Samling

ATASSUT                                                                                                                                                                                                           UPA2005/26-dk

Augusta Salling                                                                                                                                                                                                      18. april 2005

 

Politisk-økonomisk beretning 2005.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Det er en overordentlig overraskende nyhed, at Landsstyret nu agter at invitere samtlige partier i Landstinget til at indgå forhandlinger om Grønlands økonomiske fremtid. Dette overraskende og nye skridt hilser vi velkommen fra ATASSUT.

 

Set i lyset af den meget ringe lyst til at indgå dialog det nuværende Landsstyre har udvist, ikke kun overfor oppositionen, men også overfor eget bagland, viser med tydelighed, at Landsstyret langt om længe er vågnet op og har indset, hvilken alvorlig økonomisk situation vort land kan blive udsat for, såfremt Landsstyret skulle blive ved med at udvise uansvarlig økonomisk styring.

 

Med henvisning til den meget uheldige og kedelige episode omkring Finanslovsforhandlingerne for 2005 er det vort håb fra ATASSUT, at Landsstyret også udviser reel velvillighed og imødekommenhed over for alle partier i Landstinget, og ikke mindst alle parter i samfundet, når behandlingen af Finansloven for 2006 samt de fremtidige budgetter kommer på dagsordenen.

 

Men når vi har sagt dette i vores indledning, vil vi fra ATASSUT komme ind på Landsstyrets politisk-økonomiske beretning for 2005.

 

Under Landstingets efterårssamling 2004, og under forhandlingerne om Finansloven for 2005 tilkendegav vi fra ATASSUT, at vi var tilfredse med, at der søges midler til ekstraordinær uddannelsesindsats fra 2005 frem til 2008 med 25 mio. kr. om året, men samtidig måtte vi kritisere Landsstyret, da de ikke har været i stand til at fremkomme med forslag om udmøntning af midlerne.

 

Vi må desværre gentage vores kritik fra dengang. For det forholder sig stadig uklart om, hvordan, til hvad og hvornår Landsstyret vil afsætte midler i forbindelse med bestræbelserne på at højne befolkningens uddannelsesniveau.

 

Landsstyret siger blot, at de agter at bruge omkring 400 mio. kr. til højnelse af befolkningens uddannelsesniveau.

 

Ja, det lyder ellers godt for vore ører at høre, at man vil bruge alle de penge til gode formål for den grønlandske befolkning, men vi fastholder fra ATASSUT, at såfremt disse midler skal få optimal nytte for befolkningen, så er forudsætningen, at der er en realistisk planlægning.

 

Derfor har vi fra ATASSUT i den forbindelse flere spørgsmål til Landsstyret:

 

·        Siden 1998 har der været bestræbelser på oprettelse af et strukturovervågningsapparat henholdsvis for arbejdsmarkedet og for uddannelsesområdet, og siden er det såkaldte SULIAQ-projekt oprettet. Men frem til dags dato er der endnu ikke skabt kontinuerlige statistiske materialer, der kan bruges til planlægning af tiltag indenfor uddannelsesområdet. Derfor vil vi fra ATASSUT gerne have oplyst, hvor langt SULIAQ-projektet er nået, og hvornår vi kan forvente, at denne bliver en enhed, der kontinuerligt kan benyttes til at indhente oplysninger fra?

·         Siden 1998 har der været planer om at adskille arbejdsdygtige og uarbejdsdygtige mennesker, der er registreret arbejdsløse, for derefter at igangsætte en aktiveringsplan for de arbejdsdygtige ledige. Vi vil i den forbindelse gerne have oplyst, hvor langt disse planer er nået?

·        Landsstyret har under EM04 fremsat “Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling”. Der er i det oplæg og i nærværende beretning ikke klare visioner for prioritering af uddannelsesindsatsen for både den kortsigtede og den langsigtede fremtid, derved mangler der troværdige målestok for, om der vil være arbejde efter endt uddannelse. Derfor vil vi fra ATASSUT gerne høre om Landsstyrets tanker om, hvordan midlerne til den ekstraordinære uddannelsesindsats skal fordeles.

·        Den daværende Selvstyrekommission er fremkommet med følgende anbefaling:
”Set i lyset af, at der i de kommende år fortsat vil være en relativ høj for­sørger­byrde på grund af især tilvæksten af ældre i befolkningen og kun en mindre vækst i ar­bejds­styrkens størrelse, er det afgørende nødvendigt at få etableret en tidssvarende struktur­overvågning på alle områder inden for arbejdsmar­keds- og uddannelsesfor­hold.” I den forbindelse vil vi fra ATASSUT gerne vide om den nuværende strukturovervågning er tilstrækkelig dækket, for at Landstinget kan beslutte at give grønt lys for at de omkring 400 mio. kr. skal udmøntes til den ekstraordinære uddannelsesindsats?

 

Efter at have stillet disse spørgsmål, vil vi fra ATASSUT pege på følgende, som mulige veje for at den grønlandske befolknings uddannelsesniveau kan få det tiltrængte løft:

 

1.      Der skal kontinuerligt arbejdes for at det sociale netværk, især for børnefamilierne skal være optimal.

2.      Folkeskolerne skal være trygge steder, hvor eleverne og lærerne kan trives, og skolerne skal være tidssvarende og tilpasset til Den Gode Skole.

3.      Studievejledningen skal være optimal, både i folkeskolen og i de gymnasielle uddannelser i Grønland.

4.      Studerende, der afbryder deres uddannelse i utide, skal fremover dokumentere årsagen til afbrydelsen.

5.      Der skal til stadighed arbejdes for, at de færdiguddannede, der har fået deres uddannelse betalt af det grønlandske samfund også kan sikres arbejde i Grønland, og vort land skal være tiltrækkende at komme til og arbejde i.

6.      Med Sprogcentret i Sisimiut som ansvarlig koordinator skal der være tilbud om sprogkurser i resten af Grønland.

7.      Unge skolesøgende fra bygder og yderdistrikter skal fremover få mulighed for at tage på skoleophold i bestemte steder i Grønland, og der skal være tidssvarende kollegier til formålet.

8.      Der skal være tilbud til forældrene om, at børnene kan komme på et års skoleophold i Danmark.

9.      Der skal være uddannelsestilbud til rent grønlandsksprogede medborgere.

10.  Der skal være kontinuerlig overvågning af, hvilke uddannelsesretninger, der er efterspurgt af erhvervslivet.

11.  Uddannelsessystemet skal være rustet til at være forud med fremtidige uddannelseskrav, således at befolkningen mere end i dag kan være mere rustet til at dække efterspørgslen af arbejdskraft.

 

Nøglen til, at det grønlandske samfund kan have dynamisk erhvervsudvikling og dermed selvbærende økonomi er et højt uddannelsesniveau. Derfor kan vi fra ATASSUT godt forstå, at uddannelsesområdet i nærværende politisk-økonomisk beretning er blevet priorieteret så højt og dermed har fået særlig behandling i halvdelen af beretningen, men som vi har understreget, så er det en forudsætning, at der er klare visioner og holdbar planlægning for at det kan lykkes at løfte befolkningens uddannelsesniveau.

 

Fra ATASSUT vil vi knytte følgende bemærkninger til beretningens hovedsag, nemlig den grønlandske økonomi:

 

Der må ske radikale ændringer for, hvordan den grønlandske samlede økonomi bliver styret, befolkningen har ret til at vide sandheden uden omsvøb om, hvordan der på landspolitisk plan prioriteres, og de har krav på at vide, hvordan samfundets midler bliver udmøntet.

 

Den grønlandske befolkning skal ikke længere udvikles til drømmere, befolkningen har krav på at få reelle værktøjer og muligheder for at tilpasse sig  nye forhold, og befolkningen skal være rustet til at kunne deltage aktivt og være med til at løfte de udfordringer, som det grønlandske samfund står over for.

 

Målet med at undgå underskud kan kun realiseres ved at der prioriteres realistisk og forsvarligt.

 

Og set i lyset af, at de i forvejen mange og dyre elementer i Landsstyrets koalitionsaftale nu har fået mindst lige så dyre og ufinansierede hele 77 punkter, vil vi fra ATASSUT kræve, at Landsstyret tager sin koalitionsaftale op til revision.

 

Landstinget skal udvise ansvarlighed og undgå at afsætte midler som vores i forvejen skrøbelige økonomi ikke kan løfte, for hvis det ikke sker, så kan vi godt vinke meget langt efter målsætningen om en selvbåren økonomi, for det forholder sig således:

 

Handelsunderskuddet har rundet 1 mia. kr., og vi er i ATASSUT bange for, at der er overhængende fare for, at underskuddet vil vokse yderligere, for vores viden om prisniveauet er mere end et usikkert grundlag for at kunne danne et troværdigt helhedsbillede. Beretningen afslører dette forhold, ved at man forholder sig til en undersøgelse fra 1994, der dengang viste, at priserne i Grønland var 25 procent højere end i Danmark.

 

Men hvordan er prisniveauet i dag? Der er ikke noget klart svar, og derfor har vi fra ATASSUT  tidligere foreslået, at der bliver dannet en pris- og avancekontrolinstans her i Grønland, dog uden opbakning fra Landstinget. Dette medfører blandt andet, at vi ikke er i stand til at kunne danne en brugbar dokumentation, og derfor må gisne os frem til, hvordan prisniveauet i Grønland er, og vi mener i ATASSUT, at det helt klart en af forhindringerne for at kunne få en mere selvbærende økonomi.

