret meget inde på godstransporten, men vi har store problemer med godstransporten, f.eks. så bliver fragt fra nogle dele af Grønland sendt til Danmark, og så fragtet tilbage. Men jeg forstår, at Landsstyret også vil tage det med i deres videre overvejelser i forbindelse med trafiksamordningen, som han lovede i sit svarnotat, og jeg ser med glæde frem til dette.

Det vil jeg nævne her er forholdet mellem turister og fastboende. Atassuts ordfører var inde på det, og om trafikplanlægningen, at det er sådan, at turisterne har 1. prioritet, det bør ikke være sådan, vi skal selvfølgelig byde turisterne velkommen og give dem en oplevelse, det er meget vigtigt, fordi vi også skal satse på turismen som erhverv i fremtiden. Det er derfor meget vigtigt, at også de fastboende har lige muligheder for, at rejse pr. skib.

Det skal ikke være sådan, at turister skal have 1. prioritet, det må vi undgå, fordi det også kan have indflydelse på vores syn på turismen. Der skal således være en balance mellem turister og fastboende, såvidt angår passagerbefordringen til søs.

Som det også er blevet nævnt, vil der til sommer være det største antal turister hidtil, hvorfor vi m.h.t. serviceringen af turisterne også skal være i balance her i, således at vi behandler vores turister på den bedste måde. Og jeg vil gerne vide, hvilke forholdsregler i så henseende.

Så er det Johan Lund Olsen, også uden for partiordførerne. Næste taler er Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg har et par små bemærkninger, det er selvfølgelig sådan vedrørende forholdene i Upernavik og Qasigiannguit, jeg tror, at vi alle har stor forståelse for det hjertesuk, og at vi må støtte dem i deres bestræbelser.

Men som også vores ordfører var inde på og påpegede, som også blev støttet fra Kandidatforbundets ordfører, så må man også lidt i bunds i trafikforholdene, for såvidt angår Qaanaaq, og dennes bygder, for såvidt angår trafikforholdene der. Det er meget anstrengende for dem, der bor deroppe, så er det i dag sådan, at Grønlandsfly's service er meget dårligt, og tendere til en rest af kolonitiden, den er ret kolonial, Grønlandsfly's service overfor befolkningen i Avanersuaq.

Grønlandsfly får hvert år et tilskud fra Landskassen, også fordi der skal være en god service af befolkningen i Avanersuaq, men hvordan er forholdene i dag ? Lad mig tage et lille eksempel. For såvidt angår bygdebeboerne i Avanersuaq, så er forholdene meget anstrengende, for det meste har Grønlandsfly base på Pittufik på basen, og for det meste og næsten altid, så er der problemer næsten altid og næsten altid bliver planlagte flyvninger stoppet, uden at man giver videre informationer til ventende passagerer.

I går f.eks. var der amerikansk nationaldag, 21. februar, i går var der nogle der havde købt billet fra Qaanaaq til Savissivik, de havde bestilt for lang tid siden, de havde noget arbejde, at udfører i Savissivik, og skulle tilbage til Qaanaaq hurtigst muligt, og de planlægger selvfølgelig deres rejser i god tid i forvejen, og de vil altså fra Savissivik til Qaanaaq, men Grønlandsfly aflyste rejserne, uden at give besked, således at dem i Savissivik ikke kunne komme tilbage til Qaanaaq inden for det planlagte, og man havde givet i sin begrundelse, at der var amerikansk nationaldag, hvorfor beflyvningen fra bygderne til Qaanaaq måtte indstilles.

Som en anden begrundelse gav man, at fordi der er atlanttrafikforbindelse til Pittufik om tirsdagen, og da der ikke var passagerer til denne maskine fra Savissivik, så blev flyvningen til Savissivik indstillet, så blev bygdebeboerne, således også sorteper her.

Man bliver nødt til, at stille sig det spørgsmål, amerikanerne har jo nationaldag, hvert år, det ved vi allesammen. Det har vi vist i meget lang tid, i mere end 50 år, de ligger meget vægt på, at festligholde 21. februar, hvorfor har Grønlandsfly ikke sikret dette, allerede den 20. Februar ? Grønlandsfly gav også i sin begrundelse, at helikopteren ikke kunne serviceres i Pittufik, men hvorfor har man så ikke sørget for, at der blev fyldt brændstof på dagen i forvejen ? Men maskinen tog alligevel afsted fra Pittufik til Qaanaaq, hvordan har man så løst problemet med brændstof ? Amerikanerne har også en nationaldag til sommer, vil det samme ske til den tid ?

