Samling
9. maj 2005 FM 2005/29
Den Udenrigspolitiske Redegørelse
Demokraterne har følgende kommentarer til Landsstyrets Udenrigspolitiske Redegørelse:
Inden vi fremkommer med vores holdninger til de enkelte punkter i redegørelsen, vil vi indledningsvis redegøre for Demokraternes udenrigspolitiske grundholdninger.
Da vores land i international sammenhæng kan karakteriseres som en mikrostat ¿ i hvert fald i relation til landets beskedne befolkningsstørrelse, er samarbejde med andre lande og organisationer den eneste farbare vej. Og særligt med de lande, som er placeret i vores periferi i bred forstand, og de organisationer, hvor vi på en eller anden måde kan få et konkret udbytte ud af i forbindelse med et eventuelt medlemskab.
Formålet med internationalt samarbejde er, at det gerne skulle give et gensidigt udbytte til alle de deltagende parter.
Men inden man forpligter sig til et internationalt samarbejde, vil det være en fordel at gøre det tilstrækkeligt klart, hvad formålet eksempelvis er med at være medlem af en bestemt international organisation. Her kunne det være relevant, hvis der var opstillet nogle klare og målbare målsætninger, så man efterfølgende kan ¿måle¿ om udbyttet står mål med indsatsen. I den sammenhæng skal vi ikke glemme, at de administrative ressourcer ikke er en uendelig ressource, og derfor skal anvendes så optimalt som muligt. Derfor vil det være givtigt, hvis vores engagement i diverse internationale organisationer jævnligt blev overvejet for at vurdere, hvorvidt de lever op til vores ønsker.
Når man læser redegørelsen, kan man se, at vi er medlemmer af en hel del internationale organisationer, hvor formålet står en anelse uklart, og hvor det endelige resultat ligeledes står og blafrer i vinden. Enten skyldes det, at der er for få administrative ressourcer allokeret til opgaven, eller at organisationen åbenbart ikke kan generere et tilfredsstillende resultat til medlemslandene.
På den baggrund vil Demokraterne gerne opfordre Landsstyret om at gennemgå alle vore medlemskaber af internationale organisationer med en tættekam for at sikre, at vi anvender vores ressourcer på den mest anvendelige måde, og at vi får det ønskelige resultat ud af vores store antal af medlemskaber.
Når man deltager i det internationale samarbejde, er åbenhed en vigtig forudsætning for succes.
Et eksempel på det modsatte er, når eksempelvis udenlandske medier skriver kritiske artikler om vores manglende og professionel håndtering af vores fælles miljø. Her bør Landsstyret ikke krybe i pindsvinstilling og først kigge op, når mediebrisen er over. Her skal vi blive bedre til at erkende udadtil, hvis der er noget, som bør udbedres.
Og hvis man er uenig med kritikken fra de internationale medier, kræver det et modsvar, som man skal stå ved. Alle andet virker hverken troværdigt eller professionelt. For at vende tilbage til den tiltagende og stigende internationale kritik af vores forvaltning af de naturlige ressourcer, så viser den med al tydelighed, at man ikke kan gemme sig, da mange internationale dyreværnsorganisationer bliver ved med at rette et fokus på problemet, indtil vi proaktivt griber ind.
Hvis man vil markere sig på den internationale scene, må man også forvente, at udenlandske medier interesserer sig for os ¿ både positiv såvel som negativ. En udfordring vi ikke skal være bange for, men som vi i stedet for bør tage alvorlig.
Et andet vigtigt krav er, at vi har det fornødne mod til at begå os på den internationale scene. Den bedste måde at definere mod på er med konkrete eksempler. Når et landstingsmedlem seriøst foreslår, at udenlandske fødevarer skal brandbeskattes for at beskytte vores egne fødevarer, er det et eksempel på manglende mod.
Det vil være et udtryk for mod, hvis vi forsøgte at forbedre vores egne udmærkede fødevarer, så de bliver konkurrencedygtigt på kvalitet og pris.
Et andet eksempel er vores forsøg med eksport af is og vand. Landsstyret har åbenbart fuldstændigt opgivet ævret at få eksporteret vores gode is og vand, idet opgaven nu er flyttet over til det nationalorienterede Erhvervsdirektorat fra det eksportorienterede Råstofdirektorat, hvor det tidligere lå.
