Samling

Samråd i Landstingets Revisionsudvalg torsdag den 24. juni 2004 kl. 19.00 i Landstingets Mødelokale 2

Landstingets Revisionsudvalg ønsker Landsstyremedlemmet for Boliger, Miljø og Infrastruktur, Jens Napãtôq i samråd i Udvalget.

Med henvisning til Landsstyremedlemmets brev til Udvalget dateret den 18. maj 2004, skal Udvalget bemærke følgende: Revisionsudvalget har haft en forventning om, at Landsstyreområdet har haft de efterspurgte oplysninger til belysning af økonomien i den grønlandske lufthavns- og trafiksektor umiddelbart tilgængelige. Det fremgår af Landsstyremedlemmets svar dateret den 18. maj 2004, at dette ikke er tilfældet. Udvalget tager denne situation til efterretning og beklager at Landsstyremedlemmet ikke ønsker at anvende de nødvendige ressourcer til fremskaffelse af de efterspurgte oplysninger. Udvalget konstaterer således på grundlag af Landsstyremedlemmets skrivelse af 18. maj 2004, at Udvalgets henvendelse af 7. april 2004 ikke kan besvares. På denne baggrund indkaldes Landsstyremedlemmet til samråd med henblik på belysning af divergerende vurderinger af behovet for større reparations- og vedligeholdelsesarbejder i de grønlandske lufthavne mellem Landsstyreområdet og Mittarfeqarfiit.

I Mittarfeqarfiits beretning 2001 står der skrevet: ”Anlægstilskuddet inklusive Mittarfeqarfiit’s andel af midler fra Mifrestamidler skal bidrage til opretholdelse af den nødvendige standard af lufthavnenes faciliteter og materiel. Det samlede årlige anlægstilskud skal for at opfylde dette formål minimum være i størrelsesordenen 50 mio. kr. Da de årlige afskrivninger, som er udtryk for det reinvesteringsbehov, der er nødvendigt for at opretholde standarden af lufthavnenes faciliteter og materiel, er væsentligt større end  anlægstilskuddet, er der tale om en reel nedslidning af lufthavnenes faciliteter og materiel. … Ledelsens målsætninger medfører, at Mittarfeqarfiit under budgetlægningen for år 2002, i lighed med budgetlægningen for 2001, har været nødsaget til fortsat at udskyde gennemførelsen af større reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en samlet værdi i niveauet 15 – 20 mio. kr. yderligere.”

I Mittarfeqarfiits beretning 2002 står der skrevet: ”Anlægstilskuddet inklusive Mittarfeqarfiit’s andel af midler fra Mifrestamidler skal bidrage til opretholdelse af den nødvendige standard af lufthavnenes faciliteter og materiel. Det samlede årlige anlægstilskud skal for at opfylde dette formål minimum være i størrelsesordenen 50 mio. kr. … Da de årlige afskrivninger, som er et udtryk for det reinvesteringsbehov, der er nødvendigt for at opretholde standarden af lufthavnenes faciliteter og materiel, er væsentlig større end anlægstilskuddet, er der tale om en reel nedslidning af lufthavnenes faciliteter og materiel. … Ledelsens målsætninger medfører, at Mittarfeqarfiit under budgetlægningen for år 2003, i lighed med budgetlægningen i de seneste år, fortsat har været nødsaget til fortsat at udskyde gennemførelsen af en del større reparations- og vedligeholdelsesabejder”

Til dette bemærkede Landsstyret i forbindelse med Revisionsudvalgets betænkning over Landskassens regnskaber 2002 følgende: ”Mittarfeqarfiit modtager imidlertid ikke en anlægsbevilling der år for år kan dække de foretagne afskrivninger, men forventer at modtage anlægsbevillinger i takt med at der fysisk skal foretages reinvesteringer i de benyttede aktiver. Der er således i de enkelte år ikke balance mellem afskrivninger og anlægsbevillinger, da afskrivningerne er udtryk for den løbende nedslidning, mens anlægsbevillingerne er et udtryk for de faktiske tidspunkter, hvor reinvesteringerne foretages. Da landingsbanerne er nye er der endnu ikke behov for reinvesteringer i samme omfang som afskrivningerne.”

I Mittarfeqarfiits beretning 2003 står der skrevet: ”Anlægstilskuddet inklusive Mittarfeqarfiit’s andel af midler fra Mifrestamidler skal bidrage til opretholdelse af den nødvendige standard af lufthavnenes faciliteter og materiel. Det samlede årlige anlægstilskud skal for at opfylde dette formål minimum være i størrelsesordenen 50 mio. kr. … Da de årlige afskrivninger, som er et udtryk for det reinvesteringsbehov, der er nødvendigt for at opretholde standarden af lufthavnenes faciliteter og materiel, er væsentlig større end anlægstilskuddet, er der tale om en reel nedslidning af lufthavnenes faciliteter og materiel. … Ledelsens målsætninger medfører, at Mittarfeqarfiit under budgetlægningen for år 2004, i lighed med budgetlægningen i de seneste år, fortsat har været nødsaget til fortsat at udskyde gennemførelsen af en del større reparations- og vedligeholdelsesabejder”

Det fremgår af ”Oversigt over tilskud for perioden 1996-2004” på side 8 i Mittarfeqarfiits årsberetning 2003, at det årlige anlægstilskud ikke på noget tidspunkt har udgjort 50. mio. kr.

Af ovenstående fremgår det endvidere, at Mittarfeqarfiit de sidste fire år har udskudt gennemførelsen af en del større reparations- og vedligeholdelsesarbejder.

Revisionsudvalget ønsker til samrådet endvidere Landsstyremedlemmets bemærkninger til det forhold, at Mittarfeqarfiit gentagne gange har anført, at ”anlægstilskuddet inklusive Mittarfeqarfiit’s andel af midler fra Mifrestamidler skal bidrage til opretholdelse af den nødvendige standard af lufthavnenes faciliteter og materiel. Det samlede årlige anlægstilskud skal for at opfylde dette formål minimum være i størrelsesordenen 50 mio. kr.” mens Landsstyret i efteråret 2003 anførte ”Mittarfeqarfiit modtager imidlertid ikke en anlægsbevilling der år for år kan dække de foretagne afskrivninger, men forventer at modtage anlægsbevillinger i takt med at der fysisk skal foretages reinvesteringer i de benyttede aktiver. Der er således i de enkelte år ikke balance mellem afskrivninger og anlægsbevillinger, da afskrivningerne er udtryk for den løbende nedslidning, mens anlægsbevillingerne er et udtryk for de faktiske tidspunkter, hvor reinvesteringerne foretages. Da landingsbanerne er nye er der endnu ikke behov for reinvesteringer i samme omfang som afskrivningerne.”

Herunder ønskes følgende oplyst:

1)   Er det en betegnelse for landingsbaner når Mittarfeqarfiit skriver ”opretholdelse af den nødvendige standard af lufthavnenes faciliteter og materiel”?

2)          Hvorledes skal det forstås, når Mittarfeqarfiit anfører,  at de fortsat har været nødsaget til fortsat at udskyde gennemførelsen af en del større reparations- og vedligeholdelsesabejder?  Der ønskes en liste over forsinkede reparations- og vedligeholdelsesarbejder i Mittarfeqarfiit i perioden 1996-2003 som endnu ikke er realiserede med angivelse af forventede omkostninger. For overskuelighedens skyld ønskes kun reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en forventet omkostning af mere end 100.000 kr. anført på listen.

3)   Er det Landsstyremedlemmets vurdering, at de hidtidige udskudte reparations- og vedligeholdelsesarbejder ikke har været nødvendige i forhold til at opretholde den nødvendige standard i lufthavnenes faciliteter og materiel?

4)   Er det Landsstyremedlemmets vurdering, at de bevilgede anlægstilskud i perioden 1996-2003 til Mittarfeqarfiit har været på niveau med Mittarfeqarfiits behov hvad angår opretholdelse af den nødvendige standard af lufthavnenes faciliteter og materiel?

Det fremgår af Mittarfeqarfiit’s revisionsprotokollat til årsregnskab 2003, at de akkumulerede afskrivninger fratrukket anlægsinvesteringer med anlægstilskud og investeringer over driftsbevillingen, i perioden 1998-2003 udgjorde 384 mio. kr.

5)          Hvornår forventer Landsstyremedlemmet, at der fysisk skal foretages reinvesteringer i landingsbanerne?

6)   Hvad er den forventede levetid for de grønlandske lufthavne, dette ønskes udspecificeret for hver enkelt lufthavn.

7)   Har Landsstyret en plan for, hvornår og hvorledes reinvesteringer i lufthavnene skal foregå?

Det fremgår af Anlægsredegørelsen 2003, at projekt nr. 050.25174 på hovedkonto 87.73.20, Paamiut Lufthavn til og med 2003 har haft et samlet forbrug på 19 mio. kr. Det fremgår endvidere af Finansloven 2004 at projektet er aflyst.

8)   Er det Landsstyremedlemmets vurdering at de 19 mio. kr. der hidtil er forbrugt hermed er tabt, eller har Landsstyret planer om, på et senere tidspunkt at genoptage projektet?

Det skal for en god ordens skyld præciseres, at Udvalget ikke indgår i en forhandling om de anførte problemstillinger. Udvalget ønsker samrådet gennemført for at få Landsstyremedlemmets redegørelse for de nævnte problemstillinger.

Du anmodes om at medbringe et talepapir som omdeles til Udvalget. Talepapiret ønskes omdelt på grønlandsk og dansk samt eftersendt elektronisk til Udvalgets sekretariat til jame@gh.gl

Med venlig hilsen

Isak Davidsen

Formand for Revisionsudvalget

Inatsisartut Ataatsimiititaliaani isumasioqatigiinnissaq sisamanngorneq ulloq 24. juni 2004 nal. 19.00 Inatsisartut Ataatsimiittarfiani 2-mi

Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata Ineqarnermut, Avatangiisinut Attaveqatigiinnermullu Naalakkersuisup Jens Napãtôq-p Ataatsimiititaliami isumasioqatigineqarnissaa kissaatigaa.

Naalakkersuisunut ilaasortap Ataatsimiititaliamut allagai 18. maj 2004-mi ullulerneqarsimasut innersuussutigalugit Ataatsimiititaliap makku oqaatigissavai: Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap naatsorsuutigisimavaa Kalaallit Nunaanni mittarfiinut angallannermullu tunngasut aningaasaqarnerisa qulaajarneqarnerannut paasissutissat piumaneqartut Naalakkersuisoqarfiup imaaliallaannaq tunniussinnaassagai. Naalakkersuisunut ilaasortap akissutaanit 18. maj 2004-mi ullulerneqarsimasumi takuneqarsinnaavoq taamaanngitsoq. Pissutsit taamaannerat Ataatsimiititaliap tusaatissatut tiguaa, paasissutissallu piumaneqartut pissarsiariniarneqarnissaannut nukiit pisariaqartut Naalakkersuisunut ilaasortamit atorumaneqannginnerat ajuusaarutigalugu. Taamaalilluni Naalakkersuisunut ilaasortap allagai 18. maj 2004-meersut tunngavigalugit Ataatsimiititaliap qularnaallillugu paasivaa Ataatsimiititaliap saaffiginnissutaa 7. april 2004-meersoq akineqarsinnaanngitsoq. Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisunut ilaasortaq isumasioqatiginninnissamut aggeqquneqarpoq, Kalaallit Nunaanni mittarfinnik iluarsaassinermi aserfallatsaaliinermilu suliassat annertunerusut pisariaqartinneqarnerannik Naalakkersuisoqarfiup Mittarfeqarfiillu assigiinngitsunik nalilersuinerisa qulaajarneqarnissaat siunertaralugu.

Mittarfeqarfiit 2001 pillugu nalunaarusiaanni imaattunik allassimasoqarpoq: "Sanaartornermut tapiissutit Miitarfeqarfiit Mifresta-mit pissarsiassai ilanngullugit, tassaasussaapput mittarfiit naammattumik atortoqartitaanissaannut aningaasartuutissanut, matussutaasinnaasariaqartussat. Tamanna iluatsissinnaassappat ukiumut sanaartugassanut tapiissutit minnerpaamik 50 mio. kr.-it pallillugit annertussuseqartariaqassapput. Ukiumut nalikilliliissutaasartut, mittarfiit pitsaassutsimikkut allanngujaatsumik inissisimassappata, qanoq aningaasaliiffigineqarnissamik pisariaqartitsinermik takutitsisuusut, sanaartugassanut tapiissutigineqartunit anginerujussuuvoq, taamaammat tassa takuneqarsinnaavoq mittarfiit atortui nungullariartupallattussaassasut. … Pisortaasut anguniagaat peqqutigalugit, Mittarfeqarfiit 2002-mut missingersuusiornermi, 2001-imi pisimasutut, iluarsagassanik aserfallatsaaliuinissanillu suliassat katillugit 15-20 mio. kr.-nik nalillit aamma kinguarteqqittariaqarsimavaat."

Mittarfeqarfiit 2002 pillugu nalunaarusiaanni imaattumik allassimasoqarpoq: "Sanaartornermut tapiissutit Miitarfeqarfiit Mifresta-mit pissarsiassai ilanngullugit, tassaasussaapput mittarfiit naammattumik atortoqartitaanissaannut aningaasartuutissanut, matussutaasinnaasariaqartussat. Tamanna iluatsissinnaassappat ukiumut sanaartugassanut tapiissutit minnerpaamik 50 mio. kr.-it pallillugit annertussuseqartariaqassapput. … Ukiumut nalikilliliissutaasartut, mittarfiit pitsaassutsimikkut allanngujaatsumik inissisimassappata, qanoq aningaasaliiffigi-neqarnissamik pisariaqartitsinermik takutitsisuusut, sanaartugassanut tapiissutigineqartunit anginerujussuuvoq, taamaammat tassa takuneqarsinnaavoq mittarfiit atortui nungullariartorpallattussaassasut. … Pisortaasut anguniagaat peqqutigalugit, Mittarfeqarfiit 2003-mut missingersuusiornermi, ukiuni kingullerni pisimasutut, iluarsagassanik aserfallatsaaliuinissanillu suliassat annertoorpaaluit aamma kinguarteqqittariaqarsimavaat."

Nunatta Karsiata 2002-mi naatsorsuutai pillugit Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap isumaliuutissiissutaanut atatillugu Naalakkersuisut tamanna pillugu oqarput: "Mittarfeqarfiilli sanaartugassanut aningaasaliissutinik ukiumit ukiumut nalikilliliinernut matussutaasinnaasunik tigusaqarneq ajorput pigisanili nalilinni atukkani taakkunani aningaasaleeqqittoqartussaanera peqatigitillugu sanaartugassanut aningaasaliiffigitinnisssaq naatsorsuutigineqarpoq. Taamaalilluni ukiuni ataasiakkaani taakkunani nalikilliliinerit sanaartugassanullu aningaasaliissutit akornanni oqimaaqatigiittoqanngilaq, tassami nalikilliliinerit ingerlaavartumik nutaanngilisoortarnermut ersersitsisuusarmata  sanaartugassanullu aningaasaliissutit piffissanut aningaasaleeqqiffiusunut ersersitsisuusarlutik. Mittarfiit nutaajummata nalikilliliinertulli annertutigisumik aningaasaleeqqinnissamik suli pisariaqartitsisoqanngilaq."

Mittarfeqarfiit 2003 pillugu nalunaarusiaanni imaattunik allassimasoqarpoq: "Sanaartornermut tapiissutit Miitarfeqarfiit Mifresta-mit pissarsiassai ilanngullugit, tassaasussaapput mittarfiit naammattumik atortoqartitaanissaannut aningaasartuutissanut, matussutaasinnaasariaqartussat. Tamanna iluatsissinnaassappat ukiumut sanaartugassanut tapiissutit minnerpaamik 50 mio. kr.-it pallillugit annertussuseqartariaqassapput. … Ukiumut nalikilliliissutaasartut, mittarfiit pitsaassutsimikkut allanngujaatsumik inissisimassappata, qanoq aningaasaliiffigineqarnissamik pisariaqartitsinermik takutitsisuusut, sanaartugassanut tapiissutigineqartunit anginerujussuuvoq, taamaammat tassa takuneqarsinnaavoq mittarfiit atortui nungullariartupallattussaassasut. … Pisortaasut anguniagaat peqqutigalugit, Mittarfeqarfiit 2004-mut missingersuusiornerminni, ukiut siuliini pisartutut, iluarsagassanik aserfallatsaaliuinissanillu aallartitsinissamut tunuarsimaarnerat ingerlaannartariaqarsimavoq."

Mittarfeqarfiit 2003 pillugu ukiumoortumik nalunaarusiaanni qupperneq 8-mi "1996-imit 2004-mut tapiissutit pillugit takussutissiaq"-mit erserpoq sanaartornermut ukiumoortumik tapiissutit sukkulluunniit 50 mio. kr.-iusimanngitsut. Aammattaaq qulaani taaneqartunit erserpoq iluarsaassinermi aserfallatsaaliinermilu suliassat annertunerusorpaaluit Mittarfeqarfiit ukiuni sisamani kingullerni kinguartittarsimagaat.

Aammattaaq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititalilap isumasioqatiginninnermi Mittarfeqarfiit qalleqqissarlugu imaattunik oqaaseqaateqartarsimanerat pillugu Naalakkersuisunut ilaasortap oqaaseqaateqarnissaa kissaatigaat: "Sanaartornermut tapiissutit Mittarfeqarfiit Mifresta-mit pissarsiassai ilanngullugit, tassaasussaapput mittarfiit naammattumik atortoqartitaanissaannut aningaasartuutissanut, matussutaasinnaasariaqartussat. Tamanna iluatsissinnaassappat ukiumut sanaartugassanut tapiissutit minnerpaamik 50 mio. kr.-it pallillugit annertussuseqartariaqassapput", Naalakkersuisulli 2003-mi ukiakkut oqaatigalugu: "Mittarfeqarfiilli sanaartugassanut aningaasaliissutinik ukiumit ukiumut nalikilliliinernut matussutaasinnaasunik tigusaqarneq ajorput pigisanili nalilinni atukkani taakkunani aningaasaleeqqittoqartussaanera peqatigitillugu sanaartugassanut aningaasaliiffigitinnisssaq naatsorsuutigineqarpoq. Taamaalilluni ukiuni ataasiakkaani taakkunani nalikilliliinerit sanaartugassanullu aningaasaliissutit akornanni oqimaaqatigiittoqanngilaq, tassami nalikilliliinerit ingerlaavartumik nutaanngilisoortarnermut ersersitsisuusarmata  sanaartugassanullu aningaasaliissutit piffissanut aningaasaleeqqiffiusunut ersersitsisuusarlutik. Mittarfiit nutaajummata nalikilliliinertulli annertutigisumik aningaasaleeqqinnissamik suli pisariaqartitsisoqanngilaq."

Tamatumunnga ilanngullugu makku paasissutissiissutigineqarnissaat kissaatigineqarpoq:

1)                      Mittarfeqarfiit imatut allammata tamanna mittarfinnut taaguutaava:      "mittarfiit pitsaassutsimikkut allanngujaatsumik inissisimassappata"?

2)                      Iluarsaassinermi aserfallatsaaliinermilu suliassat annertunerusorpaaluit kinguartittuartariaqarsimallugit Mittarfeqarfiit oqarnerat qanoq paasineqassava? 1996-imit 2003-mut iluarsaassinermi aserfallatsaaliinermilu suliassat ki-nguaattoortut qanoq aningaasartuutigineqarumaarnissaannik oqaatigisaqarluni suli piviusunngortinneqarsimanngutsit allattorsimaffiat kissaatigineqarpoq. Paasiuminartuutitsinissaq pissutigalugu iluarsaassinermi aserfallatsaaliinermilu suliassat 100.000 kr.-t sinnerlugit aningaasartuutaanissaat naatsorsuutigineqartut  kisimik allattorsimafimmut tassunga ilanngunneqarnissaat kissaatigineqarpoq.

3)                      Naalakkersuisunut ilaasortap naliliineraa iluarsaassinermi aserfallatsaaliinermilu suliassat manna tikillugu kinguartinneqartarsimasut mittarfiit naammattunik atortoqartitaanissaat eqqarsaatigalugu pisariaqartuusimasut?

4)                      Naalakkersuisunut ilaasortap naliliineraa 1996-imit 2003-mut Mittarfeqarfiit sanaartugassaannut tapiissutit Mittarfeqarfiit pisariaqartitaasa amerlaqatigisimagaat, mittarfiit pitsaassutsimikkut allanngujaatsumik inissisimanissaat eqqarsatigalugu?

Mittarfeqarfiit 2003-mi ukiumoortumik naatsorsuutaasa kukkunersiorneqarnerat pillugu oqaaseqaatinit erserpoq nalikilliliinerit amerliartortut ingerlatsinermut aningaasaliissutini sanaartornermut aningaasaliissutinik sanaartornermullu tapissutinik ilanngaateqartillugit 1998-imi 2003-mut 384 mio. kr.-iusimasut.

5)                      Mittarfinni tigussaasutigut qaqugu aningaasaleeqqittoqarnissaa Naalakkersuisut naatsorsuutigaat?

6)                      Kalaallit Nunaanni mittarfiit qanoq sivisutigisumik piusinnaanerat naatsorsuutigineqarpa? Tamatumani mittarfeqarfiit ataasiakkaarlugit immik-kuualuttulersugaasumik nassuiaasoqarnissaa kissaatigineqarpoq.

7)                      Mittarfinnut aningaasaleeqqinnerit qaqugu qanorlu iliorluni pinissaat Naalakkersuisut pilersaaruteqarfigaat?

Sanaartugassat pillugit 2003-mi nassuiaammit erserpoq kontomi pingaarnermi 87.73.20, Paamiut mittarfiat, ingerlataq nr. 050.25174 2003-ip tungaanut 2003 ilanngullugu katillugit 19 mio. kr.-nik atuiffiusimasoq. Ammattaaq 2004-mi Aningaasanut Inatsimmit erserpoq ingerlataq taanna unitsinneqarsimasoq.

8)                      Naalakkersuisunut ilaasortap nalilerneraa 19 mio. kr.-t taakku manna tikillugu atorneqarsimasut taamalillutik annaaneqarsimasut, imaluunniit  ingerlatap kingusinnerusukkut aallarteqqinneqarnissaa Naalakkersuit pilersaarutigaat?

Paatsuungasoqaqqunagu erseqqissarneqassaaq Ataatsimiititaliaq ajornartorsiutit taaneqartut pillugit isumaqatigiinniuteqarnianngimmat. Ataatsimiititaliap isumasioqatiginninnermik ingerlatsisoqarnissaa kissaatigaa, ajornartorsiutit taaneqartut pillugit Naalakkersuisunut ilaasortap nassuiaateqarnissaa siunertaralugu.

Oqaasissat allattorsimaffiat Ataatsimiititaliamut agguaanneqartussaq nassaqqullugu qinnuigineqarputit. Oqaasissat allattorsimaffiat kalaallisut danskisullu agguaanneqassasoq kissaatigineqarpoq, kiisalu Ataatsimiititaliap allattoqarfianut qarasaasiakkut uunga nassiuteqquneqarluni: jame@.gh.gl

Inussiarnersumik

Isak Davidsen

Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliami siulittaasoq