Samling

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Afgiftspligten omfatter enhver privat eller offentlig arbejdsgiver, der udbetaler A-indkomst, som er omfattet af § 38, stk. 1, i landstingslov om indkomstskat. Tilføjelsen "med mere" med­fø­rer, at også et selskab, der alene udbetaler honorarer til bestyrelsesmedlemmer er om­fattet af af­giftspligten, uanset at selskabet ikke er arbejdsgiver for bestyrelsesmedlemmerne.

 

Omfattet af § 38, stk. 1, er "den, for hvis regning" udbetaling af A-indkomst foretages, hvor­for enhver person, selskab, forening, institution, dødsbo, likvidationsbo eller lignende, der ud­be­­­taler A-indkomst, er omfattet af afgiftspligten.

 

Danske virksomheder vil være afgiftspligtige, i det omfang de udbetaler A-indkomst til per­so­ner, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Grønland, jf. § 39, i landstingslov om ind­komst­­skat.

 

Udenlandske virksomheder er omfattet af bestemmelsen, såfremt de har oprettet et dat­ter­sel­skab i Grønland, driver erhverv i Grønland gennem et fast driftssted eller en filial, el­ler ud­be­ta­ler A-ind­kom­st­en gennem en befuldmægtiget, jf. § 38, stk. 4, i landstingslov om ind­komst­skat, der har hjemting i Grønland.

 

Det foreslås, at staten og dens institutioner fritages for afgiftspligten, idet det ellers må for­ven­­­tes, at staten vil modregne en sådan afgift i det årlige bloktilskud. Færøske eller frem­me­de staters virksomheder eller institutioner er derimod ikke fritaget for afgiftspligten.  

 

Endelig foreslås det, at afgiften kan bortfalde for arbejdsgivere, der er meddelt tilladelse til ud­­­nyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, i det omfang det følger af rettighedshaverens tilladelse. En tilsvarende bestemmelse om bortfald af beskatning findes i § 3, stk. 3, i landstingslov om indkomstskat.

 

Til § 2

 

Det foreslås, at afgiftsprocenten fastsættes til 0,9. Afgiftsprocenten for arbejdsgivernes er­hvervs­uddannelsesbidrag, der er fastsat i de årlige finanslove, har siden finansåret 2000 væ­ret fastsat til 0,9 pct.

 

Den A-indkomst, der skal indgå i den afgiftspligtige lønsum, svarer til den i § 37, stk. 1, i lands­­tings­lov om indkomstskat op­reg­nede A-indkomst. Denne omfatter enhver form for ve­der­lag i penge for per­son­ligt ar­bejde, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, pro­vi­si­on, drikkepenge, samt godtgørelse for med­lem­skab af eller som medhjælp for bestyrelser, ud­valg, kommissioner og råd eller lignende, eksempelvis nævn. 

 

Det følger af § 17 d, stk. 2, i landstingslov om indkomstskat, at hverken arbejdsgiverens eller ind­­komstmodtagerens bidrag til pensioner med løbende udbetalinger eller rateforsikringer skal indgå i A-indkomsten. For at gøre opgørelsen af den afgiftspligtige lønsum så enkel som mu­­ligt foreslås det derfor, at disse bidrag til de omhandlede pensionsordninger ikke skal medregnes i den afgiftspligtige lønsum.  

 

Indkomst, som i medfør af hjemmestyrets bekendtgørelse om A-ind­komst, er gjort til A-ind­komst, skal heller ikke indgå i den afgiftspligtige lønsum. Dette betyder, at blandt andet pen­sioner, takst­mæssig hjælp og offentlig hjælp ikke indgår i den afgiftspligtige lønsum.

 

Det foreslås, at godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kom­missioner, råd og lignende, der er hjemmehørende i Grønland skal indgå i den af­gifts­plig­ti­ge lønsum, uanset at de omhandlede personer ikke er ansat i den afgiftspligtige virksomhed. Op­regningen er ikke udtømmende. Ved lignende forstås eksempelvis nævn.  

 

Om en person er skattepligtig til Grønland afgøres efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, samt § 2, stk. 1, nr. 1 - 5 og nr. 9 - 12, i landstingslov om indkomstskat. Det er således uden be­tyd­ning, om personen er fuldt eller begrænset skattepligtig til Grønland.

 

Løn med mere, som en grønlandsk virksomhed udbetaler til ansatte i udlandet, indgår således ik­ke i afgiftsgrundlaget, medmindre de pågældende er skattepligtige til Grønland.

 

Til § 3

 

Det foreslås, at afgiftspligtige virksomheder månedsvis skal opgøre den afgiftspligtige løn­sum.

 

Til § 4

 

Angivelse af afgiftsgrundlaget og afgiften til arbejdsgiverkommunen skal senest ske den sid­ste hverdag i den efterfølgende måned på de af Skattedirektoratet udarbejdede blanketter.

 

Den afgiftspligtige vil få tilsendt de omhandlede blanketter direkte fra arbejds­giver­kom­mu­nen.

 

Til § 5

 

Indbetaling af afgiften til arbejdsgiverkommunen skal se­nest ske den sidste hverdag i den må­ned, der følger afgiftsperioden.

 

Såfremt betaling ikke sker rettidigt, foreslås det, at der pålægges den afgiftspligtige virk­som­hed morarenter på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra den 1. i forfaldsmåneden.

 

Betaler en afgiftspligtig virksomhed eksempelvis først afgiften for januar måned den 15. marts, skal virksomheden opkræves morarenter for februar og marts måned.        

 

Skyldige morarenter opkræves særskilt månedsvis bagud. De omhandlede morarenter tilfalder lands­kassen.

 

Til § 6

 

En tilladelse kan forventes givet til afgiftspligtige virksomheder, som er gået sammen i fæl­les løn­systemer, idet det ikke findes hensigtsmæssigt, at eksempelvis Personale­di­rek­to­ra­tets løn­servicekon­tor, der betjener 32 afgiftspligtige virksomheder, skal angive og afregne til fle­re forskellige ar­bejds­giverkommuner.  

 

 

Til § 7

 

Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har angivet eller ikke har betalt afgiften rettidigt, fo­reslås det, at der kan pålægges virksomheden en kortere angivelses- eller betalingsfrist, på  sam­me måde som ved ikke rettidig betaling af indeholdte A-skatter.

 

Det forudsættes, at virksomheden, såfremt den gennem en vis periode har overholdt den kor­te­­­re angivelses- eller betalingsfrist, efter skriftlig ansøgning kan vende tilbage til den normale an­­­givelses- eller betalingsfrist.

 

Til § 8

 

Konstateres det efterfølgende, at virksomheden har betalt for lidt i afgift, foreslås det, at den for lidt erlagte afgift, inklusiv eventuelle morarenter, skal indbetales inden 14 dage efter på­krav her­om. Betales afgiften ikke rettidigt, beregnes yderligere morarenter, jf. stk. 4.

 

Konstateres det efterfølgende, at virksomheden har betalt for meget i afgift, vil den for meget er­­lagte afgift blive tilbagebetalt, umiddelbart efter dette er konstateret uden tillæg af renter.

 

Endelig foreslås det, at arbejdsgiverkommunen kan ansætte en virksomheds afgiftspligtige løn­­­sum skønsmæssigt, såfremt virksomheden ikke indsender angivelse, eller såfremt den af­gifts­­plig­tige lønsum ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskab. Skønnet skal ta­ge udgangspunkt i tidligere måneders angivne lønsummer eventuelt korrigeret for kendte sæ­­­son­svingninger og anden konkret viden.

 

Er der f. eks. tale om en skønsmæssig ansættelse af den afgiftspligtige lønsum for januar må­ned 2007, skal skønnet tage udgangspunkt i de tidligere måneders angivne A-indkomster kor­ri­­ge­ret for kendte sæsonsvingninger og anden konkret vi­den.

 

Viser en efterfølgende kontrol, at afgiftskravet ikke kan opgøres på baggrund af virk­som­he­dens regnskab skal den afgiftspligtige lønsum ansættes skønsmæssigt med baggrund i den kon­krete viden om den afgiftspligtiges virksomhed.

 

Viser det sig, at afgiften er betalt med et for lavt beløb eller, at afgiften skal ansættes skøns­mæs­sigt foreslås det, at den afgiftspligtige tillige skal betale morarenter med 1 pct. pr. på­be­gyndt måned fra forfaldsmåneden.

 

Uagtet at arbejdsgiverkommunen står for inddrivelsen af morarenter, skal morarenterne til­fal­de landskassen.       

 

Til § 9

 

Det foreslås, at Skatterådet skal være administrativ klageinstans for arbejdsgiverkommunens af­gørelse, idet rådet besidder den faglige indsigt til denne opgave.  

 

Endvidere foreslås det, at Skatterådets afgørelse kan ind­bringes for Grønlands Landsret som 1. instans inden 4 uger efter, at der er givet ved­kom­men­de underretning om den pågældende af­gørelse, idet behandlingen af sådanne afgørelser formodes at kræve betydelig juridisk ind­sigt.

 

Sagen skal anlægges mod Grønlands Landsstyre.

 

Til § 10

 

Det foreslås, at det overlades til Landsstyret at fastsætte de nærmere regnskabstekniske regler for, hvordan virksomhederne skal føre af­gifts­regnskabet på en administrativ enkel og be­tryg­gen­­de måde, herunder at den afgiftspligtige skal oprette en særlig kreditkonto: Konto for ar­bejds­markedsafgift.

 

Til § 11

 

For at sikre en effektiv kontrol med, at den rigtige afgift bliver betalt, foreslås det, at ar­bejds­gi­­ver­kommunen skal kunne foretage et afgiftseftersyn på stedet og gennemse for­ret­nings­bø­ger, regn­skabs­ma­te­ria­­le samt korrespondance. I givet fald har virksomhedens indehaver, og per­soner ansat i virksomheden pligt til at yde vejledning og hjælp ved foretagelsen af et så­dant eftersyn. 

 

I stedet for et sådant eftersyn på stedet kan arbejdsgiverkommunen vælge at begære ma­te­ria­let udleveret eller indsendt til arbejdsgiverkommunen.

 

Adgangen til gennemsyn, udlevering eller indsendelse gælder også, selvom materialet skul­le be­finde sig hos tredjemand, der måtte have tilbageholdelsesret over det.

 

Til § 12

 

Det foreslås, at offentlige myndigheder på begæring skal meddele arbejds­gi­ver­kom­­­mu­nen en­hver oplysning, til brug ved registreringen af og kontrol med virksomheder, der om­fat­tes af lo­ven.

 

Bestemmelsen vil hjemle adgang for arbejdsgiverkommunen til at ind­fordre oplysninger hos an­dre offentlige myndigheder eksempelvis om, hvem der har udført ar­bej­de for disse, og om­fanget af dette arbejde.

 

Til § 13

 

Det foreslås, at Landsstyret kan fastsætte bestemmelser, der er nødvendige til lovens gen­nem­fø­­relse.

 

I lighed med hvad der gælder for kommunernes afregning af A-skatter vil Landsstyret i be­kendt­gørelsesform fastsætte regler for kommunernes afregning af arbejdsmarkedsafgiften til lands­kassen.

 

Til § 14

 

Det foreslås, at der kan idømmes foranstaltninger i form af bøde for overtrædelse af loven, så­fremt den pågældende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

 

Subjektivt kræves, at overtrædelsen kan tilregnes den afgiftspligtige som forsætlig eller groft uagt­somt.

 

For at sikre effektiviteten i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, foreslås det, at der i dis­se skal kunne fastsættes bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder be­stem­mel­serne i forskrifterne.

 

Såfremt overtrædelsen begås af ledelsen af et aktieselskab m.v. foreslås det af hensyn til bø­de­ansvarets effektivitet, at der tilvejebringes hjemmel således, at der kan pålægges ak­tie­sel­ska­bet m.v. som sådant bødeansvar.

 

Det foreslås, at bøden skal tilfalde landskassen.

 

Til § 15

 

Det foreslås endvidere, at en over­trædelsessag efter § 14 kan afgøres administrativt, såfremt den pågældende erkender overtrædelsen og bødens størrelse.

 

Uagtet at retsplejeloven på nuværende tidspunkt ikke indeholder specifikke krav til ud­form­ning eller indhold af anklageskrift, skal tilkendegivelsen følge de til enhver tid gældende uskrev­­ne regler om et anklageskrifts udformning og indhold.

 

Bestemmelsen i stk. 3 medfører, at kravet i civilretlig henseende ophører, når bøden er betalt el­ler inddrevet 

 

Til § 16

 

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2007.

 

Det foreslås endvidere, at reglerne i  landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om ar­bejds­gi­ver­­nes erhvervsuddannelsesbidrag ophæves samtidig, dog således at reglerne i lands­tingsloven fortsat kan anvendes på afgiftsmæssige forhold, der vedrører perioden 1. januar 2004 til og med 31. december 2006.

 

Dette medfører, at afgiftsmyndigheden kan efteropkræve AEB-bidrag, såfremt man i perioden kon­staterer, at bidraget er beregnet og betalt på et forkert grundlag, ligesom den af­gifts­plig­ti­ge eventuelt vil kunne foranstaltes, såfremt han forsætligt eller af grov uagtsomhed har afgivet urig­­tige oplysninger. 

 

Endelig foreslås det, at 2. og 3. pkt. i § 5, stk. 1, i landstingsforordning om uddannelsesstøtte ophæves. Forslaget er en konsekvens af forslaget i forslag til landstingslov om ar­bejds­mar­keds­bi­drag om op­hæ­vel­se af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.  

Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

 

 § 1-imut

 

Sulisoqarnermut akitsuummik akiliisussaatitaapput sulisitsisut kikkulluunniit namminersortut pisortalluunniit aningaasarsianik A-nik, aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inat­sisaanni § 38, imm. 1-imi pineqartunik tunniussaqartut. ¿Il.il.¿-mik ilaneqarnerata kinguneri­saanik aamma selskabi siulersuisunut ilaasortanut taamaallaat honorarinik tunniussaqartoq akitsuummik akiliisussaatitaanermi pineqartunut ilaavoq, selskabi siulersuisunut ilaasortanut sulisitsisuunngikkaluarpalluunniit.

 

§ 38, imm. 1-imi pineqartoq ¿akiligassaqartitaasoq¿ tassaavoq aningaasarsianik A-nik tunni­ussaqartoq, taamaattumik inuit, selskabit, peqatigiiffiit, sullissiviit, toqusut pigisaat, akiliisin­naajunnaartut pigisaat assigisaalluunniit aningaasarsianik A-nik tunniussaqartut tamarmik su­lisoqarnermut akitsuummik akiliisussaatitaasunut ilaapput.

 

Danskit suliffeqarfii akitsuummik akiliisussaatitaassapput aningaasarsianik A-nik inunnut Ka­laallit Nunaanni tamakkiisumik killilimmilluunniit akileraartussaatitaasunut tunniussaqartaru­nik, tak. aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 39.

 

Suliffeqarfiit nunanit allaneersut aalajangersakkami pineqartunut ilaassapput, selskabimik pi­gisaminnik Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik ingerlatsivik immikkoortortarluunniit aq­qutigalugu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiummik ingerlataqartumik pilersitsisimagunik, imaluunniit piginnaatitaasoq Kalaallit Nunaanni eqqartuussisoqarfimmik najugaqarfeqartoq aqqutigalugu aningaasarsiat A-t tunniuttarpatigit, tak. aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 38, imm. 4.

 

Naalagaaffiup taassumalu sullissiviutaasa akitsuummik akiliisussaatitaannginnissaat siunner­suutaavoq, akiliisussaatitaassagaluarpatami naatsorsuutigineqarsinnaassammat naalagaaffiup akitsuut taamaattoq ukiumoortumik tapiissutinit ilanngaatiginiassagaa. Akerlianilli Savalim­miut naalagaaffiilluunniit allat suliffeqarfiutaat sullissiviutaalluunniit akitsuummik akiliisus­saatitaanngitsunut ilaatinneqanngillat.

 

Kiisalu siunnersuutaavoq sulisitsisut Kalaallit Nunaanni atortussiassat aatsitassanit pisut il.il. pillugit inatsit naapertorlugu aatsitassanik iluaqutiginninniarsinnaanermut akuersissuteqarfigi­neqarsimasut akitsuummik akiliisussaatitaanerat atorunnaassaaq tamanna pisinnaatitaaffeqa­lersumut akuersissummi allassimappat. Akileraarusersuinerup atorunnaarnissaanik aalajanger­sagaq taamaattoq aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 3, imm. 3-mi takuneqarsinnaavoq.

 

§ 2-mut

 

Akitsuutip procentiata 0,9-mik annertussusilerneqarnissaa siunnersuutaavoq. Sulisitsisut inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut akiliutaasa procentiat ukiumoortumik aningaasanut inatsisini aalajangersarneqartartoq ukioq aningaasanut inatsiseqarfiusoq 2000 aallarnerfigalu­gu 0,9 procentimik angissusilerneqartarpoq.

