Samling

Tlf.  299 34 61 11 / 34 62 52 -  fax   299 32 62 35             Postboks  74,  3952   Ilulissat -  tlf./ fax  299 94 47 53

 

Anthon Frederiksen   FM 2006-25-01

Den  28. april 2006

 

Forslag til landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarkedsforhold)

 

Til forslag til landstingsforordning på 43 sider som af Landsstyremedlemmet blev omdelt yderst forsinket, har jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiat undersøgt og læst trods at jeg først modtog forordningsforslaget i forgårs om aftenen.

 

Indledningsvis skal jeg udtale, at Kattusseqatigiit partiat er fuldstændige enige i; at de offentlige skal tage initiativ til forordning om ydelser til personer der uforskyldt bliver ramt af ulykke og eller sygdom og dermed bliver uarbejdsdygtige og eller bliver fyret.

 

Derfor har jeg til vinter samlingen  fremsat forslag om at der gives mulighed for fiskere og fangere at opnå økonomisk kompensation i ekstreme bemærk i ekstreme situationer. Lignende forslag blev og fremsat af landsstingsmedlem Ane Hansen.

 

Til disse forslag fremkom jeg med følgende ordfører indlæg:

 

"Det er mest sandsynligt, at forslagene især gælder for arbejderne i de byer, hvor der er fiskefabrikker, idet fabrikkerne kan blive lukket fra den ene dag til den anden, og sender arbejderne hjem, og kan også gælde for byer med islæg, hvor der er fisker- og fangererhverv.

 

Som et godt eksempel kan nævnes, at fangere i Nordgrønland de senere år, der under mørketiden, hvor isen er dårlig eller der ikke kommer is, at deres muligheder for at drive deres erhverv bliver meget begrænset af mørket.

 

Vinterisen er den vigtigste for fangerne til at drive fangst om vinteren i mørketiden i Nordgrønland. Når der sådan er dårlig vinter, hører vi derfor altid, at fangerne ikke engang har muligheder for at skaffe foder til deres hunde.

 

Når der således indtræffer sådanne situationer, hvor der i forbindelse med klimaændringen giver problemer for at drive erhvervet, er det ud til at være svært at komme uden om, at fangerne og fiskerne i særlige tilfælde kan få mulighed for at oppebære takstmæssig hjælp".

 

Landsstyret lovede at fremkomme med løsningsforslag til forårssamlingen (og det er nu).

 

Med der findes ikke i det mindste et eneste ord om økonomisk hjælp til fiskere og fangere, der befinder sig i ekstreme situationer.

   

Det er kun naturligt, at relevante instanser er blevet hørt inden fremlæggelse af nærværende forordningsforslag, men det er meget skuffende, at KNAPK ikke var hørt.

 

Det undrer mig ikke, at forslag om arbejdsmarkedsydelse bliver stillet af de offentlige, dette skridt svarer jo til andre forslag som er blevet til for at beskytte borgere der af en eller anden årsag er blevet afhængige af ydelser fra de offentlige. Men umiddelbart virker forslaget ensidig, idet der her er tale om, fabriksarbejdere ansat i de offentliges virksomheder og som uforskyldt bliver hjemsendt i tide og utide.

 

Jeg er derfor skuffet over, at man i nærværende forslag ikke har taget skridt til at gøre det samfundsejede selskab medansvarlig. Faktum er, at man igen,alene har sat lid til kommunernes kasser og det til trods for den kendsgerning af selskabet eksporterer arbejdspladser idet selskabets udførsel indhandlede råvarer er markant.

 

Gad ved om hvor mange landstingsmedlemmer efterhånde har benyttet nærværende talerstol for at gøre opmærksom på; at vi her i landet må tilrettelægge produktionen så forædling foregår i højere grad end hidtil og således at lokal arbejdskraft bliver udnyttet i højere grad. Men hvad gjorde, den samfundsejede, vores allesammens virksomhed Royal Greenland ?

 

For at sige det mildt så behandler selskabet sine medarbejdere som slaver, men hvis selskabet behandlede sine medarbejdere lidt mere med respekt så er det ikke utænkeligt, at medarbejderne vil agere mere motiveret og være mere respektfulde. Der må oprettet klagemulighed for medarbejderne, helt klart. Vi er et samfund der sætter demokratiet i højsædet i dag. Der må således sættes en stopper for, at selskabet på forskellig vis straffer medarbejdere der har mod på at tilkendegive deres mening.

 

Det er derfor yderst nødvendigt, at selskabet i nærværende forordning gøres pligtig til at påtage sig mere ansvar, selskabet skal mindst realisere at indhandlinger bliver produceret der hvor indhandling er sket. Når dette er sagt så har jeg følgende bemærkninger til områder i forordningen som jeg synes er virker divergerende.

 

Sidste sætning i  § 2 stk. 1 vil helt sikker afstedkomme dybe spekulationer hos diverse kommunalbestyrelsesmedlemmer, citat starter:

 

"Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ansøgeren selv har skyld i sin ledighed."

 

i § 4 stk. 4 gives kommunalbestyrelsen endvidere kompentence til at træffe beslutning om, citat starter:

 

"Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ansøgeren i nærværende har opfyldt opstillede krav"

 

På hvilke lovgrundlag har kommunalbestyrelsen kompentence til at afgøre spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedsforhold ?

 

Er tiden ikke inde til at ejerne forpligter det samfundsejede selskab Royal Greenland; til at konstruere en god personalepolitik og ikke mindst forpligte selskabet til at forhandle med sine medarbejdere ?

 

Det er for nemt for den samfundsejede selskab bare at hjemsende sine medarbejdere fra dag til anden og på kommunens regning.

 

Landsstyret må vær mere motiveret; til at etablere tiltag med henblik på at forbedre vilkårene i den samfundsejede virksomheds medarbejdere i langt højere grad end hidtil.

 

Jeg, som selv bor i et område med store hellefiskebestande, undrer mig i høj grad over Roayl Greenlands behandling af sine medarbejdere i løbet af de sidste år, at selskabet endda fyrer faste stabile medarbejdere med øjeblikkelig virkning. Sidste år blev hellefiskefiskeriet indstillet i Ilulissat med det resultat at i alt 125 medarbejdere blev fyret.

 

Massevis af hellefisk bliver udført til andre lande og steder. Ilulissat fabrikken som har været drivet af mange engagerede medarbejdere og som har i mange år har været en genvinst for samfundet bliver "vandaliseret" - medarbejder bliver stemplet som uduelige men den anden side af sagen bliver aldrig offentliggjort.

 

Fornylig blev det meddelt, at Narsaq fabrikken lukker - det betyder at 75 arbejdere bliver arbejdsløse. Dette skridt vil have overordentlig negative konsekvenser både for kommunen og familierne og burde derfor ikke accepteres. Og mange fabriksarbejdere er ligeledes også afskediget.

 

Det er derfor nødvendigt, at selskabet metoder som arbejdsgiver og produktionssted bliver genstand for en undersøgelse. Hvor mange råvarer bliver ført ud af landet ? Som eller vil afstedkomme faste arbejdspladser her i landet ?

 

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg med nærværende udtalelser enten vil blive fyret eller hjemsendt inden dagen er omme.

 

Vi må være mere motiveret for at tale åbent om forhold som vi er utilfredse med - hvis ikke så bliver forholdene bare ringere. Vi sidder her blandt andet for at optimere borgernes og landets udviklingsmuligheder.

 

Med disse bemærkninger indstiller jeg at sagen bliver genstand for behandling i Udvalget for Erhverv inden andenbehandlingen.

Tlf.  299 34 61 11 / 34 62 52 -  fax   299 32 62 35             Postboks  74,  3952   Ilulissat -  tlf./ fax  299 94 47 53

 

Anthon Frederiksen Upa 2006-25-01

Ulloq 28. april 2006

   

Suliffeqanngikkallarnermi ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip siullermeerneqarnera.

(Suliffeqarnermut Naalakkersuisoq)

 

Peqqussutissatut siunnersuut katillugit 43-runik quppernilik kingusinaarujussuarluni Naalakkersuisuniit saqqummiunneqartoq, aatsaat ippassaani unnulersoq tigungaluarlugu Kattusseqatigiit partia sinnerlugu sukumiisumik misissorsimavara atuarlugulu.

 

Siullermik erseqqissaatigissuara; Kattusseqatigiit partiani isumaqatigilluinnaratsigu; inuup kialluunniit nammineq pisuussutiginagu aamma napparsimalersimanermut imaluunniit timikkut ajoqusersimaneq pissutigalugu suliunnaarsimappat, suliunnaarsinneqarsimappalluunniit, minnerpaamik pisortaniit ikiorserneqartariaqarnera tamakkiisumik aaqqiivigineqartariaqarmat.

 

Taammaattumik aamma inatsisartut ukioq ataatsimiinneranni aalisartut piniartullu immikkut illuinnartumik malugalungu immikkut illuinnartumik ajornartorsiortoqartillugu ikiorserneqartarnissaat pisariaqartoq pillugu siunnersuuteqarsimavunga. Aamma tassunga assingusumik inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen siunnersuuteqarpoq.