 

Ingen kan ignorere, at Grønlands import er langt større end eksporten, derfor må vi alle sammen bestræbe os på at finde frem til realistiske løsningsmodeller for at kunne udligne dette for Grønlands økonomi hæmmende forhold, derfor skal vi fra ATASSUT opfordre til, at der fremover eksisterer pengestrømsanalyse for Landskassen. Derved kan vi få brugbare redskaber for at kunne arbejde kontinuerligt for at forøge Grønlands eksport.

 

Landsstyret lægger ikke skjul på, at der er store usikkerhedsmomenter med hensyn til den fremtidige økonomi, det afspejles bl.a. i usikkerheden om, hvorvidt midlerne fra EU-aftalen kan bibeholdes, og derudover er der ingen vished om, hvorvidt Statens bloktilskud til Grønland forbliver på sit nuværende niveau.

 

Set i betragtning af disse forhold, vil vi fra ATASSUT bede om en redegørelse om, hvor langt arbejdet for at forny EU-aftalen er nået. Vi vil endvidere gerne få svar på, om Grønland nu er i stand til at imødekomme EU´s krav om en tidssvarende fiskeripolitik. Endeligt vil vi fra ATASSUT fordre til, at der hurtigst muligt bliver lavet en undersøgelse af, hvorvidt det for det grønlandske samfund kan være mere gavnligt, at Grønlands egne fiskere fanger de kvoter, der i dag fiskes af EU.

 

Med hensyn til Statens bloktilskud til Grønland opfordrer vi til at arbejde for at få fjernet de usikkerhedsmomenter, der i dag eksisterer. Vi mener at, det vil være uholdbart at fortsætte med usikkerheden om dette forhold. Derfor opfordrer vi til, at der igen indgås flerårige aftaler herom.

 

Vi mener i ATASSUT, at forudsætningen for at dette kan opnås er, at Grønlands parlament udviser et klart signal om holdningen til Rigsfællesskabets fremtid og om, hvordan ønskerne om selvstyre ønskes realiseret. Vi har før bevist, at vi uden at skele til særinteresser har været i stand til at stå sammen og opnå gode resultater.

 

Landsstyret opfordrer samtlige partier til at finde besparelsesområder. Vi vil fra ATASSUT gerne deltage i denne proces, men vi vil samtidigt kræve, at der ikke blot findes økonomiske løsninger for den nærmeste fremtid, men at der også udarbejdes en langsigtet økonomisk planlægning.

 

Landsstyret påpeger jo selv, at såfremt vi fortsætter med vores økonomiske struktur som i dag, så kan vi forvente stigende underskud, helt op til 200 mio. kr.

 

Derfor må der en gennemgribende kulegravning af drifts,- administrations,- og anlægsomkostninger, ikke blot for Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, men også for de hjemmestyreejede virksomheder, for det skal understreges, at disse virksomheder på mange måder har bundet Landskassen, og en dynamisk og troværdig drift af disse virksomheder er nøglen til at Landskassen, og dermed den grønlandske befolkning, ikke risikerer at skulle bære uventede byrder.

 

Det påstås i beretningen, at de seks største hjemmestyreejede virksomheder i dag tilsammen har en nettogæld på mindre end 100 mio. kr. Det tror vi ikke på i ATASSUT, for vi mener ikke at metoden til at beregne gælden er retvisende. Nettogælden er beregnet som bruttogæld, fratrukket omsætningsaktiverne i form af likvider, tilgodehavender, varelagre m.v., og selskabernes gæld til Hjemmestyret er ikke medregnet. Og ser vi bort fra KNI A/S pengebeholdning, der er næsten ½ mia. kr., så skylder de resterende fem selskaber til sammen 552 mio. kr.

 

Derfor skal vi fra ATASSUT fordre til, at de der på vegne af ejerne, nemlig det grønlandske samfund, som sidder i bestyrelserne, overfor selskaberne kræver, at de fremover udarbejder overskuelige og troværdige regnskaber, således at det klart fremgår, hvad Landskassen er blevet bundet til fra selskabernes side.

 

Samtidig er det vores overbevisning, at der skal tilstræbes lempelige lovgivningsmæssige rammer for at tiltrække investeringslyst i Grønland.

 

Vi fastholder i ATASSUT, at selskabsskatterne skal reduceres. Derudover skal satserne på vand og el for industrisektoren og øvrige storforbrugere ikke være så høje, at det bliver en hæmsko for investeringslysten.

 

Derudover må vi lære af de konsekvenser, der bliver skabt ved politiske signaler, eksempelvis har der været signaler om, at der fremover skal satses på fire vækstcentre. Dette har haft en meget uheldig konsekvens for de resterende kommuner, da investeringslysten på baggrund af signalerne har været koncentreret i de fire omtalte kommuner.

 

Endvidere har det haft den konsekvens, at det er blevet umuligt at komme igennem til realkreditinstitutterne fra den del af befolkningen, der lever uden for de fire kommuner, det er sket, også selvom låneansøgere har haft reelle økonomiske grundlag for at kunne optage lån, men de politiske signaler har haft en central rolle for at realkreditinstitutter har valgt at holde sig væk fra de øvrige områder.

 

Derfor må vi bestræbe os på at oparbejde investeringslysten overalt i Grønland og huske, at politiske signaler har stor betydning for, hvordan mulige investorer agerer eller undlader at agere.

 

Såfremt disse forhold kan bringes i orden, er vi i ATASSUT sikre på, at investeringslysten i Grønland vil blomstre op igen, og derved vil der ikke kun sikres arbejdspladser, men der vil også sikres flere skatteindtægter.

 

Med hensyn til arbejdet for strukturændringer for kommunerne skal vi fra ATASSUT klart tilkendegive, at vi kræver, at der bliver afsat den nødvendige tid til undersøgelserne og forberedelserne, for vi er i ATASSUT sikre på, at befolkningen vil blive bebyrdet såfremt den meget forhastede proces bliver fastholdt.

 

Der er nemlig indtil nu ikke belyst eller påvist mulige (stordrifts)fordele eller ulemper, hverken for Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne, og vi frygter, at såfremt disse forudsætninger ikke er ordentligt belyst, så vil der blive taget udokumenterede beslutninger.

 

Derfor kræver vi fra ATASSUT, at den meget korte afsatte tid ikke skal være bindende, men at der som sagt bliver brugt den nødvendige tid, og kommunerne vil derved få mulighed for selv at finde frem til løsninger.

 

Det var, hvad vi fra ATASSUT ville kommentere til nærværende politisk-økonomisk beretning for 2005, og vi glæder os til at indgå forhandlinger om finansloven for 2006.

ATASSUT                                                                                                                                                                                     UPA2005/26-grl

Augusta Salling                                                                                                                                                                                18. april 2005

 

2005-imi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

Nunatta aningaasatigut ingerlanneqarnissaa pillugu Inatsisartuni partiit tamaasa oqaloqatigissallugit isumaqatigiinniaqatigissallugillu Naalakkersuisut piumassuseqalersimammata nutaarsiassaavoq tupaallannartoq, ATASSUT-millu tamanna ilassilluarparput.

 

Kingumummi qivialaaraanni naluneqanngilaq Naalakkersuisut illuatungiliuttunuinnaanngitsoq, aammali allaat namminneq tunuliaquttaminnut, oqaloqatigiinnissamulluunniit piumassuseqanngilluinnarsimasut, taamaattumik ATASSUT-mit nalilerparput maanna oqaloqatiginnikkusulersimanerannut aammalu isumaqatigiinniarusussuseqalersimanerannut takussutissiisoq Naalakkersuisut uittariaqalersimallutik nassuerutigisariaqalersimagaat ullumikkutut akisussaassuseqanngitsumik illersorneqarsinnaanngitsumillu ingerlatsiinnassagunik nunatta aningaasaqarnikkut inissisimaneranut qanoq navianartorsiortitsitigissanerlutik.

 

Innersuussutigalugu Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaata ukioq mannamoortup isumaqatigiinniutigineqarnerani pisimasoq aalassatsitsisimaqisoq nuanniitsorlu allaat naggataatigut isumaqatigiissutigineqarsinnaasimanngitsoq ATASSUT-mit neriuutigaarput Naalakkersuisut piviusumik naapitseriarnissamut piumassuseqarluarlutik Inatsisartuni partiinut tamanut aammalumi inuiaqatigiinni attuumassuteqartunut tamanut takutitsissasut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaat aappaagumoortoq aammalu missingersuutit siunissamut atuuttussat pillugit oqaluuserinnittoqalerpat.

 

Taamatut aallarniuteqariarluta ATASSUT-mit Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarutaat oqaaseqarfigissavarput.

 

Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinneranni ukioq mannamut aningaasanut inatsisissaq suliarineqarmat ATASSUT-mit oqaatigaarput iluarisimaarlutigu ilinniartitaanerup tungaatigut immikkut iliuuseqarnissamik 2005-imiit 2008-ip tungaanut ukiut tamaasa 25 mio. kr.-nik immikkoortitsisoqarnissaanik siunniussaqartoqarmat, taamaattorli Naalakkersuisut uparuartariaqarsimavagut aningaasaliissutissat sumorpiaq qanorlu atorneqarnissaat pillugu erseqqissuliunngimmata.

 

ATASSUT-millu uparuaanerput allatut ajornartumik ullumikkut uteqqittariaqarparput. Imaappormi Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarutaata affaa ilinniartitaanermut tunngassuteqaraluartoq manna tikillugu Naalakkersuisut erseqqissuliunngillat nunatsinni innuttaasut ilinniartitaanikkut qaffassarneqarnissaannut aningaasaliunniakkat qanoq sumut qaqugulu atorniarneqarnersut.

 

Naalakkersuisummi oqaatigiinnarpaat 2013-ip tungaanut nunatsinni innuttaasut ilinniarsimassutsikkut qaffassarneqarnissaannut aningaasat 400 mio. kr.-t atorneqassasut siunnersuutigalugu.

 

Aap, siutitsinnut tusarneraluaqaaq aningaasat taama amerlatigisut atorniarneqarmata inuiaqatigiinnut iluaqutissanngorlugit, kisiannili ATASSUT-mit aalajangiusimavarput kinguneqarluartumik atorneqassappata pilersaarusiorluarnermik tamanna aallaaveqartariaqartoq.

 

Taamaattumik innuttaasut ilinniarsimassutsikkut siuarsarneqarnissaat pillugu ATASSUT-mit Naalakkersuisunut arlalinnik apeqqutissaqarpugut:

 

·        1998-imili suliffissaqartitsineq ilinniartitaanerlu pillugit nalunaarsuiffimmik pilersitsisoqarnissaa siunniunneqarpoq, tamatuma kingorna SULIAQ-mik taallugu nalunaarsuiffimmik pilersitsisoqarpoq, mannali tikillugu paasissutissanik pilersaarusiornissamut atorluarneqarsinnaasunik ataqatigiissaakkanik inerisitsisoqarnikuunngilaq, taamaammat ATASSUT-mit paaserusupparput SULIAQ-mik taallugu suliniutit sumut killinnersut, qaqugulu tamakkiisumik paasissutissanik katersiviulluni atorneqarsinnaalissanersoq?

·        1998-imili innuttaasut suliffissaqanngitsut akornanni sulisinnaassuseqaraluarlutik suliffissaaleqivissut aammalu innuttaasut sulisinnaanngivissortut suliffissaaleqisutulli nalunaarsorneqarsimasut immikkoortillugit nalunaarsorneqarnissaat tamatumalu kingorna sulilersinnaasutut naatsorsuutigineqartut sulileqqinnissaannut piginnaanngorsarneqarnissaannut pilersaarutit sumut killippat?

·        “Ilinniarnerup piginnaanngorsarnerullu ineriartortinnera”-nik taallugu nalunaarusiami nalunaarummilumi maannakkut eqqartukkatsinni ersersinneqanngilaq ilinniartitaanerit suut ukiuni tulliuttuni siunissamilumi pisariaqartinneqassanersut, taamaalilluni uppernassusilimmik ilinniareernerup kingorna suliffissaqalerumaarnissamik tikkuussissutaasinnaasut amigaataapput. Taamaammat aningaasaliunniarneqartut qanoq agguataarneqarnissaat pillugit Naalakkersuisut qanoq siunertaqarnersut ATASSUT-mit paaserusupparput.

·        Namminersorneq pillugu ataatsimiititaliarsuusimasumit inassutigineqarpoq:
“Ukiuni aggersuni pilersugassatigut nammatassat qaffasissuugallarnissaat isigalugu, pingaartumik utoqqalisut amerliartuinnartussaanerisa sulisinnaasutullu ukiullit amerliartorpiannginnerisa kingunerisaanik pingaaruteqarluinnarpoq suliffeqarnerup ilinniartitaanerullu ullutsinnut naleqquttumik nakkutigineqarnissaat.”
ATASSUT-mit paaserusupparput ukiunut tulliuttunut 400 mio. kr.-t missaannik aningaasaliisoqarnissaanut aalajangiinissamut toqqammavissatut suliffeqarnerup ilinniartitaanerullu nakkutigineqarnerat atorneqarsinnaanersoq?

 

Taamatut apeqquteqareerluta ilinniartitaanerup qaffassarneqarnissaa pillugu ATASSUT-mit periarfissatut tikkuarusutagut ukuupput:

 

1.      Ilaqutariit meerartallit toqqissisimasumik inuuneqarsinnaanissaannut isumaginninnikkut isumannaallisaanerup pitsaanerpaaffimmiitinneqarnissaa aalaakkaasumik sulissutigineqassaaq.

2.      Meeqqat atuarfii meeqqanut ilinniartitsisunullu najoruminartuussapput aammalu Atuarfitsialammut sutigut tamatigut naleqqussagaassapput.

3.      Meeqqat atuarfianni aammalu ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniagaqalernissamut siunnersuisarneq qaffassarneqassaaq.

4.      Maanaannaq ilinniakkaminnik unitsitsisut uppernarsaasalissapput pissutissaqavillutik unitsitsisariaqarsimallutik.

5.      Nunatta karsiata akiligaanik ilinniagaqarsimasut naammassereernerminni nunatsinni suliffissaqarnissaat sulilerusussuseqarnissaallu aqqutissiuunneqartuassaaq.

6.      Oqaatsinik pikkorissarfiup Sisimiuniittup aaqqissugaanik akisussaaffigisaanillu sineriammi oqaatsinik pikkorissartitsisarnerit ingerlanneqartassapput.

7.      Nunaqarfimmiut avinngarusimasuniittullu meerartaat sineriammi sumiiffinnut aalajangersimasunut atuariartortinneqarsinnaanngussapput, taakkununnga naleqquttunik kollegiaqassaaq.

8.      Meeqqat atuartut Danmarkimi ukiisinnaanissaat pillugu angajoqqaat neqeroorfigineqartassapput.

9.      Kalaallisuinnaq oqaasillit ilinniagaqarnissaminnut periarfissaqartinneqassapput.

10.  Ilinniarsimasat suut suliffeqarfinni pisariaqartinneqarnersut pillugu aalaakkaasumik nalunaarusiortoqartassaaq.

11.  Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu ilinniarsimasatut pisariaqartinneqalersussat piumasaqaataalersussallu sillimaffigalugit sapinngisamik siusissumik ilinniagaqartitsilernissat isumagineqartassapput.

 

Inuiaqatigiit, inuussutissarsiornikkut aammalu aningaasarsiornikkut ingerlalluarsinnaanissaannut ilinniarsimassutsikkut qaffasissuseq matuersaataavoq. Taamaammat ATASSUT-mit paasilluarparput nalunaarutip affaata missaa ilinniartitaanermut tunngatinneqarmat, taamaattorli oqareernitsitut, apeqqutit siuliani taasagut erseqqissuliutigisinnaasariaqarpavut.

 

Nalunaarutip qiterisaa, tassalu aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummi aningaasarsiornermut tunngasortaa ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:

 

Inuiaqatigiit kalaallit aningaasaqarnikkut ataatsimoortumik aqunneqarnerat nutarterneqarluinnartariaqarpoq, piviusut poortornagit innuttaasut ilisimatinneqartuartariaqarput qanoq tulleriiaarisoqarniarnersoq piinnarnagu aammali aningaasalersuutiginiarneqartut pillugit.

 

Innuttaasut sinnattuaqisunngortinniarneqassanngillat, innuttaasut pissutsinut piviusunut naleqqussartuarnissaminnut pitsaasunik sakkussinneqartuassapput aammalu innuttaasut akisussaaqataallutik suliassanut unamminartunut kivitseqataasinnaassuseqassapput.

 

Nunatta karsiata amigartooruteqannginnissaanik siunniussaqarneq aatsaat timitalerneqarsinnaavoq piviusorsiortumik illersorneqarsinnaasumillu tulleriiaarisoqartarpat.

 

Taamaammat aningaasalersuinissamik qulakkeerinneqqaaratik Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissumminnut aningaasartuutaassareeqisup qaavatigut immikkoortunik 77-inik ilassusiisimanerat pillugu ATASSUT-mit piumasarissavarput Naalakkersuisooqatigiit anguniakkaminnik nalilersueqqeqqullugit.

 

Aningaasaqarnittami attassinnaanngisaanik navianartorsiuutigisinnaasaanillu aningaasaliisarnissat sutigut tamatigut pinaveersimatinneqanngippata aningaasarsiornikkut namminiilerusunneq siunissami ungasissorujussuarmiittuartussaavoq, imaammammi:

 

Niuernikkut amigartoorutit 1 mia. kr.-t sinnereersimavaat ATASSUT-millu aarleqqutigaarput amigartoorutit aqunneqarsinnaanngitsumik qaffakkaluttuinnarsinnaasut, ullumikkummi akit nalinginut ilisimasagut annikitsuararsuupput, nalunaarusiamimi ersersinneqarpoq 1994-imi misissuisoqarmat paasineqarsimasoq nunatsinni akit Danmarkimi akinut sanilliullugu 25 procentimik qaffasinnerusimasut.

 

Ullumikkulli qanoq inissisimasoqarpa? Tamanna erseqqissumik akineqarsinnaanngilaq, taamaammat ATASSUT-mit siunnersuutiginikuuarput akit iluanaarutillu pillugit nakkutilliiviusinnaasumik pilersitsisoqassasoq, ajoraluartumilli tamanna ilalerneqanngilaq, tamatuma kingunerisaanik akit iluanaarutillu pillugit eqqoriaanerinnakkut ingerlatsisoqartariaqarpoq, tamannalu aningaasaqarnikkut nammineernerulernissamut kinguarsaaqataalluinnartuusoq ATASSUT-mit isumaqarpugut.

 

Miserratigineqarsinnaanngilaq nunatsinnut eqqussukkat avammut niuernermut sanilliullugit annertuallaarujussuartut, taamaammat oqimaaqatigiissitsiniarnissamut aqqutissaasinnaasut piviusorsiortut nassaariniarneqartariaqarput, taamaattumik ATASSUT-mit kaammattuutigissavarput piaarnerpaamik aningaasat nunatsinnut isertartut nunatsinnillu anisartut pillugit (pengestrømsanalyser) aalaakkaasumik nakkutigineqarlutillu nalunaarsorneqartalissasut, taamaaliornikkut avammut niuernerup annertusiartortinneqarnissaanut politikkikkut aalajangersaasarnernut sakkussat aalaakkaasumik pigineqalissammata.

 

Nunatta karsiata ukiuni tulliuttuni isertitassai pillugit Naalakkersuisut eqqoriaanermik aallaavilimmik tunngaveqarnertik miserratiginngilaat, oqaatigineqarpormi EU-mut isumaqatigiissutit aningaasartaat 2007-imiit taama annertussuseqarlutik atuutiinnassanersut aammalu Naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutaasa taamaaginnarnissaat naatsorsuutigineqarsinnaanngitsut.

 

Taamaammat ATASSUT-mit paaserusupparput EU-mut isumaqatigiissutit nutarterneqarnissaanut sulineq sumut killinnersoq nassuiaatigineqassasoq. Taamatuttaaq paaserusupparput aalisarnermut politikkimik atuuttussamik EU-p tungaanit ujartuisoqarnera naammassiniarlugu suliat sumut killinnersut. Kiisalu ATASSUT-mit piumasaqaatigaarput EU-mut isumaqatigiissummut nutaamut pituttorniartoqannginnerani piaarnerpaamik misissuisoqassasoq nunatsinni aalisartut namminneq pisassat qaluussappatigit nunatta aningaasaqarneranut tamanna iluaqutaanerussannginnersoq.

 

Naalagaaffiup ataatsimoortumik nunatsinnut tapiissutigisartagaasa siunissami qanoq naatsorsuutigineqarsinnaaneri pillugit ATASSUT-mit kaammattuutigissavarput nunatsinni naalakkersuinikkut qanorluunniit inissisimasoqassagaluarpat anguniarneqassasoq ukiumiit ukiumut nalornissuteqartarnerit unitsinniarneqassasut, isumaqatigiissutillu ukiunut arlaqarnerusunut atuuttussat anguniarneqassasut.

 

ATASSUT-millu isumaqarluinnarpugut tamanna anguneqarsinnaassappat Naalagaaffeqatigiinnerup siunissaa aammalu namminersulernissaq pillugu akisussaassusilimmik, ataatsimoorussamik, erseqqissumik naatsorsuutigineqarsinnaasumillu siunertaqaqatigiittoqartariaqartoq.

Apeqqutinummi angisuunut inuiaqatigiinnullu pingaarutilinnut partiit anguniakkatigut assigiinngissuseqaraluarluta takutittareerparput ataatsimoorussamik suliniuteqarneq kinguneqarluarsinnaasoq.

 

Naalakkersuisut partiinut tamanut noqqaapput sipaarniutaasinnaasunik nassaarniarnermi peqataaqqullugit. ATASSUT-mit peqataarusuppugut, piumasaqaatigissavarpulli siunissaq qaninnerusoq kisiat eqqarsaatiginagu aammali siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu sulineq ingerlassasoq.

 

Naalakkersuisummi nammineerlutik erseqqissumik oqaatigaat ullumikkutut ingerlaannartoqassappat ullumikkut akiusut tunngavigalugit naatsorsuutigineqartariaqartoq 200 mio. kr.-t angullugit amigartoornerit qaangerniaruminaatsorujussuussasut.

 

Taamaammat ingerlatsinermut, allaffissornermut kiisalu sanaartornermut aningaasartuutaasartut tutsuiginassusilimmik aalajangiisarnernullu atorneqarsinnaassusilimmik qulaajarneqartariaqarput.

 

Matumani Namminersornerullutik Oqartussat Kommunellu aningaasartuutaat kisimik pineqassanngillat, aammali Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat ilanngullugit qulaajaasoqartariaqarpoq, eqqaamaneqassaarmi nunatta karsia suliffeqarfiit taakku annertoorujussuarmik isumalluutigimmassuk, suliffeqarfiillu pineqartut patajaatsumik aningaasatigut ingerlanneqarnissaat matuersaataavoq nunatta karsiata patajaatsumik tunngavilimmik ingerlanneqarnissaanut.

 

Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaasa anginerit arfinillit aningaasartuutit ilanngaatigereerlugit akiitsui ullumikkut 100 mio. kr. ataallugit annikitsigilersimaneragaapput. Tamanna ATASSUT-mit upperinngilarput, akiitsummi pineqartut qanoq naatsorsorneqarsimanerat tutsuiginanngitsutut ATASSUT-mit nalilerparput, tassami pigisat nalillit, pisassat, peqqumaatillu nalingi peereerlugit naatsorsuusiorneqarsimapput, naatsorsuutinilu suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanut akiitsui ilanngunneqarsimanngillat.

 

KNI A/S-ip aningaasaatai naliliutaalu milliard-ip affangajaanik annertussusillit akiitsunut pinnersaataasut peeraanni takuneqarsinnaavoq suliffeqarfiit pineqartut akiitsui ullumikkut agguaqatigiissillugu 552 mio. kr.-t missaanni annertussuseqartut.

 

Taamaammat ATASSUT-mit piumasarissavarput piginnittut, tassalu inuiaqatigiit kalaallit sinnerlugit siulersuisuni inissisimasut suliffeqarfinnut pineqartunut piumasaqaatigissagaat naatsorsuutit kusassagaanngitsut piviusumik takutitsisut siunissami suliarineqartalissasut, taamaaliornikkut nunatta karsiata pituttorfigisai qanoq amerlassuseqarpiarnersut takuneqarsinnaajualissammata.

 

Tamatuma saniatigut inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaannut sutigut tamatigut kajungilersitsiniutaasinnaasut inatsisitigut isumannaarneqartariaqarput.

 

ATASSUT-mit aalajangiusimavarput ingerlatseqatigiiffinnut akileraarutit appartinneqartariaqartut. Tamatumalu saniatigut suliffeqarfiit imermut innaallagissamullu akiliutigisartagaat suliffeqarfinnut pioreersunut suliffeqarfiulerumaartussanullu artukkiutaanngitsumik inissisimatinneqartuartariaqarput.

 

Taamatuttaaq Naalakkersuinikkut siunnerfiit suulluunniit inuiaqatigiinnut avammullu nittarsaanneqartarnerisa kingunerisartagai ilinniarfigineqartariaqarput, assersuutigalugumi ukiuni arlalissuanngortuni kommunet sisamat aallaavigalugit inerisaasoqarnissaanik ilaannakortumik oqariartuuteqartarnerit kingunerisaanik nunatsinni kommunet sinneri inuussutissarsiutitigut ingerlatsivigissallugit piumassuseqartut ikiliartulernikuupput.

 

Allaallumi realkredit aqqutigalugu taarsigassarsiniartoqarsinnaajunnaarnikuuvoq sumiiffinni pineqartuni, uffa massa amerlasuutigut taarsigassarsiniarnissamut aningaasaliisinnaassuseqarneq patajaatsuusaraluartoq sumiinneri piinnarlugit taarsigassarsiniartarfiit tunuarsimaartinneqalernikuupput. Taamaammat nunatsinni kommunet sumiikkaluartulluunniit inuussutissarsiutitigut kajungernartuunissaat anguniarlugu naalakkersuinikkut oqariartuutit paatsuungatitsilersarneri eqqumaffiginiarneqartuartariaqarpoq.

 

Taakku qulakkeerneqarsinnaappata ATASSUT-mit qularutiginngilarput nunatsinni suliffeqarfinnik pilersitserusussuseq annertunerungaalissasoq, tamatumalu malitsigisaanik suliffissat qulakkeerneqaannassanngillat aammali akileraarutitigut isertitassat qaffakkiartornissaat qulakkeerneqassaaq.

 

Kommunet kattussuussinnaanissaat pillugu suliat maanna ingerlanneqartut pillugit ATASSUT-mit erseqqissumik naqissuserlugu oqaatigissavarput piumasarigatsigu piffissaq pisariaqartinneqartoq atorlugu periarfissanik misissuisoqassasoq, maannakkutummi sulinerup ilusilerneqarsimanera tunngavigalugu aalajangersaaniartoqassagaluarpat ATASSUT-mit qularutiginngilarput inuiaqatigiit iluaquserneqaratik nammagassaannik annerusunik tunineqaannassasut.

 

Mannami tikillugu Namminersornerullutik Oqartussanut kommunenullu aningaasatigut iluaqutissat akornutaasinnaasullu qulaajarneqarsimaneri naammanngillat, aarleqqutigaarpullu piffissaliussaq aalajangiusimaneqassappat ilaannakortumik tunngaveqarluni aalajangiisoqassasoq.

 

Taamaammat ATASSUT-mit piumasaraarput piffissaliussaq taama sivikitsigisoq aalajangiussassanut taama annertutigisunut atugassarititaasoq pituttorfigineqassanngitsoq, oqareernitsitulli piffissaq pisariaqartinneqartoq piareersarnermut atorneqassasoq. Taamaaliornikkut aamma kommunet namminneq aaqqiissuteqarsinnaanissaminnut periarfissinneqassammata.

 

Naalakkersuisut Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarutaat ATASSUT-mit taamatut oqaaseqarfigaarput, qilanaarpugullu isumaqatigiinniaqatiserineqarnitta timitalersorneqarnissaanut.