Samling
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre, at reglerne vedrørende påbud om brug af redningsveste bliver strammet op for alle, der færdes på vandet, og at det påbydes at medbringe flydedragter som sikkerhed ved ulykkestilfælde.
(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)
1. behandling
Sikkerhed til søs er et emne af stor vigtighed, der kræver opmærksomhed og løbende forebyggende initiativer.
Hvert år omkommer der mennesker til søs, og dette er dybt, dybt tragisk. Det er derfor vitalt, at der iværksættes en målrettet indsat mod ulykker til søs.
Årsagerne til dødsfald i de mindre både og joller skal primært søges i drukning og nedkøling med døden til følge. I mange tilfælde er redningsvesten ikke taget på, selvom loven påbyder at den medtages i båden. Der skal derfor opfordres til, at sejlere benytter den påbudte redningsvest.
At lovgivning ikke virker alene, er den manglende anvendelse af redningsveste et eksempel på. Lovgivning er kun et middel ud af flere, når det drejer sig om at skærpe sikkerhed til søs.
Forslagsstilleren Landstingsmedlem Isak Davidsen fremkommer i sin begrundelse af forslaget med følgende, og jeg citerer: ”Loven om brug af redningsudstyr, som gælder alle, der færdes på vandet og som indeholder krav om anvendelse af redningsveste efterleves ikke i fuldt omfang, og vi må spørge os selv hvorfor?” – citat slut.
Det er netop det, Landstyret gør. Vi spørger os selv om, hvorfor redningsveste ikke medbringes, selvom det er lovpligtigt?
Det er vigtigt, at lovgivning er tilpasset de særlige forhold, som gør sig gældende i vores land. Landstyret har allerede taget kontakt til Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen for at sikre, at vi sammen med Søfartsstyrelsen får set på en klarlægning af søfartslovgivningen.
Søfartslovgivningen er et meget komplekst og omfangsrigt regelsæt, der månedligt bliver opdateret med nye og ændrede bestemmelser. Det kan derfor være svært for ikke søfagligt uddannede at holde sig ajour med de nye regler. Hvis man vil nå de sejlere, der oftest er impliceret i ulykker til søs, nemlig fritidssejlerne og førerne af de mindre joller, er det Landsstyrets opfattelse, at oplysning er en mere farbar vej til større søsikkerhed. Sikkerhed til søs handler i bund og grund om at tage ansvar for sin egen sikkerhed ikke mindst gennem god planlægning og godt sømandskab.
Konkret har Landstyret med godkendelse af Finansudvalget afsat op til 420.000 kr. til en oplysningskampagne om sikkerhed til søs. Kampagnen påbegyndes i dette forår og sigter på at øge sikkerheden for fritidssejlere og førere af mindre fartøjer. En række eksperter fra Politiet, Mittarfeqarfiit – Grønlands Lufthavnsvæsen, brandvæsenet, Air Greenlands beredskabshelikopterpersonel, KNAPK, Kystradiotjenesten, Godthåb Bådforening og Grønlands kommando har leveret væsentlige bidrag til kampagnens indhold, og herudover er den blevet forelagt Nautisk Udvalg.
Med oplysningskampagnen ønsker Landsstyret, at øge sejlernes viden om sikkerhed til søs for derved at mindske antallet af ulykker til søs. Dette søges gjort gennem TV-spots og oplysning i trykte medier. Næste udgave af Tele Greenlands magasin Online vil således indeholde en artikel om sikkerhed til søs.
Desuden har Landsstyreområdet for Sundhed iværksat arbejdet med udformning af et Folkesundhedsprogram. Der pågår i dette forår borgerdialog herom, og der er nedsat en række arbejdsgrupper. Af rapporten Folkesundhed i Grønland fremgår, at antallet af drukneulykker er faldet betydeligt siden 1980. Der er dog ingen tvivl om, at alkohol udgør en væsentlig faktor i ulykker til søs, og at fokus på denne problemstilling er nødvendig. Anbefalinger omkring Indsatser mod alkoholmisbrug og følgerne heraf vil blive fremlagt i Folkesundhedsprogrammet ved FM 2006.
Landsstyret vil i første omgang forsøge sig med opfordringer og gennem oplysning påvirke borgeren til, af egen fri vilje, at tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og foretage de nødvendige investeringer. Dermed ikke være sagt, at der i den nuværende lovgivning ikke kan være områder, som kan gøres klarere, og at kendskabet til søfartsloven kunne styrkes.
Landsstyret vil løbende evaluere den kommende indsats, og vil ikke afvise at det på sigt kan blive nødvendigt med lovgivningstiltag.
Med disse bemærkninger overlades emnet til Landstingets behandling.
20. april 2005 UPA 2005/70
Imaatigut angalanermi puttaqutinik atuisussaatitaanerup kikkunnut tamanut imaatigut angalasunut atugassanngortillugu sukateriffigineqarnissaa, kiisalu atallaanik puttassisinnaasunik aammalu imaatigut angallannermi ajutuulernermi sillimmatitut nassarneqarsinnaasut tunngavigalugit inatsisip sukateriffigineqarnissaa piumasaralugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut)
Akissuteqaat.
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
Siullermeerinninneq
Imarsiornermi isumannaatsuunissaq pingaaruteqartorujussuuvoq, eqqummaffigisariaqarluinnartoq ingerlaavartumillu pinaveersimatitsinissanik suliniuteqarfigineqartariaqartoq.
Ukiut tamaasa imaatigut inunnik ajunaartoqartarpoq, tamannalu alianarluinnartuuvoq. Taamaattumik imaatigut ajunaartarnerit pinaveersimatinniarlugit aalajangersimasumik siunnerfeqarluni suliniuteqarnissamik aallartisaanissaq pingaarluinnarpoq.
Angallatini mikinerusuni umiatsiaaqqanilu ajunaarnerit toqumik kinguneqartarnerat pingaartumik ipinerup nillertittoornerullu kingunerinik pissuteqarsorinarput. Amerlanertigut puttaqut aaqanngitsoq atisartartagaq atineqartarsimanngilaq, naak taassuma angallammi nassarneqartarnissaa inatsisitigut peqqussutaagaluartoq. Taamaattumik imaatigut angalasut peqqussutaasunik puttaqutinik atisartakkanik atuisarnissaat kajumissaarutigineqassaaq.
Inatsisiliornerup kisimiilluni sunniuteqarsinnaannginnera puttaqutinik aaqanngitsunik atisartakkanik atuisannginneq assertisaavoq ataaseq. Inatsisiliorneq atortussat arlaqartut ilaannaraat imarsiornermi isummannaatsuunissap annertusineqarnissaa pineqartillugu.
Siunnersuuteqartoq Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen siunnersuummut tunngavilersuutimini imaattunik saqqummiivoq, issuaavunga: ”Inatsit kikkulluunniit imaani angalasut annanniutinik atuinissaannik piumasaqaatitaqartoq paasiuminaappoq sooq eqqortumik atortinneqannginnersoq?” – issuaaneq naavoq.
Tassa taannarpiaq Naalakkersuisut pivaat. Immitsinnut aperisariaqarpugut suna pillugu puttaqutit atisartakkat nassarneqartanngillat, naak tamanna inatsisitigut pingitsoorani pisussaaffiusoq?
Inatsisiliornerup pissutsinut immikkut ittunut nunatsinni atuuttuunut naleqqussarneqarnissaa pingaaruteqarpoq. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen Naalakkersuisut attavigereerpaat, Søfartsstyrelsimik peqateqarluta imaatigut angallannermi inatsisinik qulaajaanissarput qularnaarniarlugu.
Imarsiornermi inatsisit ataatsimut katitigarujussuupput malittarisassarpassuarnillu imaqarlutik, qaammatit tamaasa aalajangersakkat nutaat allannguutillu atortuulersinneqartarlutik. Taamaattumik imarsiornermut tunngasunik ilinniagaqarsimanngitsunut inatsisinik nutaanik malinnaaniarneq ajornakusoorsinnaasarpoq. Naalakkersuisut isumaqarput, imaatigut angalasuni imaani ajutoortuni akulikinnerpaamik akuusartut tassaasut, sunngiffimmi imaatigut angalasartut aamma umiatsiaanik mikinerusunik ingerlatsisartut, taakkulu anguneqassappata aqqutissaq pitsaanerpaaq tassaasoq, imaatigut angalanermi isumannaallisaaneq pillugu paasissutissiisarnissaq. Isumannaatsumik imarsiorneq tassaavoq, tamakkiisumik nammineq isumannaatsuunissamut minnerunngitsumillu pitsaasumik pilersaarusiornissamut akisussaaffimmik tigusineq aamma imarsiullaqqissuseq.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap akuerisaanik Naalakkersuisut 420.000 kr.-it angullugit immikkoortitsipput, imarsiornermi isumannaallisaanissaq pillugu paasisitsiniaanermi atugassanik. Upernaaq manna paasisitsiniaaneq aallartinneqassaaq, sunngiffimmi imaatigut angalasartut aamma angallatini mikinerusuni ingerlatsisartut pitsaanerusumik isummannaallisaaffigineqarnissaat siunertaralugu. Immikkut ilisimasallit arlallit Politiinit, Mittarfeqarfinnit, – qatserisartunit, Air Greenlandip helikopterit atorlugit upalungaarsimanermi sulisuinit, KNAPK-mit, Nunatsinni sinerissami radioqarfiit kiffartuussivianit, Godthåb Bådforeningimit aamma Grønlands kommandomit paasisitsiniaanerup imarisassaanut pingaarutilinnik ilanngussaqarput aamma tamatuma saniatigut taanna Umiartorneq pillugu Ataatsimiititaliamut – Nautisk udvalgimut - saqqummiunneqarpoq.
Naalakkersuisut kissaatigaat paasisitsiniaaneq aqqutigalugu imaatigut angalasut imarsiornermi isumannaatsuunissaq pillugu annerusumik ilisimasaqalernissaat, taamaaliornikkut imaatigut angalanermi ajutoortarnerit ikilisinneqassammata. Tamanna suliarineqassaaq TV-kkut aallakaatitassianik sivikitsunik saqqummiussisarnertigut aamma tusagassiutitigut naqitani. Taamalilluni Tele Greenlandip atuagassiaa Online tullianik saqqummersussaq imaani isumannaallisaaneq pillugu allaaserisaqassaaq.
Aammattaaq Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfiup Inuttaasut peqqissuunissaat pillugu suliniutip ilusilersorneqarnissaa aallartisarpaa. Upernaaq manna tamanna pillugu innuttaasunik oqallititsisarneq ingerlanneqarpoq aamma suleqatigiissitaliat arlallit pilersinneqarput. Kalaallit Nunaanni Inuttaasut peqqissusiat pillugu nalunaarusiami takuneqarsinnaavoq, 1980-miilli ipilluni ajunaarnerit amerlassusiat malunnaatilimmik appariarsimasoq. Qularutissaanngilarli imaatigut ajunaarnerni imigassaq annertuumik pissutaaqataasartoq aamma tamatuminnga ajornartorsiuteqarnerup annerusumik sammineqarnissaa pisariaqartoq. Imigassamik atornerluinermut suliniutit pillugit kaammattuutit aamma tamatuma kinguneri Innuttaasut peqqissusiat pillugu suliniutit saqqummiunneqarnerannut atatillugu UPA 2006-mi saqqummiunneqarumaarput.
Isummannaatsuunissamut atatillugu inuit namminneq kajumissusertik naapertorlugu pisariaqartinneqartunik iliuuseqartarnissaat aamma pisariaqartitanik aningaasaliinissanut suliniuteqarnissaannut Naalakkersuisut siullermik kajumissaaruteqarneq paasisitsiniaanerlu aqqutigalugit innuttaasut sunnerniarniarpaat. Imaattoqanngilarli inatsisinik maanna atuuttut immikkoortunut assigiinngitsunut tunngasut erseqqissarneqarnerunissaat pisariaqanngitsoq aamma imarsiorneq pillugu inatsimmut ilisimasaqarneq pitsaanerulersinneqarsinnaanngitsoq.
Naalakkersuisut suliniutigineqartussaq ingerlaavartumik nalilersortassavaat aamma itigartikkumanaguli siunissami pisariaqartinneqartumik inatsisiliornissamik sulissuteqarsinnaaneq.
Taama oqaaseqarluta suliassaq Inatsisartuni suliarineqartussanngortippara.