|
Dagsordenes punkt 23-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Karl Lyberth, Siumut, Formand for Skatteudvalget der forelægger udvalgets betænkning.
Betænkning afgivet af Landstingets Skatteudvalg vedrørende forslag om Landstingslov om ændring af Landstingslov om afgift på rejer - afgivet til 2. behandlingen.
Landstingets Skatteudvalg har under behandlingen bestået af formand Karl Lyberth Siumut, Laanguak Lynge Siumut, Siverth K. Heilmann Atassut, Otto Storch Atassut og Manasse Berthelsen Inuit Ataqatigiit.
Landstingets Skatteudvalg har på sine møder, den 7. og 18. oktober 1998 behandlet forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om afgift på rejer. Til brug for sin behandling af forslaget har udvalget indhentet oplysninger hos Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Skatteudvalget skal på det foreliggende grundlag indstille, at forslaget efter 2. behandlingen af forslaget sendes tilbage Skatteudvalget m.h.p afgivelse af Tillægsbetænkning.
Skatteudvalget vil inden afgivelsen af Tillægsbetænkningen afholde møde med Finansudvalget. Tak.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer med en besvarelse.
Jeg kan på Landsstyrets vegne tilslutte mig, såvel Finansudvalgets som Skatteudvalgets betænkning om rejeafgiften, og skal på den baggrund indstille forslaget til overgang til 3. behandling. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Laannguak Lynge, Siumut.
Uden yderligere bemærkninger fra Siumut vil vi gå ind for Landsstyrets besvarelse samt Finansudvalgets- og Skatteudvalgets indstilling om at den bliver behandlet i udvalget, det støtter vi.
Otto Steenholdt, Atassut.
Vi går ind for den indstilling fra udvalgets formand.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Fra Inuit Ataqatigiit skal vi meddele, at forhøjelse fra 1 % til 3 % støtter vi forslaget, og henviser til vores bemærkninger ved 1. behandlingen. Skatteudvalgets og Landsstyremedlemmets indstilling til overgang til 3. behandlingen går vi også ind for fra Inuit
Ataqatigiit.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har på Kandidatforbundets vegne i forbindelse med 1. behandlingen anmodet om, at man hører de relevante parter og derfor vil jeg gerne have oplyst om det er sket og hvordan det er foregået. Tak.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer med yderligere besvarelse.
Jeg siger tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger. Uden af kommentere dem hver for sig, da de er enige, så vi jeg kort besvare det sidste spørgsmål.
Man har foretaget høring og har haft kontakt med relevante organisationer.
Sivert K. Heilmann, Atassut har bedt om ordet uden for partiordførerne.
Tak for at jeg må komme med bemærkninger uden for partiernes ordførere. Jeg føler, at jeg er nødt til at kommentere det yderligere, og efter høring i APK den 17. oktober, så vil jeg gerne fremlægge det brev jeg har skrevet den 17. oktober.
Jeg og medlemmerne i Atassut er imod forhøjelse af afgiften og vil begrunde det således. Man skal huske på, at såvidt jeg husker i slutningen 1980'erne, så har man forhøjet afgiften til 11 % helt uden grundlag.
Netop på det tidspunkt, hvor man forhøjede rejeafgiften, så var der planer om udskiftning af de forældede rejefiskefartøjer, og som følge af forhøjelse af afgiften gik flere selskaber i betalingsstandsning, og det værste har været, at det vigtigste erhverv i Grønland rejefiskeri blev næsten skudt i sænk her fra talerstolen, fordi man har vedtaget denne forhøjelse uden at undersøge konsekvenserne af denne handling.
Forhøjelsen af rejeafgiften til 11 % dengang medførte også at Landskassen måtte punge ud med mindst 100 mio. kr. i tilskud. Det var nødvendigt, hvis ikke fiskeriflåden skulle totalt kollapse, med tilskuddet, hvor adskillige selskaber skulle fusioneres og tilpasses de nye omstændigheder.
Jeg vil opfordre landstingsmedlemmerne om endnu engang at overveje forhøjelsen af rejeafgiften.
