Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 18-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 2. juni 1994

 

Dagsordenens punkt 18.

Forslag til landstingslov om Grønlands naturinstitut.

(Landsstyremedlemmet for sundhed og miljø)

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Jonathan Motzfeldt, formand for miljøudvalget:

Miljøudvalget har på sit møde fredag den 27. maj be­hand­­let forslag til Landstingslov om Grønlands Naturin­sti­tut. Tilstede under udvalgets møde var Jonathan Motz­feldt, Josef Motz­feldt, Ussarqak Qujau­kitsoq, Agnethe Niel­sen, og Knud Sørensen.

 

Udvalget ønsker ge­nerelt at udtrykke sin til­freds­hed med dette lovgivningsinitiativ, men har dog en række be­mærkninger og ændringsfor­slag både til selve lovfor­slaget og til de tilhørende bemærkninger.

 

Udvalget har noteret sig, at der er tale om en sektor­forsk­ningsinstitution, hvis primære opgave er at råd­give det grønlandske samfund om forhold af betydning for udnyttelsen af de levende ressourcer, men at insti­tuttet dog også har et bredere formål omfattende si­kringen af det grøn­landske miljø generelt og den bi­ologiske mang­foldig­hed i Grønland. For at kunne yde Hjem­mestyrets forvaltningsenheder en fyldest­gørende råd­givning inden for hele dette område finder udvalget imidlertid, at der under opgavebeskrivelsen i ? 2 bør tilføjes et ekstra punkt med følgende ordlyd: "Varetage koordinering af forskning og regi­strering af under­søgel­ses- og forsk­ningsresul­tater fra andre insti­tutio­ner, som er af betydning for Grøn­lands levende ressour­cer og sikringen af Grønlands miljø og natur".

 

Der tænkes her på, at der hvert år er talrige for­sk-ningsekspeditioner i vort land, som er godkendt af Dansk Polarcenter, der efter gældende regler har mulig­hed for at kræve at danske forskningsinstitutioner bliver gjort bekendt med resultaterne af den udførte forskning. Med oprettelsen af Grønlands Naturinstitut må tiden være inde til, at både Hjemmestyrets forvalt­ningsenheder og Hjem­mestyrets forskningsinstitutioner mere direkte deltager i vurderingen af de nævnte for­skningsaktivite­ter. Grund­læggende må dette være en naturlig konsekvens af over­tagelsen af kompetancen både på forsknings-, miljø-, og naturområdet.

 

Udvalget har også diskuteret det kommende instituts mulig­heder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft her til Grønland. Det er udvalgets klare opfattelse, at der grundlæggende er to væsentlige forhold, som må være opfyldt. Det ene er sikringen af, at forskning og råd­givning om Grøn­lands natur reelt kommer til at foregå på Grønlands Naturinstitut og ikke andre steder. Bl.a. derfor har udvalget fundet det væsentligt, at der al­lerede i startfasen tages højde for den arbejdsop­gave, der ligger i koordinering af forskning og regi­strering af andre institu­tioners under­søgelses­resul­tater. Et andet væsentligt forhold er efter udvalgets opfattelse, at instituttet i høj grad fremstår som en institution med et selvstændigt ansvar for at kunne yde den nødven­dige rådgivning til Hjemmestyrets forvalt­ningsenheder.

 

På den baggrund finder udvalget ? 5 og til dels ? 10 uheldige. Justering af instituttets virksomhed og ar­bejdsom­råde, som nævnt i ? 5 bør ske ved lovændringer.

 

Derfor foreslås, at ? 5 indstilles  slettet af lovfor­slaget.

 

Dette skal til dels ses i sammenhæng med, at sådanne justeringer normalt vil have en direkte indflydelse på kommende finanslovsbevillinger. Det er således udval­gets opfattelse, at det nuværende lovforslag bl.a. omfatter spørgs­mål om overgræsning og erosion i Syd­grønland men ikke direkte for­skning af betyd­ning for de ikke-levende ressourcer - Grønlands råstof­fer - og heller ikke direk­te klima­forskning, selv om disse om­råder på mange måder er af stor betydning for Grønland og kunne indgå som en del at et naturinstitutopgaver.

 

Derimod forventes instituttet at holde sig orienteret og i nødvendigt omfang at indsamle data om disse fagom­råder, jfr. tidligere bemærkninger til arbejdsopgaverne i ? 2.  

