Samling
9. juni 2006
FM 2006/24
Forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester.
(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)
Der har de seneste år været en rivende udvikling indenfor telekommunikationen og teletjenesterne, og vi kan forvente en fortsat udvikling i tiden fremover. Sandsynligvis en udvikling, der vil stille større krav til såvel de enkelte brugere som telekommunikationsinfrastrukturen.
Demokraterne har med stor interesse studeret Landsstyrets forslag til fornyelse af lovgivningsgrundlaget for telekommunikationen og teletjenesterne.
Landsstyret foreslår at opretholde Grønlands Hjemmestyres eneret til anlæg og drift af hele telekommunikationsinfrastrukturen.
Demokraterne foreslår, at anlæg og drift af telekommunikationsinfrastrukturen liberaliseres. Det gør vi, fordi vi mener at Grønlands Hjemmestyre ikke har løst opgaven med drift, vedligeholdelse og udbygningen af den eksisterende telekommunikationsinfrastruktur godt nok til, at vi ønsker at betro dem opgaven fremover.
Demokraterne har ikke den fornødne tillid til, at Grønlands Hjemmestyre vil kunne løfte opgaven med at udbygge telekommunikationsinfrastrukturen til de nuværende behov og på samme tid udbygge og vedligeholde denne til fremtidens behov.
Det er Demokraternes opfattelse, at der er mange kompetente virksomheder, der venter på, at markedet bliver liberaliseret. På den måde kan de få muligheden for at bibringe den grønlandske telekommunikationsinfrastruktur nye ideer og innovationstiltag - til glæde for såvel den enkelte borger som samfundet som helhed.
Demokraterne mener, at alle borgere i Grønland bør have indsigt i, hvorledes det står til med telekommunikationsinfrastrukturen i Grønland. Alle bør gives muligheden for at kunne se, hvorledes denne telekommunikationens motorvej er forgrenet ud i samfundet, kunne se hvor bred (nogle steder desværre - hvor smal) den i det hele taget er.
Demokraterne foreslår derfor, at Landstinget hurtigst muligt iværksætter en analyse af telekommunikationsinfrastrukturens tilstand og at denne analyse offentliggøres på en sådan måde, at alle til enhver tid kan se, hvorledes det står til med telekommunikationsinfrastrukturen i Grønland. Dette kræver så naturligvis at oplysningerne vedligeholdes.
Demokraterne er meget enige med forslagsstilleren i, at Telekommunikationen er meget vitalt for det grønlandske samfund. De seneste år er det jo - som alle nok er bekendt med - blevet således, at de færreste har muligheder for at vedligeholde kontakten til familie og venner ved regelmæssigt at besøge disse.
Heldigvis vil den nyere teknologi kunne komme mange til undsætning - hvis det er det, vi ønsker. Denne nyere teknologi, der eksempelvis indebærer tjenester som e-mail, chat med og uden lyd, tale med og uden faste eller levende billeder, kan gøre det muligt at vedligeholde en kontakt til familie og venner trods lange afstande. Men alt dette kræver, at telekommunikationsinfrastrukturen, primært her adgangen til Internettet er udbygget tilstrækkeligt og at denne vedligeholdes og udbygges på relevant måde.
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg er også nået frem til at Internettet vil få stor betydning i fremtiden. I henhold til indlæg FM 2006/46, forslag til betænkning vedrørende en sproglig integrationslov omtaler udvalget, at Landsstyret er åbent overfor etablering af en sprogskole i Nuuk samt udvikling af en Internetbaseret grønlandsk undervisning. Udvalget finder, at der tilsvarende er basis for undervisning i andre sprog, navnlig engelsk og dansk.
Demokraterne er overbeviste om, at der indenfor en kortere årrække vil være Internetbaserede undervisningsformer inden for mange andre fagområder.
Der vil altså blive mange flere muligheder for at udnytte Internettet til undervisning i yderområderne. Samtidig udvides mulighederne for at søge information konstant. Mulighederne for udbredelse af viden, kulturformidling samt underholdning via Internettet vil vokse meget i tiden fremover. Det vil medføre et stigende behov for disse Internetbaserede tjenester, hvilket vil kræve mere og mere af selve telekommunikationsinfrastrukturen. Der vil populært sagt blive brug for en udvidelse af bredden af den teknologiske motorvej.
Det er Demokraternes opfattelse, at det er meget vigtigt, at Landstinget en gang for alle støtter op om befolkningens brug af internetbaserede tjenester. Støtter op om denne vitale adgang til information, adgang til undervisning mm og sikrer at dette bliver gjort så nemt og billigt som muligt.
Der vil være områder i Grønland, hvor det ikke vil være relevant at forvente en konkurrencesituation. Der vil altså være områder, hvor der kun vil kunne være udbydere af eksempelvis adgang til Internet, hvis disse bliver støttet økonomisk og den foreslåede afgift vil kunne understøtte ovennævnte.
Vi har indtil nu næsten kun omtalt Internet for de enkelte borgere. Telekommunikation og Teletjenester er selvfølgelig meget mere end dette selvom om meget af det, der tidligere var indeholdt i Telekommunikation og Teletjenester bliver minimeret eller forsvinder til fordel for Internetbaserede tjenester, eksempelvis Telefoni.
Der er mulighed for, at det hidtidige overskud fra TELE Greenland vil kunne blive svært at opretholde, når teletjenester som eksempelvis formidling af TV signaler bliver liberaliseret. Men er det ikke at foretrække, at KNR betaler den reelle pris for få distribueret TV signalerne og at KNR¿s bevillinger så reguleres derefter frem for der opretholdes en forhøjet prisfastsættelse for at skaffe et kunstigt overskud der jo ret beset blot er en forhøjelse af Landsstyrets bevillinger til eksempelvis KNR.
I oplægget klargøres der, hvorledes yderområderne vil kunne serviceres. Demokraterne støtter op om det grundlæggende princip i dette.
Demokraterne ønsker som nævnt at brugen af Internettet skal gøres så billig som muligt og vil foreslå at der fokuseres på at etablere et flatrate betalingssystem.
Demokraterne kan altså ikke støtte forslagsstilleren i ønsket om at opretholde Grønlands Hjemmestyres eneret til anlæg og drift af hele telekommunikationsinfrastrukturen, men ønsker at området bliver liberaliseret.
Det var Demokraternes kommentar til forslaget og indstiller med ovennævnte bemærkninger forslaget til forkastelse.
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen
Demokraatit/Demokraterne
9. juni 2006
FM 2006/24
Nalunaarasuartaatitigut attaveqarneq sullissinerilu pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Aatsitassarsiornemrullu naalakkersuisoq)
Ukiuni kingulliunerusuni nalunaarasuartaaserinerup sullissinerullu iluani sukkasoorujussuarmik ineriartortoqarsimavoq, siunissamilu ineriartortuarnissaat naatsorsuutigisinnaavarput. Ineriartorneq qularnanngitsumik atuisartunut ataasiakkaanut attaveqaateqartunullu annertunerusumik piumasaqaataaffiusussaq.
Nalunaarasuartaatitigut attaveqarnermi kiffartuussinermilu inatsisitigut tunngavissat nutarterniarlugit naalakkersuisut siunnersuutaat soqutigalugu Demokraatit misissorsimavaat.
Naalakkersuisut siunnersuutigaat sanaartukkatigut nalunaarasuartaaserinermilu attaveqaatinik ingerlatsinermik Namminersornerusut kisermaassinerat atatiinnarneqassasoq.
Demokraatit siunnersuutigaat attaveqaateqarnermi illuutit ingerlatsinerlu pisortanit aqunneqarpallaarunnaassasut. Tamatumunnga peqqutaavoq isumaqaratta attaveqaatitigut ingerlatsineq, aserfallatsaaliineq ineriartortitsinerlu pitsaavallaanngitsumik isumagisimagaat, taamaammat siunissami isumaginninnissaat kissaatiginagu.
Nalunaarasuartaatitigut attaveqaatit maanna pisariaqartitanut tulluussarlugit Namminersornerusut isumagisinnaaneraat tassungalu ingiaqatigitillugu siunissami pisariaqartitanut ineriartortissinnaaneraat aserfallatsaalisinnaaneraallu Demokraatini tatigivallaanngilarput.
Demokraatit isumaqarput suliffeqarfippassuaqartoq piginnaasaqarluartunik isumagisap pisortanit ingerlanneqarunnaarnissaanik utaqqiinnartut. Taamaalilluni Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaatikkut attaveqaatitigut nutaaliornissamut ineriartortitsinissamullu isummassarsianik nutaanik piviusunngortitsinissamut periarfissinneqassapput, innuttaasunut ataasiakkaanut inuiaqatigiinnullu tamanut iluaqutaasussanik.
Demokraatit isumaqarput Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaatit qanoq ingerlanersut innuttaasut ilisimasariaqaraat. Kikkulluunniit takusinnaasariaqarpaat attaveqaatit inuiaqatigiinnut qanoq siammarterneqarnersut, takusinnaasariaqaraallu qanoq tamatigoortiginersoq (sumiiffiit ilaanna ajoraluartumik qanoq annikitsigisoq).
Demokraatit siunnersuutigaat nalunaarasuartaaserinikkut attaveqaatit qanoq innersut misissortinnissaat Inatsisartut piaartumik aallartittariaqaraat, taannalu tamanut saqqummiullugu, Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaaserinikkut attaveqaatit qanoq innersut kikkulluunniit takusinnaanngussammassuk. Soorunami paasissutissat nutartertuarnissaat pisariaqassaaq.
Demokraatit siunnersuuteqartoq isumaqatigaat nalunaarasuartaateqarneq Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pingaaruteqarluinnartoq. Soorlu kikkut tamamarmik nalugunanngilaat ukiuni kingulliunerusuni imaalersimammat, inuit ikinnerit ilaquttaminnut ikinngutiminnullu attaveqarnertik tikeraartarnermikkut atatiinnarsinnaagaat.
Qujanartumik teknologiip nutaap amerlasuut iluaqusersinnaagai - tamanna kissaatigineqarpat. Teknologimi nutaanerusumi assersuutigalugu qarasaasiakkut allaffiginnittoqarsinnaavoq, nipilimmik nipeqanngitsumillu allaffeqatigiinneq, assilissat sarsuatitat atorlugit oqaloqatigiinneq, taamaalilluni imminut ungasikkaluarluni ilaquttat ikinngutillu attaveqarfiuarsinnaallugit. Tamakkununngali pisariaqarpoq nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaatit, pingaartumik Internetikkut attaveqaatit naammattumik inerisarneqarnissaat tullulartumillu aserfallatsaalillugit ineriartortinnissaat.
Inatsisartut kultureqarnermut ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliaa aamma isummerpoq Internet-i siunissami pingaaruteqarluinnartuussasoq. UA 2006/24 ataani oqaatsit pillugit akuliunnissaq pillugu isumiliuutissiissutissatut siunnersuummi ataatsimiititaliap eqqaavaa, Nuummi oqaatsinik pikkorissarfimmik pilersitsinissaq naalakkersuisut ammaffigigaat kiisalu Internet atorlugu kalaallisut ilinniartitsinerup ineriartortinnissaa. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq oqaatsinnik allanik ilinniartitsinissamut tunngavissaqartoq, pingaartumik tuluit qallunaallu oqaasiinik.
Demokraatit qularutiginngilaat ukiualunnguit qaangiunnerini sammisaqarfinni allarpassuarni Internetikkut ilinniartitseriaatsit atorneqalersimassasut.
Taammaalilluni Interneti isorliunerusuni ilinniartitsinermi amerlanernik periarfissaqarluni atorluarneqalissaaq. Taamattaaq paasissutissanik ujarlertuarnissaq annertusisussaavoq. Interneti aqqutigalugu ilisimasanik, kulturimik siammerterinermik aliikkusersuinermillu siammarterineq siunissami annertusilluassaaq. Internet tunngavigalugu kiffartuussutit pisariaqartinneqarnerulissapput, tamannalu nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaatitigut piumasaqaateqartoqarnerulissaaq. Taamaattumik teknologi atorlugu siammarterineq tamatigoornerusoq atorfissaqartinneqassaaq.
Demokraatit isumaqarput pingaartorujussuusoq innuttaasut internet tunngavigalugu kiffartuussutinik atuinerat Inatsisartunit tamakkiisumik tapersersorneqarnissaa. Paasissutissanik pissarsisinnaaneq pingaarutilik, ilinniartitaanernut il.il. isersinnaaneq tapersersorlugu, tamannalu sapinngisamik ajornaatsumik akikitsumillu atorsinnaanera qulakkeerlugu.
Kalaallit Nunaanni najugaqarfiit ilaat unammillerfiunissaat naatsorsuutigisinnaanngilarput. Tamakkunani assersuutigalugu taamaallaat Internetimut isertinnaasoqarsinnaavoq, aningaasaqarnikkut taperserneqarunik, akitsuutitullu siunnersuutaasoq qulaani taaneqartumut iluaqutaasinnaavoq.
Maannamut taamaallaat innuttaasut Interneteqarnerat kisingajaat eqqartorparput. Tele-kkulli attaveqarneq kiffartuussinerlu soorunami annertunerujussuuvoq, naallu attaveqarnermi kiffartuussinermilu qanga atorneqartuugaluit maanna annikilleqaat atorunnaarlutilluunniit, Internetikkut kiffartuussinernik taarserneqarlutik, soorlu Telefoniimik.
Nalunaarasuartaatitigut kiffartuussineq soorlu TV-kut siammarterineq namminersortunngorsarneqarpat, TELE Greenlandimi manna tikillugu sinneqartoorutaasartut atatiinnarnissaat ajornakusuulissasoq. Pilerinannginnerunerpa KNR TV-kut aallakaatitsinermini akivinnik akiliisalerpat, KNR¿imullu aningaasaliissutaasartut naleqqussarlugit, pissusissamisuunngitsumik sinneqartoortarneq atatiinnarniarlugu amerlanaarilluni akeqartitsinermut naleqqiullugu, tamannami naalakkersuisut aningaasaliissutaannik qaffaaneruinnarmat, soorlu KNR-imut.
Saqqummiunneqartumi erseqqissaatigineqarpoq isorliunerusut qanoq ilillutik kiffartuunneqarsinnaasut. Tassani tunngaviusut Demokraatit taperserpaat.
Oqaatigeriikkatsitut Internetimik atuineq sapinngisamik akikitsinneqarnissaa Demokraatit kissaatigaat, siunnersuutigerusupparpullu akigititaq ataaseq atorlugu akiliisitseriaatsip atuutsilernissaa aallunneqassasoq.
Nalunaarasuartaaserinermi attaveqaatitigut atortut ingerlatsinerlu Namminersornerusunit ingerlanneqartuarnissaanik siunnersuuteqartup kissaatigisaa Demokraatit tapersersorsinnaanngilaat, namminersortunngorsaanissarli kissaatigalugu.
Siunnersuut pillugu Demokraatit taama oqaaseqaateqarput, qulaanilu uparuaatigut tunngavigalugit siunnersuutip itigartinneqarnissaa inassutigaarput.
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen
Demokraatit/Demokraterne