Samling

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-60 0

Ulloq 08. november 2004

 

 

Fødevarepolitisk redegørelse  2004. 

 

Jeg har på Kattusseqatigiit´s vegne med interesse læst redegørelsen og har følgende bemærkninger:

 

Et af Kattusseqatigiits vigtige målsætninger er; at opnå en bedre udnyttelse af Grønlands levende og ikke levende ressourcer. Det kan vi gøre med fisk og fangstdyr ved at samarbejde bedre og tættere med følgende instanser; fisker og fangere, biologer, fabriksarbejdere, produktionsanlæg og andre, der har med levende ressourcer at gøre. Alle ved, at bedre samarbejde giver styrke på alle områder.

 

Derfor støtter jeg redegørelsen principielt, og har følgende bemærkninger fra Kattusseqatigiit:

 

Først vil jeg udtrykke min glæde over at bemærke, at landsstyret har taget godt i mod udtrykket ”Fra fjord til bord”. Det er et initiativ, der de sidste år har været i gang med eksport af fisk fra Ilulissat Isefjord direkte til udlandet under mottoet ”Fra fjord til bord”, hvor Erhvervsrådet i Ilulissat i samarbejde med kommunen og fiskerne, og som det glæder mig, at man støtter det politisk. Det er jo så sandt, at mange ressourcer i Grønland, der ikke udnyttes i større omfang bliver udnyttet bedre. For eksempel skal projekter som ”fra fjord til bord” ikke udsættes for at vente på tiltag centralt. Vi vil fra Kattusseqatigiit opfordre kommunerne selv sammen med enkeltpersoner og private at iværksætte sådanne planer i højere grad.

 

Derfor er det vigtigt for Grønland og det befolning, at der politisk arbejdes for at flytte autorisation til produktion af fødevarer til Grønland. Det kan jo ikke rigtigt, at fødevareproducenter til tider bruger masser at tid for at få autorisation, hvor det blandt andet forsinker de, der er interesseret i at starte drift på fødevareområdet.

 

Desuden nævnes det også i Redegørelsen, at nogle grønlandske produkter ikke kan eksporteres til  EU. Selv inden for rigsfællesskabet er det endda meget svært at få nogle grønlandske madvarer ind, og for at sige det mildt, er der er for stor forskelsbehandling. Sådanne forhold skal politisk og ikke mindst i samarbejde inden for rigsfællesskabet, vil vi fra Kattusseqatigiit endnu engang opfordre til, at der snarest opnås en ordning. Som bekendt importerer vi hele tiden høns og kyllinger, okse- og kalvekød og andre fødevarer fra Europa, hvor der er risiko for sygdomme, og som ved smitte kan være skadelige for menneskers sundhed. Hvorimod sunde grønlandske fødevareprodukter som rensdyr, moskus, harer, ryper, edderfugle, lomvier og mange andre, som vi ikke udnytter fuldt ud i Grønland ikke kan eksporteres til EU, og det mener vi fra Kattusseqatigiit skal rettes op på.

 

Som bekendt importerer vi ubegrænsede mængder af varer fra EU, som blandt andet her i Grønland er store konkurrenter, ikke mindst på fødevareområdet. Derfor mener jeg på Kattusseqatigiit´s vegne, som det også nævnes i redegørelsen, at en af mulighederne er at sætte afgifter på varer, især de fødevarer, der kan være sundhedsskadelige. Vi ved, at der især de seneste år har vi grønlændere fået forskellig sygdomme, der skyldes ændrede spisevaner, såsom diabetes, kræftsygdomme m.m., og som desværre er blevet mere udbredt i forhold til tidligere tider.

 

Derfor kan man ikke komme uden om, at der politisk tages forskellige skridt. Derfor synes det, at det vil være på sin plads at sætte højere afgifter på usunde varer, og som man ved kan skade kroppen, ellers må man begrænse importen af dem til Grønland.

 

Naturligvis ved vi alle, at hver især selv er ansvarlige for vores sundhed, men alligevel er det nødvendigt, at vi intensiverer oplysningskampagner for at spise sundt, også ikke mindst bruge børneinstitutioner og skoler mere.

 

I redegørelsen henviser landsstyret blandt andet mulighederne inden for finanslovsforslaget, men opfordrer ikke videre til, at der kan bevilges flere penge. Alligevel er det tydeligt, at landsstyret ved, at man ikke kan komme uden om, at der er behov for flere bevillinger til initiativer til oplysning om fødevarer. Hvis der ikke er større muligheder på næste års finanslov, vil vi fra Kattusseqatigiit opfordre til, at der afsættes særskilte midler til de nærmeste år.

 

At vi skal udnytte de levende ressourcer i højere grad har vi altid sagt fra Kattusseqatigiit, men selvfølgelig ved vi, at man ikke kan ordne alt sådan uden videre. Derfor vil vi endnu engang give vores støtte til planlagte målsætninger, der nævnes i redegørelsen, hvor vi desuden vil opfordre til, at landsstyret skal arbejde mere for at udnytte grønlandske madvarer. Hidtil har vi desværre konstateret, at der blandt andet ved konferencer og seminarer forskellige steder, hvor nogle restauranter ikke synes af være særlig interesseret i at servere grønlandsk mad, selv om nogle restauranter heldigvis efterhånden praktiserer det mere. Vi ved dog, at servering af grønlandsk man nogle steder kan være meget dyr. Derfor er der med hensyn til priser værd at at tage med for landsstyret at spekulere over, idet man også skal huske på, at det er vigtigt, at fangerne til stadighed driver deres erhverv rentabelt.

 

Ved landsstyrets fremlæggelse fremhæves vigtigheden af Landsstyrekoalitionens aftale om bæredygtig udnyttelse som grundlag for en større selvforsyning af fødevarer. Når man hører dette lyder det optimistisk og gædeligt. Men når man ser på de faktiske forhold, er det i dag sådan, at for erhvervsfangere, især for beboerne i bygder og yderdistrikter, at der er så store restriktioner på blandt andet på fugle og hvidhvaler også begrænser en større selvforsyning af fødevarer, må man sige, at det får meget dårlige konsekvenser for erhvervsfangerne.

 

Vi ved alle, at man ikke kan komme uden om en debat om bæredygtig udnyttelse, men vi ved også, at fangerne ikke tager på fangst med henblik på udryddelse af fangstdyr!

 

Derfor mener vi Kattusseqatigiit, at fangere og ikke mindst fangere fra bygderne, der ikke har større muligheder i deres erhverv, at de ikke skal udelukkes fra bedre udnyttelse af fødevarer til sig selv.

 

Derfor vil vi med hensyn til fredning af fangstdyr tage en principiel debat i Landstinget, som Kattusseqatigiit hermed vil opfordre til. Det synes at være på sin plads at sætte spørgsmålstegn ved, om landsstyret alene skal beslutte restriktioner på fangstdyr. Alle restriktioner på fangstdyr, der har vital betydning for samfundet kun sendes landsstyret til beslutning, idet vi fra Kattusseqatigiit mener, at denne tradition fra ældre tider bør fornys, idet alt fornys og forholdene ændres, og sådanne beslutninger, der har været i brug fra 1950’erne ikke kan blive ved med at fortsætte. Vi skal alle være med, og det er på tide at vise, at vi alle har medbestemmelse.

 

Til sidst med hensyn til bedre udnyttelse og større produktion af grønlandsk mad, og ikke mindst tiltag for eksport til servering i udlandet, og tiltag der allerede er startet af enkeltpersoner, skal støttes mere fra landsstyret og være mere opmærksom på mener vi fra Kattusseqatigiit. Som bekendt har vi mange menneske i Grønland, der er gode til at lave mad, og blandt dem er der folk, der arbejder ihærdigt på bedre udnyttelse af grønlandske varer. Derfor opfordrer vi fra Kattusseqatigiit, at man må tage disse med i projekter, ikke mindst inden for turismeområdet. På den måde kan man vise, at grønlandske fødevarer er konkurrencedygtige, og dermed opnå større udnyttelse af disse.

 

Med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-60 0

Ulloq 08. november 2004

 

 

Inuussutissat  pillugit  naalakkersuinikkut  Nassuiaat  2004. 

 

Kattusseqatigiit  sinnerlugit  soqutigalugu  misissorsimavara  imaattumillu  oqaaseqarfiginiarlugu:

 

Siullermik  erseqqissaatigissuara  Kattusseqatigiinni  anguniakkatta  aamma  pingaartut  ilagimmassuk;  Kalaallit  Nunatsinni  pissarititaassut  umaatsut  uumassusillillu  sapinngisamik  tamakkiinerusumik  atorluarneqarnissaat  anguniassallugu.  Taamaaliorsinnaavugut  aalisakkat  piniagassallu  eqqarsaatigalugit  makku  suli  pitsaanerusumik  qaninnerusumillu  suleqatigalugit; aalisartut  piniartut,  uumasunik  ilisimatuut,  suliffissuarni  sulisartut,  tunisassiorfiit allallu  pisuussutinik  uumassusilinnik  atuinermut  attuumassuteqartut  peqatigalugit,  tassami  suleqatigiinneq   pitsaasoq  sukkulluunniit  nukittuunngortitsisartoq  tamanit  ilisimaneqareerpoq.

 

Taamaattumik  Kattusseqatigiinniit  inuussutissat  pillugit  nassuiaammi  suliniutit  assigiinngitsut  tunngaviisigut  taperserlugit  nassuiaat  ataatsimut  eqikkaallunga  oqaaseqarfigissuara.

 

Siullermilli  nuannaarutigalugu  oqaatigissuara;  ”Kangerlummiit nerrivimmut” oqariaaseq  naalakkersuisunit  tigulluarneqarsimasoq  maluginiarakku,  tassa  ukiuni  kingullerni  Ilulissat  Kangerluaniit  toqqaannartumik  aalisakkanik  avammut  nioqqutissiornissamik  pilersaarut  ”Kangerlummiit  nerrivimmut”  taallugu  Ilulissani  inuutissarsiornermut  siunnersuisooqatigiit aalisartut  kommune-lu  peqatigalugit  suliniut  maanna  aallartisarneqaruttulersoq  aamma  naalakkersuisutigoortumik  matumuuna  taperserneqarmat  assut  nuannaarutingaara,  tassami  ilumoorluinnarmat  nunatsinni  pisuussutivut  assigiinngitsorpassuit  maannamut  ilaatigut  suli tamakkiinerusumik  atorluarneqanngitsut  atorluarneqarnerulertariaqarmata,  taamaattumik suliniutut  taamaattut,  soorlu  ”kangerlummiit  nerrivimmut”  pilersaarummut  assigusut  qitiusumiit  qanoq  iliortoqarnissaa  utaqqiinnarnagu  kommune-t  namminneq  aammalu  inuit ataasiakkaat   namminersortullu  pilersaarutinik  taamaattumik  aallartitsisarnissaat  annerusumik kaammattorneqartariaqartut  Kattusseqatigiinniit  isumaqarpugut.

 

Taamaattumik  aamma  Kalaallit  Nunatsinnut  inuinullu  pingaaruteqarpoq,  inuussutissanik  tunisassiornermi  akuersissuteqartarnerup  Kalaallit  Nunatsinnut  nuunneqarnissaa  naalakkersuinikkut  anguniassallugu.  Tassami  pissusissamisuunngilaq;  Nunatsinni  inuussutissalerinermut  tunngasut  pillugit  akuersissutit  ilaanni  piffissarujussuaq  atorlugu  pissarsiariniarneqartarnerat  ilaatigut  aamma  inuussutissalerinermut  soqutiginnittunut  ingerlatserusukkaluartunullu  kinguarsaataasarmat.

 

Taassumallu  saniatigut  aamma  Nassuiaammi  oqaatigineqartutuut;  kalaallit  tunisassiaasa   ilaasa EU-mut   eqqunneqarsinnaannginneri,  ilami  allaat  naalagaaffeqartitsinnulluunniit  kalaaliminernik  eqqussiniarnerup  ajornartitaanera  sallaatsumik  oqaatigissangaanni  tunisassianik  assigiinngisitsineq  kinaassusersiornerlu  annertuvallaaqaat.  Pissutsit  taamaattut naalakkersuinikkut,  minnerunngitsumik   naalagaaffeqatitta  iluani  suleqatigiinnikkut    piaarnerpaamik  iluarsineqarnissaat  anguniarneqartariaqartoq  Kattusseqatigiinniit   matumuuna kaammattuutigeqqipparput,  tassami  naluneqanngitsutut  kukkukoorsuit  kukkukuuaqqallu,  nersussuarssuit  nersussuaaqqallu  allallu  Europami  nappaalasartut   ilaatigut  inunnut peqqissutimut  ulorianaatilinnik  aattuussinnaasunik  eqqartuisoqartaannarpoq,  taamaattorli  nunatsinniik  tunisassiatta  ilaat  peqqinnartut,  soorlu  tuttut,  umimmaat,  ukallit , aqissit,  mitit,  appat  allarpassuillu  Nunatsinniik  avammut  tunisassiatut  atorluanngisavut  EU-miit  mattusimaneqarnerat  qaangerneqartariaqartoq  Kattusseqatigiinniit  isumaqartuarpugut.

 

Tassami  ilisimaneqartutut  illua-tungaani  EU-miit   nioqqutissarpassuarnik  killeqanngitsumik  eqqussuiuarpugut,   ilaatigut  uagut  nammineq  aamma  maani  Nunatsinni  minnerunngitsumik  neqissaqarniarnikkut  annertuumik  unammillertunik.  Taamaattumik  nassuiaammi  ilaatigut  aamma  oqaatigineqartutut  EU-miit   eqqussukkat  ilaasa,  pingaartumik  peqqissutsimut  akornusiisinnaasut  akitsuusersorneqarsinnaanerat  Kattusseqatigiit  sinnerlugit  isumaqarpunga periarfissanut  ilaatinneqartariaqartoq,  tassami  ilisimaneqarpoq;  pingaartumik  ukiuni  kingullerni  ajoraluartumik  Kalaallit  uagut  nerisaqarnikkut  pissutsit  allanngornerannik  kinguneqartumik  nappaatit  assigiinngitsut,  soorlu  sukkornermik  nappaateqarneq,  kræfte-mik nappaateqalertarneq  il.il.  ajoraluartumik  ukiunut  siusinnerusunut  naleqqiullugit  annertuvallaarujussuartumik  atungaaleriartortut.

 

Taamaattumik  naalakkersuinikkut  assigiinngitsutigut  iliuuseqarnissaq  avaqqunneqarsinnaanngilaq.  Taamaattumillu  tunisassiat  peqqinnanngitsut  aammalu  timimut  akornusiisinnaasutut  ilisimaneqartut  annertunerusumik  akitsuuserneqartariaqarsorinarput,  imaluunniit  Nunatsinnut  eqqussuunneqartuarnerat  killilerneqartariaqarsorinarpoq.

 

Soorunami   tamatta  ilisimavarput  peqqinnissarput  inuit  ataasiakkaarluta  tamatta  nammineq  akisussaaffigalutigu,  kisianni  taamaakkaluartoq   aamma  pisariaqarpoq;  peqqinnartunik  neriasaqarnissamut  tunngasut  pillugit  paasisitsiniaanerit  suli  annertunerusut  aamma  ingerlanneqartariaqartut,  minnerunngitsumik  meeqqeriviit   atuarfiillu  aamma  annerusumik aqqutigalugit.

 

Nassuiaammi  naalakkersuisuit  ilaatigut  aningaasanut  inatsisissatut  siunnersuutip  iluani  periarfissaareersut  innersuussutigaat   aammalu  annertunerusumik  aningaasaliisoqarsinnaanera annerusumik  innersuussutiginagu,  kisianni  taamaakkaluartoq  paasinarpoq  aamma  naalakkersuinikkut  inuussutissat  pillugit  paasisitsiniaanermut  aammalu  suliniuteqarnissanut assigiinngitsunut  aningaasaleeqqinnissamut  pisariaqartitsineq  avaqqunneqarsinnaanngitsoq  naalakkersuisut  ilisimangaat,  taamaattumik  aappaagumut  aningaasanut  inatsimmi  tamanna  annertunerusumik periarfissaqartinneqarsinnaanngippat,  ukiunut  qaninnernut  tulliuttunut  immikkut  aningaasaliissuteqartoqarnissaa  Kattusseqatigiinniit  matumuuna   kaammattuutingaarput.

 

Kalaallit  Nunatsinni  pisuussutinik  uumassusilinnik  atorluaaneq  suli  annerusumik  ingerlanneqartariaqartoq  Kattusseqatigiinniit  aamma  oqaatigiuarparput,  soorunami  oqaannarluni  sunaluunniit  anguneqarsinnaasanngitsoq  aamma  ilisimavarput,  taamaammat  suliniutit  anguniagassatut  pilersaarutit  aamma  nassuiaat  manna  aqqutigalugu  naalakkersuisuniit  saqqummiunneqartut  taperseqqillugit,  taakkununnga  ilanngullugu  Kattusseqatigiinniit  kaammattuutigissuarput,  kalaaliminernik  aamma  nunatsinni  suli  annerusumik  atorluaanerulernissarput  naalakkersuisutigoortumik  ingerlanneqartariqartoq  isumaqarpugut,  tassami  maannamut  ajoraluartumik  takusaannarparpoq,  ilaatigut  ataatsimeersuartitsinerni  assigiinngitsuni   maani  nunatsinni  ingerlanneqartartuni  kalaaliminernik  sassaalliuteqartarneq  neriniartarfiit  ilaanniit  ajoraluartumik  soqutigineqarpallaanngitsutut  ittarmat,  naak  neriniartarfiit  ataasiakkaat  qujanartumik  kalaaliminernik  sassaalliuteqartarneq  annertunerujartuinnartumik  ingerlattaleraat,  kisiannili aamma  ilisimaneqarpoq,  kalaaliminernik  sassaallertarneq  ilaatigut  akisoorujussuusinnaasarmat.  Taamaammat  aamma  akit  eqqarsaatigalugit,  kalaalimineerniartarnermut  tunngatillugu  akitigut  eqqarsaasersuuteqartoqarsinnaanera  ilanngullugu  naalakkersuisunut  eqqarsaasersuutigeqqunarpoq,  tassami  aamma  piniartunut  sorunami  imminut  akilersinnaasumik  ingerlatsiuarnissaq   pingaaruteqarmat  eqqaamassallugu.

 

Saqqummiussissumi  Naalakkersuisut  aamma  piujuartitsinissamik  tunngaveqarluni  pisuussutitsinnik  atuinermi  inuussutissanik  annertunerusumik  imminut pilersorsinnaanissaq Naalakkersuisooqatigiinnissamik  isumaqatigiissummi  pingaartinneqartoq  oqaatigineqarpoq. Tamanna  tusaannarlugu  immaqa  isumalluarnarlunilu  nuanneraluarpoq,  kisianni  pissutsit  piviusut  qiviaraanni,  ullumikkut  piniarnermik  inuutissarsiuteqartut,  minnerunngitsumik  nunaqarfinni  aammalu  avanngarusimanerusunik  najungallit  eqqarsaatigalugit  oqaatigineqartariqarpoq,  pisuussutitsinnik  uumassusilinnik  atuinermi  inuussutissanik annertunerusumik  imminut  pilersorsinnaanissaq,  timmissat  qilalukkallu  ilaatigut  ingasattajaarussaasumik  killilersorneqarnerat  pissutigalugu,  pisuussutinik  uumassusilinnik  imminut  pilersorsinnaaneq  annertuumik  killilerneqarmat  oqaatigineqartariaqarpoq,  tamannalu piniarnerinnarmik  inuutissarsiuteqartunut  annertoorujussuarmik  ilaatigut  eqquinerluttoq  oqaatigineqartariaqarpoq.

 

Soorunami  piujuartitsinissamik  oqalunneq  avaqqunneqarsinnaanngitsoq  tamatta  ilisimavarput, kisianni  aamma  ilisimavarput, piniartut  piniagassat  nungunniaannarlugit  piniarneq  ajormata!

 

Taamaattumik  piniartukkormiut  aammalu  minnerunngitsumik  nunaqarfinni  piniarnerup  saniatigut  allanik  annertunerusumik  inuuniuteqarnissaminnut  periarfissaqarpianngitsunik  pisuussutitsinnik  atuinermi  inuussutissanik  annertunerusumik  imminut  pilersorsinnaanerat mattunneqartariaqanngitsoq  Kattusseqatigiinniit  isumaqarpugut.

 

Taamaattumik  piniakkanik  eqqissisimatisisarnernut  tunngasut  pillugit  inatsisartut  tunngaviusumik  oqallittariaqarnerat  Kattusseqatigiinniit  matumuuna  kaammattuutingaarput, tassami  suulluunniit   piniakkanik  killilersuinerit   Naalakkersuisut  kisimiillutik  aalajangersaaffigiuassappatigit  apeqquserneqartariaqarsorinarmat,  tassami  suulluunniit  piniakkanik  killilersuinerit  aamma  inuiaqatigiinnut  annertuumik  pingaarutillit  ullumikkut  Naalakkersuisunut   aalajangiiffigisassanngorlugit  ingerlanneqartarput,  pissuserlu  tamanna  qangaaniilli  pissusitoqqat  atorlugit  ingerlaannartoq  Kattusseqatigiinniit  isumaqarpugut  nutarterneqartariaqalersoq,  tassami  suut  tamarmik  nutaanngoriartorput  aammalu  pissutsit  allanngoriartorput,  aalajangersaasarnerillu  aamma  1950-ikkunnitut  ingerlatiinnarneqarsinnaajunnaarput,  tamatta  akuusariaqarpugut  aamma  tamatta  oqartussaaqataanerput  tamatumani  pisariaqalerpoq  ersersissallugu.

 

Naggataatigut  kalaalimerngit  atorluarneqarnerulernissaannut  aammalu  annertunerusumik  tunisassiarineqartalernissaannut,  minnerunngitsumillu  aamma  avammut  neoqqutissarineqarlutik  sassaalliutigineqartarnissaannut  suliniutit  ilaatigut  inunnik  ataasiakkaanik  aallartinneqareersut  Naalakkersuisuniit  tapersersorneqarnerullutik  atorluarneqarnerullutillu  eqqumaffigineqartariaqartut  Kattusseqatigiinniit  isumaqarpugut,  tassa  ilisimaneqartutut  aamma  Nunatsinni  iggarissorpassuarnik  peqarpugut,  tamakkulu  ilaat  aamma  nunatta  pissarititaanik  atorluaanermik  annertuumik  suliniuteqartunik  ilaqarput,  tamakku  nunanut  allanut,  minnerunngitsumillu  aamma  takornariaqarnerup  iluani  suliniutinut ilaatinneqarnerulernissaat  Kattusseqatigiinniit  kaammattuutingaarput,  taamaaliornikkut  aamma  kalallit  nerisassaataasa  nunarsuarmioqatitta  nerisassaataannut  suli  annerusumik  unammillersinnaanerat  nittarsaanneqarlutillu  atorluarneqarsinnaanerulernissaat  anguneqarsinnaammat.

 

Taamatut  oqaaseqarlunga  Nassuiat  tusaatissat tiguara.