Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 24-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 30. april kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 24.

 

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af lands­tingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn.

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Ar­bejds­marked).

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

 

Bendt Frederiksen, Siumut, formand for Landstingets Socialudvalg:

Socialudvalget har drøftet forslaget om ændring af landstingsforordningen om underholdsbidrag, herunder forslaget om indførelse af et nyt tilskud i forbindelse med adoption af børn fra udlandet.

 

Endvidere har udvalget, på foranledning af bemærk­nin­gerne herom fra lands­tingsmedlem Otto Steenholdt under 1. behandlingen, drøftet de grønlandske betegnel­ser for adoptiv­børn.

 

Et enigt udvalg kan tilslutte sig forslaget om tidlige­re udbetaling end hidtil af bidrag som tilskud, d.v.s. de bidrag, der udbetales af Landskassen, og som er den eneste bidrags­form, hvor Landstinget har en selvstændig lovgivnings­kompetence.

 

 

Udvalget har iøvrigt drøftet underholdsbidragsproblema­tikken meget grundigt i erkendelse af, at det er fundet ønskeligt, at der er ensartede udbetalings­regler for bidrag til børn, uanset om der er tale om tilskud fra Landskassen, eller der er tale om, at en kommune for­skudsvis skal udlægge et privatretsligt fastsat bidrag, fordi den bi­dragspligtige ikke har betalt det til tiden.

 

Udvalget skal anføre, at aftaler om bidrag og for­falds­tidspunkter herfor i forbindelse med separa­tions- og skilsmissesager er og skal være en sag, parterne må aftale sig tilrette om i henhold til reglerne herom i ægteskabslov­givningen.

 

Udvalget skal derfor udtrykke sin tilfredshed med tilkendegivelsen fra Rigsombudet om, at man herfra vil være opmærksomme på at vejlede grundigt ved fastsættel­sen af bidrag til børn og for­faldstids­punkterne herfor.

 

For så vidt angår bidrag til børn født uden for ægte­skab, hvor bidragets størrelse og for­faldstid fast­sættes af kredsretten på baggrund af faderskabssager, er det bestemmelserne i loven om barnets rets­stilling, der danner grundlag for bidrags forfaldstidspunkt.

 

Udvalget er blevet gjort bekendt med, at der fra såvel lands­dommerens som fra Rigsombudets side er vilje til at overveje ændringer i denne lov.

 

Udvalget skal derfor indstille, at det via Rigsombudet henstilles til justitsministeren snarest at foran­ledige ud­arbejdet forslag til ændring i loven om barnets retsstil­ling, således at der bliver mulighed for udbe­taling fra det offentlige af forskudsvis udlagt under-­

holdsbidrag til børn, som svarer til forslaget ved­rørende bidrag som tilskud, der er til behandling under dette punkt.

 

Et enigt udvalg skal endvidere anbefale forslaget om indførelse af en særlig engangsydelse i forbindelse med adoption af børn fra udlandet, idet dette er eneste mulighed for mange barnløse par til at få opfyldt ønsket om at få et barn.

 

Det fore­liggende forslag har kun til formål at yde tilskud i forbindelse med adoption af børn fra udlandet og ikke til adoptioner internt i Grønland.

 

Det er i den forbindelse oplyst udvalget, at en kommu­nes social­udvalg efter en konkret be­hovsvur­dering kan yde hjælp til f. eks. rimelige rejseudgifter i for­bindelse med en åben adoption i Grønland, d.v.s. en adoption, hvor biologiske forældre og adoptivforældre kender hinanden.

 

Såfremt der er tale om anonym adoption af et grøn­landsk barn, skal sådanne udgifter afholdes af Lands­kassen via direktora­tet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked.

 

Afsluttende skal udvalget til Otto Steenholdts be­mærk­ninger om den grønlandske betegnelse for adoptiv­børn - meeravissiaq - anføre, at spørgsmålet har været fore­lagt repræsentanter fra Sprognævnet.

 

Det er herfra til­kendegivet, at den i forslaget be­nyttede betegnelse er lovteknisk korrekt, hvilket udvalget indstiller taget til efterretning.

 

 

 

Medlemmer i Landstingets Socialudvalg er:

Bendt Frederiksen, Siumut, formand

Ane-Sofie Hammeken, Siumut

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

Emilie Lennert, Atassut

Agnethe Nielsen, Atassut

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

I forbindelse med fremlæggelsen af Landstingets Social­udvalgs betænkning vedrørende underholdsbidrag til børn, skal vi fra Siumut bemærke følgende:

 

Når det gælder underholdsbidrag med landskassestøtte eller særaftaler mellem forældre, skal vi fra Siumut tilkendegive vores støtte til udvalget vedrørende dets ønske om at gøre udbetalingsordningen af børnebidragene mere ensartede for alle.