Her fra talerstolen vil jeg på vegne af Atassut ved 1. behandlingen om at undersøge nøje konsekvenserne af forhøjelsen og denne anmodning er heldigvis blevet efterkommet. Ud over undersøgelse i det forskellige permanente stående udvalg til stor glæde for mig har APK som det er blevet skik inviteret samtlige landstingsmedlemmer.
Vi fik fra APK de nøjagtige oplysninger som vi har brug for behandlingen af dette lovforslag. Vi skal huse på at Grønlands vigtigste indtægtskilde, rejefiskeriet for at have de bedste betingelser hele tiden nødvendiggøre fornyelse, og dette indebærer at kuttere eller trawlerflåden tilpasses behovene så de bliver tidssvarende.
Kravene ved fiskeri og produktion er meget forskelligartede og hvis vi selv ville det, ville vi opdager, hvor høje kravene er, og hvor dyre de er. Og nogle gange er det nødvendigt, at udskifte trawler, fordi kravene samt tilpasning til købernes og forbrugernes krav ofte viser, at det ikke er nok med modernisering af trawleren, så køb af nyt ikke kan undgås.
Vores undersøgelser viser, at udskiftning af en del af fiskeriflåden er blevet nødvendigt. Trawlerflådens begyndes i 1978 og blev udskiftet, da de blev nedslidte i 1987. Og udskiftning i dag kan kun lade sig gøre ved at bruge over 100 mio. kr. pr. trawler.
Vi er opmærksomme på, og det skal man også tage med i betragtning, at den verdensomspændende økonomiske nedtur er værre for visse lande og disse forhold, som desværre også har afsmittende virkning for os har også ramt vores eksport af rejeprodukter, f.eks. til Kina og Rusland som er totalt mislykket.
Vi har også allerede hørt, at vores eksport til Japan mærkbart også er faldet, fordi den japanske købedygtighed desværre ikke mere er hvad den har været. Som et eksempel vil jeg pege på vores naboland, nemlig Canada, der ikke ligesom os har indført afgifter for deres havgående rejefiskeriflåde, tværtimod for at fremme fornyelser hele tiden bestræber sig på, at få placeret økonomiske midler på den rette hylde.
Vi har erfaret at rejefiskeriet for dette år har fået forhøjet rejekvoten til det dobbelte. Jeg endog 3-dobbelt i visse dele af deres fiskerizone. Og det er disse forhold vores havgående fiskerflåde skal konkurrere med deres eksport.
Når jeg siger disse ting er det ikke med ønsket om, at få forhøjet rejekvoten ved Grønland, nej det jeg mener er, at for at betingelserne skal være fordelagtige for vores fiskerierhverv, at man ikke indføre afgifter for deres eksport helt unødvendigt.
Lad mig tage et eksempel mere, at vores vigtigste indtægtskilde, idet det også er bærende erhverv i andre lande som Norge, Island samt Canada ikke har rejeafgift, og det er et tegn på, at man støtter et bærende erhverv i disse lande og denne flotte gestus overfor erhvervet, skulle vi også hellere støtte.
Men i disse lade som jeg nævnte har man overfor erhvervet indført daglige bøder til kontrollørerne og der er vis en kontrollør med om bord på trawlerne og så skal selskabet betale 1.500 kr. dagligt og betalingen er til dækning for kontrollørens daglige løn og derudover skal selskabet sørge for fri kost og logi ombord.
Jeg er ikke tilhænger af, at den havgående rejefiskeriflåde rammes af afgiftsforhøjelse. Hvorfor skal flåden selv betale for den samlede kontrollørtjeneste ? Hvorfor skal de betale for den udenlandske flådes inspektion ? Husk på at fiskeren også er med til at betale, hvorfor skal fiskeren betale for en udenlandske inspektion med afgiften ? Det kan ikke være rigtigt !
Jeg mener helt bestemt, at man i stedet for at man til vores vigtigste indtægt i stedet for at køre med afgifter skulle i stedet for indføre daglige bøde for kontrollører. Jeg har den opfattelse at den nuværende rejeafgift på 1 % er eksportafgift, hvorfor i himlen eller havets navn ligge yderligere hindringer for det erhverv, der ernærer sig med Grønlands vigtigste indtægtskilde.