Hvor er modet til at fuldføre visionen om at finde en international is- og vandaktør?
Er det nu forsvundet med flytningen?
Lad os da i fællesskab vende vores blik ud imod den store verden og udvælge de lande og internationale organisationer, som giver den største nytte til vores land. Det må da være det ypperste mål for vores store udstrakte land, som har så meget potentiale at tilbyde omverdenen.
Men nu tilbage til redegørelsen, hvor jeg vil kommentere denne slavisk med udgangspunkt i Demokraternes grundholdninger.
Demokraterne noterer sig med tilfredshed, at Rigsmødet resulterede i et forslag om, at Landsstyret kan forhandle og indgå forvaltningsaftaler med mellemfolkelige organisationer og fremmede stater, og at der er indgået en administrativ samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet.
Derudover er vi tilfredse med Igaliku-aftalerne, hvor 1951-forsvarsaftalen blev moderniseret. En del af aftalen betyder bl.a. et samarbejde på en lang række relevante områder mellem USA og Grønland.
I den sammenhæng vil jeg gerne spørge Landsstyremedlemmet om, hvad status er på at indfri de store forventninger til samarbejdet, herunder om der eksempelvis er kommet grønlandske studerende på amerikanske universiteter.
Hvis ikke, hvornår kan det så forventes?
I besvarelsen af spørgsmålet vil jeg lægge vægt på, at det bliver eksemplificeret med konkrete eksempler.
I redegørelsen står der, at Landsstyret vil kunne præsentere en række resultater af samarbejdet til mødet i Washington.
Det kunne være, at Landsstyremedlemmet allerede nu kunne løfte sløret, hvad resultaterne går ud på.
I det Arktiske Samarbejde har det naturlige fokus været miljøet, da alle arktiske lande er meget sårbare for den stigende forurening, som allerede er begyndt at forvolde store skader på de arktiske landes natur. Når man nærlæser afsnittet, er det svært at se, at der kommer konkrete initiativer ud af samarbejdet. Det begrænser sig mere til oplysningskampagner og mere forskning, hvilket også er godt nok, men det kan ikke stå alene.
Har Landsstyret planer om at foretage sig noget ekstraordinært i den sammenhæng?
Det er jo alvorlige problemer, vi taler om.
Det første indtryk man får, når man læser afsnittet om Nordisk Råd, er, at det skorter på konkrete initiativer. Der er for mange ord og for lidt handling. I relation til det vil jeg gerne spørge Landsstyremedlemmet, hvad Nordisk Råd bibringer Grønland af konkrete ting.
I afsnittet om Vestnordisk Råd har Landsstyret været befriende klare i mælet ved at påpege, at der ikke har været den store tyngde i samarbejdet i Vestnordisk Råd.
Har Landsstyret nogle planer for, hvordan Vestnordisk Råd kan komme ud af deres dødvande.
Demokraterne støtter Vestnordisk Råd, da et samarbejde med vores nærmeste naboer er helt naturligt, men på den anden side, er det også vigtigt, at der kommer et konkret resultat ud af anstrengelserne.
Demokraterne er positivt indstillet over for EU, da det giver vores land en vifte af muligheder for at udvikle os, både i relation til handel, kultur og uddannelse. Derfor er det et højprioritetsområde for os, og vi vil gerne støtte forslag, som peger i retning af, at der skal tilføres flere midler til området. På den måde forbedrer vi vore muligheder for at få det maksimale ud af vores samarbejde med EU. Muligheden for succes er langt større med EU, end med hvilken som helst anden international organisation.
Ud af redegørelsen kan man læse, at både embedsmænd fra Udenrigsministeriet og Hjemmestyret er beskæftigede med EU-relaterede emner. Det fremgår dog ikke klart af redegørelsen, hvem der foretager hvilke opgaver. Det vil være rart, hvis Landsstyremedlemmet kunne kaste lys over dette emne.
Landsstyret forsøger at igangsætte initiativer, der gerne på sigt skulle generere flere midler til støtteværdige projekter fra diverse EU-programmer.
Hvad er Landsstyrets konkrete forventninger til EU-programmerne, hvis vi skuer fem år ud i fremtiden?
Er det 10, 20 eller 50 støtteprojekter, som vi taler om?
Eller er det færre eller flere?
Og inden for hvilke(n) område(r) forventer man størst succes?
Er det inden for det private eller det offentlige?
Afsnittet om FN virker mere som en beskrivelse fra Gul Stue.
Som deltager kan man da åbenbart komme ud for lidt af hvert ¿ lige fra sultestrejkende mødedeltagere til en ukvalificeret mødeleder. Ganske interessant. Hvad forventer Landsstyret, at der kommer ud af alle anstrengelserne, herunder hvilken betydning det vil få vores land?
Under afsnittet om ¿Udenrigshandelspolitik¿ fremgår det, at Landsstyret ønsker at etablere en mere selvstændig platform, når der skal skabes gunstige rammebetingelser for vores erhvervsliv. Og af redegørelsen fremgår det, at fremgangsmåden allerede har båret frugt i form af statsbesøg i henholdsvis Kina og Japan. Umiddelbart vil mit gæt være, at vi kunne forbedre vores handelsmæssige relationer i samarbejde med andre, da vi dels er fælles om at dele omkostninger og dels vil vi få adgang til de andres netværk.
Hvad forventer man af besøgene i fjernøsten i form kontrakter til vores erhvervsliv, som man ikke kunne tilvejebringe i form af et samarbejde?
For at opnå så gode resultater på den internationale scene som muligt kræver det en god organisation. Her viser det, at der er adskillige stillinger, som er vakante. Derudover har man ikke fået ansat en direktør endnu. Under normale omstændigheder vil det betyde en negativ effekt på det endelige resultat, da det er svært at undvære så mange kvalificerede medarbejdere i så lang tid.
Hvornår kan man forvente, at stillingen som direktør i Udenrigsdirektoratet bliver besat?
Det er efterhånden pinligt at iagttage, at hver gang stillingen som udenrigsdirektør skal besættes, tager det flere måneder. Man skulle næsten tro, at der er gået politik i det!
Demokraterne har valgt nogle enkelte punkter ud af redegørelsen, som vi efterfølgende har kommenteret på. Da redegørelsen fremkommer med en bred vifte af internationale aktiviteter på en lang række områder, vil jeg opfordre fagudvalgene om at gå nærmere ind i de enkelte områder. Derudover vil det også være en måde at få forankret det internationale i de enkelte fagudvalg. Det internationale aspekt er kommet for at blive.
Det var Demokraternes kommentar til Den Udenrigspolitiske Redegørelse.
Per Berthelsen, Demokraterne
Medlem af Landstingets Udenrigsudvalg
9. maj 2005 UPA 2005/29
Nunanut allanut tunngasumik nassuiaat.
Demokraatit Naalakkersuisut nassuiaataannut imaattumik oqaaseqaateqarniarput:
Kisiannili nassuiaatit oqaaseqarfigitinnagit Demokraatit nunanut allanut politikkimut atatillugu tunngaviusumik isummersuutaat nassuialaaqqaarniarpagut.
Nunarput nunarsuarmi nunavararsuit ilaattut taaneqarsinnaammat . tassa inukissusia aallaavigalugu, nunanik allanik soqutigisaqaqatigiiffinnillu pitsaasumik suleqatiginnissinnaassuseqarneq aqqutissaqqissutuaavoq. Ingammillu tassani suleqatigisinnaassallugit pingaaruteqarput nunat soqutigisaqaqatigiiffissuillu peqataaffigineqarnikkut uagut ingerlatatsinnut nukittorsaataasinnaasut.
Siunnerfimmimi qitiutinneqanngitsoorsinnaanngilaq suleqatigiittut peqatigiittullu akunnerminni tunniusseqatigiissinnaassusiat.
Nunanilli allanik pituttuisuusumik suleqateqarnialersinnani, pitsaasuussaaq nalilersuereernissaq, peqataaniarneq qanoq siunnerfeqarlunilu kinguneqarsinnaassasoq.
Taamaattumik pisariaqartuuvoq siunnerfigisanik naleralersuillunilu tunngavilersuinissaq taamak iliornikkut tigussaasumik nalilersorneqarsinnaasunngosarlugit iliuuseriniakkat qanoq pissarsissutaasinnaaneri.
Nalunaarusiaq atuarlugu paasinarpoq nunarsuarmi soqutigisaqatigiiffinni arlaqaqisuni ilaasortaasugut soorli ilaasortaanersugut iluamik erseqqinnani taamallu aamma qanoq peqataaneq pitsaaqutinik malitseqarsinnaasoq silaannarmi erfattutut illuni. Tamanna marlunnik peqquteqarsinnaavoq. Siullertut peqquitaasinnaavoq sammivinni pineqartuni sulisukippallaarneq, aappaattullu nassuiaat tassaasinnaalluni peqataaffigisagut pissarsiffiunngippallaartut.
Tamakku peqqutigalugit Naalakkersuisut kaammattussavagut soqutigisaqatigiiffiit assigisaallu ilaasortaaffigisagut tamaasa sukumiilluinnartumik misissuiffigeqqullugit nalilersuiffigalugillu tamakkununnga nukersuutit aningaasartuutillu pissarsianut naapertuunnersut.
Eqqaamassavarpullu nunarsuup sinnerani soqutigisaqatigiiffinni ilaasortaanermi ammasumik pissuseqarneq iluiatsitsilluarnissamut aqqutissiuussisuugajuttuummat.
Killormut assersuutit ilagivaat nunat allat tusagassiorfiisa nunatsinni avatangiisinik atornerluisutut uparuarluta allaaserissinnaasarnerat. Tassani Nalakkersuisugut taqiinnaratik erngertumik qisuariarnissaq ilikkartariaqarpaat. Ilikkartariaqarparput unneqqarissumik nassuersinnaneq uparuaanerit tun-ngavissaqaraangata.
Nunanili allani tusagssiutit uparuaanerannik isumaqatiginngikkutsigit taava aamma erngertumik tamatuminnga aalajaatsumik nalunaaruteqartarnissaq aamma ilikkartariaqarparput. Allatummi iliorneq pikkorissaarnerunanilu tatiginartumik iliornerunngilaq. Pisartummi maanna takutippaat alaatsinaanneqarneq ima annertutigisoq toqqortortoqarsinnaajunnaarluni, avataanimi uumasunik illersuiniaqatigiiffiit ima ilikkarsimatigilersimapput nipangissanatik naammaginartitaminnik qisuariartoqartinnagu.
Nunarsuup sinnerani malugineqartumik saqqummerumagutta taava naatsorsuutigsariaqarparput avataanit ilaatigut isumaqatigineqarluta ilaatigullu isumaqatigineqarata qisuariarfigineqartassagatta.
Tamannalu merserinagu pimoorullugu unammiugassatut tigusariaqarparput.
Piumasaqaat alla nammassinnaasariaqagarput tassa suni nunarpasssuit katersuuffiini kinaassuseqartumik imminut nittarsaassinnaaneq. Soorlu assersuutigalugu suleriaaseq imatut issanngilaq unammillernissaq merseralugu allat tunisassiaanik akitsuuseerujussuartarneq.
Aatsaammi siunnerfilimmik sulisutut avammut immitsinnut nittarsaassinnaassaagut nammineq nioqqusiagut ima unammillersinnaassuseqalertinniarlugit sulinermik takutitsisinnaagutta, taakkua allanit kajungerineruneqarnerulersillugit.
Assersuutaasinanasup aappaa tassaavoq imermik sermimillu avammut tuniniaalersaarnerput. Taannami soorlu tammariartoqqilersoq aatsitassanut Pisortaqarfimmiit nunarsuup sinneranut ammasumik sulisumiit nunatta iluanut samminerusumut Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmut nuunneqarnermigut.
Naak tamakku avammut tuniniaanissamik isumalluarsaarinikooqisut?
Nuutsitsinikkut tammakkuaamma aanngaannarsimaneramik?
Peqatigiilluta nunarsuup sinneranut saanniarta ujartorlugit suleqatigiiffiit soqutigisaqaqatigiiffiillu
Nunatsinnut iluaqusiinerpaasussat. Tamannami aqqutissat pitsaanersarissaavaat, nunarpummi neqeroortuissalissuuvoq.
Maannali Naalakkersuisut nalunaarusiaannut uteqqeriarlanga tassanilu sammineqartut pingaarnersiorlugit tulleriiaarlugit qisuariaateqarfigalugit.
Demokraatinit nuannaarutigalugu maluginiarparput Naalagaaffeqatigiinneq pillugu ataatsimiinnermi nunatsinni Naalakkersuisut piginnaassusiligaanerusimanerat aqutsinermut atatillugu aammalu allaffisornikkut Qallunaat Nunaanni Nunanut Allanut Ministeriaqarfiup suleqatiginerulersinnaanissaanut atatillugu.
Taassavarpullu Igaliku-mi 1951-imit Illersornissamut atatillugu isumaqatigiissummik nutartigaasumik atsioqatigiissutigineqartoq. Tassanimi ilaatigut suleqatigiissutigineqalissapput assigiinngitsut
Nunatta USA-llu akornanni soqutiginarsinnaasut.
Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisoq apererusuppara suleqatigiinnissap qanoq kinguneqarsinnaanera takorloorneraa. Iluatsilluglu paaserusuppara mananamut kalalalinik USA-mi Universitet-inukartitsisoqarsimanersoq, taamaanngipallu qaqugu tamanna iluatsinneqassasoq naatsorsuutigineqarnersoq.
Tassani takorluugaasut iluini assersuutaasinnaasunik tusartinneqarnissaq pingaartippara.
Nassuiaammimi ilaatigut allassimavoq Naalakkerusisut Washington-imi ataatsimiinnissamut suleqatigiinnermi angusanik arlaqartunik ilisarititassaqassasoq.
Tamakkumi suuneri immaqa Nalakkersuisut saqqummiussinnaalereerpai.
Nunat Avannaarsuaniittut suleqatigiinneranni tupinnangitsumik qitiutinneqartut tassaapput apeqqutit ajornartorsiutillu avatangiisinut tunngasuusut, soorunami qitiupput nunatta avannaarsua mingu-tsitsinermut saanngiitsuunera taamallu aserugaasinnaanera peqqutigalugu. Kisiannili nalunaarusiaq atuarlugu takujuminaappoq iluamik siunnerfilersugaasunik suleqatigiissuteqartoqarnersoq. Takusinanasakkami malillugit maannamut ingerlasut tassaanerupput paasisitsiniaanerit ilisimatusarnerillu. Tamakkumi ajunngikkaluaqalutik kisimik tunngaviusinnaanngillat.
Tamatumunga atatillugu Naalakkersuisut malunnaatilimmik iliuuseqarnialersaarnerlutik?
Pineqartummi ajornartorsiutaapput imaannaangitsorsuit.
Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiiffiannut tunngasut atuarlugit malunnarpoq siunnerfilinnik suliniuteqanngittoqarpallaartoq. Asuli oqalunnerit annertuallaaqaat timitaliinerillu ikippallaarlutik. Naalakkersuisuniit erseqqissumik nuanatta Nunat Anannarliit Siunnersuisoqatiiffiannit qanoq pissarsiaqartarnera nassuiaateqarfigeqquara.
Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisooqatgiiffiata eqqaaneqarneranni qasukkaamiallannartumik erseqqissuliuutigineqarpoq tassani suleqatigiinneq kimeqanngippallaartoq.
Tamanna aningorniarlugu Naalakkersuisut qanoq suliniuteqassamaarpat?
Demokraatiniit Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisooqatigiiffeqarnerat tapersersorparput, nunat taakku akornani suleqatigiinnissaq sutut pissusissamisoortutut misigisimanarmat kisianni isumaqarnarpoq suleqatigiinneq pimoorunnerullugu angusaqarfiusumik immersorneqartariaqalersoq.
Demoraatit EU-mut tunngasut soqutiginartippaat ineriartorsinnaanissatsinnut periarfissaqartitimmata soorlu niuernerup, kultur-ip ilinniartitaanerullu iluini. Taamaammat EU Demokraatinit pingaarnersiuinermi salliutitassatut isigineqarpoq isumaqataaffigissavagullu siunnersutit EU-mut sammisunik suliaqarnerup nukittorsarnissaanut aningaasaliinerunissamik imaqarsinnaasut.
Nalunaarsuiami takuneqarsinnaavoq Qallunaat Nunaanni Nunanut Allanut Ministereqarfimmi aammalu Namminersornerullutik Oqartussat ataanni sulisut EU-mut tunngasunik suliaqartut, kisianni erseqqinngilaq taakku akornanni kikkut sunik suliaqarneri. Tamanna pillugu Nalakkersuisut erseqqissaateqarnissaat kissaatigaarput.
Maluginiarparpulli Naalakkersuisut aallartitsiniarsarisut siunissami EU-mit aningaasaleeqataaffigineqarsinnaasunik.
Naalakkersuisut Taaneqartup iluani ukiuni tallimani aggersuni suut isumalluarfigineraat tusarusunnarpoq.
Taava aallartinneqartut qanoq amerlatigisut aningaasaliiffigineqarsinnaanerat takorloorneqarpa?
10-t, 20-it imal. 50-it pineqarpat? Imal. suliamerlanerusinnaappat?
Sunilu iluatsitsilluarsinnaaneq isumalluarfigineqarpa? Namminersortutut imal. pisortat aqutaattut
Ingerlasut iluini?
FN-imut atatillugu saqqummiussat niaqoqarpiaratillu pamioqarpianngitsutut isumaqarfigineqarput.
Paasinarpoq peqataasut aqqusaartagaat assigiinngisitaaqisut ¿ ilaasortatnit neriumajunanartuniit aqutsisut aqutsisinnaanngitsut. Tusarlugit soqutiginarsinnaapput kisianni Naalakkersuisut peqataaneq qanoq angusaqarfiusinnaasutut takorloorpaammita?
Nalunaarusiami Nunanik allanik niueqateqarnerup ataani atuarneqarsinnaavoq Naalakkersuisut ujartoraat sinaakkusiaq toqqammavissaq nammineq uagut inussutissarsiornermik aallutaqartorta-tsinnut pitsaasumik angusaqartitsisinnaasoq. Nalunaarusiamilu aamma atuarneqarsinnaavoq suleriaaseq angusaqarfioreersimasoq soorllu Kina-mut Japan-imullu tikeraartitsinikkut.
Isumaqarpunga taamatut sulinerit nunat allat suleqatigalugit ingerlanneqarsinnaasut taamatut iliornikkut aningaasartuutit agguarneqarsinnassammata attavissallu pilersinneqarlutik.
Suummita kisimiilluni tikeraartitsinikkut anguneqarsinnaagamik alllanik suleqateqarnikkut anguneqarsinnaanngitsut?
Nunarsuup sinnerani angummallutalu iluatsitsisumik angusaqassagutta taava tamanna angusinnaassavarput aaqqissussaalluartumik sulinikkut. Tamatumalu anguniarnerani atorfiit pingaartut arlaqartut suli inuttalerneqarsimanngillat, sulilu aamma nunanut allanut allaffimmi pisortassamik atorfinitsistsisoqarsimanani. Tamanna arlaatigut suliniarnerup iluani angusaqarsinnaanermut sanngiillisaataanngitsoorsinnaanngilaq.
Qaqugu naatsorsuutigineqarpa Nunanut Allanut allaffimmi pisortamik atorfinitsitsisinnaanissaq?
Allaffiup pineqartup inuttalerniarneqartarnera aaatsaat takunngisarput peqqusiileqinarsivoq ilami laatigut qaammatit arlalissuit inuttaliiniartoqartramat. Soorluuna atorfinitsitsiniartarneq taanna politikkernertaqarpallaalersoq.
Taamatut tassa Demokraatit nalunaarusiaq pillugu tigusillattaarlutik oqaaseqarput. Nalunaarusiami attorneqarmata sammiviit assigiinngitsut siammasissut, kaammattuutigiumavara inatsisartut ataanni ataatsimiititaliat attuumassuteqarsinnaasut arlaqartut sammineqartunut akuliusimalerniarnissaat. Saniatigullu isumaqarpunga tamanna pitsaasuussasortaaq taamak iliornikkut ataatsimiititaliat suliaat nunarsuarmi avatitsinni pisartunut attuumassuteqartitaanerulersinnaassammata.
Tassa Demokraatit Nunanut allanut tunngasumik nassuiaammut oqaaseqaatigiumasaat..
Per Berthelsen, Demokraatit
Inatsisartut Nunanut allanut sillimaniarnermullu
Ataatsimiititaliaani ilaasortaq
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat