UKA2004/60

                                                                                                         08. NOVEMBER 2004

 

 

Fødevarepolitisk redegørelse 2004.

(Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

 

 

 

Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til landsstyrets fødevarepolitiske redegørelse for 2004:

 

Vi ønsker at indlede med at sige, at gennemlæsningen af redegørelsen giver os gode forhåbninger for fremtiden. Indholdet af redegørelsen danner efter vores opfattelse grundlag for en forhåbning om gode resultater for hele befolkningen, når arbejdet udføres gennem et godt samarbejde - og derved er med til at lægge et solidt udgangspunkt for en fødevarepolitisk handlingsplan.

 

Der er efter vores opfattelse med redegørelsen lagt et godt grundlag for den videre udvikling. Som udviklingen har formet sig, har vi efterhånden vænnet os til dagens situation, og meget tyder i dag på, at vi må ændre på denne situation.

 

Landsstyret peger i redegørelsen på en række forhold, som vi ikke ignorere, f.eks.  vigtigheden af tilstedeværelsen af sunde fødevarer samt mulighederne for fremstilling af vore egne fødevarer her i landet, og på grundlag deraf starte vores egen udvikling.

 

Vi må målrettet arbejde på at fremme anvendelsen af vore egne råvarer, samtidig med at vi i videst muligt omfang skal kunne konkurrere med importerede varer. Vi må med andre ord arbejde mere på at fremskaffe de fødevarer, som befolkningen har brug for.

 

Gamle vaner kan kun laves om ved en grundlæggende ændring af livsgrundlaget, og noget sådant kræver en god vilje.  Vi ved alle sammen, at ændringer ikke kommer af sig selv, ligesom vi heller ikke skal forvente at vore handelspartnere inden for fødevareområdet vil være de første til at foreslå ændringer omkring vore fødevarevaner. Vi tænker her på en større grad af selvforsyning og sikring af en forsyning af sunde fødevarer. Nej, dette kan kun ske ved, at vi selv udarbejder en klar målsætning og lægger vores vilje bag.

 

Vi må med andre ord beslutte os for en større grad af selvforsyning. Det er helt nødvendigt. De begrænsninger herfor, som vi hidtil har mødt i vort lands udvikling må ikke forlede os til at tro, at det er helt umuligt at forsyne os selv.

 

 

 

 

Spørgsmålet er slet og ret, hvorvidt vi i vores samfund tænker os om. Hvis vi bare tænker 10 år frem:  naturligvis skal vi i vores rådgivning vi ikke nøjes med at tænke på hvad der bedst kan betale sig og hele tiden pege på de vanskeligheder, der nu engang eksisterer. Et folk, der har besluttet sig til en større grad af selvstyre, og som har en tusindårig historie bag sig omkring udviklingen af sig selv som folk har behov for, og er nødt til at tænke i nye baner. Dette føler vi som vores pligt.

 

Vi må med andre ord begynde at tænke på, hvilke begrænsninger, vi egentlig har og hvordan vi kommer over dem – og dette må vi have helt styr på. Som eksempel: Hvad er vore muligheder, hvis vi vil være selvforsynende med grøntsager? Hvis nogen mener, at lys og varme er en mangelvare heroppe, hvordan kommer vi så ud af det problem? Vi ved jo egentlig godt, at vi er i besiddelse af alle mulighederne for at udvikle dette område. Og så kommer vi naturligt frem til den konklusion, at vi for at frem til dette mål nøje må planlægge det. Vi ønsker ikke længere i dette land være vidne til den negativitet, vi i vores egen udvikling så ofte er ude for. Og vi vil ikke længere sinkes af den.                                                                                                       

Efter vores opfattelse må vi begynde at tænke i sådanne nye baner: hvorfor skal vi hente fødevarer 3.500 km væk fra vort land og – oven i købet uden at være sikre på, at de er friske. Denne tankegang må vi nu begynde at bevæge os væk fra.

 

Kort sagt har vi i SIUMUT det krav, at en planlægning af vores selvforsyning af fødevarer må starte nu. Her må vi ligeledes drage nytte af de erfaringer, som de enkelte kommuner på egen hånd har draget i de forløbne mange år.

 

 

Kiistat  P. Isaksen

SIUMUT 

UKA-2004-60

                                                                                                                                                                                                                            Kiista P. Isaksen

 

Inuussutissat pillugit naalakkersuinikkut Nassuiaat 2004.

(Inuussutissarsiornermut Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Inuussutissat pillugit naalakkersuinikkut nassuiaat 2004-mut, Siumumit ima oqaaseqarfiginiarparput.

 

Siullermik oqaatsigeriissavarput, Naalakkersuisut inuussutissat pillugit nassuiaataat isumalluarnartutut isigigatsigit, suleqatigiissutiginerasigullu inuiaqatigiinnut pitsaasumik kingunilimmik, inuussutissatigiut aaqqissuusisoqarnissaanut aallaavissaqqimmata.

 

Isumaqarpugut ineriartortitsinissatsinnut patsisissagissaarlutalu periarfissagissaartugut, ullumikkummi atugassarititaasut ulluinnarsiutigilersimasagut tikkuusipput allannguisoqartariaqarneranik.

 

Naalakkersuisut saneqqunneqarsinnaangitsunik nalunaarusiaminni taakkartuipput, soorlu inuussutissat peqqinnartuunissaat nunatsinnilu tamakkunatigut pigisaqarnerput pilersitsisinnaanerpullu aallaavigalugit ineriartortitsinissaq ingerlanneqassasoq.

 

Nunatta tunniussinnaariigaasa atorluarnerunerisigut avataaniillu eqquttakkatta unammillertigisinnaasaanik piorsaanitsigut, inuiaqatigiit pisariaqartitaasa annertunerpaartaat nammineerluta nunatsinniit isumagilernissaat pimoorunnerullugu sulissutigisariaqarparput.

 

Ileqquliussimasanik allanngortitsiniarnerit aatsaat piumassuseqavinnikkut allanngortinneqarsinnaasarput. Allannguiniarnerit nammineerlutik takkunnavianngitsut nalunngilavut, aamma ullumikkut niuerfigisatta siulliullutik aqqutissiuunniarnavianngilaatsigut, qanoq iliorutta immitsinnut pilersornerulersinnaanersugut peqqinnarnerusunilluunniit nerinerulersinnaanersugut. Tamanna aatsaat anguneqarsinnaavoq nammineerluta ersarissumik siunnerfeqarnitsigut piumassuseqarnitsigullu.

 

Nunatta inuussitissatigut imminut pilersornerulernissaa siunniullugu, ersarissumik siunnersuussiorfigineqarnissaa pisariaqarpoq. Ineriartortitsiniartaraluarnernut aporfissaqartitsiniartuartarnerit isumaqarteqqajaalissanngilaatsigut immitsinnut pilersornerusinnaanerput ajornartoq.

 

Tamatumani apeqqutaaginnarpoq inuiaqatigiinni qanoq eqqarsarnersugut. Ukiut quliinaat aallaavigalugit eqqarsarutta, soorunami siunnersuissaagut, avataaniit pisiortuinnarutta akilersinnaanerussasoq aporfissaasunillu taakkartuiuassalluta. Kisianni inuiaat namminiilerumaarnissaminnik siunniussaqarsimasut ukiunilu tuusintilikkaani inuiattut ineriartortuarnissaminnik sulissutiginnittut allatut periaaseqarnissartik pisussaaffigaat pisariaqartillugulu.

 

Ineriartortitsisinnaanermut suut aporfissaanersut qanorlu iliornikkut tamakkua qaangerneqarsinnaaneri ersarissarneqartariaqalerput. Assersuutigalugu nunarput naatsitanik imminut pilersortoq anguniarutsigu, taava periarfissat qanoq ippat? Tamatumani kiak qaamanerlu ajornartorsiutaasimappata, tamanna qanoq iliorutta qaangissavarput? Nalunngereerparpummi tamatumani ineriartortitsisinnaanissatsinnut periarfissagissaarluta. Taava siunnerfilimmik pilersaarusiortariaqarparput tamatumani qanoq periuseqassanerluta. Ileqimisaartornerit nunatsinni ineriartortitsiniarnitsinni kinguarsaatigeqqittariaqanngilavut.

 

Isumaqarpugut tupinnartunngortittariaqaripput, inuussutissat nalinginnaasut nammineerluta pilersissinnaasaagaluagut, 3500 km-ut ungasitsigisumut aaqqaarlugit aatsaat oqummiuttaratsigit, naak ilaatsigut nutaajunnaareernikut sulilu isumaqarniartuarluta tamanna nalinginnaasuusariaqartoq.

 

Naatsumik oqaatsigalugu, Siumumit piumasaraarput Nunatta inuussutissatigut imminut pilersornerunissaa anguniarlugu, pimoorussamik pilersaarusiortoqassasoq, ilaatsigut misissuereersimanerit ullumikkut kommunini assigiinngitsuni pigineqareersut aamma iluaqutigalugit.

 

Siumumit isumaqarpugut inuussutissat nunatta tunniussinnaasaasa atorluarneqarnissaat siunertaralugu inerisaatissanik tigussaasumik pilersaarusiortariaqartugut, tamannalu ilaatigut qanillattorneqarsinnaavoq inuussutissanut ilinniarfimmi INUILI-mi periarfissat naleqqussarnerisigut.

 

Inuussutissanut isiginninnerput arlariingorlugu avittariaqarparput, tassalu inuussutissat peqqinnartunut aamma peqqinnangitsunut. Niuernikkut immikkut periuseqarfiginerisigut, pisisartunut sunniuteqartumik aaqqiissuteqarfiginerisigut, inuussutissat peqqinnartut pisiariuminarnerusunngornissaat siunniunneqartariaqarpoq.

 

Nerisassiapalaat (chips-it il.il.) 3500 km.-mut ungasitsigisumut aariarlugit, apeqqusinngivillugit meerartatsinnut neqeroorutigineqartarnerat ulluinnarsiutigaarput. Siunnerfigineqartariaqarpoq pitsaangitsumik inuiaqatigiit peqqissusaanut  ineriartulersimaneq killormut saatinneqassasoq. Meerartavut minnerunngitsumik aallaavigtalugit, suliniutit siunnerfillit, Naalakkersuisunit piareersaasiorfigineqarnissaat piumasaraarput.

 

Taama tamakkiisumik naatsukullammik oqaaseqarpugut, nassuiaammi taaneqartut annertunerpaamik isumaqatigigatsigit aammalu Naalakkersuisut sulissutiginneqqinnissaani suleqataanissarput piareersimaffigigatsigu. 

 

 

Kiista P. Isaksen

Siumut