Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 16-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

3.  mødedag, onsdag den 12. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 16:

Forslag til Landstingslov om Grønlands Børneråd.

 

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Jeg skal på Landsstyrets vegne forelægge Forslag til Landstingslov om Grønlands Børneråd til 1. behandling her i Landstinget.

 

Børns opvækst er i dag markant anderledes end for blot et par generationer siden. Samfund­sudviklingen har betydet ændret opdragelse, nye familiemønstre og traditioner, hvilket adstedkommer større selvstændiggørelse af børn og unge. De skal i højere grad selv være medvirkende til at finde frem til et ståsted, og de skal selv udvikle tilstrækkelige færdigheder til at kunne møde tilværelsens mange og nye udfordringer. Der er også tale om en udvikling og synliggørelse af svage og omsorgssvigtede børn.

 

Derfor har børn brug for talsmænd, der kan tale deres sag, og derfor er der brug for at sikre børns opvækst med hensyn til beskyttelse mod overgreb, sikre deres grundlæggende behov og sikre, at børn selv bliver inddraget i beslutningerne. Dette understreges af FN=s konvention om barnets rettigheder, som Grønland også har tiltrådt. Konventionen fremhæver, at alle foranstaltninger, der omfatter børn, skal foretages ud fra et hensyn til barnets bedste.

 

Et Børneråd skal være med til at sikre, at børn bliver hørt, at lovgivningen tilgodeser deres behov og rettigheder, at de udsatte og sårbare børn omfattes af en særlig indsats samt endelig, at samfundet bliver indrettet på en sådan måde, at børn får muligheder for at bidrage.

 

Det er af stor betydning, at kommende generationer oplever udfordringerne som meningsful­de, konstruktive og værd at kaste sig ind i løsningen af. Her ligger der en vigtig ressource. Hvis det konstruktive skal fastholdes betyder det, at samfundet skal give plads til børn og unge samt muligheder for børn og unge. Samfundet skal tage børn alvorligt og opfatte dem som selvstændige parter med egne rettigheder og samtidigt sikre rammer og udviklingsmulig­heder for svage og truede børn.

 

Et Børneråd skal styrke denne position for børn i Grønland, til gavn for børnene selv og ikke mindst til gavn for det grønlandske samfund.

 

Lovforslaget vil medføre en årlig driftsudgift på 3,6 mio. kr. endvidere vil etableringsudgiften udgøre 600.000 kr.

 

Intentionen er, at Børnerådet skal være et selvstændigt organ med egen hovedkonto på Finansloven.


 


Det anbefales, at bevillingen ikke reducerer allerede eksisterende midler til børne- og ungeområdet,

 

Administrativt vil lovforslaget medføre oprettelse af et sekretariat for Børnerådet bestående af en sekretariatsleder, en konsulent samt en sekretær. Det vil endvidere medføre, at der skal lejes egnede lokaler hertil.

 

Lovforslaget har været til høring hos relevante høringsparter, Høringssvarene er indarbejdet i fornødent omfang,.

 

Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne forelægge forslag til Landstingslov om Grønlands Børneråd til Landstingets velvillige behandling. Tak.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet og vi går så over til partiernes ordfører-

 

Tommy Marø, Siumut.

Indledningsvis vil vi takke Landsstyret for deres fremlæggelse af forslag til etablering af Grønlands Børneråd. I Siumut mener vi, at det er helt nødvendigt forslag, som ventes af mange, der nu fremsættes af Landsstyret.

 

Det er med glæde, at Siumut modtager forslaget og vil bakke op fuldt ud. I vort samfund og ikke mindst i verdenssamfundet er det nødvendigt, at lovsikre børnenes rettigheder, fordi børnenes tarv i mange mange år er blevet krænket på meget forskellig vis i deres respektive samfund. Verdenssamfundet har derfor via FN allerede taget skridt til at sikre børnenes rettigheder, hvis konvention Hjemmestyret har tilsluttet sig i 1993.

 

Når vi kikker på vort eget samfund må vi desværre konstatere i vor høj grad grove overgreb på børn finder sted til dagligt. Børns rettigheder overtrædes, børns selvværd krænkes, der finder desværre alt for mange ting, der kommer til dagens lys der gør, at vi også må spørge, hvilke forhold, der også må finde sted, der aldrig kommer til offentlighedens kendskab. På det grundlag er det fuldt ud nødvendigt at der handles.

 

Derfor anser vi også det for helt nødvendigt, at Børnerådet etableres, og Siumut står bag Landsstyreformanden, da han allerede i sin åbningstale har meddelt, at Landsstyret vil arbejde for nedsættelse af et Børneråd.

 

I Landsstyrets redegørelse til Landstinget om Paarisa sidste år, fremgik også, at Landsstyret overvejer etablering af Børneråd. Landstinget tilsluttede sig ideen. Siumut er tilfreds med den nuværende udformning af lovforslaget.

 


Samfundet udvikler sig til stadighed , nye normer, nye værdigrænser udvikles til stadighed. Vi er et retssamfund. Nye værdinormer kommer således at vi kan acceptere og det vi ikke kan accepteres udvikles og accepteres idet retssamfund vi lever i og derfor kan vi ikke bare skubbe sikring af børns rettigheder foran os, og det er nu vi må handle.

 

Den viden som medarbejdere inden for Social- og sundhedsvæsenet samt Kriminalforsorgen allerede har indhøstet igennem tiderne beviser allerede i dag i vor høj grad der finder grove overgreb på børn.

 

Sikkert mange af os bliver mødt af forbløffelse og stærkt medfølelse for de mange børn, der via medierne skildres, og dem der lever under totalt uhumske vilkår. Men er vor medfølelse ikke stærkt nok, for de alt for mange børn, som vi lever med i vort lille samfund, der har det rigtigt dårligt, til at vi kan gå til handling, og gøre deres levevilkår acceptabelt i henhold til verdenssamfundets indstillinger. Nej børn har også menneskeværd og rettigheder som voksne mennesker.

 

I tilfælde at børns rettigheder krænkes i familier kan det skydes mange forskellige ting, men vi må indføre klare retningslinier fra samfundets side, hvordan vi skal forholde os til børn, hvis rettigheder krænkes og bliver ofre for menneskers overgreb.

 

Vi skylder allesammen en stor tak og opbakning til de personer, der dygtigt og utrættelig udfører deres arbejde for børn på vegne af samfundet inden for Social- og Sundhedsvæsenet og politiet.

 

Det er personer, der på vegne af os allesammen til daglig desværre må konfronteres af helt umenneskelige problemer, og vi må derfor bakke dem allesammen op i udførelsen af deres arbejde. De samme tanker går til børne- og ungdomsorganisationerne.

 

Afslutningsvis vil vi overfor Landsstyret henstille, at man i det videre arbejde med etablerin­gen af Børnerådet, vil være villige til at vurdere muligheden for et samarbejde mellem Børnerådet og de eksisterende børne-.og ungdomsorganisationer, f.eks. ved at man skaber fælles husly, og altså på de rent fysiske rammer.

 

Med disse ord tilslutter Siumut sig det forslag om etablering af Grønlands Børneråd  Lands­styremedlemmet for Sundhed og Miljø p Landsstyrets vegne netop har forelagt Landstinget. Tak.

 

Anders Nilsson, Atassut.


Efter at have påhørt landsstyremedlemmets fremsættelse af forslag til Landstingslov om Grønlands Børneråd, så må jeg sige, for det første, at sådan har det altid været. Børns opvækst har altid været markant anderledes end for blot nogle få generationer siden, og børn har altid i højere grad skulle medvirke til at skulle finde frem til et ståsted, og børn har altid skulle udvikle tilstrækkelige færdigheder.

 

Og for det andet må jeg sige, at det har de allerede. Børn har allerede talsmænd, de har deres forældre, og så er der mange professionelle skolelærer, pædagoger, socialarbejder, journalister med mange flere, der yder en stor frivillig indsat for at tale børnenes sag.

 

Og gennem vores lovgivning gør vi her i salen meget for at sikre børns rettigheder og alle foranstaltninger der omfatter børn foretages altid ud fra barnets bedste.

 

Der er således ingen af de argumenter, som Landsstyremedlemmet har fremsat, der taler specielt for at oprette et Børneråd.

 

Heller ikke i det fremlagte lovforslag er der særlige argumenter for oprettelse af et Børneråd. I lovforslagets ' 6 ridses Børnerådets opgaver op, der opregnes 10 punkter, men fælles for alle 10 punkter er, at det er der allerede nogen der tager sig af.

 

Begrundelsen for at oprette et Børneråd skulle være, at der er noget et Børneråd kan gøre, eller der er noget et Børneråd kan gøre bedre end det sker i dag. Men sådanne argumenter fremsæt­tes ikke, hverken af Landsstyremedlemmet eller i lovforslaget eller i bemærkningerne til lovforslaget.

 

Derimod fremgår det klart, at Børnerådet skal koste penge, 3.6 mio. kr. om året plus 600.000 kr. at starte på. Der skal ansættes en fuldtidslønnet formand, en sekretariatsleder, en konsulent og en sekretær og der skal skaffes egnede lokaler.

 

Hu hej hvor det går, og så anbefales det, at bevillingen ikke reducerer allerede eksisterende midler til børn- og ungeområdet. Ja det manglede bare. Helt ærligt, hvad skal disse 4 voksne mennesker få dagen og alt tiden til at gå med ? Skulle der mod forventning være et flertal for dette overdådige forslag, her i salen, midt i disse økonomiske trængte tider, så vil vi fra Atassut henstille, at punktet udsættes til efterårssamlingen, således at udgiften kan indgå i den samlede prioritering til næste års Finanslov.

 

For 3,6 mio. kr., der kunne vi ansætte 20 miljøarbejdere, fordelt i samtlige landets kommuner, disse miljøarbejdere som enkelte kommuner allerede har, kunne udføre opsøgende arbejde blandt de børn, der har tunge problemer, og deres ligeså problemfyldte familier. Se det ville være en reel og daglig støtte til de mest udsatte børn.

 


I Atassut vil vi gerne sige ja til oprettelsen af Børnerådet som et 4-årigt forsøg, faktisk var det Finn Karlsen, der allerede på efterårssamlingen 1995 foreslog oprettelse af et Børneråd. Men det Børneråd vi siger ja til skal baseres på rejsegodtgørelse, mødediæter og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, og sekretariatsbistanden den kan hentes i Paarisa, og hvad vil det komme til at koste ? Måske hvad der svarer til lønudgiften til en enkelt kommunal medarbej­der.

 

Med disse bemærkninger skal vi overlade forslaget til behandling i Landstingets Sundhedsud­valg, forud for 2. behandlingen her i salen.

 

Asii Narup, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget om Grøn­lands Børneråd komme med følgende udtalelse.

 

Vi finder det glædeligt, at Landsstyremedlemmet for Sundhed og Kirke fremkommer med et lovinitiativ som har til hensigt at beskytte børns rettigheder, behov og interesser. Overordnet set vil en eventuelt vedtagelse af lovforslaget medvirke til at gøre børn mere synlige i den grønlandske hverdag, hvilket i sig selv er glædeligt.

 

I Inuit Ataqatigiit mener vi, at der påhviler os en stor forpligtigelse til, at bygge vort samfund op på en måde, som sikrer at børn opnår de bedst mulige betingelser, for at få en sund opvækst med gode fysiske, psykiske og sociale udviklingsmuligheder. Vi skal skabe rammer­ne for en livsudfoldelse der gør, at alle børn bruger deres evner optimalt, kan vokse op i harmoni med sig selv og deres omgivelser og få en tro på deres evner.

 

Vi skal sikre, at børn bevarer og udvikler deres kreative evner og nysgerrig tilgang til sig selv og livet, i det nære miljø og verden udefor.

 

Spørgsmålet er hvorledes vi bedst når disse mål, er det gennem oprettelsen af et Børneråd ?

 

Rådet må indgå i en bredere prioriteringsdebat om initiativer inden for det samlede børneom­råde. Det mener vi er en vigtig diskussion og dagens dagsordenenspunkt er en god anledning til at starte denne debat. Derfor har vi i Inuit Ataqatigiit stillet os spørgsmålet, hvor diskussio­nen af dette forslag er startet. Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt nævnte i sin åbningstale på Landstinget efterårssamling 1998, at Landsstyret havde til hensigt, at fremsætte oplæg til debat om Børneråd og Børneombudsmand. Det er så kommet nu.

 

Det vi savner er en forudgående debat af mere principielt karakter om børns rettigheder, vilkår og placering i det aktuelle grønlandsk samfund, ligesom vi savner en bred debat om samme i samfundet generelt og i relevante fora, der har med børn at gøre.

 


At lovforslaget fremsættes uden forudgående principielt debat er at sammenligne med et hus, hvor byggeriet starter oppe fra med at bygge skorstenen før fundamentet er lagt. Det er vores klare opfattelse i Inuit Ataqatigiit, at forandringer der starter nedefra, får en større gennem­slagskraft, derfor mener vi også at vi bør bringe debatten op i befolkningen, hvilket også er i overensstemmelse med demokratiets ånd.

 

Vi har konstateret, at høringerne i forbindelse med lovforslaget er sket med meget kort varsel, hvorfor flere har undladt, at give en egentlig tilbagemelding på grund af tidspres. Vi har specielt lagt mærke til, at KANUKOKA, dels har påpeget at proceduren for høringer blandt kommunerne ikke er fulgt, og dels at et tidligere løfte fra Landsstyret om bedre betingelser for at afgive høringssvar ikke er fulgt.

 

Under henvisning til kommunernes ansvar for børn og unge i forhold til de nuværende sociale forordninger finder Inuit Ataqatigiit, det overordentlig vigtigt, at kommunerne høres i forbindelse med lovforslaget tillige med andre høringspartnere som ikke har kunne nå, at afgive høringssvar.

 

Det vil give Landstinget langt bedre grundlag for at vurdere behovet for et Råd og sammenlig­ne det med allerede eksisterende organisationer. Hvorfor har der ikke været høringssvar blandt børn, sådan som lovforslaget tilsiger ?

 

Ydermere har vi konstateret, at der er store økonomiske forpligtigelser forbundet med lovforslaget i sit nuværende form. 3,6 mio. kr. om året, foruden 600.000 kr. til etableringsud­gifter. Disse beløb bør vurderes med stor omtanke. Omkring økonomien savner vi specifi­cering, at de budgetterede årlige udgifter.

 

Under henvisning til disse centrale forhold, foreslår Inuit Ataqatigiit derfor, at vi på denne forårssamling kun 1. behandler lovforslaget, og bruger tiden herefter til at indhente flere høringssvar og bringe forslaget om nedsættelse af et Børneråd til bred debat i samfundet og eventuelt ved høringer for at få emnet belyst.

 

Det er vores opfattelse at Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Kultur- og Undervisningsud­valget alle skal arbejde videre med forordningsforslaget.

