Samling
UPA2005/29
09. MAJ 2005
Udenrigspolitisk Redegørelse 2005.
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
Indledningsvis vil vi fra Siumut byde hjertelig velkommen til Danmarks udenrigsminister, som efter vores opfattelse en god og nyttig tradition tro er tilstede her i dag.
Året 2004 har vist, hvorledes man kan nå sine mål gennem et samarbejde, og vi kan fra Siumut kun opfordre til, at vi bibeholder dette gode pejlemærke for fremtiden.
Vi skal efter en nøje drøftelse i Siumut fremsætte følgende bemærkninger til den fremlagte interessante og opmuntrende udenrigspolitiske redegørelse, som peger frem mod en spændende fremtid i vor historie.
Vort smukke og vidtstrakte land med de mange fjorde et vort grundlag som verdensborgere. Vi skal til stadighed arbejde for vort land med engagement og med vores kærlighed til landet og dets borgere som udgangspunkt. At dette netop er målet afspejles i vidt omfang i redegørelsen.
Redegørelsen indeholder mange og forskellige overskrifter, hvor vi i dag ønsker at beskæftige os med følgende fem væsentlige punkter:
· Grønlands Hjemmestyres 25 års jubilæum.
· Igaliku-aftalerne med amerikanerne af 6. august 2004 og konsekvenserne heraf.
· EU og Grønland og processen mod afslutningen af et aftalekompleks.
· Fuldmagtslovgivningen.
· Internationale organisationer såsom FN, WTO o.a.
Denne prioritering skal ikke forstås sådan, at de mange andre spørgsmål på det udenrigspolitiske område ikke er af væsentlig betydning, men hvor gerne vi end ville kan vi ikke i dag komme ind på alle områderne, for der er jo rigtig mange. Vi vil derfor koncentrere os om de ovenfor nævnte punkter.
Rigsfællesskabets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
Der foregår forskellige forhandlinger, både politiske og på embedsmandsplan inden for rigsfællesskabets fælles udenrigs- og sikkerpolitik. I Udenrigsministeriet har man etableret Nordgruppen, og i særdeleshed Kontoret for Norden, Færøerne og Grønland (NFG), som er den faste samarbejdspartner for Hjemmestyrets Udenrigsdirektorat. NFG råder over en Grønlandskonsulent, som på en række områder fungerer som kontaktperson og koordinator mellem Grønlands Hjemmestyre og Udenrigsministeriet.
Vi ønsker i Siumut at udtrykke vores tilfredshed dette samarbejde.
Grønlands Hjemmestyres 25 års jubilæum
Vi var i Siumut meget stolte over de festligheder, der i 2004 blev afholdt over hele Grønland i anledning af Grønlands Hjemmestyres 25 års jubilæum. Der har fundet en betydelig udvikling sted inden for vores udenrigs- og sikkerhedspolitik siden 1979, og disse initiativer har for længst sprængt hjemmestyrelovens formelle rammer. Hertil har en kontinuerlig og stadig mere selvstændig profilering af Grønland fundet sted. Året 2004 blev ikke alene et jubilæumsår, men blev også rammen om flere andre begivenheder, der vil have betydning for Grønland i den fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitik.
I tilknytning hertil skal vi også udtrykke vores glæde over, at landsstyreformand Hans Enoksen sammen med den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen netop d. 21. juni kunne underskrive kommissoriet for Selvstyrekommissionen.
Forsvarsaftalerne / Igaliku-aftalerne
Af stor betydning historisk betydning for Grønland, og efter mange års bestræbelser blandt politiske kræfter i Grønland og med mange kraftanstrengelser fra Siumut¿s side nåede USA på den ene side og Grønland/Danmark på den anden side i maj 2004 til enighed om et aftalekompleks vedr. modernisering af forsvarsaftalen af 1951.
Aftalekomplekset blev underskrevet d. 6 august 2004 ved en højtidelig ceremoni i Igaliku af landsstyremedlem Josef Motzfeldt, udenrigsminister Per Stig Møller og USA¿s udenrigsminister Colin Powell. Således er Grønland medunderskriver på alle tre aftaler, og herved blev det understreget, at Grønland er en ligeværdig partner.
I konsekvens heraf bekræftede udenrigsministeren herefter d. 28. maj 2004 over for USA¿s udenrigsminister, at man fra Grønlands og Danmarks side kunne godkende anmodningen om opgradering af Thule-radaren som fremsat d. 17. december 2002, forudsat at aftalerne blev underskrevet som aftalt. Således er det sikret, at et ønske om eventuelle yderligere ændringer alene kan opfyldes, såfremt alle tre parter i aftalekomplekset er enige herom, hvilket da også blev bekræftet af USA¿s udenrigsminister Colin Powell under det efterfølgende pressemøde. Vi er i Siumut helt enige i indholdet af denne vigtige aftale.
Det økonomisk-tekniske samarbejde i Joint Committee
Det første forhandlingsmøde i embedsmandsgruppen Joint Committee med deltagelse af Udenrigsministeriet, USA¿ ambassade i København og Grønlands Hjemmestyre blev afholdt i oktober 2004 i Nuuk. I Siumut ønsker vi at udtrykke vores enighed i etableringen af 4 arbejdsgrupper, nemlig:
1) Kultur og uddannelse
2) Miljø
3) Videnskab, sundhed og teknologi
4) Handel og turisme
Der er udtrykt ønske om at sikre fundamentet for et samarbejde mellem de tre parter på alle områder af fælles interesse. Man blev under mødet enige om forskellige samarbejdsområder til iværksættelse på kort og på langt sigt, og vi skal i den forbindelse henvise til vores bemærkninger under drøftelsen af redegørelsen herom sidste år.
Det næste møde i Joint Committee bliver afholdt i denne måde i Washington D.C. Landsstyret ønsker, at der på dette møde fremlægges forskellige resultater, hvilket vi også i Siumut betragter som væsentligt.
Vi skal også i Siumut udtrykke vort ønske om, at handelsfremstødet i Washington D.C. vil blive en succes. Bolden er nu på vores banehalvdel, hvilket vi på alle måder må udnytte. Som andre nationer får gavn og nytte af et godt venskabeligt forhold til USA må vi på samme sikre en fortsættelse af bestræbelserne i den retning.
Det Europæiske Samarbejde ¿ EU
I forhold til Athen Protokollatet er forudsætningen for fortsat budgetstøtte, at Grønland selv udarbejder en sammenhængende langsigtet fiskeripolitik.. Landsstyret afholdt i juni 2004 et fiskeriseminar og fremlagde efterfølgende en redegørelse til landstinget i oktober 2004. Det påligger herefter Fiskeriafdelingen i Direktoratet for Fangst og Fiskeri at fortsætte arbejde med de politiske målsætninger.
Athen Protokollatet er gældende indtil udgangen af 2006. I forbindelse med forberedelserne til sikring af en ny fiskeriaftale og udarbejdelse af en samarbejdsaftale (¿Kajakaftalen¿) blev der i foråret 2004 i Bruxelles afholdt en strategidrøftelse med deltagelse af landsstyremedlem Josef Motzfeldt, Udenrigsministeriet, Udenrigsdirektoratet og Grønlands Repræsentation.
Det blev drøftet dels hvilke mål, man skal sætte sig for de kommende aftaler, og dels hvordan forberedelserne kan tilrettelægges. Strategidrøftelsernes resultat blev generelt bekræftet under udenrigsministerens besøg i Grønland i maj 2004. Ligeledes besøgte Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg og Landstinget Finansudvalg repræsentationen i Bruxelles i første halvdel af 2004 og blev her briefet om tankerne bag de kommende forhandlinger om partnerskabet med EU og en ny fiskeriprotokol.
Vi kan i Siumut kun støtte de overordnede mål i den forbindelse: Fastholdelse af den i fiskeriaftalen fastsatte finansielle kompensation til Grønland fra EU, fastholdelsen af Grønlands toldfrie adgang til EU, dvs. OLT-aftalen og fiskeriaftalen samt arbejdet for inddragelsen af flere sektorer end blot fiskerisektoren i samarbejdet. Ligeledes støtter vi, at uddannelse, råstofudvikling og energi samt turisme og kultur bliver prioriterede sektorpolitiske indsatsområder.
Vi betragter det i Siumut for nødvendigt, at disse politiske initiativer bliver iværksat, og vi vil udtale vores fulde støtte hertil. Det er derfor ligeledes vigtigt, at der på andre områder også udvikles en politik, dersom EU fremsætter krav herom til gengæld for finansielle modydelser. Dersom vi fra Grønland ikke kan imødekomme disse krav må vi se i øjnene, at vi kan risikere at miste årlige indtægter på over 300 mio. kr. Vi kan derfor fra Siumut ikke på nogen måde have nogen indvendinger imod vigtigheden af disse initiativer.
Med hensyn til fisk og fiskeriprodukter fra Grønland: hvis vi i lighed med Færøerne og Island skal sikre en uhindret adgang til de europæiske markeder, kan vi fra Siumut fuldt ud støtte landsstyrets arbejde med inden udgangen af 2005 at kunne implementere en veterinæraftale mellem Grønland og EU.
EU¿s Nordlige Dimension ¿ Det Arktiske Vindue
Vi har fra Grønlands side været en ivrig samarbejdspartner omkring Den Nordlige Dimension, ligeledes omkring Det Arktiske Vindue, og vi kan vel indrømme, at disse to områder har været stillet i bero i 2004. hvilket primært skyldes at EU-kommissionens udenrigsområde, som er ansvarlig for politikområdet, har undergået store omlægninger som følge af EU¿s udvidelse og derfor først efter indsættelsen af en ny kommission har kunnet reorganiseret sit arbejde. Dette ser vi i Siumut med stor beklagelse på, og det er vort håb, at EU i den nærmeste fremtid vil tage fat på disse vigtige arbejdsområder. Dette mener vi i Siumut, at det er helt nødvendigt, eftersom EU i forbindelse med det internationale videnskabelige samarbejde omkring klimaopvarmning i det arktiske område bør være en af de ledende aktører.
Fuldmagtslovgivning
Lovgivningen omkring fuldmagt understreger det faktum, at, og det er vi i Siumut meget stolte over, at Grønlands Hjemmestyre i det internationale politiske arbejde har udviklet sig på en god måde. Ifølge lovforslaget kan landsstyret med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer forhandle og indgå forvaltningsaftaler, som fuldt ud angår overtagne sagsområder. Landsstyret har til vores tilfredshed og med vores støtte tilkendegivet, at fuldmagtsloven sker uden præjudice for Selvstyrekommissionens overvejelser.
Landstinget tilsluttede sig også med Siumut¿s stemmer lovforslaget på efterårssamlingen 2004. Forslaget blev på denne forårssamling (2005) på baggrund af politiske diskussioner på Færøerne med få ændringer genfremsat. Det nye forslag blev med grundlag i arbejdsgruppens overvejelser vedtaget i landstinget, og endelig forventes lovforslaget at blive behandlet af folketinget d. 18. maj 2005.
Samtidig er der forhandlet og underskrevet en administrativ samarbejdsaftale mellem Hjemmestyrets Udenrigsdirektorat og Udenrigsministeriet. Denne administrative samarbejdsaftale vil gøre grundlaget for Udenrigsministeriets rådgiver i grønlandske anliggender samt instruksen for hjemmestyrets repræsentant i Bruxelles mere tidssvarende. Ligeledes medfører samarbejdsaftalen, at der oprettes et nordatlantisk sekretariat i Udenrigsministeriet, og at der skal udarbejdes en aftale om uddannelse og udveksling af personale. Aftalen forventes underskrevet d. 9. maj 2005.
