Samling
18.April.2005 FM 2005/26
Aqqalukasik Kanuthsen
Politisk-Økonomisk beretning 2005
(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)
Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side for det første udtrykke vores tilfredshed med Landsstyrets oplæg til den Politisk-Økonomisk beretning for 2005, der er dybdeanalyserende og fremstår klart. Beretningen optegner de økonomisk relaterede målsætninger, vi står overfor i de kommende år. Heri er der fremført nogle kataloger for, hvordan vi skal søge at løse de politisk-økonomisk barrierer og målsætninger, vi står overfor i de kommende år.
Landsstyrets målsætning om, at befolkningen generelt ikke skal stilles ringere økonomisk set, har Inuit Ataqatigiits fulde opbakning.
Dernæst mener vi fra Inuit Ataqatigiits side, at den økonomiske politik skal føres udfra følgende målsætninger:
- At man søger at øge mulighederne omkring øgede indtægter,
- At flere gennemgår en kompetencegivende uddannelse,
- At boligmangelen søges løst.
Udfra ovennævnte synspunkter vil vi fra Inuit Ataqatigiit tilkendegive, at de økonomisk politiske målsætninger må baseres på, at der skabes mere ligelige vilkår befolkningsgrupperne imellem. Opnåelse af mere ligelige vilkår bør opnås gennem uddannelsestiltag, beskæftigelsestiltag og skatteomlægninger. Der er stadig for mange, der lever under dårlige økonomiske vilkår i deres hverdag.
------
Omkring de kommende års økonomiske indtægtsmuligheder, står vi overfor store udfordringer. Heldigvis peger Landsstyret på flere indsatsområder, hvorved man kan åbne for flere indtægsttyper Vi ved alle, at der er begrænsede indtægtsmuligheder på fiskeriet og fangererhvervet og at det derfor er uholdbart at støtte sig til disse erhverv alene. Klimaforandringer og prisdyk på fiskeripriserne betyder, at erhvervsgrundlaget reelt er uholdbart.
Mulighederne for at opnå større indtægter på turist og råstofområdet, er stadig en mulighed. Såfremt disse erhvervsområder, skal betragtes som nogle af de bærende ”økonomiske søjler” , er der behov for at investere på disse områder. Det er også af stor vigtighed, at uddannelsestiltag overfor de kommende medarbejdere på disse områder bliver iværksat, således vi kan få mest gavn af de nævnte indsatsområder i fremtiden.
I forhold til de aktieselskaber, som det offentlige har skabt i løbet af de seneste år, kan man konstatere, at disse har flere og flere indtægter. Omkring disse selskaber, kan der politisk opstilles nogle krav om målsætninger, der igen muliggør indgåelse af nogle relativt billige serviceaftaler til gavn for befolkningen.
Beretningen peger også på den kendsgerning, at mange af de nævnte selskaber har opnået meget tilfredsstillende økonomiske grundlag. Selvfølgelig kan man bruge en del af overskuddet til fornyelse og konsolidering, men dernæst må det også være et krav, at der opstilles acceptable personalepolitiske målsætninger og krav om forståelse af befolkningens ønsker og situation. Dernæst må man også være indstillet på, at en del af overskuddet i fremtiden kan tilfalde det offentlige.
Med hensyn til, at nogle af vore virksomheder har etableret afdelinger i udlandet, må det i den henseende kræves, at det grønlandske samfund også får øgede indtægter på den konto. Kort sagt, det er ikke altafgørende, i hvilke lande man etablerer afdelinger. Det er for os underordnet, om man har etableret en afdeling i Glyngøre eller i Polen – men Inuit Ataqatigiit skal kraftigt henstille, at man er tilbageholdende i forhold til de lande, hvor arbejderne undertrykkes og ift.de lande menneskerettighederne bliver overholdt.
Den meget kraftige indsats som er iværksat på uddannelsesområdet, blev vedtaget på Landstingets samlinger i 2004. Initiativerne fremgår i den nuværende finanslov. Der er for de kommende få år, afsat ca. 500 mio.kr. ekstra til formålet.
Det er væsentligt for Inuit Ataqatigiit at uddannelserne målrettes til funktioner og stillinger i Grønland og at uddannelsessystemet indrettes i overenstemmelse med hermed.
Med hensyn til redegørelsens afsnit om uddannelse og arbejdsmarked skal Inuit Ataqatigiit specielt fremhæve, behovet for opkvalificering i fiskerierhvervet, indenfor bygge- og anlæg og ligeledes indenfor den sociale sektor og sundhedsvæsenet. Med hensyn til de mere fremtidsorienterede erhverv, er det vigtigt, at der gøres en indsats på råstofområdet og indenfor turismen.
Det vil være interessant at høre om hvor langt Landsstyrets udvalg vedr. opkvalificeringstiltag er nået i sit arbejde, vi påregner at de på et tidspunkt vil komme med mere håndgribelige bud på, hvilke konkrete tiltag der skal tages.
Landstinget godkendte på efterårssamlingen EM2004 rapporten ”Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling”, hvor der bl.a. blev givet bud på, at de politiske mål på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet for de kommende år.
Dog er der grund til at være bekymret for, at de kommende store investeringer i uddannelsesområdet kan være spildte, hvis ikke der bliver gjort noget meget alvorligt ved de store frafald, der i dag er på uddannelserne. Hvis ikke vi ændrer på disse forhold, vil en større optag på uddannelserne alt andet lige også betyde et større frafald, som vi for alt i verden må undgå.
Skal dette mål lykkes, må forberedelse til erhvervsuddannelser i folkeskolen styrkes væsentligt, det betyder at en langt større del af de børn der forlader folkeskolen skal være bedre rustede med hensyn til deres evner til at læse, skrive, regne og med hensyn til sprog. Følelsen af at have lært noget, styrker lysten til at lære mere.
Vi knytter store forhåbninger til Atuarfitsialak, men man skal ikke være blind for, at børnenes vilkår udenfor skolen, i hjemmet og hos familien har en meget stor indflydelse på barnets skolegang. Der er en tæt sammenhæng mellem levevilkår og uddannelsesmæssige resultater, men vi ved også, at den uddannelsesmæssige og sociale arv kan brydes – gennem uddannelse.
I den forbindelse er det glædeligt, at landsstyremedlemmet for uddannelser, forleden dag foretog den første klippestprængning, og dermed startede opførelsen af Universitetsparken. Vi glæder os meget til Universitetsparkens bidrag til den uddannelsesmæssige løft i Grønland.
Det er nødvendigt at udvikle fiskerierhvervet specielt hvad angår det kystnære fiskeri. Omkring fiskerifartøjer til det kystnære fiskeri, mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at vi bør genstarte muligheden for at bygge fartøjerne her i landet igen. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side interesseret i, at man indgår en aftale med fiskeriorganisationerne, hvilke finansieringsformer der kan implementeres ift. anskaffelsen af fiskerifartøjerne.
Vi mener det er en god ide, at der indføres 3 partsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, umiddelbart inden de konkrete overenskomstforhandlinger. Parterne bør der drøfte fælles grundlag og fælles mål, hvilket kendes hos vore omgivende lande.
Omkring erhvervsudviklingen bør man satse på vedvarende energiformer. Omkring etableringen af vandkraftværker, kan man finansiere disse ved at optage lån udefra. Omkring opbygningen af elkraft til bygderne, kan man heller ikke komme udenom, at dette også bør baseres på vedvarende energiformer.
Vi er enige i Landsstyrets udmelding om, at der bør være balance mellem lønudvikling og prisudvikling. Vi mener i den forbindelse, at det allervigtigste hensyn må være at købekraften ikke bliver udhulet, for hvem vil det nytte hvis lønnen stiger, for straks derefter at blive ædt op af forhøjede priser. Vi mener, at der bør opnås op for, at interesseorganisationer og myndighederne i fællesskab formulerer de overordnede mål for samfundsøkonomien.