For ikke så langt tid siden besluttede vi, at vi fjerner indførselsafgiften for hele eller halve dyrekroppe. Ja vi ved allesammen, at det er det erhverv, der har den højeste indtjening af alle erhvervsgrene i Grønland.
Nogle har den opfattelse, at de folk har en meget stor personlig formue. Hvis man har den opfattelse skal man samtidigt lige huske på, og det vil jeg påpege, at det er nødvendigt med egenkapital som man kan trække på ved fornyelser, for ikke at sakke agter ud i forhold til andre fiskerinationer, som også hele tiden fornyer deres fiskerflåde.
Tag NANOK konto som et eksempel, der opfordrer befolkningen om det er børn og unge til at spare penge op, så de kan få råd til at købe hus.
Og med disse bemærkninger håber jeg inderst inde, at mine bemærkninger danner stof til eftertanke.
Anders Andreasen, Mødeleder.
At et absolut flertal ønsker at man stopper 2. behandlingen her og at Skatteudvalget og Finansudvalget mødes, hvorefter man kan fortsætte 2. behandlingen. Derfor stopper vi 2. behandlingen her, og den vil så blive genoptaget på et senere tidspunkt.
Dagsordenens punkt 23.
Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om rejeafgifter,
genoptagelse af 2. behandlingen.
Karl Lyberth, Siumut, Skatteudvalgets formand forelægger.
Tillægsbetænkning afgivet af Landstingets Skatteudvalg vedrørende Forslag til Landstingslov om afgift på rejer, afgivet til 2. behandlingen. Landstingets Skatteudvalg har på sine møder den 7. , 18. og 23. oktober 1998 behandlet forsalg til Landstingslov om ændring af Landstingslov om afgift på rejer. Til brug for sin behandling af forslaget har udvalget indhentet oplysninger hos Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Et flertal i Skatteudvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit indstiller hermed det forelagte forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer til vedtagelse af Landstinget.
Det er flertallets opfattelse, at de foretagende undersøgelse har vist, at de havgående rejefiskeri i dag må betragtes som velkonsolideret, hvorfor det er flertallets vurdering at dette rejefiskeri kan bære en forhøjelse af rejeafgiften til 3 %, hvorved flertallet skal bemærke, at der kun er pålagt afgift på rejer, der produceres til havs.
Et mindretal i skatteudvalget bestående af Siverth K. Heilmann og Otto Storch, Atassut kan ikke accepteres, at der ligges yderligere hindringer i vejen for Grønlands vigtigste erhverv i en tid, hvor den økonomiske nedtur i verden har ramt eksporten af rejer. Dette mindretal skal derfor foreslå, at Landsstyret pålægges at trække forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer tilbage.
Følgende medlemmer er i Skatteudvalget Karl Lyberth Siumut som formand, Lars Karl Jensen Siumut som suppleant for Laanguaq Lynge, Siverth K. Heilmann Atassut, Otto Storch Atassut og endelig Manasse Berthelsen Inuit Ataqatigiit. Tak.
Da der ikke er flere der har bedt om ordet, Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg skal minde om, at vi snart skal holde afstemning, hvorfor jeg anmoder de fraværende medlemmer om at indtage deres pladser her i Landstingssalen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Inden vi går til afstemning synes jeg det er vigtigt, at nævne, at der er rejst en henvendelse til Landstinget, det er en henvendelse fra SIK og at man i stedet for, at forhøje rejeafgiften, så kan man også af hensyn til beskæftigelsen på land kan være bedre, at den procentdel af de rejer, der landes bliver forhøjet, således at det giver beskæftigelseseffekt på land, uden af skulle forhøje rejeafgiften.
Anders Andreassen, Mødeleder.
Og vi skal til at stemme. For det første skal vi stemme om mindretallets udtalelse, de der går ind for dette mindretalsudtalelse bedes rejse sig. 7. De der stemmer imod bedes rejse sig 23. Der er ingen der har undladt at stemme.
Og vi skal nu stemme om Skatteudvalgets Betænkning. De der stemmer for at det går videre som Skatteudvalget har foreslået bedes rejse sig 29. De der undlader at stemme bedes rejse sig 1. Således er 2. behandlingen af punkt 23, Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om rejeafgifter færdig og skal så gå videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form.