Samling
19. april 2005 FM 2005/22
Rettelsesblad (erstatter bemærkninger dateret den 1. marts og 15. april 2005)
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for forordningsforslaget
Landstingets Ombudsmand indledte den 27. august 2003 en egen drift undersøgelse, idet Ombudsmanden fandt, at ankebegrænsningsreglen i § 8, stk. 2, i landstingsforordning nr. 7 af 21. maj 2002 om daginstitutioner, dagpleje m.v. samt hjemmelsgrundlaget for adgangen til at udmelde børn af daginstitutioner på grund af restancer kunne give anledning til tvivl om, hvornår kommunernes afgørelser kan påklages til Det Sociale Ankenævn. I en skrivelse af 13. september 2004 anfører Ombudsmanden, at denne nu havde afsluttet sin undersøgelse og udtalte i den forbindelse, at vedrørende hjemmelskrav, er det forvaltningsretlige udgangspunkt, at jo dybere en afgørelse griber ind i borgernes forhold, des sikrere må hjemlen være. Typisk må der kræves, at en afgørelse, der griber ind i borgernes forhold, skal have utvetydig hjemmel i en lovbestemmelse. Ombudsmanden fandt således ikke, at bemyndigelsen til at udstede nærmere regler om betaling for børns ophold i daginstitutioner, ligeledes skulle indeholde en bemyndigelse til at fastsætte regler om udmeldelse af børn fra daginstitution på grund af restancer. Ombudsmanden fandt på den baggrund anledning til at henstille, at der tilvejebringes fornødent hjemmelsgrundlag, såfremt der skal være mulighed for udmeldelse af børn på grund af restancer.
Derudover udtalte Ombudsmanden, at ankebegrænsningsreglen i § 8 i landstingsforordning nr. 7 af 21. maj 2002 om daginstitutioner, dagpleje m.v. alene finder anvendelse på afgørelser truffet i henhold til reglerne i landstingsforordningen, og således ikke afgørelser truffet i henhold til regler udstedt med hjemmel i landstingsforordningen. Endvidere udtalte Ombudsmanden, at såfremt ankebegrænsningsreglen i landstingsforordningen skal finde anvendelse på afgørelser truffet i henhold til regler i bekendtgørelser, udstedt med hjemmel i reglerne i landstingsforordningen, skal dette imidlertid fremgå direkte af ankebegrænsningsreglen.
Landsstyret har på denne baggrund fundet det hensigtsmæssigt at præcisere regelgrundlaget i form af nærværende forslag.
Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring i den gældende praksis. Forslaget tilsigter derfor på ingen måde, at børn ”sættes på gaden”, eller på anden måde overlades til sig selv. Fremgangsmåden ved restancer vil fortsat bestå i, at de sociale myndigheder kontaktes bl.a. med henblik på at vurdere, om der kan ydes friplads, eller om der er behov for anden hjælp. Det er hensigten med forslaget at opretholde den gældende praksis, der skal modvirke misbrug og stigende restancer og som afspejler princippet om, at den der kan betale, skal betale.
2. Hovedpunkter i forordningsforslaget
a) Gældende ret
I henhold til § 3, stk. 4, i landstingsforordning nr. 7 af 21. maj 2002 om daginstitutioner, dagpleje m.v., som ændret ved landstingsforordning nr. 3 af 21. maj 2004, kan Landsstyret fastsætte regler om betaling for børns og unges ophold i daginstitutioner, herunder om, at betalingen fastsættes under hensyn til kommunernes udgifter til den kommunale dagpleje og drift af daginstitutioner samt forældrenes økonomiske forhold. Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om, at forældrebetalingen er indtægtsreguleret.
Ligeledes fremgår det af § 4, stk. 5, i samme landstingsforordning, at ”Landsstyret kan fastsætte regler om betaling for børns ophold i den kommunale dagpleje, herunder om, at betalingen fastsættes under hensyn til kommunernes udgifter til den kommunale dagpleje og drift af daginstitutioner samt forældrenes økonomiske forhold. Landstyret kan endvidere fastsætte regler om, at forældrebetalingen er indtægtsreguleret.”. Der ses således ikke at være fastsat udtrykkelig bemyndigelse til ligeledes at fastsætte regler om tvangsmæssig udmeldelse som følge af manglende overholdelse af betalingspligten.
Med hensyn til spørgsmålet om ankebegrænsning fremgår det af forordningens § 8, stk. 2, at kommunens afgørelser i henhold til øvrige bestemmelser i denne forordning ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Bestemmelsen omfatter således ikke direkte afgørelser truffet i henhold til regler i bekendtgørelser, udstedt med hjemmel i forordningen.
b) Forslaget
Med forslaget præciseres det, at Landsstyret ligeledes kan fastsætte regler om, at kommunerne kan udmelde børn af daginstitutioner og af kommunalt formidlet dagpleje på grund af restancer.
Hensigten med bestemmelserne er at lovfæste den nuværende praksis og kommunernes mulighed for i sidste ende at håndhæve retsvirkningen af en manglende betaling.
Det foreslås endvidere at præcisere, at ankebegrænsningen i forordningens § 8, stk. 2, ligeledes omfatter afgørelser truffet i henhold til regler, som er udstedt med hjemmel i forordningen, hvilket vil sige afgørelser truffet efter bestemmelser i bekendtgørelser udstedt på baggrund af forordningen.
Ankebegrænsningen i § 8, stk. 2, er indsat med henblik på at begrænse antallet af sager, der indbringes for Det Sociale Ankenævn, til de sager, hvor kommunen har foretaget en skønsmæssig vurdering.
Området for daginstitutioner og dagpleje m.v. er overdraget fra landsstyreområdet for familier, der varetager det sociale område, til landsstyreområdet for kultur, uddannelse, forskning og kirke. Hermed anses området for daginstitutioner og dagpleje m.v. ikke længere at være et socialt anliggende, men skal derimod ses i sammenhæng med folkeskoleområdet.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forordningsforslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne, idet der er tale om en præcisering af gældende praksis på området.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forordningsforslaget forventes ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forordningsforslaget indebærer ingen konsekvenser for miljøet og naturen.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forordningsforslaget forventes ikke at indebære administrative konsekvenser for borgerne.
7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre
Forslaget til ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v. antages ikke at have nogen virkninger i forhold Rigsfællesskabet eller den fortsatte udvikling mod selvstyre.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Forordningsforslaget har været til høring hos:
KANUKOKA
Familiedirektoratet
Indenrigskontoret
Grønlands Arbejdsgiverforening
SIK
Ilik
Lovkontoret
Der er ved høringsfristens udløb modtaget svar fra følgende høringsparter: Familiedirektoratet, SIK, Lovkontoret, KANUKOKA og Grønlands Arbejdsgiverforening.
Familiedirektoratet, SIK og KANUKOKA havde ingen bemærkninger. Lovkontoret havde enkelte bemærkninger af lovteknisk karakter, som er blevet indarbejdet i forslaget. Grønlands Arbejdsgiverforening anførte i sit høringssvar nogle generelle overvejelser omkring forholdene på daginstitutionsområdet. Landsstyret har noteret sig disse synspunkter, som imidlertid ikke har givet anledninger til ændringer i det fremsatte forslag.
Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring hjemler adgang til, at Landsstyret kan fastsætte regler om, at en kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om at udmelde et barn af en daginstitution i de tilfælde, hvor der foreligger restance med betalingen. Herefter kan der i en bekendtgørelse ligeledes fastsættes regler om, at der kan ske udmeldelse af barnet, såfremt en forsørger kommer i restance med betalingen og pågældende ikke, trods skriftlig påmindelse herom, f.eks. har indgået aftale om afvikling af det skyldige beløb.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring hjemler adgang til, at Landsstyret kan fastsætte regler om, at en kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om at udmelde et barn af en kommunalt formidlet dagpleje i de tilfælde, hvor der foreligger restance med betalingen. Herefter kan der i en bekendtgørelse ligeledes fastsættes regler om, at der kan ske udmeldelse af barnet, såfremt en forsørger kommer i restance med betalingen og pågældende ikke, trods skriftlig påmindelse herom, f.eks. har indgået aftale om afvikling af det skyldige beløb.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring fastsætter, at begrænsningen i ankeadgangen tillige omfatter afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til regler udstedt med hjemmel i forordningen, herunder også afgørelser om udmeldelse som følge af restance. Ændringen begrundes i, at det anses for umiddelbart, objektivt konstaterbart, om der er betalt efter de gældende regler, eller om der ikke er betalt.
Til § 2
Det foreslås, at forordningen træder i kraft den 1. juni 2005.
19. april 2005 UPA 2005/22
Naqqiut (siunnersuutip ulloq 1. marts amma 15. april 2005 ullulerneqarsimasup taartaa)
Peqqussutissatut siunnersuummut oqaaseqaatit
Nalinginnaasumik nassuiaatit
1. Peqqussutissatut siunnersuutip tunuliaqutaa
Inatsisartut Ombudsmandiata nammineerluni misissuiffiginninneq 27. august 2003-mi aallartippaa, tassami Ombudsmandi isumaqarami naammagittaalliuutigineqarsinnaasunik killiliilluni maleruagassaq, ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 7, 21. maj 2002-meersumi § 8, imm. 2-miittoq kiisalu akilinngitsuugaqartoqartillugu meeqqat ulluunerani paaqqinnittarfinnit anisinneqarsinnaanerat pillugu inatsisitigut tunngavissaq pissutigalugit nalornissutigineqalersinnaasoq kommunit aalajangiinerisa Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfimmut qaqugukkut naammagittaalliuutigineqarsinnaanersut. Ombudsmandip allakkamini 13. september 2004-meersuni oqaatigaa misissuinini maanna naammassisimagini, tassungalu atatillugu inatsisitigut piumasaqaat pillugu oqaatigaa ingerlatsinermi inatsisini aallaaviusoq tassaasoq, aalajangiineq innuttaasut inuunerannut sunniuteqarnerusimatillugu tunngavissaq suli qularnaannerusariaqartoq. Nalinginnaasumik piumasaqaataasariaqarpoq aalajangiinerup innuttaasut inuunerannut sunniuteqartup inatsisitigut aalajangersakkamik paatsuugassaanngitsumik tunngaveqarnissaa. Taamaammat Ombudsmandi isumaqanngilaq meeqqat ulluunerani paaqqinnittarfimmiinnerinut akiliuteqartarneq pillugu erseqqinnerusunik maleruagassiornissamut piginnaatitsissut aammattaaq akilinngitsuugaqartoqartillugu meeqqanik ulluunerani paaqqinnittarfinnit anisitsisarnissaq pillugu maleruagassiorsinnaanermut piginnaatitsissummik imaqassasoq. Ombudsmandip tamanna tunngavigalugu inassutigisariaqarnerarpaa akilinngitsuugaqartoqartillugu meeqqanik anisitsisarnissamut periarfissaqassappat tamanna inatsisitigut naammattumik tunngavissiuunneqassasoq.
Ombudsmandip tassunga ilanngullugu oqaatigaa naammagittaalliuutigineqarsinnaasunik killiliilluni maleruagassaq ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 7, 21. maj 2002-meersumi § 8-miittoq taamaallaat Inatsisartut peqqussutaanni maleruagassat naapertorlugit aalajangiinernut atuuttoq, tassalu Inatsisartut peqqussutaat tunngavigalugu maleruagassiat naapertorlugit aalajangiinernut atuutinngitsoq. Aammattaaq Ombudsmandip oqaatigaa naammagittaalliuutigineqarsinnaasunik killiliilluni maleruagassaq Inatsisartut peqqussutaanniittoq aalajangiinernut, nalunaarutini Inatsisartut peqqussutaanni maleruagassat tunngavigalugit atuutilersinneqarsimasuni maleruagassat naapertorlugit aalajangerneqartunut atuutissappat tamanna naammagittaalliuutigineqarsinnaasunik killiliilluni maleruagassami erseqqissumik allassimasariaqartoq.
Naalakkersuisut tamanna tunngavigalugu isumaqarput maleruagassatigut tunngavissap siunnersuut manna aqqutigalugu erseqqissarneqarnissaa naleqquttuusoq.
Periaatsip atuuttup piviusutigut allannguuteqartinneqarnissaa siunertarineqanngilaq. Taamaattumik siunnersuutikkut siunertarineqanngilluinnarpoq meeqqat ¿anisinneqassasut¿ allatulluunniit sumiginnarneqassasut. Akilinngitsuugaqartoqartillugu periaaseq, tassa akeqanngitsumik ineqartitsisoqarsinnaaneranik imaluunniit allatut ikiorsiinissamik pisariaqartitsisoqarneranik naliliisoqarnissaa siunertaralugu isumaginninnikkut oqartussaasunut saaffiginnittarneq atuutiinnassaaq. Periaatsip atuuttup atuinerlunnissamik akiitsullu annertusiartuinnarnissaannik pinngitsoortitsisussap, aammalu akiliisinnaasup akiliisussaaneranik aalajangiussamut naapertuuttup attatiinnarneqarnissaa siunnersuutikkut anguniagaavoq.
2. Peqqussutissatut siunnersuummi immikkoortut pingaarnerit
a) Maleruagassat atuuttut
Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 7, 21. maj 2002-meersumi, Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 3, 21. maj 2004-meersukkut allanngortinneqartumi § 3, imm. 4 naapertorlugu Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat meeqqat inuusuttullu ulluunerani paaqqinnittarfinniinnerinut akiliuteqartarneq, matumani ilanngullugu akiliutip kommunit ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffinnut aningaasartuutaat aamma ulluunerani paaqqinnittarfinnik ingerlatsinermut aningaasartuutaat kiisalu angajoqqaat aningaasarsiaat tunngavigalugit angissusilerneqarnissaa pillugit maleruagassat. Aammattaaq angajoqqaat akiliutigisartagaasa aningaasarsiat tunngavigalugit annertussuseqarnissaat pillugu maleruagassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqarsinnaapput.
Taamatuttaaq Inatsisartut peqqussutaanni tassani § 4, imm. 5-imi allassimavoq ¿Meeqqat ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffimmiinnerinut akiliuteqartarneq pillugu malittarisassat, matumani ilanngullugu akiliutip kommunit ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffinnut aningaasartuutaat aamma ulluunerani paaqqinnittarfinnik ingerlatsinermut aningaasartuutaat kiisalu angajoqqaat aningaasarsiaat tunngavigalugit angissusilerneqarnissaa, Naalakkersuisunit aalajangersarneqarsinnaapput. Angajoqqaat akiliutigisartagaasa aningaasarsiat tunngavigalugit annertussuseqarnissaat pillugu malittarisassat aamma Naalakkersuisunit aalajangersarneqarsinnaapput.¿ Taamaammat akiliisussaatitaanermik naammassinninnginneq pissutigalugu pinngitsaaliilluni anisitsisarnissap taamatulli erseqqissumik piginnaatitsissutigineqarluni aalajangersarneqarsimannginnera takuneqarsinnaavoq.
Naammagittaalliuutigineqarsinnaasunik killiliineq pillugu apeqqut eqqarsaatigalugu peqqussummi § 8, imm. 2-mi allassimavoq kommunit peqqussummi uani aalajangersakkat allat naapertorlugit aalajangiineri allaffissornikkut oqartussaasunut allanut naammagittaalliuutigineqarsinnaanngitsut. Tassa imaappoq aalajangiinerit, nalunaarutini peqqussut tunngavigalugu atuutilersinneqarsimasuni maleruagassat naapertorlugit aalajangerneqartut aalajangersakkami erseqqissumik taallugit pineqanngillat.
b) Siunnersuut
Siunnersuutikkut erseqqissarneqarpoq kommunit akilinngitsuugaqartoqartillugu meeqqanik, ulluunerani paaqqinnittarfinnit aamma kommunip aaqqissugaanik angerlarsimaffimmi paaqqinniffinnit anisitsisinnaanerat pillugu maleragassanik Naalakkersuisut taamatuttaaq aalajangersaasinnaasut.
Maannakkut periaasiusumik aamma inatsisitigut sunniutissatut periarfissap akilinngitsuugaqartoqartillugu kommuninit atortinneqarsinnaaneranik inatsisitigut aalajangersaanissaq aalajangersakkatigut siunertarineqarpoq.
Aammattaaq siunnersuutigineqarpoq aalajangiinerit, peqqussut tunngavigalugu maleruagassiat naapertorlugit aalajangerneqartut naammagittaalliorfiusinnaasunik killiliinermi peqqussummi § 8, imm. 2-miittumi taamatulli pineqassasut, tassa imaappoq aalajangiinerit, nalunaarutini peqqussut tunngavigalugu atuutilersinneqarsimasuni aalajangersakkat naapertorlugit aalajangerneqartut.
Naammagittaalliuutigineqarsinnaasunik killiliinerup § 8, imm. 2-miittup ilanngunneqarsimaneratigut siunertaavoq suliassat kommunip missingersuilluni naliliiffigisimasaasa kisimik Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfimmut suliassanngortinneqartarnissaat.
Ulluunerani paaqqinnittarfiit aamma ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit suliassaqarfik Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfimmiit, isumaginninnermut tunngasunik suliaqartumiit Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut nuunneqarnikuuvoq. Ulluunerani paaqqinnittarfiit aamma ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit suliassaqarfik taamaalilluni isumaginninnermut tunngasutigut suliassaajunnaartutut isigineqarpoq, meeqqalli atuarfiinut atasutut isigineqassalluni.
3. Pisortanut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu sunniutissai
Peqqussutissatut siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninulluunniit aningaasaqarnikkut allaffissornikkulluunniit sunniuteqartussaanngilaq, suliassaqarfimmimi tassani periaatsimik atuuttumik erseqqissaaneq pineqarmat.
4. Inuussutissarsiutinik ingerlataqartunut il.il. aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu sunniutissai
Peqqussutissatut siunnersuutip inuussutissarsiutinik ingerlataqartunut aningaasaqarnikkut allaffissornikkulluunniit sunniuteqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq.
5. Avatangiisinut pinngortitamullu sunniutissai
Peqqussutissatut siunnersuut avatangiisinut pinngortitamullu sunniuteqartussaanngilaq.
6. Innuttaasunut allaffissornikkut sunniutissai
Siunnersuutip innuttaasunut allaffissornikkut sunniuteqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq.
7. Naalagaaffeqatigiinnermut namminersornermullu tunngasut
Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuutip Naalagaaffeqatigiinnermut imaluunniit namminersornerup tungaanut ineriartortitseqqinnermut sunniuteqarnissaa ilimagineqan-ngilaq.
8. Oqartussaasut kattuffiillu tusarniaavigineqartut
Peqqussutissatut siunnersuut ukunuunga tusarniaassutigineqarsimavoq:
KANUKOKA
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik
Nunami namminermi pissutsinut Allaffik
Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat
SIK
Ilik
Inatsisileriffik
Tusarniaanermut akissuteqarnissamut piffissaliussap naanerani tusarniaaffigisanit ukunanit akissutit tiguneqarput:
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik, SIK, Inatsisileriffik, KANUKOKA aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat.
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik, SIK aamma KANUKOKA oqaatigisassaqanngillat. Inatsisileriffik inatsisitigut teknikkimut atatillugu ataasiakkaanik oqaatigisaqarpoq siunnersuutip suliarineqarnerani ilanngunneqartunik. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata tusarniaanermut akissummini oqaatigai ulluunerani paaqqinnittarfinnut tunngatillugu pissutsit pillugit isumaliuutersuutit nalinginnaasut. Isummat taakku Naalakkersuisunit maluginiarneqarput, siunnersuummili saqqummiunneqartumi allannguinissamik nassataqaratik.
Peqqussutissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit
§ 1-imut
Nr. 1-imut
Allannguutissatut siunnersuut kommunalbestyrelsip, akiliutissanik akilinngitsuugaqartoqartillugu meeqqamik ulluunerani paaqqinnittarfimmit anisitsinissamik aalajangersinnaaneranik Naalakkersuisut maleruagassiorsinnaanerannik tunngavissaqalersitsivoq. Tamanna pissutigalugu aamma meeqqamik anisitsisinnaaneq pillugu nalunaarutikkut maleruagassiortoqarsinnaalissaaq, pilersuisuusoq akiliutissaminik akiitsoqarsimappat, pineqartorlu tamanna pillugu allakkatigut eqqaasinneqaraluarluni soorlu akiitsuminik akilersuinissaq pillugu isumaqatigiissusiorsimanngippat.
Nr. 2-mut
Allannguutissatut siunnersuut kommunalbestyrelsip, akiliutissanik akilinngitsuugaqartoqartillugu meeqqamik, kommunip aaqqissugaanik ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffimmit anisitsinissamik aalajangersinnaaneranik Naalakkersuisut maleruagassiorsinnaanerannik tunngavissaqalersitsivoq. Tamanna pissutigalugu aamma meeqqamik anisitsisinnaaneq pillugu nalunaarutikkut maleruagassiortoqarsinnaalissaaq, pilersuisuusoq akiliutissaminik akilinngitsuugaqarsimappat, pineqartorlu tamanna pillugu allakkatigut eqqaasinneqaraluarluni soorlu akiitsuminik akilersuinissaq pillugu isumaqatigiissusiorsimanngippat.
Nr. 3-mut
Allannguutissatut siunnersuutip aalajangersarpaa naammagittaalliuutigineqarsinnaasunik killiliinermi aamma pineqarmata kommunalbestyrelsip aalajangiineri peqqussut tunngavigalugu maleruagassiat naapertorlugit aalajangerneqartut, matumani aamma akilinngitsuugaqarsimaneq pissutigalugu anisitsinissamik aalajangiinerit. Allannguummut tunngavilersuutaapput kinaassusersiunngitsumik paasineqarsinnaammat maleruagassat atuuttut malillugit akiliisoqarsimanersoq akiliisoqarsimannginnersorluunniit.
§ 2-mut
Peqqussutip ulloq 1. juni 2005 atuutilissasoq siunnersuutigineqassaaq.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit- allannguutissallu Naalakkersuisunit UPA 05