I forbindelse hermed er det i Siumut vores opfattelse, at vi i forhold til det stade, vi i dag er nået til ¿ her tænker vi på vort allerede etablerede Udenrigsdirektorat og ikke mindst på implementeringen af fuldmagtslovgivningen gør det påkrævet, at vort lands repræsentanter gives titel af ambassadører med de beføjelser, der hører til. Efter vores opfattelse viser de mange tiltag på dette område der er sket inden for den sidste korte tid nødvendigheden heraf.
Det Globale Samarbejde ¿ FN og Permanent Forum
Landsstyret har støttet aktivt op om arbejdet i FN¿s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender og har som sådan været repræsenteret og har afgivet indlæg ved Forum¿ets tre første møder. Landsstyret afgav på det tredje møde på vegne af Grønland og Danmark to indlæg vedrørende hhv. den økonomiske og sociale udvikling i Grønland samt specifikt vedr. kvinders situation med hensyn til uddannelse, deltagelse på arbejdsmarkedet og politisk repræsentation, herunder landsstyrets initiativer på ligestillingsområdet.
Permanent Forum finansieres ved frivillige bidrag fra staterne. Det er med glæde, at vi i Siumut konstaterer, at Danmark er den største bidragyder med USD 140.000. Fra og med 1. januar 2005 og tre år frem repræsenteres de arktiske oprindelige folkeslag ved præsident for ICC Grønland, medlem af landstinget Aqqaluk Lynge.
Udenrigshandelspolitik
Landsstyret gennemførte i 2004 et tiltag til at styrke og identificere Grønlands handelsmuligheder. Det drejede sig om et udredningsarbejde i forbindelse med en branding af Grønland samt et arbejde omkring en overordnet koordinering af handelspolitiske initiativer, hvor det offentlige og private har sammenfaldende interesser. Målet er at synliggøre det moderne Grønland og samtidig højne værdien af de produkter, Grønland sælger i udlandet. Landsstyret afholdt to branding-seminarer i Nuuk i 2004. Endvidere har landsstyret besluttet at udarbejde et endeligt koncept i 2005 og tilpasse det til de aktører, der i sidste ende skal bruge brandet.
Handelspolitisk er det Landsstyrets samlede mål at fremme samhandelen med så mange lande som muligt, og for at undgå at handelmønstret mellem Grønland og omverdenen udelukkende sigter på det europæiske og danske marked arbejdes der på, at der parallelt med det næste møde i Joint Committee i Washintong D.C. i år åbnes op for en eksponering af grønlandske virksomheder.
I foråret 2004 arrangerede Udenrigsdirektoratet en WTO-relateret konference med fokus på de konsekvenser og muligheder, som Grønland har i en globaliseret økonomi.
Det Nordiske Samarbejde
Vi er i Siumut af den opfattelse, at det nordiske samarbejde er af stor betydning og at det til stadighed må udvikles.
Landsstyret udtrykker en begrænset begejstring for samarbejdet i det vestnordiske område. I Siumut mener vi dog, at samarbejdet inden for Vestnorden fungerer godt. Vi vil på samme måde som vi gjorde i fjor endnu en gang opfordre til, at Grønland stiller sig i spidsen for at udvikle dette samarbejde.
Afslutning:
Det vil interessere os at høre landsstyrets besvarelse omkring de områder, som vi gerne vil have fremmet, ligesom vi ønsker at høre landsstyrets mening om nogle af de områder, som vi under drøftelsen af sidste års redegørelse gav opfordringer til:
- Vi opfordrede til at indlede undersøgelser omkring muligheden for omdanne Vestnordisk Råd til en sammenslutning. Dette gjorde under indtryk af EU¿s erfaringer og fremgangsmåde med hensyn til det gode og frugtbare arbejde med lignende sammenslutninger.
- Efter Siumut¿s opfattelse må vi oprette repræsentationer i alle de nabolande, som vi har handelsmæssigt samarbejde med, ligesom vi må arbejde mod oprettelsen af en fast repræsentation ved de Forenede Nationer.
- Efter vores opfattelse er vores samhandel i for høj ensrettet mod øst og mod syd, hvorfor vi ønsker at der gøres bestræbelser på ar gøre samhandelen vestpå med vore nabolande mere attraktiv gennem udvikling af fragtmulighederne og anvendelse af mere konkurrencedygtige fragtrater
- Vi ønsker, at en flyrute vestpå genåbnes. Vi er ikke i tvivl, at et sådant initiativ vil have gavnlig virkning for turismen og den øvrige erhvervsudvikling. Vi har forstået, at der er begrænset begejstring for et sådant initiativ fra Nunavut¿s side. Dette bør ikke standse vore bestræbelser efter Siumut¿s mening, og vi må finde andre måder at bringe liv i lufttrafikken vestpå.
- Det vil interessere Siumut at høre nærmere om, hvorledes man påtænker at indrette samarbejdet inden for rigsfællesskabet omkring sikkerhedspolitiske spørgsmål. Vi anser det for helt afgørende, at vi i alle spørgsmål, der vedrører Grønland, deltager i forhandlinger som ligeværdige partnere.
- I aftalekomplekset underskrevet af Grønland, Danmark og USA er miljøspørgsmålene inddraget. Med tanke på eventuelle forureningstilfælde som følge af tilstedeværelsen på forsvarsområderne er vi interesserede i at høre nærmere om, hvorledes man forestiller sig at agere. Vi lægger i Siumut megen vægt på, at man ved en eventuel oprydning tager udgangspunkt anvendelsen af grønlandske virksomheder. Dette må vi betragte som et krav. I tilknytning ønsker vi naturligvis at høre, hvor langt man i dag er med oprydningen efter flystyrtet ved Pituffik i 1968.
- Vi skal anmode landsstyret oplyse, hvor langt man er kommet med hensyn til de oplysninger, der findes i Udenrigsministeriets redegørelse vedr. MD ¿ siderne 24 og 30 i den danske version ¿ omkring deltagelse af danske virksomheder, og hvilket resultat dette vil have økonomisk, som det tidligere er blevet lovet
- Vi lægger i Siumut vægt på, at grønlændere i Danmark har adgang til grønlandske madvarer, og vi vil gerne have oplyst, hvad der gøres for at lette denne adgang
- Vi skal opfordre landsstyret til at arbejde for, at Grønlands repræsentanter i udlandet får status af ambassadører.
Det var så vore bemærkninger om den fyldige og støtteværdige udenrigspolitiske redegørelse.
Vi skal til sidst rette en tak til samtlige partier for deres evne til i et godt samarbejde at nå frem til resultater. Ikke mindst i forbindelse med aftalerne mellem Grønland, Danmark og USA har det vist sig, at der er en betydeligt større vilje til kompromis, og dette er efter vores opfattelse en klart tegn på den stadige politiske udvikling, som gør sig mere og mere gældende her i landet. I denne ånd skal vi udtrykke vores ønske og vilje i Siumut til at være med i dette arbejde.
Tak.
Per Rosing-Petersen
Formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg for Siumut
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Redegørelser og beretninger 05 FM
FM05/29: Udenrigspolitisk Redegørelse 2005.(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
UPA2005/29 Maajip 9-at 2005 Per Rosing-Petersen
Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat.
( Nunanut Allanut Naalakkersuisoq )
Siullermik ileqquulersimasoq nuannersoq pissarsiaqarfiulluartartorlu malillugu Danmark-ip Nunanut allanut Ministeria Hr. Per Stig Møller maaniittoq Siumut-mit qamannga pisumik tikilluaqqorusupparput.
Ukioq 2004 takutitsivoq qanoq qimoqatigiilluni angusassat pitsaasumik anguneqarsinnaasut aammalu Siumut-p tungaaniit naleqqap taassumap attatiinnarneqarnissaa tamanut kaammattuutigerusupparput.
Nassuiaat soqutiginartoq nukittuallannartorlu nunattalu oqaluttuarisaanerani malunnaatilimmik ukioqartitsilersussaq Siumut-miit imatut oqaluuserereerlugu oqaaseqarfigissavarput.
Nuna asiilasooq kangerluppassuaqartorlu nunagaarput nunarsuarmioqataanitsinnullu aallaavigaarput. Tunniusimalluta nunamullu inuanullu asanninnermik aallaaveqarluta ajunnginnerpaamik kiffartuunnissaa anguniarlugu suliniartuartariaqarpugut, tamannalu anguniarneqartuartoq uani nassuiaammi ilaatigut takuneqarsinnaalluarpoq.
Naasuiaatip imarisaata agguataarnerani tupinnanngitsumik qulequttani sammineqartuni pingaarnertut taaneqarsinnaasut tallimaapput:
· Namminersornerullutik Oqartussaqarnerup ukiuni 25-nngortorsiorluni nalliuttorsiortitaanera.
· Siorna Ameerikarmiunik illersornissaq pillugu atsioqatigiinneq Igalikumi pisoq aggustusip arferngani taassumallu malitsigisai.
· Nunarput EU-lu isumaqatigiissutissallu nutaap naammassiartortinneqarnera.
· Pisinnatitsissummik inatsit.
· Nunarsuarmioqatigiit kattuffissui soorlu Naalagaaffiit Peqatigiit, WTO allallu.
Imaanngitsoq qakilerneqartut allarpassuit nunanut allanut tunngassuteqartut pingaaruteqanngimmata kisiannili qanorluunniit piumatigigaluarutta tamaqqinnaasa, amerlaqimmatami, uani sammisinnanngilagut annertunerusumilli taakku qulequttat qulaani taaneqartut samminiarumaarpagut.
Naalagaaffeqatigiiffiit Nunanut Allanut- aamma Sillimaniarnermut Ataatsimoorussamik Politikkiat
Naalagaaffeqatigiiffiup nunanut allanut- aamma sillimaniarnermut ataatsimoorussamik politikkiat pillugu isumaqatiginninniartarnerit naalakkersuinikkut suliaqartunit aamma atorfilittatigoortumik naapeqatigiiffiusartut arlalinni ingerlanneqartarput. Udenrigsministeqarfimmi "Nordgruppen", tamatumanilu annerusumik "Kontoret for Norden, Færøerne og Grønland" (NFG) Nunanut Allanut Pisortaqarfiup aalajangersimasumik suleqatigisartagarivaa. NFG-ip nunatsinnut siunnersortaa suliaqarfinni arlalinni Namminersornerullutik Oqartussat Nunanullu allanut ministereqarfiup akornanni attaveqaatitut ataqatigiissaarisutullu sulivoq Siumut-millu tamanna iluarisimaarnartuutillugu oqaatigissavarput.
Namminersornerulluni Oqartussaanerup ukiuni 25-ini nalliuttorsiutaanera
Siumut-mit tulluusimaarutigeqisatsinnit 2004-mi Namminersornerulluni Oqartussaanerup ukiunik 25-nngortorsiornera nunatsinni nalliuttorsiutigineqarpoq. 1979-ip kingornagulli nunanut allanut isumannaatsuunissamilu politikikkut ineriartortoqarsimavoq tamannalu Namminersornerullutik Oqartussaanermut inatsisip pisortatigoortumik sinaakkutaanik qaanngiinneruvippoq. Taamatuttaaq Kalaallit Nunaata nunanut allanut ingerlaavartumik nammineernerugaluttuinnartumillu ilisaritinniarneqarnera ingerlanneqarpoq. 2004 ukioq nalliuttorsiorfiinnaanani aammali arlalinnik allanik pisoqarfiuvoq, siunissami nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut Kalaallit Nunaata anguniagassaasa ilusilerneqarnissaannut pingaaruteqartussaq.
Tassanittaaq Siumut-mit nuannaarutigisatsinnit ulloq juunip 21-at nalerorlugu Naalakkersuisut siulittaasuat Hans Enoksen Danmark-illu Statsministeria Anders Fogh Rasmussen Namminersorneq Pillugu Isumasioqatigiittitaliarsuup suleriaasissaanik atsioqatigiimmata.
Illersornissamut isumaqatigiissutit/Igalikumi isumaqatigiissutit
Nunatta oqaluttuarisaaneranut pingaaruteqaqisumik aammalu ukiorpassuarni nunatsinniit Naalakkersuinikkut inissisimasimasunik inissisimasunillu arlalinnik anguniarneqartuarsimasoq Siumut-miillu aamma annertuumik qimoqataaffigisimasarput, tassalu Illersornissamik isumaqatigiissutip 1951-imeersup nutarterneqarnissaa pillugu isumaqatigiissut USA-p Kalaallit Nunaata/Danmarkillu akornanni 2004-imi majimi isumaqatigiissutigineqarpoq. Isumaqatigiissutit ulloq aggustusip arferngani 2004 Igalikumi pisortatigoortumik persuarsiutaasumik naalakkersuisooqatigiit sinnerlugit Josef Motzfeldt-imit, nunanut allanut ministerimit Per Stig Møller-imit aamma USA-p nunanut allanut ministerianit Colin Powell-imit atsiorneqarput. Ullumikkut Kalaallit Nunaat peqatitut naligisaasoq naqissuserneqarpoq isumaqatigiissutinilu pingasuusuni tamani inuiaat Kalaallit atsioqataasutut inissisimalerput
Tamatuma malitsigisaanik nunanut allanut ministerip USA-p nunanut allanut ministerianut ulloq maajip 28-at 2004 allakkatigut uppernarsarpaa Thulemi radarip ullutsinnut naleqqussarlugu nutarterneqarnissaanut atatillugu akuersisoqarnissaanik ulloq septemparip 17-at 2002 noq-qaassutigisimasaq kalaallit aamma danskit tungaannit akuersaarneqartoq, tamatumani isumaqatigiissutit pineqartut isumaqatigiissutaareersutut atsiorneqarpata. Taamaasilluni allanngueqqittoqar-nissaanik kissaataajumaarsinnaasut aatsaat tunngavissaqartinneqarsinnaalissapput isumaqatigiissutinut pineqartunut illuatungeriiusut akornanni isumasiueqqaartoqareerneratigut soorlu aamma tamanna USA-p nunanut allanut ministeriata Colin Powell-ip tusagassiortunit katersortitsinermi uppernarsaraa. Tamannalu Siumut-mit isumaqatigalugulu pingaaruteqarluinartutut isigaarput.
Aningaasaqarnikkut-teknikkikkut suleqatigiinneq ´Joint Committee´mi
Nunanut allanut ministeriaqarfiup, USA-p aallartitaqarfiata Københavnimiittup Kalaallillu Namminersornerullutik Oqartussaasa atorfilittatigoortumik isumaqatigiinniarnerit oktopari 2004-imi Nuummi Joint Committee-p ataatsimiinnerani siullermi aallartippaat. Siumut-mit suleqatigiissitat pilersinneqartut sisamaasut ilalernartippagut ukuusut:
1) Kultureqarnermut ilinniartitaanermullu 2) Avatangiisit, 3) Ilisimatuussutsit, peqqinnissaq aamma teknologii kiisalu 4) Inuussutissarsiutit takornariaqarnerlu.
Nunat akornanni tamakkiisumik peqatigiilluni sulineq piviusunngortinneqassasoq kissaataavoq. Suleqatigiissutigalugit suliniutissat aalajangersimasut arlaqartut, qaninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugit aallartisarneqarnissaat ataatsimiinnerup inernera, uanilu iluatsillugu siorna nassuiaammut atatillugu Siumut tungaaniit oqaaserisavut innersuussutigissavagut.
Joint Committee-mi tullianik ataatsimiinnissaq Washingtonimi maajimi 2005 ingerlanneqassaaq. Washingtonimi maajimi ataatsimiinnermi Suleqatigiinnermit inernerusut arlallit saqqummiunneqarsinnaanerat Naalakkersuisut anguniarpaat tamannalu Siumut-mit pingaaruteqartutut isigaarput.
Aammattaaq Siumut-mit kissaatiginarteqaarput Washington-imi saqqummersitsineq nunatsinniit atorluarneqarumaartoq tassami maannagaaq arsaq uagutsinnut tunniunneqarnikuummat tamannalu tamakkiisumik atorluarniartariaqarparput soorlu nunat allat taamatut USA-p ikinngutaatut inissillutik iluaqutigilluartarsimagaat, aammattaaq qulakkeerlugulu nangitseqartariaqarnera.
Europami Suleqatigiinneq - EU
Aalisarnermut tunngasutigut missingersuutinut tapiissutinik pissarsisoqartuassappat, aalisarneq pillugu siunissamut ungasinnerusumut naalakkersuinikkut imminut atasumik Kalaallit Nunaata pilersaarusiorsimanissaa Athen-imi isumaqatigiissutimmi piumasaqaataavoq. Aalisarneq pillugu ataatsimeersuarneq juuni 2004-imi Naalakkersuisunit ingerlanneqarpoq nassuiaallu oktopari 2004-mi Inatsisartuni oqaluuserineqarluni. Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfiup aalisarnermut immikkoortumi naalakkersuinikkut anguniagassanik suliaqarneq ingerlatseqqittussaavaa.
Athen-imi isumaqatigiissut 2006-imi naasussaavoq. Nutaamik aalisarneq pillugu isumaqatiginninniarnerit kiisalu peqatigiinnissamik isumaqatigiissut ("Qajamik taallugu isumaqatigiissut"). Nunatsinniit peqataaffigineqartumik, udenrigsministeriap, Nunanut Allanut Pisortaqarfiup aamma Nunatta Aallartitaqarfiata peqataaffigisaannik Bruxellesimi 2004-mi upernaakkut piareersaataasumik oqallisiginnipput. Ilaatigut oqallisigineqarpoq isumaqatigiissusiaasartussani tulliuttuni suut anguniagassatut siunniunneqassanersut, ilaatigullu piareersaataasut qanoq aaqqissuunneqassanersut. Pilersaarusiorluni oqallisiginninnermi angusat udenrigsministerip Nunatsinnut 2004-mi maajimi tikeraarnerani tamanut atuuttuunerusumik taakkartorneqaqqipput.
Taamatuttaaq Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat aammalu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat aallartitaqarfimmut 2004-mi ukiup affaata siulliup ingerlanerani tikeraarput, tassanilu peqateqaqatiginninnissaq (EU'mik) aammalu aalisarnermik isumaqatigiissutissaq nutaaq pillugu isumaqatiginninniarnissanut isumaliutigisat pillugit nassuiaateqarfigineqarlutik.
Siumut-mit ilalernartitatsinnik anguniakkat tunngaviusut tassaapput: Aalisarnermut isumaqatigiissut malillugu Nunatsinnut EU´mit akiliutigineqartartut attatiinnarneqarnissaat; Nunatta EU´mut nioqqutissanik eqqussinermi akileraarutitaqanngitsumik eqqussisinnaanerata attatiinnarneqarnissaa, imaappoq OLT-mik isumaqatigiissut aamma aalisarnermut isumaqatigiissut; Suleqatigiinnermi pineqartumi aalisarnerinnaq pinnagu aamma immikkoortutigut allatigut suleqatigiittoqalernissaanik sulissutiginninnissaq kiisalu Immikkoortut: Ilinniartitaaneq, aatsitassarsiornikkut ineriartortitsineq nukissiuutillu aammalu takornariaqarneq kulturilu immikkoortuni naalakkersuinikkut suliniuteqarfiusussatut pingaartillugit aamma ilaatinneqalissasut.
Politikkimik taamaattumik suliaqarneq pisariaqarpoq aammalu Siumut-p tamanna tamakkiisumik taperserpaa, taamaattumik aamma pingaaruteqarpoq immikkoortumi suliaqarfigisami allami allaniluunniit taamatut politikkiliornissaq, tamatumani EU´p aningaasanik akiliuteqartarnerminut tamanna tunngavigitinniassappagu. Piumasaqaatit taakku Kalaallit Nunaata naammassisinnaanngippagit isertitassat ukiumut 300 mio. kr.-init amerlanerusut annaasinnaaneri mianerisariaqarpoq. Taamaattumik suliassaq tamanna immikkut pingaaruteqartoq Siumut-mit assortorsinnaanngilarput.
Aalisakkat aalisakkanillu tunisassiat nunatsinneersut, ilaatigut Savalimmiut Islandilu assigalugit Europami niuerfinnut killilersugaanngitsumik tunineqarsinnaalernissaat qulakkeerumallugu Naalakkersuisut uumasut nappaataat pillugit Kalaallit Nunaata EU-mut isumaqatigiissuteqalernissaa 2005-ip naannginnerani anguniarmassuk Siumut-mit tamakkiisumik taperserparput.
EU´p Nunarsuup Avannaarpiaanut Sammivia - Issittup Igalaava
Nunarsuup Avannaarpiaanut Sammivik nunatsinniit annertuumik suleqataaffigineqarsimasoq, taamatullu aamma Issittup Igalaava pillugu suliat ataatsimut oqaatigilluaannarlugu 2004-mi uninngatinneqarsimapput. Tamatumani peqqutaanerusoq tassaavoq EU Kommisionip nunanut allanut atatillugu suliassaqarfigisaa, matumani pineqartumut politikkerisanik ingerlatsiviusoq, annertuunik allanngortiteriffiunikuummat EU'mi ilaasortaasut amerlanerulernerisa kingunerisaanik tamannalu Siumut-mit ajuusaaranartutut isigaarput neriuutigalugulu siunissami qaninnerpaani EU-p suliani tassunga sammisut aalluteqqilerumaarai. Tamanna Siumut-mit pisariaqartutut isumaqarfigaarput tassami avannaarsuani silaannaap kissatsikkiartornera ilutigalugu ilisimatusarnermi nunarsuarmioqatigiit peqataanerani EU siuttussat ilagisariaqarmassuk Siumut isumaqarpoq.
Pisinnaatitsissummik inatsit
Siumut-mit tulluusimaarutigisatsinnik ukiut ingerlanerini Namminersornerullutik Oqartussat nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinerminni ineriartortissimanermik ingerlatsisimanerat Pisinnaatitsissummik inatsisip naqissuserpaa. Kalaallit Nunaata suliaqarfiit tamaakkiisumik oqartussaaffigilersimasaasa iluini Naalakkersuisut isumaqatiginninniarlutillu naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu pillugit isumaqatigiissuteqartarnissaat inatsimmi siunnersuutigineqarpoq. Naalakkersuisut nalunaarutiginikuuaat, tamannalu Siumut-mit tamakkiisumik taperserparput, Ataatsimoorussatut suleqatigiissitat isumaliutersuutaanni tamanna ilaarsinermik kinguneqassanngitsoq.
UKA2004-imi inatsisissatut siunnersuummut Inatsisartut Siumut-p peqataaffigisiaannik tapersiipput. Siunnersuut UPA 2005-imi, savalimmiormiut naalakkersuinikkut suliaqartut siunnersuut pillugu oqallinnerannit aallaaveqartumik, allannguutitaqalaarluni naalakkersuisunit saqqummiunneqaqqippoq. Siunnersuut nutartigaq Inatsisartut ataatsimiititaliamit isummersuutit toqqammavigalugit taperserpaat inatsisissatullu siunnersuut Folketingimi ulloq maajip 18-at 2005 suliarineqartussatut naatsorsuutigineqarpoq.
Pisinnaatitsissummik inatsimmut tapiliussatut Nunanut allanut Pisortaqarfiup nunanullu allanut ministereqarfiup akornanni allaffissornikkut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut aamma atsiorneqarpoq. Nunanut allanut ministereqarfiup Kalaallit susassaqarfiini siunnersuisarnissaa Namminersornerullutillu Oqartussat Bruxelles-imi sinniisoqarfianut maleruagassat piffissamut naleqqussarneqassaat isumaqatigiissutikkut toqqammavilerneqassapput. Taamatuttaaq nunanut allanut ministereqarfimmi imarpiup avannaaneersunut allatseqarfimmik pilersitsineq suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutip nassatarissavaa, sulisorisanillu ilinniartitsisarneq paarlaasseqatigiittarnerlu pillugit isumaqatigiissusiortoqassalluni. Isumaqatigiissut maajip qulingiluaat 2005-imi atsiorneqassangatinneqarpoq.
Tassunga ilanngullugu Siumut isumaqarpoq maanna nunatsinni killiffipput toqqammavigalugu, tassani eqqarsaatigaagut namminerisamik nunanut allanut naalakkersuisoqarfeqalernikuunerput minnerunngitsumillu pisinnaatitsissummik inatsisip atuutilersinneqarnissaa toqqammavigalugit piffissaalersoq nunarput sinnerlugu aallartitat ambassadøritut taaguuteqalerlutik piginnaaneqarlutillu inissinneqartalernissaat. Siumut-mit isumaqarpugut pisorpassuit piffissaq kingulleq eqqarsaatigalugu tamassumap piffissanngornera naqissuseraa.
Nunarsuaq Kaajallallugu Suleqatigiinneq ¿ FN aamma Permanent Forum
Naalakkersuisut Naalagaaffiit Peqatigiit Nunat inoqqaavinut Permanent Forum-ianni sinniisuutitaqarnikuuvoq Forum-illu ataatsimiinnerini siullerni pingasuni ilanngussaqarsimallutik. Ataatsimiinnerit pingajuanni Kalaallit Nunaat Danmarkilu sinnerlugit Naalakkersuisut marlunnik ilanngussipput, taakku Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut inuuniarnikkullu ineriartornermut aamma arnat ilinniartitaanikkut immikkut atugaannut, sulisoqarniarnikkut akuunerannut, naalakkersuinikkut sulialinni sinniisuunerannut, matumani ilanngullugit naligiissitaanermut Naalakkersuisut suliniutaannut tunngasuupput.
Permanent Forum-i naalagaaffinnit nammineq piumassuseqartumik aningaasalersugaavoq.Siumut-mit aningaasaliisartunut kaammattuutigineqartariaqartutut isigaarput aningaasaliissutaasartut annertusineqarnissaat anguniarneqartariaqartoq. Issittumi Nunat Inoqqaavi januarip aallaqqaataat 2005 aallarnerfigalugu ukiullu pingasut tulliuttut ingerlaneranni nunatsinniit siuttoqalertussaapput.
Nunanik allanik niueqateqartarneq
Naalakkersuisut Nunatta nunani allani qanoq annertunerutigisumik kiinnersinnaanissaa pillugu misissuisitsipput 2004-mi. Misissuineq tunngaveqartinneqarpoq ilisarnaasiinissamut (branding) ataat-simut suleriusissiornissaq, tamatumani Nunatsinni pisortat aamma namminersorlutik inuussutissarsiuteqartut peqataatinneqarnissaannik ilaqartumik. Anguniagaasorlu tassaatinneqarpoq Nunatta muteerniusumik ingerlatsiviunerata takussutissinneqarsinnaanissaa ilutigalugulu nioqqutissiat Nunatta nunani allani tuniniartagaata nalinginik qaffasinnerulersitsiniarnissaq. Ilisarnaasiinissamut periusissaq pillugu Naalakkersuisut 2004-imi marloriarlutik Nuummi isumasioqatigiisitsipput. Ilisarnaammik kingullertut atuisussanut naleqqussaanissaq periusissarlu inaarutaasumik atugassaq 2005-imi suliarineqassasoq Naalakkersuisut aalajangersimavaat.
Naalakkersuisut siunertaraat nunanut allanut nioqquteqartarnerup nunanut sapinngisamik amerlanerpaanut annertusitinniarnissaa, taamaasillutik nioqqutissianik Nunatsinniit Nunatsinnullu ingerlaarfiit sammivimmik ataasiinnaavallaamik tunngavissaqaqqunagit, taamatullu akit nikerarnerannut avataaneersumillu sunniutaasartunut mianersorfiusariaqarpallaaqqunagit. ´Joint Committee´mi Washingtonimi 2005-imi tullissaanik ataatsimiinnissamut ilutigitillugu Nunatsinni suliffeqarfiit pisinnaasaallu nittarsaassissutigineqassasut Naalakkersuisut anguniarpaat
2004-mi upernaakkut WTO-mut sammititamik Nunanut allanut Pisortaqarfik ataatsimeersuartitsivoq Nunatta nunarsuarmioqatigiit aningaasarsioqatigiinnerisa iluani atugassarisaanik periarfissarisaanillu immikkut sammisaqarfiusumik.
Nunanut avannaamiunut suleqateqarneq
Siumut-mit isumaqarpugut nunani avannarlerni suleqateqarneq pingaartuusoq ineriartortittuartariaqartorlu.
Sooluttaaq Nunat avannarliit killiit suleqatigiinnerat naalakkersuisut killilimmik naliligaat Siumut-mit allaasoraarput tassami Siumut-mi isumaqaratta Nunani avannarlerni killerni suleqatigiinneq pitsaasumik ingerlasoq. Siornalu kaammaattutitta assigisaanik ukioq manna aammaarluta kaammattuuteqarusukatta tamassumap nukittorsartuarnissaa nunatsinniit suliniutigineqartariaqarmat.
Naggasiut
Siumumiit nassuiaat imartooq pitsaasorlu taamaalilluta oqaaseqarfigaarput. Naalakkersuisuniit akissuteqarfigineqarnissatsinni nalerassatut siunnerfiusariaqartutut isumaqarfigisavut, ilaatigullu aamma siorna nassuiaat eqqartorneqarmat kaammattuutivut makku, naalakkersuisuniit qanoq isumaqarfigineqarnersut tusarusupparput:
- Siorna kaammattuutigaarput Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisooqatigiiffiat (Vestnordisk Råd) kattuffinngortinneqarsinnaanera misissortariaqartoq, EU-mi nunat kattuffimminni tassani pitsaasumik angusaqarfiulluartartumillu suleriaaseqarlutik suleqatigiinnerat isumassarsiorfigalugu.
- Siumumi isumaqarpugut nunatta naalagaaffinni sanilerisatsinni niuernikkullu annerusumik suleqatigisatsinni tamani immikkut aallartitaqalernissaa sulissutigineqassasoq, taamatuttaaq Naalagaaffiit Peqatigiinni ataavartumik aallartitaqalernissaq sulissutigineqassasoq.
- Isumarput naapertorlugu avammut niuernerput ataasiinnaavallartumik kangimut kujammut sammitinneqartoq, taamaammallu kissaatigalugu nunat kimmut sanilerisatta niuernikkut ineriartortitsivigineqarnerat pilerinarnerulertariaqartoq, ilaatigut assartuinikkut periarfissat ineriartortinneqarsimasut suli annerusumik aamma akimikkut unammillersinnaanngortinneqarnerisigut, aammalu
- Silaannakkut angallanneq eqqarsaatigalugu kimmut attaveqalernissatta nutaamik ammaateqqinneqarnissaa kissaatigalutigu. Qularinnginnatsigu takornariaqarnikkut inuussutissarsiornikkullu ineriartortitsinissami taamatut periarfissiinissaq ileqqaarnertut pitsaasutut isigineqartariaqarmat. Paasivarput Nunavummiit taamatut aaqqissuussinissamik soqutiginninneq annikitsuinnaasoq, taamaammallu tamakku uniffiginagit, allanik periarfissarsiuussinissaq ujortoqqullutigu.
- Soqutigaarput naalagaaffeqatigiinnerup iluani apeqqutini sillimaniarne rmut tunngassuteqartuni aalajangiinissamut aaqqissuussineq siunissami qanoq ittuussanersoq tusarfiginerussallugu, tamattami piumasaraarput apeqqutini nunatsinnut tunngassuteqartuni suugaluartuni tamani nunatta aalajangiiniarnermi naligiittut peqataatinneqartarnissaa.
- Nunatta, USA Qallunaat nunaatalu akornanni isumaqatigiissutit nutaat, avatangiisinut tunngasortaanni - ilaatigullu sumiiffiit sakkutooqarfeqarnerup kingunerisaannik mingutsinneqarsimasut eqqarsaatigalugit, tamatumani qanoq alloriarfigineqarnissaat takorloorneqarnersoq soqutigaarput tusassallugu, ilaatigut uagut Siumumi pingaaruteqarluinnartutut isumaqarfigigatsigu saliinermi tassani nunatsinni ingerlatseqatigiiffiiit aallaavigineqarnissaat piumasaqaatigissallugu pisariaqartoq. Tamatumani Pituffimmi timmisartorsuup 1968-mi nakkarnerata kinguneranik saliinissat sumut killinnersut soorunami aamma paaserusupparput.
- Naalakkersuisunut apeqqutigissavarput Nunanut allanut ministerip MD pillugu nalunaarusiaani quppernerit danskisuuani 24-ani aamma 30-ani suliffeqarfiit Danmark-imiittut peqataatinneqarnerisigut aningaasarsiornikkut Danmarkimi qanoq sunniuteqarnissaannik misissuiniarluni neriorsuutigisai sumut killinnersut paasissallugit.
- Siumumiit soqutigaarput naalagaaffeqatigiinnerup iluani kalaaleqatitta kalaaliminernik pissarsiniartarnerat qanoq eqaannerusumik aaqqiivigineqarsimanerat tusaasaqarfigissallugu, kiisalu
- Nunatta aallartitaqartarnerani ambassadøritut inissisimasalernissaasa suliniutiginissaat Siumumiit naalakkersuisunut kaammattuutigerusupparput.
Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta nunanut allanut tunngasutigut nassuiaat ilalernaqisoq kaammattutigut ilanngullugit oqaaseqarfigaarput.
Naggaterpiaatigut partiit aamma tamaasa qutsavigerusuppagut anguniakkat suleqatigiissutigilluarlugit angusinnaasarsimagatsigit, maluginiagassaavoq minnerunngitsumik Nunatta, USA-p Qallunaat nunaatalu akornanni isumaqatigiissutigineqartunut tunngatillugu taakku piviusunngortinneqarmata siornatigut naaperiaanissamut piumassuseqarnerup malunnaateqarluartumik annerulersimanera partiit akornanni maanna takuneqarsinnaalermat, tamanna isumarput naapertorlugu nunatsinni naalakkersuinikkut ingerlatsinermi inerikkiartussutsip angujaartuaarneqarneranut ersiutit ilagilluinnarpaat. Taamaammat anersaaq taanna naleraralugu Siumumiit suliat ingerlaannarnissat suleqataaffigerusukkatsigu qularineqassanngilaq.
Per Rosing-Petersen
Siumut
ataatsimiititaliami siulittaasoq
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat