Samling

 

Forslag til landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarkedsforhold)

(1. behandling)

   

Inuit Ataqatigiit har altid arbejdet for mere ligelige vilkår og rettigheder for befolkningen generelt, derfor har vi også altid fundet det vigtigt, at den del af arbejdsstyrken der bliver ramt af ledighed også bliver støttet moralsk som økonomisk, således de kan eksistere under acceptable vilkår. Dernæst mener vi dog fra Inuit Ataqatigiit, at man til stadighed må prioritere, at hele arbejdsstyrken helst bør kunne tilbydes kontinuerligt arbejde,  således de vil kunne forsørge sig selv og deres familie.

 

I alle aspekter i forhold til udviklingen af det grønlandske arbejdsmarked, bør hele arbejdsstyrken her i landet må kunne tilbydes meningsfuldt beskæftigelse og være med til at oppebære samfundet generelt. Denne målsætning vil generelt altid være en grundlæggende målsætning for os.

 

I de sidste ca. 20 år har ledigheden der har ramt arbejdsstyrken været meget stabil, idet ca. 2.500 ledige har været registreret som værende uden beskæftigelse. Derfor mener vi også fra Inuit Ataqatigiits side, at ledigheden må nedbringes med alle tilgængelige midler, og et af våbnene må være at opkvalificere arbejdsstyrken kontinuerligt og dermed også gøre den mindre sårbar.

 

Derfor har vi fra Inuit Ataqatigiits side også set frem til, at en ny landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelser bliver fremlagt og behandlet af Landstinget.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det af stor vigtighed, at ledige i ledighedsperioden bliver tilbudt relevante opkvalificeringstiltag, der gør deres muligheder og kundskaber bedre, derfor regner vi også med, at de intentioner der bl.a. ligger i dette forordningsforslag også vil resultere i positive følger på sigt. I forslaget til herværende forordningsforslag om arbejdsmarkedsydelser, ligger man nemlig også op til, at ledige i fremtiden kan bruge deres ledighedsperiode til relevante opkvalificeringstiltag.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi tilfredse med, at lønmodtagere der bliver sendt hjem f.eks. pga. råvaremangel, med henvisning til forordningsforslaget i fremtiden vil have ret til at modtage en arbejdsmarkedsydelse. Vi har i de seneste landstingssamlinger netop rejst denne problemsstilling, da vi fra Inuit Ataqatigiits side ikke kan acceptere, at lønmodtagere samt deres familier bliver uforskyldt ramt på deres pengepung og ofte må leve under uacceptable vilkår. Når herværende forordningsforslag bliver godkendt, vil lønmodtagere der uforskyldt bliver sendt hjem f.eks. pga. råvaremangel, kunne modtage arbejdsmarkedsydelser.

 

Vi skal dog fra Inuit Ataqatigiits side henlede opmærksomheden på, at kravet om at hjemsendte arbejdere i de seneste 13 uger må have haft min. 182 timers beskæftigelse kan ramme utilsigtet, specielt i forhold til fabriksarbejdere, der pga. råvaremangel ofte må risikere at blive sendt hjem og derved miste indtægter i disse perioder. Det er også nogle af disse forhold, som flere kommuner samt ikke mindst lønmodtagerorganisationen S.I.K. har påpeget i deres høringssvar. Man ved nemlig ikke, hvornår man risikerer at blive sendt uforskyldt hjem. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits side kræve, at dette afsnit kommer til genstand for nøje vurdering inden 2. behandlingen af forslaget finder sted.

 

Et af de forhold, der har relevans til dette forhold kan vi heller ikke undlade at nævne i denne sammenhæng. Vi mener nemlig, at rejefiskerne i fremtiden bør leve op til de landingskrav, som lovgivningen ellers kræver det af dem. Vi har begrundet formodning om, at landingspligten ofte tilsidesættes, og det bør man efter Inuit Ataqatigiits mening nu gøre noget ved. Misligholdelse af landingspligten resulterer nemlig også i, at fabriksarbejderne ofte bliver sendt hjem pga. råvaremangel. Da disse forhold også betyder, at kommunernes må ty til kommunekassen for at hjælpe ledige udover at de mister betydelige skatteindtægter, må man se at få løst problemet.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi ikke i tvivl om, at de intentioner, der ligger bag den nye landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelser, på sigt vil have gavnlig indflydelse. Da forslaget er omfattende og på en måde skal erstatte 2 eksisterende landstingsforordninger, vil vi fra Inuit Ataqatigiits side henlede opmærksomheden på, at den nye forordning vil være besværlig at administrere i hvert fald i overgangsfasen. Derfor bør de medarbejdere, der i fremtiden skal administrere den nye forordning også uddannes til dette arbejde, hvilket vi hermed vil pointere.

 

Afslutningsvis vil vi ikke undlade at nævne, at dette omfattende landstingsforordningsforslag, der vil have konsekvens for mange i dette samfund også indikerer, at Landstinget må gives den fornødne tid til dette arbejde. Derfor skal vi også kræve af Landsstyret, at de giver os den fornødne tid til at bearbejde forslaget, også forud for lovforslagets behandling her i Landstinget.

 

Med disse ord, skal vi fra Inuit Ataqatigiits side tilkendegive vore positive tilbagemeldinger om, at vi bakker generelt op omkring herværende forordningsforslag, og kræver derfor også, at Landstingets Erhvervsudvalg indgående viderebehandler forslaget, inden 2. behandlingen finder sted.      

                                                                                                                                UPA 2006/25.1

                                                                                                                                  28. April 2006

                                                                                                                                      Ane Hansen

 

 

Suliffeqanngikkallarnermi ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu)

(Siullermeernera)

 

 

Innuttaasut atukkamikkut sapinngisamik naligiinnerusumik periarfissaqarlutillu atugaqalernissaat Inuit Ataqatigiinnit sulissutigiuarsimavarput,  taamaammat aamma  pingaartittuarsimavarput innuttaasut suliffissaarunnertik pissutigalugu pissakilliortinneqalersartut atugaasa pisinnaatitaaffiisalu illersorneqarsinnaasumik pitsaasuuseqartariaqarnerat, soorunami Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut pitsaanerpaajusoq innutaasut sulisinnaasut tamarmik imminnut ilaquttaminnullu pilersuisinnaanissaat salliullugu suliffeqalernissaat anguniartuagassaasoq.

 

Anguniakkani tamani salliusariaqarpoq sulisinnaasut tamarmik suliffeqarlutik nunatsinni inuiaqatigiittut pitsaasumik atugassaqarlernissatsinnut nammaqataallutillu qulakkeerinneqataanissaat anguniassallugu. Siunertaq tamanna anguniarlugu suli suliniutissarpassuaqarpugut.

 

Ukiut 20-it kingulliit ukiup ingerlanerani innuttaasut suliffissaaleqinermik eqqorneqartartut aalaakkaasorujussuarmik inissisimajuarsimapput, tassa ukiumut  2.500-rujut missaanniittuarsimagamik, taamaammallu Inuit Ataqatigiinniit pisariaqartutut isigisimavarput suliffissaaleqilersartut ikilisarnissaat siunertaralugu suliffissaaleqilernermi isumaqarnerusumik aamma piginnaasanik qaffassarnissaanik siunertaqartumik iliuuseqartoqariaqartoq.

 

Tamanna pillugu Inuit Ataqatigiinnit qilanaarisimavarput Suliffeqanngikkallarnermi ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip Inatsisartuni suliarineqalernissaa.

 

Inuit Ataqatigiinnit pingaarutilerujussuartut isigaarput suliffissaaleqilersartut suliffissaaleqinermi nalaanni piginnaasaminnik ineriartortitsinissaannut aamma periarfissaasa pitsaasuusariaqarnerat, taamaammat peqqussutissatut siunnersuutip matuma siunertaasa ilaat siunissaq eqqarsaatigalugu pitsaasumik kinguneqarumaartoq naatsorsuutigaarput. Suliffeqanngikkallarnermi ikiorsiissutit pillugit Inatsissartut peqqussutissaattut siunnersuummi pingaartinneqarpoq suliffissaaleqilersartut ilinniartitaanermi pinginnaangorsaqqinnissamilu periarfissaasa aqqutissiuinikkut  pitsanngorsarneqarnissaat.

 

Inuit Ataqatigiinnit nuannaarutigaarput suliffissaaleqinermi ikiorsiissutit pillugit peqqussutissamut siunnersuummi sulisartut suliassaarunneq pissutigalugu angerlartiinnarneqartartut ikiorserneqarsinnaalernissaat. Inatsisartut ataatsimiinnerini tulleriinni ajornartorsiut tamanna oqaluuserisassangorlugu qaqittarsimavarput, Inuit Ataqatigiinniit akuersaarsinnaanginnatsigu  sulisartut ilaqutaasalu namminneq pisuussutiginngisaminnik pissakilliulersinneqatarnerat. Peqqussutissatut siunnersuut manna akuerineqarpat sulisartut suliassaarunneq pissutigalugu agerlartiinnarneqartartut ikiorserneqarsinnalissapput.

 

Inuit Ataqatigiinnili eqqumaffigeqqussuarput nammineq pisuussutiginagu suliffissaaleqisunut sapaatip akuuneri kingulliit 13-ini minnerpaamik nalunaaqquttap akunneri 182-ini sulisimanissamik piumasaqaat suliffissuarni suliassaarunneq pissutigalugu angerlartiinnarneqartariaqartunut eqquinerlussinnaammat, soorlu tamanna aamma peqqussutissap tusarniutigineqarnerani kommunit arlallit Sulinermillu Inuutissarsiuteqatut Kattuffiata uparuarsimagaat. Tassami ilisimaqarneq ajorpoq, ingammik aalisakkanik suliffissuarni sulisartut eqqarsaatigalugit piffissap qanoq ilinerani angerlartitsiinnartoqartarnersoq. Tamaammat peqqutissutissatut siunnersuutip aappassaanerneqanginnerani tamatuma misissorluarneqarnissaa Inuit Ataqatigiinniit piumasarissuarut.

 

Aamma oqaluuserisassamut matumunnga attuumassuteqartutut isigisarput oqaaseqarfigerusupparput, tassa  raajarniarnermi pisassiissutit nunamut tulaassinissamik piumasaqaatit pillugit inatsisip qanoq eqqortinneqartanngitsiginersut nalilersornissaannut piffissangortoq  Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut, tassami paasisagut tunngavigalugit tulaassassatut aaliangerneqartartut tamakkernagit tulaaneqartarnerisa kingunerisarmassuk suliffissuarni suliassaaleqineq pillugu akuttungittunik angerlartitsiinnartariaqartarneq, tamatuma aamma kingunerisarmagu suliffeqanngikkallarnermi ikiorsiissutit pillugit inatsisit kommuninut aningaasartuuterpassuarnik kinguneqartartut, akileraarutitigullu isertitat malunnaatilimmik ikileriartartut.

 

Inuit Ataqatigiinniit qularutiginngilarput ukiut arlaqangittut qaangiuppata Suliffeqanngikkallarnermi ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaat pitsaasumik kinguneqalerumaartoq, peqqussutissalulli siunnersuut annertuujammat aammalu peqqussutinut marlunnut taartaassussatut oqaatigineqarsinnaammat, peqqussusiamut ikaarsartitsinissamik kommunini ataasiakkaani ajornartorsiutaasinnaasut eqqumaffigineqarnissaat Inuit Ataqatigiinnit kissaatigarput, aammalu peqqussutip atuutilerneratigut sulisuujumartussat pikkorissartinneqarnissaasa qulakkerneqarnissaat isumagineqassasoq Inuit Ataqatigiinnit kissaatigaarput.

 

Naggataatigut oqaatigerusupparput peqqussutissatut siunnersuut taamak annertutigisup inuppassuarnillu atorneqalersussap pitsaasumik piffissaqarluarlunilu suliarinissaa Inuit Ataqatigiinnit pingaartikkatsigu. Taamaattumik Naalakkersuisut piumaffigerusuppagut peqqissaartumik misissuinissarput pingaartillugu inatsisissatut siunnersuutit taamak annertutigisut  piffissaqartillualaarluta nassiuttarnissaat kissaatigigatsigu.

 

Taamatut oqaaseqarluta Suliffeqangikkallarnermi ikiorsiissutit pillugit peqqussutissatut siunnersuut tunngaviatigut Inuit Ataqatigiinniit akuersaaratsigu oqaatigissuarput, aappassaanerneqartinnaguli Inuutissarsiornermi Ataatsimiisitaliami sukumiisumik misissorneqarnissa kissaatigalutigu.