I forbindelse med kommunalstrukturreformen skal Inuit Ataqatigiit henstille, at der i højere grad fokuseres mere på mulige samarbejdsområder, fleksibel administration og billigere drift. Spørgsmålet om, hvilke kommuner der skal sammenlægges og hvilke der ikke vil finde ud af det sammen, må ikke spærre for forbedringer med hensyn til borgerservice, nærdemokrati og sammenhold mellem borgerne.
Inuit Ataqatigiit mener, at anlægsområdet må overflyttes til kommunerne og at dette bør være en vigtig del af strukturreformen. Det bør overvejes om man i den forbindelse ikke også skulle genetablere en bygge- og anlægsstyrelse, som sammen med kommunerne skal stå for overordnede økonomisk planlægning, prioritering og ikke mindst, holde kontrol med prisdannelsen indenfor byggeriet.
Derudover mener vi, at et økonomisk råd under Landstinget bør etableres. Rådet skal uafhængig af politiske interesser og i tæt kontakt med den grønlandske dagligdag, vurdere økonomien løbende og afgive deres vurderinger til gavn for alle parter.
Vi er meget glade for Landsstyrets initiativ med hensyn til at indbyde tingets partier til direkte forhandlinger til finansloven, efter at de har udarbejdet deres eget forslag. Udover mulighed for større indflydelse forestiller vi os, at Landstingets arbejde vil kunne blive lettet betydeligt. Vi ønsker en så hurtig implementering af denne praksis som muligt, og opfordrer Landsstyret, partierne og præsidiet til at implementere metode.
Med disse ord har jeg viderebragt Inuit Ataqatigiits væsentligste bemærkninger til den politisk økonomisk beretning 2005, og har dermed også besvaret de centrale spørgsmål Landstyret rejser i redegørelsen.
18.April.2005 UPA 2005/26
Aqqalukasik Kanuthsen
Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarut 2005
(Aningaasaqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)
Siulliullugu Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut anigaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarut 2005 sukumiisumik paasinarluartumillu suliaq qujassutigerusupparput. Nalunaarusiami ukiuni tulliuttuni naalakkersuinikkut anguniakkavut tunngavigalugit aningaasarsiornikkut unammilligassat, ajornartorsiutinillu anigueriarnissamut periarfissat erseqqissumik tikkuartorneqarput, siusinaartumik upalugaarsornissamut tunngavissaalluartut.
Naalakkersuisut saqqummiussami siunissami atugartuussutsikkut ajornerulersitsinngitsumik tunngavilimmik nunatta aningaasarsiornikkut ineriartortinnissaanik tikkuussinerat Inuit Ataqatigiit-niit isumaqatigaarput.
Inuit Ataqatigiit tamatuma saniatigut isumaqarpugut aningaasarsiornikkut ingerlatsineq makkuninnga siunertaqassasoq:
- aningaasatigut isaatitsiviusinnaasut annertusaavigineqarnissaat,
- Iliniartitaanermi naammassineqartartut amerlisarnissaat,
- Inissaqarniarnikkut annertuumik siuarsaanissaq.
Tamakku oqaatigereerlugit Inuit Ataqatigiinnut tamanit pingaarnersaavoq inuiaqatigiit atugarissaarnikkut angusarisimasaasa naligiinnerusumik atuutsinneqarnissaat ajornerulersinneqannginnissaallu. Suli naligiissaarineq ilinniartitaanikkut, suliffissaqartitsinikkut akileraartarnikkullu anguniarneqartariaqarpoq, inuuniarnermikkut ilungersunartorsiortut suli amerlavallaaqaat.
Ukiuni tulliuttuni qaninnerni inuiaqatigiit aningaasanik pisariaqartitaminnik isaatitsisinnaanerat miserratigineqarsinnaanngitsumik nalorninartorpassuaqarpoq. Qujanartumik Naalakkersuisut suliniutinik arlalinnik aningaasarsiorfissat annertusarnissaannik siunertalinnik aallarniisaqattaarput. Tassami aalisarnerinnaq piniarnerinnarlu isumalluutigissallugit najummassimanarnerujartuinnarmat, silaannaap allanngoriartornerata aalisakkallu akiisa appasinnerisa ilaatigut kingunerisaanik.
Takornariartitsinerup aatsitassarsiornerullu isertitsissutaasinnaanerat suli naammattumik ineritinneqanngillat, aningaasarsiornitsinnilu tamakku ”sukat” ilaattut naatsorsuutigineqalissappata ineriartortinnissaat patajaatsumillu aningaasalersorneqarnissaat pisariaqarpoq. Taamatulli aamma pingaaruteqartigaaq tamakkunani sulisussanik ilinniartitsinissaq taamaalilluta tamakkiinerusumik aningaasarsiorfissat taakku iluaqutiginiassagatsigit.
Aktieselskabit pisortanit pigineqartut amerliartuinnartut ukiuni kingullerni sinneqartooruteqarlutik ingerlalersimanerat maluginiagassaavoq. Tamanna ukiuni qaangiuttuni naalakkersuinikkut piumasaqaataallunilu aamma naalakkersuinikkut aqqutissiuunneqarsimavoq, oqilisaassinikkut tapiissuteqartarnikkut allatigullu kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarnikkut.
Nalunaarusiami ilaatigut ingerlatseqatigiiffiit annertuumik aningaasaqarniarnermikkut patajallisisimasutut eqqartorneqarput. Sinneqartoortarneq soorunami aningaasaleeqqittarnissamut sillimmataassaaq, tamakkuli saniatigut ingerlatseqatigiiffiit aamma sulisorisat atugaasigut, ilinniartitseqqinnikkut inuiaqatigiinnullu akisussaassuseqartumik ingerlatsinissamik piumaffigineqarsinnaasariaqarput. Aamma pisortat suliffeqarfiutimik sinneqartoorutaasa ilaannik nunatta karsianut nakkartitsisoqartarnissaanik piumasaqarsinnaanerat tunuarsimaarfigisariaqanngilaq.
Suliffeqarfiutitta nunani allani immikkoortortaqarfeqarnerat annertunerpaamik nunatsinnut aningaasanik isaatitsinissamik siunertaqartariaqarpoq. Allatut oqaatigalugu nunani sorlerni ingerlatsineq pingaarnerunngilaq, tassa Polen-imi Glyngøre-imiluunniit ingerlatsineq uagutsinnut immikkooruteqanngilaq – taamaakkaluartorli nunani sulisartunik naqisimanniffiusuni inuillu pisinnaatitaaffinik unioqqutitsilluni ingerlatsiviusuni nunatta suliffeqarfiutaasa immikkoortortaqarfeqarsinnaanerat Inuit Ataqatigiit akuerissanngilaat.
Ilinniagaqarnikkut annertoorujussuarmik qaffarsaanissarput pisariaqarluinnartoq ukioq 2004 annertuumik Inatsisartuni oqaluseralugulu siunnerfilerneqarpoq. Tamanna maanna Aningaasanut Inatsimmi saqqummiunneqareerpoq. Ukiuni aalajangersimasuni aningaasat 500 mio kr. atorlugit nunatsinni ilinniartitaanerup maannamut annertunerusumik angusaqarfiunissaanik piumasaqaatinut atugassanngortinneqarmata.
Inuit Ataqatiigiit pingaartipparput nunatsinni atuartitaanikkut ilinniartitaanikkullu anguniagassaasoq nunatsinni sumiluuniit sulinermi atorfiit nunatsinnut tulluarsarneqarsimasut aallaavigalugit ilinniartitaanerup aaqqissuusiffiunissaa.
Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarummi ilinniartitaanermik suliffeqarnermillu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup immikkut salliutinneqarnerani Inuit Ataqatigiit pingaartillugu erseqqisassavaat tamatumani sanaartornermi, aalisarnermilu sulisussat salliutinneqartariaqartut aamma taamatut inunnik isumaginninnikkut peqqinnissakullu ilaqutariit sullinneqarneranni sulisussat annertuumik pingaaruteqarput. Aammalu siunissaq eqqarsaatigalugu atsitassalerinermi takornariartitsinermilu sulisussat ilinniartitaanissaat pingaaruteqarluinnartoq.
Naalakkersuisut ilinniartitaanerup qaffassarneqarnissaa pillugu isumalioqatigiissitaasa innersuussutaat sumut killissimanersut paaserusunnarpoq, tamakkulu ilinniartitaanerup siuarsarnissaani tigussaanerusumik tikkuussisuunissaat naatsorsuutigisariqarpoq.
”Ilinniagaqarnikkut aamma piginnaanngorsaqqinnikkut siuarsarneq”-mi UKA2004-mi Inatsisartunit akuersissutigaarput, tassanilu suliffeqarnermi ilinniartitaanermilu naalakkersuinikkut siunniussat ukiunut aggersunut iliuusissat tigussaasut aamma nalunaarsorneqarsimapput .
Aarleqqutigisariaqarporli ilinniartitaanermut aningaasaliissutissarpassuit maanngaannariaannaasut ilinniarnerminnik naammassisaqaratik taamaatiinnartartut ikilisinneqarujussuanngippata. Pissutsit allanngunngippata ilinniagaqalerlutik aallartittut amerlinerisigut aamma maanaannaq taamaatiinnartartut amerlerujussuarsinnaanerat pinngitsoortittariaqarpoq.
Tamanna anguneqassappat meeqqat atuarfianni inuussutissarsiutinik ilinniagaqalernissamut piareersarneq nukittorsartariaqarpoq, tassa meeqqat atuarfiannit naammassisut suli amerlanerusut atuarsinnaanikkut, allassinnaanikkut oqaatsitigullu naammattunik piginnaaneqalersimanissaat ilungersuunnerusariaqarpoq. Ilikkagaqarsimasutut misigisimaneq suli ilikkagaqarusunnermut kajumissaataavoq sakkortunerpaaq aamma pitsaanerpaaq.
Atuarfitsialaap atuutilernera neriulluarfigeqaarput, tamatumali saniatigut meeqqat atuarfiata avataani, angerlarsimaffimminni ilaqutariinnilu atugaasa annertuumik atuarnerannut sunniuteqarnerat isiginngittuusaarneqassanngilaq. Inuuniarnikkut atukkat ilinniarnikkullu angusat imminnut ataqatigiittarnerat nalunngilarput kisianni aamma nalunngilarput ilinniagaattussutsip kingornuttakkatut pissuseqalersarnera kipitinneqarsinnaasoq – ilinniartitaanikkut.
Tassunga atatillugu ippassaani Ilimmarfiup sananeqarnerata Ilinniartitaanermut naalakkersuisup qaartitsineratigut kiisami aallarnerneqarnera imikkut nuannaarutissaavoq. Ilimmarfiup ilinniartitaanikkut annertuumik siuarsaanissatsinni iluaqutaalernissaa erinigeqaarput.
Sinerissap qanittuani aalisarnikkut naqqaniit pilersaarusiuullugu ukiuni aalajangersimasuni piffissaliuuneqartuni siuarsaavigineqassooq. EU-mi isumaqatigiissut attatiinassagutsigu isumaqatiginiutigineqartarnissaa ajornarneruartuinnartussaaavoq, aningaasatigullu aalajangersimasumik ukiumiit ukiumut naatsorsuuteqartarnerput qaangertariaqassallugu.
Aalisarnikkut ilisimasat aallaavigalugit, nunarsuarmioqatinik niueqateqarnissami piumasaqaataasunut aalisariutinik ineriartortitsiuarnissaq ilinniartitaanermi, sanaartornermilu salliutinneqassapput.
Sinerissap qanittuani piorsaanissaq annertuumik pisariaqarpoq. Aalisariutinik piorsaanissami nunatsinni kingumut aalisariutinik sanaartortitsisalernissaq Inuit Ataqatigiinniit aallarteqqinneqartariaqarsoraarput. Aalisariutinik sanaartortitsinissamut tunngatillugu aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut peqatigalugit aningaasaateqarfiliornikkut aaqqiivigineqarsinnaanera Inuit Ataqatigiit tungaanniit soqutiginartipparputtaaq.
Inuussutissarsiutitisigut ineriartortitsinermi nukiit ataavartut aallaaviussapput. Erngup nukinga atorlugu aningaasalersuinissani avataanit attartornikkut aaqqiivigineqarsinnaavoq. Nunaqarfinni nukissiuutinik nukinnik ataavartunik pilersuisunit tunisassiornikkut annertusaanissami pingitsorneqarsinnaangillat.
Akissarsiat isumaqatigiinniutigineqartarneranni susassaqartut (sulisartut, sulisitsisut, pisortallu) tunngavissanik siunnerfissanillu eqqartueqatigiillutik isumaqatigiinniavinnissanut piareersaqatigiittarsinnaanerat, periusissatut pilerinartutut isigaarput – aammami nunani nalunngisatsinni periuseq tamanna takornartaanngilaq.
Naalakkersuisut akissarsiat akillu ineriartornerisa oqimaaqatigiisittariaqarnerannik nalunaarnerat isumaqatigaarput. Isumaqarpugut tamatumani aningaasat pisussutaasinnanerisa mangiarneqannginnissaa pingaarnerpaajutittariaqartoq, sumummi iluaqutaassava akissarsiat qaffanneqarnerat aqaguani akit qaffannerannik kinguneqartinneqartassappat. Kattuffiit pisortallu akisussaaqatigiissuseqarlutik inuiaqatigiit aningaasarsiornerannik siunnerfilersueqataasinnaanerat ammaanneqartariaqartutut isigaarput.
Kommunit aaqqissuussanerannik allanngortitsiartuaarnissami Inuit Ataqatigiit inassutigissavaat suleqatigiissutaasinnaasut eqaannerusumik akikinnerusumillu ingerlatsilernissamik siunertallit salliutinneqassasut. Kommuneqarfiit sorliit kattutissanersut sorliillu kattukkusunnginnersut salliutinnagit suliassat, innuttaasunik kiffartuussinerup pitsaanerulernissaa, qanimut oqartussaaqataaneq, ataatsimoorsinnaanerlu pingaarnerpaajutittariaqarput.
Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut sanaartornermik aqutsineq tamakkiisumik kommuuninit isumagineqalertariaqartoq, kommuunillu aaqqissuussaanerat peqatigalugu suliat Namminersornerullutik Oqartussaniit kommuuninut nuuneqarnissaat inassutigissavarput. Taamaatoq Namminersornerullutik Oqartussani Bygge- og anlægsstyrelse kingumut pilersinneqarsinnaanera periarfissaavoq sanaartornerup aningaasatigut, tulleriinilersuinermi minnerunngitsumillu sanaartortitsinermi akinik nakkutilliisutut isumaginnittuunissaa.
Tamatuma saniatigut aamma Nunatsinni Inatsisartut pilersitaannik Aningaasaqarniarnikkut siunnersuisoqatigiinnik pilersitsinissaq kingumut Inuit Ataqatigiit oqaatigissavarput kissaatigisatsinnut ilaammat. Siunnersuisooqatigiit naalakkersuinikkut pituttugaanatik nunatsinnilu pissutsinik qanimut malinnaallutik nalilersuisarsinnaanissaat takorloorparput, taamaalillutillu tamanut atuuttumik siunnersuisinnaasussaallutik.
Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissamut siunnersuusioreernerminni inatsisartuni partiinik ataasiakkaanik aggersaallutik isumaqatigiinniartalernissamik ammaassinerat assut naammagisimaarparput. Sunniuteqarsinnaanerup annertusinerata saniatigut Inatsisartuni sulinermut annertuumik oqilisaataasinnaanera takorloorsinnaavarput. Sapinngisamik siusissumik periutsip taassuma atuutsilersinneqarnissaanik Naalakkersuisut minnerunngitsumillu partiit namminneq, Siulittaasoqarfillu piviusunngortitseqqullugit inakkusuppagut.
Taamaalillunga Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarut 2005 pingaarnersiuiffigalugu oqaaseqarfigaara aamma taamassillunga apeqqutinut Naalakkersuisunit qitiutinneqartunut isummerfigeqquneqartunullu isummavut nalunaarutigalugit.