Samling

20120913 09:26:52
04FM/01.25.01-22 Redegørelse om Landsstyrets mål og strategier 2004-2013 for eksport af is og vand (Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Råstoffer samt Justitsvæsen)

FM2004/22


Redegørelse om Landsstyrets strategi

for eksport af is og vand


Landsstyreområdet for Råstoffer

Marts 2004


Landsstyrets mål og strategier 2004-2013 for eksport af is og vand

1. Indledning

Verdens vandressourcer

Vand som en begrænset og sårbar ressource er først inden for de sidste 10-15 år for alvor begyndt at blive taget alvorligt i international sammenhæng. Rent vand er indtil for nylig blevet opfattet som en naturlig og given ressource af konsumenter, private husholdninger, virksomheder og politikere.


Mere end 1 milliard mennesker i den tredje verden har ikke adgang til rent vand, og dobbelt så mange har ikke adgang til ordentlige sanitære installationer. Men mindre end 10% af det globale vandforbrug er til husholdningsbrug, så dette problem vurderes at være mere et politisk, økonomisk og planlægningsmæssigt problem end et egentligt "vandproblem".


Vand er mere end drikkevandsforsyning. Vand er allerede den ressource, som mange steder er begrænsende for fødevareproduktion, og hvordan skal vi i et fremtidigt perspektiv brødføde en befolkning på 9-10 milliarder mennesker, når vand allerede er en mangelvare mange steder i verden. Mere end 90% af alt vandforbrug går til fødevareproduktion og det stærkt stigende behov for fødevareproduktion vil lægge yderligere pres på vandressourcerne.


Der er meget stor ulighed i fordelingen af verdens vand. Denne ulighed kan illustreres ved, hvor meget vand, der er til rådighed per person i forskellige lande. Grønland har her verdensrekord med 11.000.000 kbm/person/år, mens tallene falder for henholdsvis Canada med 94.000, Sverige 20.000, Danmark 1.100, Tunesien 480 og Gaza 50. Det globale gennemsnit er 7.000 kbm/person/år. Danmark er således teknisk set "presset" – grænsen for "water stress" er 1.700 kbm/person/år – mens lande som Tunesien, Gaza o.a. lider af decideret vandmangel, defineret ved 500 kbm/person/år.


Det er derfor et nærliggende spørgsmål, hvorvidt verden er på vej ind i en global vandkrise, og om der med de store uligheder i vandressourcer globalt er grundlag for transport af vand i tankskibe (bulkvand) fra ressourcestærke til ressourcesvage områder, f.eks. fra Grønland.


Det kommercielle vandmarked


Det kommercielle vandmarked (markedsført drikkevand på flaske) har i en årrække været kraftigt voksende. Det samlede marked udgjorde i 1998 i alt ca. 98 mia. liter og forventes frem til 2005 at stige til 166 mia. liter. Denne vækst forventes at ville fortsætte i årene fremover, og vandmarkedet vurderes at være det drikkevaresegment, som vil udvise den højeste og mest vedvarende vækst.


Størstedelen af drikkevandsmarkedet består af massemarkedsprodukter – prisbilligt, lokalt aftappet kilde- eller mineralvand – og i 2001 blev markedsandelen for disse produkter opgjort til 98,9 % af totalmarkedet, som efterlader et marked på 1,5 mia. liter til "luksusprodukterne", hvilket stadig er et betragteligt volumen. Luksusprodukterne er produkter, hvor forbrugeren foretager et forbrugsvalg affødt af andre parametre end "det biologiske behov", hvilket kan være image, en god historie, helse og sundhed, en elegant emballageløsning m.m. Dette marked er karakteriseret ved højere priser, og indtjeningen er i langt højere grad en funktion af prisen pr. enhed end volumen. Markedet er præget af en lang række mærker, der i intens konkurrence positionerer sig på markedet ved produktdifferentiering i forhold til de øvrige produkter. En sådan strategi forudsætter en produkthistorie, der kan kommunikeres og forklare, hvorfor produktet er specielt eller kort og godt mere værdifuldt end andre produkter.


Den fremtidige markedsvækst for luksussegmentet forventes at være lidt mindre end væksten i det kommercielle vandmarked som helhed.


Endelig er der, de seneste år, opstået en række anvendelsesmuligheder for højkvalitetsvand med særlige egenskaber, is og vand med specielle enzymer, mineraler, specielt vand til biokemisk industri, computerindustri m.m.


Det faktum, at Grønland kan have is/vand, der kan tidsfæstes, kan muligvis anvendes til produktion af særlige højværdiprodukter på særlige segmenter, eks. vand fra Muhameds tid til arabiske lande, døbevand fra Kristi fødsel o.s.v.



2. Afholdelse af vandkonference i Nuuk


Grønland repræsenterer en enorm ferskvandsressource og indlandsisen alene repræsenterer ca. 7 % af verdens samlede ferskvandsressourcer. Der har siden midten af 80`erne været iværksat mange og primært private initiativer i Grønland med henblik på at eksportere is og vand til det globale marked.


I lyset af de ovenstående problemstillinger vedrørende den globale vandforsyningssituation, udviklingen af det kommercielle marked for drikkevand samt en stigende interesse for at udnytte de grønlandske is- og vandressourcer til eksport besluttede Grønlands Hjemmestyre v/ Råstofdirektoratet at afholde en vandkonference i perioden 11.-13. november 2003 med det primære formål at drøfte og afdække mulighederne for at udnytte Grønlands ressourcer af is og vand kommercielt. For grundigt at få belyst de forskellige temaer, der knytter sig hertil, blev der inviteret en række eksperter med stor viden om den globale vandforsyningssituation, vandbehandlingsteknologier, paratheden i Grøn land - teknisk, projektmæssigt og finansielt – samt det kommercielle marked for drikkevand.



3. Vandkonferencens væsentligste konklusioner


Verden har vand nok og vil fortsætte med at have det. Der eksisterer i dag vandbehandlingsteknologier, der kan afsalte havvand og rense spildevand til drikkevandskvalitet, og nemt prismæssigt kan konkurrere med vand, der skal transporteres mere end ca. 500 km. Det forekommer derfor urealistisk i de nærmeste år at forestille sig en udnyttelse af de grønlandske is og vandressourcer til løsning af stor-skala problemer. Det vil blive for dyr en løsning at transportere vand i tankskibe til områder med ressourceunderskud i forhold til alternative forsyningsløsninger.


Mulighederne for udnyttelse af de grønlandske ressourcer på kortere sigt knytter sig til luksus/højprissegmentet i det kommercielle marked for drikkevand på flaske. Det vil imidlertid være forbundet med meget betydelige investeringer at etablere sig i dette marked – ikke mindst er kravet til markedsføringsudgifter enormt.


Konferencen afdækkede tillige, at der i Grønland bl.a. er utilstrækkelig viden om egnede lokaliteter til etablering af mulige projekter, vandets kvalitet på disse lokaliteter og de mulige anvendelsesområder afhængig af vandtype. Samlet konkluderedes, at der skal tilegnes betydelig mere viden teknisk som markedsmæssigt med henblik på at understøtte udviklingen af is og vandområdet til et erhverv på længere sigt.



4. Det videre arbejde


Grønlands Hjemmestyre v/ Råstofdirektoratet har offentliggjort en hvidbog fra konferencen indeholdende samtlige indlæg samt konklusioner og anbefalinger, efterfølgende drøftelser og overvejelser gav anledning til.