Trafikforholdene i Avanersuaq er meget meget anstrengende, ikke mindst n¨år Pittufik bliver brugt til base for Grønlandsfly's trafiksystem - deroppe, men som bekendt får vi landingsbane i Qaanaaq og vil blot håbe, at de forhold, som jeg nævnte, og som også vores ordfører var inde på, vil blive løst til tilfredshed, til på en for alle parter, tilfredsstillende måde, således at vi bliver fri for afhængigheden af den amerikanske base i Pittufik.

Der er mange flere endnu, der har bedt om ordet, og jeg skal blot atter engang gøre opmærksom på at talere uden om partiordførerne hat en taletid på 5 minutter. Den næste taler er Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, og den næste igen er Landsstyreformanden.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Man har flere gange gentagne spurgt, hvorfor der ikke er sket nogle prisfald i forbindelse med anlæggelse af landingsbanerne. Men jeg skal udtale, at for såvidt angår de første landingsbaner, så er priserne til disse - faldet, f.eks. til/fra Illulissat, Sisimiut og Aasiaat faldet med omkring 30 %.

For såvidt angår skibstrafikken, så må jeg anmode om, at man ligger mærke til ,at brugerne alene betaler 1/3 del af driftsudgifterne til skibstrafikken. 2/3 er altså tilskud til skibstrafikken. Tager vi som eksempel Upernavik og Uummannaq, så er det meget dyrere for samfundet, at sende et passagerskib hertil, i forhold til, hvad det vil koste for samfundet, at bruge fly- og helikoptere.

Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, har også bedt om ordet. Næste taler er Lars Sørensen.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg har ikke nogle tilføjelser til bemærkninger der, og jeg mener, at man Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Landsstyremedlemmet for Økonomi har givet en besvarelse på spørgsmålene.

Men til Kandidatforbundet, de undrer sig over, at man m.h.t. fly- og skibstrafik, det er ca. 236 mio. kr., og ser man så også tilskuddene til lufthavnene, så kan vi godt se, og det undrer vi os ikke over, at en befolkning på 57.000 mennesker, det koster det beløb, for samfundet, og når vi nu også gerne vil nedbringe priserne, nu får Upernavik også en lufthavn her, og hvis de så også kan vente lidt, så kan vi finde en løsning i sommer, for at betjene de rejsende til og fra Upernavik, og Landsstyret er også klar til at samarbejde.

Man bør også kunne være tålmodig, som resten af befolkningen i Grønland, fordi nu skal finde en løsning på problemerne. Skibene skal jo gerne bruges at rejsende også af turisterne, det er også dem der betaler, så de også kan være med til, at betale underskuddet.

For Landsstyret er heller ikke imod at Grønlandsfly, at man bruger lufthavnene, såfremt de bare opfylder sikkerhedsforanstaltningerne, og derfor er det ønskeligt, at uanset om de forrige firmaer, som det ikke er lykkedes, at drive videre, således at andre også får mulighed.

Men det som Otto Steenholdt gerne ville have sagt der kan jeg bemærke, at det er korrekt, at man inden for Danmarks Rige, det er meget store priser vi har heroppe, det er jo os selv. Beboerne i Fransk Polynesien, der ser man det som om en indenrigsrute, som i Frankrig, fordi der bor nogle franskmænd, der i Fransk Polynesien, hvorfor de så også har fundet en løsning, i lighed med andre franskmænd, der bor i Frankrig.

Og det er sådanne ting, som vi heller ikke har glemt heroppe, og inden for det danske bloktilskud, der har vi jo også en mulighed for at omrokere, og det ved vi, at Danmark også vil henvise til sit bloktilskud.

Og m.h.t. det der er blevet nævnt her, så vil jeg gerne nævne, at Landsstyret indgående arbejder med de ting, som skal fremlægges her til efteråret, fordi vi ved, at det er alt for dyrt, at rejse her i Grønland, og vi skal tage alle forhold med, når vi skal fremlægge noget vedrørende denne sag, og jeg kan også nævne, at man ikke kan komme uden om, at også betaler mere afhængig af, hvor man bor, fordi det er noget, der bliver mere og mere klart, at efterhånden som vi overtager flere og flere ressortområder, så får i også større økonomiske byrder, men det er jo noget som vi kan løfte i flok, og finde en løsning på.

Og så Inuit Ataqatigiits ordfører Lars Sørensen, derefter er det Tommy Marø, Siumut.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Som formand for Trafikudvalget og selvfølgelig, som Inuit Ataqatigiits ordfører, så skal jeg lige sige til Otto Steenholdt, at jeg nok bliver nødt til, at komme med en oplysning til otto Steenholdt, det er to helt forskellige, hvor det er Arctic Umiaq Line og Grønlandsfly A/S, hvorfor kan vi ikke slå disse to selskaber sammen ?

