Samling

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT - GRØNLANDS HJEMMESTYRE

Naalakkersuisut siulittaasuat – Landsstyreformanden

Revisionsudvalget c/o Landstingets Bureau Her	Ulloq/dato:	7. juli 2004
	­J.nr.:	23.15/2003

Revisionsudvalget har ved skrivelse af 23. juni 2004, j.nr. 01.32.05-00001 anmodet om oplysninger om

Hovedkonto 14.01.01, Administrationsdirektoratet, Adm.

Revisionsudvalgets spørgsmål kan besvares som følger:

1. Hvad er årsagen til, at udgiften til et årsværk ikke var medregnet i budgettet?

Som det fremgår af de regnskabsmæssige forklaringer, blev det sent på året opdaget, at der var en regnefejl i lønbudgettet, hvor udgiften til et årsværk desværre ikke var medregnet. Det var manglende kontrol af formlerne i det tilgrundliggende regneark, der var årsagen. Den beregnede udgift fremgik af regnearket, men var ikke med i sammentællingen af de forventede lønudgifter.

2. Udgiftens størrelse ønskes oplyst.

Den forventede, ikke medregnede lønudgift beløb sig til 223.000 kr.

3. Hvilke overvejelser har dette givet anledning til hos Landsstyret?

Administrationsdirektoratet har ved budgetlægning for 2004 dobbeltchecket de regneark, der ligger til grund for budgetteringen. Derudover har det ikke givet Landsstyret grundlag for særlige overvejelser.

4. Forbruget på lønninger til free-lance-tolkning ønskes oplyst sammen med forbruget på lønninger til tolkefunktionen.

Administrationsdirektoratets samlede forbrug på free-lance-tolkning udgjorde i 2003 2.144.477 kr., heraf blev de 1.861.716 kr. udbetalt via lønsystemet. Dette beløb indgår såle­des i den forbrugte lønsum på tolkeområdet. Resten af udgifterne til free-lance-tolkning blev udbetalt til tolke, der er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og fakturerer for ud­ført arbejde. Yderligere kan det oplyses, at der til de månedslønnede tolke blev udbetalt i alt 3.741.878 kr. i løn i 2003. Der var budgetteret med en samlet lønudgift til månedslønnet an­satte og free-lance-tolkning via lønsystemet på 4.830.000 kr. og en udgift til selvstændigt er­hvervsdrivende free-lance-tolke på 400.000 kr. Det samlede merforbrug til lønudgifter og anden free-lance-tolkning på tolkeområdet i 2003 udgjorde således 656.355 kr.

5. Hvilke tiltag agter Landsstyret at iværksætte for at komme problemet med free-lance-tolk­ning til livs?

Administrationsdirektoratet er i øjeblikket i gang med et udviklingsprojekt, hvor der p.t. er særligt fokus på tolkekontorets opgaver og løsningen af disse. Det vil i det videre arbejde blive søgt fastlagt, hvor stor en arbejdsmængde, den enkelte tolk kan eller skal kunne klare. Dette under hensyntagen til, at tolke-/oversætteruddannelsen er en generel uddannelse, lige­som flere af tolkene ikke er specielt uddannede tolke, og til, at det materiale, der skal over­sættes, i stigende grad er præget af specialisering, hvor de sagsbehandlere, der udarbejder de danske tekster, skriver i termer, der kan henføres til deres egen uddannelsesmæssige bag­grund. Der er således meget store udsving i sværhedsgraden i oversættelserne. For bedre at kunne overskue arbejdsmængden er der iværksat en systematisk registrering af de indkom­mende arbejdsopgaver og flow’et i disse. Desuden er der i forbindelse med den netop over­ståede forårssamling gennemført en hård prioritering af oversættelsesopgaverne. Oversættel­ser til Landsstyret, f.eks. Landsstyreoplæg, har altid første prioritet. Derefter kommer sager til Landstinget, f.eks. lovforslag og besvarelser til udvalgene, og sidst alt øvrigt oversættel­sesmateriale. Til efterårssamlingen er der fastlagt stramme tidsfrister for oversættelse af ma­teriale, og der ligger meget store opgaver. Således er oversættelse af den årlige finanslov en af de meget store opgaver. Der er ikke udsigt til, at det kan undgås at lægge arbejdsopgaver ud til free-lance-tolke, idet det er tiltagende svært at rekruttere kvalificeret, stabil arbejds­kraft, som ønsker at blive ansat på månedslønsbasis, men det nuværende arbejde i Admini­strationsdirektoratet går ud på at afdække, om det er muligt, at tolkekontoret selv laver flere af de opgaver, free-lance-tolkene p.t. udfører.

6. Hvad er Landsstyrets målsætning vedrørende tidsfrister for tolkning af materiale til eksem­pelvis Landstingets Udvalg?

Det indgår i udviklingsprojektet, at der skal udarbejdes et ydelseskatalog for tolkekontorets opgaver, så direktoraterne på forhånd kan vide, hvor lang tid, tolkekontoret beregner sig til at færdiggøre forskellige typer af opgaver. Der vil også indgå, at der altid kan forekomme hasteopgaver, som tilsidesætter ellers gældende tidsfrister. Ydelseskataloget er endnu ikke helt færdigt. Hvis f.eks. et af Landstingets udvalg fastsætter en tidsfrist for modtagelse af materiale, vil overholdelse af denne kræve et samarbejde mellem ressortdirektoratet og tol­kekontoret om fordeling af det tidsrum, der er til rådighed for færdiggørelse af opgaven. Ha­steopgaver, som griber ind i tolkekontorets planlægning af fordelingen af de større opgaver, er bl.a. årsag til det store forbrug af free-lance-tolke.

7. Er det Landsstyrets målsætning, at alt materiale skal tolkes?

Det er ikke Landsstyrets målsætning at alt materiale skal tolkes, men det er Landsstyrets ønske, at alt materiale, som indgår i Landsstyrets sagsbehandling, skal foreligge på begge sprog, ligesom det er et krav til alt lovmateriale. Derudover har Landstingets formandskab krævet, at alt materiale til Landstingets udvalg skal foreligge på begge sprog. Her er det Landstinget, der har sat målsætningen for Landsstyrets administration. I direktoraternes sagsbehandling anvendes grønlandsk eller dansk i forhold til den samarbejdspartner eller klient, der serviceres, men ikke al sådan korrespondence går via tolkekontoret. Som eksem­pel kan nævnes, at Administrationsdirektoratets medarbejdere i Personaleadministrationen normalt selv varetager korrespondence, f.eks. i form af ansættelsesskrivelser, både på dansk og grønlandsk. Større arbejder, hvor sagsbehandleren er dansksproget, sendes til oversættel­se i tolkekontoret.

8. Hvorledes harmonerer disse målsætninger med den nuværende situation?

Som det fremgår af ovenstående og af de regnskabsmæssige forklaringer, har mængden af materiale, der skal oversættes, været støt stigende gennem en årrække, hvilket Landsstyret også har været klar over, og Administrationsdirektoratet har fået udvidet antallet af tolkestil­linger med tilhørende udvidelse af rammebevillingen, men det er opfattelsen, at det ikke vil være muligt at rekruttere personale til ansættelse, selv om der blev oprettet flere nye stillin­ger. Derfor vil det også fremover være nødvendigt at anvende free-lance-tolke. Spørgsmålet er alene, om udgiften hertil fortsat vil kunne holdes inden for Administrationsdirektoratets nuværende bevillingsramme.

                  

Med venlig hilsen

Hans Enoksen

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT - GRØNLANDS HJEMMESTYRE

Naalakkersuisut siulittaasuat – Naalakkersuisut siulittaasuat

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq c/o Inatsisartut Allattoqarfiat maani	Ulloq/dato:	7. juli 2004
	­J.nr.:	23.15/2003o

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap allakkatigut 23. juni 2004-imeersutigut, j.nr. 01.32.05-00001-kkut makku pillugit paasissutissanik piumavoq

Konto pingaarneq 14.01.01, Aqutsinermut Pisortaqarfik, All.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap apeqqutai imatut akineqarsinnaapput:

1. Ukioq naallugu atorfimmut ataatsimut aningaasartuutit missingersuutinut ilanngunneqarsimannginnerannut suna pissutaava?

Naatsorsuutinut nassuiaatini oqaatigineqartutut ukioq manna kingusissukkut paasineqarpoq akissarsianut missingersuutini naatsorsuinerliortoqarsimasoq, ukiumut suliarisimasat naatsorsornerannut aningaasartuutit ajoraluartumik ilanngunneqarsimanatik. Regnearkimi tunngavigineqartumi formelit nakkutigineqannginnerat pissutaavoq. Aningaasartuutitut naatsorsugaq regnearkimi allassimavoq, akissarsiatigulli aningaasartuutissatut naatsorsuutigineqartut katinneranni ilaannatik.

2. Aningaasartuutip annertussusaata paasissutissiissutigineqarnissaa kissaatigineqarpoq.

Akissarsianut aningaasartuutissatut naatsorsuutigisaq ilanngunneqarsimanngitsoq  223.000 kr.-inik aningaasartaqarpoq.

3. Tamanna Naalakkersuisut qanoq isumaliutersuuteqarnerannik kinguneqarsimava?

2004-mut missingersuusiornermi regnearkit tunngavigineqartut Aqutsinermut Pisortaqarfimmit marloriaammik misissorneqarput. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut immikkut ittumik isumaliuteqarnissamut tunngavissaqanngillat.

4. Nutserisut namminersortut akissarsiaannut atukkat nutserisoqarfimmi akissarsianut atukkanut ilanngullugit paasissutissiissutigineqarnissaat kissaatigineqarpoq.

Free-lancemik nutserinermut Aqutsinermut Pisortaqarfiup 2003-mi atugai tamarmiusut  2.144.477 kr.-iupput, taakkunannga akissarsialeriffik aqqutigalugu tunniunneqartut 1.861.716 kr.-iullutik. Aningaasat taakku nutserisoqarnermi akissarsianut tamarmiusunut ilaapput. Free-lancemik nutserinermut aningaasartuutit sinneri nutserisutut namminersortutut nalunaarsorsimasunut suliaminnullu fakturaliortartunut tunniunneqarput. Aammattaaq    oqaatigineqarsinnaavoq nutserisunut qaammammusialinnut 2003-mi katillugit 3.741.878 kr. akissarsiaritinneqarmata. Atorfilinnut qaammammusialinnut free-lancemillu nutserisartunut akissarsialeriffik aqqutigalugu akissarsiassat tamarmiusut 4.830.000 kr.-inut  free-lancemillu nutserisunut namminersortunut 400.000 kr. aningaasartuutaanissaat missingersorneqarlutik. 2003-mi nutserisoqarnermut allatullu free-lancemik nutserinermut 2003-mi atuineruneq 656.355 kr.-iuvoq.

5. Nutserisunik namminersortunik atuisariaqarnermik  ajornartorsiuteqarneq qaangerniarlugu suliniutinik qanoq ittunik Naalakkersuisut aallartitsilersaarpat?

Aqutsinermut Pisortaqarfik massakkut ineriartortitsinermik suliaqarpoq nutserisoqarfiup suliassai taakkulu aaqqiiviginissaat ullumikkut immikkut sammisaralugit. Nutserisup ataasiakkaap suliat qanoq annertutigisut suliarisinnaanerai naammassisariaqagaaluunniit misissorneqarput. Tassani eqqarsaatigineqarpoq oqalutsitut/nutserisutut ilinniartitaaneq nalinginnaasumik ilinniartitaanerummat, soorluttaaq nutserisut ilaat immikkut ittumik ilinniagaliunngimmata nutsigassallu immikkut ittumik paasisimasaqarfigisassat annertusiartuinnarmata sullissisartut qallunaatut allattartut oqariaatsit aalajangersimasut atorlugit allattarmata nammineq ilinniakkatut tunuliaqutigisanut innersuunneqarsinnaallutik. Tassa nutsigassat nalunassusiat allanngorartorujussuuvoq. Suliassat qanoq annertutiginerat paasinerusinnaajumallugu suliassat takkussortut suliarereerlugillu utertinneqartut aaqqissuussamik nalunaarsorneqartalerput. Aamma upernaakkut ataatsimiinnermut nammasseqqammersumut tunngatillugu nutsigassat sakkortuumik tulleriinnilersorneqartarput. Nutsikkat Naalakkersuisut atugassaat, assersuutigalugu Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissat tamatigut sallerpaatinneqartarput. Tulliuttarput Inatsisartut suliassaannut tunngasut, assersuutigalugu inatsisissatut siunnersuutit ataatsimiititalianullu akissutit naggataagullu nutsigassat suulluunniit. Ukiakkut ataatsimiinnissamut nutsigassat sakkortuumik piffissalersorneqarput annertoorujussuarnillu suliassaqarpoq. Ukiumut aningaasanut inatsisissap nutsernissaa suliassat annertoorujussuit ilagaat.  Suliassat ilaasa free-lancemik nutserisartunut suliassiissutigisarnissaat pinngitsoorneqarsinnaagunanngilaq, sulisussat pikkorissut aalajaatsullu qaammammusialittut atorfinikkusussinnaasut sulisussarsiarinissaat ajornarsiartuinnarmat, massakkulli Aqutsinermut Pisortaqarfimmi paasiniarneqarpoq free-lancemik nutserisartut ullumikkut suliarisartagaasa ilaat nutserisoqarfiup nammineq suliarisarsinnaanerai ajornannginnersoq.

6. Assersuutigalugu Inatsisartut ataatsimiititaliaanni atortussat nutserneqarfissaattut  piffissaliussat eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut qanoq anguniagaqarpat?

Ineriartortitassanut ilaapput suliarisinnaasanut najoqqutassiornissaq nutserisoqarfiullu suliassaanut tunngatillugu pisortaqarfiit siumut ilisimareersinnaasalerniassammassuk nutsigassat suussusii assigiinngitsut naammassinissaannut piffissaq qanoq sivisutigisoq nutserisoqarfiup naatsorsuutigineraa. Aamma nutsigassat nukinginnartut tamatigut saqqummertarsinnaapput piffissaliussanik kinguartiterisinnaasut. Suliarisinnaasanut najoqqutassaq suli naammassineqavinngilaq. Assersuutigalugu Inatsisartut ataatsimiititaliaat nutsikkat tigunissaannut piffissamik killiliippata tamassuma eqquutitinnissaa pillugu suliassap naammassinissaanut piffissap agguarnissaa pisortaqarfiit oqartussaasut nutserisoqarfiullu akornanni suleqatigiissutigineqartariaqarpoq. Nutsigassat nukinginnartut suliassat annertunerusut agguarnissaannut nutserisoqarfiup pilersaarusiorneranut akuliuttarnerat free-lancemik nutserisut annertuumik atorneqartarnerannut ilaatigut pissutaasarpoq.

7. Atortussat tamakkerlutik nutserneqartarnissaat Naalakkersuisut anguniagaraat?

Suut tamarmik nutserneqartarnissaat Naalkkersuisut siunertarinngilaat, Naalakkersuisulli kissaatigaat pappiaraatit tamarmik Naalakkersuisut suliassaannut ilanngunneqartut oqaatsit marluiit atorlugit pigineqartarnissaat, soorlu tamanna inatsisinut tunngasunut piumasaqaataasoq. Tamatuma saniatigut Inatsisartut siulittaasoqarfiata piumasaraa pappiaraatit tamarmik Inatsisartut ataatsimiititaliaani atorneqartussat oqaatsit marluiit atorlugit pigineqartassasut. Tassunga tunngatillugu Naalakkersuisut allaffissornerannut siunertamik Inatsisartut aalajangiisuupput. Pisortaqarfiit sullissisarneranni kalaallit qaallunaalluunniit oqaasii atorneqartarput suleqatigisartagaq sullittagarluunniit sullinneqarnersoq apeqqutaalluni, allakkalli taamaattut tamavimmik nutserisarfikkoortanngillat. Assersuutigalugu taaneqarsinnaavoq Aqutsinermut Pisortaqarfiup Sulisoqarnermut immikkoortortaqarfiani sulisut allakkat nalinginnaasumik namminneq suliarisarpaat, soorlu atorfinitsitaanermik allakkat, kalaallisut qallunaatullu. Suliassanut anginerumaanut tunngatillugu sullissisoq qallunaatut oqaasiliuppat, nutsigassat nutserisoqarfimmut nassiunneqartarput.

8. Anguiniakkat taakku pissutsit maannatut innerannut qanoq naapertuutigippat?

Siuliani pineqartuni naatsorsuutinullu nassuiaatini oqaatigineqartutut pappiaqqat nutserneqartartut ukiut ingerlanerini annertusiartortuarput tamannalu Naalakkersuisut ilisimaarivaat Aqutsinermullu Pisortaqarfiup nutserisutut atorfiit amerlissipai sinaakkutitut aningaasaliussat taamaaqataanik annertusillugit, isumaqartoqarporli atorfinnut inuttaliinissaq ajornakuussasoq, atorfiit nutaat arlallit pilersinneqaraluartut. Taamaattumik free-lancemik nutserisut siunissami atortarnissaat pisariaqassaaq. Apeqqutaaginnarporli tassunga aningaasartuutit Aqutsinermut Pisortaqarfimmut ullumikkut aningaasaliissutaasut iluanni akilerneqarsinnaassanersut.

                  

Inussiarnersumik inuulluaritsi

Hans Enoksen