 

Når det gælder børn født udenfor ægteskab, er ud­valget blevet orienteret om, at Landsdommeren ligesom Rigsom­budet ser positivt på igangsætning af udrednings­arbejde med henblik på at ændre lovgivningen på om­rådet.

 

I den forbindelse skal vi fra Siumut bede Landsstyret om, gennem Rigsombudet, at henvende sig til Justitsmi­ni­steriet om at tage initiativ til at lave en lovæn­dring på området, således at børns retsstilling i samfundet sikres, og udbetalingsordningerne gøres mere ens­artede.

 

Med disse ord støtter vi fra Siumut forslaget fra Landstingets Sociale Udvalg.

 

Malene Filskov, ordfører for Atassut:

Som vi nævnte under 1. behandling af ovennævnte for­slag, har vi fundet det beklageligt, at Landsstyret med dette forslag ikke har sikret en totalløsning vedrøren­de underholds­bi­drag til børn.

 

Vi er glade for, at udvalget i sit svarnotat fuldt ud har tilsluttet sig intentioner­ne bag vores udtalelser.

 

Vi er helt enige i den del af ændringsforslaget, der vedrører adoption af et barn fra udlandet, ligesom vi er enige i, at man kan opnå en engangsydelse i for­bindelse med adoption af en barn fra udlandet. Vi er også glade for, at dækning af udgifterne ved anonym adoption også er tilstede her i landet.

 

Med disse bemærkninger, og i positiv forventning om, at vore intentioner bliver ført ud i livet, skal vi med­dele, at vi tilslutter os, at forslaget går videre til 3. behandling uden yderligere udvalgsbehandling.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit tilslutter sig helhjertet den fore­lagte betænkning, der afgives af et enigt Socialudvalg.

 

Det er med særlig tilfredshed, at vi i Inuit Ataqati­giit kan konstatere, at man, hvad angår underholdsbi­drag til børn, i udvalget har kunnet komme til enighed om, at man så vidt muligt bør undgå en for­skelsbehand­ling af de bidragsberettigede, og at man nu, for at bane vej herfor, fra landsstyremedlemmet for Sociale Anliggenders side via Rigsombudet vil tage kon­takt til justitsmi­nisteren i Danmark.

 

Med disse få bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit såle­des slutte op om den betænkning, som et enigt Socialud­valg har fremlagt, og skal ligeledes meddele, at vi her ved 2. behandlingen stemmer for forslaget.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Under henvisning til Akulliit Partiiats bemærkninger ved 1. behandling af ændringsforslaget, tager vi be­tænk­ningen fra Landstingets Socialudvalg til efter­retning, da denne stort set er en efterlevelse af de fremlagte ønsker og bemærkninger.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Jeg vil gerne takke for de ord, der er brugt, og at man har behandlet ordet "meeravissiaq". Der er flere fra kysten, der har ringet op. Jeg vil være spændt på, hvilken betegnelse reagensglasbørn vil få her i Grøn­land.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

I vores forslag har vi fået et enigt resultat af ud­valgsarbejdet. Det vi snakker om, er forældreløse børn og specielt hvor der ikke er udpeget en bidragspligtig, således at de får mulighed for at få udbetalt under­holdsbidrag til tiden.

 

Vi er gået i gang med forhandlinger med Rigsombudet på området. Alle partier har været enige om og har givet udtryk for, at vi ikke kan røre ved lovgivningen i forbindelse med separation og skilsmisse, det er jeg enig i.

 

Forslaget om tilskud ved adoption af udenlandske børn er blevet positivt modtaget og vi håber, at vi kan gøre vort til, at vi kan dække en del af deres udgifter.

 

Selv om Otto Steenholdt ikke er helt tilfreds med ordet "Meeravisiaq", så går jeg ud fra, at det ikke vil danne grundlag for uenighed med hensyn til reagensglasbørn, pleje­børn og adoptivbørn, der er jo ikke nogen forskel herpå blandt det grønlandske folk.

 

Jeg håber ikke, der er nogen, der går rundt og spørger hinanden, hvordan har du lavet det barn: Er det med reagensglas eller på den naturlige måde eller på en anden måde? Spørgsmålet er, om adoption er sket efter lovgivningen, eller det er en privat plejeaftale. Be­tegnelsen har ikke til hensigt at forskelsbehandle børn.

 

Jeg er glad for, at der er enighed, og at for­slaget har fået tilslutning og håber, at det vil gå videre til 3. behandling.

 

Mødeleder:

Vi skal stemme om forslaget skal gå videre til 3. behandling. De, der stemmer for, bedes rejse sig.

24.

 

Punktet sluttet.