Samling
Beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens Regnskab 2003 og indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens Regnskaber 2005.
(Landstingets Revisionsudvalg)
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
2. behandling
Regnskab 2003
På Landstingets forårssamling blev Landskassens Regnskab for 2003 forelagt, og tirsdag den 12. oktober 2004 fremlagde Revisionsudvalget sin betænkning om godkendelse af Landskassens Regnskab 2003.
Revisionsudvalget har anvendt mange kræfter på betænkningen. For at kunne give et så klart svar på betænkningen som muligt, vil jeg på landsstyrets vegne redegøre for de mere principielle sager her fra Landstingets talerstol. En fuldstændig besvarelse af hele betænkningen er givet i et bilag til svarnotatet. Svarnotatet med bilag er omdelt til Landstingets medlemmer. Herudover vil de øvrige landsstyremedlemmer være klar til at svare på spørgsmål indenfor deres eget ansvarsområde under debatten her i Landstinget.
Landsstyret har med tilfredshed bemærket sig, at betænkningen er blevet væsentlig mere læsevenlig end i tidligere år. Dette skyldes for det første, at der er givet en sammenfatning i indledningen og for det andet, at udvalget i let forståelige figurer har tydeliggjort de problemer, der er rejst.
Inden jeg begynder på selve besvarelsen af betænkningen, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at Landskassens Regnskab for 2003 udviste et overskud på 200 mio. kr., mens der med den oprindelige finanslov og de senere vedtagne tillægsbevillinger forventedes et overskud på 29 mio. kr. Regnskabet blev således 171 mio. kr. bedre end forventet. Landsstyret finder dette resultat tilfredsstillende.
Ekstern revision har givet regnskabet en blank revisionspåtegning. Dette betyder, at regnskabet giver et retvisende billede af Landskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2003, samt at årets drifts-, anlægs- og udlånsresultat er i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og reglerne for Hjemmestyrets regnskabsvæsen. Denne blanke revisionspåtegning er landsstyret glad for.
Landsstyret har konstateret, at Revisionsudvalget ikke har stillet spørgsmål ved om regnskabet er retvisende, og at udvalget i enighed indstiller til Landstinget, at Landskassens Regnskab for 2003 godkendes. Landsstyret er tilfreds med denne indstilling.
Bevilling contra forbrug
Landstingets Revisionsudvalg citerer i sin betænkning budgetlovens § 1 stk. 3, hvori der står, at ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling.
Hertil vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der i bemærkningerne til budgetlovens § 1 står, at paragraffen fastsætter finanslovens overordnede funktion. Paragraffen præciserer, at der ikke kan afholdes udgifter eller oppebæres indtægter uden det pågældende landsstyremedlem har en bevilling. Efter landsstyrets opfattelse betyder dette, at landsstyret ikke administrativt må pålægge samfundet og dets borgere nye skatter og afgifter. Landsstyret må heller ikke afholde udgifter på andre områder end de, der er godkendt af Landstinget.
Landsstyret er enig med Revisionsudvalget i, at finansloven skal være udtryk for Landstingets samlede økonomiske prioritering af de økonomiske ressourcer, og at den årlige prioritering ikke må ændres afgørende af mange efterfølgende enkeltstående bevillingsansøgninger eller afvigelser fra bevillingerne. Landsstyret skal forvalte bevillingerne på en sådan måde, at Landstingets prioritering bliver efterlevet. De afvigelser, der kommer mellem bevillingerne og regnskabet, skal være så små, at Landstingets økonomiske prioritering bliver efterlevet.
Herudover er landsstyret enig med Revisionsudvalget i, at hvis der skal søges tillægsbevilling, så skal ansøgning ske, så snart landsstyremedlemmet bliver klar over, at der er behov for en tillægsbevilling. En tillægsbevilling er ligesom finanslovenes bevillinger en forudgående bemyndigelse til at afholde udgifter eller oppebære indtægter.
Tolkekontoret
Revisionsudvalget har opfordret Landsstyreformanden til at overveje initiativer der sikrer, at Tolkekontoret selv kan klare de opgaver, som et centralt tolkekontor må kunne formodes at skulle klare.
Hertil kan jeg oplyse, at Landsstyreformanden allerede har iværksat tiltag i Tolkekontoret, så der nu sker en hård prioritering af arbejdsopgaverne, ligesom Tolkekontoret arbejder meget på at kvalitetssikre oversættelser. I Tolkekontoret arbejdes der generelt inden for meget stramme tidsfrister med arbejdsopgaver, som man ikke på forhånd kender omfanget af.
Landsstyrets Sekretariat har til Efterårssamlingen 2004 forsøgt at lægge en tidsplan, som kunne bevirke, at den arbejdsmængde, der ville komme til Tolkekontoret fra landsstyrets administration i forbindelse med samlingen, var kendt på så tidligt et tidspunkt som muligt. Desværre blev denne tidsplan sendt ud så sent, at det var vanskeligt for alle at overholde den. Der er iværksat en tilsvarende planlægning for Forårssamlingen 2005. Landsstyrets Formand forventer, at dette vil medvirke til en mere flydende planlægning af de opgaver, der kommer fra landsstyrets egen administration.
Det er imidlertid ikke muligt at tage højde for, hvor stor en arbejdsmængde, der pålægges Tolkekontoret som følge af landstingsmedlemmernes forslag til samlingerne og udvalgenes spørgsmål til landsstyret. Dertil kommer, at Tolkekontoret stiller simultantolke til rådighed under samlingerne, uden at Tolkekontoret kompenseres for, at dets egen arbejdskraft reduceres i forhold til at lave skriftlige oversættelser. Dette bevirker, at flere opgaver må sendes ud af huset.
Revisionsudvalget har også spurgt om, hvornår ydelseskataloget over Tolkekontorets opgaver kan forventes færdig. Hertil har Landsstyreformandens landsstyreområde oplyst, at det vil ske inden for det næste par måneder. Ydelseskataloget vil blive sendt til Revisionsudvalget.
Overholdelse af forvaltningsretslige regler og principper på ESU-området
Revisionsudvalget opfordrer Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst at sikre, at landsstyreområdets praksis ved ministerafgørelser holder sig indenfor nogle nærmere beskrevne rammer. Herudover opfordrer Revisionsudvalget landsstyret til at udvise fuld åbenhed omkring situationer, hvor administrative afgørelser omgøres af et landsstyremedlem efter henvendelse fra den, som afgørelsen angår.
Jeg kan oplyse, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst tilslutter sig Revisionsudvalgets forventninger om saglighed / neutralitet og ligebehandlingsprincipper, i den form som udvalget opridser. Disse forventninger er omtalt i de 5 punkter på side 10-11 i den danske udgave og side 12-13 i den grønlandske udgave. Derudover tilslutter Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst sig Revisionsudvalgets opfordring om i fremtiden at udvise fuld åbenhed omkring situationer, hvor administrative afgørelser omgøres af landsstyremedlemmet efter henvendelse fra den, som afgørelsen angår. Det kan tilføjes, at såfremt landsstyremedlemmet skulle foretage en omgørelse af en administrativ afgørelse, vil der fremover blive udarbejdet en skriftlig redegørelse for, hvorfor en administrativ afgørelse omgøres.
ESU-ordningen
Revisionsudvalget påtaler, at Direktoratet for Fiskeri og Fangst ikke har udarbejdet interne administrative retningslinier for ESU-ordningen. Revisionsudvalget påtaler også, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst ikke foretager en kreditvurdering inden bevilling af udlån og en løbende opfølgning af engagementerne. Revisionsudvalget påtaler herudover, at Hjemmestyrets generelle rykkerprocedure ikke følges.
Revisionsudvalget opfordrer landsstyremedlemmet til at overveje initiativer, der vil medføre en mere professionel administration af debitorplejen end den hidtidige. Revisionsudvalget opfordrer endvidere landsstyret til at overveje tiltag med henblik på egentlige sanktioner overfor debitorer, der misligholder lånebetingelserne.
Hertil har Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst bemærket, at al forvaltning af erhvervsstøtteområdet indtil 30. november 2001 var underlagt Erhvervsstøtteudvalget, et af Landstinget nedsat politisk stående udvalg. Bevillingsprocedurer, debitorpleje, inkassovirksomhed mv. var derfor underlagt direkte politisk kontrol fra Landstinget.
Revisionsudvalget skriver i betænkningen, at manglende overholdelse af Landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 og Regnskabshåndbogens sektion 3.2 indtil videre har medført et forventet tab i størrelsesordenen 120 mio. kroner.
Da Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst overtog ansvaret for ESU-området den 1. december 2001, var der et forventet tab i størrelsesordenen 145 mio. kr. Det forventede tab skyldes, at Erhvervsstøtteudvalget i sin forvaltning af erhvervsstøtten ikke havde bevilget lån på grundlag af en forretningsmæssig vurdering af låntagers muligheder for at tilbagebetale lånet. Derudover havde Erhvervsstøtteudvalget ikke i sin forvaltning gjort tilstrækkeligt for at sikre, at debitor tilbagebetalte sine lån.
Siden Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst overtog området fra Erhvervsstøtteudvalget, har det ikke kunnet få det overtagne edb-system, der administrerer ESU-området, til at passe til landsstyrets almindelige forretningsgange. Først i forbindelse med ibrugtagningen af det moderniserede økonomisystem pr. 26. april 2004 blev der mulighed for at følge de normale forretningsgange. Landsstyreområdet er derfor, som omtalt i forundersøgelsen af Direktoratet for Fiskeri & Fangst fra Deloitte og landsstyreområdets bemærkninger til rapporten, nu i gang med en administrativ omlægning af erhvervsstøtteordningen. Med omlægningen kan der således forvaltes i henhold til gældende lovgivning. En sådan proces tager tid, da der skal ryddes op i både meget gamle sager og en tradition for politisk håndtering af sagerne.
Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst regner med, at denne omlægningsproces er afsluttet i løbet af indeværende år, og at de sidste posteringer er på plads i begyndelsen af 2005. Landsstyreområdet kan herefter forvalte i henhold til gældende regler både i forhold til kreditvurdering og i forhold til debitorpleje. Ligeledes vil landsstyreområdet sørge for, at alle misligholdte lån vil blive opsagt, og låntager vil blive sendt til retslig inkasso.
Anlægsfonden
Revisionsudvalget kritiserer, at den nuværende Redegørelse om Anlæg- og Renoveringsfonden er vanskelig at gennemskue. Herudover finder Revisionsudvalget, at der er tale om en forstoppelse i fonden, idet fonden indeholder en halv mia. kr. Udvalget henstiller derfor til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur om at sikre, at der fremover budgetteres med et realistisk afløb over årene i Anlægs- og Renoveringsfonden.
Når Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur udarbejder redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden vurderes fra år til år, hvordan redegørelsen skal udformes, og målet er at gøre den så informativ som muligt. Landsstyreområdet vil i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2004 nøje vurdere Revisionsudvalgets bemærkninger og i videst mulig omfang tage hensyn til disse.
For at få et mere realistisk afløb over årene af anlægsmidlerne tilstræber Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur, at anlægsbevillingerne optages på en realistisk baggrund i finansloven. For at forbedre afløbet på projekter, der optages i finansloven, er der fra 2003 indført en procedure, hvor en anlægssag først projekteres, inden den endeligt optages på finansloven.
Det kan dog ikke undgås, at der optages projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden, hvor bevilling og forbrug ikke vil følges helt ad. Det gælder eksempelvis, når udmøntningen af projektet sker sent på året, fordi projektforslag med tilhørende B-overslag ikke blev færdigt som planlagt.
En anden årsag til, at der opstår forstoppelse i systemet, er, at kommunerne ikke kan deltage i projektet som forudsat. I sådanne tilfælde må opgaven afvente, at kommunens finansiering er på plads.
Lufthavne
Revisionsudvalget gør opmærksom på, at Mittarfeqarfiit i deres regnskab skriver, at de har et årligt behov for mindst 50 mio. kr. i anlægstilskud, men at de har fået mindre. Herudover bemærker Revisionsudvalget, at de fire lufthavne i Kangerlussuaq, Narsarsuaq, Ilulissat og Nuuk har en forventet restlevetid på 0 år.
Når man ser på om der sker en nedslidning af lufthavnene er det vigtigt at huske, at Mittarfeqarfiit aflægger regnskab efter et andet princip end Landskassen. Afskrivninger i Mittarfeqarfiits årsregnskab er udtryk for årets forbrug af tidligere anlægsinvesteringer målt i kroner over investeringens økonomiske levetid. Landskassen opererer ikke med årlige systematiske henlæggelser til fremtidige anskaffelser. Derimod vil et reinvesteringsbehov i de enkelte lufthavne skulle finansieres af Grønlands Hjemmestyre.
Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur er opmærksom på, at landingsbanerne i Nuuk, Ilulissat, Narsarsuaq og Kangerlussuaq regnskabsmæssigt er nedskrevet til 0. Dette betyder, at Mittarfeqarfiit har fordelt landingsbanernes opførselsudgifter over et antal år og at disse år nu er gået. Hele opførselsudgiften er derfor udgiftsført. Men banerne er der selvfølgelig fortsat og de kan naturligvis fortsat benyttes. Men det er klart, at det løbende skal vurderes om landingsbanernes tilstand er sådan, at der skal foretages reinvesteringer.
Med hensyn til landingsbanen i Kangerlussuaq skal der indenfor det kommende år tages stilling til renovering af banen. Landingsbanen i Narsarsuaq undergår for tiden et større renoveringsarbejde for at forlænge levetiden.
Hvad angår landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat forventer landsstyreområdet, at der indenfor det kommende år tages stilling til en eventuel udvidelse af disse, hvilket samtidig indbefatter levetidsforlængelse af landingsbanerne.
Det er Landsstyreområdet for Boliger og Infrastrukturs vurdering, at Mittarfeqarfiit med de midler, der er til rådighed, har sikret, at lufthavnenes faciliteter og materiel er vedligeholdt således, at brugen af disse er sikkerhedsmæssigt forsvarlig.
Revisor
Revisionsudvalget indstiller, at revisionsaktieselskabet Deloitte udpeges som revisor for Landstinget for regnskab 2005.
Landsstyret er enig med Revisionsudvalget om at pege på Deloitte.
Til slut vil jeg gerne takke Revisionsudvalget for udvalgets arbejde med regnskab 2003. Landsstyret kan tilslutte sig Revisionsudvalgets indstilling om, at regnskabet godkendes.
Nunatta Karsiata 2003-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaannik aalajangiiffigisassatut siunnersuut kiisalu Nunatta Karsiata 2005-imut Naatsorsuutaasa kukkunersiorneqarnissaannut kukkunersiuisumik naalagaaffimmit akuerisaasumik toqqaanissamik Inatsisartunut inassuteqaat.
(Inatsisartut Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaat)
Akissuteqaat.
(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Aappassaaneerinninneq
2003-mut naatsorsuutit
Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni Nunatta Karsiata 2003-mut Naatsorsuutai saqqummiunneqarput, marlunngornermilu 12. oktober 2004 Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Nunatta Karsiata 2003-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaat pillugu isumaliutissiissutini saqqummiullugu.
Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummut nukippassuit atorsimavai. Isumaliutississummut sapinngisamik erseqqinnerpaamik akissuteqarnissaq pissutigalugu naalakkersuisut sinnerlugit suliat pingaaruteqarnerusut pillugit Inatsisartut oqaluttarfiannit nassuiaateqassaanga. Isumaliutissiissummut tamarmut tamakkiisumik akissut akissuteqaammut ilan-ngussami tunniunneqarpoq. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisunut ilaasortat allat maani Inatsisartuni oqallinnermi namminneq suliassaqarfimmik iluanni apeqqutinut akissuteqarumaarput.
Naalakkersuisut naammagisimaarlugu paasivaat isumaliutissiissut ukiunit siullernit suli atuaruminarnerulersimammat. Tamatumunnga siullertut pissutaavoq aallaqqaasiummi ataatsimut eqikkaasoqarnera aappaatullu ajornartorsiutit saqqummiunneqartut ilusilersuinernik paasiuminartunik ataatsimiititaliap erseqqissaavigisimammagit.
Isumaliutissiissummut akissuteqannginninni malugeqquniarpara Nunatta Karsiata 2003-mut naatsorsuutai 200 mio. kr.-inik sinneqartoorfiusimammata aningaasanut inatsimmi siullermi ilassutitullu aningaasaliissutini kingusinnerusukkut akuerineqartuni 29 mio. kr.-inik sinneqartoornissaq naatsorsuutigineqarsimagaluartoq. Taamaalilluni naatsorsuutit ilimagisamit 171 mio. kr.-inik pitsaanerupput. Angusaq tamanna naalakkersuisunit naammagisimaarneqarpoq.
Kukkunersiuisut avataaneersut naatsorsuutinut oqaaseqaateqanngillat. Tassa imaappoq naatsorsuutit Nunatta Karsiata pisassaanut, akiitsuinut aningaasatigullu 31.12.2003-mi inissisimanerannik kiisalu ukiumi ingerlatsinermi, sanaartornermi taarsigassarsisitsinermilu angusat naatsorsuusiortussaanermik inatsisikkut piumasaqaatit aamma Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuuserisoqarfiannut malittarisassat naapertorlugit suliaasimanerannut eqqortumik takussutissiipput.
Kukkunersiuinermut oqaaseqaateqartoqannginnera Naalakkersuisut nuannaarutigaat.
Naalakkersuisut paasivaat naatsorsuutit eqqortumik takussutissiinerat ataatsimiititaliap apeqqusinngikkaa Nunattalu Karsiata 2003-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaat ataatsimiititaliap isumaqatigiissup Inatsisartunut inassuteqaatigigaa. Naalakkersuisut inassuteqaat taanna naammagisimaarpaat.
Aningaasaliissutit atuinerlu
Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutimini missingersuutit pillugit inatsimmi § 1, imm. 3 issuarpaa, tassani allassimalluni aningaasaliissuteqarnissamik sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaasartuuteqaranilu aningaasanik atuisoqarsinnaanngitsoq.
Tamatumunnga erseqqissaatigissavara missingersuutit pillugit inatsimmut nassuiaatini § 1-imi allassimavoq aningaasanut inatsisip pingaarnertut atorneqarfissaa paragraffimi aalajangersarneqartoq. Paragraffimi erseqqissarneqarpoq naalakkersuisunut ilaasortaq pineqartoq aningaasaliissuteqanngippat aningaasartuuteqartoqaranilu isertitaqartoqarsinnaanngitsoq. Tamanna naalakkersuisut paasinninnerat naapertorlugu isumaqarpoq naalakkersuisut allaffissornikkut aqutsinermi inuiaqatigiinnut taakkunanilu innuttaasunut nutaamik akileraarusiisinnaanatillu akitsuusiisinnaanngitsut. Taamatuttaaq naalakkersuisut pineqartuni Inatsisartut akuersiffigisaasa avataanni aningasartuuteqarsinnaanngillat.
Aningaasanut inatsisip aningaasanik tamarmiusunik Inatsisartut tulleriiaarinerannut ersiutaasussaanera ukiumoortumillu tulleriiaarisarnerup kingusinnerusukkut aningaasaliissutinik qinnuteqaaterpassuarnit immikkoortunit imaluunniit aningaasaliissutininngarnit nikingassutinit pingaarutilitsigut allanngortinneqarsinnaannginnera Naalakkersuisut isumaqataaffigaat. Inatsisartut tulleriiaarinerat malillugu Naalakkersuisut aningaasaliissutinik ingerlatsisussaapput. Aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni nikingassutit ima annikitsigissapput Inatsisartut aningaasaqarnermik tulleriaarinerat malinneqassalluni.
Tamatuma saniatigut ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik pisariaqartitsisoqartoq naalakkersuisunut ilaasortap paasippagu ilassutitut aningaasaliissuteqartoqarnissaa ingerlaannartumik qinnutigineqassammat Naalakkersuisut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq isumaqatigaat. Ilassutitut aningaasaliissutit aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutit assigalugit ani-ngaasartuutit akilerneqarnissaannut isertitalluunniit pigiinnarneqarnissaannut sioqqutsisumik piginnaatitsissutaapput.
Nutserisoqarfik
Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap Naalakkersuisut Siulittaasuat kaammattorsimavaa Nutserisoqarfiup suliassat qitiusumik nutserisoqarfimmit ingerlanneqarsinnaasorisat nammineq suliarinnissinnaalernissaanik qulakkeerisunik suliniutinik isumaliuuteqaqqullugu.
Tassunga atatillugu ilisimatitsissutigissavara Naalakkersuisut Siulittaasuat Nutserisoqarfimmi suliniutinik aallartitsereersimammat, taamaalilluni suliassat maanna pingaarnersiorlugit tulleriiaaneqartarlutik, soorluttaaq Nutserisoqarfiup nutsikkat pitsaasuunissaat annertuumik sulissutigigaa. Nutserisoqarfimmi ataatsimut isigalugu suliassat qanoq annertutiginerat siumut paasereernagu piffissakilliorujussuarluni ingerlanneqartarput.
Naalakkersuisut Allattoqarfiat 2004-mi Ukiakkut ataatsimiinnermi piffissamut pilersaarusiorniarsarisimavoq, ataatsimiinnermut atatillugu naalakkersuisut allattoqarfiannit suliassat Nutserisoqarfimmut tunniunneqartussat annertussusiat sapinngisamik siusinnerpaamik ilisimaneqalersinnaaniassammat. Ajoraluartumik piffissamut pilersaarut taanna kingusinaartumik nassiunneqarami malikkuminaappoq. 2005-imi Upernaakkut ataatsimiinnissamut assingamik pilersaarusiortoqarpoq. Naalakkersuisut Siulittaasuata naatsorsuutigaa tamanna naalakkersuisut allattoqarfiannit suliassat takkuttut eqaannerusumik pilersaarusiornissaannut peqataassasoq.
Taamaakkaluartoq inatsisartunut ilaasortat ataatsimiinnernut siunnersuutaasa ataatsimiititaliallu naalakkersuisunut apeqqutaasa kingunerisaannik Nutserisoqarfimmut suliakkiissutigineqartut qanoq annertutigisinnaanerat siumut naatsorsorneqarsinnaanngilaq. Tamatuma saniatigut Nutserisoqarfiup ataatsimiinnerit nalaanni oqalutsit toqqaannartumik oqaluttaanermut atortarpai, Nutserisoqarfiup nutsigassat allatassat eqqarsaatigalugit nammineq sulisumik ikilinerannut taarsiiffigineqartarnani. Tamatuma kingunerisaanik suliassat amerlanerit suliffiup avataanut ingerlatinneqartariaqartarput.
Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq aamma aperivoq Nutserisoqarfiup suliassaasa allattorsimaffiat qaqugu naammassinissaa naatsorsuutigineqarsinnaanersoq. Tassunga atatillugu Naalakkersuisut Siulittaasuata naalakkersuisoqarfianit ilisimatitsissutigineqarsimavoq tamanna qaammatit tulliuttut marluk ingerlaneranni naammassineqassasoq. Suliassat allattorsimaffiat Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut nassiunneqassaaq.
ESU-mut tunngasuni ingerlatsinerup inatsisinut attuumassutaasa maleruagassaanik periaasiinillu malittarinninneq
Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq kaammattorpaa naalakkersuisoqarfimmi naalakkersuisup aalajangiisarnermik ingerlataasa killiliussat erseqqinnerusumik allaaserineqartut iluanniitinnissaat qulakkeeqqullugu. Tamatuma saniatigut siunissami pisuni Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup aalajangiiffigisassamit pineqartumiit saaffiginnereernermi naalakkersuisup aqutsinikkut aalajangiussaata allanngortinneqarnerani tamakkiisumik ammasuusarnissaq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap naalakkersuisunut kaammattuutigaa.
Ilisimatitsissutigisinnaavara piviusorsiornissamik/allanut attuumassuteqannginnissamik assigiimmillu pineqarnissamut periaatsinut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap ilimasuutaanut, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup ataatsimiititaliap siuliini takussusigaatut ilusiliineq isumaqatigisinnaagaa. Naatsorsuutiginninnerit taakku qallunaatuuani qupp. 10-11-mi kalaallisuuanilu qupp. 12.13-imi immikkoortuni tallimaasuni oqaatigineqarput. Tamatuma saniatigut siunissami pisuni aalajangiiffigisassamit pineqartumiit saaffiginnereernermi naalakkersuisup aqutsinikkut aalajangiussaata allanngortinneqarnerani tamakkiisumik ammasuusarnissamik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap kaammattuutaa Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup isumaqatigaa. Ilassutigineqarsinnaavoq, naalakkersuisoq aqutsinikkut aalangiinermik allannguissagaluarpat, sooq aqutsinikkut aalajangiinerup allanngortinneqarnera pillugu allakkatigut nassuiaasiortoqartassaaq. Tamatumunnga tunngatillugu aalajangiinerit allanngortinneqarneranni pineqartunut naammaginarsimanngitsumik soqutigisaqaqatigiiffinniit allaniillu ingerlaavartumik tatisimannittarnerit innersuussutigineqassapput.
Manna ilumoorpoq, kikkulluunniit nunami maani aalisarneq pillugu isummiussaqartarnerat, pissusissamisuuinnarporlu immikkut taakkua soqutigisaasa isigineqarnerusarnissaat tamanit annertuumik tatisimannissutaasarmat. Suliassani arlalippassuarni aqutsinikkut aalajangiinerit taqamoriaaneq tunngavigalugu aalajangerneqartarput, taamaattumillu pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, ilaatigooriarluni kukkusumik naliliisoqartarsinnaanera. Pisuni taamaattuni soorunami naalakkersuisoqarfiup suliassaraa suliat naliliiffigeqqinneqartarnissaat, pisariaqarpallu allatut aalajangiinikkut.
ESU-mik aaqqissuussineq
Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq isornartorsiuivoq Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik pisortaqarfiup iluani ESU-mik aaqqissuussinermut najoqqutassiorsimanngitsoq. Aammattaaq Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq isornartorsiuivoq Aalisarnermut PIniarnermullu Naalakkersuisoq taarsigassarsianik akuersissuteqannginnermi akiliisinnaassutsimik naliliineq ajortoq ingerlatallu ingerlaavartumik malitseqartinneqarneq ajortut. Tamatuma saniatigut Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq isornartorsiuivoq Namminersornerullutik Oqartussat nalinginnaasumik akileeqqussuteqariaasiat malinneqanngitsoq.
Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap naalakkersuisunut ilaasortaq kaammattorpaa suliniutinik akiligassalinnik isumaginninnerup aqunneqarneranut eqaannerulissutaasussanik isumaliuuteqaqqullugu. Aammattaaq Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap naalakkersuisut kaammattorpai akiligassallit taarsigassarsinermi piumasaqaatinik malinninngitsut iliuuseqarfigineqarnissaat siunertaralugu suliniutinik isumaliuuteqaqqullugit.
Tassunga atatillugu Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup oqaatigisimavaa Inatsisartut politikikkut pilersitaanni ataatsimiititaliami inuussutissarsiutitigut tapiisarneq 30. november 2003-p tungaanut Inuussutissarsiutinik tapiisarneq pillugu Ataatsimiititaliamit aqunneqarnera tamakkerluni isumagineqartoq. Taamaattumik aningaasaliisarnermut periaaseq, akiligassalinnik isumaginninneq, akiligassaqarfinnut ingerlatsineq allallu toqqaannartumik politikimut tunngassuteqartortaa Inatsisartuniippoq.
Kukkunersiuisarnermut Ataatsimiititaliaq allappoq, Inatsisartut inatsisaannik nr. 10-mik, 12. november 2001-meersumik Naatsorsuuserisarnerlu pillugu ilitsersuummi imm. 3.2-mik amigartumik malinninnginneq maannakkumut 120 mio. kr.-inik annaasaqarfiussagunartut.
Taamaakkaluartoq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfiup ESU-mut tunngassuteqartut akisussaaffiginerat 1. december 2001-imi isumagilermagu 145 mio. kr.-inik annaasaqartoqarnissaa ilimagineqarsimavoq. Annaasaqarnissaanik ilimasuuteqarnermut pissutaavoq, inuussutissarsiutinik tapiisarnermik Inuussutissarsiutinik tapiisarneq pillugu Ataatsimiititaliap aqutsinermini attartortup taarsigassarsianik taarsiinissamut periarfissaanik niuernermi tunngavissat naliliiffigalugit taarsigassarsisitsisarsimannginnera. Tamatuma saniatigut Inuussutissarsiutinik tapiisarneq pillugu Ataatsimiititaliap aqutsinermini akiligassallip taarsigassarsiani taarsersornerai naammattumik qulakkeersimanngilai.
Aalisarnermut Piniarnermullu naalakkersuisoqarfiup Inuussutissarsiutinik tapiisarneq pillugu Ataatsimiititaliap suliassaqarfii isumagisarilermagilli, qarasaasiat ESU-mi suliassaqarfinnik isumaginnittut naalakkersuisut nalinginnaasumik sulisarnerannut naapertuuttunngortissinnaasimanngilaat. 26. aprilimili 2004-mi aningaasaqarnermut aaqqissuussinerup nutaaliap atuutilerneranut atatillugu suleriaatsit malinnaavigineqarsinnaalerput. Taamaattumik Naalakkersuisut, eqqartorneqartutut Deloittemit Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfiup misissuiffigeqqaarnerani aammalu nalunaarusiamut naalakkersuisoqarfiup oqaaseqaataani, inuussutissarsiutinik tapiisarnermik aqutsinikkut allanngortiterileruttorpoq. Suliassaq Qitiusumik Naatsorsuuserisoqarfiup isumaqatigiissuteqarfigineratigut 600.000 kr.-inik akeqartussaavoq. Taamaalilluni allanngortiterinikkut inatsiseqartitsineq naapertorlugu aqutsisoqarsinnaalissaaq. Taamatut suliaqarneq sivisussaaq, suliassammi nutaanngitsorujussuit isumagineqarnissaat politikikkullu suliat suliarineqartarnerat pissutaassapput.
Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfiup ilimagaa, allanngortiterinerup tamatuma ukioq manna naammassineqarnissaa, naatsorsuutinullu inissititerinerit kingulliit 2005-ip aallartinnerani naammassineqassallutik. Tamatuma kingorna naalakkersuisoqarfik akiliisinnaassutsip nalilerneqarneranut tunngatillugu aamma akiligassallit isumagineqarnerannut tunngatillugu maleruagassat naapertorlugit aqunneqarsinnaalissaaq. Taamatuttaaq naalakkersuisoqarfiup taarsigassarsiat eqquutsinneqarsimanngitsut tamarmik atuukkunnaarsinneqarnissaat isumagissavaa, taarsigassarsisorlu eqqartuussisutigoortumik akiligassaqartutut nalunaarutigineqassalluni.
Sanaartugassanut aningaasaateqarfik
Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq uparuaavoq Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu maanna Nassuiaat paasiuminaatsoq. Tamatuma saniatigut Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq aningaasaateqarfimmi unittoortoqarsimasoq, aningaasaateqarfik milliardit affaannik imaqarmat. Taamaattumik ataatsimiititaliaq Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq kaammattorpaa Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmit ukiut ingerlanerini ingerlaartussat piviusorsiornerusumik siunissami missingersuusiorneqartarnissaat qulakkeeqqullugu.
Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoqarfik Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaasiorpat ukiumit ukiumut nalilerneqartassaaq nassuiaat qanoq ilusilerneqassanersoq, anguniagaavorlu sapinngisamik paasissutissiisinnaasunngortinneqarnissaa. Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu 2004-mi nassuiaatip suliarineqarneranut atatillugu Naalakkersuisoqarfiup Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap oqaatigiumasai peqqissaartumik nalilerniarpai, taakkulu sapinngisamik annertunerpaamik atorniarlugit.
Sanaartugassanut aningaasaatit ukiut ingerlanerini ingerlaartussat piviusorsiornerusumik missingersuusiorniarlugit Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoqarfik sanaartornermut aningaasaasaliissutit aningaasanut inatsimmi piviusorsiortumik tunngaveqarluni ilanngunneqartarnissaat pillugu suliniuteqarpoq. Suliassanut aningaasanut inatsimmi atuinerit pitsanngorsarniarlugit 2003-mit periaaseq atorneqalerpoq, sanaartornermi suliassaq aningaasanut inatsimmut ilanngunneqannginnerani pilersaarusiorneqaqqaartalerluni.
