Samling

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

Lovforslagets baggrund

 

Forslag til landstingslov om arbejdsmarkedsafgift skal afløse den nuværende landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 med senere ændringer om arbejdsgivernes erhvervs­ud­dan­nel­ses­bi­­drag.

 

Som led i den generelle opprioritering af uddannelses- og efteruddannelsesområdet samt kompetenceudvikling ønsker Landsstyret blandt andet med dette forslag at sikre en bed­re ko­or­di­nation mellem efteruddannelse og kompetenceudvikling og ar­bejds­mar­kedet, jf. de på FM 2006 fremsatte forslag til landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse, landstingsforordning om offentlig hjælp og de på VM 2006 foretagne ændringer af revalideringsordningen.

 

Ud fra arbejdsløshedsstatistikker med videre kan det konstateres, at de personer som rammes af kortere eller længerevarende arbejdsløshed, primært er personer uden faglig eller anden kom­­­­petencegivende uddannelse. For at sikre denne personkreds en tættere tilknytning til ar­bejds­­­markedet er det vigtigt, at opprioritere efteruddannelse og kompetenceudvikling, lige­som et generelt løft i uddannelsesniveauet vil medføre et mindre behov for at tilkalde ar­bejds­kraft ude­fra.

 

Det vil kræve langt flere midler at opprioritere efteruddannelse, kompetenceudviklingen og ud­­dannelsesniveauet, end der i dag afsættes via landstingslov om arbejdsgivers erhvervs­ud­dan­­nelsesbidrag (AEB-ordningen). Landsstyret er bevidst om, at de midler der afsættes hertil skal benyttes mere effektivt, end det sker i dag.

 

Den nuværende efter- og videreuddannelsesordning er afhængig af både de indkomne mid­­­ler via AEB-bidragene, udgifterne til tilskud til arbejdsgivernes lønudgifter for lær­­linge på de grund­­læggende erhvervsuddannelser samt stipendier til elever på so­­cial- og sund­heds­ud­dan­nel­­serne. Dette medfører blandt andet, at hvis antallet af unge, der star­ter på en er­hvervs­ud­dan­nelse stiger, så vil beløbet til efter- og videreuddannelse falde.

 

I dag er det summen af de indkomne bidrag, der afgør hvilke efteruddannelsestiltag, der er råd til, og ikke hvilke ønsker og behov samfundet stiller til uddannelsesniveauet. Lands­styret finder, at en sådan øremærkning er uhensigtsmæssig, da ønsket er, at uddannelse på alle niveauer skal opprioriteres.

 

Det foreslås, at arbejdsmarkedsafgiften skal indgå i landskassen på lige fod med andre af­gif­ter, men i Finansloven for 2006 og de efter­føl­gen­de bud­get­over­­slags­år er der afsat midler til både efteruddannelse og kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling, der langt over­stiger det for­ven­tede provenu fra arbejdsmarkedsafgiften.

 

Det er Landsstyrets hensigt, at udmøntningen af de kommende kursusmidler skal være be­hovs- og aktivitetsstyret, blandt andet på baggrund af indstillinger om ind­sats­om­rå­der fra det cen­trale kompetenceudviklingsråd og fra de lokale kom­pe­ten­ce­ud­vik­lings­­råd samt fra bran­che­skolerne og disses brancheudvalg. Men også fra de kommende vej­lednings- og in­tro­duk­tions­centre, der vil bestå af medlemmer fra lokale ar­bejds­gi­ve­r- og løn­mod­ta­ger­or­ga­nisationer samt fra kommunen.

 

Tilskuddene til de godkendte kurser vil også omfatte tilskud til rejser og ophold for så­vel kur­sis­ter som for instruktører   

Lovforslagets indhold

 

Det fremlagte forslag fjerner den sammenhæng, der er i landstingslov om arbejdsgivernes er­­hvervs­­­uddannelsesbidrag mellem indkomne bidrag, og hvilke uddannelser der skal ud­by­des, idet provenuet fra arbejdsmarkedsafgiften indgår i landskassen på lige fod med andre af­gif­ter.

 

Endvidere gør forslaget op med hidtidigt system og beregningsgrundlag. Systemet forenkles og tilknyttes A-skattesystemet, fremfor som hidtil et selvstændigt og usikkert system, ligesom be­­regningsgrundlaget gøres nutidigt og aktuelt, fremfor at skulle baseres på 2 år gamle løn­sum­mer.

 

Det foreslås, at alle indeholdelsespligtige arbejdsgivere, private som offentlige, grønlandske som udenlandske, skal betale en arbejdsmarkedsafgift på 0,9 pct. af deres lønsummer, såfremt de udbetaler A-indkomst, som de er pligtige til at indeholde grønlandsk A-skat i. Ar­bejds­gi­ve­re, som udbetaler lønindkomst, der hidrører fra fiskeri, jagt, fangst, landbrug og hy­re­vogns­kør­­­sel, der var fritaget AEB-bidraget, vil således fremover være omfattet af ar­bejdsmarkeds- af­­giften. Staten fo­re­slås dog fritaget for at betale afgiften, idet det må for­ven­tes, at staten i gi­vet fald vil kræve det årlige bloktilskud nedsat tilsvarende. Endvidere vil af­giften kunne bort­fal­de for arbejdsgivere, der er meddelt til­ladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske rå­­stoffer m.v. i Grønland i det omfang, det følger af rettighedshaverens tilladelse.

 

Det foreslås endvidere, at arbejdsmarkedsbidraget opkræves på samme måde og på samme tid som arbejdsgivernes afregning af indeholdte A-skatter således, at angivelsen og indbetalingen af afgiften for en given måned skal ske den sidste hverdag i den efterfølgende måned til ar­bejds­­giverkommunen.

 

For private arbejdsgivere vil arbejdsmarkedsafgiften skulle beregnes af den samlede lønsum i den pågældende måned, medens offentlige arbejdsgivere vil skulle korrigere for udbetalte pen­­­sioner, takstmæssig hjælp og offentlig hjælp, idet disse ydelser ikke indgår i den af­gifts­­pligtige lønsum. 

 

Såfremt den afgiftspligtige ikke rettidig angiver størrelsen af afgiftskravet, foreslås det, at ar­bejds­giverkommunen skal kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af afgifts­til­sva­ret, li­ge­som den afgiftspligtige skal betale morarenter, såfremt afgiften betales for sent.

 

Af kontrolmæssige grunde foreslås det, at arbejdsgiverkommunen skal være be­ret­tiget til at fo­retage eftersyn hos den afgiftspligtige samt være berettiget til at efterse for­ret­nings­bøger, øv­rige regnskabsmateriale samt korrespondance.   

 

Det foreslås, at arbejdsgiverkommunens afgørelser skal kunne påklages til Skatterådet, hvis af­­gørelser skal kunne indbringes for Grønlands Landsret som 1. instans.

 

Endvidere foreslås det, at Landsstyret skal kunne tilkendegive overfor den der over­træ­­der be­stem­­melser i denne lov eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, at sa­gen kan afgøres uden retslig forfølgning.

 

Endelig fremsætter Landsstyret forslag til nødvendig konsekvensændringer i lands­tings­for­ord­ning om ud­dannelsesstøtte.  

 

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:

 

Som følge af den større samtidighed mellem tidspunktet for udbetaling af løn og afregning af afgiften samt udvidelsen af antallet af afgiftspligtige virksomheder forventes forslaget at indbringe landskassen et årligt pro­venu på ca. 57 mio. kr., hvilket er ca.12 mio. kr. mere end det nuværende AEB-bidrag ind­brin­ger.

 

Det forventes, at omkostningerne til opkrævning af arbejdsmarkedsafgiften i 2007 samt min­dre system æn­dringer udgør ca. 200.000 kr. Udgifterne afholdes af landskassen.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:

 

Da den foreslåede afgiftsprocent på 0,9 er uændret, vil det kun være de virksomheder, som på nu­værende tidspunkt ik­ke betaler AEB-bidrag, dvs. virksomheder indenfor fiskeri, jagt, fangst, landbrug og hy­re­vogns­kør­­­sel, der vil opleve afgiften som en stigning. Det vur­­­deres, at den større sam­tidighed mellem tidspunktet for udbetaling af løn og afregning af afgiften vil med­fø­­re administrative let­tel­ser for store dele af erhvervslivet, ligesom den enkelte arbejdsgiver umid­­­delbart kan vur­de­re om afregningen er korrekt. 

 

Miljø- og naturmæssige konsekvenser:

 

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

 

Administrative konsekvenser for borgerne:

 

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre:

 

Lovforslaget har ikke rigsfællesskabs- eller selvstyreaspekter. 

Høring af myndigheder og organisationer:

 

Forslaget har både i forbindelse med EM 2005 og FM 2006 været sendt til høring i Økonomidirektoratet, Administrationsdirektoratet, Rå­stof­­­direktoratet, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Direktoratet for Fis­ke­ri og Fangst, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forsk­­ning og Kirke, Familiedirektoratet, KANUKOKA, Grønlands Arbejdsgiverforening, APK, KNAPK, ILIK og SIK.

 

De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i lovforslaget, idet kritikken i de indkomne høringssvar går på, at der savnes en tydeligere kobling mellem den foreslåede ar­bejdsmarkedsafgift og de tilknyttede formål, så afgiften ikke på sigt overgår til at blive en lands­skat, som ikke medfører nogen aktiviteter.

 

Grønlands Arbejdsgiverforening foreslår at udsætte lovforslaget, med henblik på at nedsætte en arbejdsgruppe, der gennemgår lovforslaget for efterfølgende at forelægge det, for det Kom­pe­tenceudviklingsråd, som Landsstyret har nedsat som sit rådgivende organ i forhold til kom­pe­tenceudviklingen her i landet.

 

Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke læn­ge­re er en klar begrebslig/sproglig kobling mellem arbejdsmarkedsafgiften til uddannelse eller kom­petenceopbygning, idet det er vigtigt for SIK, at holde fast i arbejdsgivernes medansvar for højnelse af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og kontinuerlige kompetenceopbygning.

 

De indkomne høringssvar er tilstillet Skatte- og Afgiftsudvalget. 

Inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatit

 

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

 

Inatsisissatut siunnersuutip tunuliaqutaa

 

Sulisoqarnermut akitsuut pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 16 ulloq 23. novem­ber 1989-imeersoq kingusinnerusukkullu allannguutai kingoraassavai.

 

Ilinniartitaanerup ilinniaqqinnerullu kiisalu piginnaasanik ineriartortitsinerup pingaarnerutin­neqalernerannut atatillugu Naalakkersuisut ilaatigut siunnersuut manna aqqutigalugu qulak­keerumavaat ilinniaqqittarnerup piginnaasanillu ineriartortitsinerup aammalu suliffiit akornan­ni ataqatigiissaarinerup pitsaanerulernissaa, tak. Suliffeqanngikkallarnermi tapiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaannut, Pisortanit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaannut si­unnersuutit UPA 2006-imi saqqummiunneqartut aammalu piginnaanngorsaaqqinnermik aaq­qissuussinermut UKIU 2006-imi allannguutit.

 

Suliffissaaleqisut pillugit kisitsisitigut paasissutissat assigisaallu najoqqutaralugit paasineqar­sinnaavoq inuit sivikinnerusumik sivisunerusumilluunniit suliffissaaleqinermik eqqorneqar­tartut tassaagajunnerusartut inuit suliamik allatulluunniit piginnaanngorsaataasumik ilinniarsi­manngitsut. Inuit taakkua suliffeqarnermut attuumassuteqarnerulernissaat qulakkiissagaanni ilinniaqqinnerup piginnaasanillu ineriartortitsinerup siuarsarneqarnissaat pingaartuuvoq, soor­luttaaq ilinniarsimasuunerup qaffasissusiata nalinginnaasumik qaffassarneratigut sulisussanik avataaneersunik pisariaqartitsineq annikinnerulissasoq.

 

Ilinniaqqinneq, piginnaasanik ineriartortitsineq ilinniarsimasuunerullu qaffassarneqarnera aningaasanik Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillu­git Inatsisartut inatsisaat (AEB-mik aaqqissuussineq) aqqutigalugu ullumikkut immikkoortin­neqartartunit amerlanerujussuarnik pisariaqartitsiviusussaavoq. Aningaasat tamakkununnga immikkoortinneqartartut ullumikkornit pitsaanerusumik atorneqarnissaat Naalakkersuisut ilisimaaraat.

 

Ilinniartitseqqittarnermik ingerlaqqiffiusumillu ilinniartitsinermik aaqqissuussinermut maan­nakkut atuuttumut aalajangiisuusarput aningaasat AEB-kkut akiliutitut isertinneqartartut, suli­sitsisut inuussutissarsiutinik tunngaviusumik ilinniakkani lærlinginut akissarsiarititaannut ta­piissutitut kiisalu isumaginninnermi peqqissaanermilu ilinniakkani ilinniartut ilinniagaqarner­siutaannut aningaasartuutaasartut. Tamatuma ilaatigut kingunerisarpaa inuusuttut inuussutis­sarsiutitigut ilinniakkamik aallartitsisut amerligaangata aningaasat ilinniartitseqqinnermut ingerlaqqiffiusumillu ilinniatitsinermut atugassat ikilisarnerat.

 

Ullumikkut imaappoq akiliutitut isertinneqartartut annertussusiat ilinniaqqinnissamut periarfissat suut akissaqartinneqarnerannut aalajangiisuusarluni, inuiaqatigiit ilinniagaqarnerup qaffasis­susianut kissaataat pisariaqartitaallu aalajangiisuunatik. Naalakkersuisut isumaqarput, atorne­qarfissaannik siumut aalajangiussereertarneq naleqquttuunngitsoq, ilinniakkammi suulluunniit qaffassarneqarnissaat kissaataavoq.

 

Siunnersuutigineqarpoq sulisoqarnermut akitsuutip akitsuutit allat assigalugit landskarsimut nakkartarnissaa, 2006-imili aningaasanut inatsimmi ukiunilu tulliini missingersuusi­orfiusuni aningaasat ilinniaqqinnissamut aamma piginnaasanik ineriartortitsinissamut atugas­sat sulisoqarnermut akitsuutikkut isertinneqarumaartussatut naatsorsuutigisanit amerlaneru­jussuit immikkoortinneqareerput.

 

Naalakkersuisut siunnerfigaat pikkorissarnernut aningaasaliissutaajumaartussat pisariaqartitsi­neq ingerlatassallu suuneri apeqqutaatillugit aalajangerneqartassasut, ilaatigut qitiusumiit pi­ginnaasaqarnermik ineriartortitseqatigiit sumiiffinnilu ataasiakkaani piginnaasaqarnermik ine­riartortitseqatigiit kiisalu sulianik ilinniarfiit taakkulu suliat assigiinngitsut pillugit ataatsimii­titaliaasa suliniuteqarfissat pillugit inassuteqaataat tunngavigalugit. Aammali ilitsersuinermik aallarniinermillu suliaqarfiit sumiiffinni ataasiakkaani sulisitsisut peqatigiiffiinit sulisullu pe­qatigiiffiinit kiisalu kommunimit ilaasortaaffigineqartussat inassuteqaataat tunngavigalugit.

 

Pikkorissartitsinissanut akuerisaasunut tapiissutinut aamma ilaassapput pikkorissartussat pik­korissaasussallu angalanerinut najugaqarnerinullu tapiissutit.

 

Inatsisissatut siunnersuutip imai

 

Akiliutitut isertinneqartartut aammalu ilinniakkat suut neqeroorutigineqarnissaasa Inuutissar­siutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni imminnut ataqatigiinnerat siunnersuutip saqqummiunneqartup atorunnaarsissavaa, sulisoqarnermummi akitsuutikkut isertinneqartartussat akitsuutit allat assigalugit landskarsimut nakkartartussaam­mata.

 

Aamma periuseq naatsorsuisarnermilu tunngavik maannamut atorneqartut siunnersuutikkut atorunnaarsinneqassapput. Periuseq pisariillisarneqassaaq akileraarutillu A-t pillugit nalunaa­ruteqartarnermut akiliisarnermullu katigunneqassalluni, manna tikillugu periutsimut immik­koortumut nalorninaatilimmullu taarsiullugu, soorluttaaq naatsorsuisarnermi tunngavik maan­nakkut pisunut piviusunullu naleqqussarneqassasoq, akissarsiarititat katinneri ukiunik marlun­nik pisoqaassusillit tunngavigiunnaarlugit.

 

Siunnersuutigineqarpoq sulisitsisut unerartitsisussaatitaasut, namminersortuugunik pisortaat suliffeqarfiutigippatigit, nunatsinneersuugunik nunanilluunniit allaneersuugunik tamarmik sulisoqarner­mut akitsuut, aningaasarsianik A-nik Kalaallit Nunaannut akileraarutinik A-nik unerartitsiviu­sussanik tunniussaqarunik akissarsiarititamik katinnerisa 0,9 pct.-iattut annertutigisoq akiler­tassagaat. Taamaalillutik sulisitsisut sulinikkut akissarsianik aalisarnermit, aallaaniarnermit, piniarnermit, nunalerinermit qamutillu motoorillit inunnik angallassissutit atorlugit ingerlatsi­nermit pisunik tunniussaqartartut AEB-mut akiliutinik akiliisussaatitaasimanngitsut sulisoqar­nermut akitsuummik akiliisartussanut ilaalersussaapput. Naalagaaffiulli akitsuummik akilii­sussaatitaannginnissaa siunnersuutigineqarpoq, tassami naatsorsuutigineqarmat naalagaaffik taamatut pisoqassappat ataatsimoortumik tapiissutini ukiumoortuni aningaasat amerlaqataan­nik ikililerinissamik piumasaqassasoq. Aammattaaq sulisitsisut, Kalaallit Nunaanni atortussi­assat aatsitassanit pisut il.il. pillugit inatsit naapertorlugu iluaqutiginninniarsinnaanermut aku­ersissuteqarfigineqarsimasut, tamanna pisinnaatitaaffeqalersumut akuersissummi allassimap­pat, akitsuummik akiliisussaajunnaarsinneqarsinnaapput.

 

Aammattaaq siunnersuutigineqarpoq sulisoqarnermut akitsuut sulisitsisut akileraarutinik A-nik unerartitaminnik akiliisarnerat assigalugu ilutigalugulu akilersinneqartassasoq, tassa imaappoq qaammammi pineqartumi akitsuut qaammatip tulliani ulluinnarmi kingullermi suli­sitsisutut kommunimut nalunaarutigineqarlunilu akilerneqassalluni.

 

Sulisitsisunut namminersortunut tunngatillugu sulisoqarnermut akitsuut qaammammi pineqar­tumi akissarsiarititat katinnerat tunngavigalugu naatsorsorneqartussaassaaq, pisortalli sulisitsi­sut pensionisiatut, annertussusileriikkamik ikiorsiissutitut pisortanillu ikiorsiissutitut tunniun­neqartut ilanngaatigeqqartartussaavaat, tunniunneqartartummi taakkua akissarsiatititanut akit­suummik akiliisussaatitaaffiusunut ilaanngimmata. 

 

Siunnersuutaavoq akitsuummik akiliisussaatitaasup akitsuummut akiliutissap annertussusia piffissaagallartillugu na­lunaarutiginngippagu sulisitsisutut kommunip akitsuummut akiliutis­saq missingersuusiorluni angissusilersinnaassagaa, soorluttaaq akitsuummik akiliisussaatitaa­soq akitsuut kingusinaartumik akilerneqarpat pillaammik ernialiussanik akiliissasoq.

 

Nakkutilliisussaaneq peqqutigalugu siunnersuutigineqarpoq sulisitsisutut kommunip akit­suummik akiliisussaatitaasumi misissuisinnaatitaanissaa kiisalu niuernermi allattaavinnik, naatsorsuutinik allanik kiisalu allakkatigut attaveqaqateqarneranik takunnissinnaatitaassasoq.

 

Siunnersuutaavoq sulisitsisutut kommunip aalajangiineri Skatterådimut naammagittaalliuuti­gineqarsinnaassasut, taassumalu aalajangiineri Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut sulia­rinnittussamut siulliusumut suliassiissutigineqarsinnaassasut.

 

Siunnersuutigineqarportaaq Naalakkersuisut inatsimmi matumani imaluunniit inatsit naaper­torlugu maleruagassiani aalajangersakkanik unioqqutitsisumut nalunaaruteqarsinnaassasut su­liassap eqqartuussinertaqanngitsumik naammassineqarsinnaaneranik.

 

Kiisalu Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata pisariaqartutigut matuma ki­ngunerisaanik allannguivigineqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutigaat.

 

Pisortanut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu kingunerisassaa

 

Piffissap akissarsianik tunniussiviusup piffissallu akitsuutip akilerneqarfissaata ataatsikkuu­kannernerulernerisa kiisalu suliffeqarfiit akitsuummik akiliisussaatitaasut amerlineqarnerisa kingunerisaanik siunnersuutip landskarsimut ukiumut 57 mio. kr.-nit missinginik isertitsissu­taasarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, tassa AEB-mut akiliutinit maannakkut isertinneqartartu­nit 12 mio. kr.-it missinginik amerlanerusunik.

 

Sulisoqarnermut akitsuutip 2007-imi akilersinniarneqarnissaanut kiisalu atortutigut allanngui­laarnernut aningaasartuutit 200.000 kr.-it missaanniinnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Ani­ngaasartuutigineqartussat landskarsimit akilerneqassapput.

 

Inuussutissarsiuteqartunut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu kingunerisassaa

 

Akitsuutip procentia 0,9-iusoq allannguuteqanngimmat akitsuummut aningaasartuuteqarneru­lernermik maluginnittussatuat tassaapput suliffeqarfiit AEB-mut akiliutinik maannakkut aki­liineq ajortut, tassa imaappoq suliffeqarfiit aalisarnermik, aallaaniarnermik, piniarnermik, nu­nalerinermik aamma qamutit motoorillit inunnik angallassissutit atorlugit inuussutissarsium­mik ingerlataqartut. Piffissap akissarsianik tunniussiviusup piffissallu akitsuutip akilerneqar­fissaata ataatsikkuukannernerulernerisa kingunerisaanik inuussutissarsiutinik ingerlataqartut amerlanersaasa allaffissornikkut oqilisaanneqarnissaat, taamatuttaaq sulisitsisut ataasiakkaat akiliinerup eqqortuuneranik imaaliallaannaq naliliisinnaanissaat ilimagineqarpoq.  

 

Avatangiisinut pinngortitamullu kingunerisassat

 

Inatsisissatut siunnersuut avatangiisinut pinngortitamullu kinguneqassanngilaq.

 

Innuttaasunut allaffissornikkut kingunerisassaa

 

Inatsisissatut siunnersuut innuttaasunut allaffissornikkut kinguneqassanngilaq.

 

Naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamullu tunngasut

 

Inatsisissatut siunnersuut naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamulluunniit tunnga­sunik imaqanngilaq. 

 

Oqartussaasunik kattuffinnillu tusarniaaneq

 

Siunnersuut UKA 2005-imut UPA 2006-imullu atatillugu ukununnga tusarniaassutigineqar­poq: Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Aqutsinermut Pisortaqarfik, Aatsitassanut Ikumma­tissanullu Pisortaqarfik, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisorta­qarfik, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik, Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Pisortaqarfik, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik, Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik, KANUKOKA, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, APK, KNAPK, ILIK aamma SIK.

 

Tusarniaanermi akissutit tiguneqarsimasut inatsisissatut siunnersuummi annertuunik allan­nguuteqartitsinngillat, tusarniaanermimi akissutini tiguneqartuni uparuarneqartoq tassaavoq sulisoqarnermut akitsuutip siunnersuutigineqartup siunertallu attuumassuteqartinneqartut ata­qatigiinnerat erseqqarinnerusariaqartoq, taamaalilluni akitsuut siunissaq eqqarsaatigalugu siu­nertaminut atuuffeqan­ngitsutut nuna tamakkerlugu akileraarutaaginnaleqqunagu.

 

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata siunnersuutigaa inatsisissatut siunnersuut kingu­artinneqassasoq, suleqatigiissitaliamik inatsisissatut siunnersuummik misissuisussamik ki­ngornalu Piginnaasaqarnermik Ineriartortitseqatigiinnut, Naalakkersuisut nunami maani pi­ginnaasanik ineriartortitsinissamut tunngatillugu siunnersuisussatut pilersissimasaannut saq­qummiussisussamik pilersitsinissaq siunertaralugu.

 

Sulisoqarnermut akitsuutip isummamigut/oqaasertamigut ilinniartitaanermut piginnaasanil­luunniit ineriartortitsinermut erseqqissumik attuumassuteqarunnaarnera Sulinermik Inuussu­tissarsiuteqartut Kattuffiata naleqquttuusorinngilaa, sulisitsisummi sulisorisamik ilinniarsima­nerisa qaffasissusiannik qaffassaanissamut aammalu piginnaasaannik ineriartortitsijuarnissa­mut akisussaaqataanerisa aalajangiusimaannarneqarnissaa SIK-p pingaartimmagu.

 

Tusarniaanermi akissutit tiguneqartut Akileraartarnermut Akitsuusii­sarnermullu Ataatsimiiti­taliamut ingerlateqqinneqarput.