Samling
ATASSUT UKA2004/60
Finn Karlsen 08.11.04
Fødevarepolitisk redegørelse 2004
(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)
Vi har fra ATASSUT følgende bemærkninger til nærværende fødevarepolitisk redegørelse:
Det kan ikke diskuteres, at vi som en befolkning ville være et sundt og stærkt samfund, såfremt alle i befolkningen havde mulighed for at vælge sunde og sikre fødevarer. Endvidere ville fysiske og psykiske mén af dårlige fødevarer ikke svække os som et folk.
Derfor er vi fra ATASSUT grundlæggende enige med Landsstyret i, at arbejdet for, at flere og flere mennesker, og i sidste ende alle i befolkningen, fremover skal kunne vælge en sund kost, bestående af sikre fødevarer, må påbegyndes.
Men at Landsstyret derfra har valgt at inddrage de tre delrapporter, der er udarbejdet af kyndige fagfolk, og som er forbundet med nærværende redegørelse, så lidt, og dermed ikke i betydelig omfang brugt disse rapporter som redskaber til at udforme deres visioner, finder vi i ATASSUT som værende kritisabelt.
På den måde er det svært at undgå at føle, at Landsstyret på den måde ”halvhjertet” fremlægger de ellers så flotte og nødvendige målsætninger og visioner omkring fødevarepolitikken.
Eksempelvis skal vi fremhæve denne hovedsætning i redegørelsen:
„Det skal være muligt for alle mennesker i Grønland at vælge en sund, varieret kost, bestående af sikre fødevarer, hvoraf så mange som muligt er produceret her i landet af vore egne råvarer, fremskaffet på en bæredygtig måde.“
Denne målsætning er indiskutabel, men hvordan og med hvilken indsats og ikke mindst med hvilke lovgivningsmæssige tiltag vil Landsstyret søge at sikre, at målsætningen bliver realiseret? Desværre må det siges at være meget uklart i nærværende redegørelse, der er til drøftelse i dag!
Landsstyret har nemlig ikke præciseret, hvordan de målsætninger og visioner der bliver omtalt i redegørelsen skal søges realiseret, og desværre ser det ud til, at Landsstyret let og elegant har sprunget væsentlige dele af de kyndige fagfolks bidrag til nærværende redegørelse over, og Landsstyret indrømmer straks i starten af redegørelsen at der ikke er gennemført egentlig forskning og statistisk bearbejdning under processen!
Endvidere er det mærkbart, at Landsstyret har valgt at inddrage de kyndige fagfolks delrapporter uden at vide, hvad disse skal bruges til, for Landsstyret siger følgende om disse delrapporter:
„De anbefalinger og løsningsforslag der fremgår af dette afsnit, samt af bilagsbindet med de samlede delrapporter, kan derfor ikke opfattes som udtryk for Landsstyrets politik, men blot som anbefalinger til Landsstyret om veje man kan gå for at løse specifikke problemer.“
Derfor er det nærliggende at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor og med hvilket formål Landstingets meningstilkendegivelse her bliver søgt, men på trods af dette, vil vi fra ATASSUT ikke stoppe op her, men til gengæld levere vores meningstilkendegivelser, i håb om at vi på den måde kan bidrage med noget til det videre arbejde!
Vi vil fra ATASSUT skelne mellem spørgsmålet om, hvilke krav der bør være for at sikre befolkningens muligheder for de bedst mulige betingelser indenfor fødevareområdet og spørgsmålet om, hvilke forudsætninger og muligheder der bør være i forbindelse med forbedring af de eksisterende erhvervsgrundlag og tiltag indenfor fødevareindustrien, da vi mener, at man på den måde kan sikre de bedst mulige grundlag for at udstikke målsætninger indenfor området.
Men på trods af dette, mener vi i ATASSUT, at der grundlæggende må være et udgangspunkt for fødevareområdet, nemlig at Landstinget må sikre, at udgangspunktet for enhver fødevarepolitisk og lovgivningsmæssig tiltag må være, at der foreligger dokumenterbare videnskabelige forskninger og nødvendige statistiske undersøgelser.
For såfremt Landstinget på baggrund af manglende viden og dokumentation begynder at fastsætte beslutninger, er vi i ATASSUT ængstelige for, at man på den måde også risikerer at tage beslutninger, der er i strid med befolkningens sundhedsmæssige vilkår.
Eksempelvis har der igennem årene været budskaber om, at det er sundt for en befolkning som os at spise grønlandske madvarer, og der har på den baggrund været opfordringer til, at vi derfor skal spise masser af grønlandske produkter, hvorimod der på den anden side også har været advarsler om, at den menneskeskabte samt den naturskabte forurening er blevet så stor, at vi må være forsigtige med ikke at spise for mange grønlandske produkter.
Derfor må der på politisk plan sikres, at der ikke er hverken økonomiske eller lovgivningsmæssige forhindringer for, at der kan gennemføres videnskabelige arbejder omkring området.
Vi skal endvidere tilkendegive, at vi fra ATASSUT bakker op omkring budskabet om større oplysningsarbejde rettet mod børnene og de unge mennesker i folkeskolen samt den omgivende befolkning omkring vigtigheden af at indtage sunde fødevarer.
Når vi har sagt dette, vil vi fra ATASSUT påpege følgende tiltag som forudsætning for, at de enkelte borgere kan sikres sunde og sikre fødevarer:
I arbejdet omkring det lovgivningsmæssige tiltag inden for fødevareområdet skal der foreligge videnskabelige dokumentationer som redskaber der skal bruges til at vedtage rammerne for de målsætninger man vedtager.
Derfor må Landsstyret straks pålægges at arbejde for at få belyst behovet for de nødvendige videnskabelige undersøgelser for at der kan foretages holdbare og realistiske lovgivningsmæssige tiltag indenfor området. Der skal herunder belyses, hvilke konkrete undersøgelser der er behov for, hvor lang tid der er behov herfor, hvem der bør udføre disse undersøgelser og hvordan disse undersøgelser skal søges at blive finansieret. Når disse er blevet bragt i orden skal der foreligge en planlægnings- og finansieringsforslag der kan indarbejdes i Landstingets Finanslov.
Det skal sikres, at målsætningerne også harmonerer med befolkningens købekraft.
Under bearbejdelsen af de lovgivningsmæssige rammer indenfor fødevareområdet og ved udarbejdelse af politiske opfordringer overfor befolkningen må det søges sikret, at man ikke overgår befolkningens købekraft. Eksempelvis kan man ikke fastsætte målsætninger omkring, hvor meget befolkningen bør spise grønlandske produkter, hvor meget befolkningen bør spise grønsager og frugter, hvor meget befolkningen bør spise brødprodukter, og hvor lidt befolkningen bør spise sukkerprodukter, uden at have en viden om, hvor meget eller hvor lidt befolkningens købekraft er.
Derfor er det en vigtig forudsætning, at man, såfremt man vil fremme befolkningens sunde spisevaner, også på baggrund af nøje analyser har en konkret viden om, hvordan man ved de forskellige tiltag vil komme til at påvirke de enkelte borgeres økonomiske formåen.
Det skal være en ret for børnene og de unge mennesker at kunne spise sundt og sikkert.
Der er i dag konkret viden om, at der blandt 2000 grønlandske børn og unge i aldersgruppen mellem 11 og 17 år, kun er 1/5 – dvs. over 400 børn og unge – der har adgang til at spise morgenmad kun én gang om ugen. Dette forhold kan på ingen måde ignoreres, og der må handles drastisk for at rette op på problemet. Såfremt det er nødvendigt kan man være nødt til at stramme op på det lovgivningsmæssige område, således at forældrene pålægges at sikre, at deres børn har noget at spise. Derudover må man sammen med kommunerne vurdere nødvendigheden af, at børnene fremover har adgang til at få noget at spise på skolerne, uanset hvor i landet de opholder sig.
Der skal være sikre lovgivningsmæssige rammer for kostpolitik i vuggestuerne, børnehaverne, døgninstitutionerne, handicapinstitutionerne, alderdomshjemmene, sygehusene og i de andre offentlige institutioner.
Vi ved i ATASSUT, at de omtalte institutioner allerede i dag gør forskellige indsatser for at sikre, at der er adgang til sund og sikker mad til de mennesker, der er brugere af disse institutioner, men ikke desto mindre finder vi det værende vigtigt, at der er grundlæggende lovgivningsmæssig ensartet kostpolitik i de omtalte institutioner, hvor der arbejdes med mennesker.
Der skal sikres lovgivningsmæssig mindstemål for, at befolkningen har adgang til viden om de produkter de køber i form af klare mærkninger og oplysninger om fødevarerne.
Alle i befolkningen skal trygt kunne vælge at købe hjemmemarkedsprodukter i butikkerne og sågar på brædterne, således at de er vidende om, at de fødevareprodukter de køber også er sunde og sikre. Derfor må Landsstyret pålægges at arbejde for at fremkomme med forslag til, hvordan et lovgivningsmæssigt mindstemål for mærkning af fødevareprodukter bør udformes. Vi er i ATASSUT i den forbindelse sikre på, at man i samarbejde med forbrugerrådet, konkurrencenævnet samt fiskernes og fangernes respektive organisationer kan fremkomme med et realistisk forslag til et lovgivningsmæssigt tiltag på området.
Det, at man sikres at kunne købe sunde og sikre fødevarer, og det, at der er mulighed for at købe andre produkter, samt hvor meget de bør koste, skal ikke sammenblandes.
Vi holder fast ved i ATASSUT, at det skal være en sidste udvej, når det ikke længere er muligt på andre måder at skaffe indtægter at man kan skele til skattemæssige og/eller afgiftsmæssige tiltag. Derfor mener vi, at man ud over sunde og sikre produkter ikke skal begynde at forhøje de i forvejen høje afgifter på de såkaldte usunde produkter, det være sig chips, slik, sodavand og andre lignende produkter. Vi mener ikke, at der er nogen fornuft i at tvinge folk til at købe sunde og sikre fødevarer ved sådanne afgiftsmæssige tiltag. Derfor er vi uenige i synspunktet om, at man ved afgiftsforhøjelser kan forebygge de usunde spisevaner, og vi skal fra ATASSUT understrege, at vi mener, at man i bestræbelserne på at få folk til at spise sunde og sikre fødevarer ikke kan sammenblande andre produkter ind i arbejdet, og hvor meget sådanne produkter for den sags skyld skal koste. De hører ikke sammen. Men på den anden side kan man, såfremt der er behov for større forebyggelse og/eller kampagne satse på det.
De hygiejniske krav til hjemmemarkedsproduktionen og til eksportproduktionen skal så vidt muligt have en klar lovgivningsmæssig sammenhæng.
I forbindelse med behandling og diskussion om fødevarer, er der en tendens til her i landet, også på det politiske plan at udtrykke mening og vurdering af de høje udefra kommende hygiejniske krav set i forhold til kravene internt her i landet. Vi mener i ATASSUT, at man i forbindelse med udarbejdelsen af tiltag på kravene, også må sikre, at vi internt også har høje krav til hygiejnespørgsmålet, også selvom vi kun drøfter hjemmemarkedsprodukter. Derfor må der arbejdes for, at når der er tale om enhver form for hygiejniske krav om fødevareprodukters sikkerhed, så må der så vidt muligt være en lighed for, at kravene kan være så høje som muligt, hvad enten vi taler om importerede produkter eller vi taler om hjemmemarkedsprodukter, og vi mener derved i ATASSUT, at de hygiejniske krav til hjemmemarkedsproduktionen og til eksportproduktionen så vidt muligt skal have en klar lovgivningsmæssig sammenhæng.
Uddannelsesområderne indenfor fødevareproduktionen og erhvervsudviklingstiltagene indenfor fødevareproduktionen samt de trafikale forhold omkring forsendelserne af fødevareprodukterne er et andet vigtigt område, som vi i ATASSUT mener bør drøftes særskilt. Men i og med at de i høj grad er blevet inddraget under nærværende redegørelse, vil vi fra ATASSUT kommentere disse forhold, selvom vi mener, at disse fortjener en særskilt opmærksomhed.
Landsstyret påpeger i sin redegørelse, at det er en forudsætning at tage konkurrenceproblematikken alvorligt, og at det skal tilstræbes at sikre, at privatejede selskaber og anlæg kan konkurrere på lige vilkår, både hvad angår produktion, logistik og detaille.
Det er svært at forstå, hvad Landsstyret helt konkret mener med dette budskab og om Landsstyret med dette hentyder til, at man i forbindelse med erhvervsudvikling inden for området vil satse på en altomfattende centralt styret indsats, eller om der her er tale om konkurrencevilkår på forretningsmæssig grundlag, hvor de private erhvervsdrivende har handlefrihed for udvikling af erhvervet. Derfor vil vi fra ATASSUT kræve overfor Landsstyret at de fremkommer med en dybere redegørelse om, hvad der menes med „sikring af at privatejede selskaber og anlæg kan konkurrere på lige vilkår.”.
Det største produktionsselskab indenfor fødevareområdet er det hjemmestyreejede selskab Nuka A/S, der nu skal til at indgå under KNI A/S. Vi har fra ATASSUT klart tilkendegivet, at det er vort ønske at selskabet bliver privatiseret, for vi ved, at lokale fiskere og fangere samt den lokale befolkning har udtrykt ønsker om at overtage driften og produktionen. Derfor vil vi i den forbindelse gerne have at vide, hvorvidt Landsstyret agter at imødekomme befolkningens ønsker om at overtage anlæggene, og såfremt Landsstyret agter at gøre dette, på hvilke præmisser og grundlag der her er påtænkt.
Med hensyn til uddannelsesområdet påpeger Landsstyret i sin redegørelse, at det bør overvejes, i hvilket omgang aktiviteterne på ATI og INUILI kan samordnes bedre fremover. Endvidere påpeger Landsstyret blandt andet, at INUILI`s fysiske rammer er en begrænsning i forhold til skolens visioner, og da sådan et budskab kan forstås på den måde, at det er målet, at INUILI, der i dag fysisk er placeret i Narsaq fremover vil blive flyttes til ATI`s område, nemlig Maniitsoq, vil vi fra ATASSUT kræve, at Landsstyret præciserer, hvad de har af planer omkring de to uddannelsesinstitutioner.
Slutteligt vil vi fra ATASSUT have klar besked omkring løsningsmodellerne for de trafikale spørgsmål, når det fremover skal bestræbes, at alle i Grønland, uanset hvor de fysisk opholder sig, skal have adgang til sunde og sikre fødevarer, da Landsstyret i sin redegørelse lægger op til, at de trafikale forhold ikke skal være nogen hindring for at nå målet, og da man, som alle ved, er påbegyndt arbejdet for at lave en omfattende trafikstrukturændring.
Allersidst vil vi fra ATASSUT fordre Landsstyret til at redegøre for, hvilke planer de har i sinde at realisere efter nærværende debat om fødevarer. Endvidere vil vi kræve, at Landsstyret i den nærmeste fremtid uddeler høringssvarene og samtlige delrapporter til Landstinget.
Det var hvad vi fra ATASSUT havde af spørgsmål og kommentarer om nærværende redegørelse om fødevarepolitikken.
Tak!
ATASSUT UKA2004/60
Finn Karlsen 08.11.04
Inuussutissat pillugit Naalakkersuinikkut Nassuiaat 2004
(Inuussutissarsiornermut Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Inuussutissat pillugit Naalakkersuinikkut Nassuiaat ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:
Inuussutissanik peqqinnartunik isumannaatsunillu nunatsinni innuttaasut tamatta toqqaasinnaanissatsinnik periarfissaqartinneqartuugutta inuiaat peqqissorsuulluta nerisarlunnerup kingunerisaanik timikkut tarnikkullu sanngiilliuuteqarata qanoq nukittutigisinnaanerput assortuussutigineqarsinnaanngilaq.
Taamaammat ATASSUT-mit Naalakkersuisut tunngaviusumik isumaqatigaagut oqariartuuteqarmata innuttaasut amerliartuinnartut peqqinnarnerusunik pitsaasunillu nerisassanik toqqaasinnaalernissaat anguniarlugu suliniutit aallartinneqartariaqarnerarmatigit.
Tassanngaanniilli inuussutissalerinermik ilisimasaqarluartut nalunaarusiaat assigiinngitsut pingasut nassuiaammi matumani ilaannakortumik tunngavigineqarsimasut innersuussutaat annerusumik Naalakkersuinikkut anguniagaqarnermi sakkugineqarluarsimanngimmata, minnerunngitsumillu siunniussinermik annerusumik Naalakkersuisuisunit kinguneqartinneqarsimanngimmata ATASSUT-mit ippinnartoqartipparput.
Taamaalillunimi misinnarpoq siunnerfinnik kusanaraluaqisunik oqariartuuteqarnertik „ilaannakortumik uummateqarfigalugu“ Naalakkersuisut matumani saqqummiussisut.
Assersuutigiinnarlugumi pingaarnertut oqariartuutigineqartoq unaasoq:
„Nerisassanik peqqinnartunik assigiinngisitaartunik inuussutissanit isumannaatsunit piliaasunit sapinngisamillu amerlanerpaartaat nunami maani tunisassiatsinnit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni pissarsiarineqarsinnaasunit tunisassiaasunik Kalaallit Nunaanni inuit tamarmik toqqaasinnaanissaat periarfissaassaaq.“
Taanna anguniagaq assortorneqarsinnaanngilaq, qanorli iliorluni suliniutillu suut tunngavigalugit, minnerunngitsumillu inatsisitigut toqqammavissat suut aqqutigalugit anguniarneqarnissaa Naalakkersuisut qulakkeerinninniarpat? Nassuiaammi oqallinnermi ullumikkut tunngaviusumi tamanna ajoraluartumik takujuminaatsorujussuuvoq!
Naalakkersuisummi anguniakkatut takorluukkatullu nassuiaammi taakkartugaat erseqqissagaanngillat, ilisimasalinnillu innersuussutigineqartunik qaangiataarinninneruallaarput, allaallu nassuiaatip aallartinneqarnerani erngertumik Naalakkersuisunit nassuerutigineqarpoq, sulinerup nalaani ilisimatusarneq kisitsisitigullu paasissutissiorneq ingerlanneqarsimanngitsut!
Tamatumalu saniatigut inuussutissalerinermik ilisimasaqartut nalunaarusiaat nassuiaammi Naalakkersuisunit tigulaariffigineqarsimapput nalullugu sumut atorneqassanersut, Naalakkersuisummi imatut oqarput:
„Kaammattuutitut aaqqiissutissatullu siunnersuutit saqqummiunneqartut kiisalu tamakkiisumik ilaannakuusumik nalunaarusianut ilanngussaniittut, Naalakkersuisut politikkiattut oqaatiginninnertut paasineqarsinnaanngillat, taamaallaalli ajornartorsiutinik aalajangersimasunik iluarsiiniarnermi aqqutigineqarsinnaasutut Naalakkersuisunut kaammattuutitut.“
Taamaammat piffissap imaalinerani apereqqajaanarpoq suna siunertaralugu nassuiaat manna Inatsisartunut isummerfigitinniarneqarnersoq, tamannali uniffiginagu ATASSUT-mit isummersuutitsinnik apuussissaagut, neriuutigalugu oqariartuutigut sulinerup ingerlaqqinnissaani atorusunneqarumaassasut!
ATASSUT-mit immikkoortikkusuppavut innuttaasunut inuussutissaqarnikkut atugassarititaasut pitsaanerpaaffimminiitinneqarnissaannut piumasaqaataasussat suussanersut, illuatungaanilu suliffeqarfinnik inuussutissaliorfinnik ingerlatsinissamut pilersitsinissamullu tunngassuteqartut, isumaqaratta taamaaliornikkut ersarissumik paatsuugassaanngitsumillu siunniussaqarnissamut sakkussat annertusarneqarsinnaasut.
Taamaakkaluartorli tunngaviusumik ataatsimik suna tamarmi aallaaveqartariaqartoq ATASSUT-mit isumaqarluinnarpugut, tassalu inuussutissalerineq pillugu sulinermi ilisimatusarnikkut misissuisimanerit tunngavigalugit anguniagassat pinngitsooratik sinaakkusersorneqarnissaat qulakkeerneqassasoq Inatsisartut isumannaartariaqaraat.
Ilisimasatigummi toqqammavissaaleqilluni aalajangersaaniartoqartassappat allaat innuttaasut peqqissusaannut iluaqutaanngitsumik kalluaasoqarsinnaasoq ATASSUT-mit aarleqqutigissallugu pissutissaqarpugut.
Assersuutigiinnarlugu kalaaliminernik nerisaqarnerup tungaatigut ukiuni arlalissuanngortuni oqariartuuteqartoqartarpoq kalaaliminertorneq inuiaqatigiinnut uagutsinnut peqqinnartuummat naleqquttuummallu kalaaliminertornerunissarput kajumissaarutigineqarluni, uffa massa illuatungaani oqariartuuteqartoqartartoq inuup pinngortitallu piliaanik mingutsitsineq ima annertutigilersimasoq inuussutissat pinngortitap tunniussinnaasai mingutsinneqarsimangaarmata kalaaliminertorneq mianersuutigineqartariaqartoq.
Taamaattumik Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarpoq ilisimatusarnikkut iliuuserineqartariaqartut aningaasatigut inatsisitigulluunniit aporfissaqartinneqarnaveersaarnissaat.
Taamatut oqaaseqareerluta innuttaasut ataasiakkaat aammalu innuttaasut pisortanit sullinneqartut peqqinnartunik isumannaatsunillu nerisassaqarsinnaanissaat pillugu ATASSUT-mit makku qulakkeerneqartariaqartutut tikkuarusuppagut:
Inuussutissalerineq pillugu inatsisilerilluni naalakkersuinikkullu sulinermi ilisimatusarnikkut misissuisimanerit tunngavigalugit anguniagassat sinaakkusersorneqassapput.
Taamaammat piaarnerpaamik Naalakkersuisut suliakkerneqartariaqarput inuussutissalerineq pillugu ilisimatusarnikkut ilisimasat killiffiat tunngavigalugu inatsisiliornikkut sinaakkusersuinissami ilisimatuussutsikkut amigaatigisat naammassineqarsinnaanissaat qulakkeersinnaajumallugu misissugassat suuneri, piffissaq ilisimatusarnermut pisariaqartinneqartoq, kikkunnit suliassat naammassiniarneqartariaqartut aningaasalersorneqarnissaanullu tunngassuteqartut pilersaarusiorfigineqassasut, pisariaqartitsinerillu Inatsisartut Aningaasanut Inatsisaatigut naammassiniarneqarnissaat siunnersuusiorfigineqassasoq.
Innuttaasut pisisinnaassusaat anguniakkanut aalajangersakkanullu naapertuutsinniarneqartuassaaq.
Inatsisitigut sinaakkusersuinermi naalakkersuinikkulluunniit innuttaasunut kaammattuuteqarnermi qulakkeersimaneqartariaqarpoq innuttaasut pisisinnaassuseqarnerat inorsinneqassanngitsoq. Assersuutigalugu aalajangersaaniartoqarsinnaanngilaq innuttaasut qanoq annertutigisumik kalaaliminertortassanersut, qanoq annertutigisumik naatitartortassanersut, qanoq annertutigisumik iffiugartortassanersut, qanorlu annikitsigisumik sukkutortassanersut, innuttaasut pisisinnaassusaat qanoq annertutiginersoq annikitsiginersorluunniit qissimigaarnagu.
Taamaammat innuttaasut peqqinnartunik isumannaatsunillu nerisaqarnerulernissaannik naalakkersuinikkut anguniagaqassagaanni innuttaasut ataasiakkaat aningaasatigut pisinnaasaat qanoq kalluarneqassanersoq pinngitsoorani ilanngullugu qulaajarneqarsimasariaqarpoq.
Meeqqat inuusuttuaqqallu peqqinnartunik isumannaatsunillu nerisassaqartitaanissaat pisinnaatitaaffiussaaq.
Meeqqat inuusuttuaqqallu aqqanilinniit 17-it tikillugit ukiullit 2000-it akornanni tallimararterutaasut sinnerlugit – tassa 400-it sinnerlugit – sapaatip akunneranut ataasiaannarlutik ullaakkorsiutitorsimallutik atuariartortariaqartartut maanna ilisimaneqalereerpoq. Tamanna isiginngitsuusaarneqarsinnaanngilaq piaarnerpaamillu aaqqiissuteqarfiginiarlugu iliuuseqartoqartariaqarpoq, pisariaqassappat inatsisitigut sukaterisoqarneratigut angajoqqaat pisussaaffilerneqartariaqarput pinngitsooratik meerartamik inuusuttuarartamillu nerisassaqartinneqarnissaat isumannaassagaat. Tamatuma saniatigut kommunit peqatigalugit nalilersorneqartariaqarpoq atuarfiup nerisassaqartitsisinnaanera nuna tamakkerlugu assigiissaartumik ataqatigiissakkamillu aaqqissuussiffigineqarsinnaanersoq.
Meeraaqqerivinni, meeqqerivinni, meeqqanut inuusuttuaqqanullu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni, innarluutillit angerlarsimaffiini, utoqqaat illuini, napparsimavinni, allanilu pisortat ingerlatsiviini nerisaqarnermut politikkeqarnissaq inatsisitigut isumannaatsumik sinaakkusersugaassaaq.
Suliffeqarfinni pineqartuni ullumikkut amerlanerpaartaatigut sumiiffimmiit sumiiffimmut assigiinngitsutigut ajunngitsumik akuersaarneqarsinnaasumillu tamanna isumannaarniarneqartartoq ATASSUT-mit ilisimavarput, taamaattorli isumaqarpugut suliffeqarfiit pineqartut inunnik sullissiviusut ataqatigiinnerusumik assigiissaarnerusumillu nerisaqarnermut politikkeqarnissamik inatsisitigut sinaakkusersorneqartariaqartut, taamaalillutik peqqinnartunik isumannaatsunillu nerisaqartitsinissaminnut ullumikkut annerusumik qulakkeerinneqataasinnaassammata.
Innuttaasut inuussutissanik peqqinnartunik isumannaatsunillu toqqaasinnaanissaat siunertaralugu inuussutissat nioqqutissat paasissutissanik ersarissunik peqarnissaat qularnaarniarlugu piumasaqaatinik inatsisitigut minnerpaaffiliisoqassaaq.
Innuttaasut kikkulluunniit toqqissillutik inuussutissanik nunatsinni tunisassianik pisiniarfinni aammalumi kalaalimineerniarfinni pisisinnaasariaqarput nalunagu pisiarisatik isumannaatsumik pisiarineqarnissaminnut piareersarneqarsimasut. Taamaammat nioqqutissat inuussutissat pisiarineqarsinnaasut pillugit paasissutissanik nalunaaqutsersuisarnerup inatsisitigut minnerpaaffeqartinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut siunnersuuteqarnissaannut suliakkerneqartariaqarput. ATASSUT-mit qularutiginngilarput atuisut siunnersuisoqatigiiffiat, unammilleqatigiinnermut ataatsimiititaliaq, niuertut peqatigiiffii kattuffiilu aammalu aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqartut kattuffii suleqatigalugit piviusorsiortumik suliaq naammassiniarneqarsinnaasoq.
Inuussutissat peqqinnartut isumannaatsullu toqqarneqarsinnaanissaannut nerineqarsinnaasut allat pissarsiarineqarsinnaassusaannut qanorlu akeqartinneqarnerannut attuumassuteqartinneqassanngilaq.
ATASSUT-mit aalajangiusimavarput akileraarusersuineq akitsuusersuinerlu allatigut isertitaqarsinnaajunnaarnermi aatsaat aqqutiginiarneqartassasut, taamaattumik inuussutissat peqqinnartut isumannaatsullu saniatigut nerineqarsinnaasut pisiassat allat, soorlu naatsiiat panertut, mamakujuttut, sodavandit allallu inuussutigissallugit pisariaqartinneqanngitsutut taaneqarsinnaasut akitsuusersugaareeqisut qaavisigut akitsuusersorlugit innuttaasut peqqinnarnerusunik isumannaannerusunillu nerisassanik toqqaasarnissaannut pinngitsaaliiniutitullusooq aqqutiginiarneqarsinnaanngitsut isumaqarpugut.
Taamaammat akitsuusersuinerup pinaveersaarutitut atorniarneqarsinnaanera isumaqatigisinnaanngilarput, isumaqarluinnarpugullu inuussutissat peqqinnartut isumannaatsullu toqqarneqarsinnaanissaannut nerineqarsinnaasut allat, peqqinnanngitsutut nalilerneqartartut pissarsiarineqarsinnaassusaannut qanorlu akeqartinneqarnerannut attuumassuteqartitsisoqassanngitsoq, paarlattuanilli pinaveersaartitsineq annerusariaqassappat tamanna siunnerfigineqartariaqartoq ATASSUT-mit isumaqarpugut.
Tunisassiorfinnut inuussutissaleriffinnut nunatta iluani pilersuisunut avammullu tunisassiornermik ingerlataqartunut eqqiluisaarnissamik piumasaqaatit sapinngisamik assigiitinneqarnissaat inatsisitigut qulakkeerneqassaaq.
Inuussutissalerinermut tunngatillugu ullumikkut nunatsinni naalakkersuinikkut naliliiniartarnermi oqaatigineqaqqajaasarpoq avataaniit piumasaqaatit annertussusaannut naleqqussaasoqartariaqartoq, tamannali naammanngilaq, immitsinnut piumaffiginninnerput aamma nalilersortuartariaqarparput, nunatta iluinnaaniluunniit inuussutissat tunisassiat pineqaraluarpata. Taamaattumik sulissutigineqartariaqarpoq inuussutissat suulluunnit nunatta iluinnaani atugassiaagaluarpataluunniit eqqiluisaarnissamik piumasaqaatitai qaffasinnerpaaffimminiitinneqartariaqartut ATASSUT-mit isumaqarpugut. Taamaammat nunatta avataanit piumasaqaatigineqartut kisiisa aallaaviginagit tunisassiorfinnut nunatta iluani pilersuisunut piumasaqaatit avammut tunisassiornermik ingerlataqartunut piumasaqaatinut sapinngisamik naleqqussaasoqartariaqarpoq minnerpaaffiliisoqarlunilu.
Inuussutissalerineq pillugu ilinniartitaanerit aammalu inuussutissalerinermik suliaqarlutik inuussutissarsiutinik ingerlataqartut aallartitserusuttullu pillugit, kiisalu angallannikkut periarfissarititaasut pillugit oqallinneq immikkut ingerlanneqartariaqartutut nalilerparput, nassuiaammili matumani ilanngussorneqarsimammata oqallinneq taanna pisariaqartoq pingaaruteqartorlu immikkut Inatsisartunit oqaluuserineqarnissaa pisariaqartinnerugaluarlutigu naggataatigut oqaaseqarfigitsiassavarput.
Naalakkersuisut nassuiaamminni oqariartuuteqarput inuussutissalerinerup ineriartortinneqarnerani unammillersinnaassuseqarneq pimoorunneqartariaqartoq, ilanngullugulu oqariartuutigineqarpoq ingerlatseqatigiiffiit tunitsiviillu namminersortunit pigineqartut tunisassiorneq, pilersuineq niuertarfinnilu tuniniaaneq eqqarsaatigalugit naligiimmik atugassaqarlutik unammillersinnaanissaat qularnaarneqartariaqartoq.
Paasiuminaappoq taamatut oqariartuuteqarneq isumaqartinneqarnersoq inuussutissalerilluni inuussutissarsiuteqarnerup ineriartortinneqarnissaa qanoq ittuussanersoq qitiusumit sutigut tamatigut aqunneqartussanngorlugu Naalakkersuisunit kissaatigineqarnersoq, imaluunniit unammilleqatigiinnerup niuernerpalaartup aqqani namminersortut kiffaanngissuseqarlutik ineriartortitsinissaminnut periarfissinniarneqarnersut, taamaattumik Naalakkersuisunut piumasarissavarput „naligiimmik atugassaqarlutik unammillersinnaanissaat qularnaarneqassaaq“-mik oqariartuuteqarneq qanoq isumaqartinneqarnersoq itisilerlugu nassuiaatigineqassasoq.
Nunatsinni pinngortitap tunniussinnaasaanik inuussutissalerisut annersaata Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartup Nuka A/S-ip maannakkut KNI A/S-ip ataanut inissinniarneqartup namminersortunngorsarneqarnissaa kissaatigisarigatsigu ATASSUT-mit erseqqissumik oqaatigisareerparput, nalunngilarpummi aalisartut piniartullu aammalumi nunaqqataasut nunaqarfinniittut avinngarusimasuniittullu namminneq ingerlatsilersinnaanissaminnik kissaateqartartut. Taamaattumik matumani ilanngullugu paaserusunnarpoq innuttaasut namminneerlutik ingerlatsisinnaalernissaminnik kissaateqarnerat Naalakkersuisunit naaperiassallugu piumassuseqartoqarnersoq, taamaassimappallu qanoq pilersaaruteqartoqarnersoq.
Ilinniartitaanermut tunngatillugu Naalakkersuisut nassuiaammi INUILI-p ATI-llu annerusumik ataatsimoorussaqalersinneqarnissaat oqariartuutigaat, ilaatigut oqaatigineqarluni INUILI-p ineriartorteqqinneqarnissaanut inissisimanera killissaqartitsivallaarneragaalluni, taamatullu oqariartuuteqarneq imatut paasineqarsinnaammat INUILI ullumikkut Narsamiittoq Maniitsumut ATI-qarfimmut nuunneqarnissaa Naalakkersuisunit kissaatigineqartoq, tamanna erseqqissuliutigineqassasoq matumuuna ATASSUT-mit piumasaraarput.
Kiisalu innuttaasut tamarmik sumiikkaluarunilluunniit nerisassanik peqqinnartunik isumannaatsunillu toqqaasinnaanissaannut periarfissarsiuussinermi angallannikkut pissutsit aporfiunnginnissaannik Naalakkersuisut oqariartuuteqarput, piffissamilu matumani angallannikkut ataqatigiissaarinerup annertuumik allanngortiterneqarnissaa piareersarneqarluni, taamaattumik inuussutissat nioqqutissat assartorneqartarnissaannut tunngasutigut Naalakkersuisut tungaannit qanoq pilersaaruteqartoqarnersoq ATASSUT-mit paaserusupparput.
Naggaterpiaatigut Naalakkersuisut nassuiatip matuma Inatsisartuni oqaluuserineqareernerani qanoq sulineq ingerlaqqissanersoq pillugu pilersaarutaat tusarusunnarput, kiisalu tusarniaanermi akissutit inuussutissalerinermillu ilisimasallit nalunaarutaat Inatsisartunut agguaanneqassasut ATASSUT-mit piumasarissavarput.
Inuussutissat pillugit Naalakkersuinikkut Nassuiaammut paaserusutanik ilallugu ATASSUT-mit qisuariaaterput taamaappoq.
Qujanaq!