 

Med hensyn til ? 10 finder udvalget, at der til en vis grad kan være behov for nærmere regler til præcisering af kompetencefordelingen i instituttets ledelse. En sådan præcisering skal dog ligge inden for rammerne af lovforslagets kap. 2. Det indstilles derfor, at ændre ? 10 til kun at omfatte instituttets styrelse og de til­svarende bemærkninger til ? 10 til følgende ordlyd: "Landsstyret kan herefter fastsætte regler, som præci­serer kompetencefordelingen mellem bestyrelsen, forsk­ningsudvalget og direktøren. Sådanne regler bør fast­sættes efter forudgående drøftelse med naturinstitut­tets ledel­se."

 

Med andre ord finder udvalget, at spørgsmål om opbyg­ningen af instituttets interne organisa­tion er en natur­lig opgave for ledelsen.

 

Med hensyn til sammensætningen af instituttets be­sty­rel­se har udvalget bemærket, at landsstyret reelt har stor indflydelse på sammensætningen, idet 4 ud af 8 medlemmer udpeges direkte af landsstyret og 2 medlemmer udpeges af organisationer valgt af landsstyret. Ud­valget finder i den forbindelse, at den tilsvarende tekst i bemærk­nin­ger­ne bør ændres, således at det fremgår af teksten, at der med organisationer tænkes på en bred vifte af orga­nisationer med tilknytning til udnyttelsen af Grønlands miljø og natur, herunder APK, KNAPK, Fåreholder­fore­ningen, og eventuelt også fritids­organisatio­ner med tilknytning til naturudnyttelse. Det findes i den for­bindelse natur­ligt at bede organisatio­ner som KNAPK og APK om, at udpege en fæl­les repræsen­tant. På denne måde vil en bredere kreds af brugere sikres indflydelse på institut­tet. En ind­flydel­se som eventuelt ved en senere revi­sion af loven kunne for­stærkes ved valg af flere repræ­sentan­ter fra organisa­tionerne.

 

Afsluttende bemærkes, at udvalget finder, at lands­styret inden efterårssamlingen bør vurdere, hvorvidt den eksi­sterende forvaltnings­praksis for Grønlands National­park med et rådgivende råd be­stående af både folkevalg­te og videnskabelige eksperter hentet fra danske insti­tutioner burde ændres til den normale praksis og ar­bejdsde­ling mellem et lands­tingsudvalg og et lands­styreområde, der nu vil få muligheden for at hente den nødvendige faglige rådgivning gennem vort eget naturin­stitut. I den for­bindelse vil det også være naturligt, at instituttet indrages som et væsentligt element i det arbejde, som foregår i Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland.

 

Sam­men­fat­tende indstiller udvalget, at forslaget over­går til 3. behand­ling med de nævnte ændringer i lovfor­slaget og de tilhørende bemærkninger.

 

Udvalget består af følgende medlemmer: Jonathan Motz­feldt, Siumut, Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatiggit, Ussarqak Qujaukitsoq, Siumut, Agnethe Nielsen, Atassut og Knud Sørensen, Atassut.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Lad mig starte med at takke miljøudvalget for den meget grundige gennemgang af lovforslaget og den generelle tilfredshed med lovforslaget, som udvalget giver udtryk for. En tilfredshed som jeg også bemærkede under 1. behandlingen her i tinget.

 

Landsstyret har dog noteret sig, at der er nogle for­hold, hvor der foreslås ændringer og præciserin­ger. Udvalget har først og fremmest stillet spørgsmål til forholdet mellem landsstyret og naturinstituttets ledelse og arbejdsopgaver. Der skal i den for­bindelse ikke være tvivl om, at landsstyret ønsker en sektor­forskningsinstitution, der som sin primære opgave skal yde direkte rådgivning til landsstyret og dermed til til det grønlandske samfund som helhed. Derfor er der i lovforslaget indbygget tætte forbindelser mellem lands­styret og naturinstituttets direktør. Et forhold som landsstyret noterer sig udvalget ikke har bemærkninger til. Derimod har udvalget ønsket lovforslagets ? 5 slettet, således at større ændringer i arbejds­opgaver og formål vil skulle behandles her i tinget. Udvalget har endvi­dere foreslået ordlyden i ? 10 ændret således, at para­graffen ikke omfatter den interne opbygning af naturin­stituttet. Der kan dertil siges, at det har været prak­sis inden for mange områder at give lands­styret til­svarende mulig­heder for i en be­kendtgørelse at præci­sere ar­bejdsop­gaver m.m. Det er dog lands­sty­rets op­fattel­se, at vi skal skabe rammerne for et Naturinsti­tut­ med en høj grad af selvstændig styrel­se og ansvar. Mener landstinget, at dette kræver de nævnte ændringer i ? 5 og ? 10, vil landsstyret følge betænk­ningens indstillinger på dette punkt.

