Formanden for Inatsisartut Lars Emil Johansens sygeorlov
Som oplyst fredag den 27. oktober af formanden for Inatsisartut Lars Emil Johansen, blev formanden for Inatsisartut indlagt på Rigshospitalet for undersøgelser af hjerteproblemer under en tjenesterejse.
Formanden for Inatsisartut Lars Emil Johansen har nu på baggrund af dagens resultater af disse undersøgelser, søgt formandskabet om sygeorlov. Formanden for Inatsisartut forventes at skulle gennemgå en operation den 1. november 2017.
Formandskabet har dd behandlet formanden for Inatsisartut Lars- Emil Johansens ansøgning om sygeorlov i perioden 1. november til 1. februar 2018 og godkendt ansøgningen om sygeorlov.
I samme periode indtræder 1. næstformand for Inatsisartut Mimi Karlsen som fungerende formand for Inatsisartut. Mimi Karlsen deltager på FNs generalforsamling i New York og forventes at afbryde sin tjenesterejse derfra i de kommende dage for at tiltræde som fungerende formand for Inatsisartut.
På Formandskabets vegne
Mimi Karlsen
1. næstformand for Inatsisartut