Samling

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Inatsisartut Allattoqarfiat

GRØNLANDS HJEMMESTYRE Grønlands Landsting Landstingets Bureau

Landsstyremedlemmet for Boliger, Miljø og Infrastruktur Hr. Jens Napaattooq /HER	Ulloq/Dato:	7. april 2004
	J.nr.:	01.32.05-00001

 

I forbindelse med Revisionsudvalgets gennemgang af beslutningsgrundlaget for FM1995/16, Forslag til Landstingslov om flyvepladser, ønskes følgende oplyst:

 

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at ”Færdiggørelsen af de 7 regionale landingsbaner til fastvingede fly forventes derimod at kunne medføre, at der ikke ville være behov for investeringer i nye store helikoptere, og at driftsudgifterne i flytrafiksystemet ville kunne reduceres med ca. 70 mio. kr. om året.”

 

1)      Der er i dag anlagt fem af de syv regionale landingsbaner. Det ønskes oplyst hvilke årlige  besparelser på driftsudgifter til flytrafiksystemet de nu fem anlagte regionale baner har resulteret i.

 

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at de årlige omkostninger i ruteflytrafikken vil falde fra 225 mio. kr. i 1995 til 210 mio. kr. ved lufthavnsscenariet.

 

2)      Det ønskes oplyst, hvor store de årlige omkostninger til indenrigsruteflytrafikken var i 2003 sammenholdt med omkostningerne i 1995 i løbende priser.

 

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at ”Det er en væsentlig forudsætning, at de regionale landingsbaner etableres, så der er mulighed for udvidelse til 1.000-1.199 meter for at sikre en fremtidig overgang til nyere typer af fastvingede fly”.

 

3)      Det ønskes oplyst, om de fem lufthavne i Qaarsut, Upernavik, Aasiaat, Maniitsoq og Sisimiut er etableret således, at der umiddelbart er mulighed for udbygning til 1.000-1.199 meter.

 

Det fremgår af  § 1. i Landstingslov nr. 4 af 12. juni 1995 om anlæg af flyvepladser, at Landsstyret bemyndiges til ”at anlægge flyvepladser med evt. tilhørende tilslutningsvejanlæg til nærmeste kommunale vej ved følgende lokaliteter: Upernavik, Qaarsut, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Paamiut, Qaqortoq.”

Det fremgår endvidere af § 1, stk. 2:

”Landsstyret fastsætter igangsætningstidspunktet for anlægsarbejdet for hver enkelt flyveplads, når det skønnes at være samfundsøkonomisk fordelagtig og forholdene i øvrigt taler herfor.”

 

4)      Det ønskes oplyst, hvilke samfundsøkonomiske fordele der anses at kunne opnås ved anlæggelse af lufthavn i Paamiut og Qaqortoq. Dette ønskes oplyst såvel ved en anlæggelse i Paamiut alene, som for en anlæggelse i Qaqortoq alene. Ligeledes ønskes det oplyst for en anlæggelse af begge lufthavne.

5)      Det ønskes oplyst, hvad anlægsudgifterne til lufthavne i Paamiut og Qaqortoq forventes at blive, samt hvad drifts- og vedligeholdelsesudgifterne forventes at blive på årlig basis.

6)      De årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter for følgende lufthavne ønskes oplyst for perioden 1995-2003

a)      Upernavik

b)     Qaarsut

c)      Aasiaat

d)     Sisimiut

e)      Maniitsoq

 

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at ”Banerne i 1. etape [Maniitsoq, Sisimiut, Qaarsut og Aasiaat] medfører at samtlige S61 helikoptere kan udfases. Dermed opfyldes også anlægsplanens hovedmålsætning om at lufttrafiksystemet primært baseres på fastvingede fly. Det lufttrafiksystem som vil være konsekvensen efter færdiggørelsen af 1. etape vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt på lang sigt.” Det fremgår endvidere, at udbygningen burde ske således at anlægningen af alle syv lufthavne skulle være afsluttet i 2002.

 

7)      Det ønskes oplyst, om Landsstyret anser det nuværende lufttrafiksystem for at være hensigtsmæssigt på lang sigt. Herunder ønskes oplyst passagergrundlaget fra Paamiut og Qaqortoq forstået som antal rejsende af luftvejen til og fra byerne hvert år siden 1995.

8)      Det ønskes oplyst hvad antallet rejsende af luftvejen til og fra følgende byer har været i hvert år siden 1995

a)      Upernavik

b)     Qaarsut

c)      Aasiat

d)     Sisimiut

e)      Maniitsoq

9)      Det ønskes oplyst, hvorfor S61 helikopterne ikke er blevet udfaset i forbindelse med færdiggørelsen af 1. etape som forudsat i de almindelige bemærkninger til FM1995/16, Forslag til Landstingslov om flyvepladser. Ligeledes ønskes det oplyst, om en af grundene er, at Bell 212 helikopterne ikke har den påkrævede kapacitet til at beflyve Paamiut og Qaqortoq.

10)  Det ønskes oplyst, hvornår S61-helikopterne tages endeligt ud af passagerflyvningen i Grønland.

11)  Det ønskes oplyst, hvilke luftfartøjer der planlægges indsat når S61-helikopterne tages endeligt ud af passagerflyvningen i Grønland, samt hvilke omkostninger dette forventes at udmønte sig i.

 

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at ”Lufthavnsscenariet” vil indebære brugen af 4 DASH-7 FLY samt ”yderligere 2 stk. Bell 212 helikoptere”

 

Det fremgår af Air Greenlands hjemmeside, at selskabet i dag (foruden atlantmaskinerne) råder over 6 DASH-7 fly, 3 S61-helikoptere samt 7 mindre helikoptere og 3 mindre fly.

 

Tilsvarende fremgår det af Air Alphas hjemmeside, at selskabet råder over 7 mindre helikoptere samt to mindre fly.

 

12)  Det ønskes oplyst på hvilken baggrund der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er et beregnet behov på 4 DASH-7 fly.

13)  Vurderer Landsstyret, at Air Greenlands DASH-7 flåde afspejler det nuværende kapacitetsbehov? I de almindelige bemærkninger til lovforslaget blev det fremtidige trafikbehov vurderet til at kunne dækkes af 4 DASH-7 fly.  Hvilke ændringer i trafikmønsteret har nødvendiggjort anskaffelsen af yderligere to DASH-7 fly?

14)  Det ønskes oplyst, om de nuværende 6 DASH-7 fly vurderes som havende tilstrækkelig kapacitet i tilfælde af, at der anlægges lufthavn i Paamiut og/eller Qaqortoq.

15)  Det ønskes oplyst, hvornår de nuværende DASH-7 fly forventes at tages ud af passagerbeflyvningen i Grønland. Endvidere ønskes det oplyst, hvilke fly der forventes at erstatte de nuværende DASH-7 fly. Ligeledes ønskes det oplyst, hvad disse nye fly forventes at koste samt om de vil udløse udgifter til forlængelse af de eksisterende og fremtidige lufthavne, samt hvad omkostningerne til dette forventes at blive, såvel anlægsmæssigt som driftsmæssigt, incl. renoveringsomkostninger.

 

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at ”lufthavnsscenariet” vil reducere behovet for omkostningsdæmpende tilskud til selve flytrafikken.

 

16)  Der ønskes oplyst størrelsen på de årlige omkostningsdæmpende tilskud fra Hjemmestyret til selve flytrafikken i årene 1995-2003. Herunder ønskes en kort redegørelse for, hvorledes tallene er opgjort.

 

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at ”Det nuværende passagergrundlag [1995] baseret på den i dag eksisterende flystruktur vil ikke fra en isoleret trafikøkonomisk betragtning kunne begrunde en videreførsel af 2. etape med bygning af yderligere 3 landingsbaner, idet det på det i dag kendte datagrundlag vil være mere fordelagtigt at beflyve Qaqortoq, Paamiut og Upernavik med mindre helikoptere (Bell 212).

 

Færdiggørelse af 1. etape vil imidlertid betyde en radikal ændring af grundlaget for Grønlands luftfart og åbne op for en mere dynamisk trafikstruktur med muligheder for en anden organisering af flytrafikken og herunder et mere differentieret valg af flytyper. Samlet set vil der kunne skabes grundlag for en vækst i både trafikmængder og udbud

 

Med en udvidet kapacitet i flytrafiksystemet vil der gives bedre økonomiske muligheder for en overførsel af passagerer fra skibs- til flytrafikken. En sådan passageroverførsel vil i forhold til i dag alt andet lige være mere økonomisk fordelagtig, idet en meromsætning i flytrafikken i vid udstrækning alene vil udløse marginale omkostninger i flytrafiksystemet”

 

17)  Det ønskes oplyst, hvorvidt færdiggørelsen af etape 1 har givet grundlag for en vækst i både trafikmængder og udbud.

18)  Det ønskes oplyst, i hvilket omfang der har været en relativ passageroverførsel fra skibs- til flytrafikken i perioden 1995-2003.

 

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at ”Prisniveauet i det eksisterende skibspassagersystem kan bl.a. holdes relativt lavt som følge af en større subsidieandel (opgjort pr. passager km.) … der bør arbejdes videre med mulighederne for at indrette det samlede passagertrafiksystem med hovedvægt på udviklingen af flytrafikken – og således, at passagerskibene målrettes til f.eks. turisme, eller andre transportformål, der ikke forudsætter et tilsvarende omkostningsdæmpende tilskud”

 

19)  Det ønskes oplyst i hvilket omfang, skibstrafikken i 2003 betjente f.eks. turisme og andre transportformål i et, relativt set, højere omfang end i 1995.

20)  Der ønskes en oversigt over udviklingen i billetpriserne på indenrigsflyruterne udenfor servicekontraktområderne i perioden 1995-2003. Endvidere ønskes en oversigt over udviklingen i billetpriserne på de tilsvarende skibsruter i den samme periode. Priserne oplyses i løbende priser.

21)  Det ønskes oplyst, hvad de gennemsnitlige omkostninger pr. passager pr. km. i indenrigsflytrafikken var i 1995 samt hvad den var i 2003.

 

I appendiks A til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er der anført følsomhedsberegninger/samfundsøkonomiske konsekvensberegninger for worst case/ base case/ best case.

 

22)  Der ønskes oplyst nutidsværdi, intern rente, tilbagebetalingsperiode samt nutidsværdi i år 36 såvel driftsøkonomisk som samfundsøkonomisk i henhold til de oplysninger Landsstyreområdet i dag besidder.

23)  Med hensyn til anlæggelsen af 1. etape ønskes ligeledes oplyst hvorvidt rente, nedbringelse af arbejdsløshed, anlægsomkostninger, beskæftigede i anlægsfasen, udvidelse i år 21 og ændring i aktivitetsniveau har været tættere på best case end på worst case. Endvidere ønskes der sat tal på disse størrelser.

 

Renovering af lufthavne:

 

24)  Det ønskes oplyst, hvad levetiden er for en grønlandsk ”gennemsnitslufthavn” såfremt der ikke løbende reinvesteres i lufthavnens faciliteter og materiel.

25)  Der ønskes tilsendt en ”afskrivningsprofil” for de fem lufthavne i Upernavik, Qaarsut, Aasiaat, Sisimiut og Maniitsoq, således at det af denne fremgår over hvor mange år hver lufthavns aktiver afskrives.

26)  Det ønskes oplyst, hvad de forventede udgifter til renovering af en grønlandsk ”gennemsnitslufthavn” udgør fra lufthavnens ibrugtagning til alle lufthavnens aktiver (huse, materiel, landingsbane m.v.) har været igennem deres første totale renovering. Er der i denne periode aktiver som flere gange skal totalrenoveres/nyanskaffes bedes afskrivninger af disse foretaget det nødvendige antal gange over perioden. Periodens varighed ønskes ligeledes oplyst.

 

Af hensyn til Revisionsudvalgets snarlige behandling af sagen ønskes svar snarest mulig, dog således, at svarskrivelse er Udvalget i hænde på grønlandsk og dansk såvel skriftligt som elektronisk til jame@gh.gl senest den 3. maj 2004.

 

 

Med venlig hilsen

 

Isak Davidsen

Formand for Revisionsudvalget

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Inatsisartut Allattoqarfiat

GRØNLANDS HJEMMESTYRE Grønlands Landsting Landstingets Bureau

 

 

 

Ineqarnermut, Avatangiisinut, Attaveqarnermullu Naalakkersuisoq Hr. Jens Napaattooq /HER	Ulloq/Dato:	7. april 2004
	J.nr.:	01.32.05-00001

 

 

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami UPA1995/16 Timmisartunut suluusalinnut mittarfiit pillugit Inatsisartut inatsisissatut siunnersuummi tunngavilersuutigineqartunik suliarinninnerminut atatillugu uku paasissutissiissutigineqarnissaat kissaatigineqarpoq:

 

Inatsisissatut siunnersuummut nalinginnaasumik  nassuiaatini allassimavoq: ”Akerlianik sumiiffinni arfineq-marlunni siunnersuutaasutut timmisartunut suluusalinnut mittarfiliassat inaarsarneri helikopterinut angisuunut aningaasaliisariaqannginnermik nassataqartussaavoq aammalu timmisartuussisarnermi ingerlatsinermut aningaasartuutit ukiumut 70 mio. kr.-inik appariatussaassallutik.”  

 

1) Ullumikkut sumiiffinni mittarfinnik arfineq-marlunnik sanaartortoqareerpoq.   Timmisartuussinermik ingerlatsinermi mittarfiit tallimat sanaartorneqareernerisigut ingerlatsinermit ukiumut aningaasartuutit suut sipaarutaasimanersut ujartorneqarpoq. 

 

Inatsisissatut siunnersuummut nalinginnaasumik  nassuiaatini allassimavoq timmisartuussinermi aqqutinut ukiumut aningaasartuutaasut 1995-imi 225 mio. kr.-iniit 210 mio. kr.-inut angallasseriaatsimi nutaamik ilusilersuinermi appariaataassasut.

 

2)  1995-imiit nunatsinni timmisartuussinermi aningaasartuutigineqarsimasunut 2003-mi aningaasartuutigineqarsimasunut sanilliunneqarneri paasissutissiissutigeqquneqarput. 

 

Inatsisissatut siunnersuummut nalinginnaasumik  nassuiaatini allassimavoq:”Tunngavittut pingaaruteqarpoq sumiiffinni nutaanik mittarfiit sananeqarnissaat taamaallilluni 1.000-1.199 meterinut tallineqarsinnaasunngorlugit siunissami timmisartut suluusallit nutaat atuleriartuaarnissaat isumannaariffiginiarlugu.”

 

3) Mittarfinni tallimani tassa Qaarsuni, Upernavimmi, Aasianni, Maniitsumi Sisimiunilu mittarfiit takissusaat 1.000-1.199 meterinut tallineqarnissaannut periarfissaqarnersoq ilanngullugu paasissutissiissutigeqquneqarpoq.

 

 

 

 

Timmisartunut suluusalinnut mittarfinnik sanaartornissaq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 4, 12. juni 1995-imeersumi § 1-mi allassimavoq Naalakkersuisut piginnaatinneqartut: ”…timmisartunut suluusalinnut mittarfinnik taakkununngalu atasunik aqqusinernik kommunini aqqusinernut qaninnerpaanut atasunik sanaartortitsinissamut sumiiffiinni makkunani: Upernavimmi, Qaarsuni, Aasianni, Sisimiuni, Maniitsumi, Paamiuni, Qaqortumi.”   

Kiisalu § 1, imm. 2-mi aamma allassimavoq:

„Timmisartunut suluusalinnut mittarfiit ataasiakkaat sanaartorneqarnissaasa aallartinneqarnissamik piffissaq Naalakkersuisut aalajangersartassavaat, tamanna inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut iluaqutaasussatut isumaqarfigineqarpat pissutsillu tamanna pisariaqartippassuk.“

 

4)   Inuiaqatigiit aningaasarsiorneranut Paamiuni Qaqortumilu mittarfiliornissat pitsaasumik kingunerisassai paasissutissiissutigineqarnissai kissaatigineqarpoq. Tassunga  ilanngullugu Paamiuni taamaallaat Qaqortumiluunniit tamaallaat sanaartortoqassagaluarpat paasissutissat ilanngullugit. Mittarfiittaaq taakku sananeqassappata tamanna paasisstusissiissutigineqassasoq kissaatigineqarpoq.

 

  5) Paamiuni Qaqortumilu mittarfiliornermi aningaasartuutissatut naatsorsuutigineqartut kiisalu mittarfinnik ingerlatsinermi aserfallatsaliinissamut ukiumoortumik aningaasartuutissatut naatsorsuutigineqartut paasisstusissiissutigneqassasoq kissaatigineqarpoq.

6)   Illoqarfinni ukunani piffissami 1995-imiit 2003 ilanngullugu mittarfinnik ingerlatsinermi aserfallatsaaliinermilu ukiumoortumik aningaasartuutit nalunaarsorneri paasissusissiissutigneqassasoq kissaatigineqarpoq

a)  Upernavimmi

b)   Qaarsuni

c)  Aasiaanni

d)  Sisimiuni

e)      Maniitsumi 

 

 

Inatsisissatut siunnersuummut nalinginnaasumik  nassuiaatini allassimavoq: “Immikkoortoq 1-imik mittarfissat sananerisigut [Maniitsumi, Sisimiuni, Qaarsuni Aasiannilu] S 61-it qulimiguullit tamarmik atorunnaarsinneqarsinnaapput. Taamaalillunissaaq timmisartunik suluusallit tunngaviginerullugit silaannakkut angallassisalernissamik siunertaqarneq naammassineqassalluni. Immikkoortoq 1-ip naammassereerneratigut siunissaq ungasinnerusoq isigalugu silaannakkut angallasseriaaseriligassaq aamma naleqqukkunnaassaaq.” Mittarfiliassat arfineq-marluusut tamarmik ukioq 2002-mi naammassereernissaat naatsorsuutigineqartariaqartoq aamma allassimavoq.

 

7) Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu silaannakkut angallannermi periuseq maanna atuuttoq naapertuuttutut Naalakkersuisunit isumaqarfigineqarnersoq paasissusissiissutigineqassasoq kissaatigineqarpoq . Tassunga ilanngullugu Paamiunit Paamiunullu kiisalu Qaqortumit Qaqortumullu timmisartut atorlugit 1995-miilli ukiut tamaasa ilaasorineqarsinnaasutut tunngavigineqartut paasissutissiissutigineqassasut kissaatigineqarpoq.

 

 

 

 

8) 1995-imiit silaannakkut angallattut amerlassusaat illoqarfinni ataani taaneqartuni kisitsisinngorlugit paasissutissiissutigineqassasut kissaatigineqarpoq.

Upernavimmi

Qaarsuni

Aasiaanni

Sisimiuni

Maniitsumi

 

9)  Sooq qulimiguullit S61-it immikkoortoq 1-ip naammassineqarneranut atatillugu UPA1995/16-imi -Timmisartunut suluusalinnut mittarfinnik sanaartornissaq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersutip nassuiaataani naliginnaasuni allassimasutut atorunnaarsinneqarsimannginneri paasissutissiissutigineqassasoq kissaatigineqarpoq. Ilaatiguttaaq Paamiuni Qaqortumilu qulimiguullit Bell 212-it suliassanut sanilliullugit piginnaasakippaallaarnerat peqqutaaqataanersoq paasissutissiissutigineqassasut kissaatigineqarpoq.

10)Qulimiguullit S61-it Kalaallit Nunaani ilaasunik timmisartuussinermi qaqugu  atorunnaavinneqarnissaat naatsorsuutigineqarnersoq ilanngullugu paasissutissiissutigineqassasut kissaatigineqarpoq.

11)Qulimiguullit S61-it Kalaallit Nunaani atorunnaavinneqareerpata angallassissutit  taarsiullugit atorneqalersussat sorliit eqqarsaatigineqarnersut kiisalu aningaasartuutissat tassunga qanoq annertuginissaat naatsorsuutigineqarnersoq paasissutissiissutigineqassasut kissaatigineqarpoq.

 

 

Inatsissatut siunnersuummut nalinginnaasumik nassuiaatini “timmisartut suluusallit atorlugit timmisartuussinermik” ingerlatsilernerup nassataanik “timmisartut suluusallit DASH-7-it sisamat aammalu taassuma saniatigut Bell 212-it qulimiguullit marluk” atorneqassasut allassimavoq.

   

Timmisartut atlantikukkoorutit saniatigut DASH–7-it arfinillit, qulimiguullit S61-it pingasut aammalu qulimiguullit minnerit arfineq marluk kiisalu timmisartut minnerit pingasut Air Greenlandip nittartagaani takuneqarsinnaavoq pigineqartut.

 

Aammattaaq Air Alpha-p nittartagaani qulimiguullit minnerit arfineq-marluk kiisalu timmisartut minnerit marluk pigineqartut takuneqarsinnaavoq.

 

12)    Suna tunngavingalugu inatsisissatut siunnersuutip naliginaasumik nassuiaataanni DASH-7 sisamat pisariaqartinneqartutut naliliivigineqarsimaneri paasissutissuutigineqassasoq kissaatigineqarpoq.

 

13)         Air Greenlandimi DASH-7-it timmisartuutigineqartut pisariaqartinneqartunut amerlassusaat naapertuuttutut Naalakkersuisut naliliippat? Angallassinermi  pissutsit allannguutaasa suut timmisartunik DASH-7-inik marlunnik suli pisaartariaqalernissaq pisariaqalersikkamikku? 

14)         Paamiuni Qaqortumi illoqarfiilluunniit taakku arlaanni taamaallaat mittarfiliortoqassagaluarpat DASH-7-it arfinillit pigineqareersut naammassanersut paasissutissiissutigineqassasoq kissaatigineqarpoq.

15)         Qaqugu DASH-7-it Kalaallit Nunaani ilaasunik angallassissutitut atorunnaarnissaat naatsorsuutigineqassanersoq paasissutissiissutigineqassasoq kissaatigineqarpoq aammalu DASH-7-inut taarsiullugit timmisartut suut atulersinniarneqarnersut kiisalu timmisartut taarsiullugit atulersinneqartussat qanoq aningaasartuutigineqassanersut aammalu maanna aningaasartuuteqarnermik siunissamilu mittarfiit atorneqartussanut talliliinissamik kinguneqassanersoq  taamaattoqassappallu mittarfiit tallineqarnissaanut mittarfinnullu ingerlatsinermut aningaasartuutissatut qanoq annertutigissangatinneqarnersut tassunga ilanngullugit iluarsartuussinermut aningaasartuutissat paasissutissiissutigineqassasoq kissaatigineqarpoq.

 

 

 

Inatsisissatut siunneersuutip naliginnaasumik nassuiaatani "timmisartut suluusallit atorlugit timmisartuussinermik" ingerlatsinermi akinut appaassutaasunik tapiissutaasartutut pisariaqartinneqartut annikillissasut allassimavoq.

 

 

16)         1995-imit 2003-mut ukiumut akinut appaassutaasunik Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissutaasartut qanoq annertutiginersut passissutissiissutigineqassasoq kissaatigineqarpoq. tassungalu ilanngullugu kisitsisit qanoq naatsorsorneqarsimaneri pillugit paasissutissat ilanngunneqassaut kissaatigineqarpoq.

 

 

Inatsissatut siunnersuummut nalinginnaasumik nassuiaatini ima allassimavoq: “Ullumikkut ilaasartut amerlassusiat tunngavigissagaanni[1995] nunap immikkoortuini 3-nik allanik mittarfiliorluni immikkoortup aappaata ingerlatiinnarnissaa angallannikkut aningaasaqarneq kisiat tunngavigalugu tunngavissaarutissaaq, tassa paasissutissanik tunngaviit ullumikkut ilisimaneqartut tunngavigalugit illoqarfiit Qaqortup, Paamiut Upernaviullug helikopterinik mikisunik(Bell 212) timmisartuussiffigisarnissaat imminut akilersinnaanerussammat.

 

Suliassat siulliit inaarneqarnerat taamaalilluni Kalaallit Nunaanni silaannakkut angallannermut tunngavinnik annertuumik allannguinermik nassataqassaaq aammalu angallassinerup aaqqissuunneranut nukittunerusumut timmisartuussinerup allaasumik aaqqissuunnissaanik allamik periarfissalimmut ammaassinerussalluni aammalu timmisartunik assigiiinngiiaarnerusunik toqqaanissaq aammaanneqarluni. Ataatsimut isigalugu assigiimmik angallannerit amerlassusii periarfissiissutillu annertusinissaannut tunngavissat pilersinneqarsinnaapput.

 

Timmisartuussinermi naammassisinnaasat annertusinerat ilutigalugu aningaasatigut periarfissaqalissaaq ilaasut umiarsuarnit timmisartuussinermut nuunneqarnissaannut.taamatut ilaasunik nuussineq ullumi pissutsinut tunngatillugu aningaasatigut iluaqutissartaqarnerussussaavoq, tassa timmisartuussinermi aningaasartuutinut killiussaareersut iluanniissammata.”

 

 

17)         Immikkoortoq 1-ip naammassinera ilutigalugu angallannermi angallannermilu periarfissanut qanoq ineriartuutaasimanersoq paasissutissiissutigineqassasoq kissaatigineqarpoq.

18)         1995-imiit 2003-mut ilaasut umiarsuarniit timmisartuussinermut nuunneqartut qanoq annertutigisumik nikeriaataasimanersut paasissutissiissutigineqassasoq kissaatigineqarpoq.

 

 

 

    

Inatsissatut siunnersuummut nalinginnaasumik nassuiaatini allassimavoq: “ Ullumikkut umiarsuartigut ilaasunik angallassisarnermi akit ilaatigut annertunerusumik tapiissuteqartarnikkut appasitsinniarneqarsinnaapput (ilaasumut ataatsimut km-nut naatsorsorlugu.)…timmisartunut ilaasartut amerlisinneqarnissaannut periarfissanik ujarlerneq ingerlateqqinneqartariaqartoq – assersuutigalugu umiarsuit takornarianut angallassinermut imaluunniit assartinissanut allanut aningaasartuutit ikilisarnissaannut tapiissutertaqanngitsunut atornerulernerisigut.”

 

19)         2003-mi umiarsuartigut angallassinerni soorlu assersuutigalugu takornarissanik allanillu angallassinerit 1995-imut naleqqiullugu qanoq annertussuseqarnesoq pillugu paasissutissisoqassasoq kissaatigineqarpoq.

20)         Sullissinissamik isumaqatigiissuteqarfiusartut avataanni 1995-imit 2003-mut nunatsinni timmisartuussinerni bilitsit akiisa ineriartornerat takussutissianngorlugu sananeqassasoq kissaatigineqarpoq. Piffissamilu tassani umiarsuartigut angallassinermi bilitsit akiisa ineriartornerat ilanngullugu takusutissiarineqassasoq kissaatigneqarpoq. Akit ingerlaavartumik akigitinneqartut atorlugit.

21)         Kalaallit Nunaani angalanermi agguaqatigiisillugu ilaasup ataatsip km-imut aningaasartuuteqarnera ukiuni 1995-imi kiisalu 2003-mi takussutissartai paasissutissisoqassasoq kissaatigineqarpoq.

 

Kingunerisinnaasanik naatsorsuutini/ inuiaqatigiinni aningaasarsiornermi kingunerisinnaasanik naatsorsuutini kiisalu ajornerpaaffiani/ pitsaanerpaaffianilu naatsorsuutit kisitsisitai takussutissami A-mi Inatsissatut siunnersuummut nalinginnaasumik nassuiaatini allassimavoq.

 

22)         Naalakkersuisoqarfiup tigummisai ullumikkut naligitat, erniaqarnerit, akiligassanik piffissaliineq kiisalu ullumikkut akigititat tunngavigalugit ukiuni 36-ni aammalu ingerlatsinermut aningaasartuutit inuiaqatigiinnullu aningaasaqarnikkut sunniutai ilanngullugit paasissutissisoqassasoq kissaatigineqarpoq.

23)         Mittarfiliornermut siullermut atatillugu erniat, suliffissaaleqisut ikilisimanerat, mittarfiliornerni aningaasartuutit, mittarfiliornerup nalaani suliffissaqartitsineq, ukioq 21-mi talliliinissaq aammalu ingerlatat annertussusianik allanngortitsinerit ajornerpaaffimmut imaluunniit pitsaanerpaaffimmut qaninnerusimanersut paasissutissiissutigineqarnissaat kissaatigineqarpoq. Annertussutsittaarlu takku kisitsisinngorlugit paasissutissiissutigineqarnissaat kissaatigineqarpoq.

 

Mittarfinnik iluarsartuussineq:

 

24)         Mittarfiit illuutaat atortuutaallu ingerlaavartumik aningaasaliivigineqanngippata nunatsinni “mittarfik nalinginnaasoq” qanoq sivisutigisumik atasinnaassuseqarnersoq paasissutissiissutigeqquneqarpoq. Upernavimmi, Qaarsumi, Aasianni, Sisimiuni Maniitsumilu mittarfinni tallimaasuni “nalikillileeriaatsip” nassiunneqarnissaa kissaatigineqarpoq, tassannga takuneqarsinnaassaaq mittarfiit ataasiakkaat naliliutaat ukiuni qanoq amerlatigisuni nalikillilerneqartarnersut.

25)         Upernavimmi, Qaarsumi, Aasianni, Sisimiuni Maniitsumilu mittarfinni tallimaasuni “nalikillileeriaatsip” nassiunneqarnissaa kissaatigineqarpoq, tassannga takuneqarsinnaassaaq mittarfiit ataasiakkaat naliliutaat ukiuni qanoq amerlatigisuni nalikillilerneqartarnersut.

 

 

26)         Nunatsinni “mittarfik nalinginnaasup” (illutaa, atortut nalillit mittarfittaalu tamaasa ilanngullugit) atuleqqaarneraniit tamakkiisumik iluarsartuunneqaqqaarnerata tungaanut naliliutit tamarmik  aningaasartuutigineqartussatut naatsorsuutigineqartut  paasissutissiissutigineqarnissaat kissaatigineqarpoq. Piffissami pineqartumi naliliutit arlaleriarluni tamakkiisumik iluarsartuunneqartariaqarpata, taakku pisariaqartutut amerlatigisoriarlugit piffisami pineqartumi nalikilliliivigineqaqquneqarput. 

 

 

Suliap Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit qanittukkut oqaluuserineqartussaanera eqqarsaatigalugu sapinngisamik piaartumik akineqarnissaq kissaatigineqarpoq, taamaatorli akissuteqaatitut allakkiaq kalaallisut danskisullu kiisalu qarasaasiakkut kingusinnerpaamik ulloq 3. maj 2004  tiguneqartussanngorlugu uunga nassiuteqquneqarpoq: jame@gh.gl 

 

 

Inussiarnersumik

 

Isak Davidsen

Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliami siulittaasoq