 

Aningaasarsiat A-t akissarsiarititat akitsuummik akiliuteqaataasussat katinneranni ilan­ngun­ne­qartussat tassaapput aningaasarsiat A-t Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inat­sisaanni § 37, imm. 1-imi taagorneqartut. Tassani pineqarput nammineerluni sulinermut ani­ngaasanngorlugit akissarsiat suul­luunniit, matumani ilanngullugit akissarsiat, feeriarnersiat, honorarit, iluanaarutinit kajumis­saatitut tapisiat, kiffartulussinnarnaveeqqutisiat, drikke­pen­get, kiisalu siulersuisunut, ataatsi­miititalianut, kommissioninut, rådinullu assigisaan­nul­luun­niit, soorlu naammagittaalliuuteqar­tarfinnut ilaasortaanermi ikiortaanermiluunniit akissarsiat.

 

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 17 d, imm. 2-mi allassimavoq sulisitsisup aningaasarsiortulluunniit soraarnerussutisiassanut ingerlaavartumik tunniunneqar­tartussanut imaluunniit sillimmasiissutinut naafferartumik tunniunneqartartussanut akiliutaat aningaasarsianut A-nut ilanngunneqassanngitsut. Taamaammat akissarsiarititat akitsuummik akiliuteqaataasussat katinnerannik naatsorsuinissaq sapinngisamik pisariitsuutinniarlugu siun­nersuutaavoq soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussinernut pineqartunut akiliutit taakku akissarsiarititat akitsuummik akiliuteqaataasussat katinnerannut ilanngunneqassanngitsut.  

 

Aamma aningaasarsiat, aningaasarsiat A-t pillugit Namminersornerullutik Oqartussat na­lu­naarutaat naapertorlugu aningaasarsiatut A-tut isigineqartut akissarsiarititat akitsuummik aki­liu­teqaataasussat katinnerannut ilanngunneqassanngillat. Tassa imaappoq ilaatigut soorlu pen­si­onisiat, annertussusileriikkamik ikiorsiissutit aammalu pisortanit ikiorsiissutit akis­sar­si­a­ri­ti­tat akitsuummik akiliuteqaataasussat katinnerannut ilanngunneqassanngillat.

 

Siunnersuutigineqarpoq siulersuisunut, ataatsimiititalianut, kommissioninut, rådinut assigi­saannullu Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartunut ilaasortaanermi ikiortaanermiluunniit akissarsiat akissarsiarititat akitsuummik akiliuteqaataasussat katinnerannut ilanngunneqartas­sasut, inuit pineqartut suliffeqarfimmi akitsuummik akiliisussaatitaasumi atorfeqartinneqan­ngikkaluarpataluunniit. Taakkartorneqartut tamakkiisuunngillat. Assigisaallu-mik oqarnermi soorlu pineqarput naammagittaalliuuteqartarfiit.

 

Inuup Kalaallit Nunaannut akileraartussaatitaanera Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inat­sisartut inatsisaanni § 1, imm. 1, nr. 1-imi 2-milu kiisalu § 2, imm. 1, nr. 1-imiit 5-imut aam­ma nr. 9-miit 12-imut maleruagassani aalajangerneqarpoq. Tassa inuup Kalaallit Nunaannut tamakkiisumik killilimmilluunniit akileraartussaatitaanera apeqqutaanngilaq.

 

Taamaammat akissarsiat il.il. Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiup nunani allani sulisunut tunni­uttagai akitsuummik naatsorsuinissamut tunngavimmut ilanngunneqassanngillat, pineqartut Kalaallit Nunaannut akileraartussaatitaanngippata.

 

§ 3-mut

 

Siunnersuutigineqarpoq suliffeqarfiit akitsuummik akiliisussaatitaasut akissarsiarititat akit­suummik akiliuteqaataasussat katinnerat qaammatikkuutaartumik naatsorsortassagaat.

 

§ 4-mut

 

Akitsuummik akiliinissamut tunngavissaq akitsuullu pillugit sulisitsisutut kommunimut nalu­naaruteqarneq immersugassat Akileraartarnermut Pisortaqarfimmit suliarineqarsimasut atorlu­git, kingusinnerpaamik qaammammi tulliuttumi ulluinnarmi kingullermi pissaaq.

 

Akitsuummik akiliisussaatitaasut immersugassanik pineqartunik sulisitsisutut kommunimit toqqaannartumik nassinneqassapput.

 

§ 5-imut

 

Akitsuut sulisitsisutut kommunimut akilerneqassaaq kingusinnerpaamik qaammammi qaam­matip akitsuuteqarfiusup tulliani ulluinnarmi kingullermi.

 

Piffissaagallartillugu akiliisoqanngippat suliffeqarfiup akitsuummik akiliisussaatitaasup, aki­liiffissap ulluisa aallaqqaataat aallarnerfigalugu qaammatit aallartinneri tamaasa pillaatitut er­nianik 1 pct.-iusumik akiliisinneqartarnissaa siunnersuutaavoq.

 

Assersuutigalugu suliffeqarfiup qaammammut januarimut akitsuut aatsaat 15. marts akilerpa­gu, taava suliffeqarfik qaammatinut februarimut martsimullu pillaatitut ernianik akiliisinne­qassaaq.

 

Pillaatitut erniat akiligassanngortut qaammatikkaartumik kingumut akilersinniarneqartassap­put. Pillaatitut erniat landskarsimut nakkartassapput.

 

 § 6-imut

 

Suliffeqarfiit akitsuummik akiliisussaatitaasut ataatsi­moortumik akissarsialerinermik aaqqis­suussisimasut akuersissuteqarfigineqarsinnaanissaat naatsorsuutigineqarpoq, naleqquttuusori­neqanngilarmi soorlu Sulisoqarnermut Pisortaqarfiup akissarsialerivia suliffeqarfinnik akit­suummik akiliisussaatitaasunik 32-nik sullissisoq sulisitsisutut kommuninut assigiinngitsunut arlaqartunut nalunaaruteqartarlunilu akiliisassappat.  

 

 § 7-imut

 

Suliffeqarfiup akitsuut arlaleriarluni piffissaagallartillugu nalunaarutigisimanngippagu akiler­simanngippaguluunniit, suliffeqarfiup sivikinnerusumik piffissaqarluni nalunaaruteqartarnis­samut akiliisarnissamullu peqquneqarsinnaanissaa siunnersuutigineqarpoq, tassa soorlu akile­raarutinik A-nik unerartitanik piffissaagallartillugu akiliisoqarsimannginnerani pisarnertut.

 

Suliffeqarfiup sivikinnerusumik piffissaqarluni nalunaaruteqartarnissamik akiliisarnissamillu peqquneqarnini piffissami aalajangikkami maleruarsimappagu, taassuma allakkatigut qinnu­te­qarnermigut nalinginnaasumik piffissaqarluni nalunaaruteqaqqittalersinnaallunilu akiliisaleq­qissinnaanissaa naatsorsuutaavoq.

 

 § 8-mut

 

Suliffeqarfiup akitsuummik appasippallaamik akiliisimanera kingusinnerusukkut paasineqar­pat akitsuummik akiliinikippallaarutaasut, pillaammik ernialiussaasimasinnaasut ilanngullugit akileeqquneqarnermiit ullut 14-it qaangiutsinnagit akilerneqartussaanissaat siunnersuutaavoq. Akitsuut piffissaagallartillugu akilerneqanngippat pillaammik ernialeqqittoqassaaq, tak. imm. 4.

 

Suliffeqarfiup akitsuummik angivallaamik akiliisimanera kingusinnerusukkut paasineqarpat akitsuummik akiliivallaarutaasut paasineqarnermik kinguninngua ernianik tapernagit utertin­neqassapput.

 

Kiisalu siunnersuutaavoq sulisitsisoq nalunaarummik nassiussaqanngippat, imaluunniit akis­sarsiarititat akitsuummik akiliuteqaataasussat katinnerat suliffeqarfiup naatsorsuutai tunngavi­galugit naatsorsorneqarsinnaanngippata, sulisitsisutut kommunip suliffeqarfiup akissarsiariti­taasa akitsuummik akiliuteqaataasussat katinnerat missingersuusiorluni angissusilersinnaassa­gaa. Missingersuinermi qaammatini siusinnerusuni akissarsiarititat katinneri aallaavigineqas­sapput, immaqalu piffissap qanoq ilinera aamma erseqqissumik paasisimasat allat naa­per­tor­lugit aaqqiivigalugit.  

 

Assersuutigalugu pineqartoq tassaappat 2007-imi januarip qaammataani akissarsiarititat akit­suummik akiliuteqaataasussat katinnerannik missingersuinikkut angissusiliinissaq, taava mis­singersuineq qaammatit siuliini aningaasarsiatut A-tut nalunaarutigineqartut aallaavigalugit pissaaq, piffissap qanoq ilinera aamma erseqqissumik paasisimasat allat ilisimaneqartut naa­pertorlugit aaqqiivigalugit.

 

Kingusinnerusukkut misissuisoqarneratigut paasineqarpat suliffeqarfiup akitsuummik aki­liu­tissaa taassuma naatsorsuutai tunngavigalugit naatsorsorneqarsinnaanngitsoq, taava akissarsi­arititat akitsuummik akiliuteqaataasussat katinnerat suliffeqarfik akitsuummik akiliisussaati­taasoq pillugu erseqqissumik paasisimasat tunngavigalugit missingersuinikkut angissusilerne­qassaaq.

 

Paasineqarpat akitsuut minnaarlugu akilerneqarsimasoq, imaluunniit akitsuut mis­singer­suinik­kut angissusilerneqassasoq, taava akitsuummik akilii­sussaatitaasup qaammat akiliiffissaq aal­larnerfigalugu qaammatit aallartinneri tamaasa aammattaaq pillaammik ernianik 1 pct.-imik akilii­sarnissaa siunnersuutaavoq.

 

Pillaammik erniat akilersinniarneqarnerat sulisitsisutut kommunimit isumagineqaraluartoq pillaammik erniat landskarsip pisassarai.

 

 § 9-mut

 

Siunnersuutigineqarpoq Skatterådi sulisitsisutut kommunip aalajangigaa pillugu allaffissor­nikkut naammagittaalliortarfiussasoq, tassami rådi taamatut suliaqarnissamik ilisimasaqar­tuummat.

 

Aammattaaq siunnersuutigineqarpoq Skatterådip aalajangigaata pineqartup, aalajangiinermik pineqartumik ilisimatinneqarneraniit sap.ak. sisamat qaangiutsinnagit Kalaallit Nunaata Eq­qartuussivianut suliarinnittussamut siulliusumut suliassiissutigineqarsinnaanissaa, aalajangii­nernimmi taammaattunik suliaqarnissaq inatsisitigut annertuumik ilisimasaqarnissamik tun­ngaveqartussaagunarmat.

 

Suliassiissutigineqartussat tassaapput Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut. 

 

Til § 10-mut

 

Suliffeqarfiit akitsuummik nalunaarsuinerminni naatsorsuutit allaffissornikkut qanoq pisariit­sumik isumannaatsumillu suliarissaneraat pillugu, matumani aamma akitsuummik akilii­sus­saatitaasup kreditkontumik immikkut ittumik: Sulisoqarnermut akitsuut pillugu kontumik pi­lersitsinissaa pillugu, Naalakkersuisut naatsorsuutitigut periusissat pillugit erseqqinnerusunik maleruagassiornissamik isumaginninnissaat siunnersuutigineqarpoq.

 

 § 11-mut

 

Akitsuutip eqqortup akilerneqarnerata pitsaasumik nakku­ti­gineqarnissaa qulakkeerniarlugu si­unnersuutigineqarpoq, sulisitsisutut kommuni suliffeqarfiup najugaani akitsuutinik misis­sui­sinnaassasoq aammalu niuernermi allattaavinnik, naatsorsuutinik kiisalu allakkatigut attave­qaqateqarnermik takunnissinnaatitaassasoq. Taamaaliortoqartillugu suliffeqarfiup piginnittua inuillu suliffeqarfimmi atorfeqartitaasut pisussaapput misissuinermi tassani ilitsersuillutillu ikiuunnissamut.

 

Taamatut misissuinissamut taarsiullugu sulisitsisutut kommunip atortussat sulisitsisutut kom­munimut tunniunneqarnissaat nassiunneqarnissaalluunniit qinnutigisinnaavaa.

 

Misissuisinnaaneq, tunniussisoqarnissaa nassiussisoqarnissaaluunniit aamma atuupput ator­tussat inummi pingajuusumiikkaluarpataluunniit, taannalu tunnius­sinngik­kallarsinnaati­taaga­luarpalluunniit.

 

§ 12-imut

 

Aammattaaq siunnersuutigineqarpoq pisortat oqartussaasut qinnuigineqarnermikkut suli­sit­si­sutut kommuni paasissutissanik sunilluunniit suliffeqarfiit inatsimmi pineqartut nalunaarsor­neqarnissaannut nakkutigineqarnissaannullu atugassanik nalunaarfigisassagaat.

 

Aalajangersakkakkut sulisitsisutut kommuni tunngavissinneqarpoq paasissutissanik pisortanut oqartussaasunut allanut piumasaqarsinnaanermik, soorlu assersuutigalugu kikkunnit sullinne­qarsimaneri suliallu annertussusia pillugit.

 

§ 13-imut

 

Aalajangersakkanik inatsisip atuutsinneqarnissaanut pisariaqartunik aalajangersaanissap Naa­lakkersuisunit suliarineqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

 

Kommunit akileraarutinik A-nik ingerlatitseqqittarnerat assigalugu kommunit suliso­qar­ner­mut akitsuummik landskarsimut ingerlatitseqqittarnissaat pillugu nalunaarutikkut malerua­gas­siornissaq Naalakkersuisut suliarissavaat.   

 

 § 14 -imut

 

Inatsimmik unioqqutitsisoqarnerani akiliisitsissummik pineqaatissiisoqarsinnaanissaa siunner­suutigineqarpoq, pineqartoq piaaraluni mianersuaalliorujussuarluniluunniit iliuuseqar­si­map­pat.

 

Tassani piumasaassaaq unioqqutitsineq akitsuummik akiliisussaatitaasup piaaraluneerluni mi­anersuaalliorujussuarluniluunniit iliuuserisimasaatut nalilerneqarsinnaassasoq.

 

Inatsit naapertorlugu malittarisassiarineqartut atorsinnaassuseqarluarnissaat qulakkeerniarlugu siunnersuutigineqarpoq, malittarisassiani aalajangersakkanik piaaraluni mianersuaalliorujus­suarluniluunniit unioqqutitsisup akiliisitsissummik pineqaatissinneqarsinnaanissaata taakku­nuunatigut aalajangersarneqarnissaa.

 

Akiliisitsissummut akisussaatitaanerup sunniuteqarluarnissaa eqqarsaatigalugu siun­ner­suutigi­neqarpoq unioq­qutitsineq aktieselskabip il.il. aqutsisuinit unioqqutitsineruppat, aktieselskabip il.il. akiliisitsis­sutip akilerneqarnissaanut akisussaatinneqarsinnaanissaa.

 

Akiliisitsissutip landskarsimut nakkartarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

 

§ 15-imut

 

Aam­mattaaq siunnersuutigineqarpoq unioqqutitsineq pillugu suliassap § 14-imi pineqartup al­laffeqarfikkoortumik naammassineqarsinnaanissaa, pineqartup unioqqutitsinini akiliisitsissu­tissallu annertussusia akuersissutigippagit.

 

Eqqartuussisarnermik inatsit maannakkut unnerluussissutip ilusissaa imassaalu pillugit im­mikkut piumasaqaatinik imaqanngikkaluartoq, nalunaaruteqarnermi unnerluussissutip ilusis­saa imassaalu pillugit malittarisassat sukkulluunniit atuuttut malittarineqassapput.

 

Imm. 3-mi aalajangersagaq ima paasisariaqarpoq akiliisitsissut akilerneqarpat akiliisit­si­ni­ar­nikkulluunniit akilersinneqarpat, taava inuinnarnik eqqartuussisutigut malersuisinnaaneq ato­runnaarsinneqassasoq.

 

§ 16-imut

 

Inatsisip ulloq 1. januar 2007-imi atuutilernissaa siunnersuutigineqarpoq.

 

Aammattaaq siunnersuutigineqarpoq Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliu­taat pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 16 ulloq 23. november 1989-imeersumi maleruagassat tamatumunnga peqatigitillugu atorunnaarsinneqassasut, taamaattorli Inatsisartut inatsianni maleruagassat piffissamut 1. januar 2004-miit 31. december 2006 ilanngullugu akitsuu­siisarnermut tunngasut suli atorneqarsinnaassasut.

 

Tamatuma kingunerissavaa akitsuusiisarnermi oqartussaasut AEB-mut akiliutinik akiliisit­sini­aqqissiin­naanerat, piffissami paasineqarpat akiliutissaq kukkusumik tunngaveqarluni naatsor­sorneqarlunilu akilerneqarsimasoq, soorluttaaq akitsuummik akiliisussaatitaasoq piaaraluni mianersuaalliorujussuarlunilluunniit paasissutissanik eqqun­ngitsunik paasissutissiisimaguni pineqaatis­sinneqarsinnaassasoq.

 

Kiisalu siunnersuutigineqarpoq Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni § 5, imm. 1-imi oqaaseqatigiit aappaat pingajuilu atorunnaarsinneqassasut. Taamatut siunner­suu­teqarnermut patsisaavoq Sulisoqarnermut akitsuut pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunner­suummi siunnersuutigineqarmat Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat atorunnaarsinneqassasoq.