Når vi stifter store aktieselskaber, så ender det som regel med, at man først stifter store administrationer, da man stiftede NUKA A/S, der skulle man have ansat ca. 40, og det koster nok ca. 30 mio. kr. Da man stiftede NUKA A/S, så var det med tanke om, at man skulle servicere bygderne på den bedste måde, og det betyder så, at årsagerne til de høje priser til trafikken. Det har også grundlag i de store administrationer, der efterfølgende følger med.

Og vi snakker om, at vi skal reducere tilskuddene, og såfremt man ikke er klar til det fra de forskellige selskabers side, så er der kun en, der kan betale regningen, og det er så passageren, og det er derfor jeg siger, at det er noget man alvorligt bør tage op, og undersøge om det er muligt, at slå disse to selskaber sammen.

Og en af de politiske mål, som Atassut ligger vægt på, at man privatisere KNI, og hvem er det så, der interesseret, der er DAGROFA, der er interesseret, oh såfremt man skal give de enkelte borger her i Grønland, så må man også give dem, befolkningen en mulighed først.

Og Mogens Kleist stiller nu igen, som han plejer, det samme spørgsmål om, hvornår vi så kan realisere det. Det er igennem her i Landstinget, ved at give tilskud, der finder vi så midlerne til at nedsætte priserne, og det er jo os som landstingsmedllemmer, som må finde ud af det selv.

Og undertegnet og Lars Karl Jensen er nok de eneste, som sejler af samtlige landstingsmedlemmer, og det er ikke hensigtsmæssigt, at sejle ved kysterne om efteråret, og såfremt i selv havde prøvet det, så var det nok nogle andre ord i var kommet med.

Og den næste der får ordet er Siumuts ordfører Tommy Marø, hvorefter det så bliver Josef Motzfeldt.

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Først skal jeg nævne, som Godmand Rasmussen plejer at sige, at det var ikke min hensigt, at komme op på talerstolen igen, men jeg skal blot komme med en besvarelse til Mogens Kleists bemærkning, hvor jeg var inde på, at vi fra Siumut ikke ville undlade, at udtrykke vores glæde over, at Grønlandsfly virkelig har sat Grønland på verdenskortet, da de indledte deres flyvning på Atlantruten i konkurrence med SAS., og det er jo et faktum.

Og Grønlandsfly har nu en atlantflyver i samarbejde med SAS og den danske stat, og Grønlandsfly ejer 37,5 % og det er heller ikke noget, man kan undre sig over, og det er ikke en stor andel, som SAS ejer, hvorfor man ikke behøver, at sige, at det er SAS, der ejer Grønlandsfly. Og man kan ikke sige, at Grønlandsfly ikke i større udstrækning konkurrerer med SAS.

Og jeg mener, at kunne sige, at vinterbeflyningen over Atlanten, så er der kun ca. 40-50 passagerer, og det er ikke noget man kan tjene penge på, og man kunne finde en bedre løsning, at bruge pengene på, hvorfor vi også har påpeget det, fra Siumuts side.

Så Josef Motzfeldt, og derefter Daniel Skifte.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi

Til Inuit Ataqatigiits besvarelse til Otto Steenholdt, der skal jeg blot tilføje, at en to-strenget trafiksystem, det er jo to vidt forskellige muligheder, og selve oplevelsen, kan man ikke konkurrere på mellem skib og fly, men Inuit Ataqatigiit ønsker, at man undersøger om det er muligt, at slå dem sammen, man kunne jo finde en løsning på dette, således at de kan blive mere konkurrencedygtige, især ved store arrangementer.

Men det der er korrekt, at før Alpha blev til, så var det så noget man gentagne gange her i salen har drøftet, at de to selskaber skal koordinere deres afgange og ankomster sammen, og det kan jo ikke være på sin plads, at de besejler eller beflyver de samme ruter på samme tid, fordi så bliver udbudet mere begrænsede for dem der bor i de forskellige lokaliteter.

Og Otto Steenholdt har jo også, Inuit Ataqatigiit var de eneste der var imod, at man blot skulle satse på beflyvningen af Grønland, men der er ikke andre lande i hele verden, som kun har en-strengede trafikstruktur, der er veje, der er tog, der er flyvere med meget mere. I Grønland har vi altid ment, at vi ikke skal være så fattige, så vi blot kunne satse på en-strengede trafiksystem pr. fly. Vi bør have råd til, at have en to-strenget trafiksystem.

Og dengang vi kom frem med vores forslag, så blev det sammenlignet med, at man forsøger at gifte en muhamedaner og kristen sammen, men det var den sammenligning man dengang kom med.

Men hvordan ser priserne ud i dag, det er jo det , som vi skal drøfte til foråret, og her er det så også et spørgsmål om, hvilke resultater man har opnået ved større konkurrence, og som før nævnt, så er det også et spørgsmål om, hvor store bevillinger Landstinget vil give til nedbringelse af billetpriserne, det er jo os landstingsmedlemmer, der er afgørende i den sag.

Om befolkningen har været spurgt, hvilken trafikstruktur, ja de bliver spurgt hvert 4. år, når man skal til at vælge nye landstingsmedlemmer, og med kendskab til deres trafikpolitik, så vælger de blandt andet også deres medlemmer til Tinget, og det er jo ikke alle beslutninger, som skal have grundlag i folkeafstemninger eller opinionsundersøgelser.

Og om billetpriserne skal nedbringes når lufthavnene bliver færdige. I 1999 så gav Landstinget et tilskud på 69 mio. kr. og i år er det blevet nedsat til 51 mio. kr., og til Arctic Umiaq Line, så gav man et tilskud på 63 mio. kr. og i år er det sat ned til 65 mio. kr., og sidste års tilskud på 142 mio. kr. er blevet sat ned til 116 mio. kr.

Og årsagen til det er, at det hele bliver finansieret igennem befolkningens skattebetalinger, og det er så også en skattelettelse, det har betydet for befolkningen.

Og når flyselskaberne har underskud, om det så kun er Grønland, der betaler regningen, og det blev jo dengang, det blev etableret, så var det Landsrådet, så må have taget en beslutning om, hvordan det skal finansieres, og det er igennem en aktionæroverenskomst, at man så kan komme til enighed om, hvem der skal betale for et eventuelt underskud, og såfremt Landsrådet dengang skulle have accepteret, at det var Grønland, som skulle bære al underskuddet, men det må være den beslutning som Landsrådet, dengang har truffet.

Vistnok i 1986, der overtog vi ansvarsområdet på det, og dengang gav staten et tilskud igennem bloktilskuddet til dækning af dette ansvarsområde.

Og jeg ved, at Grønlandsfly giver 10 % billetpris, de bliver udbudt når der er overskydende pladser, og Grønlandsfly er ikke det eneste flyselskab, der giver denne rabat til sine medarbejdere, og hvis de såfremt mener, at det bliver et for stort ansvar, at bære denne udgift, så kan de jo også ændrer om på det, hvis de synes at det bliver nødvendigt.

Vi skal snart til at gøre dette punkt færdigt, men der er stadigvæk seks, der har bedt om at få ordet, først er Daniel Skifte, hvorefter det så er Godmand Rasmussen.

Daniel Skifte, Atassut.

For det første skal jeg vedrørende udtalelse fra Landsstyremedlemmet for Økonomi og Lars Sørensen fremkomme med nogle bemærkninger dertil. Det lød også som om, at Atassuts ordførers indlæg, at de har misforstået det, jeg mener derfor, at Atassuts ordførers er god, men det er en vurdering, det behøver aldeles ikke, at være jeres vurdering, men min vurdering.

Vi må alle have i erindring, da vi skulle til, at beslutte os, for anlæggelse af landingsbaner, dengang var Qaqortoq med, så sagde man dengang fra Landsstyrets side, at priserne vil falde til det halve. Dette gik vi også ind for, og denne idé er blevet holdt ved, og gentaget.

Vi har også et punkt 34, hvor vi også skal drøfte trafikken, og jeg vil blot henvise dertil, men skal principielt udtale, at for Atassut som parti, er det meget vigtigt, at den enkelte borger har en valgmulighed, og hvis de skal have denne mulighed, og hvis den ene valgmulighed er offentlighed, så må man på den anden side, give de private en chance, lade muligheden være privat.

Fornylig blev det i Qanorooq udtalt af eg Landsstyremedlem, i forbindelse med en debat om PUISI A/S, hvis PUISI lukker og SULISA overtager PUISI, så skal der ydes tilskud dertil. På den baggrund bliver man nødt til, at stille det spørgsmål, i forbindelse med udviklingen af trafikstrukturen, så har Landsstyret jo offentligt udtalt, at de ikke har intentioner om, at investere i nye flyselskaber, jeg har derfor svært ved at forstå, for såvidt angår SULISA og andre virksomheder, hvad man ligger mest vægt på.

Med disse bemærkninger, så mener jeg, at befolkningens målsætning er, at befolkningen under deres rejser internt i landet, på baggrund af de muligheder der er, skal kunne rejse billigst muligt, det må være vores politiske målsætning, som vi alene kan være enige om.

Da jeg nævnte Lars Sørensens indlæg, så var det også fordi, art han overfor Atassut påpegede, som kunne misforstås, hvor han drog privatiseringen af KNI ind, og nævnte at DAGROFA havde vist interesse for køb af aktier. For en god ordensskyld skal jeg meddele, at Atassut ikke er enig med Lars Sørensens bemærkninger, vi går ikke ind for, at f.eks. DAGROFA skal købe KNI. Det må være Landsstyret og KNI's generalforsamling, som skal tage beslutning til, hvordan KNI skal privatiseres, og hvordan. Vi vil til den tid tage stilling der til.

Da Landsstyreformanden allerede har meldt ud vedrørende dette, så er Atassut også meget enig i, at man overvejer, at f.eks. Hjemmestyrets selskaber, at aktierne der bliver solgt til private, det har vi ikke noget imod. Men vi går ikke ind for privatisering for enhver pris, vi kommer ikke ret lang, hvis vi bare sælger KNI samlet til anden mastodont.. Tak.

Næste taler er Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører, og næste taler er Tom Ostermann, Kandidatforbundet.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Først vil jeg ikke undlade, at takke Tommy for hans bemærkninger om mig, det jeg nu vil kommentere er Landsstyremedlemmet for Økonomi bemærkninger, hvor han dragede Atassuts ordførerindlæg i tvivl om, hvorvidt vi stod for et en-strenget eller to-strenget trafiksystem.

Du nævnte også i dit indlæg, som jeg har noget svært ved at gå ind for, at du nævnte Atassut og Kandidatforbundet, at de altid påpeger, når der var offentlig indblanding i selskaber, f.eks.

Du har selv siddet i opposition, har du ikke påpeget skævheder i driften af selskaberne, f.eks., vi skal ikke skelne her.

For såvidt angår Ruth Heilmann udtalelser, Atassuts budskab er helt klart, fordi vi siger at vi siger tak for, jeg skal præcisere, at mine udtalelser det vedrører, at vi skal være heldige for, at vi ikke har fået så mange turister som planlagt først, for så ville problemerne for den lokale befolkning have været endnu større., hvis vi havde fået flere turister i de forgangne år. Der er en manglende sammenhæng mellem trafikplanlægning og turismeplanlægning. Alle pladser er fyldt i år, og er det en god planlægning, det kan man just ikke sige. Vi skal være mere tilbundsgående og ikke være så overfladiske.

Jeg vil også lige tilføje, at vi skal vurdere, hvordan vores luftfartsstruktur skal være. Der blev nævnt, at vælgerne selv afgør, hvordan vores luftfartsstruktur skal være ved deres valg til Landstinget.

Landsstyreformanden nævnte, at tilskuddene alt i alt til trafiksystemet var på 236 mio. kr. Det er nyt for os, for os nye landstingsmedlemmer, og vi mener, at disse tilskud skal længere ned endnu, vi har svært ved at acceptere, at der er så mange tilskud. Vi kan måske bruge disse penge til noget mere fornuftigt, og mere værdiskabende.

Selvom jeg godt kunne have sagt noget mere, så nøjes jeg med det foreløbig.

Tom Ostermann, da det er tredje gang, så med en ganske kort bemærkning.

Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak til Godmand for din støtte til mine bemærkninger. For såvidt angår de 236 mio. kr i tilskud, så ved de gamle politikere, at vi har så stort et tilskud. Som nyfolkevalgt, så spørgsmålet ikke været om, det er en samfundsopgave vi har påtaget os, og man har nævnt, at de 236 mio. kr. er for meget i tilskud.

Det vil jeg heller ikke komme uden om, om det ikke er nødvendigt, at vi nyvurdere vores syn på trafiksystemet - vores allesammens. F.eks. snakker man om konkurrence, for såvidt angår Atlanttrafikken, lufttrafikken. Kam man ikke give mulighed for billig rejser i perioder, f.eks. når maskinen fra Grønlandsfly - atlantmaskinen ikke er fyldt ?

Som et lille eksempel vil jeg nævne, at i 1986, men jeg var studerende på Jern- og Metalskolen, så fik jeg den idé, og realiserede i 1986, at vi lejede en DASH-7, så når man har vilje, så kan man opnå en hel del, og jeg ved, at man har brugt dette princip således, at man selv samlede penge ind, så chartrede en DASH-7, og det var ikke billigere end ordinære ruter, men man kan faktisk også selv på, eget initiativ gøre noget billigere.

F.eks. dem til Illulissat, de betalte alene 2.400 kr,, for en returbillet fra Nuuk til Illulissat, det vil jeg også have, at man har for øje i det fortsatte arbejde, så man også gør dette lettere i fremtiden.

For såvidt angår Grønlandsfly medarbejderes billigere billetter, så er det personalegoder, så synes jeg at man må begrænse personalegoderne, for det er min opfattelse, at når det også gælder medarbejdernes familiemedlemmer, jeg synes, at det må begrænses noget-

Så er det Lars Karl Jensen uden for partiordførerne. Næste taler er Maliinannguaq Markussen Mølgaard.

Lars Karl Jensen, Siumut.

I forbindelse med denne debat, så mindes jeg en debat for 3-4 år siden, her i denne sal, om kondemneringsordning for kutterflåden, og vi drøftede blandt andet, hvad vi kunne bruge de kondemnerede fartøjer til, men når vi kikker tilbage der til, så forventede jeg ellers, at de kondemnerede fartøjer blandet andet kunne bruges til passager- og godstransport i Grønland.

Men hvor mange bliver brugt til passager- og godstransport nu, det kan jeg ikke sige noget om.

Forslagsstilleren Per Rosing Petersen, jeg er glad for, at hans forslag blev positivt modtaget, men for såvidt angår etableringen af private selskaber, jeg mangler noget omkring det fortsatte arbejde, at man overvejer enten i udvalget eller i Landsstyret, at man har for øje, at så ved en hel del mennesker ikke, at de servicekontrakter der indgås nu, så ved folk ikke, om hvordan disse servicekontrakter indgås. Serviceringen vil have udgangspunkt i servicekontrakterne og servicekontrakterne vil nok blive indgået i lang tid fremover.

Vedrørende passagerbefordringen, så må vores politik præciseres, at selvom det er godt, at sejle, så har vi anlagt en hel del landingsbaner, for at sænke priserne på det interne trafiksystem.

Og uden om partiordførerne, Maliinannguaq Markussen Mølgaard, hvorefter det så bliver Otto Steenholdt.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Ganske kort, man var flere gange inde på, og det er heller ikke underligt, landingsbanerne og den efterfølgende nedsættelse af billetpriserne, det blev jo indgående drøftet her for nogle år side, da vi tog beslutningen om anlæggelse af lufthavnene.

Og det er heller ikke underligt, at der visse steder er sket det omvendte, fordi man dengang fik det til at lyde sådan, at alle billetpriserne skulle nedbringes, men var jo alle udgifterne til hele trafiksystemet, der skulle sættes ned. Det er korrekt, at det er blevet dyrere, at rejse fra de egne, hvor der ikke er lufthavne, men bliver betjent med helikoptere.

Og der er også sket en erhvervsudvikling de steder, hvor der er anlagt lufthavne, og jeg mener, at man bør være forsigtigt med, at vi kommer til, at organisere det meget forskelligt, og det er vigtigt, at man finder ud af, hvad de faktiske priser er, men på den anden side, så skal man også være forsigtigt, at de steder som ikke har lufthavne, der skal man sørge for, at de ikke sagte agterud i forhold til andre, både m.h.t. turismeudvikling med meget mere, således at man undgår, at man lukker disse steder uden lufthavne af, og det er også noget man bør huske på, når vi skal til, at drøfte sagen nærmere igen, til den tid.

Og uden om partiordførerne, Otto Steenholdt, og efterfølgende Ruth Heilmann.


Otto Steenholdt, Atassut.

Jeg synes, at vi har hørt noget meget interessant. Salget af KNI skal jo have sin baggrund i Landsstyrekoalitionen, og i har jo også medlemmer i bestyrelsen, og vi har allerede været inde på mulige købere.

Men fra IA, så lyder det som om, hvor vi hører, at IA, vil være i mod et sådant salg, såfremt Atassut støtter det, men det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis man blot giver denne mastodont til en anden mastodont udefra. Men Atassut har været inde på, at man kunne sælge dele af KNI, i stedet for, at det skal være salg.

Jeg skal minde om, at det er trafikstrukturen vi drøfter her, og jeg undrer mig også over, at Siumuts ordfører var inde på, at SAS konkurrere med Grønlandsfly, men de samarbejder meget tæt sammen, og såfremt man skal sænke priserne, så skal samarbejdspartneren også acceptere det, såfremt det kan give flere midler.

Men Landsstyremedlem for Trafik, du har ikke svaret på Upernavik-problemet, Jonathan var kort inde på det, hvilke planer har vedrørende besejlingen af Upernavik, men det er på tide, at vi får et svar på dette spørgsmål.

Jeg skal lige her understrege, at partierne har stillet nogle spørgsmål skriftligt til Landsstyret, og de er blevet besvaret, og jeg skal anmode om, at man prøver på, at man kritiserer andre medlemmer af Tinget.

Men så er det Ruth Heilmann for en kort bemærkning.

Ruth Heilmann, Siumut.

Jeg er en af dem, som er blevet påpeget, og jeg er ked af, at Godmand Rasmussen har misforstået mine ord, idet da vi drøftede det forrige punkt, hvor man også var inde på, at det er som om turisterne bliver prioriteret ved serviceringen af trafikken, hvor Atassut også var inde på, at det er som om de hjemmehørende bliver nedprioriteret.

Og jeg er heller ikke helt tryg ved, at turisterne bliver prioriteret i trafikken, således at den hjemmehørende bliver nedprioriteret, det bør ikke være sådan, de bør behandles ens, og vi er meget enige på det punkt, men vi har nok misforstået hinanden, men som Landsstyremedlemmet for Erhverv var inde på det, så venter vi mange turister her i år, og selvfølgelig skal de også føle sig velkommen, men vi skal også behandle de hjemmehørende på en anstændig måde.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, og derefter bliver det Mikael Petersen.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Der er et par ting, som jeg skal give et svar på, og jeg bemærker, at uden om Atassuts ordfører, så lyder det som om koalitionen vakler. Som folkevalgt, så er det med henblik på, at vi skal samarbejde, man må bestræbe sig på det mere. Hvis Otto vil tale om splid, så er det på eget ansvar. Og man bør kunne komme med forskellige meninger, og finde sammen igen, således at man finder nogle kompromiser , såfremt det er nødvendigt.

Det at man skal påpege nogle behøver ikke kun ske fra oppositionens side, man bør kunne kritisere hinanden også selv om man er i koalition med hinanden, og det jeg gerne vil påpege over for dig, hvor du siger, at det offentlige er alt for tilbageholdende, hvor du på den anden side, også har sagt, at det offentlige er indblandet i alt for mange ting, det er lidt modstridende, men vælgerne lytter til denne debat her, og det er så der, man tager udgangspunkt fra, hvilket parti man har lyst til at støtte i et givent valg, og derudfra det, regner jeg med, at vælgerne og befolkningen bruger deres egen dømmekraft, når de skal til at vælge os.

Og vi skal til at gøre en afslutning på det, så er det Mikael Petersen uden om Siumuts ordfører, hvorefter det så bliver Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, men først Mikael Petersen.

Mikael Petersen, Siumut.

Man er nogen gang kommet med stærkt kritik overfor Siumut, og her vil jeg komme med meget klare meldinger om Siumuts holdninger, som også blev nævnt under ordførerindlægget. Og det man drøfter her er en trafikstruktur og planlægning vedrørende trafikområdet i Grønland i nær fremtid.

Og i den forbindelse sagde vores ordfører meget klart, at man igennem en større konkurrence inden for lufttransport kan finde en nemmere måde, så må vi også kunne bruge det, heroppe i Grønland.

Vi kan jo diskutere konkurrence alt det vi vil, bare for at få æren, men vi skal ikke glemme realiteterne der ligge bag. Vi bor i Grønland 56.000 mennesker i et meget meget udstrakt land, hvor mange af disse 56.000 mennesker kan tage ud af rejse ? Vi ved, at vi politikere rejser meget, når vi kommer til Sønderstrøm, så møder vi de samme mennesker igen og igen og igen. Det er ca.25.000 at befolkningen som rejser meget, det er jo et meget lille grundlag for, at indføre en trafikstruktur som kunne betale sig.

Men det er jo meget velkomment for et privat selskab, såfremt det kan betale sig, men det vi allesammen kræver er en god service og billig og sikkert, og når vi så skal opnå det, så er det meget meget store krav vi stiller, og vi bør ikke drøfte trafikken ved at blande andre selskaber, som ikke har med sagen, at gøre - sammen. Vi må tage udgangspunkt i de faktiske forhold.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, og derefter er det Anthon Frederiksen.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Vedrørende det spørgsmål om Upernavik, så vil jeg atter engang gentage, så regner man ikke med at der vil være skibstrafik fra Upernavik til Uummannaq, og vi har en planlægning igang, som vi skal ligge op til Landsstyret med en løsning på problemet med helikoptertrafik mellem Upernavik og Uummannaq m.h.p. at priserne skal ned.

Jeg vil også sige tak for en konstruktiv debat som har været, som kan give baggrund for en konstruktiv dialog fremover.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, også uden for ordføren, og Per Rosing-Petersen har også bedt om ordet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg vil ikke sige, at jeg er glad for, man har jo haft en drøftelse af hele luftfartsbyggeriet, og man er nu ved at realisere alt det man har lovet dengang, ikke er reelle, at man har taget fejl hidtil.

Landsstyremedlemmet for Økonomi vedrørende om, at vi bliver vurderet hvert 4. år, så må jeg også minde ham om, at folk drøfter også inden for disse 4 år, og jeg vil også have, at man også lytter mere til befolkningen, og de kræver tilstadighed, at de vil kunne rejse til søs. Jeg mener derfor, at vi ikke bør vente til næste valg, for at vente på, at der bliver taget beslutninger. Vi må også lytte til befolkningens ønsker.

For såvidt angår Grønlandsfly, og Hjemmestyret er selvfølgelig medejer her sammen med SAS og den danske stat. Som bekendt er det den danske stat og SAS der ejer 62 %, men Hjemmestyret alene ejer 37 % af aktierne, men sidste år, da Grønlandsfly fik et underskud på 22 mio. kr, så blev det ellers krævet, at disse skulle betales af Landskassen. Dengang sagde, jeg hvor at de andre aktionærer ikke skulle betale. Jeg synes også, at det er sådanne forhold, som Landsstyre bør have i de fortsatte overvejelser, hvorfor det er alene er Landskassen, som skal dække Grønlandsfly underskud.

For såvidt angår Grønlands Statistiks tal vedrørende Grønlandsfly personalerejser, så har der været nævnt tal på omkring 243 rejsende, det er ikke kun dem, der får billigrejser, også deres familier, forældre får også andel i den personalegode der er. Skal vi fortsat have en sådan ordning, eller bør vi ikke som medejere, som Hjemmestyre kræve, at det bliver neddæmpet lidt, trafikforholdene taget i betragtning.

Jeg vil atter engang gentage, at man ikke har holdt, hvad man har lovet, da man skulle til, at anlægge landingsbanerne, for såvidt angår priserne. Lars Karl Jensen var også helt inde på det rigtige, vi skal have de faktiske forhold frem.

Så er det forslagsstilleren Per Rosing-Petersen med afsluttende bemærkninger.

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Jeg vil gerne sige tak for den store og livlige debat som min forespørgsel har afstedkommet, og jeg kan tydelig mærke, at der har været behov for det, og jeg vil atter engang sige tak til den støtte og opbakning, der har været omkring mit spørgsmål og budskab, som ikke er til at misforstås.

For såvidt angår Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldts bemærkninger,, så mener jeg heller ikke, at vi må vente, og vores formål er heller ikke, at Landsstyret eller Landstinget, at de vil give støtte økonomisk. Det eneste vi finder er, at vi finder det kritisabelt, at man på forhånd udelukker, og meddeler, at man ikke har intentioner om, at investere yderligere. Men vores planlægning er på sin plads, for såvidt angå finansiering m.m.

For såvidt vedrørende, som det også blev sagt af Lars Karl Jensen, så vil jeg også præcisere, at så har vi i vores planlægning lagt op til, at køre uden subsidier, altså uden tilskud af nogen som helst art fra Grønlands Landskasse. Denne service vil også fuldt ud leve op til de krav, der stilles til sikkerhed og service.

Man skal også have for øje, når man kan rejse så billigt, så vil det have et meget omfattende indvirkning på det øvrige trafiksystem, således at folk vil blive meget meget mere mobile intern i Grønland. Det vil selvfølgelig også have en positiv indvirkning på turismen. Vi ved, at der hvert år bliver brugt en hel del millioner på, at tiltrække turister, men vi ved, at turister rejser der hen, hvor det er billigst, og hvis turisten erfarer, at det kan være så billigt, at rejse her, så vil de også komme her til, uden at man bruger millioner på markedsføring.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Således har vi brugt lidt over to timer på, at drøfte forespørgslen, og som sædvanlig bliver der ikke taget beslutninger under en sådan forespørgselsdebat, ligesom sagen ikke er sendt til viderebehandling i udvalg, men man bemærker, at Landsstyre til efteråret har en hel del planer igang, som vil blive fremlagt under efterårssamlingen.