 

Forinden har Inuit Ataqatigiit følgende spørgsmål til selve lovforslaget som undrer os, vi ønsker at udvalgene må tage dem med i deres fortsatte drøftelser, og det er så følgende spørgsmål vi har drøftet:

 

Hvorfor er det Landsstyreformanden og ikke Landsstyret der udpeger formanden for Børnerå­det ?

 


Hvorfor skal Island og Danmark have repræsentanter i bedømmelsesudvalget ?

 

Der må indarbejdes regler for hvem, der kan have en indstillingsret m.h.t. de øvrige medlem­mer af Børnerådet. Det ville sikre en spredning af kandidaterne.

 

Dækkes mulighederne for at nå ud i alle landets beboede steder gennem de regionale Børne­talsmænd eller burde det være lokale Børnetalsmænd ?

 

Burde Børnerådets årsberetning ikke tilgå Landstinget i stedet for Landsstyret ?

 

Og det er disse ting vi indtil videre vil nævne. Og med disse bemærkninger henviser vi til at man 2. behandler lovforslaget til efterårsamling og at det bliver behandlet i de relevante udvalg inden 2. behandling.

 

Og den næste taler er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

 

Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Efter nøje gennemgang af forslaget har Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslaget.

 

Trods vores principielle tilslutning til forslaget mener vi, at forslaget har karakter af, at være forhastet igennem, ikke mindst hvad angår spørgsmålet om et nært samarbejde med kommu­nerne, der er af afgørende betydning.

 

den høringsrunde der er foretaget er efter vores mening forhastet igennem, svarfristen har således kun været på nogle få dage. Derfor har nogen af kommunerne ikke haft tid til at foretage undersøgelser inden de kunne afgive svar. Da sagen er et ømtåleligt emner vil Kandidatforbundet opfordre til, at behandlingen sker på et forsvarligt grundlag.

 

Her i denne tid tales der om besparelsesmuligheder, hvorfor vi vil opfordre til at udnytte allerede eksisterende muligheder. Kandidatforbundet mener, at det bør undersøges først, hvad der vil være bedst for både børn og samfund m.h.t. hvor det er bedst at placere Børnerådet.

 

Vi mener, at det f.eks. bør undersøges om det skal ske i form af tilskud til kommunerne, således at Børnerådet ikke placeres under Hjemmestyret eller om Rådet kan placeres under kommunerne i form af et forsøgsprojekt.

 


I dag har nogle af kommunerne allerede etableret egne Børneråd, og disse Børneråd virker på en ganske god måde under nærdemokratiets vilkår. Det kan undersøges om det trods en placering under kommunerne kan etableres et tæt samarbejde med f.eks. Sorlak og Paarisa, der er finansieret af Hjemmestyret.

 

Ikke mindst er det overordentlig vigtigt og ikke til at kunne komme uden om, at etableringen sker i koordinering med SSPK-samarbejdet, der er henhørende under kommunerne.

 

Vi vil understrege, at Kandidatforbundet anser opgaven med at forbedre børns vilkår som værende vigtig og at vi anser sagens behandling som værende forhastet igennem. Da der er økonomiske konsekvenser forbundet vil vi anbefale, at sagens aspekter undersøges nøje.

 

Kandidatforbundet vurderer, at sagens 2. og 3. behandling udskydes til Landstingets efterårs­samling. Tak.

 

Og den næste tale er Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og kirke, der kommer med en besvarelse.

 

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Det bliver nok lidt svært at tage en konklusion, men generelt har jeg bemærket at Kandidatfor­bundet og Atassut finder det ønsker, det er Kandidatforbundet, Atassut og IA der ønsker, at man første behandler lovforslaget her til forårssamlingen og 2. og 3. behandler lovforslaget til efterårssamlingen, således at man får god tid til at gennemgå eventuelle ændringsforslag til 2. og 3. behandlingen.

 

Det vil vi modtage positivt fra Landsstyrets side, Landsstyret er åbent for, at forslaget kan behandles sådan som det er skitseret.

 

Og m.h.t. partiernes og Kandidatforbundets andre bemærkninger kan jeg nævne, at Siumut går fuldt ind for lovforslaget og ligeledes det samme fra Inuit Ataqatigiit og Atassut. Siumut, Atassut og Kandidatforbundet påpeger, at man administrativt bør satse på eksisterende ordninger administrativt og at man undersøge det nærmere og det tager vi til efterretning fra Landsstyret og skal undersøge det nærmere og det vil så også indgå i det videre arbejde.

 

Atassuts tanker om en 4-årig forsøgsperiode blev nævnt og fremsættelse af lovforslaget er jo også begrundet i, at denne ordning i første omgang skal fungere som en forsøgsordning, hvorefter man tager det op til vurdering, og Landsstyret har valgt den måde, fordi man får mulighed for at tilrette denne ordning til den tid den skal vurderes.

 

Samtlige partier og Kandidatforbundet ønsker at det bliver behandlet i Udvalget før 2. behandlingen, og Atassut udtrykker et klart ønske om, at det også skal behandles i Sundheds­udvalget og det finder vi ikke noget til hinder for i Landsstyret og Inuit Ataqatigiit i Socialud­valget og Kultur- og Undervisningsudvalget.


Inuit Ataqatigiit fremførte specifik det spørgsmål som jeg synes er interessent, dem tager jeg til efterretning og vil så lade gå videre i forbindelse med behandlingen af forslaget i udvalget, det vil jeg gerne opfordre udvalget til at gøre.

 

Og til Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet skal jeg understrege, at tanken om etablering af et Børneråd, at det skal være et selvstændigt organ, og i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget, så har Landsstyret etableret en samarbejdsgruppe sidste år, .... der har tæt samarbejde med børn og unge i det daglige har været med til det forberedende arbejde.

 

Partierne påpeger åbent at der har været brugt for kort tid til høringen, men vi kan desværre ikke skrue tiden tilbage, og vi har haft meget lidt tid til at forberede forårssamlingen, hvorfor det har haft indvirkning ikke alene på dette lovforslag men også andre forslag. Det er beklageligt, at vi har måtte bruge så kort tid til høringen, og jeg kan oplyse, at høringssvarene i fornøden omfang har været indarbejdet og vil blive taget med i de relevante udvalg som man har indstillet til, at det bliver behandlet.

 

Det er så et kort resume af de bemærkninger der kom frem under 1. behandlingen og man ønsker at 2. og 3. behandlingen sker til efterårssamlingen. Tak

 

Landsstyreformanden har bedt om ordet for at komme med yderligere besvarelse.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Som nævnt har man også udtrykt ønske om at undersøge de økonomiske aspekter af forslaget, så ser man det ikke som noget problem, at 2. og 3. behandlingen kan ske til efterårssamlingen.

 

Men jeg vil blot knytte nogle bemærkninger til det spørgsmål, hvor man sågar sammenligner etableringen som at bygge hus, hvor man starter med at bygge skorstenen, før man laver grunden.

 

Men børns rettigheder i det grønlandsk samfund, dem har vi i Siumut forelagt, vi har jo siden 1993 tiltrådt FN=s konvention om barnets rettigheder, det er der såvidt ikke noget nyt i. Og hvis man skal henvise det til høring gang på gang, det vil jeg sætte et spørgsmålstegn ved. Vi har jo hørt de forhold som mange børn lever under her i Grønland, som man også kommer ind på i forbindelse med 1. behandlingen, dem skal vi ikke gentage. De kummerlige forhold som børn lever under og vi hører det i radioen og i pressen.

 

Det er vores pligt at sikre børnenes rettigheder på forsvarlig vis, og jeg håber, at udskydelsen af 2. og 3. behandlingen til efterårssamlingen ikke dæmper vigtigheden af sagens art, men at det skal være et samlingpunkt, for at man opnår et godt resultat.

 


Med disse bemærkninger håber jeg, at sagen behandles færdig uden politiske sværdslag til efterårssamlingen og at Landsstyret og Siumut ønsker at være med til, at sagen behandles færdigt. Tak.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har ønsket ordet.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Jeg har en tilføjelse til Landsstyremedlemmet for Sundheds besvarelse.

 

Jeg skal ikke gå i detaljer omkring enkelte bemærkninger fra partierne, og da det også berører det sociale område, så synes jeg også at det er på sin plads, at jeg kommer med kortere redegørelse, hvilke tanker Landsstyret har haft omkring dette organ.

 

Det er rigtigt, at der har været en omfattende debat i forbindelse med Socialreformkommissio­nens arbejde, hvilket Landstinget sikkert også husker.

 

Socialreformkommssionen har været på rejse til så godt som alle beboet steder i Grønland, hvor man har haft de forhold børnene lever under op og vende. Og de mange forskellige meningstilkendegivelser har man medtaget i det videre arbejde og man har også besluttet, at efter at have beskæftiget sig med forhold der vedrører de ældre, så går man i gang med forhold der vedrører børn og unge.

 

Men selvfølgelig skal man beskæftige sig med forhold der vedrører børn og unge til enhver tid. Landsstyret anser det som en vigtig opgave, at lovgive på dette område, og Landsstyret har lavet planlægning omkring dette arbejde igennem Socialdirektoratet.

 

År 2000 er børnenes år og for at markere dette og for at lave et grundlag for vores reformar­bejde skal vi lave en konference om børn og unges vilkår i Grønland.

 

Og det som Inuit Ataqatigiit efterlyser om en generel debat har Landsstyret taget højde for og er opmærksomme på det, og vil realisere det og er allerede i gang med at gøre det.

 

Og jeg skal der til også tilføje, at Landstingets Socialudvalgs opgave er, at som man også husker i forbindelse med vurderingen af de økonomiske aspekter, at udgifterne, at bevillinger­ne til børn og unge ikke har været stigende, tværtimod har der været faldende bevillinger til dette område, og det skal man også huske på, fordi der er mange opgaver der skal gennem­føres, og det kommende Børneråd har jo mange forskellige opgaver, og vi skal huske på, at vi såvidt muligt prøver at undgå at sætte alt for mange økonomiske grænser for dette organs arbejde.

 


Og vi går så videre til Maliinannguaq Marcussen Mølgaard uden for partiernes ordførere.

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Det er korrekt, at man igennem flere år har drøftet børns vilkår, især i de seneste år har der været en intens debat.

 

Men i det videre arbejde så må grundlaget for ordningen og den struktur den så får og hvordan lovgivningen skal være, d.v.s. grundlaget for det, det har vi ikke drøftet nærmere, fordi det er første gang, at det bliver taget op her i salen.

 

Og derfor er det ønske som Socialreformkommissionen har givet udtryk for at det skal drøftes nærmere, og den kommende lovgivning som nu bliver lagt frem her, det har ikke haft grundlag i den debat der før har været.

 

Men vi ved allesammen, at der er behov for at danne et Børneråd, men arbejdet bør starte fra bunden af, hvilket vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, det er ikke sådan at vi er imod, at man drøfter hele sagen som sådan.

 

Men en af de ting der bliver nævnt er at man forestiller sig, at der bliver etableret nogle regionale kontaktpersoner, d.v.s. Nord-, Syd-, Øst- og Vestgrønland, så kan man også sætte spørgsmålstegn ved, at der bliver en regionalordfører for syv kommuner i Nordgrønland og så kan man så forestille sig, det er talsmand der er tale om her, og der kan man så sætte et spørgsmålstegn ved om det bliver effektivt nok, fordi det er netop disse personer ude i regionerne, der har kendskab til vilkårene.

 

Men det Socialreformkommissionens også har givet melding om og som er af stor vigtighed er at der bliver etableret en familierådgivning, og børns problemer starter jo som regel inden for familien og skal man danne et særskilt Råd, som dog alligevel er så stærkt relateret til det emne vi snakker om, hvordan sidder vi så i forhold til hinanden.

 

Og skal man udnytte ressourcer optimalt og skal man udnytte ressourcerne i det forebyggende arbejde maksimalt, så bliver det besværligt med alt for mange små områder.

 

Og m.h.t. børns vilkår, hvor man også har været inde på, at forældrene har for lidt tid til deres børn, der mener jeg også at det er meget vigtigt, at man ved etableringen af et Børneråd også inddrager forældrene i debatten.

 


Og vedrørende Inuit Ataqatigiit forslag om at man udskyder 2. og 3. behandlingen til efteråret, fordi forslaget indeholder, at loven først træder i kraft 1. januar år 2000 og såfremt vi skal være omhyggelige med forslaget her, hvorfor kan vi så ikke godkende det til efteråret, således at vi medtager alle de aspekter som de forskellige partiordførere har været inde på, m.h.p. at loven træder i kraft pr. 1. januar år 2000.

 

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak. Samtlige medlemmer støtter jo i princippet forslaget her, og som før nævnt, så er det meget vigtigt, at når man laver så vigtig en lovgivning, så bør man inddrage hele samfundet som helhed i arbejdet. Det vi drøfter her er noget som samfundet har givet udtryk for som et ønske.

 

Og Landsstyreformandens bemærkninger om, at man blot forhaler sagen, såfremt man giver større arbejdsopgaver til kommunerne, men såfremt vi har et godt samarbejde med kommu­nerne, som jo har det bedste kendskab til deres borgere, der har man så det faste grundlag for et god samarbejde, nemlig et godt samarbejde med kommunerne.

 

For et par år siden, der foretog Socialdirektoratet en undersøgelse om børns vilkår, hvor der var nogle faste medarbejdere tilknyttet. Og resultatet af denne undersøgelse var, at man fik afdækket hvor børnenes problemer opstod og det ligger hos forældrene og i hjemmene. Og vi kan ikke udelukke dem i det videre arbejde, hvorfor det er vigtigt at man inddrager samtlige parter i det videre arbejde.

 

Og den næste er uden for partiernes ordførere, Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, Atassut.

Først vil jeg komme med roser til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Kirke, fordi han ikke er bange for at melde ud, at han er enig i, at man udsætter 2. og 3. behandlingen og det er jeg glad for.

 

Lad mig først komme ind på at Atassut siger at det fremlagte arbejde ikke er velgennemtænkt, og nu er vi blevet enig om, at vi kan udsætte behandlingen til efteråret. Ligeledes er jeg meget glad for, at IA er enig i dette synspunkt, fordi deres synspunkt ligger meget tæt på Atassuts.

 

Men jeg vil dog lige påpege en ting som IA=s ordfører var inde på, som hun vist nok kom til at springe over i sit indlæg, spørgsmålet er hvordan vi bedst når disse mål, er det ved oprettelse af et Børneråd, det er ligesom der ligger mere idet end det. Det er ligesom det ikke er nok med et Børneråd og jeg vil egentlig godt have, at det ligesom bliver uddybet.

 

Selvom Landsstyreformanden har været inde på skorstenen, så vil jeg dog sige, at såfremt man starter med skorstenen når man byger et hus, jeg tænker jo altid, at en sådan skorsten altid funderes på jorden.

 


Jeg er stadigvæk .... med Inuit Ataqatigiit ordfører, hvorfor man ikke har hørt børnene direkte. Når vi siger børn, så konkretiseres der ikke, hvor mange år de er, og jeg vil da tage et eksempel. Mit barnebarn, der er 3 år, hvis vedkommende bliver spurgt om sin mening om et Børneråd, det er ligesom om, at Inuit Ataqatigiit og Siumut prøver, at påpege, at forældrene ikke gør nok for deres børn og først når Børnerådet, så er det ligesom de forestiller sig, at forældrene vil vågne op.

 

Jeg ved, at der er problemer men Atassuts ordfører var inde på, hvilke indflydelse forældrene har for børnene.

 

Siumuts ordfører påpeger, at der sker ting, der ikke bør ske indenfor en familie, og at børn på den måde bliver såret for resten af deres liv, det er vi godt klar over, at det sker, men der er dog mange forældre efter hvad vi, der gør hvad de skal, men det er ligesom man generalisere og siger, at alle forældre ikke passer deres pligter, og det er blot lige det jeg gerne vil have understreget. Tak.

 

Den sidste taler spurgte Inuit Ataqatigiits ordfører direkte og jeg vil gerne høre om Asii Narup gerne vil komme med et svar og derefter er det Landsstyreformanden der kommer med yderligere svar.

 

Asii Narup, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg vil først lige spørge om det kun er Otto Steenholdt, om jeg kan brede mig noget mere. Først skal jeg indrømme, at jeg kom til at springe over det, det var ikke med vilje, tak fordi du mindede mig om det. Og så jeg da mulighed for at underbygge det.

 

Vi i Inuit Ataqatigiit ved, at børn har mange forskelligartede problemer, børn indeholder mange forskellige ting og det er vores forpligtigelse, at vi baner vejen for deres udvikling. Vi ved også at der er store problemer i familierne i dagens Grønland og vi må så prioritere hvilke problemer vi vil tage først, og så må derfra så begynde at prioritere, hvilke vi vil gå, og det er derfor vi har sat det som et spørgsmål, fordi vi synes det er spændende, at drøfte disse ting nærmere.

 

Inuit Ataqatigiit har den holdning, at et barn skal have luft, barnet har nogle der skal tage sig af opdragelsen og vi vil gerne have en opdragelse skal have et fundament, vi vil ikke fratage forældrenes pligt, at opdrage børnene, men vi skal jo samarbejde om denne opgave.

 


Lovforslaget indeholder mange positive ting, og det vil vi gerne endnu engang understrege fra Inuit Ataqatigiit, vi er på ingen måde imod de opgaver som det kommende Børneråd skal have, og vi siger bare, at vi skal prioritere, og såfremt der er vigtigere ting, så må vi tage det op, og vi vil gerne vurdere tingene nøje, hvorfor vi har indstillet, at sagen udsættes til efterårssamlingen.

 

Og vi er jo også opmærksomme på FN=s konvention som Landstinget også har tiltrådt mens Henriette Rasmussen var Landsstyremedlem for Sociale Anliggender. Denne tiltrædelse indebærer forpligtigelser for Grønland, og jeg synes det er på sin plads, at mine om, at en af vores forpligtigelser er at vi laver indberetninger hver 4 år. Ud af et vist antal lande er der kun 80, der har lavet indberetninger, og vi har ikke lavet indberetning her fra Grønland. Derfor såfremt vi ikke kan opfylde disse betingelser, så må vi først tænke os godt om før vi påtager os flere opgaver. Og jeg vil gerne endnu engang understrege, at vores bemærkninger bunder i, at vi skal være grundige i vores arbejde. Tak.

 

Og så er det Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, der kommer med yderligere besvarelse.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Og mens vi er igang med at opremse vores forpligtigelser, der skal jeg sige, at når man har så stor en forpligtigelse, de folkevalgte i 1993 har pålagt sig selv opgaver og ikke har realiseret denne opgave og ladt det svømme indtil nu. Derfor skændes vi om noget vi ikke burde skændes om. Først er det ligesom om man sætter spørgsmålstegn ved om vi har gjort arbejdet grundigt, vi har gjort arbejdet grundigt.

 

Vi ved også at kommunerne varetager børn og unges område på udmærket vis og den glædelig nyhed er at Nuuk kommune er udpeget som årets kommune, hvor en af begrundel­serne for at pege på Nuuk kommune er, at der har været gode initiativer i forhold til børn og unge, og det er glædeligt, at kommunerne har sådanne initiativer omkring det.

 

Og nogle spørgsmåls der blev draget frem bliver besvaret i forskellige udvalg er på sin plads. Og afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg er enig med Inuit Ataqatigiits ordfører i et punkt, man vil ikke fratage forældrenes ansvar og det er heller ikke det det drejer sig om i vores fremlagte forslag. Det er blot et konkret initiativ omkring en af de forpligtiger vi har.

 

Vi er for mange der trænger til at blive mindet om hvilke rettigheder børnene har i dag, at vi ikke skal forulempe dem, at vi skal hjælpe dem, at vi skal elske dem og vi skal hjælpe dem med at læse deres lektier og f.eks. fjernelse sager der berører børnene dybt, det er alle disse ting, som har været grundlag for at vi har lavet dette forslag. Og vi ønsker heller ikke, at sagen udskydes, og vi vil gerne være med til, at den bliver 2. og 3. behandlet, således at den bliver behandlet færdig.

 

Og vi skal gå videre. Og den næste er Siumuts ordfører Tommy Marø, og dernæst er det Atassuts formand Daniel Skifte, der får ordet. Og jeg skal foreslå, at vi efter disse to talere, at Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet kommer med afsluttende bemærkninger.


 

Tommy Marø, Siumut.

Først skal jeg bare lige nævne til Otto, eller primært Otto, jeg har nogle kommentarer til. Vi ved at vi herfra talerstolen når Otto så kommer med nogle bemærkninger, så er de så en masse tom snak han kommer frem med. Men når vi drøfter nogle vigtige ting her fra talerstolen, så bør man ikke komme for langt væk fra det faktiske dagsordenspunkt og til Otto, til dig skal jeg sige, at vi ikke snakker om de børn, der har trygge opvækstvilkår. Jeg ved ikke om du har kendskab til at der er mange børn, som er nødt til at blive placeret uden for hjemmet, og det er også den gruppe vi også skal hjælpe. Der er mange børn som er placeret uden for hjemmet og dem er der ca. 700 af. De har problemer, hvorfor det nu er på tide, at vi nu inden for den nærmeste fremtid gør et eller andet for de børn.

 

Og jeg skal også nævne, at forældre som opdrager deres børn på den bedst mulige måde, dem er vi evig taknemmelige for, og vi må også huske på, at enhver ved, at i et hjem, hvor forældrene har problemer, så opdager man og så mærker man på børnene, at deres forældre har behov for hjem og det er også et problem vi har taget op i ungdomsorganisationen Isorlek og også kommet frem med det gennem pressen, hvor vi foreslog, at man etablerede et familiecenter, og jeg mener også, at det er en ting, vi også bør tænke på - yderligere.

 

Og som før nævnt er det Atassuts formand Daniel Skifte, der står for tur.

 

Daniel Skifte, Atassut.

Tak. Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender sagde her fra talerstolen, hvor han støttede og indstillede at man gik ind for spørgsmålet, og det har jeg særskilt bemærkede, hvorfor jeg skal komme med en berigtigelse.

 

Først at Paarisa i 1997 også gældende for 1998 og 1999 har fået deres bevillinger forhøjet m.h.p. arbejdet inden for børne- og ungdomsområdet og for det andet i 1998 fik man 6 mio. kr. til Grønland gennem tips- og lottemidlerne, og det er så en aftale man har med Danmark og det er så 12 mio. kr.  Vi får i år, og det er ligeledes et beløb, der skal bruges inden for børne- og ungdomsarbejdet og den samlede vurdering må det så værre, at påstanden om, at man har nedsat bevillingerne til børne- og ungdomsområdet er ikke helt rigtigt, fordi vi får nogle midler udefra, men jeg skal blot nævne, at driften af ungdomsorganisationen Isorlek, det har jeg også i baghovedet.

 

Efter af have sagt det skal jeg lige understrege, at Atassut i princippet støtter lovforslaget, men 20 landstingsmedlemmer her siger, at det er et hastigt arbejde, der er blevet ført, hvorfor det er bedst man 2. og 3. behandler det til efteråret. Og det understreger jeg blot for at der ikke skal være nogle misforståelser, således at vi behandler det under vores prioritering til efterårssam­lingen. Tak.


Og så er det så afsluttende bemærkninger fra Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke.

 

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Til sidste taler skal jeg lige nævne, at den tanke der er opstået og med henvisning til ordfører­nes taler, der sagde Landsstyreformanden i september 1998 også var inde på det, men Atassut var i koalition. Men forud for det har Inuit Ataqatigiit været i koalition med Siumut før Siumut kom i koalition med Atassut. Derfor understreger jeg blot det store fælles ansvar vi har.

 

Og uden af kommentere de enkelte bemærkninger, der er kommet her, så lægges der op til, at der bliver etableret et Børneråd, der skal træde i kraft pr. 1. januar 2000, og der bemærker jeg, at der er generel støtte omkring denne tanke.

 

Og som afslutning vil jeg nævne, at man ved en etablering af et Børneråd, så vil vi som forældre ikke afgive vores forpligtigelser til rådet. Det er slet ikke hensigten, men det er m.h.p. fremtiden og m.h.p. at vi som samfund bliver styrket, at vi så kommer med det forslag, idet det er et af de redskaber til at komme videre på. Og jeg siger også tak til den støtte der er afgivet generelt omkring lovforslaget. Tak.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Og dermed er punkt 16, Forslag til Landstingslov om Grønlands Børneråd, her er det så, og lad mig understrege 1. behandlingen færdig, og det næste der så sker er at 2. og 3. behandlin­gen sker til efterårssamlingen og den mellemliggende periode bliver så brugt til at kalde 3 relevante udvalg til et samråd.