Samling
13. september 2004 EM 2004/60
Fødevarepolitisk redegørelse 2004
(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)
Forelæggelsesnotat
Landsstyret forelægger hermed sit forslag til overordnede mål og visioner for fremtidens fødevarepolitik sammen med bud på konkrete initiativer til at virkeliggøre disse.
Landsstyret lægger vægt på, at sund ernæring, fødevaresikkerhed og fødevareproduktion opfattes som en helhed. Der bør med andre ord være sammenhæng i politikken og indsatsen ”fra fjord til bord”. Det er herunder vigtigt, at ny viden og nye forskningsresultater opnås omkring fødevarespørgsmål, og indgår som grundlag for den førte politik, så der herigennem kan opnås den størst mulige effekt.
Det er Landsstyrets mål, at det skal være muligt for alle mennesker i Grønland at vælge en sund kost, bestående af sikre fødevarer, hvoraf så mange som muligt er produceret her i landet af vore egne råvarer. Der bør derfor igangsættes initiativer, som skal virke for, at langt flere vælger at følge sunde og gode kostråd. Vi har brug for et oplysningsarbejde for alle, men især med fokus på undervisningen af børnene. For at foretage et bevidst valg, må man gøre det på et oplyst grundlag.
Vi kommer heller ikke uden om at se på, hvordan der bedst kan formuleres en kostpolitik for institutioner m.v. Dette vil skulle ske i samarbejde med Ernæringsrådet og andre centrale aktører. En sådan kostpolitik kan have mange gavnlige effekter. Der er tidligere været foreslået udarbejdet en kostpolitik for institutioner, men aldrig sat handling bag intentionerne på overordnet niveau. Det er derfor Landsstyrets agt at få igangsat det nødvendige forarbejde, så vi kan komme i gang på mere systematisk vis.
En bedre og mere effektiv udnyttelse af landets ressourcer og øget selvforsyning af fødevarer ud fra princippet om bæredygtighed i udnyttelsen af vore ressourcer har høj prioritet i koalitionsaftalen. Dette mål skal bidrage til processen frem mod en mere selvbærende økonomi. Det kræver, at vi fører en fremadrettet politik med fokus på udvikling og forbedring af producenternes konkurrenceevne. Som det fremgår af redegørelsen, vil det også kunne gavne folkesundheden væsentligt, da mange grønlandske produkter er rige på næringsstoffer, som savnes i vestlig kost.
Grønland er på flere områder ved at skabe bedre samarbejdsforhold i forhold til EU, herunder er det ikke mindst vigtigt at skabe bedre rammer for vort eksporterhverv, blandt andet gennem en veterinæraftale, som vil betyde en lettere adgang for vore fiskeprodukter til EU.
På hjemmemarkedet ønsker Landsstyret blandt andet at styrke myndighedernes oplysnings- og vejledningsarbejde over for iværksættere. Nye virksomheder skulle gerne opleve myndigheds-behandlingen som en hjælp til at gøre tingene rigtigt fra starten, ikke som en hindring for at komme i gang. Det er ligeledes vigtigt, at vi udnytter transportkapaciteten både internt og ud af landet så godt som muligt, så der opnås en bedre kapacitetsudnyttelse til gavn for en øget samhandel.
Udvikling af fødevaresektoren forudsætter, at vi tager konkurrenceproblematikken alvorligt. Det skal sikres, at privatejede selskaber og anlæg kan konkurrere på lige vilkår, både hvad angår produktion, logistik og detailled.
Landsstyrets visioner er langsigtede, og vil kræve års arbejde for at kunne virkeliggøres, men de forslag og initiativer, der foreslås sat i gang, er skridt i den rigtige retning. Når redegørelsen har været debatteret her i Landstinget, vil Landsstyret derfor formulere en strategi på området. Heri vil indgå en konkret handlingsplan med angivelse af, hvornår de enkelte tiltag skal være gennemført og hvem, der har ansvaret herfor. Handlingsplanen vil skulle indeholde en afvejning af mål og midler, som tager hensyn til de overordnede politiske mål for fødevarepolitikken, som blandt andet vil udspringe af Landstingets ønsker under dagens behandling.
Jeg håber derfor, at redegørelsen kan danne baggrund for en god fødevarepolitisk debat og med afsæt heri efterfølgende gennemførelse af mange fremadrettede initiativer.
Med disse ord vil jeg overlade sagen til Landstinget og ser frem til en konstruktiv drøftelse.
Inuussutissat pillugit naalakkersuinikkut nassuiaat 2004
(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Naalakkersuisut matumuuna siunissami kalaallit inuussutissanut naalakkersuinikkut ingerlatsinissaannut pingaarnerusutigut anguniakkatik takorluukkatillu saqqummiuppaat, taakku piviusunngortinneqarnissaannut suliniutinut aalajangersimasunut oqariartuutinik aamma ilalerlugu.
Inuussutissat peqqinnartuunissaat, inuussutissat isumannaatsuunissaat kiisalu inuussutissanik tunisassiornerup ataatsimut isigineqarnissaat Naalakkersuisut pingaartippaat. Allatut oqaatigalugu ”kangerlummiit nerrivimmut” politikki suliniuteqarnerlu ataqatigiissinneqartariaqarput. Tamatumani ilisimasat nutaat aammalu inuussutissat pillugit apeqqutini ilisimatusarnermi angusat nutaat a-nguneqarnissaat pingaartuuvoq aammalu politikkimut ingerlanneqartumut tunngavigineqartutut ilanngunneqarlutik, taamaalillunilu sapinngisamik annertunerpaamik sunniuteqarnissaq anguneqarsinnaassammat.
Naalakkersuisunit anguniarneqarpoq nerisassanik peqqinnartunik inuussutissanit isumannaatsunit piliaasunit sapinngisamillu amerlanerpaartaat nunami nammineq tunisassiassaatitsinnit tunisassiarineqarsimasunik Kalaallit Nunaanni inuit tamarmik toqqaasinnaanissaat periarfissaassasoq. Taamaattumik suliniutit aallartinneqartariaqarput amerlanerugaluttuinnartut peqqinnarnerusunik pitsaasunillu nerisaqartarnermi toqqaasinnaaleqqullugit. Kikkunnut tamanut qaammarsaanermik sulinissaq atorfissaqartipparput, pingaartumilli meeqqat atuartinneqarnerannut sammisitamik. Isumatuumik toqqaasinnaassagaanni paasissutissanik toqqammaveqarluni toqqaasoqartariaqarpoq.
Avaqqussinnaanngilarput sullissiveqarfinnut assigisaannullu nerisaqarnermut politikkip pitsaanerpaamik qanoq ilusilersornissaa aamma qimerlooqqaassallugu. Tamanna Inuussutissat pillugit Siunnersuisoqatigiit qitiusumillu suliniuteqartut allat suleqatigalugit pisinnaassaaq. Nerisaqarnermut politikkeqarneq taamaattoq iluaqutaasorpassuarnik sunniuteqarsinnaavoq. Siusinnerusukkut sullissiveqarfinnut nerisaqarnermut politikkissaq siunnersuutigineqarsimagaluarpoq, taamaattorli maannamut suli pingaarnerusumik timitalersuisoqarsimanngilaq. Taamaattumik Naalakkersuisut pilersaarput aallarniutissatut suliniuteqarnissaq pisariaqartinneqartoq aallartinneqassasoq, taaamaalilluta aaqqissuussaanerusumik aallartissinnaaniassagatta.Nunap pisuussutaanik pitsaanerusumik pimoorussaanerusumillu iluaquteqarnissaq piujuartitsinermillu tunngaveqarluni pisuussutitsinnik atuinermi inuussutissanik annertunerusumik imminut pilersorsinnaanissaq Naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi pingaartinneqarput. Anguniagaq tamanna imminut attassinnaasumik aningaasaqalernissap tungaanut sulinermi ikiorseeqataassaaq. Taamaattumik pisariaqarpoq siunissamut sammisumik ingerlatsisariaqartugut tunisassiortut unammillersinnaassusiannik ineriartortitsinissamut pitsaanerulersitsinissamullu sammisumik. Soorlu nassuiaammi takuneqarsinnaasutut tamanna innuttaasut peqqissusiannut malunnaateqarluartumik iluaqutaassaaq, tassami kalaallit tunisassiaat amerlasuut inuussutissartaqarluarmata nunat killiit nerisassaataanni amigaatigineqartunik.
Kalaallit Nunaat suliassaqarfinni arlaqartuni EU-mut attuumassutilinnik suleqatigiinnermut tunngasuni pitsanngorsaalereerpoq, tassanilu avammut niuernitsinnut killiliussat pitsaanerusut pilersinneqarnissaat pingaaruteqanngitsuunngilaq, ilaatigut uumasut nakorsaqarnermut tunngasuni isumaqatigiissuteqarnikkut, aalisakkanit tunisassiatta EU-mut ajornannginnerusumik eqqunneqartalernissaannik kinguneqartussamik.
Nunatta iluani niuernermi Naalakkersuisut ilaatigut kissaatigaat oqartussaasut aallartisaasunut qaammarsaanermik ilitsersuinermilu sulinerat nukittorsarneqassasoq. Suliffeqarfiit nutaat oqartussaasut suliaqarnerat suut tamarmik aallaqqaataaniit eqqortumik suliarineqarnissaannut ikiuutaasutut misigisinnaasariaqarpaat, aallartinnissamut akornutaanngitsutut. Aammattaaq nunap iluani tassanngalu assartuinikkut naammassisaqarsinnaassutsitta sapinngisamik pitsaanerpaamik atorluarneqarnissaa pingaartuuvoq, taamaalilluni naammassisaqarsinnaassuseq pitsaanerusoq niueqatigiinnermut iluaqutaasoq anguneqassammat.
Inuussutissalerinerup ineriartortinneqarnerani tunngavissaatitaavoq unammillersinnaassuseqarnerup pimoorunneqarnissaa. Ingerlatseqatigiiffiit tunitsiviillu namminersortunit pigineqartut tunisassiorneq, pilersuineq niuertarfinnilu tuniniaaneq eqqarsaatigalugit naligiimmik atugassaqarlutik unammillersinnaanissaat qularnaarneqassaaq.
Naalakkersuisut takorluugaat piffissamut ungasinnerusumut anguniagaarput ukiunilu arlalinni suleqqaarluni piviusunngortinneqarsinnaassallutik, siunnersuutilli suliniutillu aallartinneqartussatut siunnersuutigineqartut ilorraap tungaanut alloriarnerupput. Taamaattumik nassuiaat maani Inatsisartuni oqaluuserineqarsimalerpat suliassaqarfimmi iliuusissat Naalakkersuisunit suliarineqassapput. Taakkunani iliuusissanut pilersaarut ilaassaaq suliniutit ataasiakkaat qaqugu naammassineqareersimassanersut, kimillu akisussaaffigineqassanersut nalunaarsorneqarsimassallutik. Anguniakkat periusissallu, inuussutissanut naalakkersuinikkut pingaarnertut anguniakkanut mianerinnittut, ilaatigut Inatsisartut ullumikkut oqaluuserinninnerminni kissaataannik aallaaveqartut, naliliivigineqarnerat iliuusissanut pilersaarutip imariniassavai.
Taamaattumik neriuutigaara nassuiaat, inuussutissat pillugit naalakkersuinikkut pitsaasumik oqallinnermut tunngaviussasoq taannalu aallaavigalugu tamatuma kingorna suliniuterpassuarnik siunisamut sammitinneqartunik naammassinnissutaajumaartoq.
Taamatut oqaaseqarlunga suliassaq Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara pissarsiviusumillu oqallinnissaq qilanaaralugu.