Samling

 

28. april 2006

FM 2006/25

 

Forslag til landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse.

1. behandling

 

Indledningsvis skal vi fra Demokraterne beklage, at nærværende forslag bliver fremlagt Landstinget mindre end halvandet døgn før behandling i salen. Vi - den lovgivende forsamling - kræver at have et vist tidsrum, så vi kan få tid til at læse et så samfundsvitalt lovforslag grundigt igennem, førend vi behandler et sådan. Landsstyret skal ikke glemme at, vi - Landstinget - er arbejdsgivere for Landsstyret - og ikke omvendt.

 

Hvad angår forslag til Landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelser, så hilser Demokraterne forslaget velkomment, da det er et yderligere tiltag på vejen mod opkvalificering af arbejdskraften. Det er fuldstændig i tråd med det til Vintersamlingen vedtagende revalideringsforordning, hvor vi vedtog de impliceredes krav til at få udarbejdet målrettede individuelle handlingsplaner med opkvalificering i sigte.

 

Det er derfor kærkomment, at der p.t. udarbejdes et IT-værktøj, der skal gøre det lettere at udarbejde de individuelle handlingsplaner til de ledige. Et værktøj, som vil spare fremtidig sagsbehandlingstid ved flytning af personer fra en ordning til en anden.

 

Personer, som ikke oppebærer en indkomst fra en virksomhed, som på grund af produktionsstop har måttet hjemsende medarbejderne, uden formelt at afskedige dem, får med denne forordning mulighed for at modtage arbejdsmarkedsydelse. Dette støtter Demokraterne.

 

I den forbindelse noterer Demokraterne sig, at medarbejdere, der under produktionsstop, ifølge aftale med arbejdsgiver, modtager kursusgodtgørelse - f.eks. med Royal Greenland Academy, får godtgørelsen indregnet i beskæftigelseskravet på 182 timer inden for de sidste 13 uger, for at modtage arbejdsmarkedsydelse. Dette støtter Demokraterne, da f.eks. Royal Greenland Academy er et godt eksempel på kompetenceudvikling.

 

Under bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser er det under § 7 fremført, at der angående retten til arbejdsmarkedsydelsen tages hensyn til helbredsmæssige og "øvrige forhold". Med "øvrige forhold" tænkes særligt på børnepasningsproblemer, familiemæssige hindringer, manglende uddannelsesmæssige kvalifikationer samt manglende transportmuligheder til arbejdspladsen.

 

Manglende transportmuligheder til arbejdspladsen? Medmindre vi snakker gangbesværede ledige, så mener vi fra Demokraterne, at denne bemærkning åbner en kattelem for de selvforskyldt ledige til at indgå som ikke-selvforskyldt ledige. Vi har i Grønland ikke afstande, der gør det nødvendigt at tage hensyn af en sådan art, hvorfor vi ønsker den fjernet fra bemærkningerne.

 

Ligeledes ønsker vi fra Demokraterne planerne og tidsperspektivet for etableringen af vejlednings- og introduktionscentrene uddybet, da etableringsplanerne ikke er anført i selve forordningsforslaget, til trods for at det nævnes i forelæggelsesnotatet - og pålægning af oprettelse af sådanne til kommunerne, ifølge høringssvar fra GA og KANUKOKA,  oven i købet er i strid med den kommunale styringslov.

 

Med vores vidt strækkende land in mente vil Demokraterne ligeledes høre, hvorledes Landsstyret påtænker kurser og opkvalificering af ledige i yderdistrikterne udmøntet. Det er yderst begrænset, hvad man de pågældende steder har af ressourcer for opførsel af kurser, hvorfor vi stiller spørgsmålstegn ved forslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige, der estimeres til mellem 2,25 - 3,50 mio. kr. 

 

Demokraterne er af den holdning, at det grønlandske samfund, for at blive mere økonomisk selvbærende, har brug for hele den grønlandske arbejdsdygtige styrke. Det er derfor glædeligt, at nærværende lovforslag lægger sig tæt op af det omtalte revalideringsforordning, som blev vedtaget under vintersamlingen.

 

Med disse kommentarer henviser vi fra Demokraterne forordningsforslaget til videre behandling i erhvervsudvalget. 

 

Marie Fleischer

Demokraatit/Demokraterne

 

9. maj 2006

UPA 2006/25

 

Suliffeqanngikkallarnermi ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Siullermeerneqarnera

 

Aallaqqaasiullungu Demokraatiniit oqaatigissavarput ajuusaarutigingatsigut siunnersuut pineqartoq taamaallaat ulloq ataaseq affarlu Inatsisartuni suliarineqarnissaanut sioqqullugu, Inatsisartunut saqqummiunneqarmat. Uangut - inatsisartut - siunnersuutit taama inuiaqatigiinnut pingaaruteqartigisut piffissaqarnerulluta suliarinissaat piumasaraarput.

Naalakkersuisut puijussanngilaat uagut - Inatsisartut - Naalakkersuisunut sulisitsisuungatta - killormuunngittoq.