 

Med hensyn til valg af medlemmer til bestyrelsen kan  landsstyret støtte udvalgets bemærkninger om, at det er ønskværdig med en repræsentation af alle organi­sationer med berøring til vores natur og miljø. Landsstyret kan også støtte bemærkningerne om, at flere organisationer må kunne vælge en fælles repræsentant til bestyrelsen.

 

Udvalget anbefaler også i sin betænkning, at lands­styret vurderer, om der bør ske ændringer i den nu­væren­de praksis med hensyn til koordinering og regi­strering af naturforskning i Grønland og fore­slår i den for­bindelse en tilføjelse til ? 2, således at disse ar­bejdsopgaver kommer ind under naturin­sti­tuttets frem­tidige virke. Landsstyret er enig i, at det vil være hen­sigts­mæssigt med et større grønlandsk engagement i den omfattende inter­nationale forskning, som foregår i vort land. Dette gælder både med hensyn til vurdering af kommende for­skningsaktivi­teter og anvendelsen af resul­taterne. Vi må dog være realistiske og erkende, at tinget ikke alene kan træffe beslutning om, hvor de nævnte arbejds­opgaver skal udføres, ligesom der totalt set er tale om en ressourcekrævende arbejds­opgave. Landsstyret vil dog drøfte forholdet med de danske myndigheder og kan tilslutte sig ændringsforslaget til ? 2, således at det lovmæssige grundlag for en udvidel­se af Naturinstituttets aktiviteter er tilstede, når en ændret praksis på området er forhandlet på plads med de danske myndigheder.

 

Afsluttende beder udvalget landsstyret om at vurdere hvorvidt den eksisterende praksis omkring forvaltningen af Grønlands Nationalpark bør ændres. Landsstyret bemærker hertil, at den nuværende praksis med et råd­givende natio­nalparkråd bestående af folkevalgte og faglige eksperter på mange måder har fungeret tilfreds­stillende. Siden etableringen af Nationalparkrådet i 1980 har Hjemmestyrets egen miljø- og naturfor­valtning dog opbygget en videnbasis, som sammenholdt med etable­ringen af Grønlands Naturinstitut kunne tale for en revidering af den eksisterende bekendtgørelse om Grøn­lands Nationalpark. Landsstyret vil derfor nøje vurdere dette forhold med henblik på udarbejdelse af en be­kendtgørelse, der følger de sædvanlige retningslinjer for forvaltning af fredede områder i Grønland.

 

Sammenfattende vil landsstyret udtrykke sin tilfreds­hed med udvalgets arbejde og vil derfor, hvis tinget til­slutter sig betænkningens indstillinger, fremlægge et revideret lovforslag med til­hørende be­mærkninger i henhold til indstillingerne i miljøudval­gets betænk­ning.

 

Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:

Miljøudvalget har haft forslag til Landstingslov om Grønlands Naturinstitut til gennemsyn med henblik på justeringer af lovteksten, og vi finder at de sted­fundne justeringer er på sin plads.

 

Det er foreslået, at ? 5 i forslaget fjernes helt, og at der foretages justering i teksten i forslagets ? 10. Vi finder det helt på sin plads, at udvalget på denne måde står fast og sikrer, at der ikke kan udføres politisk retningsbestemt forskning, idet dette aldrig har været formålet med forslaget. Vi er tilfredse med dette.

 

I Siumut finder vi det vigtigt, at samfundet kan stille specifikke opgaver til det kommende Naturinstitut - f.eks. vedrørende rensdyr, vedrørende rejer og andre levende ressourcer, som vi lever af, samt indsamling og opbevaring af øvrige forskningsresultater. Udførelsen af disse opgaver er sikret dels i forslagets ? 2, og dels i ændringsforslaget fra Miljøudvalget vedrørende ? 10.

 

Vi er i Siumut ligeledes enige i, at der bør foretages en vurdering af, om forvaltningen af Nationalparken burde ændre praksis og arbejdsdeling.

 

Med disse bemærkninger støtter Siumut Miljøudvalgets ændringsforslag, og vil stemme for lovforslaget in­clusive ændringsforslagene under anden behandlingen af punktet.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Den 26. maj, da forslaget blev drøftet i for­bindelse med 1. be­handlingen, lagde vi fra Atassut vægt på, at Ilisi­matu­sarfik ikke bliver styret politisk, vi har til­kendegi­vet vores meninger omkring dette punkt.

 

Formålet med ? 2 ( formodentlig menes der ? 5 og/eller ? 10, referenten), der har vi fremsat nogen bemærk­ninger om, at vi er imod denne tekst. Atassut har helt klart sagt, at i sådant et institut skal der ikke kunne ske politisk indblanding.

 

Vi har krævet dette, fordi det arbejde, der skal fore­går i instituttet, skal kunne udføres helt uafhængigt af politisk indflydelse på alle måder.

 

I forbindelse med fremlæggelsen af betænkningen, kan vi med glæde konstatere, at udvalget har drøftet forholde­ne omkring ? 2 (formodentlig menes der ? 5 og/eller ? 10, referenten), og jeg håber, at der vil blive lagt mærke til denne ændring - også set udefra, at det bliver et re­spekteret institut.

 

Vi har eller været bange for, at et institut, der bliver styret for meget politisk, ikke vil virke særlig attraktivt udefra.

 

Det centrale i Naturinstittutets arbejde er at finde eller arbejde med naturen i Grønland. Vi har jo verdens største Nationalpark her i Grønland. Det kan man jo ikke komme udenom. Udvalget har taget stil­ling til dette, hvilket vi er tilfredse med. Vi går ind for forslaget i forbindelse med anden behandlingen.

 

Josef Motzfeldt ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Indledningsvis skal vi henvise til Inuit Ataqatigiit's bemærkning under lovforslaget's første behandling her i salen. Iøvrigt er vi glade for at konstatere den seriø­sitet miljøudvalget har lagt for dagen under sin be­handling af vore indsigelser under forslaget's første behandling. Her drejer det sig først og fremmest føl­gende forhold:

- muligheden for at såvel bestyrelsen som forskningsud­valget kan arbejde med naturinstituttets ledelse og virksomhed indenfor den størst mulige fri­hedsgrad.

- miljøudvalgets forslag om tilføjelse til lovfor­sla­gets ? 2, hvor Naturinstituttets opgaver er beskre­vet.

Forslag til tilføjelsen sikrer, efter vore be­greber, Naturinstituttets centrale rolle til koordi­nering, af forskning og registrering af undersøgelser og forsk­ningsresultater fra andre institutioner, som er af betydning for Grønlands levende ressourser og sikringen af Grønlands miljø og natur.

- udvalgets henstilling om nøje at overveje National­parkrådets sammensætning og rolle ligesom Naturinsti­tuttets relationer til Kommission for videnskabelige under­sø­gelser i Grønland. Kloge og inspirende henstil­linger fra miljøudvalget.

 

I sit svarnotat til miljøud­valgets betænkning, noterer landstyremedlemmet, at miljøudvalget ingen bemærkninger har haft til lovforslagets indhold om Landstyrets ønske om tætte forbindelser til Naturinstituttets direktør.

 

Inuit Ataqatigiit tillader sig at antage, at der her tænker på lovforslagets ? 11, den lyder som citeret:"­Direktøren afgiver en gang årligt en beretning om insti­tutions virksomhed til Landstyret." Citat slut.

 

Det er IA's opfattelse, at det er en selvfølge, at Landstyret på vegne af Landstinget har et nært samar­bejde med instituttets direktør.

 

Det er ligeså selvfølgeligt, at væsentlige ændringer på Naturinstituttets virksomhed forudsætter Landstingets ændring af sine bevillinger hertil.

 

Med disse bemærk­ninger er vi som sagt glade for mil­jøudvalgets imøde­kommenhed til vore indsigelser fra forslagets første behandling og kan således til­træde lovforslagets over­gang til tredie behandling med det af udvalget frem­satte ændringsforslag såvel til lovfor­slaget som til bemærkninger hertil.

 

Hans Pavia Egede ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat vurderer betænkningen fra miljøudval­get som interessant, fyldig og ikke mindst en god vur­dering af forslaget til Landstingslov om Grøn­lands Naturinstitut.

 

Ved etablering af Grønlands Na­turinstitut er vurderin­gen af koordinering af forskning og registrering af de talrige forskningseks­peditioner er Akulliit Partiiat tilfredse med udvalgets forslag om tilføjelse af ekstra punkt til forslagets ? 2.

 

Ligeledes støtter vi udvalgets bemærkninger omkring muligheder for at tiltrække kvalificerede arbejdskraft her til landet. Vi vurderer denne side af sagen som vigtig, og at vi må gardere os omkring dette.

 

Vi støtter også forslaget om fjernelse af ? 5 i lovfor­slaget, ligesom Akulliit Partiiat også støtter udval­gets ændringsforslag omkring lovforslagets ? 10.

 

Vedrørende forslaget til instituttets ledelse og ud­valgets bemærkninger dertil, mener vi i Akulliit Par­tiiat stadigvæk, at antallet af, som det i forslaget bliver kaldt, brugernes repræsentanter må revurderes. Brugerne, det er, fiskere, fangerorganisationer, fåre­hol­derne, fritidsorganisationerne og, som det fremgik af be­mærkningen til lovforslaget. KANUKOKA har meget stor berøringsflade af vor natur og dermed ressourcer­ne. Vi kunne ønske, at de afsatte antal øges med yder­ligere et udover de to der er foreslået.

 

Spørgsmålet omkring forvaltningspraksis for Grønlands Nationalpark, venter vi spændt på Landstyrets vur­dering.

 

Med disse bemærkninger, går vi ind for lovforslaget,

og vi går til tredie behandling, med de ændringsforslag der er fremsat.

 

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

I forbindelse med første behandlingen af lovforslaget omkring Naturinstituttet, da sagde jeg, at det var et velovervejet forslag, der er fremkommet, og ideen holder holder jeg fast ved i princippet. I forbindelse med første behandling af lovforslaget, da var der partier som mente, at der er for meget politisk ind­flydelse i sam­mensætningen af bestyrelsen. Jeg vil tilslutte mig denne holdning helt.

 

Udvalget har behandlet de fremkomne forslag, således at ? 5 udgår. Dette er jeg ligeledes enig i.

 

I den for­bindelse, skal jeg udtale, at når man gennem­går ud­valgets forslag, således at de har foreslået, at stk.2 i ? 10 bliver ændret, således at Landstyret herefter kan fastsætte regler som præciserer kompeten­ceforde­lingen mellem bestyrelsen, forskningsudvalget og direk­tøren:" Sådanne regler bør fastsættes efter forud­gående drøftelser med naturinstituttets ledelse:"

Citat slut.

 

Udvalgets holdning om, at man ikke skal politisere for meget ved sammensætningen af bestyrelsen, mener jeg er imødegået ved dette forslag.

 

Udvalget har ligeledes bemærket, at de af Landstyrets

udpegede medlemmer i bestyrelsen kan have for stor indflydelse. Jeg er ligeledes enig med denne holdning. Jeg lægger også vægt på, at KNAPK ikke bliver ude­lukket i den sammenhæng. Da det drejer sig om mange personer, der skal udpeges af Landstyret, så er det et spørgsmål om KNAPK kan have sin plads. Der blev sagt, at inter­esse­organisationer, der har fælles område, kan have fælles repræsentant. Det kan være noget rigtigt i. Men selvom, at man har fælles interesser, så kan man jo selvfølgelig have nogle forskelligartede interesser indenfor dette område.

 

Med disse bemærkninger siger jeg, at jeg er enig med udvalgets betænkning, selvom det indeholder visse modstridende bemærkninger.

 

Ove Rosing Olsen, Landstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

Først har jeg lagt mærke til, ligesom udvalget i sin betænkning også kom ind på omkring ledelsesformer, at der kan være en overgangs­periode, hvor man fastholder det foreslåede, og at man i fremtiden får det rettet til på baggrund af de ind­høstede erfaringer. Jeg regner med, at man er tilfreds med denne ordning i lovfor­slaget. Her tænker jeg også lidt på Akulliit Partiiats indlæg, at man kan få det revurderet, hvis brugerne er util­fredse.

 

Selvfølgelig skal vi ikke her vurdere hvilke inter­esseorganisationer, der er kammerater eller ikke. Det kan ordnes internt.

 

Jeg vil lige kommentere det, som ordførerindlæggene kom meget ind på, hvor man blandt andet siger noget om at  Naturinstituttets opgaver skal besluttes fra Lands­tyret. Først skal vi gøre opmærksom på, at Lands­tyret ikke har noget ønske om dette. Naturinstituttets ledel­se har nogle helt klare grundlæggende forpligtelser over for sam­fundet og for Landstyret.

 

Derfor regner jeg med, at ligesom IA nævnte det, at der må ydes årlige bevillinger i henhold til Finans­loven. Selvfølgelig under hensyn til at bevillinger og op­gaver­ modsvarer hinanden.

 

Med hensyn til planlægning af de kommende års arbejds­op­gaver, så skal de jo gerne være tilpasset til finans­loven. På baggrund deraf, så må Landstyret frem­sætte forslag om eller medtage dette i sit forslag til fi­nansloven. Sam­arbejde omkring hvor stort det viden­skabelige arbejde skal være og hvor stor bevillingerne skal være, det vil fortsætte. Vi må til stadighed have grundlag for at kunne vurdere de forskellige ønsker fra Landstinget f.eks. omkring undersøgelser af rensdyr eller ørreder eller undersøgelser af andre levende ressourcer. Hvilket Siumuts ordfører også kom ind på i sit indlæg.

 

Vedrørende Nationalparken, da skal jeg lige orientere om følgende. Vi har iværksat et forbe­redende arbejde om en mere tidsvarende styring af Nationalparken, med hensyn til hvad for nogle områder, der skal ajourføres i forbindel­se med udnyttelsen eller brugen af National­parken.

 

Denne undersøgelse og dette forberedelsesarbejde vil fortsætte. Når det er tilendebragt kan det selv­følge­lig fremsendes til Landstinget. Med hensyn til tids­fri­sterne så er jeg meget tilba­geholdende med at give nogle tilsagn om, at disse undersøgelser kan være færdige til efterårssamlingen, dels fordi at der sker mange forskellige ting, og dels fordi at man skal holde sommerferie. Men selvfølgelig skal vi, så vidt det er muligt fra Lands­tyrets side, blive færdig med denne opgave.

 

Med disse bemærkninger skal jeg lige udtale, at jeg i min indledningssvarnotat har sagt noget, som måske kan

misforstås. Vi har ikke nogle planer fra Landstyret om at fremkomme med ændringsforslag til det, der blev fremsat fra udvalget. Det vil sige, at vi går ind for disse ændringsfor­slag og indstiller at disse bliver lagt til grund for vores kommende afstemning.

             

Jonathan Motzfeldt, formand for miljøudvalget:

Til Issittup Partiia har jeg nogle grunde til at komme med en uddybende bemærkning. Med hensyn til citat til ? 10, da vil jeg blot ønske, at sådanne regler bør fast­sættes efter forudgående drøftelser med Naturinstitut­tets ledelse. I det første forslag var det ellers således, at både styrelse og organisation blev berørt af Landstyrets kompetence.

 

Men i dette forslag er det kun styrelsen, som Lands­tyret kommer til at have indflydelse på og det er ikke kun Landstyret, der kan komme med forslag. Disse regler skal fastsættes i dialog med ledelsen af Naturinstitut­tet.

 

Landstyret skal selvfølgelig selv bestemme hvilke organisationer, de vil udpege. APK og KNAPK bliver nævnt i denne sammen­hæng, så der er mulighed for, at de kan få en fælles repræsentation. Men i forbindelse med fremlæggelsen af lovforslageter der i bemærkningerne anført at organisationernes repræsentation senere vil kunne sættes på plads etapevist.

 

Så jeg regner derfor med, at vi udfra de erfaringer, man indhøster, kan sætte tingene på plads.

 

Mødeleder:

Således er forslag til Landstingslov om Grønlands Naturinstitut anden behandling nået til det punkt,

hvor vi skal stemme. Udvalgets ændringsforslag bliver

bakket op af samtlige partier. De, der stemmer for, at Lovforslaget, går videre til tredie behandling med de ændringsforslag, der er fremkommet, bedes rejse sig. 26 - således er forslaget vedtaget.

 

Forslaget går videre til tredie behandling med de ændringsforlag der er fremkommet. Vi er ligeledes færdige med vores dagsordenspunkt.

 

I morgen har vi 7,8 og 9 på dagsordenspunktet. Det første er forslag til Landstingslov om Landstingets om­budsmand, forslag til Landstingslov om den offent­lige forvaltning og forslag til Landstingslov om of­fent­lighed i forvaltningen. De tre, det er anden be­hand­linger, hvilket også gælder punkt 20 - Redegørelser om brugen af landstingsforordning om kommunale beskæfti­gelsesprojekter. Derudover, er der fredagsfore­spørg­sler. Således er vores møde slut for idag.

 

Punktet sluttet.