 

Siunnersuutit pillugit taamanikkut ilaatigut imaattumik oqaaseqarpunga:

 

"Siunnersuutit qularnanngilaq aalisakkanik suliffissuaqarfiunerusuni, suliffissuup ilaatigut ullormiit ullormut sulisunik soraarsitsiffigisartangaanni sulisartut eqqarsaatigalugit atuunnerupput aammalu aalisartoqarfinni piniartoqarfinnilu aamma immaqa sikusartoqarfimmiuunerusoq atuupput. Tamatumunnga assersuutissaalluarput; avannaani piniartut ukiuni kingulliunerusuni, ukiut ilaanni kaperlaap nalaani sikkorlutillugu imaluunniit sikunngivitsillugu piniartut silap taarneranik peqquteqarnerusumik piniarsinnaanerat annertuumik killilerneqartarmat. Tassami avannaani kaperlattartumi ukiukkut piniartunut siku inuutissarsiorfittut pingaarnerpaajusarmat. Taamaattumik taamatut ukiorlutillugu tusartaannarparput piniartut ilaanni qimmiminnulluunniit nerukkaatissanik pissarsiorniartarnerat ajornarsilluinartartoq. Taamaattumik taama pisoqartillugu, tassa silaannaap allanngornera peqqutigalugu nalinginnaasumik inuutissarsiornerup ajutoorfiuneratigut aalisartut piniartullu immikkut illuinnartumik annertussusileriikkanik ikiorserneqarsinnaanerinut periarfissamik aaqqiissuteqartoqarnissaa avaqqukkuminaattutut isikkoqarpoq"

 

Naalakkersuisut akissuteqarnerminni neriorsuipput inatsisartut upernaamut ataatsimiinnissaannut, tassa massakkut - aaqqiissutissanik saqqummiussaqarumaarlutik.

 

Kisianni peqqussutissatut siunnersuummi minnerpaamilluunniit aalisartunut piniartunullu immikkut illuinnartumik ajornartoortunut ikiorsiisinnaanermut periarfissaasinnaasut pillugit oqaaseqartoqanngilaq.

 

Peqqussutissatut siunnersuutip inatsisartunut saqqummiunneqannginnerani susassaqartunut assigiinngitsunut tusarniutigineqarsimanera pissusissamisoorpoq, kisianni  KNAPK ilanngullugu tusarniarneqarsimannginnera assut pakatsinarpoq.

 

Tupiginngilara siunnersuut pisortaniit ikiorsiissutit pillugit peqqussutissatut siunnersuutaammat annerusumik inuit ikiorserneqartussat pillugit aalajangersakkat siunnersuusiarineqarsimasut. Taamaattumillu peqqussutissatut siunnersuut illuinnaasiortutut oqaatigineqartariaqarluni, tassa pingaartumik fabrik-ini tunisassiorfinni pisortat pigisaanni sulisartorpassuit namminneq pisuussutiginngisaminnik angerlartiinnarneqartarnerat peqqussummi pineqarpoq.

 

Taamaattumik Suliffeqarfissuaq inuiaqatigiit pigisaat minnerpaamik uani annertuumik attuumassuteqartoq pisussaaffimik arlaannaanilluunniit ilanngunneqarsimanngimmat assut pakatsissutingaara. Tassami uani-aasiit kommune-t kasse-i kisimik isumalluutissanngortinneqarput, naak ilaatigut Suliffeqarfissuup tunisassiassarpassuit tulaassorneqarfiiniik avammut nunani allamiunut suliassaqartitsisussanngorlugit annissuutiinnartarai.

 

Qassinimmita inatsisartuni ilaasortaasungut oqaluttarfik manna atorlugu oqaluttarpugut; Nunatsinni tunisassiat piareernerullugit annertunerusumillu suliassaqartitsinerulluta tunisassiorneq ingerlattariaqaripput. Illua.-tungaatigut Suliffeqarfissuaq Royal Greenland, inuiaqatigiit pigisaat - tamatta pigisarput, qanoq iliorpa ?

 

Qajassuussisumik oqaatigissangaanni sulisuni inussiaatitut pivai, piumalleraangami eqiasunnerarlugit angerlartittarpai, uffa-manna pitsaanerusumik sulisuminut pinnittuunguni, sulisut suliffissuarmut kajuminnerullutik suliffissuarmullu ataqinninnerullutik sulisut pisinnaanerat qularutiginngilluinnarpara. Sulisut naammangittaalliorsinnaanerminnik aamma periarfissaqartinneqartariaqarput soorunami. Ullumikkut inuuvugut kikkut tamat oqartussaaqataanerannik ataqqinninnermik tunngaveqarluta. Suliffeqarfissuup  pineqartup ingerlatsineranik naammanginninnatik oqaaseqartartut assigiinngitsut aqqutigalugit pillarneqartarnerat unitsilluinnarneqartariaqarpoq.