 

Demokraatit tungaanniit suliffeqanngikkallarnermi ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut ilassilluarneqarpoq, sulisunit piginnaanngorsaaqqinermut aqqummi ingerlateqqiimmat. Tamanna aamma naapertuulluarpoq Ukiuunerani Ataatsimiinnermi piginnaanngorsaaqqiinermut peqqussutissatut akuerisaasumut. Tassani aaliangiiffingingatsigut pineqartunut inummut namminermut tunngasumik siunnerfilimmik iliuusissatut pilersaarusiuunneqarnissamut pisinnaatitaaffiliisoqassasoq pisussaaffiliisoqarlunilu taamaasilluni nalerarineqassammat piginnaasanik qaffassarneq.

 

Taamaammat qujarunnarpoq maannakkut qarasaasiamik sakkussamik suliaqartoqarnialertoq, taamaalilluni inunnut ataasiakkaanut iliuusissatut pilersaarusiornissaq suliffeqanngikkallartunut ajornannginnerulissammat. Siunissami sullitaq aaqqissuussinermit allamiit allamut nuuppat, kommuunit piffissamut sullissinissamut atorneqartussaangaluamut sakkussaat.

 

Sulisut suliffeqarfimmi tunisassiornermik unitsitsineq pissutingalugu, pisortatingoortumik soraarsinneqanngikkaluarlutik, isertitaqartinnangit angerlartiinnartariaqarsimasut peqqussut manna aqqutingalungu suliffeqanngikkallartut pisartagaannik pissarsinissaminnut periffissaqalissapput. Tamanna Demokraatit taperserpaat.

 

Tassunga atatillungu Demokraatit maluginiarpaat tunisassiorneq unikkallartillugu sulisitsisunut isumaqatigiissuteqarnikkut kursus-mut, assersuutingalungu Royal Greenland Academy, peqataasimasoqartillungu ajunngittussarsiassat suliffeqanngikkallarnermi ikiorsiissutinik pisinnaanissamut piumasaqaataasunut ilannguneqarnissaat. Piumasaqaat tassaasoq sapaatit akunneri 13-it kingulliit, minnerpaamik nalunaaquttap akunnerini 182-ni sulisimanissaq. Tamanna Demokraatinit taperserneqarpoq, assersuutingalungu Royal Greenland Academy piginnaanngorsaaqqiinermut assersuutaalluarmat.

 

Peqqussutissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit § 7 ataani saqqummiunneqarpoq suliffeqanngikkallarnermi ikiorsiissutisiaqarnissamut isiginiarneqartartut peqqissutsikkut pissutsit aammalu pissutsit allat. "Pissutsit allat" -ni eqqarsaatigineqarput meeqqanik paarsisussamik ajornartorsiuteqarnerit, ilaqutariinnerup iluani akornutaasinnaasut allat, ilinniangaqassutsikkut piginnaasatingut amingaateqarneq imaluunniit suliffiup orninnissaanut angalaniarnikkut ajornartorsiutit.

 

Suliffiup orninnissaanut angalaniarnikkut ajornartorsiutit? Suliffeqanngitsut pitsorluttut oqaluuserinngikkutsigit, Demokraatininngaanniit isumaqarpugut taamatut allanneq sulerusunngitsunut atornerluinissamut ammaassisoq, taamaasilluni pineqartut suliffeqanngikkallartutut piginnaatinneqarsinnaallutik. Nunatsinni inoqarfingut isingissangaanni ima ungasitsiginngillat taamatut oqaaseqaateqarnissamut, taamaammat Demokraatit taanna oqaaseqaat oqaaseqaatiniit peertikkusupparput.

 

Aammattaaq Demokraatiniit piareersartarfiit pillugit pilersaarutinik piffissaliuussanillu erseqqissaaffingitikkusuppungut, tassami piareersarfiit peqqussutissatut siunnersuummi eqqaaneqanngikkaluarlutik saqqummiussissummi ilanngunneqarsimammata - naak tusarniaanermi Sulisitsisut peqatigiiffiata KANUKOKA-llu akissuteqaatiminni kommuninut piareersarfinnik pilersitsinissaannik pisussaaffiliinissaq kommuunit aqunneqarnerannut inatsimmut akerliusoq.

 

Nunarsuarput isorartoqisoq eqqaajallaataa Demokraatiniit Naalakkersuisut apererusuppagut qanoq illoqarfinni avinngarusimasuni piginnaanngorsaaqqinnerit kursus-illu naammassineqarnissaat pilersaarutaanersoq. Piffinni pineqartuni kursus-nut aaqqissuussinissanut sakkussat killeqarput, taamaammat Demokraatiniit peqqussutissap aningaarsartuutit ikaleriarnissaanut ilimagineqartut 2,25 ¿ 3,50 mio. kr. apeqquserpagut.

 

Demokraatini tunngaviusumik isumaqarpungut inuiaqatingiit kaalaaliusungut, imminut napatinnerulernissatsinnut  sulisinnaasut tamaasa atorfissaqartikkingut. Tamaammat nuannaarutissaavoq una siunnersuut piginnaanngorsaqqiinermut peqqussummut, ukioq inatsisartut ataatsimiinnerani akuersissutigineqartumut naapertuulluarmat.

 

Taamatut oqaaseqarluta, Demokraatiniit peqqussutissatut siunnersuut inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigissavarput.         

 

Marie Fleischer

Demokraatit/Demokraterne