På baggrund af konferencen og dens konklusioner, har Landsstyret udarbejdet et forslag til mål og strategier i perioden 2004-2013 for is og vandområdet, hvilket fremgår af det efterfølgende.


Nedenstående afsnit 5, beskriver de målsætninger og mål, som Landsstyret vil søge at nå henholdsvis indfri i perioden. Afsnit 6 beskriver de initiativer (strategier), der skal iværksættes i perioden, for at målene kan nås.



5. Målsætninger og mål i perioden 2004-2013

De både overordnede og konkrete målsætninger og mål, der skal være bærende for en kommende erhvervsudvikling i relation til is og vand, er:



Overordnede målsætninger


Vand og is skal på lang sigt udvikles til at blive et selvstændigt og selvbærende erhvervsområde. Indenfor perioden ønskes der etableret flere producerende virksomheder i Grønland, hvis aktiviteter baseres på både is og vand. Det er et ønske, at så stor en del af forædlingen og derved værditilvæksten tager afsæt i grønlandske aktiviteter ud fra et samlet interessehensyn.

Is og vandområdet søges med hensyn til beskæftigelse udviklet på en sådan måde, at

størstedelen af arbejdskraften vil blive grønlandsk.


Af konklusionerne fra vandkonferencen i november 2003 fremgik det imidlertid, at en række opgaver først skal løses (jf. nedenstående delmål) med henblik på at skabe det nødvendige fundament, som fremtidige potentielle investorer skal bygge på, før det er realistisk at forvente en reel udvikling af erhvervet.


Erhvervsområdets udvikling skal i det væsentlige baseres på privat kapital. Risikovillig kapital i det omfang der kan blive behov for, kan være vanskelig at tilvejebringe fuldt ud i Grønland, hvorfor udenlandsk kapital, i et vist omfang, kan blive nødvendig. Det afgørende er at søge erhvervet udviklet, så det grønlandske samfund har endnu et ben at stå på, at få etableret nye arbejdspladser, nye eksportindtægter samt at få et fornuftigt provenu i forhold til virksomhedernes drift og de ressourcer, som samfundet stiller til rådighed.



Delmål


Det er meget vigtigt at få afdækket realistiske salgsprismuligheder på grønlandsk produceret drikkevand i relation til forskellige anvendelsesmuligheder for is og vand. Herigennem vil det blive lettere og mere gennemsigtigt at foretage de nødvendige prioriteringer af fremtidige nye initiativer. Endvidere skal der tilføres know-how om potentialet for grønlandsk vand samt udnyttelsen heraf. Samlet vil alle beslutningstagere få et mere realistisk og objektivt grundlag at agere ud fra.

Det søges sikret, at Grønland bliver kendt og anerkendt som en aktiv og konstruktiv aktør internationalt, i relation til is og vand. Grønland skal endvidere være kendt og anerkendt som leverandør af kvalitetsprodukter til mange anvendelsesformål, udover drikkevand. Det anses bl.a. derfor som vigtigt i første omgang at undersøge mulighederne for en ny klassifikation af drikkevand fra afsmeltet indlandsis gennemført internationalt. Hvis dette falder positivt ud, skal en egentlig klassifikation herefter søges gennemført.

Det er endvidere et mål at gennemføre certificerings- og kvalitetssikringsordninger.


Der skal, på kort sigt, erhverves mere viden om samt adgangen til og udnyttelsen af de grønlandske is og –vandressourcer, ligesom den eksisterende viden skal indsamles og systematiseres af hensyn til at øge paratheden i Grønland. Endvidere skal der gennemføres en kortlægning af ressourcerne med hensyn til mineralsammensætning, enzymindhold i vand og is fra forskellige områder i Grønland. Dette arbejde skal munde ud i et produktkatalog, som søger at beskrive de mange specielle anvendelsesmuligheder, som grønlandsk is og vand forventes at have, til de mange specifikke anvendelsesmuligheder, som det grønlandske is og vand vurderes at have. Som eksempel på, hvordan man kan skabe øget interesse for at udnytte vore is og vandressourcer, kan man eksempelvis gennemføre en udbudsrunde, hvor virksomheder kan byde på en produktion udfra produktkataloget.

De eksisterende lovgivningsmæssige rammer findes som udgangspunkt tilstrækkelige – såvel ud fra samfundets som erhvervets synspunkt. Fleksible hensyn til nye initiativer i erhvervet, herunder prøveproduktioner og prøveudtagninger, skal søges imødekommet via justeringer af den gældende lov, således at nye, mindre initiativer kan undgå tid- og ressourcekrævende formaliteter. Indvindingsrettig-hederne kan, afhængig af landsstyrets konkrete vurdering i de enkelte projekter, gives fleksibelt i en periode på 20 til 30 år.

Lovgivningen giver plads til et utal af virksomheder. Det er imidlertid hensigten at åbne mulighed for at gennemføre en segmenteret og periodisk begrænset eneret, hvis det anses som en fordel for udvikling af erhvervet.


Myndighedsstrukturen søges forenklet, hvortil sagsbehandlingstiden generelt søges effektiviseret, således at Råstofdirektoratet reelt fremstår som en "one-door" forvaltning set med brugerøjne, dvs. erhvervet. Herunder er det vigtigt udadtil at sikre, at Grønlands Hjemmestyre opfattes positivt, tilgængeligt og forståeligt.

Der afsættes ressourcer til varetagelse af de opgaver, der vil opstå i tilknytning til certificerings- og kvalitetsordningen, såsom vedligeholdelse og løbende markedsføring af logo heraf samt periodisk kontrol af, at virksomhederne efterlever de gældende ordninger.

Der søges etableret en organisation, der kan håndtere know-how og andre problemstillinger inden for is og vand og tage sig af de mange henvendelser, der kommer fra aktive firmaer og enkeltpersoner, der ønsker at undersøge muligheden for udvikling af is- og vandprojekter.


Det er hensigten, årligt at afsætte begrænsede midler over en 10-årig periode, med henblik på at hjælpe virksomheder med gennemførelse af udvalgte aktiviteter i den vanskelige projektmodningsfase.



6. Landsstyrets strategi 2004-2013 inden for erhvervsområdet is og vand

Strategi knytter sig til, hvordan man ønsker at indfri de formulerede målsætninger og mål. I det følgende er anført, hvorledes Landsstyrets målsætninger og mål inden for erhvervsområdet is og vand ønskes indfriet.



Udvikling af erhvervsområdet til et selvstændigt og selvbærende område

Initiativet til etablering af projekter i dette erhverv vil først og fremmest komme fra private, virksomheder, institutionelle virksomheder samt evt. grønlandske kommuner. Strategisk vil Råstofdirektoratet forbedre forudsætningerne for et øget fokus og en øget interesse via deltagelse i internationale vandfora, eks.

www.worldwatercouncil.org

,

www.iawr.org.uk

m.m., for bl.a. herigennem at opnå mere viden, men også mere eksponering af Grønland som mulig, kendt og anerkendt leverandør af kvalitetsvand. Endvidere vil Råstofdirektoratet gennemføre en række initiativer – indeholdt i de efterfølgende delstrategier – med den hensigt dels at lette og smidiggøre den lovgivningsmæssige sagsbehandling, dels at øge paratheden i Grønland – bl.a. viden om ressourcerne, potentielle nøglemarkeder, anvendelsesområder – alt sammen for mere effektivt at kunne rådgive og understøtte initiativer til udvikling af dette erhvervsområde.



Justering af de lovgivningsmæssige rammer


Der tages initiativ til at justere § 8 i is og vandeksportloven med indførelse af en bagatelgrænse, hvorefter nye større eller mindre pilotprojekter kan undgå de mest tid- og ressourcekrævende formaliteter i en undersøgelsesfase.


Endvidere tages der initiativ til, at indvindingsretten, afhængigt af den konkrete situation, kan variere fra de nuværende 20 år og op til 30 år. Erhvervet anses som investeringstungt, og Hjemmestyret vil gerne imødekomme behovet for at gøre det mere attraktivt at investere i erhvervet.


Yderligere vil der tages initiativ til at søge bred enighed i Landstinget om, at der kun er plads til et begrænset antal virksomheder i erhvervet i strategiperioden. På den baggrund søges der åbnet mulighed for, at der gennemføres en form for segmenteret og periodisk eneret, der vil give de virksomheder, som er i erhvervet, ro til at få gennemført en svær og omkostningskrævende udvikling. Med segmenteret eneret menes, at der er plads til én virksomhed, der producerer kildevand, en anden, der producerer drikkevand på basis af afsmeltet indlandsis, en tredje, der producerer naturligt mineralvand, en fjerde, der indvinder og eksporterer indlandsis, en femte, der eksporterer råvand, og en sjette og måske syvende, der producerer vand med særlige egenskaber eller til særlige formål og anvendelsesmuligheder, eks. vand til kemisk industri, døbevand m.m.. Disse virksomheder kan få en periodisk eneret på 10 år inden for det enkelte segment, hvis projektet vurderes at få betydning for udvikling af erhvervet.



Etablering af organisation

Der vil blive iværksat en række initiativer, der bl.a. skal øge den tekniske og projektmæssige parathed gennem tilførsel af mere viden.

For at sikre disse initiativers gennemførelse og for at give erhvervsområdet tilstrækkeligt fokus, søges opgaverne outsourcet til et eller flere eksisterende grønlandske selskaber.


De opgaver, som skal løses, vil på kort sigt primært være:


Gennemførelse af markedsundersøgelser på vigtige markeder af mulige prissætninger for grønlandsk vand, såvel for drikkevand som for vand til andre anvendelsesformål. Langsigtet skal pengene til drift af kommende vandprojekter komme fra konsumenter, og derfor er det vigtigt at få afdækket, hvilken merpris der kan genereres, og som konsumenten vil være parat til at betale for grønlandsk produceret drikkevand. Ligeledes skal der ske en mulig afdækning af afsætningspotentialet for grønlandsk vand under givne prisforudsætninger. Dette initiativ skal sikre indfrielsen af ønsket om størst mulig markedsmæssig viden, som en del af den projektmæssige parathed.

Foretage en undersøgelse af, hvorvidt det vil være muligt at få gennemført en ny klassifikation internationalt af vand produceret på basis af afsmeltet indlandsis. Hvis dette arbejde falder positivt ud, skal en egentlig ny klassifikation herefter gennemføres.

Udarbejdelse af certificerings- og kvalitetssikringsordninger. Som en del af opgaven skal udarbejdes et logo, der skal inkorporeres i de individuelle mærker.

Udarbejdelse af et produktkatalog. Dette katalog skal indeholde en oversigt og en vurdering af is og vandressourcer fra forskellige egne i Grønland i relation til deres specifikke anvendelsesmuligheder. Det kan være vand med en særlig mineralsammensætning, vand med enzymer til særligt helbredende formål m.v.


Opsamling og systematisering i en tilgængelig database af eksisterende viden om is og vandressourcerne i Grønland, deres lokalisering, kvalitet, alder (for is), mineralsammensætning, tds (restmaterialet efter inddampning af vandet. Jo lavere tds-værdi, jo højere kvalitet anses vandet for at have), pH-værdi, ledningsevne m.v., adgangen til dem samt muligheden for en kontinuerlig indvinding/udnyttelse. Hvad skal der teknisk til af anstilling/infrastruktur med henblik på en evt. udnyttelse.


Indsamling af ny og manglende viden om is og vandressourcerne med samme informationskrav, som under pkt. 5 – til samme database. Inden for strategiperioden skal denne kortlægning omfatte alle områder med rimelige adkomstforhold i Grønland, således at målsætningen om en stor teknisk parathed kan indfries.


Håndtering af de mange henvendelser fra enkeltpersoner og virksomheder, der ønsker at undersøge muligheden for udvikling af is og vandprojekter, herunder hvordan man kommer i gang, hvad de skal gøre, hvor der er egnede ressourcer, hvilken kvalitet disse ressourcer har osv. Der skal således opbygges et stort know-how, hvorved de mange forskelligartede problemstillinger kan håndteres.


Baggrunden for at lægge gennemførelsen af ovennævnte initiativer ud i et selskab er, at der er tale om områder, der typisk ikke er normale offentlige opgaver, men kræver specialister og erhvervsfolk. Endvidere vil hovedparten af aktiviteterne skulle gennemføres inden for den kommende 5-års periode, hvorefter aktiviteterne reorganiseres eller helt ophører. Det forventes, at driftsudgifterne i de næste 5 år vil udgøre ca. 4½ - 5 mio. kr. om året i gennemsnit, inkl. de faste kapacitetsomkostninger på 1½ - 2 mio. kr.



Etablering af en projektmodningsfond


Der søges afsat midler i hvert af de kommende år i strategiperioden til en projektmodningsfond i størrelsesordenen 2 mio. kr. om året. Midlerne kan anvendes til at hjælpe nye projekter i projektmodningsfasen, som f.eks. udarbejdelse af forslag til tekniske løsninger til vandindvinding og identifikation af egnede områder i Grønland m.m.


De ovenfor anførte udviklingsaktiviteter samt midler til en eventuel produktmodningsfond vil i udgangspunktet skulle finansieres af Grønlands Hjemmestyre. Derfor vil afsættelse af bevilling til disse formål skulle indgå i Landsstyrets prioriteringer af Landsstyrets forslag til finanslove samt Landstingets beslutninger i forbindelse med de årlige vedtagelser af finansloven.


Planlægning af strategiperioden og strategiopfølgning


Der skal udarbejdes en samlet plan for alle opgaver og initiativer, herunder skal det konkretiseres, hvad der ønskes nået ("milestones") i de enkelte år. Hvert 2. år udarbejdes en redegørelse til Landsstyret om udvikling og status for erhvervsområdet is og vand, første gang i 2006. På den baggrund kan der, hvis det skønnes hensigtsmæssigt eller nødvendigt, foretages en tilpasning af mål og strategier som konsekvens heraf.



7. Handlingsplan for Landsstyrets strategier 2004-2013


Initiativer

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Indmeldelse i Danish Water Forum, World Water Council o.a.


x



















Justering af de lovgivningsmæssige rammer





















Etablering af en projektmodningsfond





















Forberedende planlægning

x



















Redegørelser og strategiopfølgning





x



x



x



x




Ovenstående initiativer iværksættes af Landsstyremedlemmet/Råstofdirektoratet.

04FM/01.25.01-22 Naalakkersuisut sermip erngullu avammut nioqqutigineqarnissaanut iliuusissatut siunniussaanut nalunaarusiaq (Aatsitassanut Ikummatissanullu Naalakkersisoqarfik)

UPA2004/22


Naalakkersuisut sermip erngullu avammut nioqqutigineqarnissaanut iliuusissatut siunniussaanut nalunaarusiaq


Aatsitassanut Ikummatissanullu Naalakkersisoqarfik


Martsi 2004


Naalakkersuisut sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamut ukiuni 2004-2013-mut anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunnissaat.


 


1. Aallarniut


Nunarsuarmi imermik pissamaatit


Ukiut 10-15-nit kingulliit ingerlaneranni nunat tamat akornanni killilimmik imissaqar-niarneq aammalu imeq pissamaatigineqartup mianernassusia aatsaat sukumiisumik oqaatigineqartalerpoq. Imeq minguitsoq nerisassiortunit, angerlarsimaffinnit, suliffeqarfinnit aammalu nalaakkersuisunit qanittoq tikillugu naatsorsuutigineqarpoq naliginnaasumik pissarsiarineqarsinnaasoq.


Nunani ineriartorfiusuni inuit 1 milliardit sinnerqartut imermik minguitsumik pissaqartinneqanngillat, aammaattaq marloriaataat sinnerlugit eqqakkanut atortulersuutinik pitsaasunik peqartinneqaratik. Nunarsuarmi imermik atuinerup 10%-anit minnerusoq angerlarsimaffinni atorneqartarpoq, taamaattoq naatsorsuutigineqartarpoq tamatuma ajornartorsiutaanera pilersaarusiornerlunnerup, aningaasassaaleqinerup aammalu politikkikkut ajornartorsiutaasoq toqqaannartumik "imissaaleqinermik" taaneqarsinnaanngitsoq.


Imeq imigassatuinnaq naatsorsuusaanngilaq. Imeq tassaavoq amerlasuuni nerisassiornermi tunisassiornermi amigaatigineqarluni killiliisoq, qanorlu ililluni siunissami aggersumi nunarsuatta inui 9-10 milliartit nerisassaqartinniarneqassappat, nunani amerlasuuni imermik amigaateqartoqartillugu. Erngup atorneqartup 90%-a sinnerlugu nerisassanik tunisassiornermut atorneqartarpoq, nerisassiornermilu inuttusiortorneq ilutigalugu imermik pissamaatit annertuumik pisariaqartinneqalissapput.


Nunarsuarmi imissamaatit agguataarneqarnerat oqimaaqatigiinngilaq. Oqimaaqatigii-nnginneq tamanna assersuummi matumani takutinneqarsinnaavoq, tassa qanoq nunani assigiinngitsuni inummut ataatsimut imissaq pigineqartup annertussusilersorneratigut. Kalaallit Nunaanni pissamaateqarnersaavugut, tassa ukiumut inummut ataatsimut 11.000.000 kubikmeteri pissamaatigineqarmat, pisasamaatit nunani taaneqartuni makkunani milliartortoq imaappoq: Canada 94.000 kubikmeterit, Sverige 20.000 kubikmeterit, Danmark 1.100 kubikmeterit, Tunesien 480 kubikmeterit aammalu Gaza 50 kubikmeterit. Nunarsuaq tamakkerlugu agguaqatigiisitsinermi ukiumut inummut ataatsimut 7.000 kubikmeterinik naatsorsorneqarpoq. Imissamaateqarnermut killililussatut, taaneqartartoq "water stress", ukiumut inummut ataatsimut 1.700 kubikmeterinut killilerneqarsimavoq, taamaattoq Danmark killiliussap atinnguaniilluni imissaaleqilersutut taaneqarsinnaavoq, kisianni nunat soorlu Tunesien 480 kubikmeterinik aamma Gaza 50 kubikmeterinik ukiumut inummut ataatsimut imissaqartitsisut imissamik annertuumik amigaateqartutut taasariaqarput. Annertuumik imissamik amigaateqartut ukiumut inummut ataatsimut 500 kubikmeterit ataallutigit pissamaateqartut nalilerneqarmata.


Taamaattoq aperisariaqarpoq nunarsuarput imermik amigaateqarnermik ajornartorsiuteqalersimanersoq aammalu imissaqarniarnerup nunarsuaq tamakkerlugu taamak assigiinngitsigisumik agguataarneqarsimanera tunngavigalugu imermik nunanut pisariaqartitsisunut umiarsuit atorlugit (bulkvand) assartuinermik aallartitsinissamik tunngavissaqarnersoq, soorlu Kalaallit Nunaanniit.


Imermik nioqquteqarneq aningaasarsiorfiusoq


Imermik nioqquteqarneq aningaasarsiorfiusoq (imeq imigassiaq puujaasanut poorlugu nioqqutigisaq) ukiuni kingullerni annertuumik inerisartortitsineq annertusiartorsimavoq. Nioqquteqarneq tamarmiusoq 1998-imi 98 mia. literisut annertussuseqarpoq, ukiumilu 2005-imi 166 mia. literinut qaffannissaa naatsorsuutigineqarluni. Qaffakkiartorneq tamanna ukiuni aggersuni ingerlaannarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, imermik taamatut nioqquteqarneq naatsorsuutigineqarpoq imernermi pissusilersornertut ineriartornerusutut isigineqarpoq aammalu piffissami aggersumi annerpaamik ataavartumillu niuverneq ineriartorumaartoq.


Imermik imigassiamik nioqquteqarnermi annertuumik tunisassiornermik ingerlatsinikkut akikitsunik nioqquteqarneq anguneqartarpoq, tassalu najugarisami puilasunit imeq maqinneqartoq imaluunniit imeruersaasiat – 2001-imi tunisassat taaneqartut imermik tunineqartut 98,9%-at naligigaat natsorsorneqarsimavoq. Taamaalilluni imermik nioqqutissiarineqartartumit 1,5 mia. literit nioqqutissianut "inuulluarniutaanerusunut" atorneqartussiaq sinnerupput, taamatumalu annertussusiat mikisassaanngilaq. Nioqqutissiat inuulluarniutaanerusut nioqqutissiaapput atuisunut naleqqussaakkat, erngup tuniniarneqartup suunera pinngagu, tassaasinnaapput nuannaartorinninneq, nioqqutissiap oqaluttuassartaa, peqqinnassuseq, kajungernartumik poortueriaaseq allarpassuillu. Taaneqartunik nioqquteqarnerup ilisarnaatigaa qaffasissunik akeqartitsineq aammalu tuniniaanermi iluanaarutit nioqqutissiamut tunineqartumut ataatsimut naleqqiullugit qaffasissorujussuusarnerat. Tunitsivinni arlaqartuni nioqqutissiat ilisarnarsakkat tuniniarneqarput, nioqqutissiallu imminnut annertuumik unammilleqatigiinnikkut inissitsitarput, nioqqutssiat akunnerminni immikkooruteqartutut taaneqarsinnaasumik. Taamatut ingerlatsiniarnermi pisariaqarpoq nioqqutissiap oqaluttuassartaqarnissaa, pisisussanut anngunneqarsinnaasoq aammalu nassuiaasinnaasoq, sooq nioqqutissiaq taannarpiaq pitsaasuunersoq aammalu naleqarluartumik tunineqarsinnaanersoq nioqqutigineqartunut allanut sanilliullugu.


Nioqqutissianit inuulluarniutaanerusunik taaneqarsinnaasunut tunitsiviit naliginnarmik imermik nioqquteqarnermiit annikinnermik ineriartornissaa naatsorsuutigineqarpoq.


Aammattaaq ukiuni kingullerni imermik pitsaaluinnartumik immikkoorutilinnik atuiffiusut arlaqartut pilersinneqarsimapput, soorlu siku imerlu immikkut enzyminik akulik, imeq akuutissanik immikkoorutilinnik akulik, imeq akuutissanik nioqqutissiornermi atorneqartussiaq, qarasaasiornermi nioqqutissiornermut imeq atugassaq il.il.


Qanoq pisoqaatigisumik Kalaallit Nunaat imeqartoq upernarsarneqarsinnaavoq, tamannalu tuniniaanermi immikkut pitsaasusilersuinermi atorluarneqarsinnaavoq, soorlu nunanut arabiamioqarfiusunut tuniniarneqarsinnaavoq imeq Muhamed inuugallarnerata nalaaneersoq, imaluunniit imeq kuisinermut atugassiaq Jesusip inuunerata nalaanersoq, il. il.


 


 


2. Nuummi sermeq imerlu pillugit isumasioqatigiisitsineq


Kalaallit Nunaat annertoorujussuarmik imissamaateqarpoq, sermersuarlu nunarsuaq tamakkerlugu imermik sillimmatit 7%-nik naleqarpoq. 1980-kunnili nunatsinni sermip erngullu avammut nioqqutigineqarnissaanik arlaqartunik pingaartumillu namminersortunit suliniutigineqartarsimavoq.


Qulaani taaneqartutuut nunarsuaq tamakkerlugu imissaqarniarnerup ajornartorsiutaanera aamma imermik nioqquteqarnermi periutit isigalugit, nunataa sermianik ernganillu sillimmataasa nunanut allanut nioqqutissatut atorneqarsinnaanerat annertuumik soqutigineqaleriartorpoq. Taamaattoq Namminersornerullutik Oqartussat Aatsitassanik Pisortaqarfik ingerlatsisoralugu 11. – 13. november 2003 sermeq imerlu pillugit isumasioqatigiisitsivoq, nunatsinnit sermip erngullu avammut nioqqutissiarineqarsinnaaneranut aallaaviusinnaasut ajornartorsiutaasinnaasullu qulaagarniarlugit. Qulaajarneqartussat teknikikkut, ingerlatsinikkut, aningaasarsiornikkut aammattaaq Kalaallit Nunaata piareersimanera pitsasumik qulaajarumallugit, sammineqartussanut assigiinngitsunut inuit imermut assigiinngitsunik ilisimasaqarluartut aggersarneqarsimapput, tassaasut nunarsuaq tamakkerlugu imermik pilersuinermut ilisimasallit, teknikerit imermik suliareqqiinermik ilisimasallit aammattaaq nunarsuaq tamakkerlugu imermik nioqquteqarnermik ilisimasallit.


3. Imeq sermerlu pillugu isumasioqatigiisitsinerup inerniliineri pingaarnerusut


Nunarsuarput imissaqarluarpoq aammalu siunissami taamaasalluni. Ullumikkut imermik teknikikkut suliareqqiinerit pitsaasut ilisimaneqarput, soorlu imarmik tarajuiaanerit aammalu imermik atorneqasimasumik imerneqarsinnaanngorlugu saleqqiinerit, tamakku atorlugit 500 km sinnerlugit assartuinermut saniliullugit akitigut unammillersinnaaput. Tamaattoq taaneqartut tunngavigalugit takorlooruminaappoq ukiuni qaninnerni annertuumik nunatta sermia erngalu avammut nioqqutiginera atorlugu nunani allani imissaqarniarnermut ajornartorsiutit qaangerneqarsinnaasasut. Umiarsuit atorlugit imermik annertuumik assartuineq allatigut aaqqiisutaasinnaasunut sanilliullugit akisuallaalersussaavoq.


Nunatta imissamaataanut periarfissaq piffissaq sivikinnerusoq isigalugu tassaavoq inuulluarniutitut akisuunngorlugu puujaasanut puukkatut tunitsivinni nioqqutiginissaa. Tassungalu atasumik piviusunngortitsinermut aningaasartuutit annertuut naatsorsuutigisariaqarput – pingaartumik piseqqusaarusiornernut aningaartuutinut annertuut pisariaqartinneqassaapput.


Isumasioqatigiinnermittaaq qulaajaarneqarpoq Kalaallit Nunaanni imermik immikkuullarissumik pigisaqarnersugut ersarissumik ilisimaneqanngitsoq, immikkut ingerlatassanut pilersitsiviusinnaasunik aamma erngup pineqartup pitsaasusianik annikitsuinnarmik ilisimasaqarluta, kiisalu erngup pissusia naapertorlugu atorneqarsinnaaneranik ilisimasakinnerput. Ataatsimoorussamik inerniliunneqarpoq piffissaq sivisunerusoq isigalugu suli annertunerusumik ilisimasaqalernissarput, teknikikkut aammallu erngup niuerutiginissaanut ilisimasakinnerput nunatta sermia erngatalu inuutissarsiutitut atorneqalernissaat anguneqassappat.


 


4. Suleriaqqinnissaq


Namminersornerullutik Oqartussat Aatsitassanik Pisortaqarfik aqqutigalugu isumasioqatigiinermit ilisimalikkanik atuakkamik saqqummersitsivoq, taasumalu imerivai saqqummiunneqartut tamaasa aammalu inerniliunneqartut inassutigineqartullu, saqqummiunneqartunut oqallinnerit nalilersuinerillu ilanngunneqarlutittaaq.


Isumasioqatigiineq aammalu inernilersuinerit aallaavigalugit Naalakkersuisut sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamut ukiuni 2004-2013-mut anguniagassaat aammalu iliuusissatut siunnissat siunnersuusiorpaat, taakulu kinguliini takuneqarsinnaapput.


Immikkoortoq 5-imi ataaniittumi anguniagassat tunaartarisat iliuusissallu Naalakkersuisut piffissaliussami anguniagassatut siunniuppaat. Immikkoortumi 6-imi suliniutissat (iliuusissat) piffissaliussap iluani ingerlanneqartussat taakkartorneqarput anguniagassat tunaartarisallu anguneqassappata.


5. Anguniagassat tunaartarisallu piffissami 2004-imiit 2013-imut


Anguniagassat pingaarnerusut tunaartat siunniussallu ataasiakkaat tassaassapput sermip erngullu inuutissarsiutitut ineriartortinneqarnissaanut tunngaviusussat.


Anguniagassat pingaarnerusut


Sermip erngullu piffissaq sivisunerusoq isigalugu inuutissarsiutitut imminullu napatittutut ineriartortinneqaassaaq. Piffissaliussap iluani kissaatigineqarpoq Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinnik sermimik imermillu nioqqutissiorfiusunik amerlanerusunik pilersitsisoqarnissaa. Kissaatigineqarpoq nunatta soqutigisai naapertorlugit tunisassiornerup annersaa aammalu tunisassiornerup naleqassusia isigalugu nunatsinni ingerlatsisoqassasoq.


Suliffissaqartitsiniarneq isigalugu sermimik imermillu nioqqutissiorneq ineriartortin-neqartariaqarpoq suliffiusinnaasut amerlanersaat kalaallinik suliffigineqarsinnaan-ngorlugit.


2003 novemberimi isumasioqatigiisitsinermit inerniliussanit erserpoq, suliassat arlaqartut aaqqiivigineqaqqaartariaqartut (takuuk ataani tunaartat), siunissami nioqqutissiorfiusussanut soqutiginnillutik aningaasaliisoqartarnissaanut tunngavissat pilersinneqassappata, inuutissarsiutitullu ineriartortitinneqarnissaa piviusunngor-tinneqarnissaalu naatsorsuutigineqassappat.


Inuutissarsiornerup ineriartortinneqarnissaa annerpaamik namminersortut aningaasaliisuteqarnerisigut ingerlanneqassaaq. Qunusuisaarluni aningaasaliisute-qartoqartarnissaa pisariaqarpoq, Kalaallit Nunaanniit taamatut aningaasaliisoqar-tarnissata piviusunngortikkuminaatsuuvoq, taamaattoq nunanit allanit aningaasa-liisoqartarnissaa tamakkiisuunngikkaluamik pisariaqassaaq. Annerpaatut angunia-gaasaaq inuutissarsiutip ineriartortinneqarnissaa kalaallit inuiaqatigiit inuutissar-siornikkut suli napaasutissaannik pilersitsisoqarnissaa, suliffeqarfinnik nutaanik pilersitsisoqassammat, avammut niuernikkut aningaasanik isertitaqalertoqassammat aammattaaq ingerlatsiviit ingerlataannut nukissaannullu naleqqiullugu naamma-ginartumik isertitaqartarnissaq.


Tunaartarisat


Pingaaruteqarluinnarpoq kalaallit imigassamik imermik nioqqutissiaata tuniniar-nerani akigitinneqarsinnaasut qulaajassallugit, soorlu sermip erngullu sumut atorneqarsinnaanerat qulaajassallugit. Taamaalilluni nutaanik suliniutinik pilersitsi-niarnermi tulleriinnilersuisoqassappat ajornannginnerussammat aammalu nalilersui-nermi paasissutissat ersarinnerulissallutik. Aaammattaaq kalaallit ernganik ingerlatsinermut aammalu atorneqarsinnaaneranik ilisimasanik qulaajaane-qartariaqarpoq. Ataatsimut isigalugu aalajangiisussat piviusut aallaavigalugit aammalu ersarissumik toqqammaveqarlutik aajalangiisinnaanngoqqulugit.


Sermimik imermillu nioqquteqarneq aallaavigalugu qulakkeerneqassaaq Kalaallit Nunaat nunat tamat akornanni sikumik imermillu tunisassiortutut ingerlatsisutullu ilisimaneqalissasoq ataqqineqalerlunilu. Aammattaaq Kalaallit Nanaat ilisimaneqalertariaqarpoq imigassaannaanngitsumik imermik ammali imermik assigiinngitsunut amerlasuunut atorneqarsinnaasumik pitsaasumik pilersuisutut. Taamaattoq pingaartuutinneqarpoq aallaqqaammut sermersuarmiit siku aatsitap nutaamik misissorneratigut nunat tamat akornanni immikkooruteqarnera nalilersortissallugu nalunaarsuusiorlugu. Tamanna pitsaasumik kinguneqassapput nutaamik ataavartumik atuuttussamik nalunaarsuusiornissaa pisariaqassaaq.


.


Aammattaaq anguniagaassaaq uppernarsaasersuinissanut pitsaasutsinullu qulaqqeerutaasunik aaqqissuusinissaq.


Piffissaq sivikitsoq isigalugu nunatta sermianit ernganillu iluaquteqarsinnaanermut ilisimasat annertusassallugit aammalu ilisimasat pigineqareersut katersussallugit aaqqissuutissallugillu Kalaallit Nunaanni amerpaamik piareersimanissaq anguniarlugu.


Kiisalu Kalaallit Nunaani sumiiffinni assigiinngitsuni sermip imissamaatigineqar-tullu akuutissanik sunik akoqarneranik, ensyminillu sunik akoqarneranik qulaajar-neqassaaq. Suliap tamatuma kingunerissavaa immikkut erngup atorneqarsinnaane-ranut nalunaarsuiffeqalernissaq, tamatut nalunaarsuiffeqarnikkut nunatta sermiata erngatalu sunut assigiinngitsunut amerlasuunut atorneqarsinnaaneranik ilisimaarine-qalissaaq. Taamaalilluni sermip erngullu iluaqutigineqarsinnaaneranut soqutiginnin-neq allisarneqarsinnaavoq, suliffeqarfiillu aalajangersimasunik nalunaarsuiffimmeer-sunik tunisassiornissamut unammisinnerisigut suliarinnittussarsiortoqarsinnaassalluni.


Killiliussatut inatsisit pigineqareersut naammattutu isigineqarput inuiaqatigiit aammalu inuutissarsiutissap piumasarisinnaasai eqqarsaatigalugit. Suliniutinut nutaanut soorlu misileraalluni tunisassiornissamut aammalu misiliutissanik pissarsiniarnermut piumasaqaataasusat inatsisit pioreersut naleqqussarnerisigut ingerlanneqarsinnaapput, taamaalilluni suliniutit minnerusut ingerlanneqarsinnaaqqullugit piffissamik ammalu piumaqaatinik assigiinngitsunik kinguarsarneqartinnagit. Sermimik imermillu iluaquteqarluni nioqutissiorsinnaatitaaneq Naalakkersuisut sulianut ataasiakkaanut naliliinerat aallavigalugu ukiunut 20-iniit ukiunut 30-inut sivisussusilerneqarsinnaavoq.


Inatsit periarfissaqartitsivoq nioqquteqartunut amerlasuunut ingerlatsisinnaanermik. Siunertarineqarpoq sermip erngullu nioqqutigineqarluni inuutissarsiutitut ineriartortitsineqarnerani iluaqutaanissaa siunertaralugu piffissami killilikkami nioqqutissianut immikkooruteqartunut kisermaasisinnaanermik periarfissiisalluni.


Pisortanit sullissineq annikillisarniarneqarpoq sulianut ataasiakaanut sullissinermi piffissaq atorneqartartoq milliniarlugu, soorlu Aatsitassarsiornermut Pisortaqarfik suliffeqarfinnit saaffissatut sullissivittullu kisiat periarfissaatillugu. Tamatumuuna Namminersornerullutik Oqartussat pitsaasumik attavigiuminartutut paasinnilluar-tutullu avataaniit misigineqarnissaa qulakkerneqassammat.


Aningaasaliisutinik sulisussanillu immikkoortitsisoqassaaq uppernarsaasersuinissa-nut pitsaasutsinullu qulaqqeerutaasunik aaqqissuusinernut suliarineqartarnissaat anguniarlugu, aammattaaq ilisarnaataasumik ingerlaavartumik tunitsivinnut piseqqusaarusiorneq ingerlassinnaajumallugu, kiisalu nioqqutissiortuusut aaqqisuu-sinerit assigiinngitsut malinninninnersut misissuisoqarsinnaaqqullugu.


Aqqissuusinermik aqutsiviusumik pilersitsinissaq, ilisimalikkanik suliarinniffiu-sinnaasumik, sermimik imermillu nioqqutissiornerup ajornartorsiutigisinnaasaanik suliarinniffiusussamik, suliffeqarfinnit nioqqutissiortunit inunnillu ataatsiakkaanik sermeq imerlu atorlugit nioqqutissiornissamut saaffiginissutinut suliarinniffiu-sinnaasumik.


Siunertaavoq ukiuni qulini killilikkamik ukiumut aningaasaliisoqatassasoq, suliffeqarfiit ingerlatanut ajornartorsiorfiusunut aalajangersimasunut pilersaaru-siornerisa inerisaarnissaannut atorneqartussanik.


6. Naalakkersuisut sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamut ukiuni 2004-2013-mut iliuusissatut siunniussaat.


Iliuusissatut siunniussat anguniagassat tunaartarisaallu piviusunngortinnissaannut ataqatigiissagaapput. Tulliini nalunaarsosimapput Naalakkersuisut inuutissarsiutip ineriartortinneranut anguniagassatut tunaartarisassatullu qanoq piviusunngor-tinniarneqarnersut.


Ineriartortitsinissaq inuutissarsiutitut imminut ingerlattoq imminullu nammineerluni napatittoq


Inuutissarsiummut matumunnga ingerlatanik pilersitsinernut suliniutit suliffeqarfinniit namminersortunit, suliffeqarfinnit allanit immaqalu kallaallit kommuuniiniit ingerlanneqassapput. Suliniutitunut Aatsitassanik Pisortaqarfik periarfissanik pitsanngorsaassaaq inuutissarsiummut soqutiginninneq allisarniarlugu, nunarsuaq tamakkerlugu erngup sammineqarneranut peqataasalluni, soorlu


www.worldwatercouncil.org


,

www.iawr.org.uk


allallu peqataaffiginerisigut aammattaaq tamatumuuna siunertaralugu erngup avammut nioqqutigineqarneranut ilisimasat amerlisassallugit, minnerunngitsumillu Kalaallit Nunaat sermimik imermillu pitsaasumik avammut nioqquteqartutut akuerineqaqqullugu ilisimaneqalersikkumallugulu. Aammattaaq Aatsitassanik Pisortaqarfik suliniutinik allanik ingerlatsissaaq kinguliini iliuusisaatut siunniunneqartuni eqqartorneqartut aqqutigalugit – siunertarineqarmat inatsisit malillugit sullissinerit oqilisarniarlugit eqaannerulersinniarlugillu suliniuteqarnissaq, aammalu Kalaallit Nunaani inuutissasiummut piareersimanissaq allisarniarlugu – soorlu peqassutsip annerpaamik ilisimasaqarfigilerneratigut, tunitsiviit pingaarnerit, erngup atorneqarsinnaaneranut periarfissat qulaajassallugit – taamaalilluni inuutissarsiutitut ineriartortitsinermut pitsaanerpaamik siunnersuisinnaasalluni tapersersuisinnaasallunilu.


Inatsisitigut killiliussanik naleqqussaaneq


Sermip erngullu avammut noqqutiginissaannut inatsimmi § 8 naleqqussarniarlugu suliniuteqartoqassaaq, tamaalilluni killiliussat oqililerniarlugit, nutaamik annerusunik minnerusunilluunniit misissueqqaarnernut suliniutit piffissamik annertuumik atuiffiusut aammalu piumasaqaatinut nammassiniarnissamut suliniutaasut annikilliniarlugit.


Suliniutinuttaaq ilaasaaq piginnaatitaassummik piginninnerup ukiunit 20-iniit ukiunut 30-inut sivitsorneqarnissaanut periarfissaqartitsinissaq, suliat ataasiakkaanut tunngatillugu. Inuutissasiutip aningaasalersorneqarnissaa oqimaatsutut isigineqarmat, Namminersornerullutik Oqartussanit tamaalilluni aningaasalersuerusuttunut inuutissarsiut soqutiginarninngortinniarlugu.


Tamatuma saniatigut inuutissarsiummi iliusissatut piffissatut killiliussap iluani suliffeqarfinnut amerlassusaat killilikkanut inuutissarsiut nammataqarsinnaaneranik Inatsisartuni annerpaamik isumaqatigiittoqarnissaa anguniarlugu suliniuteqartoqassaaq. Tamanna tunuliaqutaralugu immikkuullarissumik piffissamillu killilikkamik kisermaasisussaatitaanermik periarfissiisoqarsinnaanera ammaanniarneqarpoq, suliffeqarfiit nioqqutissiulersartut eqqissillutik inuutissarsiummik ineriartortitsisinnaaqqullugit aningaasaliisutaasullu annertusinnaasut annaannginnissaat qulakkerneqarnissaat anguniarlugu. Immikkuullarissumik kisermaasinermi eqqarsaatigineqarpoq suliffeqarfik ataaseq puilasup ernganik nioqqutissiortoq, suliffeqarfik alla sermimit aatsitamik imerneqartussiamik nioqqutissiortoq, pingajuattullu suliffeqarfik nunameersumik akuutissartalimmik imeruersaasiortoq, sisamaattut suliffeqarfik sermimik piiaasoq avammullu nioqquteqartoq, tallimaattut suliffeqarfik imermik atoqqitassamik nioqqutissiortoq, arfernattut immaqalu arfineq aappaattut suliffeqarfiit imermik immikkoorutilimmik immikkut siunertanut atorneqartussamik aammalu immikkut atorneqarnissaminut naleqquttunut nioqqutissiortutut, soorlu akuutissanik tunisassiornermi atorneqartussatut nioqqutissiaq, kuisinnermi kuisissutitut atorneqartussatut nioqqutissiaq, allarpassuarnullu. Nioqqutissiorfiit taakkartorneqartut ukiunut qulinut sivisussusilikkamik immikkuullarissumik kisermaasisussaatitaanermik periarfissinneqarsinnaassapput, ingerlanniakkap inuutissarsiutip ineriartortinneqarneranut pingaaruteqartutut isigineqarpat.


Aqqissuusinermik aqutsiviusumik pilersitsinissaq


Suliniutinik arlaqartunik pilersitsisoqassaaq teknikkikkut ingerlatanullu piareersimaneq ilisimasaqarnerulernikkut anguniarlugu.


Suliniutit tamakku piviusunngortinniarlugit aammalu inuutissarsiorfiup annerpaamik eqqumaffigineqarnissaa anguniarlugu, suliassat kalaallit ingerlatsiviinut suliffeqar-finnulluunniit suliakkiunneqarlutik inissinneqassapput.


Suliassat piffissami qaninnerusumi aaqqiivigineqartussat makkuussaaput:


Tunitsivinnik pingaarnerusunik misissuinissaq kalaallit ernganit nioqquteqarnermi akiusinnaasut aalajangersarsinnaajumallugit, tassa imermik imerneqartussiamik imermillu aallanut atorneqartussianut akigitinneqarsinnaasut paasiniarneqassapput. Piffissaq sivisunerusoq isigalugu imermik aallaveqartumik suliniutinut aningaasalersuinerit nioqquteqarnermiit pissapput, taamaattoq pingaaruteqarpoq nioqqutaasut annerusumik akeqartinneqarneratigut kalaallit imermik nioqutissiaannik ingerlatsiviusinnaanersoq qulaajassallugu. Kiisalu qulaajarneqassaaq kallaalit imermik nioqqutissiarisinnaasaannik tuniniaasoqarsinnaanersoq akit pigineqareersut aallaavigalugit. Suliniutit tamakku tunitsivinnik annerpaamik ilisimasaqarneq aallaavigalugu ingerlatat annerpaamik piareersimaffigineqarnissaannut kissaatigineqartunut tunngaviussapput.


Misissuisoqassaaq qanoq ililiorluni sermimit aattitamit imermik nutaamik nunat tamat akornanni nalunaarsuusiortoqasinnaanersoq. Tamanna pitsaasumik kinguneqassapput nutaamik ataavartumik atuuttussamik nalunaarsuusiornissaa pisariaqassaaq.


Uppernarsaasiinissaq aammalu pitaasutimut qulakkeerutaasunik aaqqissusinermik suliaqarnissaq. Tamatumunngalu suliassanut ilaatillugu ilisimarnaammik nunatsinniit nioqqutaajumaartussanut ilisarnaatissaamik suliarqarneq.


Nioqqutissiat nalunaarsorneqarfiannik suliaqarnissaq. Nalunaarsuiffik tamanna imaqassaaq nioqqutissiat suut Kalalliit Nunaata immikkoortuini suni pigineqarnersut aammalu sunut atorneqarsinnaanerinut periarfissaqartitsinersut. Tassaasinnaapput imeq immikkut akuutissanik peqqinnartunik akoqarneranik oqaluttuartoq aammalu imeq aalajangersimasunik enzyminik akulik katsorsaanermut atorneqarsinnaasoq, il. il.


Tamanit paasiniaavigineqarsinnaasumik qarasaasiakkut katersuiffeqalernissaq Kalaallit Nunnaani sermip ernganillu ilisimaneqartunik immerneqartussaq, taasuma imarissavai Kalaallit Nunaanni sermeq erngalu pillugit ilisimaneqartut, soorlu sumiinneranik, pitsaasusaanik, qanoq pisoqaatigineranik (soorlu sermip pisoqaasusia), akuutissanik akugineqartut, TDS (erngup aalanngortinneratigut sinneruttut suunerinik, tassa TDS-p naleqassusia minnerpaatillugu imeq pitsaalluinnartutut nalilerneqartarmat), erngup pH-mik naleqassusia (sernassusia), qanoq innaallagissamik aqqutigineqarsinnaasusia akuutissanillu arrortitsisinnaa-nera, sermip erngullu qanoq ataavartumik pissarsiarineqarsinnaa-nera/atuiffigineqarsinnanera. Suut teknikkikkut atortulersuutigineqartariaqarnersut aammalu aqqusersuinerit suut pisariaqartinneqarnersut imermik iluaquteqalernissaq siunertaralugu.


Paasissutissanik sermimut imermullu tunngasut nutaat aammalu amigaatigineqartut katersorneqarnissaat immikkortumilu 5-imi taaneqartutu tamanit paasiniarneqarsinnaasunngortillugit. Piffisaliussap iliuuseqarfiusussap iluani sumiiffiit tamarmik qanoq tikikkunassuseqarneri nalunaarsorneqassapput, tammaalilluni teknikkikkut piareersimasinnaaneq annerpaaq qulakkeerniarlugu.


Inunnit ataasiakkaanit aammalu suliffeqarfinnit saaffiginnissuterpassuusartut suliarineqartarnissaat. Saaffiginitut kissaatigisarpaat sermimik erngullu nioqqute-qalernissamik periarfissat paasissallugit, qanoq iliorlutik aallartissanerlutik, sunillu piumasaqaatinik nammassinnissanerlutik, sumi nioqqutissiornissamut piukkunnar-toqarnersoq, nioqqutissiassallu qanoq pitsaasuteqarnersut, il. il. Ilisimasanik annertuumik ilisimasalimmit pigisaqartumik ingerlatsivimmik pilersitsisoqarta-riaqarpoq, ajornartorsiutaasinnaasut amerlasuusinnaasut suliarineqarfigisinnaasaa-nik.


Iliuusissatut suliniutit ingerlanneqartussat aqqissuusinermik aqutsiviusumik pilersitamit ingerlanneqarnissaasa inissinniarneqarnerannut pissutaavoq pisortanit suliat pineqartut naliginnarmik suliarineqartanngimmata, aammalu immikkut ilisimasalinnik inuutissarsiornermilu ingerlatsisunik suliarineqarnissaat pisariaqarmat. Kiisalu iliuusissatut suliniutissat amerlanersaat ukiuni tallimani aggersuni ingerlanneqartussaammata kingornatigullu nutaami aaqqissuuteqqittariaqassallutik imaluunniit ingerlanneerussallutik. Naatsorsuutigineqarpoq ukiuni tulliuttuni tallimani ingerlatsinermut aningaasartuutigineqartussat ukiumut agguaqatigiisillugu 4½ - 5 mio. kr-niunissaat, taakkununnga ilaareerlutik atortulersuutigineqartussanut aningaasartuutissat 1½ - 2 mio. kr-niusut.


Ingerlatsivinnik ineriartortitsinermut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq


Naatsorsuutigineqarpoq iliuusissatut piffissaliussap iluani ukiumut 2 mio. kr-nik ingerlatsivinnik ineriartortitsinermut aningaasaateqarfimmut aningaasaliisoqartassasoq. Aningaasaliisutit suliniutinut nutaanut aammalu suliniutaasunut ineriartinneqartunut atorneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq, soorlu imermik nioqqutissiornermi teknikkikkut aaqqissutaasussanik nutaanik siunnersuusiornernut aammalu Kalalliit Nunanni erngup nioqqutissiassap sumi pissarisarineqarnissannaranut nalunaarsuinernut, il. il.


Qulaani iliuusisatut suliniutigineqartussat aammalu ineriartortitsinissamut aningaa-saateqarfiliornissaq tunngaviusumik Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasalersorneqassapput. Tamaattoq siunertanut taaneqartunut aningaasaliissute-qartoqarnissaa Nalaakkersuisut aningaasanut inatsisissanut pingaarnersuinerinut ilaatinneqatassapput, aammalu Inatsisartut ukiuni pineqartuni aningaasaliisutissatut inatsisissaannut aalajangersaanerinut ilaatinniarneqatassallutik.


Iliuusissatut piffissaliussap aammalu iliuusissanut naleqqussaanissamut pilersaarusiorneq


Suliassanut iliuusissanullu tamarmiusunut suleriaasissamik pilersaarusiortoqassaaq, tamatumunnga ilanngullugit ukiuni ataasiakkaani angusassatut kissaatigineqartut suut tunaartarineqarnersut. Ukiut marlukkaarlugit Naalakkersuisut nalunaarusiortassapput qanoq sermip erngullu inuutissarsiutigineranut ineriartortoqarnersoq aammalu sumut killittoqarsimaneranit ilisimatitsisutaasumik, siullermeerlunilu tamanna pissaaq 2006-imi. Nalunaarusiassaq tunngavigalugu tunngavissaqassappat aammalu pisariaqartinneqassappat anguniakkat siunniussat tunaartarisallu tamatumani naleqqussaavigineqarsinnaasapput.


 


7. Naalakkersuisut 2004-2013-imut iliuusissatut pilersaarutaat


Iliuusissat

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

DanishWater Forum, World Water Council allanullu ilaasor-tanngorniarnissaq


x



















Killiliussatut inatsisaareersunik naleqqusaaneq


 



















Ineriartortitsinermut aningaasaateqarfimmik pilersitsineq





















Piareersaataasumik pilersaarusiorneq

x



















Nalunaarusiorneq aa-mmalu iliuusissanik naleqqussaaneq





x



x



x



x



 


Iliuusissat qulaani taaneqartut Naalakkersuisumit / Aatsitassanut Pisortaqarfimmit aallartinneqassapput.