Samling

20120913 09:26:49
04FM/01.25.01-12 Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Aftale af 9. september 2002 om privilegier.. (Landsstyreformanden)



Resumé


af


aftale af 9. september 2002 om privilegier og immuniteter for Den Internationale Straffedomstol



Forsamlingen af deltagerstater i Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol vedtog på sin første samling i New York fra den 3. ¿ 10. september 2002 aftalen om privilegier og immuniteter for domstolen. Aftalen blev åbnet for undertegnelse i FN¿s hovedkvarter i New York den 10. september 2002 og står åben for undertegnelse indtil den 30. juni 2004.

Aftalen om privilegier og immuniteter for Den internationale Straffedomstol er en udbygning af Rom-statuttens artikel 4 om domstolens retlige status og beføjelser og artikel 48 om privilegier og immuniteter.

Aftalen bygger på principperne i konventionen af 13. februar 1946 om De Forenede Nationers Rettigheder og Immuniteter, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 37 af 10. juli 1948. Den giver detaljerede regler om domstolens juridiske status, privilegier og immuniteter, der tilstås dommerne og anklagere, forsvarsadvokater, vidner og ofre mv.

I henhold til aftalen er Domstolens område ukrænkeligt. Domstolens ejendele, midler og aktiver er immune mod enhver form for retsforfølgning. Domstolens arkiver og dokumenter er ukrænkelige. Domstolens formue, indtægt og anden ejendom er i vidt omfang undtaget fra skat.

Aftalen regulerer herudover i detaljer privilegier og immuniteter for Domstolens dommere, anklagere, justitssekretærer m.fl. samt statsrepræsentanter, der deltager i møderne i forsamlingen af statsrepræsentanter eller i sager for Domstolen. Disse persongrupper nyder privilegier og immuniteter i hovedsagen svarende til, hvad diplomater nyder i henhold til gældende konventioner herom. Graden af immuniteter og privilegier afhænger af personens stilling og rang. Af hovedområder kan fremhæves immunitet mod personlig arrest og retsforfølgning for handlinger udøvet i embeds medfør samt diverse privilegier i relation til visumforpligtelser og skatteforhold. I lighed med eksisterende konventioner vedr. diplomaters immuniteter og privilegier uds trækkes visse rettigheder også til nævnte persongruppers familiemedlemmer.

Aftalen indeholder bestemmelser om, at vidner, ofre og eksperter nyder tilsvarende immuniteter, for så vidt det er nødvendigt for deres tilstedeværelse for Domstolen.

Personale, som er rekrutteret lokalt af Domstolen, skal nyde immunitet for retsforfølgning for så vidt angår handlinger udført i embeds medfør. Immuniteten gælder ligeledes efter ansættelsesforholdets ophør, men alene for handlinger udført på Domstolens vegne. Under ansættelsesforholdet skal de sikres, at deres arbejde for Domstolen kan udføres uafhængigt.

Stater kan give afkald på deres repræsentanters immunitet, såfremt den pågældende stat anser, at det ville hindre retfærdigheden at opretholde immuniteten og så længe et sådant afkald ikke hindrer repræsentantens uafhængige udførelse af sit hverv for Domstolen.

Dommere, anklagere, forsvarsadvokater, vidner, ofre, eksperter m.fl. kan ligeledes fratages deres immunitet efter reglerne i Statutten for Den Internationale Straffedomstol § 48,stk. 5 samt artikel 26 i denne aftale.

Endelig indeholder aftalen bestemmelser om, hvordan tvister vedrørende fortolkning og anvendelse af aftalen skal afgøres.

Danmark undertegnede aftalen den 13. september 2002. Aftalen træder i kraft 30 dage efter, at den er ratificeret af 10 lande. Aftalen er nu undertegnet af 37 lande og er ratificeret af 2 lande (Norge og Trinidad og Tobago).

For så vidt angår aftalens relevans for Grønland skal det bemærkes, at Domstolen har sit hovedsæde i Haag, hvorfor eventuelle spørgsmål om privilegier og immuniteter i hovedsagen må forventes at opstå i Holland. Domstolen kan i henhold til Statuttens art. 3, stk. 3 træde sammen andetsteds, typisk kunne det være i det land, hvor forbrydelser omfattet af Domstolens jurisdiktion (krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, etc.) kan være begået. Samlet set er det vurderingen, at aftalen må forventes at have meget begrænset praktisk betydning for Grønland.

Aftalen vil kunne gennemføres i dansk ret inden for rammerne af lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer mv.