 

Taamaattumik Suliffeqarfissuaq inuiaqatigiit pigisaat peqqussutissatut siunnersuummi annertuumik attuumassuteqartoq  aamma pisussaaffilerneqartariaqarpoq, minnerpaamik tunisassiat tulaassorneqartut tulaassuiffigisami suliarineqartarnissaannik pisussaaffilerlugu !

 

Taamatut oqaareerlunga peqqussutissatut siunnersuummi aamma ippinnartutut nalilerneqarsinnaasut makku oqaatiginiarpakka.

 

§ 2 immikkoortoq 1-imi oqaaseqatigiit kingulliit imaattut kommunalbestyrelse-ni ilaasortaasunit assut eqqarsarnartoqartinneqassapput, issuaaneq:

 

"kommunalbestyrelsip aalajangissavaa qinnuteqartoq nammineq pisuussutigalugu suliffissaaleqilersimanersoq."

 

aamma § 4 immikkoortoq 4-imi kommunalbestyrelse imannak aalajangersinnaatinneqartussanngussasoq siunnersuutigineqarpoq, issuaaneq:

 

"Qinnuteqaateqartup aalajangersakkami matumani piumasaqaatit naammassisimanerai kommunalbestyrelsip aalajangissavaa".

 

Ila kommunalbestyrelse sulisoqarnermut suliffeqarnermullu tunngasuni taamatut naliliisinnaanerminut suut inatsisit tunngavigalugit pisinnaatinneqarsinnaava ?

 

Piffissanngunnginnerluni Suliffeqarfissuaq inuiaqatigiit pigisaat Royal Greenland piginnittunit pisussaaffilissallugu; sulisuminut pitsaasumik politik-keqarnissaanik aammalu minnerunngitsumik sulisuminut isumaqatigiissusiornissamik pisussaaffilissallugu ?

 

Ajornanngippallaaqaaq Suliffeqarfissuup inuiaqatigiinnik pigineqartup sulisuminik ullormiit ullormut soraarsitsisarnera kommune-nut akiligassanngortiinnartassallugu.

 

Naalakkersuisut piumassuseqarnerusariaqarput: suliffeqarfissuup inuiaqatigiinnik pigineqartup sulisoqarnikkut ullumikkorniit pitsaanerujussuarnik atungassaqartitsinissaanut suliniuteqassallutik.

 

Uanga nammineq Nunatsinni qaleraleqarfiit annerit ilaanni najungaqartunga, tupingusuutigisaqaara Royal Greenland-ip ukiuni kingullerni sulisuminut pissusilersuutigisartangai ilaatigut ukiorpassuarni aalajaallutik sulisorisami ilaannik ullormiit ullormut soraarsitsisarnera. Siorna Ilulissani qalerallerineq tamarmi unitsinneqarpoq, sulisut katillugit 125-it soraarsinneqarput.

 

Qaleralippassuit nunanut allanut annissorneqarput allanullu assartorneqarlutik. Ukiorpassuarni Ilulissani fabrik.-ki inuiaqatigiinnut iluanaarutaalluartumik sulisorpassuarnik sulilluartunik ingerlanneqarsimasoq   "aserorterneqarpoq" - sulisut suliumanngitsutut naqissuserneqarput, illua-tungaatigut sulisunut pissusilersuutigineqartartut eqqaaneqanngisaannarput.

 

Qinittukkut Narsami tunisassiornerup aamma unitsinneqarnera nalunaarutigineqarpoq - sulisartut 75-it suliffissaarutinneqarput. Tamanna aamma kommune-mut ilaqutariinnullu imaannaangitsumik kinguneqartussaavoq. Aasianni aama sulisorpassuit soraarsinneqarput.

 

Taamaattumik pisariaqarpoq suliffeqarfissuup sulisoqarnikkut, tunisassiornikkullu iliuuserisartangai misissuiffigissallugit . Suliassat qanoq amerlatigisut nunatsinniik avammut annissuunneqarpat ? maani Nunatsinni suliffissaqartitsisinnaangaluartut ?

 

Qularinngilara fabrik-kimi sulisuungaluaruma taama oqaaseqarnera pillugu ulloq naanngitsoq soraarsitaanangaluunniit angerlartiinnarneqarsinnaasimasinnaanissara.

 

Pissutsit Nunatsinnut naammanginanngitsut tunuarsimaarfiginagit oqaluuserisariaqarpavut - taamaaliunngikkutta ajorsingaluttuinnassapput. Maani issiavungut sapinngisamik innuttaasut Nunattalu pitsaasunik atungassaqartitaallutik ineriartornissaat anguniarlugu.

 

Taama oqaaseqarlunga suliap aappassaanneerneqannginerani inuutissarsiornermut ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutingaara.