Samling
Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq
Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst
Minister for Fisheries and Hunting
Formand for Revisionsudvalget
Hr. Isak Davidsen
Ulloq Init J.nr.
26. august 2004 aj 01.32
Vedr. kommentarer til forundersøgelse af Direktoratet for Fiskeri & Fangst udarbejdet af Revisionsfirmaet Deloitte
Der henvises til brev om ovennævnte dateret 12. august 2004, som jeg modtog d. 13. august 2004. I brevet anmoder De på vegne af Revisionsudvalget om mine kommentarer af undersøgelsens resultater inden udvalget endeligt vil behandle forundersøgelsen i forbindelse med Landskassens regnskaber 2003. Svaret ønskes sendt senest 27. august 2004.
Desuden skal jeg henvise til Revisionsudvalgets pressemeddelelse af 13. august 2004. Jeg tager ordlyden af pressemeddelelsen til efterretning, nemlig at udvalget på baggrund af forundersøgelsen har besluttet ikke umiddelbart at iværksætte en forvaltningsrevision af Direktoratet, men at fremkomme med sine bemærkninger vedr. Direktoratet for Fiskeri og Fangst (DFF) over Landskassens regnskaber 2003. Jeg har bemærket, at Revisionsudvalget ikke har nævnt samme meddelelse som i pressemeddelelsen i det modtagne breve både til undertegnede og til Landsstyreformanden.
Generelle bemærkninger
Det er min opfattelse, at Deloitte’s rapport generelt beskriver DFF og anvendelsen af ressourcerne på en sober og fair måde.
Jeg er også enig i Deloitte’s konklusion, at en dyberegående forvaltnings-revision ikke vil føre til en anderledes resultat end rapportens. Trods det må det dog erkendes, og som påpeget i rapporten, at der er problemer, især omkring nogle interne forretningsgange, der kan forbedres gennem en målrettet indsats fra ledelses og medarbejderes side. Mine observationer er også således, at DFF’s primære arbejdsområder hovedsageligt er kendetegnet ved meget stor bevågenhed blandt en lang række aktører, som kan forstærke presset på selve sagsbehandlingen.
Ad Overordnet konklusion:
Om inventarlister: Beslutningen om indførelse af inventarlister er blevet efterfulgt med udarbejdelse af en liste, som de enkelte afdelingerne skal udfylde i relation til regnskaber.
Forholdet til pressen / medierne: Det bør noteres, at Landsstyreområdet også udsættes for en lang række henvendelser fra medierne i Grønland og fra udlandet – med forespørgsler og en række anmodninger om aktindsigt. I mange tilfælde har medierne behandlet eller versioneret direktoratets områder misvisende eller ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Forholdet kunne forbedres ved at verificere indlæggene hos DFF inden disse trykkes eller udmeldes.
Det bør i det skematiske oversigt over aktører indsættes to ekstra kasser, den ene om pressen / medierne og den anden om de enkelte borgeres henvendelser. Ligeledes foreslås det, at der føres en direkte linie fra KNAPP-kasserne til kassen om Direktoratet for Fiskeri og Fangst, idet der også sker både mundtlige og skriftlige henvendelser fra lokale KNAPP’er. I sådanne situationer har afdelingerne dog instruks om at henvise disse til deres organisation, men henvendelserne sker og disse skal kvitteres og anvises de rette steder.
Ministersekretær: Ved ansættelse af en ny ministersekretær pr. 21. juni 2004 og indtil d.d. er det nævnte problematik om udførelse af ministersekretærarbejde hos direktøren og kontorcheferne afhjulpet meget og forventes elimineret i den kommende tid. Fra det tidspunkt den afgående ministersekretær sluttede og indtil der blev ansat en ny, blev direktørens sekretær ligeledes indsat til at klare dele af en ministersekretærs opgaver.
Lovteknik: I rapporten nævnes det, at sagsbehandlerne ikke altid har den nødvendige kendskab til lovteknik og at der er forholdsvis få jurister ansat i forhold til den mængde lovrelateret arbejde, som DFF udfører. Denne beskrivelse er meget passende, og har været tilfældet i mange år. Derfor har direktoratets ledelse med min opbakning arbejdet ihærdigt for at opnormere stillingerne. Det lykkedes via finansloven 2004 at opnå en samlet opnormering med 4 stillinger. Det forventes at de sidste stillinger besættes i løbet af efteråret. Årsagen til forsinkelsen med at få besat stillingerne er de utilstrækkelige kontorfaciliteter. Desuden har der været opsigelser, som skal genbesættes i den nærmeste fremtid.
Det må også bemærkes, at DFF har ansat en fiskeriøkonom i 2003 og at den ene stilling er langt fra tilstrækkeligt til de mange opgaver med økonomiske analyser, hvorfor det er direktoratets intention at arbejde for ansættelse af mindst 1 økonom mere.
Forespørgsler, klager over afslag samt ombudsmandssager: Med den meget store bevågenhed på DFF’s primære arbejdsområder, så kan forespørgsler eller klager ikke undgås, idet der nogle gange foretages afgørelser, som ikke er populære. DFF vil dog fortsat arbejde for minimering af de mange forespørgsler ved standardiseringer, informationskampagner samt øget anvendelse af IT.
Ledelsen i DFF vil ligeledes - gerne i samarbejde med Lovkontoret - arbejde for minimering af ombudsmandssager samt udarbejde retningslinier for hvorledes sådanne skal håndteres. Det er ligeledes DFF’s håb, at ansættelse af flere jurister vil forkorte sagsbehandlingstiden generelt, men især på ombudsmandssagerne.
Tolkeproblematikken: DFF er enig med Deloitte’s opfattelse, at der bør foretages en nærmere generel undersøgelse af tolkesituationen i Hjemmestyret. Opgaverne for Tolkekontoret er ikke blevet mindre de sidste par år og denne situation har påvirket afleveringsfristerne generelt i hele Hjemmestyret. Stort set alle modtagne skrivelser på grønlandsk skal oversættes, da de fleste sagsbehandlere er ikke-grønlandsksproget. Omvendt skal alle dansksprogede skrivelser, f.eks. oplæg til landsstyret oversættes til grønlandsk. Desuden skal alle henvendelser til kommunerne ske på begge sprog.
Det er DFF’s forventning, at kvalitetssikring af oversættelserne i fremtiden kan klares i Tolkekontoret. Så længe dette ikke er tilfældet er direktøren, ministersekretæren, direktionssekretær, de enkelte kontorchefer og de enkelte sagsbehandlere nødt til at sikre kvaliteten. Ikke alle kontorchefer eller sagsbehandlere er dobbeltsprogede, hvorfor ansvaret for kvaliteten af oversættelserne er nødt til at blive lagt hos de dobbeltsprogede.
ESU-sagen: Til rapportens kommentarer om at ESU reelt er en udlånsvirksomhed, der kan sammenlignes med en bank, er jeg i forhold til den nugældende og tidligere lovgivning på området enig. Men det må konstateres, at ordningens forvaltning såvel politisk som administrativt har haft karakter af en tilskudsordning.
Der kan blot henvises til de meget betydelige tab, som er konstateret i løbet af ordningens historie. Indtil 1. december 2001 havde Landstinget det politiske og administrative ansvar for ordningen, hvorefter hele sagen blev overdraget til Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst.
Det skal oplyses at Landsstyret d. 17. juni 2004 har truffet beslutning om indførelse af et nyt udlånsmodul, som umiddelbart løser samtlige de af Deloitte’s nævnte administrative/tekniske problemer, men som ikke løser de af Deloitte påpegede manglende politiske og administrative beslutninger om hvordan de enkelte kriterier for lånetilsagn i henhold til landstingsforordningens bestemmelser forvaltes.
De nødvendige tekniske tilretninger er igangsat i samarbejde mellem Direktoratet for Fiskeri og Fangst, DcR og edb-leverandøren og forventes afsluttet i efteråret 2004, så det nye administrative system kan igangsættes i forbindelse med udskrivning af terminsregninger for 2004.
Omkostningerne til denne tilretning, som af edb-leverandøren og DcR er anslået til kr. 600.000 afholdes efter aftale med Økonomidirektoratet indenfor Direktoratet for Fiskeri og Fangst administrative rammer, dog således at Direktoratet for Fiskeri og Fangst har forbeholdt sig, at udgifter udover de anførte kr. 600.000 finansieres af Økonomidirektoratet.
Det nye administrative lånesystem forventes at lette administrationen betydeligt, men det er også ønsket, at nyordningen skal medvirke til en bedre debitorpleje, således er det hensigten at udskrive terminsopkrævninger kvartalsvis for lån der etableres fra og med 1. januar 2005, og yderligere lade dette ske for alle øvrige lån idet omfang dette kan ske efter aftale med debitor.
Ligeledes er det ønsket, at fremtidig inkassovirksomhed på baggrund af misligholdte erhvervsstøttelån skal behandles på samme måde som Hjemmestyrets øvrige debitorer – gennem Skattedirektoratet.
Det er hermed ønsket, at inkassovirksomheden fremover foretages konsekvent og professionelt af den enhed, der i Hjemmestyret har den største viden på dette område, men også til en vis grad på grund af sagernes politiske følsomhed.
Det er mit håb med indførelsen af et nyt udlånsmodul, at der kan ske systematisering og oprydning af ESU-sagen.
Som bekendt er det Landsstyrets politiske mål at reducere eller gradvis eliminere alle offentlige tilskud. Det er også Landsstyrets plan at arbejde mod en ESU-reform, hvor der vil tages en principbeslutning om erhvervsstøtteordningen fremover skal være en bankordning eller en tilskudsordning. Med den tunge administration som der er forbundet den nuværende ordning, vil en tilskudsordning være betydeligt lettere at administrere i en centraladministration. Med den kommende ESU-reform, vil Landsstyret blandt andet arbejde for ophævelse af ESU-ordningens ”bankvirksomhed”. Således vil Landsstyret sidde tilbage med den resterende ESU-tilskudsordning, som også gradvis vil blive reduceret og til sidst elimineret.
Når der er truffet en principiel beslutning derom, er det op til politikkerne og administrationen i fællesskab at udarbejde rammerne for en fremtidig ordning. Den gradvise reduktion og reform af den eksisterende ESU-ordning som i sidste ende vil blive elimineret er i tråd med Landsstyrets strukturpolitik.
Trivselsundersøgelse: Til det kan der kun siges, at ledelsen i DFF igennem flere år har anmodet om organisationsgennemgang fra SUKAQ’s side, og dette kunne først igangsættes så småt i sommeren 2003. Ledelsen har nemlig set nødvendigheden i en sådan gennemgang, idet der har været mange skiftende ledelse de sidste 9 år. Processen er sat på skinner og med den forventes der fremgang med flere af de af Trivselsanalysens konklusioner samt Deloitte’s overordnede konklusioner.
Ad Kommentarer til de enkelte afdelinger:
Fiskeriafdelingerne FA1 og FA2 er nu samlet igen til én afdeling pr. 1. august 2004 og denne ordning vil være permanent fremover.
Side 6: Til orientering skal det meddeles, at EU internt har opnået enighed om indholdet af midtvejsevalueringen af 4. protokol om fiskeri-aftalen mellem Grønland og EU ultimo juni 2004.
Det skal noteres, at det er Landsstyret der har besluttet at få udarbejdet en sammenhængende fiskeripolitik, som også krævet fra EU’s side. Fiskeripolitikken er sat som et selvstændigt dagsordenspunkt under Landstingets efterårssamling, som punkt EM2004/51.
Generelt er det intentionen, at der skal udarbejdes skriftlige forretningsgange for alle ansøgningsrelaterede sager i Fiskeriafdelingen, sådan som det er sket med sagen om indhandlingsskibe.
Det er desuden i ledelsesgruppen besluttet, at der indføres sagskøringssystemer i alle afdelinger, især fordi den udmeldte Scanjour lader vente på sig.
Det er ligeledes besluttet på et ledelsesmøde at indføre kategorisering af indgået post pr. 1. september 2004, således disse markeres med et bogstav A, B, C eller D, afhængig af om sagen skal videre til Landsstyret/landsstyremedlemmet, direktøren eller kontorchefen til nærmere afgørelse eller om sagen blot skal behandles af sagsbehandler eller kontorfuldmægtig/overassistent.
Fangst- og Jagtafdelingen:
Generelt er jeg tilfreds med beskrivelsen af Fangst- og Jagtafdelingen. Rapporten omtaler afdelingen at have en løsere tilknytning end i forhold til Fiskeriafdelingerne. Denne beskrivelse kan misforstås. Afdelingen er ligesom øvrige afdelinger en selvstændig afdeling med sine egne departementale og administrative opgaver på lige fod med Fiskeriafdelingen.
Ligeledes skal det noteres at de primære opgaver i Fangst- og Jagtafdelingen i høj grad har aktørernes bevågenhed, hvorfor afdelingens opgaver ikke kan negligeres i forhold til Fiskeriafdelingens. Desuden skal det nævnes at afdelingen i den kommende tid vil være meget bebyrdet af indførelse af nye kvoter på hvid- og narhvaler, isbjørne og hvalrosser m.v. Ligesom udarbejdelse af handlingsplaner omkring bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer er meget ressourcekrævende.
Ligesom øvrige afdelinger, skal Fangst- og Jagtafdelingen indføre sagskøringssystemer og være omfattet af interne instrukser m.v.
Side 14 første afsnit 2. sidste linie: tilføj ”og moskusokser” efter ”rensdyr”.
I afsnittet ”International samarbejde” 2. linie skal der står ”IWC”.
Side 15, 2. afsnit første linie (i den danske version): ordene ”erhvervsfiskeri” samt ”Fangst- og Fiskeriafdelingen” skal henholdsvis erstattes med ”erhvervsfangst” samt ”Fangst- og Jagtafdelingen”.
4. afsnit: Efter ordet ”Afdelingen” tilføjes følgende: ”i samarbejde med et eksternt konsulentfirma”.
Side 16, 2. afsnit, sidste ord ”harpun” (i den danske version) skal være ”harpunkanon”. På næste afsnit 3. linie skal det være ”harpunkanonfangst”.
GFLK:
I rapporten omtales GFLK også at have en løsere tilknytning end i forhold til Fiskeriafdelingerne. Denne beskrivelse er mere passende i forhold til Fangst- og Jagtafdelingen, men GFLK betragtes også som en afdeling for sig, som udfører mange af sine opgaver i tæt koordination med både Fiskeriafdelingen og Fangst- og Jagtafdelingen.
Side 18, 5. afsnit 3. linie (i den danske version) vedr. brugerfinansieret observatørordning. Det er Deloitte’s opfattelse at dette område bør være helt eller delvist brugerfinansieret. Desangående skal det meddeles, at jeg sidste efterår har bedt administrationen om at planlægge brugerfinansieret ordning, således denne kan implementeres senest 1. januar 2007.
På samme måde som øvrige afdelinger, vil GFLK også være omfattet af de generelle stramninger omkring interne instrukser. GFLK vil ligesom andre afdelinger, der endnu ikke har indført sagskøringssystemer indføre sådanne.
ESU/Administrationsafdelingen:
Der henvises til bemærkningerne om ESU-ordningen.
Denne afdeling vil også være omfattet af stramninger af interne instrukser. Denne afdeling kører allerede med et sagskøringssystem.
Det bemærkes, at der i rapporten ikke omtales ESU/Administrationsafdelingens visioner og handlingsplaner, som også blev afleveret sammen med det samlede hæfte derom.
Det er hermed mine kommentarer til Deloitte’s rapport.
Med venlig hilsen
Simon Olsen
Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Hjemmestyre - Greenland Home Rule
Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq
Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst
Minister for Fisheries and Hunting
Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami Siulittaasoq
Hr. Isak Davidsen
Ulloq Init J.nr.
26. august 2004 aj 01.32
Pineqartoq: Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfiup misissuiffigineqarneranut Revisionsfirma Deloitte-mit suliarineqartunut oqaaseqaatit
Qulaani pineqartoq pillugu allagaq 12. august 2004-meersoq 13. august 2004 tigusara innersuunneqarpoq. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq sinnerlugu allakkanni qinnuigaarma misissuinerup inerneri pillugit oqaaseqaqqullunga Nunap karsiata 2003-mi naatsorsuutaanut tunngatillugu ataatsimiititaliami misissueqqaarneq suliarineqartinnagu. Allagaq kingusinnerpaamik 27. august 2004 akereersimaqquneqarpoq.
Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap tusagassiuutinut nalunaarutaa 13. august 2004-meer-soq aamma innersuukkusuppara. Tusagassiuutinut nalunaarutip oqaasertai tusaatissatut tiguakka, tassa ataatsimiititaliaq misissuisimaneq tunngavigalugu Pisortaqarfiup ingerlatsineranik nutarterisoqassanersoq aalajangersimanngitsoq, taavali Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik (AAPIP) pillugu oqaaseqaateqarumaarluni Landskarsip 2003-mi naatsorsuutaanut tunngatillugu. Malugaara Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap nalunaarut tusagassiuutinut nalunaarummini uannut imaluunniit Naalakkersuisut siulittaasuannut allakkamini taaangikkaa.
Tamaat ataatsimut isigalugu oqaaseqaatit
Isumaqarpunga ataatsimut isigalugu Deloittep nalunaarusiaata AAPIP taassumalu sulisuminik atuinera eqqortumik naammaginartumillu allaaseraa.
Aamma Deloittep inerniliinera isumaqatigaara oqarmat itinerusumik ingerlatsinermik kukkunersiorneqavinneq nalunaarusiami inerniliunneqartumit allaasumik kinguneqarnavianngitsoq. Taamaakkaluartoq nassuerutigisariaqarpoq, soorlu aamma nalunaarusiami taaneqartoq, ajornartorsiuteqarmat pingaartumik pisortaqarfiup nammineq ilumini ingerlatsinerani, taakkualu pitsanngorsaavigineqarsinnaapput pisortaasut sulisullu tungaanniit anguniagassanik aalajangiussilluni ingerlatsinikkut. Uanga malugisakka aamma imaapput AAPIP-p suliassarpiai alaatsinaanneqartorujussuummata taakkulu aamma suliat ingerlanniarnerannut oqimaarsartitsilersinnaasarmata.
Pingaarnertut inerniliunneqartoq pillugu:
Pigisat nalunaarsornerannut tunngatillugu: Pigisat nalunaarsorneqarnerata eqqunneqarnissaanik aalajangerneq allattuiffiliornermik malitseqartinneqarpoq immikkoortortat ataasiakkaat naatsorsuutinut tunngatillugu immersugassaannik.
Tusagassiuutit tungaannut pissutsit: Malugisariaqarpoq Naalakkersuisoqarfik Kalaallit Nunaanni nunanilu allani tusagassiuutinit saaffigineqartuartuummat – apeqquteqaatinik aammalu suliamut tunngatillugu paasissutissanik piniarnernik. Amerlaqisutigut tusagassiuutit pisortaqarfiup oqartussaaffiinut tunngasut paatsuunganartunik imaluunnit kukkusunik nassuiaateqarfigisarpaat. Pissutsit pitsanngortinneqarsinnaapput ilanngutassat avammut tusagassiaritinnagit AAPIP-mut atuarteqqaarneqartaraluarpata.
Attavigisartakkat allattorsimaffianni karsit marlunnik ilasariaqaraluarput, aappaa tusagassiuutit aappaalu inuinnaat saaffiginnittarnerannik. Aamma siunnersuutigineqassaaq karsit KNAPP-miit karsimut Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfimmut toqqaannartumik atassusiisoqarnissaa, tassami aamma oqaasiinnartigut allakkatigullu najukkani assigiinngitsuni KNAPP-niit saaffiginnissuteqartoqartarmat. Taamali pisoqartillugu immikkoortortat ilisimatinneqarnikuupput kattuffimmut saaffiginneqqusisarnissaannik, saaffiginnissutillu takkuttuartarput tamakkualu tiguneqarnerat uppernarsartariaqarpoq saaffissaannullu innersuunneqaqittariaqarlutik.
Ministerip allattaa: 21. juni 2004-miit ullumimut nutaamik ministerip allattuanik atorfinitsitsisimanermi ministerimut allatsip suliassaata pisortami kontorchefinilu ingerlanneqartarneranik ajornartorsiut taaneqartoq aaqqiallattorujussuuvoq piffissamilu aggersumi qaangerneqarnissaa ilimagineqarluni. Ministerip allattorisimasaata soraarneraniit nutaap ivertinneqarnissaata tungaanut pisortap allattuata ministerip allattaata suliassaasa ilaannik isumaginnittariaqarsimavoq.
Inatsisiliornermut tunngatillugu: Nalunaarummi taaneqarpoq sulianik iingerlatsisut inatsisinik passussineq naammattumik ilisimasaqarfigiuaannanngikkaat aammalu inatsisilerituut ikittuinnaat atorfeqartinneqartut naak AAPIP ingerlataani suliassat inatsisinut tunngasut amerlagaluartut. Taama oqartoqarnera eqqorpoq ukiorpassuillu taamaassimaluni. Taamaattumik pisortaqarfiup siuttui uannit tapersersorneqarlutik sapinngisaminnik atorfiit amerliniarsimavaat. 2004-mi aningaasanut inatsisikkut iluatsippoq atorfiit sisamat pilersinneqarmata. Ilimagineqarpoq atorfiit kingulliit ukiap ingerlanerani inuttalerneqarumaartut. Atorfiit inuttalernissaannut kinguartoornermut pissutaavoq allaffinnik amigaateqarneq. Aammalumi soraarniuteqartoqarsimalluni nutaanik qanittukkut inuttalerneqartariaqartunik.
Malugineqassaartaaq AAPIP aalisarnermi aningaasarsiornermut ilisimasalimmik 2003-mi atorfinititsimmat kisiannili aningaasaqarnikkut misissugassarpassuit eqqarsaatigalugit ataasiinnaaq naammanngilaq, taamaattumik pisortaqarfiup ikinnerpaamik økonomimik suli ataatsimik atorfinititseqqinnissaq siunertaraa.
Apeqquteqaatit, itigartitsissutit naammagittaalliuutigineqartarnerat aammalu ombudsmandimi suliarititat: AAPIP-ip suliassarpiaasa soqutigineqarnerujussuat pissutaalluni apeqquteqaateqartarnerit naammagittaalliuuteqartarnerillu pinngitsoorneqarsinnaanngillat ilaannimi nuannaarutissaajuaannanngitsumik aalajangiisoqartariaqartarmat.
AAPIP-illi apeqqutaasartorpassuit assigiissaarinikkut, qaammarsaanikkut suliniuteqartarnikkut annertunerusumillu IT-mik atuinikkut ikilisarniarnissaat sulissutigiinnarumavaa.
AAPIP-imi pisortat – soorlu Inatsisinut Allaffeqarfik suleqatigalugu – ombudsmandimi suliaasartut annikilliserusuppai suliassat taamaattut qanoq suliarineqarnissaannut tunngasunik ilitsersuusiornikkut. Taamaattumik AAPIP neriuutigaa inatsisilerituut amerlanerusut atorfinitsinnerisigut ataatsimut isigalugu suliassat sukkanerusumik suliarisalersinnaajumaarlugit, minnerunngitsumik ombudsmandimi suliarineqartut.
Oqalutsit ajornartorsiutaanerat: AAPIP-ip Deloitte isumaqatigaa Namminersornerullutik Oqartussat oqalutseqarneq pillugu qanimut misissuiffigineqartariaqartoq isumaqataammat. Oqalutseqarfimmut suliassiissutit ukiuni kingullerni marlunni amerleriaannarsimapput tamannalu sulianik aalajangersumik tunniussinissamut piumasaqaatitalinnut Namminersornerullutik Oqartussani tamani sunniuteqarpoq. Allakkat kalaallisuut tiguneqartut tamarluinnangajammik nutserneqartussaasarput sulianik ingerlatsisut amerlanerpaartaat kalaallisut oqaaseqanngimmata. Akerlianilli allakkat qallunaatuut, soorlu Naalakkersuisunut oqaluuserisassanngortitat tamarmik kalaallisuunngortitassaapput. Aammalumi kommuninut saaffiginnissutit tamarmik kalaallisuujullutillu qallunaatuujusussaapput.
AAPIP-p neriuutigaa nutsikkat pitsaasuunissaannik qularnaarinissaq siunissami Oqalutseqarfimmit naammassineqarsinnaalissasoq. Taamaalisinnagu pisortap, ministerip allattuata, pisortap allattaata kontorchefillu ataasiakkaat aammalu sulianik ingerlatsisut pitsaassutsimik qularnaarisussaapput. Kontorchefit sulianilluunnit ingerlatsisut tamarmik marlunnik oqaaseqartuunngillat, taamaattumillu nutsikkat pitsaassusiannut akisussaaffik marlunnik oqaasilinnut allatut ajornartumik tunniunneqartariaqartarpoq.
ESUmut tunngasoq: Nalunaarusiap ESU-mik bankimut assersuunneqarsinnaasumik atukkiisarfiuneraanera, massakkut siusinnerusukkullu inatsisinut tunngatillugu, isumaqatigaara. Malugisariaqarporli aaqqissuussinerup ingerlanneqarnera, politikkikkut allaffissornikkullu isigalugu, tapiissuteqartarfiummat.
Aaqqissuussinerup atuunnerani aningaasat annikigisassaanngitsut annaasaqaataasarsimanerat innersuunneqaannarsinnaavoq. 1. december 2001- tungaanut politikkikkut allaffissornermullu akisussaaffik Inatsisartuniippoq, taamaniminngaanniillu Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfimmiilerluni.
Oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut 17. juni 2004 aalajangiimmata Deloitte-p allaffissornikkut ajornartorsiutinik taasaanik tamanik aaqqissutaasussamik atukkiinermut periaasissaq nutaaq eqqunneqassasoq, kisiannili Deloitte-p atukkiinissamik ajornartorsiutinik tikkuartugaanik, inatsisartut maleruaqqusaat tunngavigalugu, piumasaqaatinik politikkikkut allaffissornikkullu aalajangikkanik amigaateqarnermik aaqqiissutaasussaanani.
Teknikikkut pisariaqartinneqartumik aaqqiallatassat aallartinneqarput Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfiup, DcR-ip edb-millu nioqquteqartup suleqatigiiffigisaannik, suliarlu 2004-mi ukiakkut naammassisussatut naatsorsuutigineqarpoq, taavalu allaffissornikkut periaaseq nutaaq aallartinneqarsinnaavoq akiligassat 2004-meersut naqiterneqarnerannut atatillugu.
Naqqissuinermut tassunga aningaasartuutissat edb-mik nioqqutilimmit DcR-imillu missingerneqartut 600.000 kroninut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup isumaqatigineratigut Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfiup ingerlatsinermut atugassaasa iluannit akilerneqassapput, kisiannili imaalillugu aningaasartuutit 600.000 kr. sinnissagaluarpatigit taava qaangiisoorutit Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit aningaasalerneqarnissaat Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfiup piumasarisimallugu.
Atukkiisarnermik periaatsiq nutaap allaffissorneq malunnartumik oqinnerulersikkumaaraa ilimagineqarpoq, kisiannili aamma aaqqissuussinerup nutaap akiitsulinnik pitsaanerusumik nakkutiginnilernissamut peqataanissaa kissaatigineqarpoq taamaalilluni atukkiutanut terminikkaartumik akileeqqusinerit kvartalikkuutaarlugit akilersinniartalernissaat 1. januar 2005-imiit aallartissinnaassalluni aammalu atortitanut allanuttaaq atortinneqarsinnaassalluni akiitsulinnik tamanna pillugu isumaqatiginnittoqarsinnaappat.
Kissaatigineqarportaaq siunissami akiitsulinnik akiliisitsiniartarnissaq taamatuttaaq ingerlanneqarumaartoq Namminersornerullutik Oqartussat akiitsulinnut allanut periuseq atorlugu – Akileraartarnermut Pisortaqarfikkoortumik.
Taamaalilluni kissaataavoq siunissami akiitsulinnik akiliisitsiniartarnissaq aalajangiussamik pikkorissumillu tamatumunnga tunngasunik Namminersornerullutik Oqartussat ilisimasaqarnerpaamit ingerlanneqalissaaq aammalumi suliap politikikkut misikkariffigineqarnera pissutigalugu.
Neriutigaara atukkiisarnermi periaatsip nutaap atuutilerneratigut suliat assigiissaarnerulerlutillu ESU-mut tunngasunik ”saliineqalerumaartoq”.
Naluneqanngilaq Naalakkersuisut politikkikkut pisortat tapiissuteqartarnerata annikillisikkiartuaarneqarnissaa naggataatigullu tapiissutit tamarmik atorunnaarnissaat anguniagarimmassuk. Naalakkersuisut aamma pilersaarutigaat ESU-mik nutarterinissaq, aalajangiisoqartussaalluni inuussutissarsiornermut tapiissuteqartarnermik aaqqissuussineq bankitut aaqqissuussinerussanersoq imaluunniit tapiissuteqartarnerussanersoq. Massakkut aaqqissuussinerup allaffissornikkut artornarnerujussuatigut tapiisarnermik aaqqissuussineq oqinneralaannguussaaq qitiusumik allaffeqarfimmiit ingerlakkaanni. Nutaamik ESU-mut aaqqissuussinissakkut ESU-p ”bankitut sulinerata” atorunnaarnissaa Naalakkersuisut ilaatigut sulissutiginiarpaat. Taammaalippat Naalakkersuisut taamaallaat ESU-mut aaqqissuussineq tapiissuteqarfiusoq annikilliartuaartitassaq naggataatigullu atorunnaartussaaq taamaallaat tigummilissavaat.
Tamanna aalajangiivigineqariarpat apeqqutaaginnalissaaq politikerit allaffeqarfillu peqatigiillutik siunissami aaqqissuussinermi malittarisassanik suliaqarnissaata tullinnguunnissaa. ESU-mik atuuttumik annikillisitsiartorneq, Naalakkersuisut periaasissamik politikkeqarnerat naapertorpaa, naggataatigut atorunnaartussaavoq.
Suliffimmi atugarisanik misissuineq: Tassunga tunngatillugu oqaatigineqaannassaaq AAPIP-mi pisortat ukiuni arlaqalersuni aaqqissuussinerup SUKAQ-p tungaaniit misissorneqarnissaa qinnutigiuarsimammassuk, tamannalu aatsaat 2003-mi aasaanerani aallartinniarusaalersimavoq. Pisortammi taama misissuisoqarnissaa pisariaqartissimavaat, pisortammi ukiuni kingullerni 9-ni taarseraattuarsimammata. Suliassaq aallartinneqareerpoq Atugarisanillu nalilersueqqissaarnerup inerniliutaasa Deloitte-llu pingaarnertut inerniliutaasa eqqartugaaniittut arlalitsigut siuariarfiunissaat neriuutigineqarpoq.
Immikkoortortat ataasiakkaat pillugit oqaaseqaatinut tunngatillugu:
Aalisarnermut immikkoortortat FA1 aamma FA2 massakkut ataasiinnanngorlugit 1. august 2004-miit katinneqarput taamaattualissallunilu.
Qupperneq 7: ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq piffissap qiteqqunnerani naliliinermi Kalaallit Nunaata EU-llu aalisarnikkut isumaqatigiissutaat 4. protokoli EU-p iluani akueralugu isumaqatigiittoqarmat.
Malugineqassaaq ataqatigiissumik aalisarnikkut politikkeqarnissaq, aamma EU-p tungaaniit piumasaqaataasoq, pillugu suliaqarnissamik Naalakkersuisut aalajangermata. Aalisarnikkut politikki Inatsisartut ukiamut katersuunnissaannut immikkut oqaluuserisassanngortinneqarpoq EM2004/51-itut.
Ataatsimut isigalugu Aalisarnermut Immikkoortortaqarfimmut qinnuteqaatit tamarmik qanoq suliarineqartarnissaata malittarisassartai allaganngortinneqarnissaa suliarineqarnissaa anguniagaavoq, soorlu umiarsuarnut tunitsiviusunut tunngatillugu taama pisoqartoq.
Aammattaaq pisortaqatigiinni immikkoortortani tamani sulianik ingerlatseriaasissat atuutitilernissaat aalajangiunneqarpoq, pingaartumik Scanjour-imik taasamik utaqqisaqartuarneq pissutigalugu.
Aammalu pisortat ataatsimiinneranni aalajangiunneqarpoq 1. september 2004 aallarnerfigalugu allakkat takkussortut imartik tunngavigalugu immikkoortiterneqartarnissaat A, B, C imaluunniit D-mik nalunaaqutsersorlugit sumut ingerlanerat, Naalakkersuisunut/Naalakkersuisu-mut, pisortamut imaluunniit kontorchefimut aalajangiiffigisassatut imaluunniit suliaq suliamik ingerlatsisumut kontorfuldmægtimut/overassistentimut suliassanngortinneqaannassanersoq apeqqutaatillugu.
Piniarnermut Aallaaniarnermullu Immikkoortortaq:
Ataatsimut isigalugu Piniarnermut Aallaaniarnermullu Immikkoortortap eqqartorneqarnera iluarisimaarpara. Nalunaarusiap immikkoortortaq Aalisarnermut immikoortortanit pituttorsimannginnerusutut eqqartorpaa. Taamatut oqaatiginninneq paatsoorneqarsinnaavoq. Immikkoortortarmi immikkoortortatut allatulli namminersortuuvoq pisortaqarfittut allaffissornikkullu namminerisaminik suliassaqarluni, Aalisarnikkut immikkoortortaqarfittulli.
Malugineqassaartaaq Piniarnermut Aallaaniarnermullu immikkoortortap salliutillugit suliassai soqutigisalinnit arajutsinaveersaarneqartorujussuummata taamaattumillu immikkoortortap suliassai Aalisarnermut immikkoortortamut naleqqiullugit soqutaannginneruneqarsinnaanatik. Aamma taasariaqarpoq ulluni aggersuni suliassarpassuaqartussaammat qilalukkat qaqortat qernertallu, nannut arrillu il.il. nutaamik killilersuiffigineqarnerannut tunngatillugu. Aammalu imminut nammassinnaasumik uumasunik isumalluutinik atuinissami sulinissamut pilersaarutinik suliaqartussaalluni piffissartornartorujussuarnik.
Immikkoortutut allatulli Piniarnermut Aallaaniarnermullu immikkoortortaq suliat ingerlannissaannut periusissanik suliffimmilu piumasaqaatinik allanik atuutitsilersussaavoq.
Qupperneq 16 immikkoortut arferngani titarneq kingulliup pingajuat: ”aamma umimmaat” ”tuttunik umimmanillu” kingornannut ilanngutissaaq.
Immikkoortumi ”Nunanik allanik suleqateqarneq”-mi titarnerup pingajuani allassimassaaq ”IWC”.
Qupperneq 17, immikkoortoq 7-mi titarneq siullermi: oqaatsit ”inuussutissarsiutigalugu aalisarneq” aamma ”Piniarnermut Aalisarnermullu Immikkoortortaq” (qallunaatuuani) taarseneqassapput ukuninnga ”inuussutissarsiutigalugu piniarneq” aamma ”Piniarnermut Aallaaniarnermullu immikkoortortaq”.
Qup. 18-mi immikkoortut aappaani: Oqaatsip ”Immikkoortortami” kingornani ilanngunneqassaaq: ”siunnersuisoqarfik avataaneersoq suleqatigalugu”.
Qallunaatoortaani qupperneq 16, immikkoortoq 2-mi oqaaseq kingulleq ”tuukkaq” imaassaaq ”tuukkartalimmik qamutileqarluni”. Qallunaatoortaani immikkoortumi tullermi titarnerit pingajuanni imaassaaq ”tuukkartalimmik qamutileqarluni arfanniarnermi”.
GFLK:
Nalunaarummi GFLK-p inissisimanera aamma Aalisarnermut immikkoortortanit pituttorsimannginnerusutut oqaatigineqarpoq. Taama oqaatiginninneq Piniarnermut Aallaaniarnermullu immikkoortortamut sanilliullugu tulluarneruvoq, kisiannili GFLK aamma nammineq immikkoortortaavoq namminersortoq suliassarpassuarmi ilaasigut Aalisarnermut immikkoortortamik aammalu Piniarnermut Aallaaniarnermullu immikkoortortamik qanimut ataqatigiissaarinikkut.
Qupperneq 21, immikoortoq 7-imi titarnerit pingajuanni atuisunit akilikkamik nakkutilliisoqarnermik aaqqissuusineq pillugu. Deloitte-p isumaa malillugu taanna tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit atuisunit akilerneqartariaqarpoq Tassunga atatillugu nalunaarutigineqassaaq siorna ukiakkut uanga allaffeqarfik qinnuigisimagakku atuisut akiligaannik aaqqissuusinissamik pilersaarusioqqullugu 1. januar 2007 atulersinneqarsinnaasumik.
Immikkortortatut allatulli, suli suliat ingerlannissaannut periusissanik aalajangersimasunik eqqussisimanngitsutut GFLK aamma suliffimmi piumasaqaatinik sukaterinermit aaqqiiffigineqartussaavoq.
ESU/Allaffeqarfik:
ESU pillugu aaqqissuussineq pillugu oqaaseqaatit innersuunneqassapput.
Immikkoortortaq taanna aamma suliffimmi piumasaqaatinik sukaterinermit aaqqiivigineqartussaavoq. Immikkoortortaq taanna suliat pillugit ingerlannissaannut periutsimik ingerlatsereerpoq.
Maluginiarneqarpoq nalunaarusiami ESU/Allaffeqarfiup takorluugai ingerlatassatullu pilersaarutai eqqartorneqarsimanngimmata naak ataatsimut katillugit mappersaganngortitamut ilanngullugit tunniunneqarsimagaluartut.
Tassalu Deloitte-p nalunaarusiaanut oqaaseqaatigiumasakka.