Samling

Vedr. Investeringer i og vedligehold af lufthavnenes faciliteter og materiel

Indledningsvis vil jeg takke Revisionsudvalget for henvendelsen, der giver mig lejlighed til at fremkomme med Landsstyrets synspunkter. Jeg skal samtidig beklage, at jeg grundet rejse ikke kan møde til samråd i Revisionsudvalget.

Jeg skal medgive Udvalget, at det kan være problematisk, såfremt bevillingerne til bevarelse af lufthavnens faciliteter og materiel er utilstrækkelige. Lad det dog blive sagt med det samme, at planlagt periodisk vedligehold (PPV) bygger på skøn over de enkelte anlægs tekniske levetid. Dette må ej forveksles med den økonomiske levetid, som den er udtrykt ved afskrivninger. Hertil kommer, at Landsstyret og Landstinget må foretage politisk prioritering af de knappe ressourcer, der er til rådighed.

De enkelte lufthavnes faciliteter og materiel består foruden selve landingsbanen af en række tekniske installationer, sikkerhedsudstyr, bygninger, hangarer og rullende materiel. Hver enkelt af disse delelementer skal systematisk vedligeholdes. Hertil kommer, at der skal foretages nødvendige reinvesteringer i anlæg, når disses tekniske levetid er udløbet.

Udvalget har stillet en række spørgsmål, hvoraf nogle er af så teknisk art, at oplysningerne ikke har kunne fremskaffet inden besvarelsen. Disse vil derfor blive besvaret efterfølgende.

For at danne sig et billede af kompleksiteten kan det nævnes, at Hjemmestyret ejer 59 flyvepladser, hvoraf 12 af flyvepladserne er for fastvingede fly. Af disse er 6 af ældre dato nogle endda fra begyndelsen af 1940’erne. Af de 59 flyvepladser er 4 anlagt som øde stationer. Der er således tale om et betydeligt arbejde, at udfærdige og ajourføre PPV for flyvepladserne, de tekniske installationer, sikkerhedsudstyr, bygninger, hangarer og rullende materiel. Et samlet anlæg af denne størrelse giver, ved sin volume, mulighed for intern fleksibilitet i mellem opgaverne.

Jeg finder det imidlertid vigtigt at understrege to forhold.

For det første er det korrekt, at der på Landstingsfinansloven ikke er afsat et beløb, der matcher de af Mittarfeqarfiit opgjorte udgifter til PPV. Dette er imidlertid ikke et problem på kort sigt, idet henlæggelser til de lufthavne, der er opførte efter 1979 ikke har det samme likviditetstræk som de faktiske vedligeholdelsesarbejder. Der kan derfor ske en forskydning eller lån af midler mellem de enkelte lufthavnes henlæggelser til vedligeholdelsesarbejder, jf. dog straks nedenfor.

For landingsbanerne i Narsarsuaq og Kangerlussuaq gælder, at der er tale om så massive reinvesteringsbehov, der ikke kan dækkes ved bevillingsforskydninger, at der skal tages særskilt politisk beslutning om bevarelsen af disse landingsbaner.

For det andet skal levetiden for igangsætning af en anlægsopgave være nøje vurderet, ikke blot med nutidens tekniske øjne men i lige så høj grad ud fra de politiske visioner på trafikområdet. Det skal være hævet over enhver tvivl, at der er tale om en politisk prioriteret og teknisk forsvarlig opgave, forinden den igangsættes. Netop dette stiller krav om sammenhængende politisk prioritering og investeringsplanlægning.

Som et eksempel kan jeg oplyse, at der netop er tilgået mit Landsstyreområde oplysninger om, at levetiden for landingsbanen i Kangerlussuaq er negativ. Dette betyder med andre ord, at der indenfor meget kort tid skal tages stilling til, om landingsbanen skal renoveres for et beløb i størrelsesorden 100 mio. kr.

Uanset om der træffes politisk beslutning om at renovere landingsbanen i Kangerlussuaq eller ej, er der tale om en beslutning, der vil påvirke samfundet i mange år fremover. Mittarfeqarfiits vurdering og opgørelse af efterslæb i forhold til planlagt periodisk vedligehold er derfor ikke så enkel, som den ved første øjekast kan se ud som.

Det er ligeledes hævet over enhver tvivl, at såfremt der skulle være midler til alle de planlagte periodiske vedligeholdelsesopgaver, så er der ikke afsat tilstrækkeligt med bevillinger på Landstingsfinansloven. Men det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at Mittarfeqarfiit er bagud med opgaverne. Der er i det væsentlige alene tale om transformation eller tidsmæssige forskydninger mellem en række projekter og opgaver.

Der henstår en uafsluttet politisk prioritering af den samlede trafikstruktur. Der er igangsat en vurdering af den kommunale struktur og byrde- og opgavefordelingen. Det vil være en halsløs gerning at negligere konsekvensen af  en kortsigtet trafikpolitisk beslutning om særlig renoveringsindsats. En beslutning, der ikke blot berører samfundet her og nu, men som også langt ud i fremtiden vil få indflydelse på investeringsplanlægningen.

Det er desto mere vigtigt at diskutere politik og ikke begreber som teknisk- eller økonomisk levetid, reinvesteringer contra afskrivninger, eller om der kan ske udlån mellem de forskellige projekters henlæggelser. Der skal tages stilling til den fremtidige trafikstruktur og herunder om antallet og placeringen af de oversøiske indfaldsporte til landet.

Det er min vurdering, at Mittarfeqarfiit med de midler, der er til rådighed, har sikret, at lufthavnenes faciliteter og materiel er vedligeholdt således, at brugen af disse er sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Jeg ser frem til en konstruktiv og udbytterig diskussion af Landsstyrets trafikpolitiske redegørelse under Efterårssamlingen 2004, hvor der bliver rig mulighed for at tage fat i kerneområderne og træffe de politiske beslutninger, som er påkrævet for at der kan skabes og understøttes en langsigtet fremadrettet trafikpolitik, som markedets operatører kan indrette sig efter og investere i tillid til.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at beslutninger på trafikområdet rækker langt ud i fremtiden, hvorfor det er vigtigt, både for samfundet i almindelighed og den politisk proces i særdeleshed, at diskussionen ikke fortaber sig i tekniske enkeltheder, detaljer eller spidsfindigheder men foretages på et sagligt og konstruktivt grundlag.

Den grønlandske version eftersendes.

Med venlig hilsen

Jens Napãtô?’

Mittarfiit atortorissaarutaasa sakkuisalu aserfallattsaalinerannut aningaasaliissutit

Aaallaqqaatigalugu Kukkunersiuinermut ataatsimiititaq saaffiginnissutaanut qutsaviginiarpara periarfissimmanga Naalakkersuisut eqqarsaataasa saqqummiunnissaannut. Tamatuma peqatigisaa­nik ajuusaarutigissavara ataatsimiititaq naapissinnaannginnakku angalanera patsisaalluni.

Ataatsimiititaq isumaqatigisinnaavara ajornakusoorsinnaammat mittarfiit atortorissaarutaasa sakkuisalu pigiinnarnissaannut aningaasaliissutit naammanngittarnerat. Oqaatigeriiginnartiguli piffissani aalajangersimasuni aserfallatsaaliinissamik pilersaarutit (PPV) atortut ataasiakkaat teknikkikkut qanoq sivisutigisumik napasinnaanerata nalilerneranik tunngaveqartarmat. Tamatumunnga paarlaanneqassanngilaq atortorisat aningaasaqarnikkut qanoq sivisutigisumik atorsinnaanerat nalikilliliinerni takuneqarsinnaasoq. Aammattaaq Naalakkersuisut Inatsisartullu aningaasat atorsinnaasat ikittut pingaarnersiorlugit tulleriiaartariaqarpaat.

Mittarfiit ataasiakkaat atortorissaarutai sakkuilu mittarfiup saniatigut tassaapput teknikikkut atortorisat, sillimanissamut atortorisat, illuutit, hangarit atortullu assakaasullit. Ataasiakkaat tamakkua tamarmik aaqqissuulluakkamik aserfallatsaalisassaapput. Tamatuma saniatigut atortorisat aningaasaliiffigeqqittariaqarput teknikkikkut atorsinnaaffiat naagaangat.

Ataatsimiititaq arlalinnik apeqquteqarpoq ilai ima teknikkimut tunngatigalutik paasissutissat akissuteqannginnermi pissarsiarineqarsinnaanatik. Taamaattumik tamakkua kingornatigut akineqassapput.

Ajornakusuussusianut takussutissatut taaneqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat mittarfiit 59-it pigimmatigit taakkunannga 12-it suluusalinnut mittarfiullutik. Taakkunannga arfinillit pisoqaapput allaat 1940-kkut aallartinneraneerlutik. Mittarfinnit 59-iusunit sisamat stationini inoqanngitsumiipput. Tassalu suliassangaatsiakasiuvoq mittarfinni, teknikkikkut atortorissaarutitigut, sillimanermi atortutigut, illuutitigut, hangaritigut atortutigullu assakasulitsigut PPV-p suliarinissaa ullutsinnullu naleqqussarnissaa. Atortoqarfiup taamak annertutigisup periarfissaqalersippaa suliffiup iluani suliassat eqaallisarnissaat.

Isumaqarpungali marluk erseqqissartariaqarlugit.

Siullertut eqqorpoq Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni aningaasaliisoqarsimanngimmat Mittarfeqarfiit PPV-mut aningaasartuutissarisorisaannut naapertuuttumik. Qaninnerusorli isigalugu tamanna ajornartorsiutaanngilaq, tassami mittarfinnut 1979-ip kingornatigut sanaanut immikkoorti­tat aserfallatsaaliinermi suliassarpiatut aningaasaajaataatiginngimmata. Taamaattumik mittarfiit ataasiakkaat unerartitaanni nikerartitsilluniluunniit attartortoqarsinnaavoq aserfallatsaaliinermut atugassanik, taamaattoq matumakinguliiniittoq takujuk.

Narsarsuarmi Kangerlussuarmilu mittarfinnut tunngatillugu aningaasaleeqqissutigineqartariaqartut ima amerlatigaat aningaasaliissutit nikisiternerinnaasigut matuneqarsinnaannatik, mittarfiit taakkua pigiinnarnissaat politikkikkut immikkut isummerfigisariaqarluni.

Aappaatut sanaartukkat aallartinneqartut ukiut napasinnaaffii nalilersorluarneqarsimassapput, ullumikkut tenikimiit isigiinnarnagit, taamaaqataanilli angaqllannikkut politikkikkut takoruukkat aallaavigalugit. Qularutissaanngilaq aallartitsinnginnermi politikkikkut tulleriiaarineq tekinikkikkul­lu isumannaatsumik ingerlatsineq pisariaqarmata. Tamatumuunarpiaq pisariaqarpoq ataqatigiissu­mik politikkikkut tulleriiaarinissaq aningaasaliinikkullu pilersaarusiornissaq.

Assersuutitut taasinnaavara Naalakkersuisoqarfiga ilisimatinneqaqqammermat Kangerlussuarmi mittarfiup ullussani naasimaggai. Allatut oqaatigalugu qanittukkut isummerfigineqartariaqassaaq mittarfik 100 mio. kruuninik nalilimmik nutarterneqassanersoq.

Kangerlussuarmi mittarfiup nutarterneqarnissaa politikkikkut aalajangiiffigineqassappat taamaassanngippalluunnit aalajangiineq ukiorpassuarni inuiaqatigiinnut sunniuteqartussaavoq, Taamaattumik mittarfeqarfiit piffissani aalajangersimasuni aserfallatsaaliinissap kinguaattoornera­nik naliliinerat nalunaaarutaallu takutsiaannarneranit annertuneruvoq.

Aamma qularnataqanngilaq aserfallatsaaliisarnerit pilersaarutaasut akissaqartinneqassappata Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni naammattumik aningaasaliisoqarsimanngitsoq. Tamannali imatut paasineqassanngilaq Mittarfeqarfiit suliassaminni kinguaattooqqasut. Pineqartoq pingaarneq tassatuaavoq pilersaarutit suliassallu arlallit akornanni piffissalersuinerit nuullugilluunniit nikisitersinnaanissaat.

Angallannikkut aaqqissugaanerup tamakkerluni politikkikkut tulleriiaarnissaa suli naammassine­qanngilaq. Kommunit aaqqissugaanerat aamma nammagassat suliassallu agguarnerat  nalilersorlu­gu aallartinneqarsimavoq. Isumaalliornerussaaq angallannermut politikkikkut immikkut nutaanngorsaanissap aalajangiiffiginerata qaninnerusoq isiggalugu kingunissai takunngitsuusaassal­lugit. Taamatut aalajangiineq inuiaqatigiinnut maannakkuinnaangitsoq siunissamili sivisuumi aningaasaliisarnerup pilersaarusironeranut sunniuteqassaaq.

Suli pingaarneruvoq politikki eqqartussallugu pinnagit teknikkikkut aningaasatigullu ukiut napasinnaaffiit, aningaasaleeqqittariaqarnerit nalikilliliinernut sanilliullugit, imaluunniit pilersaarutit assigiinngitsut akornanni immikkoortitat taarsigassarsivigineqarsinnaanersut. Isummerfigineqartari­aqarput siunissami angallannerup aaqqissugaanera tamatumani ilanngullugu nunanit allaniit nunatsinnut tikittarfiit amerlassusissaat sumilu inissisimanissaat.

Isumaqarpunga Mittarfeqarfiit aningaasaliissuteqarfigineqarnermikkut qulakkeersimagaat mittarfeqarfiit atortorissaarutaasa sakkuisalu isumannaatsumik atorsinnaanissaat qulakkeersima­gaat.

2004-mi Ukiakkut ataatsimiinnermi Naalakkersuisut anggallannikkut politikki pillugu nassuiaataata angusaqarniarfiusumik angusaqarfiulluartumillu oqallisigineqarnissaa qilanaaraara, tassani periarfissaqarluassammat sammisat pingaarnerit samminissaannut ungasinnerusoq isigalugu politikkut aalangiinissanut pisariaqartut ikorfartuutaasullu angallannikkut politikkimut  siumut tikkuartumut ingerlatsisut najoqqutarisinnaasaat qularatillu aningaasaliiffigisinnaasaat.

Naggataatigut oqaatigissavara angallanneq pillugu aalajanngiinerit siunissami ukiorpassuarnut tunngammata, taamaattumillu inuiaqatigiinnut tamanut pingartumillu politikkikkut ingerlatsinermut pingaaruteqarluni oqallisigineqartut tassaannaassangitsut teknnikkimut tunngasut ataasiakkaat, annikitsualuit, suliamulli tunngasut angusaqarniarfiusut tunngavigineqassallutik.

Med venlig hilsen

Jens Napãtô?’