Samling

Vedr. Investeringer i og vedligehold af lufthavnenes faciliteter og materiel

Indledningsvis vil jeg takke Revisionsudvalget for henvendelsen, der giver mig lejlighed til at uddybe Landsstyrets synspunkter.

En lufthavn, som allerede nævnt i tidligere besvarelse, består af en landingsbane samt tilhørende bygninger, tekniske installationer, sikkerhedsudstyr, hangarer og rullende materiel. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at forskellige aktiver har forskellige funktioner. Eksempelvis er det underordnet for lufthavnens sikkerhed og tekniske standard i øvrigt, om en hangar males hvert andet eller hvert fjerde år. Igen er sikkerhed i forbindelse med starter og landinger, det der vejer tungest.

Af vedlagte liste, bilag 1, ses  en oversigt over de væsentligste opgaver, som driftspersonalet har påpeget som aktiviteter, der bør planlægges. Det skal dog påpeges, at nogle opgaver har tilknytning til lufthavnenes driftsmæssige sikkerhed, mens andre alene gennemføres for at bevare materiellets funktionalitet. Endnu andre tilhører gruppen af æstetisk vedligeholdelsesarbejde.

Som allerede påpeget er nogle af reparations- og vedligeholdelsesopgaverne knyttet til lufthavnenes sikkerhed. Disse må ikke udskydes eller annulleres medmindre, at det fuldt ud er godtgjort, at det ikke medfører forringelse af det nødvendige sikkerhedsniveau. Jeg har fuld tillid til, at en professionel organisation, som Mittarfeqarfiit kan foretage den faglige og sikkerhedsmæssige vurdering af hvilke opgaver der kan eller bør udskydes.

Med de knappe ressourcer som har været til rådighed er det lykkedes Mittarfeqarfiit i den omtalte periode at drive lufthavne, heliporte og helistops uden at sikkerheden er slækket. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke har været opgaver, der har været udskudt eller aflyst på grund af manglende bevilling. Disse har blot ikke haft indflydelse på lufthavnenes driftsmæssige sikkerhed.

Det forekommer ikke sandsynligt, og jeg er ikke bekendt med, at Mittarfeqarfiit planlægger eller gennemfører vedligeholdelsesopgaver, der ikke er nødvendige for at opretholde den nødvendige standard af lufthavnenes faciliteter og materiel.

Med hensyn til hvornår der fysisk skal foretages  reinvesteringer i landingsbanerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, kan jeg vedrørende Kangerlussuaq oplyse, at Vejdirektoratet har vurderet, at den tunge Airbus påvirker levetiden væsentligt og ud fra teoretiske beregninger og indsamlede data er restlevetiden på udvalgte dele af banen tilsyneladende nul. Landsstyreområdet har netop modtaget nyt materiale omkring landingsbanen i Kangerlussuaq, som vil blive forelagt Landsstyret. Den umiddelbare vurdering er, at der inden for det kommende år skal tages stilling til reinvesteringen af Kangerlussuaq.

For så vidt angår Narsarsuaq blev der i sommeren 2001 gennemført en omfattende tilstandvurdering af landingsbanen, hvor det blev konstateret at en omfattende renovering af banen var nødvendig. Denne blev herefter igangsat og pågår.

I denne forbindelse er det vigtig at nævne, at spørgsmålet om antallet af atlantlufthavne og hovedindfaldsporte behandles i  den trafikpolitiske redegørelse, som skal forelægges Landstinget på efterårssamlingen 2004. Den trafikpolitiske redegørelse indeholder en handlingsplan, hvor der i fase to fokuseres på en ændring af landingsbanestrukturen. Resultatet af drøftelsen af den trafikpolitiske redegørelse vil dimensionere, hvorledes den fremtidige landingsbanestruktur skal se ud og dermed også  påvirke reinvesteringerne af de enkelte landingsbaner.

Den forventede levetid for hver enkelt lufthavn fremgår af vedlagte bilag 2.

Mittarfeqarfiit aflægger regnskab efter et andet princip end Landskassen. Mittarfeqarfiit aflægger regnskab efter Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 26. november 1998 om Grønlands hjemmestyres nettostyrede virksomheders regnskabsvæsen m.v., som tager udgangspunkt i, at der er tale om en virksomhed, der drives på et kommercielt grundlag og ikke som del af en offentlig virksomhed. Landskassen aflægger regnskab efter DAU-princippet, der nærmest knytter sig til beholdningsforskydninger i likviditeten. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at sammenligne de to regnskabsprincipper, herunder at drage en parallel fra det ene til det andet.

Afskrivninger i Mittarfeqarfiits årsregnskab er udtryk for årets forbrug af tidligere anlægsinvesteringer målt i kroner over investeringens økonomiske levetid. Landskassen opererer ikke med årlige systematiske henlæggelser til fremtidige anskaffelser. Derfor vil et reinvesteringsbehov hos Mittarfeqarfiit fremtræde som en anlægsbevilling på Landstingets finanslov. Når midlerne er tilført Mittarfeqarfiit vil de herefter indgå i virksomhedens systematiske afskrivning af aktivet.

Som allerede anført er der tale om et muligt fremtidigt investeringsbehov, såfremt det pågældende aktiv skal genanskaffes, og som løbende kan indprioriteres på finansloven.

Med hensyn til landingsbanen i Kangerlussuaq er vurderingen, som tidligere nævnt, at der inden for inden for det kommende år skal tages stilling til en eventuel reinvestering.

I forbindelse med en nyorientering af trafiksystemet, er det Landsstyrets opfattelse, at der kan opnås en bedre kapacitetsudnyttelse og dermed forbedret driftsøkonomi ved i højere grad at samle passagererne i ét trafiksystem. Der er således tale om et styrket en-strenget trafiksystem, hvor der først og fremmest flyves mere, mens skibene udgør et supplement hertil. Etablering af en landingsbane i Paamiut, herunder etablering af en såkaldt simpel bane, indgår således fortsat i overvejelserne omkring den fremtidige landingsbanestruktur. En del af de allerede forbrugte midler på Paamiut Lufthavn er blandt andet anvendt på forundersøgelser og etablering af en lufthavnsvej, som fortsat vil kunne anvendes, hvis projektet videreføres. 

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at jeg i forbindelse med behandlingen af den trafikpolitiske redegørelse ser frem til en konstruktiv og inspirerende debat om rammerne for vort fremtidige trafiksystem, der er så vigtigt for vort samfund, og som berører så mange borgere.

Med venlig hilsen

Jens Napãtô?’

Inatsisartut Kukkunersiuinermik ataatsimiititaliaat

/maani

Pineqartoq: Mittarfiit atortorissaarutaannut atortuinullu aningaasaliissuteqarnissaq aserfallattaaliornissaallu.

Aallarnisaatigalugu Kukkunersiuinermik ataatsimiititaliaq saaffiginnissuteqarmat qutsavigerusuppara, tamannalu iluatsillugu Naalakkersuisut isumaat anikkusuppara.

Soorlu siornatigut akissutinni oqaatigereeriga mittarfik tassaavoq timmisartunut mittarfik illutalik, teknikkikkut atortorissaarutitalik, isumannaallisaanermut atortulik, timmisartunut inissiivittalik assakaasulinnillu atortulik. Tamatumunnga tunngatillugu pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu pigisat assigiinngitsut assigiinngitsunik atorneqartarmata. Assersuutigalugu mittarfeqarfiup isumannaallisarneranut teknikkikkullu atortunut apeqqutaanngilaq timmisartunut inissiisarfik ukioq allortarlugu imal. ukiut sisamat qaangiukkaangata qalipanneqartassappat. Tassanissaaq minnermi tinginermilu isumannaallisaaneq pingaarnerpaavoq.

Ilanngussami allattuiffimmi 1-mi takuneqarsinnaavoq ulluinnarni ingerlatsinermi suliaqartut suliassatut pilersaarusiugassatut nalunaarsorsimasaat. Kisiannili uparuarneqassooq suliassat ilaat mittarfimmi ingerlatsinermi isumannaallisaanermut tunngassuteqarmata suliassalli allat tassaammata atortunik allanngutsaaliinermik tunngassuteqartut. Allalli aamma tassaapput aserfallatsaaliunerit pigisat isigiuminartuutinnissaat siunertaralugu.

Soorlu uparuarneqareersoq iluarsaassinermi aserfallatsaaliuinermilu suliassat ilaat mittarfiup isumannaatsuunissaanut tunngassuteqarput. Taakku kinguarsarneqassanngillat taamaatiinnarneqarnatilluunniit qulakkeerneqaqqaartinnagu isumannaallisaanermut pisariaqartumut akornutaasussaanngitsut. Uanga tatigilluinnarpara suliffeqarfiup aaqqissuulluagaasup Mittarfeqarfittut ittup ulluinnarni isumannaallisaanermi suliassat nalilersorsinnaagai eqqarsaatigalugit soorliit suliarineqartariaqarnersut sorliillu kinguartinneqarsinnaanersut.

Aningaasaliissutit killeqartut tunniunneqarsimasut pigalugit piffissami pineqartumi Mittarfeqarfiit iluatsissimavaat mittarfiit, heliportit helistoppillu ingerlannissaat isumannaallisaaneq annikillisinngikkaluarlugu. Tamannali isumaqanngilaq suliassanik kinguartitsisoqarsimanngitsoq imal. suliassanik unitsitsiinnartoqarsimanngitsoq aningaasaliissutit amigarnerat pissutigalugu. Taakkuli mittarfiit ingerlanneqarneranni isumannaallisaanermut sunniuteqarsimanngillat.

Ilimananngilaq aamma uanga ilisimasaqanngilanga Mittarfeqarfiit pilersaarusiornerannik imal. aserfallatsaaliugassanik suliaqarnerannik pisariaqanngitsunik sulisoqartoq mittarfiit atortorissaarutaasa atortuisalu pitsaassusaannut pisariaqanngitsumik.

Kangerlussuarmi Narsarsuarmilu mittarfinnut aningaasaliissuteqaqqinnissaq qaqugu pissanersoq eqqarsaatigalugu Kangerlussuarmut tunngatillugu oqaatigisinnaavara Vejdirektorati naliliimmat timmisartorsuup Airbusip mittarfiit ninngussusaat annertuumik sunniuteqarfigisaraa aammalu naatsorsuinerit kisitsisillu katersorneqartut takutikkaat mittarfiup ilaata suliarineqarnissaa piffissanngortoq. Naalakkersuisoqarfik Kangerlussuarmi mittarfik pillugu paasissutissanik nutaanik pissarseqqammerpoq Naalakkersuisunut saqqummiunneqartussanik. Naliliigallarneq tassaavoq ukiumi tulliuttumi Kangerlussuarmi aningaasaleeqqinnissaq isummerfigineqassasoq.

Narsarsuaq eqqarsaatigalugu 2001-mi aasaagaa mittarfik annertuumik misissuiffigineqarpoq tassanilu paasineqarpoq mittarfik annertuumik iluarsartuussiffigineqassasoq, tamanna aallartinneqarpoq sulilu ingerlalluni.

Tassunga atatillugu pingaaruteqarpoq oqaatigissallugu imarpissuakkoortaatinut mittarfiit aamma mittarfiit allat pingaaruteqartut angallanneq pillugu nassuiaammi sammineqassammata Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartussami. Angallanneq pillugu nassuiaat imaqarpoq suliassamut pilersaarusiamik immikkoortut aappaanni mittarfiup allatut ilusilerneqarnissaanik siunnerfeqartumik. Angallannermut nassuiaatip oqallisigineqarnerata kingunerissavaa siunissami mittarfiit ilusilersorneqarnissaat qanoq isikkoqassanersoq, taassumalu mittarfiit ataasiakkaat aningaasaliiffigineqarnissaat sunniuteqarfigissavaa.

Mittarfiit ataasiakkaat qanoq sivisutigisumik atasinnaanissaat ilanngussami 2-mi takuneqarsinnaavoq.

Mittarfeqarfiit Nunatta karsiata naatsorsuusereriaasianit allaanerusumik naatsorsuutiminik saqqummiisarpoq. Mittarfeqarfiit naatsorsuutinik saqqummiussisarput Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaasa namminersortitat naatsorsuuseriveqarnerat il.il. pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 25, 26. november 1998-imeersoq naapertorlugu, tassani aallaavigineqarpoq suliffeqarfik namminersorluni aningaasarsiortoq pisortallu suliffeqarfiutaannut ilaanngitsoq. Nunatta karsia naatsorsuutinik saqqummiussisarpoq Landskarsip ingerlatsinermi, Sanaartortitsinermi Taarsigassarsisitsisarnermilu sinneqartoorutaanut periaaseq naapertorlugu, tassanilu aningaasat pigisat nikerartuartuusut aallaavigineqartarlutik. Taamaattumik pissusissamisuunngilaq naatsorsueriaatsit taakku marluk sanilliutissallugit aammalu imminnut assersuutissallugit.

Mittarfeqarfiit ukiumoortumik naatsorsuutaanni nalikilliliinerit takussutissaapput ukiut siuliini sanaartornissamut aningaasaliissutigineqartut ukiumi naatsorsuuseriffimmi atuiffiusut sanaartukkat aningaasatigut naliisa annikilliartornerat koruuninngorlugu takussutissiaralugu. Nunatta karsia ataavartumik ukiumoortumik aningaasaliissuteqarneq ajorpoq. Taamaattumik Mittarfeqarfiit aningaasaliiffigineqaqqinnissaannut pisariaqartitsineq Inatsisartut aningaasaqarnermut inatsisaanni sanaartornissanut aningaasaliissutini takuneqarsinnaavoq. Aningaasat Mittarteqarfinnut tunniunneqarpata suliffeqarfiup pigisanut nalikilliliinissamut naatsorsuutaannut ingerlaannartumik ilanngunneqartarput.

Soorlu oqaatigineqareersoq siunissami aningaasaliinissamut atorfissaqartitsisinnaaneq pineqarpoq pigisat nutaanik taarserneqassappata, tamannalu aningaasanik inatsimmi ataavartumik pi-ngaarnersiunermi ilanngunneqarsinnaavoq.

Kangerlussuarmi mittarfik eqqarsaatigalugu naliliineq siornatigut oqaatigineqareersoq tassaavoq ukiup tulliuttup ingerlanerani aningaasaliissuteqaqqissinnaanissaq isummerfigineqassasoq.

Angallannermut pilersaarusiornerup nutarterniarneranut atatillugu Naalakkersuisut isumaqarput pigisat atorluarneqarnerunissaat anguneqarsinnaasoq taamaalillunilu ingerlatsinermi aningaasartuutit pitsaanerulersinneqarsinnaasut angallatseriaatsimut ataatsimut ilaasut katersorneqarnerisigut. Tassani pineqarpoq angallatseriaatsip ataasiinnanngortinneqarnissaa timmisartunik angallassinerup annertusarneqarneratigut umiarsuillu angallannermi tapertaasutut inissinneqarnerisigut. Paamiuni mittarfiliornissaq, pineqarluni mittarfissaq annikitsoq, taamaalilluni suli siunissami mittarfiit ilusissaannut misissuinerni ilaavoq. Paamiuni mittarfissamut aningaasat atorneqareersut ilaat misissuinermut mittarfiullu tungaanut aqqusinniornermut ilaatigut atorneqareerput, pilersaarullu ingerlateqqinneqassappat taakku aallaavigineqassallutik.

Naggataarutigalugu oqaatigissavara angallannermut nassuiaatip oqallisigineqarneranut tunngatillugu qilanaarigakku sinaakkusiussassanut oqallinnissaq siunissami angallannermut ilusiliinissamut inuiaqatigiitsinnut nunaqqaterpassuatsinnullu attuisussamut nuannersumik kinguneqarumaartoq isummersuillunilu.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

Jens Napãtôk