Pinngitsoorneqarsinnaanngilarli Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi suliassat ilanngunneqartarmata aningaasaliissutitai atuinertaalu ingerlaqatigiikkusunngitsut. Assersuutigalugu tamanna atuuppoq suliassaq ukiup ingerlanerani kingusissukkut pivisunngortinneqarpat, pilersaarutigisat malillugit missingersuutit B-t naammassineqarsimannginnerat pissutigalugu.
Periaatsimi unittoortoqartarneranut pissutaasoq alla tassaavoq naatsorsuutigisaraluamit kommunit suliassami ilaasinnaajunnaartarnerat. Pisuni taamaattuni suliassami kommunit aningaasalersuilernissaat utaqqineqartariaqartarpoq.
Mittarfeqarfiit
Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap ilisimatitsissutigaa Mittarfeqarfiit naatsorsuutiminni allassimammata ukiumoortumik 50 mio. kr.-inik sanaartornermut tapiissutinik pisariaqartitsisarlutik, ikinnernilli pissarsisimallutik. Tamatuma saniatigut Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap oqaatigaa Kangerlussuarmi, Narsarsuarmi, Ilulissani Nuummilu mittarfiit sisamaasut, ukiuni 0-ini suli piusinnaassuseqartutut naatsorsuutigineqartut.
Mittarfiit nungullariartornersut qiviassagaanni eqqaamassallugu pingaaruteqarpoq Mittarfeqarfiit Nunatta Karsianit allaanerusunik tunngaveqarluni naatsorsuusiortarnerat. Mittarfeqarfiit ukiumoortumik naatsorsuutaanni isumakkeerinerit takussutissaapput siusinnerusukkut aningaasaliissutinik ukiumoortumik atuinermut, aningaasaliissutit atasinnaassusiat kr.-nngorlugu uuttortarlugu. Nunatta Karsia siunissami pissarsinissanut ukiumoortumik aaqqissuussaasumik uninngasuuteqarneq ajorpoq. Akerlianik mittarfeqarfinnut ataasiakkaanut aningaasaleeqqinnissamik pisariaqartitsinerit Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasalersorneqassapput.
Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoqarfiup ilisimaaraa Nuummi, Ilulissani, Narsarsuarmi Kangerlussuarmilu mittarfiit naatsorsuutitigut 0-nngortinneqarsimasut. TaTamatuma kingunerisaanik Mittarfeqarfiit mittarfiit suliarineqarnerannut aningaasartuutit ukiunut aalajangersimasunut agguarsimavaat, ukiullu taakku qaangiutereerlutik. Taamaattumik suliarinninnermut aningaasartuutit akilerneqareerput. Kisiannili mittarfiit soorunami suli pigineqarput aammalu soorunami suli atorneqassallutik. Kisiannili soorunami ingerlaavartumik nalilerneqartassaaq mittarfiit qanoq issusiat imaattoq aningaasalersuisoqaqqittariaqarluni.
Kangerlussuarmi mittarfik eqqarsaatigalugu ukiut aggersut ingerlaneranni mittarfik iluarsarneqassanersoq isummerfigineqassaaq. Narsarsuarmi mittarfik maanna annertuumik iluarsarneqarpoq piusinnaassusia sivitsorniarlugu.
Nuummi Ilulissanilu mittarfiit eqqarsaatigalugit naalakkersuisoqarfiup naatsorsuutigaa ukiut aggersut ingerlanerini taakku tallineqassanersut isummerfigineqassasoq, tamatumunnga peqatigitillugu mittarfiit piusinnaassusiat sivitsorneqassalluni.
Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoqarfik isumaqarpoq Mittarfeqarfiit aningaasat atorsinnaasat atorlugit qulakkeersimagaa mittarfiit atortulersuutaasa aserfallatsaalineqarnissaat qulakkeerneqartoq, taamaalilluni taakku atorneqarnerat isumannaatsuulluni.
Kukkunersiuisoq
Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap inassutigaa kukkunersiuinermik ingerlatseqatigiiffik Deloitte 2005-imut naatsorsuutinut Inatsisartunut kikkunersiuisutut toqqarneqassasoq.
Deloittep toqqarneqarnissaa pillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisut isumaqatigaat.
Naggataatigut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap 2003-mut naatsorsuutinik suliaqarneranut qutsaviginiarpara.
Kukkunersiuinermik Ataatsimiititaliap naatsorsuutit akuerineqarnissaannik inassuteqaataa Naalakkersuisut isumaqatigaat.