04FM/01.25.01-12 Namminersornerullutik Oqartussat Nunat tamalaat pineqaatissiisarluni eqqaartuussiviannut... (Naalakkersuisut siulittaasuat)


Eqikkaalluni imaqarniliaq


 


 


Isumaqatigiissut 9. september 2002-meersoq Nunat tamalaat akornanni pillaasarnermi Eqqartuussivik-p piginnaatitaaffii aamma malersorneqaatigisinnaanngisai pillugit


 


 


Nunat tamalaat akornanni pillaasarnermi Eqqartuussivik pillugu naalagaaffiit peqataasut Rom-mi najoqqutassatut isumaqatigiissusiornermi siullermeerlutik New York-mi 3-10 september 2002 katersuunnerminni, eqqartuussiviup piginnaatitaaffii aamma malersorneqaatigisinnaanngisai isumaqatigiissutigaat. Isumaqatigiissut atsiorneqarnissaminut ammaanneqarpoq New York-mi FN-p qullersaqarfiani 10. september 2002, ammatinneqassallunilu atsiorneqarsinnaalluni 30. juni 2004 tikillugu.


Nunat tamalaat akornanni pillaasarnermi Eqqartuussivik-p piginnaatitaaffii aamma malersorneqaatigisinnaanngisai pillugit isumaqatigiissut Rom-mi najoqqutassatut malittarisassiani artikel 4-mi pineqartut eqqartuussiviup inatsisitigut inissisimaneranut tunngasunik nangitsineruvoq aamma artikel 48-mi pisinnaatitaaffiit, pisinnaatitaaffiit aamma malersorneqaatigisinnaanngisaa-


nut tunngasut.


Isumaqatigiissut tunngaveqarpoq ileqqunik naalagaaffiit isumaqatigiissutaannik 13. februar 1946-meersumik Naalagaaffiit Peqatigiit Pisinnaatitaaffii aamma Malersorneqaatigisinnaanngisai pillugit isumaqatigiissutinik, Nunanut allanut Ministereqarfiup nalunaarutaa nr. 37 10. juli 1948-meersoq naapertorlugu. Tamatumuunakkut pilersinneqarput malittarisassat paasiuminarsakkat eqqartu-ussiviup inatsisitigut inissisimaneranut tunngasut, piginnaatitaaffiinut aamma malersorneqaatigisinnaanngisaanut tunngasut, tunngatinneqartut eqqartuussisunut aamma unnerluussisunut, eqaartuussisulerisutut illersuisunut,ilisimannittuusartunut aamma pinerluffigineqarsimasunut il.il.


Isumaqatigiissut malillugu Eqqartuussivik-p susassaqarfia iluuseqarfigineqarsinnaanngilaq. Eqqartuussivik-p pigisai,aningaasaatai aamma pigisai nalillit sukkulluunniit eqqartuussivikkut malersorneqarsinnaanngillat. Eqqartuussiviup toqqortaatai uppernarsaatillu allakkat pigisai malersorneqarsinnaanngillat. Eqqartuussiviup pigisaai, isertitai aamma nalillit pigisai amerlanertigut akileraartaataasussaanngillat.


Tamatuma saniatigut isumaqatigiissutip naleqqussarpaai paasiuminarsarlugit piginnaatitaaffiit aamma malersorneqaatigisinnaanngisat Eqqartuussiviup eqqartuussisuinut, unnerluussisuinut, eqqartuussisoqarnermi allatsinut il.il. aamma naalagaaffiit sinniisuinut, naalagaaffiit sinniisuinut ataatsimiinnerni peqataasartunut imaluunniit suliassani Eqqartuussiviup suliarisartagaani. Inuit


taakku piginnaatitaaffeqarput aamma malersorneqarsinnaatitaanngillat, soorlu naalagaaffiit isumaqatigiissutaat malillugit nunat allat aallartitaasa inissisimasarnerannut assigusumik. Malersorneqaatigisinnaanngisaasa amma piginnaatitaaffiisa qaffasissusissaata annertussia inuttaata atorfiata taassumalu qanoq qaffasittigineranik tunngaveqartarpoq. Immikkoortutut pingaarnertut taaneqarsinnaapput inuit atorfeqarnerminnut atasumik isumaqatigiinniarnerni peqataanerminni tigusarineqarsinnaatitaannginnerat aamma eqqartuussisulerinertigut malersorneqarsinnaannginnerat taamatullu piginnaatitaanerit assigiinngitsut nunanut allanut isersinnaatitaanernut tunngasut aamma akileraaruteqarnernut tunnagasut. Nunat allat aallartitaasa malersorneqarsinaatitaannginnerinut aamma piginnaatitaaffi pillugit nunat tamalaat isumaqatigiissutaat assigalugit inuit pineqartut ilaqutaannut pisinnaatitaaffiit ilaat aamma atuutsinneqarput.


Isumaqatigiissut imaqarpoq aalajangersakkanik, ilisimannittut, pinerluffigineqarsimasut aamma immikkut ilisimasallit aamma malersorneqa rsinnaannginnerinut aalajangersakkanik, taakku Eqqartuussivik-mi najuunnissaat pisariaqartinneqaraangat.


Sulisut, Eqqartuussivimmi namminermi ilinniagaqareerlutik sulisorineqartut, pisortaqarfik sinnerlugu isumaqatigiinniarnerni suliaqartillutik eqqartuussisutigut malersorneqarsinnaatitaanngillat. Malersorneqarsinnaatitaannginneq aamma atuutissaaq atorfeqartitaanerup qaangiutereernerani, taamaallaalli suliani Eqqartuussivik sinnerlugu suliaasimasunut tunngasuni. Atorfeqartinneqarnerup nalaani qularnaarneqassaaq, Eqqartuussivimmut sullissinerat arlaannaannulluunniit attuumassuteqassanngitsoq.


Naalagaaffiit sinniisumik malersorneqarsinnaatitaannginnerat atorunnaarsissinnaavaat, naalagaaffiup pineqartup takusinnaaguniuk malersorneqarsinnaatitaannginnerup naapertuilluartuunissaq pinngitsoortissinnaagaa aamma taamatut atorunnaarsitsinerup sinniisorineqartup Eqqartuussivimmut sullissinermini ingerlatsinerata arlaannaannilluunniit sunnersimaneqarani suliaqarneranut akornusiinngitsoq. Eqqartuussisut, unnerluusisut, eqqartuussisulerisut illersuisuusartut, ilisimannittut, pinerluffigineqarsimasut, immikkut ilisimasallit, allallu malersorneqarsinnaatitaanginnerannik arsaarneqarsinnaapput, Nunat tamalaat akornanni pillaasarnermi Eqqartuussivik-p najoqqutassatut malittarisassiaanni § 48, stk.5 aamma isumaqatigiissummi tassani artikel 26 naapertorlugu.


Aammattaaq isumaqatigiissut imaqarpoq aalajangersakkanik, isumaqatigiissu- tip qanoq paasineqartariaqarnera pillugu saqitsaanerit qanoq aalajangeqartarnissaannut tunngasunik.


Isumaqatigiissut Danmarkip 13. september 2002 atsiorpaa. Isumaqatigiissut atortuulerpoq nunanit qulinit naalakkersuisutigoortumik atortussanngortinneqarneranit ullut 30-t qaangiummata. Isunaqatigiissut maanna nunat 37-t atsiorsimalerpaat aammalu nunat marluk naalakersuisutigoortumik atortussanngortissimavaat (Norge aamma Trinidad aamma Tabago).


Isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaanut attuumassuteqarneranut tunngatillugu malugeqquneqassaaq, Eqqartuussivik Haag-mi qullersaqarfeqarmat taamaattumik apeqqutit piginnaatitaanernut aamma malersorneqaatigisinnaanngisanut tunngasut pingaarnerusutigut Hollandimi saqqummersarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Eqqartuussivik ,Najoqqutassatut Malittarisassiani art.3 naapertorlugu


allami pilersinneqarsinnaavoq, naliginnaavoq pisarluni nunami, pinerluutit, Eqqartuussivik-p inatsisitigut oqartussaafiisa iluanniikkaangata (sorsunnermi pinerluttuliornerit, inuiassuarnut pinerluttuliornerit il.il) nunami piliarineqarfiini. Ataatsimut isigalugu isumaqarfigineqarpoq, isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaannut atuutsinneqarnera annikitsuinnarmik pingaaruteqarumaartoq.


Isumaqatigiissut piviusunngortinneqarsinnaavoq qallunaat inatsisaasa iluani inatsit nr. 567 30. November 1983-meersup nunani tamalaani suliniaqatigiiffiit pisinnaatitaaffii aamma malersorneqaatigisinnaanngisaannut tunngasut iluanni.


Nunanut allanut Ministereqarfik, 24. september 2003